Service for ældre og handicappede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Service for ældre og handicappede"

Transkript

1 - 1 - Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommunes styringsprincipper indebærer, at kommunen overholder servicevækstrammen. Det samme er målsætningen for Sundhed og Omsorg og derfor budgetlægges som udgangspunkt således, at budget svarer til ramme. Disse stramme styringsprincipper nødvendiggør i særlig grad overvejelser om, hvorledes udfordringerne med flere ældre og tidligere udskrivning fra sygehusene skal imødekommes. I forlængelse heraf arbejdes der ud fra Sundhed og Omsorgs ledetråde målrettet med at gøre borgerne mere selvhjulpne og effektivisere ressourceforbruget. Det sker via rehabilitering, træning og forebyggelse samt flere hjælpemidler, så borgerne kan klare sig selv. Det indebærer bl.a., at arbejdskraftbesparende teknologier, der gør borgerne mere selvhjulpne og optimerer personaleressourcerne er et fokusområde i afdelingens indsats. Helt konkret vil Sundhed og Omsorg i 2013 og frem i endnu højere grad tilrettelægge opgavevaretagelsen, således at den støtter op om den rehabiliterende tankegang. Fremadrettet skal der ligeledes arbejdes på at flytte vægten mellem de rehabiliterende indsatser og kompenserende ydelser i Sundhed og Omsorgs samlede serviceniveau. Derfor igangsættes der frem mod 2014 en større innovationsproces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, politikere og andre skal være med til at udvikle et nyt og mere sammenhængende serviceniveau i Sundhed og Omsorg. Økonomisk set skal der være et incitament for lokalcentrene til i endnu højere grad at yde rehabiliterende frem for kompenserende hjælp. Sundhed og Omsorg har det grundlæggende synspunkt, at borgerne ønsker at klare sig selv. Det ønsker vi at hjælpe borgeren med. Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs indsats er, at hjælpen tilrettelægges i dialog med borgeren - med særlig fokus på borgerens egne ressourcer, motivation og handlemuligheder. Resten af civilsamfundet inddrages i tilrettelæggelsen af Sundhed og Omsorgs tilbud. Inddragelsen af frivillige samt øget hjælp fra pårørende er således et andet fokusområde for afdelingens indsats med at imødekomme udfordringerne. I 2009 vedtog byrådet en Omsorgspolitik for Aarhus Kommune. Omsorgspolitikken opstiller en række visioner for, hvad vi skal arbejde efter på sundheds- og omsorgsområdet i de kommende år. For at understøtte arbejdet med at forfølge disse visioner og for at imødekomme de udfordringer, der er nævnt i ovenstående, har Sundhed og Omsorg udarbejdet en langsigtet strategi for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i Sundhed og Omsorg i årene Strategien består af fem ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats, Sundhed og Omsorg yder for borgerne:

2 - 2 - Vi holder borgerne væk Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt Al magt til borgerne Det er borgerne, vi er her for Vi er sammen med borgerne Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes Disse ledetråde fungerer samtidig som de overordnede mål for effekt, der opstilles i nærværende budget. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi, og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil illustrere, om Sundhed og Omsorg lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har det tværgående ansvar for kommunens sundhedsopgaver. På sundhedsområdet er retningen for afdelingen og kommunens arbejde sat i Aarhus Kommunes nye Sundhedspolitik Mere af det der virker!, der blev vedtaget i Byrådet den 15. august Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål/ydelsesmål Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Vi er sammen med borgerne 2.2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk (effektmål) Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved, at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Gennem udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger understøtter vi borgernes ønske om at kunne klare hverdagen selv. Vi udvikler de nære sundhedstilbud og styrker samarbejdet med hospital og almen praksis. Det betyder også, at vi opsøger borgere, som har behov for hjælp, samt vejleder borgere i at træffe sunde valg. I den nære relation med borgeren, skal vi øve os endnu mere i at holde hænderne på ryggen, så borgeren får plads til selvhjulpethed og egne løsninger. Fra kompenserende til rehabilliterende. Delmål 1: Frem til år 2016 skal middellevetiden i Aarhus Kommune stige med 0,5 år pr. år (Effektmål) Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden er baseret på observeret dødelighed i nulevende aldersgrupper. Forbedringer i middellevetiden afspejler derfor summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer. Middellevetiden er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter.

