Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods
|
|
- Karla Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne førte mange radikale ændringer med sig for både landets godsejere og bønder. Men for universitetets professorer, som var godsejere på universitetets fæstegods, fik reformerne ekstra store konsekvenser. Allerede da de første reformer skulle gennemføres, stod det klart for professorerne, at dette kunne ændre deres meget fordelagtige økonomiske forhold. Derfor indledte de en indædt kamp imod alle landboreformer. En kamp, som også fik konsekvenser for de fæstebønder, som hørte under universitetet. Indledning procuratorier og præbender kommunitetet Ledelsen af universitetets gods adskilte sig markant fra de traditionelle Procuratorier, præbenderne, corpora og kommunitet Procuratorier Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
2 Præbenderne Corpora jord. 1 Kommunitetet hvor trængende Skolarer kunde finde Bolig og underhold«. 2 bæk amt. Kundby sogn 50
3 Figur 1. Synsforretning over kommunitetsgodset. Rigsarkivet. Foto: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2 51
4 Universitetet og landboreformerne blev varetaget. hvorledes det almindelige Strøegods, som tilhører publique Stiftelser, kunde selges på offentlig Auction«. Det lang den nu havende sædvanlige Indkomst«med fuld sikkerhed i andet jordegods. 5 52
5 bejde for fæstegodsets overgang til selveje eller arvefæste. De offentlige stif strax efter at Forordningen var udkommen idelig havde tilspurgt mange af vores Bønder, om de forlangede nye Fæstebreve i Conformite med Forordningen«. Dette havde 8 bokommission nedsat. Rentekammeret 10 Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
6 11 Det skulle vurderes Derefter gives saavel Gaard- som Huusmændene Arvefæste og Eiendomsskiøder paa deres Gaarde og Huuse efterhaanden som de forlange det«. 12 Det Til slutningen anførte Commissionerne, at de i Medhold af sidste Fundats andsatte Professores extraordinarii ingen Rettighed have som kunde giøre hinder i Udføreslsen af dette Forslag, Til Bevis anføres Fundatseus 1 Cap. 17«. Landboreformerne føres ud i livet Udskiftning og udflytning alle Jorderne taxeres saavel i de endnu uudskiftede Byer, som i de allerede udskiftede Lodder, under en heri kyndig Landinspectørs Bestyrelse«. 15 beqvem Figur«som muligt. Dette
7 især de mangfoldige fremmede Lodseieres forskiellige Paastand her kan have forvoldet, at Loderne ved disse Udskiftninger ikke altid have faaet saa god en Figur, som Administratioene gierne havde ønsket«. fæsterne. 18 stuelængden helst sættes mod Sønden med Vinduer, saavel til Haven som til Gaarden«. Fagenes Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2 55
8 Hegning og grøfter Det var vigtigt, at jordlodderne blev indhegnet. Både de marker, som blev drevet efter trevangsbruget og de, som fulgte kobbelbruget. For kobbelbrugets vedkommende var det nødvendigt, at hver mark blev indhegnet (kobbel = indhegning), da de alle mindst to gange i rotationen kom til at ligge med afgrøder op til en græsmark, hvor der gik kreaturer. Selvom der ikke var indført kobbelbrug på coporagodset og kommunitetsgodset i slutningen af 1700-tallet, blev der også opsat hegn på dets fæstejorder. 23 Hele planen for gennemførelsen af landboreformerne på universitetets og kommunitetets gods bærer præg af, at man ønskede at bygge på erfaringer fra bl.a. krongodset i Frederiksborg og Kornborg amter. Derfor bruges sætningen»efter de paa Frederiksborg og Kornborg Amter bestemte regler«gang på gang i universitetets plan. Det gjaldt også hegningen. Om hegningen i Odsherred skriver landøkonom G. Begtrup i sin Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i Danmark fra 1803, at»odsherred har i Særdeleshed udmærket sig ved sine Indhegninger, baade i henseende til Mængde, Tidens Korthed, og deres Godhed. Hertil har den Bønderne tilstaaede Hegningshielp og udsatte Præmier ikke lidt bidraget«. 24 Dette havde man også observeret på universitetsgodset. Universitetet valgte derfor at yde hegningshjælp til fæstebønderne. 