KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Tilst Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Tilst Skole 866 Elever 70,2% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 38,9% Af skolens elever har dansk som andetsprog Tilst Skole Tåstumvænget Tilst Tlf.: Skoleleder: Birgit Smedegaard bism@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Vi er som skole optaget af at udvikle os i retning af at være det bedste tilbud til netop vores skoledistrikts børn. Tilst Skoles børne- og ungegruppe er præget af store variationer både fagligt, socialt, personligt og etninsk. Det er en udfordring, som vi løbende arbejder med pædagogisk og didaktisk. Vi er et dynamisk skoletilbud, og vi forsøger at anvende ressourcerne netop der, hvor de understøtter skolen hovedopgave bedst muligt. Inklusion er et vigtigt tema på Tilst Skole. I samarbejde med Familieskolen, socialforvaltningen, Klubben og dagtilbudsområdet arbejder vi på, at inkludere sårbare, marginaliserede og udsatte børn og unge i tæt samarbejde med disses forældre. Inklusionstiltag kræver ressourcer, hvilket i slutningen af dette finansår kan aflæses på vores budget. Tilst Skole er inde i en god udvikling med mange pædagogiske og didaktiske tiltag. Vi har indsatsområder ift.: Spiren; en inklusionsindsats i indskolingen, læse/sundhedsbånd; i indskolingen og mellemårgangen, udvidet holddeling i udskolingen, øget fokus på samarbejdet mellem undervisning og SFO, fokus på overgang mellem dagsinstitution og skole, Folkeskolens Fællesskaber; et kommunalt inklusionsprojekt, Tilst skoles tre værdier; livsglæde/engagement/tillid, læs og lær; kompetenceudviklingsprojekt ift. læsning i udskolingen, kompetenceløft i støttefelterne, 95% indsats for nuværende 8. klasser, ledelsesstruktur; ansættelse af afdelingsleder, m.m. Den gennemgående røde tråd i Tilst Skoles indsatsområder er, at vi ønsker at skabe en rummelig skole, som skaber rammer for en god, tryg og lærerig skoledag for alle elever både de ressourcestærke og de ressourcesvage elever. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Kommunikation mellem forældre. Trivsel/sundhed. SFO's klasse (håber på bedringer med en strukturændring i SFO). OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi har indført et særligt forældrearrangement for 0. årgangs forældre på 1. skoledag. Forældrene inddrages i fysisk aktivitet og bevægelse i bestræbelserne på, at etablere grundlaget for det videre forældresamarbejde. Derefter afholdes to forældremøder, hvor det første tager udgangspunkt i tanken om Den gode klasse - alle forældre fortæller om eget barn. Det andet forældremøde er en workshop med samme emne Den gode klasse. Planen er, at Den gode klasse skal følge klassen op til 9. årgang. Derudover afholder vi, SFO og undervisningen, i årgang som minimum et forældremøde og en omgang forældresamtaler. Derudover har vi en hurtig tilbagemelding til alle forældre, når deres barn har gjort noget godt og noget skidt. forventer også, at forældrene henvender sig til os, hvis der er noget, som de tænker vi skal vide særligt om barnets situation uden for skolen. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med forældrene om det enkelte barn. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At skolen af forældrene opleves som et sted, hvor vi (skole og forældre) har et fælles ansvar for at bringe den enkelte elev i god trivsel fagligt, socialt, personligt og kulturelt. At forældre føler sig mødt og anerkendt af alle skolens medarbejdere. At alle medarbejdere og ledelse møder forældre professionel, inddragende og anerkendende. At nye forældre i indskolingen etablerer fællesskaber omkring deres børns klasser. Vi ønsker at skabe en forståelse hos forældrene for, at børn og voksne har forskellige forudsætninger for at deltage i klassefællesskabet, og at alle som udgangspunkt gør det bedste de kan for at indgå i fællesskabet. Nye elever, som starter på Tilst Skole