3 - 3 - I Aarhus er middellevetiden i perioden 2004 til 2009 steget med 1,0 år fra 77,6 år til 78,6 år. I samme periode er middellevetiden på landsplan steget 0,8 år. Målet om en stigning i middellevetiden på 0,5 år pr. år ligger på den baggrund over den tidligere regerings ambitiøse mål om en stigning i middellevetiden på 3 år på 10 år. Den nuværende regering har ligeledes annonceret, at den vil opstille nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Det forventes, at Regeringen i løbet af 2012 vil opstille nationale mål for udviklingen i middellevetiden. Middellevetid Middellevetid (MP118) R 2009 B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B ,6 79,0* 79, , ,5 82 *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 2 år. Regnskabstallet for 2010 følger efterår Delmål 2: I 2016 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) Der skal sættes særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Det første vi tilbyder borger, er hjælp til at kunne klare sig selv. Vi vil styrke træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker vi borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover vil vi gøre en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats er vi ved at etablere omsorgshoteller, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Andel af borgere over 65, der ikke modtager praktisk hjælp R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) 85,2 86,4 87,4 88,3 89,2 90,0 (MP087) Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (MP135) Kilde: Borgmesterens Afdelings prognose over borgere over 65 år Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borges mulighed for at klare sig selv med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at træne borgerne, inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp.

4 - 4 - Antal gennemførte rehabiliteringsforløb i Grib hverdagen R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Antal gennemførte rehabiliteringsforløb (MP119) Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (nyt målepunkt) Andel, der afsluttes som helt selvhjulpne (MP120) R2010 R2011 B2012 B2013 * 35% 38% 40% * Projektet blev startet op september 2010 tallene derfor ikke sammenlignelige med tidligere år Ændringer i forhold til budget : Såvel delmål 1 som 2 er blevet fremskrevet, så de dækker hele strategiperioden frem til De indikatorer, der vedrører Grib hverdagen er blevet korrigeret, da erfaringerne med projektet har medført et bedre grundlag at sætte mål ud fra. Ligeledes ved vi nu, at vi kun kan få valide data, hvis vi udelukkende fokuserer på den andel, der afsluttes som helt selvhjulpne. Tidligere omfattede målet også dem der blev delvist selvhjulpne. Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgerne bestemmer over egen hverdag, og den hjælp de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Borgerne er eksperter i eget liv, og vi er borgernes medspillere og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Vi vil sætte fuld kraft på implementeringen af nye teknologiske løsninger for at give borgeren magten og komme helt hjem i deres stue, når de har brug for os. Det gør vi med respekt for den enkeltes privatliv. Vi vil som afdeling understøtte dialog og inddragelse af borgeren og borgerens netværk i målsætninger, afgørelse og planlægning mv. Det er borgeren, der bestemmer - altid og i alle situationer. Delmål 3: Andelen af borgere, der benytter henholdsvis læse- og skrive adgang i journalen skal stige med 5% årligt frem mod 2016 (effektmål/ydelsesmål) Et væsentligt element i, at give al magt til borgerne er, at borgene til hver en tid har adgang til egen sag (journal), ligesom de skal have adgang til at bidrage med oplysninger. Dette vil vi muliggøre via digitale løsninger. Vi vil ikke alene have fokus på, at stille digitale løsninger til rådighed, men i lige så høj grad følge op på, om løsningerne er tilstrækkelig brugervenlige til, at målgruppen kan tage dem i aktiv anvendelse.

5 - 5 - Andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skrive adgang i journalen B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Andel af borgere med journal, som anvender læseadgang (MP139) Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) * Løsningen findes ikke endnu * 20% 25% 30% 35% * 10% 15% 20% 25% Delmål 4 Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (effektmål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på. Grad af indflydelse på hjælpens udførelse Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 4,2* ** 4,25 ** 4,3 ** 4,35 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der, sammen med fagligheden, viser, om vi som afdeling gør det godt. I disse år omlægges store dele af den kommunale service bl.a. gennem en mere rehabiliterende tilgang og ved at indføre velfærdsteknologi. Samtidig revisiteres en række borgere til et lavere serviceniveau som følge af ændrede kvalitetsstandarder. Ambitionen er at fastholde et uændret højt tilfredshedsniveau hos borgerne. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet i lige år.