25 Universitetet var dog ikke blind for, at denne pengehjælp kunne misbruges, der skulle derfor observeres»med mueligt Tilsyn, at dette Arbeide saavelsom alt andet, hvortil Bønderne erholde Pengehielp, vorder forsvarligen giort«. 26 Lykkedes det så at føre denne plan om hegning ud i livet? Det fremgår af en opgørelse i begyndelsen af 1800-tallet, at der på universitetet og kommunitetets jorder var bygget ca. 32 km stendiger og gravet ca. 130 km skelgrøfter med tilhørende diger på kommissionens bekostning. 27 Det lyder umiddelbart imponerende. Men kommunitetets jordegods udgjorde godt 998 tønder hartkorn, som var opdelt i 121 gårde og 158 husmandssteder, hvoraf de 114 havde jordlodder. Universitetets bøndergods udgjorde godt 3369 tønder hartkorn 28. Vi har ikke helt præcise oplysninger om hvor mange gårde, der på dette tidspunkt var på universitets gods og på tiendegodset, men et overslag ligger på ca. 400 fæstegård. 29 De 130 km skelgrøfter var derfor ikke så imponerende endda. Grundforbedring I planen for En bedre Indretning af Universitetets og Commununitetets Jordegods står der om grundforbedringen:»al betydelig Grundforbedring taxeres paa alle Lodderne, som trænger dertil, saavel de allerede udskiftede, som de der herefter udskiftes, og Grundforbedrings-Pengehielpen beregnes af Landinspectøren for hver Gaard- og Hussmand 56
9 til unyttig Kats og Træstøds Bortrydning, til de nødvendige og betydelige Vandgrøfter til skadende Vands Afledning, samt til Steenkister ec. Alt efter samme Grundregler, som paa de to Amter og Sorøe Gods«. 30 Det var nødvendigt. Ikke blot skulle det forbedre universitetsgodsets jorder, det var også en forudsætning for udskiftningen. Herved kunne der nemlig ydes en vis kompensation til de bønder, som ved udskiftningen fik tillagt jord af dårlig kvalitet. Der var meget stor forskel på behovet for grundforbedring på Sjælland. Begtrup skriver om Holbæk amt:»holbeks Amt har i det hele en meget god Jordbund, men det er ikke saavel opdyrket, som tilgrænsende Roskilde Amt«. 31 Dette afspejles også i de grundforbedringer, som måtte udføres med hjælp fra universitetet. I 1801 var der gravet 77 km større vandgrøfter. 42 % af disse grøfter var gravet i Holbæk/Sorø amter og 17 % i København/Roskilde amter, selvom det var det største distrikt. 32 Dette dækkede imidlertid kun over de vandgrøfter, som var gravet under kommissionen. Hertil kommer de grøfter, som var blevet gravet, inden kommissionen kom ind i billedet. Hvor meget, det har drejet sig om, er svært at vurdere, men der er uden tvivl også blevet gravet vandgrøfter i forbindelse med flere af de udskiftninger, som blevet udført, inden kommissionen kom ind i billedet. Specielt for kommunitetets vedkommende. Husmændene Ligesom på de ordinære godser var der også på universitetsgodset en del husmænd uden jord. Dem forsøgte man at tilgodese ved gennemførelsen af Planene til en bedre indretning af Universitetets og Communitetets jordegods. De jordløse huse skulle, der hvor det var muligt, forsynes med jord. 33 Det betød i de uudskiftede byer, at bønderne på de belejligste steder i markerne skulle afsætte ligeså mange huslodder, som der var gårdslodder. Huslodderne skulle være på halvanden tønderland af den bedste jord og i de tilfælde, hvor jorden ikke var god, skulle lodden være på 3-4 tønderland. Til gengæld skulle husmanden hvert år betale fire rigsdaler til den bonde, som havde afgivet jorden. Dog fandtes der gårdlodder, som var for små eller ringe til, at de kunne tåle at miste jord til huslodder. I de tilfælde blev det op til landinspektøren at afgøre, hvad der skulle ske. 34 Langt mere kompliceret var det i de tilfælde, hvor universitetsgodsets fæstegods allerede var udskiftet. Endnu engang blev det overladt til landinspektøren at klare den sag, skønt man på forhånd var klar over, at det næsten ville være umuligt at skaffe jord til de jordløse husmænd i allerede udskiftede landsbyer. Et forslag gik på, at det kunne vurderes, om det var mulig at skaffe jord til husmændene, når en gård blev fæsteledig. Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2 57