udenfor almindelig skolestart, inviteres sammen med deres forældre til en samtale med lærere/pædagog og ledelse. Vi har fokus på Den fælles skole og Den gode klasse - det betyder, at forældrene møder skolen som en samlet enhed med udgangspunkt i projekt Den gode klasse. Et projekt, som forsøger at inkludere alle forældre og børn i fællesskabet omkring klassen. Som resultat ser vi, at... s skole/hjemsamtaler i indskolingen gennemføres af lærere og klassepædagog. Det skaber en henhedsforståelse af, at SFO og undervisningen samarbejder, og at lærere/pædagoger har et fælles børne- og læringssyn. At anerkendelse af elever og forældres aktuelle ressourcer gør det muligt at stille krav indenfor nærmeste udviklingszone. Dette skaber et mere frugtbart samarbejde mellem skole, barn og forældre. fremstår som et samlet enhed i indskolingen for forældrene. Den direkte dialog med forældrene er styrket. Bedre kommunikation skole og forældre imellem. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,7% 75,6% 73,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 61,8% 59,5% 69,7% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 47,3% 55,9% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 61,1% 76,1% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 80,1% 75,0% 73,2% 79,7%...SFO samlet set 77,6% 78,3% 78,3% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Klasseledelse, relationsarbejde og faglighed (fagfagligt og fagdidaktisk) (Folkeskolens Fællesskaber). Dette er skolens fokuspunkter både i undervisningen og SFO-delen. s medarbejdere arbejder med forskellige modeller og metoder f.eks. Cooperative Learing, læringsstile, IT-baseret undervisning, etc. Medarbejderne sætter mål for undervisningen, og tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. Tilst Skoles indsatsområder har særligt fokus på børns læring og udvikling. Holddeling i udskolingen. Hver 8. uge skifter eleverne hold ift. faglige, sociale og/eller personlige kritrier. Holddeling, læse/motionsbånd, undervisningsdifferentiering, skolens faglige støttecenter, Spiren (AKT), specialpædagoger bruges i arbejdet med læring og udvikling. Som resultat ser vi, at... Elever, der som udgangspunkt, er glade for at komme i skole. Vi ser elever, der er i faglig, social, personlig og kulturel udvikling. Afgangseleverne i havde et højere gennemsnit end vi plejer. Vi rummer børn med mange faglige, sociale og/eller personlige udfordringer i klasserne. At der er øget fokus på betydningen af barnets fysiologiske og motoriske udvikling som understøttende for den enkeltes læring. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 5,7 6,1 6,1 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,6 5,8 6,5 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,3 5,9 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 4,3 6,3 - Dansk mundtlig 6,4 5,9 6,3 7,9 Matematik færdigheder 6,8 5,2 6,3 7,4 Matematik problemløsning 6,3 4,7 5,8 6,5 Engelsk mundtlig 6,5 6,4 7,9 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,5 4,5 5,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 6,3 5,9 6,7 7,5 Samfundsfag mundtlig 7,8 6,7 6,6 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 6,1 7,1 7,8 Biologi skriftlig 6,9 5,3 5,9 7,2 Geografi skriftlig 6,5 6,5 7,3 7,5 Mundtlig matematik - 5,6 7,2 Tysk skriftlig - 6,5 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,0 5,7 6,4 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,7 4,7 5,7 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 2,6 2,8 2,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,2 8,6 9,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 52,7% 52,2% 46,7% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 83,1% 93,2% 89,8% 92,5% 1. klassetrin 92,0% 97,1% 93,4% 91,1% 2. klassetrin 95,1% 95,7% 97,1% 93,0% 3. klassetrin 94,9% 94,3% 92,8% 94,5% 4. klassetrin 92,9% 98,3% 86,3% 92,7% 5. klassetrin 87,3% 75,3% 98,3% 91,9% 6. klassetrin 90,5% 92,8% 80,7% 90,8% 7. klassetrin 88,9% 92,9% 95,1% 88,4% 8. klassetrin 79,2% 85,5% 90,1% 87,5% 9. klassetrin 90,5% 94,6% 87,3% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 53,0% 50,0% 56,3% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 40,9% 42,6% 40,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 93,2% 90,3% 84,8% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 59,6% 54,7% 53,2% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... På Tilst Skole forstår vi trivsel og sundhed både som et fysisk tiltag (bevægelse, sjov og let hverdag, motionsbånd, legepatrulje etc.) og som et psykisk tiltag (konfliktløsning, lære børnene egne og andres grænser at kende, etc.). I bestræbelserne på at øge børnenes trivsel og sundhed har vi også fokus på klasseledelse og relationsarbejdet. Tilst Skoles idræts SFO, undervisningens motionsbånd og skolens arbejde med Tilst Projektet (Vi kan-vil vil, En sjov og let-hverdag, etc.) understøtter skolens arbejde med elevernes mentale- og fysiske sundhed. Som resultat ser vi, at... At børnene trives med forudsigelige, tydelige og anerkendende voksne. At børnene er i stand til selv at tage et større ansvar for sig selv og for fællesskabet. At børnene tror på det de voksne siger. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 83,8% 79,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 94,4% 95,5% 98,9% 97,1% 1. klassetrin 98,0% 98,5% 90,1% 96,6% 2. klassetrin 97,6% 97,8% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 94,9% 97,7% 99,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 98,1% 5. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 98,8% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 97,8% 100,0% 98,4% 98,2% 8. klassetrin 96,1% 100,0% 98,8% 98,3% 9. klassetrin 98,4% 100,0% 95,2% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 97,6% 98,3% 91,4% 94,0% 5. klassetrin 94,9% 90,1% 98,3% 92,9% 6. klassetrin 92,9% 96,4% 85,7% 93,8% 7. klassetrin 90,1% 94,1% 93,4% 93,1% 8. klassetrin 88,3% 95,7% 95,1% 91,4% 9. klassetrin 90,6% 91,1% 90,5% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 96,4% 91,4% 90,1% 93,6% 5. klassetrin 94,9% 76,5% 96,7% 93,3% 6. klassetrin 95,2% 92,9% 85,7% 94,2% 7. klassetrin 90,0% 96,5% 91,8% 92,8% 8. klassetrin 94,8% 94,1% 91,4% 93,9% 9. klassetrin 90,6% 94,6% 87,1% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,9 3,4 3,1 3,3 2,0 1,2 1,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,0 6,3 5,9 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,9 10,9 10,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,0% 5,5% 5,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 38% 33% 35% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 22,5% 21,5% 16,9% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 69,0% 65,2% 80,7% 82,2% 1. klassetrin 70,0% 79,4% 79,1% 80,8% 2. klassetrin 87,8% 75,0% 87,3% 85,7% 3. klassetrin 88,1% 82,8% 71,9% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 94,0% 29,3% 28,8% 40,2% 5. klassetrin 94,9% 38,3% 45,0% 46,6% 6. klassetrin 92,9% 51,2% 35,7% 57,4% 7. klassetrin 94,3% 45,8% 42,4% 54,7% 8. klassetrin 86,8% 40,6% 48,1% 53,9% 9. klassetrin 90,6% 51,8% 33,3% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 19,4 22,2 13,8 11,7 6. klassetrin 21,6 24,0 23,5 17,2 9. klassetrin - 23,6 12,5 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 2,3% 0,0% 1,7% 0,7% 8. klassetrin 3,9% 0,0% 1,2% 1,9% 9. klassetrin 4,7% 1,8% 4,8% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 2,3% 1,2% 1,7% 0,4% 8. klassetrin 3,9% 0,0% 1,2% 1,6% 9. klassetrin 4,7% 3,6% 4,8% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 46,4% 50,6% 54,9% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 14,4% 4,6% 4,9% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Tilst Skole er en folkeskole for alle børn i skoledistriktet. Vi arbejder på, at gøre skoletilbuddet så godt som muligt ift. målgruppen. Dog er det vigtigt i denne inklusionstid, at gøre det