6 - 6 - Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) 4,1 *** 4,2 *** 4,2 4,4 *** 4,4 *** 4,4 I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme** (Nyt målepunkt) (MP141) **** *** 4,0 *** 4,1 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. **** undersøgelsen gennemføres første gang i 2012 Ændringer i forhold til budget : Der er ændret lidt i den indledende tekst som følge af en ny version af Sundhed og Omsorgs strategi: Ledetråde til et bedre liv. Derudover er der tilføjet et mål vedr. anvendelse af læseog skriveadgang i journalen, dette mål skal støtte op om Sundhed og Omsorgs meget store fokus på brug og forståelse af bl.a. plejeplaner i den nye version af stategien. Målepunktet, I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme, er nyt. Det angivne mål er udtryk for et estimat, da målepunktet så vidt vides ikke har fortilfælde hverken i Aarhus Kommune eller i andre kommuner. Vi er sammen med borgerne (ydelsesmål) Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes. Derfor luger vi ud i alt, som ikke bidrager til borgerens trivsel og livsglæde. Vi vil fremme borgernes mulighed for at fortsætte deres sociale liv med familie og venner og understøtte, at borgerne har god kontakt til civilsamfundet. Familie og venner skal inddrages aktivt, og de skal mødes af støtte, men også forventninger og krav. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne. Og den tid vi har sammen vil vi tilstræbe, at borgeren er meget tilfreds med. Vi skal gøre det enkelt for os selv og for borgeren. Den gode omsorg skabes, når vi er sammen med borgeren. Det er det, der giver mening. Delmål 5: I 2016 bruges ressourcerne i større omfang på borgerne frem for administrationen (ydelsesmål) Vi vil helst bruge så meget tid sammen med borgerne som muligt. Derfor vil vi vedvarende udfordre brugen af tid på administration. Dette skal bl.a. afspejle sig i måden vi tilrettelægger arbejdet på og i vores tilgang til opgaveløsning.

7 - 7 - Ikke-administrativ andel af personalet (Nyt opgørelsesmetode) Ikke-administrativ andel af personalet * (MP121) R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B ,0% 91,9% 92,4% 92,6% 92,6% 92,6% 92,7% * Administration defineres som akademikere, administrative chefer og HK-personale. Opgørelsen vedrører kun ordinært ansat personale, dvs. fx. fratrukket flexjobbere og elever (jf. KL s definition). Delmål 6: I 2016 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 56% (Ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Ambitionen er, at brugertidsprocenten skal stige løbende, i størrelsesorden ca. 2 procentpoint fra 2010 til Det svarer til en årlige effektivitetsstigning i på godt ½ pct. Vi arbejder for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B ,3% 53,8% 49,3% 54,6% 55,1% 55,3% 55,6% 56% Se øvrige produktivitetstal i afsnit 7.2 Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været fokusområder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forbindelse foregår på flere niveauer. Bl.a. arbejdes der systematisk med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø og afdelingen for Sundhed og Omsorg blev som en af de første arbejdsmiljøcertificeret i 2007.

8 - 8 - Indikator: sygefravær og antal arbejdsulykker R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder* (MP052) 17,9 16, ,5 12 Arbejdsulykker - Antal arbejdsulykker** (MP122) lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker (MP137) 773*** 673 (indeksår) - 14,86% ,14% ,34% ,54% ,61% ,68% *I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs, at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune følger en 7-dages kalenderuge. **Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær ***Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en anden faktor, der skal bidrage til at imødekomme de store udfordringer Sundhed og Omsorg stå overfor, bl.a. ved at frigive tid samt forbedre arbejdsbetingelser for de ansatte. Velfærdsteknologi indføres desuden, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Målet er, at der er implementeret 10 velfærdsteknologiske løsninger ved udgangen af Disse initiativer forventes i 2014 at resultere i frigjorte ressourcer svarende til 25 mio. Delmål 7: I Sundhed og Omsorgsområdet vil vi konstant forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige (ydelsesmål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af Omsorgspolitikken, der blev vedtaget af byrådet i Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Pårørende spiller en væsentlig rolle for borgernes trivsel. Gennem øget fokus på støtte og samarbejde med pårørende øges inddragelse af pårørende som en væsentlig ressource og afgørende samarbejdspartner i forhold til borgerens hverdagsliv. Konkret iværksættes tiltag, der skal gøre det lettere at være pårørende til ældre borgere i Aarhus Kommune, herunder vil vi arbejde for at øge informationsniveauet samt støtte pårørende i forskellige livssituationer.