10 Konsekvensen af en sen gennemførsel af landboreformerne Dog vogtede Universitetets Jorddrotter sig vel for at giøre sig skyldige i denne Bebrejdelse«. set forsinkede i forhold til andre godser. Det er meget svært at vurdere hvil Kun ved gennemførelsen af de landbrugstekniske reformer, der satte bønderne i stand til at betale højere afgifter og derved øge universitetets udbytte af sit gods, og ved corporas afskaffelse, [ ] blev universitetet i stand til at finansiere sin egen drift viste et nettooverskud. Kjøbenhavns Universitetets Retshistorie muliggjordes nemlig aldeles ikke ved Universitetets egne Midler, men kun ved Bidrag uden fra, dels fra Statskassen, dels og i Særdeleshed fra Kommunitetet«. 58
11 klækkeligt overskud. udsat paa Rente Begge dele var et resultat af landboreformerne. Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
12 Landboreformerne i Kundby Sogn De rigtige forudsætninger Udskiftningen i Kundby Året 1772 blev Østrup by specielt udskiftet og hver man sin lod tildelt og indgravet, alt for min salige faders regning«. Dette hvortil ikkun haves et tillæg af ungefær 30 tdr. land foruden engbund, så kan disse ikke tåle af afgive husjorder«. 50 Kommunitetets udskiftning i Kundby sogn 51
13 udskiftet af fællesskab fra øvrige lodsejere separede af og adskillig fra hinanden indbyrdes, saa at enhver har faaet sin jord for sig«. Derudover lign hartkorn og lign afgifter«. 55 Det Det kan derved have været af nr. 4 og af 9 og af 3th huuse«. Det Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
14 58 mindre end universitetets fæstegods. Universitetsgodsets udskiftning blev Jordforbedring og hegning»adskillige Lodsejere have ligeledes ved Hegningshielp og Præmier opmuntret deres Bønder til at hegne om deres lodder. Amtmanden, Baron Løvenskiold, er paa en fyrstelig Maade kommet hans Bønder til Hielp, i det han har ladet Stenene sprenge paa egen Bekostning og ladet Stengjerder opføre af Holstener; siden efter har han givet sine Bønder 40 Skill. Pr. Favn, og nu da det er blevet mere almindeligt paa hans Godser, har han nedsat hegningshjelpen til 24 Skill. Pr Favn af dobbelte Steengjerder. Dog har ingen af Dens Lodsejere saa meget i den henseende udmærket sig, som den afdøde Konferensraad Hansen paa hans Gaard og Gods Frydendal i Holbeks Amt. I mange Aar lod ham paa egen Bekostning indhegne saa vel sine egne, som Bøndernes Marker med Steengjerder«. 61
15 tede jordlodder. Resultatet af de gennemførte landboreformer Driftsformer planmæssige drift«en tåleligt«. Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
16 Ba regler. Forøget udbytte Det havde uheldige konsekvenser landbruget. Restancer Lykkemagerne fra
17 deres produktion. 74 Godsejerne var heller ikke sene til at udnytte den nye velstand hos deres fæstebønder, så ved en ny fæsters tiltrædelse benyttede flere muligheden for at hæve afgifterne. 75 Sandt var det, at restancerne mange steder var faldende. Men det er lidt snævert at pege på udskiftningen og indførelsen af planmæssig drift som den eneste årsag. For på kommunitetet var restancerne faldende i slutningen af 1700-tallet på trods af, at kommunitetet på dette tidspunkt slet ikke havde indført planmæssig drift. 76 Figur 2. Skødekort for Bøvlingegaard. Kommunitets gods i Kundby sogn Foto: Det Kongelige Bibliotek. Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2 65
18 En fæstebonde under universitetsgodset Læser man de forskellige fremstillinger af universitetets historie og dets gods betale tilbage.
19 Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
20
21 Et fæstegods med de rette forudsætninger? Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
22 Et gods uden hovedgårde universitetet og kommunitetets fæstegods blev drevet. Initiativ fra fæstebønderne
23 Når gode konjunkturer bliver en hæmsko beskæftigelse var at tilegne og videregive teoretisk viden. Dette har uden tvivl Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
24 80 fremmest af den kongelige kasse.
25 At drage sammenligninger 81 Universitetet efter reformerne var i stand til at betale deres afgifter. Det var medvirkede til en meget ringe 82 Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
26 universitetet. Konklusion universitetet og kommunitetet. Noter
27 Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
28
29 Litteratur Kiøbenhavns Universitets-Journal. Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark Lykkemagerne Københavns universitet Bol og By Beskrivelse over samtlige det Kongelige Universitetæt i Kiøbenhavn tilhørende Midler og Indkomster. Dansk jordpolitik Studier i Danmarks bønderbygninger. Kjøbenhavns Universitetets Retshistorie. Københavns Universitet i Reformationens og Orthodoxiens Tidsalder Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund Udskiftningen på bøndergodset på baroniet Løvenborg i Holbæk amt Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
30 Arkivalier m.v. Rigsarkivet (RA), Københavns Universitet (KU) Rigsarkivet (RA), Rentekammeret (Rtk.) Landsarkivet for Sjælland (LA), Københavns Universitets gods. II Forvalterdistrikt Landsarkivet for Sjælland (LA), Godsforvaltningen Landsarkivet for Sjælland (LA), Aggersvolds Gods Landsarkivet for Sjælland (LA), Kirkebøger: Kundby sogn Upubliceret materiale Bornholms Landbrug
31 Summary corpora kommunitet corpora corpora. law on corpora corpora kommunitet 15 under the corpora Forfatter Et anderledes fæstegods - universitet og kommunitetets fæstegods i 1700-tallet. Landbohistorisk Tidsskrift 2010:2
1 Slægtsforskeren og fæstebønderne
1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde
Læs mereOm arvefæste og landboreformer
25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter
Læs mereBonden og Slægtsforskeren
Bonden og Slægtsforskeren Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og overformynderivæsenerne 50,00 DAISY, AO og lægdsrullerne 50,00 Flytninger, Danske Kancelli, faderskabssager Amtsarkiver,
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 9 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæstebonden For de fleste slægtsforskere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som vore forfædre har været underlagt. Men hvad er det for
Læs mereOversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:
Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre
Læs mereGodsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann
Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann 1 Disposition 1 Indledning en verden i og uden for verden eller noget om hvad det vil sige at være fæstebonde? Hvordan finder du din fæstebonde, 1.
Læs mereUdskiftningen i Lille Lyngby Sogn
Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Inge Kristensen Inge Kristensen er formand for Lokalhistorisk Forening for Skævinge & Omegn og sidder i Folkemuseets bestyrelse. Helt tilbage til jernalderen har der været
Læs mere2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller
2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereGodsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz
Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer
Læs mereDanmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning
Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv
Læs mereFæstebønderne i Odsherred
Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København
Læs mereAsbjørn Romvig Thomsen. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling
Asbjørn Romvig Thomsen Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 Landbohistorisk Selskab Indhold Forord 9 1. Mål, metode og materiale 12
Læs mereFra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum
Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning
Læs mereGeneration VII Ane nr. 144/145. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Niels Pederen Hvid og Kirstine Hansdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pederen Hvid og Kirstine Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Rasmussen Hvid & Maren -datter Ane nr. 288/289 Niels
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereSlægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger
Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger
Læs mereSkærbækhus 29. jan 2019
Side. 20 Side. 1 Dagens opgaver i fæstebreve: 1. Find fæstebreve under Frijsenborg på AO 2. Søge efter fæste-breve fra Hagsholm under 3. AO 4. Daisy 5. FamilySearch.org I skal finde fæstebrevet hvor Peder
Læs mereChristen Nielsens fæstebrev under Nørholm
Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets
Læs mereOm Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.
Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller
Læs mereStagstrup i»gamle dage«
2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,
Læs mereLandskaber i Midtjylland
DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs mereGeneration VI Ane nr. 72/73. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4. Oversigt over kildemateriale 6
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Pedersen Hvid & Kirstine Hansdatter Ane nr. 144/145 Hans
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAf "Valbygaard"s godsarkiv
Af "Valbygaard"s godsarkiv Af Fritz Jacobsen. Da det store rytterdistrikt Antvorskov (ca. 5835 tdr. htk.) i året 1774 blev solgt, opstod der i Slagelse omegn 9 hovedgårde, hvoriblandt "Valbygaard", hvilket
Læs mereArbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid
Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom
Læs mereSkøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788
Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2958/2959
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 1 Tidsbillede 2 Mogens Lauridsen Tordsen og Kirsten Søffrensdtr. 3 Oversigt over kildemateriale 5 Kildemateriale 6 Laur. Nielsen Tordsen & Margrete -datter Søffren
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereGeneration X Ane nr. 1386/1387
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereRedegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden
Redegørelse Enevælden Siden 1625 havde kongen af Danmark ført Danmark i krig utallige gange indtil 1659. Dette havde medført stor gæld, da hæren og flåden brugte mange penge. Dette medførte at befolkningen
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereRytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg
Rytterdistrikt Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt[1]. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs mereDet sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?
Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereSkøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.
Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt
Læs mereHus - Nr Egedevej 124
Hus - Nr. 11 - Egedevej 124 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 11 og 3-c, Frenderup By Areal Matr.nr. 11 = 610 m 2 Matr.nr. 3-c = 682 m 2 Noter Indtil 1904 lejehus/fæstehus under Jomfruens Egede Gods Bygninger
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereVedtægter. for SONNING-FONDEN
SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle
Læs mereLivet på landet omkring
Landbefolkningen Markarbejde Landbefolkningen bestod omkring 1700 som den havde gjort i århundreder af - gårdmandsfamilier, - husmandsfamilier, - landarbejderfamilier, - ugifte tjenestefolk, - samt de
Læs mereDORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret
DORTE KOOK LYNGHOLM Godsejerens ret Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Dansk Center for Herregårdsforskning
Læs mereDansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse
Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.
Læs mereBesættelsen set fra kommunens arkiver
Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som
Læs mereDa Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev
Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet
Læs mereLANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING
LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende
Læs mereDe udvalgte og de fravalgte
De udvalgte og de fravalgte Vi ved i realiteten meget lidt om de herskende normer blandt landbosamfundets mennesker i tiden lige efter udskiftningen. Den traditionelle forskning i landbosamfundet har koncentreret
Læs mereSTADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af diger i Assens Kommune
4. oktober 2018 Sagsnr. NMK-600-00162 KlageID: 180425 EBRAU-NMKN AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om
Læs mere1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHelga Poulsens aner. BK Povel Pedersen, Svedstrup. KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9
BK 68-1741 Povel Pedersen, Svedstrup KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9 Døbt: d 17. Sept. Pofvel, Peder Pofvelsen Bormands i Søsum. Susc: Kirsten Michel Nielsens. Faddere: Michel Nielsen,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereRoskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård
Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene
Læs mereDe umyndige. Arkivalier om værgemål og overformynderi ca
De umyndige Arkivalier om værgemål og overformynderi ca. 1700-1930 Roskilde marts 2019 Disposition -1 Indledning hvad skal I høre om i aften? Vejen fra sogn til rigtigt arkivalie Overformynderi - administration
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Lisbjerg Mose. Domme. la ksations kom missio nen. Naturklagenævnet
03672.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03672.00 Fredningen vedrører: Lisbjerg Mose Domme la ksations kom missio nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 01-09-1965 Fredningsnævnet 30-03-1965 Kendelser Deklarationer
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereReglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereAnmeldelser. Anette Faye Jacobsen
320 Men redaktørerne skal have tak for, at de har kastet sig ud i at tage livtag med humaniora og samfundsvidenskab i ét hug, hvorved de udfordrer veletablerede skoler og traditioner til flere sider end
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereLOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11
LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHans Peter Poulsen, 1
11-04-2018 Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. Alle besovede Fruentimmer, som
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereSagen mod fæstebonden Niels Olsen
Sagen mod fæstebonden Niels Olsen Myten og virkeligheden om fæstebondens retlige stilling i 1700- og 1800-tallet Af professor, dr.jur. Jens Evald, Aarhus Universitet 1. DEN OMHYGGELIGHED, HVORMED LOVGIVNINGEN
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereLandinspektørforeningen.
LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,
Læs mereNr Persillekræmmeren
Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,
Læs mereMichael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren
Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas
Læs mereUdskiftning af Markjorder i Gettrup og Kobberøe samt Gundtoft Af Ove Jørgensen, Bakken 11, Ydby
Udskiftning af Markjorder i Gettrup og Kobberøe samt Gundtoft Af Ove Jørgensen, Bakken 11, Ydby Anno 1797 d. 24. august blev et Åstedsmøde foretaget i Hr. Jens Skibsteds gård i Gettrup i Refs herred af
Læs mereNotat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland
Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige
Læs mereSommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?
- 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig
Læs mere