tydeligt for medarbejderene, at der vil være få børn, hvor Tilst Skoles tilbud ikke opfylder barnets behov, hvor barnet vil profiterer mere af at deltage i mindre og mere skærmende skoletilbud. Vores tilgang til rummelighed er, at den enkelte elev, gruppen af elever og hele samfundet bliver et bedre sted at være for alle, når flest mulige mennesker føler sig som en del af et forpligtende fællesskab. At være en del af et forpligtende fællesskab er en stadig pågående proces. Somme tider behøver processen, gruppen eller den enkelte hjælp til at indgå i læringsprocesser. På Tilst Skole kan vi i dette arbejde bl.a. trække på Spiren (AKT), det faglige støttefelt, m.m. Som resultat ser vi, at... Vi ser, at Spiren bliver brugt af hele indskolingen nu, og at dette tilbud hjælper børn, som er i vanskeligheder i undervisningen. Spirens medarbejdere er med til at få barnet i kontrol igen, således at barnet kan vende tilbage til klassen. Vi ser børn, som bliver klare på, hvad der er godt for dem (beder selv om at komme i Spiren, hvor der er flere voksne om det enkelte barn - der kan måske skabes mere ro og struktur for barnet i Spiren end i klassen) 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 98,6% 100,0% 98,9% 97,7% 1. klassetrin 96,0% 98,5% 94,5% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 97,8% 94,5% 98,4% 3. klassetrin 94,9% 98,9% 99,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 98,7% 100,0% 98,3% 98,5% 6. klassetrin 98,8% 98,8% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 95,6% 100,0% 98,4% 98,8% 8. klassetrin 96,1% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 98,4% 100,0% 98,4% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 68,1% 69,9% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 42,7% 46,9% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 78,6% 72,4% 79,0% 73,1% 5. klassetrin 72,2% 64,2% 53,3% 70,9% 6. klassetrin 78,6% 67,5% 48,2% 71,2% 7. klassetrin 75,8% 63,1% 51,7% 69,3% 8. klassetrin 53,2% 61,8% 70,0% 71,9% 9. klassetrin 57,8% 63,6% 44,4% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 94,4% 98,9% 94,3% 96,5% 1. klassetrin 96,0% 98,5% 90,1% 95,0% 2. klassetrin 98,8% 97,8% 98,6% 96,4% 3. klassetrin 98,3% 97,7% 95,8% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 91,7% 87,9% 80,0% 88,1% 5. klassetrin 91,1% 81,3% 95,0% 91,2% 6. klassetrin 91,7% 92,9% 86,6% 94,8% 7. klassetrin 90,1% 95,3% 88,5% 95,7% 8. klassetrin 93,4% 97,1% 92,6% 96,6% 9. klassetrin 95,3% 98,2% 98,4% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 61,4% 59,9% 55,8% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 12,3% 16,0% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har med glæde læst årets kvalitetsrapport og kommunens vurdering af skolen. Det er dejligt at læse at skolen både af dem, der er tæt på og længere væk generelt bliver vurderet som en god og velfungerende skole. Det oplever vi også som bestyrelse, at den er. Der er særligt tilfredshed: -Andelen af skolens 9. klasse elever der i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutning af 9. klasse. -Faldet i fraværet hos skolens elever (både det almindelige og det bekymrende). -En stabilisering af 3 klassernes tal- og læsefærdigheder. Følgende forhold vækker vores bekymring: -Andelen af forældre der er tilfredse med skolens indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn. -At den forældreoplevede opfattelse af skolen som et sted der mobbes forsat ligger meget højt, og at der samtidig er sket et fald i andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning. -At sygefraværet igen er steget på skolen, særligt blandt SFO personalet. -Meget stor faglig spredning blandt eleverne. Følgende tre forhold mener vi bør være i fokus for skolens ledelse og bestyrelsens arbejde det næste år: Forsat genoprettelse af skolens økonomi så der skabes råderum til at hæve timetallet for eleverne. På bestyrelsens vegne Formand Bjarne Wissing 32 KVALITETSRAPPORT