9 - 9 - Mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende (2 nye målepunkter) Antal frivillige, som faciliterer- og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) Frivilligtilfredshed** (MP142) Pårørendestøtte*** (MP143) R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B (+13,9%) 2137 (+5%) 2244 (+5%) 2356 (+5%) 2474 (+5%) 2597 (+5%) ** ** 80% 80% 80% 80% 80% ** ** 80% 80% 80% 80% 80% *Frivilligtilfredshed er et samlet udtryk for flere parametre, herunder om følgende lever op til de frivilliges forventninger: introduktion, samarbejde med personale, tilbud om kompetenceudvikling, oplevelse af at gøre en forskel samt om den frivilliges behov for fællesskab med andre frivillige bliver opfyldt. **Målingen er ikke blevet foretaget før ***Pårørendestøtte er et samlet udtryk for flere parametre, herunder hvilket omfang pårørende oplever at blive introduceret til tilbud til støtte af pårørende gennem MSO, i hvilket omfang pårørende føler sig inddraget i hverdagslivet hos nærtstående pårørende, i hvilket omfang pårørende finder information om støttemuligheder tilgængelige og let forståelige. Ændringer i forhold til budget Der er ændret lidt i den indledende tekst som følge af en ny version af Sundhed og Omsorgs strategi: Ledetråde til et bedre liv. Med ændringen sættes der øget fokus på inddragelse af borgerens netværk, pårørende og civilsamfund. Dette afspejler sig bl.a. i tilføjelse af mål på frivilligområdet. Opgørelsesmetoden for borgerrettet personaleandel er ændret, så den nu er i overensstemmelse med KL s anbefalede metode. Målet er samtidig omformuleret til at omfatte den ikkeadministrativ personaleandel. Der er blevet sat nye mål for fald i antal arbejdsulykker, da målet for 2014 allerede blev indfriet i Det samme gør sig gældende for målet for antal frivillige. Andel af antal helårsansatte udsat for arbejdsulykker er taget ud, da målet ikke var retvisende. 3. Særlige indsatsområder I strategien for perioden , er der formuleret en række mål for arbejdet i Sundhed og Omsorg, hvoraf de ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål, udgør en del af strategien. I Sundhed og Omsorg holder vi fokus på ledetrådene i hele strategiperioden. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi frivillighedsområdet og effektiviseringer. 3.1 Hensigtserklæringer Teknologi i plejeboliger Del af Fremsyn for Ældre (videreføres fra 2011) Erfaringerne indhentet fra anvendelsen af teknologi i plejeboligerne er blevet evalueret i 2012 med henblik på en stillingtagen til, om teknologien understøtter borgerens trivsel og livskvalitet samt letter rekrutteringsudfordringerne. Erfaringerne inddrages i det videre arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Opfølgningen strækker sig ind i Bedre servicearealer Del af Fremsyn for Ældre (videreføres fra 2011) Erfaringerne med større servicearealer i henhold til Fremsyn for Ældre og betydningen for beboernes og personalets trivsel skal evalueres. Erfaringerne inddrages endvidere i det videre

10 arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Der vil blive evalueret på bedre servicearealer ultimo Snitflade mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet (videreføres fra 2012) Opgavefordelingen mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er på en række områder meget tæt forbundet. Det blev med budgetaftalen for 2011 aftalt, at den samlede opgavesnitflade mellem de to afdelinger skulle analyseres med henblik på eventuel ændring af opgavefordeling og finansieringsansvar. Forligspartierne har med budgetaftalen for 2012 besluttet, at redefinere formålet med analysen således, at det igangværende analysearbejde skal pege på løsninger i forhold til de fremadrettede ambitioner om en mere intelligent og effektiv opgaveløsning. Analysearbejdet skal være koordineret og i sammenhæng med det arbejde som i øvrigt måtte blive igangsat med henblik på forberedelse af kommunens organisering fra 2014 og frem. Forligspartierne vægter endvidere, at de to afdelinger fortsat har fokus på arbejdet med at revisitere og udvikle nye og billigere tilbud med henblik på at dæmpe udgiftsvæksten mest muligt i perioden frem mod 2014 samt sikre størst mulig grad af koordineret og gensidig udnyttelse af ressourcerne. Udskiftning af alle hjemmehjælpsbiler til el-biler Forligspartierne ønsker, at kommunen i størst mulig grad anvender el-biler. I første omgang er forligspartierne enige om, at Sundhed og Omsorg starter udskiftning af alle hjemmehjælpsbiler til el-biler. Erfaringerne herfra skal bruges til at udbrede el-biler til de relevante områder i kommunen. For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf lægger forligspartierne endvidere vægt på, at der etableres tilstrækkeligt med opladestationer rundt omkring i byen. Teknik og Miljø anmodes derfor om at følge udviklingen på området, og sikre fokus på opladefaciliteter i forhold til planlægning, byudvikling og infrastruktur. Tværkommunale projekter inden for sundhedsområdet (i samarbejde med MSB) Forligspartierne er enige om at iværksætte en række tværkommunale projekter inden for sundhedsområdet. Målet er at afprøve nye og alternative tværkommunale metoder. Projekterne er udvalgt, fordi de styrker sundheden på en måde, som forventes at reducere udgifterne til f.eks. medfinansiering, sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp m.v. samt bidrage til reduceret sygefravær. Der er tale om projekter, hvor der er en vis usikkerhed om den forventede effekt. Frem til årsskiftet 2012/2013 skal projekterne beskrives nærmere, herunder risikoen ved disse, samt hvordan de kan finansieres. Det er forligspartierne, som godkender projekternes endelige business case, hvori bl.a. evalueringsmodel skal fremgå. Ressouceflytning ved overdragelse af opgaver fra regionen/hospitalerne Forligspartierne er enige om, at en væsentlig forudsætning for, at tankerne bag det nære sundhedsvæsen kan lykkes er, at man får understøttet, at indsatsen fokuserer på kvalitet og effekt af sundhedsindsatsen frem for på kvantitet og aktivitet. Det indebærer også, at opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau (LEON). En sådan omlægning forudsætter en omprioritering af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen, således at, når der

11 flyttes opgaver til et andet niveau, sker der en samtidig flytning af ressourcer til denne opgave. Derfor er forligspartierne enige om, at Aarhus Kommune i samarbejdet med Region Midt skal sikre, at regionen/hospitalerne i forbindelse med opgaveoverdragelse også flytter ressourcer, så kommunen kan løse opgaven uden at det går udover kommunens nuværende opgaver. 4. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg 5. Organisation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er herfra, at pleje, sygepleje, praktisk hjælp, ernæringspleje, aktiviteter og træning leveres. Afdelingen for Omsorg og Udvikling har det overordnede ansvar for driften af lokalcentrene. Ligeledes varetages samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer- pårørenderåd samt personaleuddannelse m.v. her. Sundhed og Velfærdsafdelingen har primært sigte på de tværgående opgaver i form af, at rådgive og koordinere specialer indenfor 3 hovedområder: 1) Sundhedsfagligt område 2) Specialiseret område og 3) Teknisk område. Økonomi og Personale har bl.a. ansvaret for udbetaling af pension og boligstøtte (frem til overgangen til Udbetaling Danmark 1. Marts 2013), den overordnede økonomistyring, ITunderstøttelse af forretningen, borgerjournalen samt personalemæssige forhold. Strategi, Sekretariat og kommunikation har ansvar for betjening af rådmand og direktør samt HMU, Ældrerådet, Sundheds- og omsorgsudvalget og Det Sociale Forbrugerråd og har bl.a. ansvar for undervisning inden for MED og arbejdsmiljø i hele Aarhus Kommune.

12 Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter til ældre- og handicapområdet budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ældreområdet, 65 årige og derover Handicappede, årige Sindslidende, årige Sikringsydelser m.m. 65 årige og derover I alt ) Indeholder væsentligste udgifter vedr. tilbud til ældre over 65 år 2) Indeholder væsentligste udgifter vedr. specialiserede tilbud til yngre handicappede 3) Indeholder udgifter til personlige boligydelser m.m. Sundhedsområdet: Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Stationær somatisk behandling Ambulant somatisk behandling Stationær psykiatrisk behandling Ambulant psykiatrisk behandling Sygesikring Genoptræning under indlæggelse Samlede udgifter på medfinansieringsområdet

13 Udgifter til ambulant træning/genoptræning og vederlagsfri fysioterapå pr. indbygger budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter 140 Genoptræning og træning efter SEL * Genoptræning/træning i alt Vederlagsfri fys. SUL Træning i praksissektor i alt Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sundhedsfremme og forebyggelse Udgifter til færdigbehanlede patienter (6 by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Færdigbehandlede somatiske patienter Færdigbehandlede psykiatriske patienter Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Som følge af magistratens behandling af afdelingernes budget er driftsbudgettet reduceret med gennemsnitligt 369 mio. kr. i budgetperioden. Det skyldes overførslen af boligstøtte og personlige tillæg til andre magistratsafdelingerne i forbindelse med gennemførslen af Objektiv Sagsbehandling.

14 Sektor 3.31 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der som udgangspunkt med tilpasning af budget til rammen. Som i 2012 ønsker Sundhed og Omsorg i 2013 at få mulighed for at budgetlægge med forbrug udover rammen svarende til 37 mio.kr. Dette ønske skal ses i lyset af de udfordringer afdelingen står overfor med flere ældre, tidligere udskrivninger fra sygehusene mv. og deraf følgende behov for investeringer i en omlægning af indsatsen med fokus på den rehabiliterende tankegang og brug af velfærdsteknologiske løsninger. Sektor 3.32 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 3.37 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der som udgangspunkt med tilpasning af budget til rammen. I 2013 ønsker Sundhed og Omsorg i lighed med 3.31 at forbruge 6 mio. kr. udover rammen.

15 Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R2009 R2010 R2011 B2012 B Direkte brugertid fritvalg 1 54,3% 53,8% 54,6% 55,1% 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,92 0,91 0,89 0,92 0,92 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 33,0 33,6 34,0 35,0 36,0% 3 4. Pris pr. gennemførte rehabiliteringsforløb Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger 3 Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 At fastholde samme pris pr. gennemførte rehabiliteringsforløb fra 2011 og frem er i sig selv et udtryk for produktivitetsstigning, da alle de mindre komplekse borgere blev taget i 2010, da indsatsen blev iværksat. Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1,3 mia. pr. år. Antallet af plejeboliger faldt med netto 171 (som følge af ombygninger) i 2010, hvilket resulterede i en lidt lavere produktivitet på dette område. Det forventes, at produktiviteten fremadrettet ligger på tidligere års niveau. Produktivitetstallene 3 vedrører sygepleje som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp. Med hensyn til antal modtagere pr. sygeplejerske forventes det at stige de kommende år. Det skal også ses i lyset af effektiviseringerne som følge af budgetforligene for 2011 og Produktivitetstallet for 4 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Ændringer fra budget : Under afsnit 4, supplerende nøgletal er produktivitetsmålet antal modtagere pr. træningspersonale taget ud af tabellen. Det skyldes, at der er sket en omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker og tallet derfor ikke kan opgøres som tidligere. Tallene er derfor ikke sammenlignelige.

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Århus Kommune Mål- og økonomistyring. Budget 2015 retning

Århus Kommune Mål- og økonomistyring. Budget 2015 retning Århus Kommune Mål- og økonomistyring Budget 2015 retning 1 Mål for budgettet Århus Kommune Mål- og økonomistyring Et budget for 2015 der understøtter ledetrådene og Kærlig kommune Konsensus på forskellige

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 9. maj 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Statsforvaltningen Midtjylland har anmodet Århus Byråd om en

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Ejendomsforvaltningen

Ejendomsforvaltningen - 73 - Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, Byggeloven, Lov om begrænsning

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet

Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet er en lederstilling på udviklings- og forretningsorienteret område. Udviklingschefen

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Overførsler fra 2012 til 2013 Korrigeret budget (incl. Forbrug pr. 31/5-2013

Overførsler fra 2012 til 2013 Korrigeret budget (incl. Forbrug pr. 31/5-2013 Afvigelse ml. seneste skøn og korr. budget ("- "=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2013 Overførsler fra til 2013 Korrigeret budget (incl. Overførsler) Oprindeligt budget Budget pr. 31. maj 2013 Social- og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Bevilling 73 Ældreområdet

Bevilling 73 Ældreområdet Bevilling 73 Ældreområdet A. Opfølgning på bevillingsmål MÅL OG EFFEKT: Silkeborg Kommune skal være proaktiv i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Der skal investeres i initiativer som på sigt kan nedbringe

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Sundheds og Kulturforvaltningen

Sundheds og Kulturforvaltningen Sundheds og Kulturvaltningen Implementering af Ny organisation i Vesthimmerlands Kommune pr. 2015 Vesthimmerlands Kommunes Byråd har på seminar i marts 2014 besluttet sig strategisk at holde sig til kommunens

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere