Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab."

Transkript

1 Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab.

2 Indhold Hvad er en mega-vindmølle?... 3 Hvor højt er 150 meter?... 4 Mega-vindmøller i det åbne landskab... 6 Hvad siger Regering og Folketing?... 7 Hvor blæser det mest?... 8 Hvad siger økonomien?... 9 Hvor meget kan vindmøller dække af det danske el-forbrug? Hvad er så løsningen på vores energiproblemer? Foreløbige konklusioner Appendix: "Grineren eller Græderen?" udgave april 2013 Rapporten er udarbejdet af Seniorforsker Mads Hovmand og opdateres løbende. Forslag og kommentarer sendes til: sparresholmgruppen@gmail.com Alle billeder af dyr og landskaber er taget af Heine Skjerning. Billeder af vindmøller og baggrunde er taget af Peter Hovmand. Visualiseringer af vindmøller er lavet af Heine Skjerning og Mads Hovmand. Forside: Visualisering af mega-vindmølle ved Rosenborg Slot Grågæs ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

3 Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad er en megavindmølle? En mega-vindmølle er en Mega-Watt vindmølle (f.eks. 3 MW), der er beregnet til opsætning på havet, men som nu planlægges opsat på indlandslokaliteter, hvor vindenergien imidlertid er ringe. Det ringe energiudbytte forsøges kompenseret ved forhøjelse af mølletårnet og forlængelse af vingerne. Den samlede møllehøjde på land bliver derved 150 meter over terræn. Alm. vindmølle Højde: 65 meter Næstved Sygehus Højde: 54 meter Løvtræer Højde: 25 meter Mega-vindmølle Højde: 149,9 meter 3

4 Visualisering af mega-vindmøller ved Sparresholm Gods på Sydsjælland afstand til godset er her 800 meter fra fotopunktet. Afstanden fra godset til mega-vindmøllerne er meter. Hvor højt er 150 meter? Det er svært umiddelbart at forestille sig hvor høj en konstruktion på 150 meter synes i det åbne danske landskab. En mega-vindmølle på 150 meter består af et mølletårn på 100 meter ("navhøjden") samt 50 meter lange vinger. Mega-vindmøllernes højde er på disse sider sat i relation til markante bygninger. Visualisering af mega-vindmølle ved Herlev Centralsygehus Danmarks højeste bygning med 120 meter 4

5 Brådebækken ved Sparresholm Gods på Sydsjælland 5

6 Landskabet ved Sparresholm Gods Mega-vindmøller i det åbne landskab Det danske landskab og den danske natur er værd at beskytte. Det er en vigtig del af den danske identitet. Hvis de tillades, vil mega-vindmøllerne fuldstændig ændre det danske landskab, hvor mark og skov danner en mosaik over bløde bakker. Op til i dag har landskabet været beskyttet af lovgivning (By- og landzoneloven, Naturbeskyttelsesloven, m.fl.). Disse love fastsætter skrappe restriktioner for nyt byggeri og anden anvendelse. Selv højspændingsmaster på kun 40 meter er i mange tilfældedag erstattet af jordkabler for landskabets skyld! Hvorfor dispenseres der for alle hidtidige love, når det drejer sig om mega-vindmøller? 6

7 Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad siger Regering og Folketing? LANDMØLLER Uddrag: "Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier. Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på MW." Det vil sige, at regering og forligspartier ønsker at opstille mindst 600 nye mega-vindmøller på indlandslokaliteter, hvor vindenergien er ringe i forhold til hav og kystnære placeringer (se illustrationen på næste side). Især i den østlige del af landet hvor befolkningstætheden er relativ høj, vil mega-vindmøller genere titusindvis af borgere, der netop har søgt bolig på landet for at nyde den ro og harmoni, der endnu findes her. HAVMØLLER Regeringsaftalen omfatter også: "Frem mod 2020 at øge udbygningen med vindkraft på havet med MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller." Det vil sige, at der på kyster og i havet opstilles 500 stk. 3 MW-møller, der i forhold til indlandsmøller kan producere % mere el-energi per mølle, da vindenergien er større på kyst og i hav. Hvis man kan undgå placeringer, hvor der er rekreative og naturmæssige interesser, synes denne del af aftalen at være mere skånsom overfor landskabet. Kan vi overhovedet bruge al den vindenergi? 7

8 Figur 1 Vindressourcekort Hvor blæser det mest? Kortet viser vindenergien i 100 meters højde (mega-vindmøllers navhøjde). Arealer med den laveste vindenergi er markeret med hvidt/mørkeblåt og arealer med den højeste vindenergi er markeret med gult/rødt. Når vindhastigheden stiger 30 %, stiger energiindholdet 100 %. Det betyder, at man får meget mere el-energi ud af en vindrig placering. 8

9 Figur 2 El-produktion fra vindenergi på forskellige lokaliteter i Danmark ved opstilling af samme mølledimension estimeret fra vindressourcekort (ved 90 meter navhøjde). Index 100 = Sparresholm-lokaliteten, der ligger i hvidt område i Figur 1 på forrige side * Sparresholm 3 km inde fra Dybsø Fjord Svinø/ Dybsø 2 km indland fra Nordsøen Thyborøn Nissum Bredning * På de mest vindudsatte lokaliteter opstilles normalt møller med mindre totalhøjder, men energiudbyttet i forhold til mølleinvestering er sammenlignelig med de øvrige eksempler. Hvad siger økonomien? Skovrige indlandsarealer som f.eks. Sparresholmlokaliteten på Sydsjælland har den laveste vindenergi (se Figur 1). I Figur 2 er denne lokalitet sat til 100 i relativt energiudbytte. Værdierne er estimeret med en usikkerhed på +/- 5 %. Mølleplaceringer ved den jyske vestkyst giver altså % mere energi end indlandsplaceringer. Især er der reduceret vindenergi ved placering i bakkede og skovrige områder på Sjælland, Fyn og i det midtjyske bakkeland. At opstille vindmøller på indlandslokaliteter med ringe vindenergi er dårlig økonomi for samfundet og for mølleinvestorerne. 9

10 Figur 3 Produktionsprisen for elektricitet produceret af vindmøller (1) Øre per kwh 60 Havmølle års tilbagebetaling, privat investor 15 års tilbagebetaling, institutionel investor års tilbagebetaling, institutionel investor. Havmølle Middelvind i navhøjde m/s Middelvind i navhøjde 80 m og rotor diameter 93 m Figur 3 viser beregninger af produktionspriser for el ved mølleplaceringer på lokaliteter med forskellige middelvind-hastigheder (se Figur 1 og 2). Den aktuelle produktionspris i øre/kwh er afhængig af tilbagebetalingstiden for møllen. Ved ti års tilbagebetalingstid er omkostningerne ved el-produktionen på en dårligt placeret mølle (placeret i de hvide/blå områder i Figur 1) 56 øre per produceret kwh, mens omkostningerne ved gode placeringer (de gule/røde/grønne områder i Figur 1) er 33 øre per produceret kwh. Produktionsprisen for el afhænger desuden af tilbagebetalingstiden for mølleprojektet. Produktionsprisen ved 15 års tilbagebetalingstid er 44 øre/kwh og 27 øre/kwh for hhv. dårligt og godt placerede møller. En velplaceret havmølle (se yderst til højre i Figur 3) har produktionsomkostning på 52 øre/kwh, altså 8 øre/kwh mere end en dårlig placeret indlandsmølle. Dette er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at det i den offentlige debat hævdes, at havmøller er meget dyrere end landmøller: Ja! men det er jo prisen for produceret el og den aktive produktionsperiodes længde ud af årets 8760 timer, der er afgørende... Basisomkostningerne ved el-produktionen er summen af afskrivninger, forrentning på 5 % og vedligeholdelsesudgifter, forsikringer, jordleje, mm. Da bruttoindtjeningen ved salg af strøm er den samme for alle placeringer på land f.eks. 58 øre per solgt kwh, er fortjenesten kun 2 øre/kwh i eksemplet med den vindfattige placering, men 25 øre/kwh ved den vindrige placering. Bruttoindtjeningen (spotmarkedspris plus tilskud) svinger med el-prisen på spotmarkedet og med tilskudsordningen. Spotprisen er den salgspris, der opnås på det frie el-marked. I perioden har bruttoindtjeningen været omkring 55 øre/kwh. Da investeringen i møllerne på de viste lokaliteter er den samme, bliver samfundsnytten større for velplacerede møller. (1) UEDP, Februar 2010: "Vindmølle-økonomi. Projekt " ( 10

11 Figur 4 Udvikling i spotpriser for en periode i (1) Øre per kwh Salgspriserne for termisk produceret el (el produceret med kul, biomasse og gas) ligger i gennemsnit 4-8 øre højere end vindproduceret el. Fremstillingsprisen for termisk el er derimod meget lavere end vind el. Afregningsprisen til mølleejeren for vindproduceret el påvirkes for landmøllernes vedkommende især af spotprisen, der de senere år har svinget mellem 21 og 45 øre/kwh som årsgennemsnit. Tilskud for nyere møller er 25 øre/kwh. Dette skal sættes i relation til en gennemsnitlig afregningspris på omkring 58 øre/kwh for landmøller. For havmølleparken ved Anholt er der garanteret en afregningspris på 105 øre/kwh. Tilskuddet bliver her omkring 80 øre/kwh. Især i vinterhalvåret er salgspriserne ved tvangssalg af overskydende el lave. Det medfører, at danske el-forbrugere skal dække en relativ stor forskel mellem afregningsprisen til mølleejerne og den pris, der opnås ved salg af overskudsstrøm på spotmarkedet. Denne forskel kan over et år kan løbe op i 1-2 milliarder kroner, men hverken Energistyrelsen eller Vindmølleforeningen har fundet anledning til at regne på de samlede årlige udgifter. (1) 11

12 Tabel 1 Produktions prisen for vindmølle-el for mellemstor ældre mølle (850 kw) og større ny mølle (2,3 MW) (1) Øre per kwh (indeksreguleret) År Mølletype Effekt MW Total højde meter Vindhastighed ved nav m/s Produktionspris øre/ kwh 2003 V , , SWT-2,3-93 2, ,08 25 Nedtagning af mindre møller, der erstattes af mega-vindmøller. Det er lykkedes mølleindustrien at overbevise politikerne om, at det er fordelagtigt at udskifte mindre og ældre møller med de nye, større og mere effektive møller. Hertil gives der tilskud til ophugning. Folketingets beslutning om at udskifte et stort antal gamle indlandsmøller med en samlet effekt på MW med nye større og højere møller er imidlertid en tvivlsom fordel for samfundet. Især i betragtning af, at de gamle møller ofte er betalt og nu producerer strøm næsten uden tilskud. Beregninger gengivet i Tabel 1 viser, at mindre møller med en effekt på 0,85 MW og en totalhøjde på 70 meter producere strøm til samme pris som mega-vindmølle på 2,3 MW med en totalhøjde på 126 meter. Det er især mølleproducenterne, der tjener ved at opstille nye møller. Samtidig bliver tilskuddet betalt af forbrugerne forhøjet til 25 øre/kwh mod tidligere 10 øre/kwh eller nul tilskud, hvis møllen er ude over sin tilskudsperiode. Der betales også skrotningspræmie alt efter møllens alder op til 17 øre/kwh. En sådan ordning kan let koste forbrugerne 500 millioner kr. ekstra om året. Møllernaboer må tilmed tåle, at en gammel mølle på måske 65 meters højde udskiftes med en på 150 meter. (1) UEDP, Februar 2010: "Vindmølle-økonomi. Projekt " ( 12

13 Grågæs ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

14 Mega-vindmøller ved Avedøreværket en velvalgt placering direkte op til en industrigrund Hvor meget kan vindmøller dække af det danske el-forbrug? Den største del (mere end 70 %) af elproduktionen i Danmark foregår på store (centrale) kraftværker og på decentrale kraftvarmeværker. Vindmøller vil aldrig fuldt ud kunne dække elproduktionen, da det kun blæser tilstrækkeligt cirka halvdelen af tiden, mere på hav og kyster, mindre inde i landet. Folketinget har bestemt, at halvdelen af elproduktionen på sigt skal komme fra vindkraft. Dette er af flere grunde formentlig fuldstændig urealistisk. Kraftværker, både de centrale og de decentrale værker (med termisk el-produktion) er en uundværlig del af energiforsyningen. Kraftvarmeværkerne leverer el i den halvdel af tiden, hvor det ikke blæser tilstrækkeligt. For at udnytte brændslet i kraftværket optimalt (op til 90 %) leverer værkerne også fjernevarme til større og mindre bysamfund. I dag er brændslerne kul, træ og naturgas (i nævnte rækkefølge). El-produktionen fra de termiske værker kan reguleres op og ned, men reguleringerne forgår langsomt hen over døgnet. Værkerne producere som minimum en stabil basisproduktion (grundlast) og er desuden forpligtiget til at levere fjernvarme hele året. 14

15 Denderupvej ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvor meget dækker vindmøller af det faktiske danske el-forbrug? Energistyrelsens årsrapport Energistatestik 2011 (1) udtrykker det således: "I 2011 svarede produktionen af vindkraft til 28 % af den indenlandske elforsyning mod 22 % i " Denne formulering betyder, at en stor del el fra danske vindmøller eksporteres. En nøjere opgørelse af den eksporterede andel af vindmøllestrømmen er ikke mulig (ønskelig?), men det drejer sig formentlig om mellem % af den producerede vindmøllestrøm (2). I modsætning til Energistyrelsens formulering hævder Danmarks Vindmølleforening (3) at: "Vindmøller i 2011 dækkede 28,6 % af elforbruget i Danmark."... men det er ikke korrekt, idet vindmøller dækker en meget mindre del af el-forbruget. Udsagnet fra Danmarks Vindmølleforening er i modstrid med Energistyrelsens formulering og faktuelt forkert! Størrelsen af el-eksporten (i MWh per år) er veldokumenteret*, men der er uenighed om, hvorledes man beregner eksportens vindmølleandel. Energistyrelsen forsøger ikke at beregne vindmølleandelen i eksporten, men har beskrevet nogle eksportsituationer med eksempler (4). Af politiske grunde har man givet vindmøllestrøm fortrinsret på el-nettet, hvilket kan synes ulogisk, da det er pålagt kraftvarmeværkerne at forsyne befolkningen med varme og el i alle situationer (også når det er vindstille). (1) Energistyrelsen, 2012: "Energistatestik 2011" ( (2) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" ( og CEESA (Lund et al.), 2010: "Danish Wind Power Export and Cost" ( (3) Vindmølleforeningen, september 2012: "Vindmøllers el-produktion, Faktablad M3" ( (4) Energi Styrelsen (SLP), 2011: "Danmarks eksport af vindmøllestrøm" og Energi Styrelsen (SLP), 2011: "Vindkraft og eloverløb" ( 15

16 Figur 5 West Denmark 2007 Net flows of Electricity MWh/h 0 Net flow = 0.74x ,000 1,500 2,000 2,500 Import og eksport af el fra vind- og kraftværker aflæses på den lodrette akse. Produktion af vind-el aflæses på den vandrette akse. Tendenslinjen (rød) viser den gennemsnitlige sammenhæng. Tendenslinjen skærer 0-linjen ved 360 MWh/h. Når den gennemsnitlige el-produktion fra vind er større end 360 MWh/h, starter el-eksporten. Sammenhængen mellem produceret møllestrøm og el-eksport i en vintermåned er vist i Figur 5 (1) og nu bliver det lidt kompliceret: Hver plet angiver en timeværdi for import eller eksport af vindmølle- og kraftværks-strøm for det vestlige Danmark (Jylland + Fyn). Import/eksport af strøm aflæses på den lodrette akse, import opad regnet fra nulpunktet, eksport nedad. Den vandrette akse angiver, hvor meget vindmøllestrøm, der er produceret. Produktionen af vindmøllestrøm er lille eller nul i et stort antal af årets timer (de mange pletter til venstre i figuren). Tendenskurven viser, at når produktion af vind-el stiger (når man går mod højre i figuren), så stiger eksporten (eksporten regnes nedad fra 0-linjen). Når produktionen af vind-el overstiger ca. 360 MWh/h (gennemsnitsbetragtning), er der eleksport (tendenskurven går ned under nullinjen). Dette falder ofte sammen med lave spotpriser (2), da et marked, der er oversvømmet med el, nødvendigvis sænker efterspørgsel og pris. Noget tyder på, at en produktion af vind-el, der i gennemsnit er større end 360 MWh/h, ikke kan forbruges inden for Vestdanmark. Hvis man sætter flere møller op, kommer man også til at eksportere mere vindmølle-el. Jo mere det blæser, jo mere vind-el produceres og pletterne rykker til højre på figuren. Det interessante er, at når der produceres mere end ca. 360 MWh/h, så er der flere pletter under nullinjen end over (tendenskurven går under nullinjen) og Vestdanmark begynder at eksportere strøm. Vestdanmark kan altså ikke selv bruge mere vindmøllestrøm end 360 MWh/h i gennemsnit. Et lignende ræsonnement kan gennemføres for Østdanmark (1). Grunden til at så meget vindmøllestrøm eksporteres er, at Danmark er det land i verden, der har den største vindmøllekapacitet per indbygger (0,8 kw/indbygger), hvilket igen betyder, at det indenlandske marked i vindrige perioder ikke kan "opsuge" den producerede el, men må sælge overskudsstrømmen (overløbsstrøm) til nabolandene. Især i vinterhalvåret er der en betydelig eksport af overskudsstrøm i vindrige perioder. (1) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" ( (2) Danmarks Vindmølleforening, 2012: "Afregningsregler for vindmøller. Faktablad Ø 5" ( 16

17 Figur 6 Western Denmark, wind output and net electricity flows january 2007 (1) MWh/h Import 0 Export El fra vindmøller Import/ eksport af den samlede elproduktion Produceret vindmøllestrøm (blå kurve). Vestdanmarks import/eksport af strøm (rød kurve). Import over 0-linjen, eksport under 0- linjen. Overskudsstrømmen består både af vindmøllestrøm og strøm fra kraftvarmeværkerne kraftvarmeværkerne kan jo ikke stoppe eller nedregulere produktionen til nul (af grunde, der er beskrevet ovenfor). Nettoresultatet er en tvungen el-eksport til priser, der ligger langt under vindmøllernes afregningspris. Tabet dækkes af de danske el-forbrugere gennem tilskudsordningerne. Som eksempel viser Figur 6 import/eksportforløbet i januar Det øverste blå kurveforløb viser den løbende produktion af vindmøllestrøm. Den nederste røde kurve viser eksporten af el (positiv eksport regnet nedad, se skalaen). Eksporten omfatter summen af vindmøllestrøm og elværksstrøm. Det interessante er, at toppene på de to kurver er modsatrettede, næsten et spejlbillede. Det betyder, at når der er høj produktion af vindmøllestrøm, er der også stor eksport. I perioder med maksimal produktion af vindmøllestrøm ligger produktionen på omkring MWh i timen. I disse perioder sælges der op til MWh i timen som tvangssalg. Omvendt i perioder med lav eller ingen vindmøllestrøm her er der import af strøm fra udlandet i størrelsesorden 500 MWh i timen. Selv om eksporten ikke udelukkende er af vindmøllestrøm, men en blanding af vind-el og termisk strøm, så er der ingen tvivl om at det er produktionen af vindmøllestrøm, der bestemmer import-/eksportmønsteret. Før i tiden importerede Danmark strøm fra nabolandende, når den var billig og solgte strøm, når markedet tilbød en høj pris. Nu bestemmer tilfældighedsprincippet handelsmønsteret for el. Det betyder også, at lige meget hvor meget mølleeffekt man etablerer i Danmark, lige meget hvor mange møller der opstilles, så vil der være perioder, hvor kun de termiske værker kan levere el. Men jo mere mølleeffekt der etableres, jo større bliver overskudsproduktionen i vindrige perioder en overskudsproduktion, der nødvendigvis må sælges ved eksport. Vindmølleejerne får ved salg, som beskrevet tidligere, markedets spotpris plus tilskuddet. Eksport af strøm er altid til den aktuelle spotpris, så tilskuddet vil i eksportsituationer altid være tabet, et tab finansieret af forbrugeren. (1) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" ( 17

18 Figur 7 El-vind, el-import og el-eksport, Danmark (1) PJ/år PJ/år El-vind, El-import og El-export (minus el-exp 1996) Danmark, y = 1.5x Export y = 1.5x Import y = 1.6x Vindkraft El produceret ved vindkraft stiger støt fra 1991 og frem. Import og eksport af el til det danske el-net stiger i samme periode Figur 7 viser udviklingen i produceret vindmølle-el samt eksport og import af el over årene Der er et bemærkelsesværdigt parallel-forløb for de tre tendenskurver (samme hældning, men parallel forskudt), hvilket indikerer en indbyrdes sammenhæng. Udviklingen i vind-el produktionen har et jævnt stigende forløb, import og eksport er stigende, men varierer meget fra år til år. Selv om produktionen af vindmølle-el er lavere end både import og eksport, så er der ingen tvivl om at det er vindenergien, der bestemmer forløbet for de to andre kurver og ikke omvendt, hvilket også kurveforløbene i figur 6 indikerede. Før 1991, hvor vindmølle-el ikke havde betydning for el-markedet, var eksport af el nøje koblet til situationer, hvor markedsprisen var høj og el kunne eksporteres med fortjeneste. Import af el skete i perioder, hvor elprisen på det internationale marked var lav (overskud af el fra Skandinaviske vandkraftværker) og importprisen lavere en den danske produktionspris. Med en stigende andel af vind-el bliver denne del af markedet ikke styrbar, idet elværkerne må sælge el i perioder, hvor priserne ikke dækker omkostningerne. Dette medfører store skjulte tab for den termiske el-produktion. Det er vanskeligt nøjagtigt at bestemme disse tab, men taget elværkernes tiltagende dårlige økonomi i betragtning, så er tabene givetvis betragtelige formentlig flere milliarder kroner om året. (1) Grafen er lavet på basis af tal fra Energistyrelsen, 2012: "Energistatestik 2011" ( 18

19 Træ sum Affald sum Vindenergi Halm Varmepumper Biogas sum Bio-diesel+eth. Andet Figur 8 Produktionen af vedvarende energi i Danmark fordelt på de vigtigst poster 2010 PJ/år Figur 9 Udviklingen i produktion af vedvarende energi i Danmark for perioden PJ/år PJ/år Vindenergi udgjorde 15 % af den producerede vedvarende energi i Stigningen er størst for vind og træ. Vindenergiproduktionen udgør kun en mindre del af Danmarks produktion af vedvarende energi. I 2010 udgjorde vind-el 15 % af den vedvarende energi, men da en stor del eksporteres, dækker vindenergi måske kun 10 % eller mindre af forbruget af vedvarende energi. Biobrændsel i form af træ og halm udgjorde tilsammen 56 % af den vedvarende energi. De forskellige energiformer kan i nogen grad erstatte hinanden: Træ kan bruges til el-fremstilling og til varmeproduktion. Naturgas kan bruges i transportsektoren til el-fremstilling og til varmeproduktion. 19

20 Figur 10 Energiforbrug i Danmark PJ/år DK energiforbrug PJ/år Vindkraft Forbrug - vindkraft Produceret vind-el er afmærket øverst med sort. Vind-el produktionen udgør 4 % af forbruget Som det fremgår af figur 10 udgør vindenergiproduktionen 4 % af det samlede forbrug. Men som beskrevet tidligere er det måske kun 2/3-dele, der bruges i Danmark, så vindenergiforbruget udgør måske højest 3 % af det samlede forbrug. Når Klimakommissionen (nedsat af den danske regering) foreslår, at el skal udgøre % af energiforbruget og vindmøller skal dække 50 % og helst inden 2030 (1), så er forslaget omsat til tørre tal, at forbruget af vindmøllestrøm i Danmark skal stige fra ca. 20 PJ/år i 2011 til et niveau på mellem 160 og 280 PJ/år på bare 19 år... En mere end tidobling af vind-el, der kan forbruges i Danmark fra en energikilde, der kun er aktiv 2/3-dele af tiden, er så langt fra realiteternes verden, at man godt forstår politikernes forvirring og afmagt i denne sag. (... og ti gange så mange møller, som vi har i dag hvor skulle de stå?) Hvorledes skulle man kunne udnytte en så stor mængde el-energi, der kommer i klumper, når man ikke i dag (2011) fuldt ud kan udnytte en produktion af vind-el på 35 PJ/år? El-biler og varmepumper foreslår klimakommissionen. Prognoserne siger, at Europa (og Danmark) ved udgange af 2013 vil have mindre end 0,1 % elbiler i den samlede bilpark. Varmepumper har vi i Danmark haft i 30 år i 2011 leverede de mindre end 1 % af vores energiforbrug, så man må konstatere, at der er plads til udvidelser! Men er det realistisk? (1) Klimakommissionen, 2010: "Grøn energi vejen mod et dansk energisystem", punkt 13 ( 20

21 Landskabet ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

22 Foreslået mølleplacering ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad er så løsningen på vores energiproblemer? Vi kan ikke løse vores energiproblemer med ønsketænkning og "luftige, men stærkt opreklamerede nationale projekter. Eftertanke og realitetssans bør have en fremtrædende plads i fremtidens energiplaner. Vigtigst bliver energibesparelser: Økonomisk optimering af alle vedvarende energiformer. Intelligent udnyttelse af fossil energi indtil nye energiformer er udviklet. Der er ingen grund til at ødelægge det danske landskab med grotesk store industrielle installationer, der alligevel ikke kan løse den nationale energiudfordring! 22

23 Landskabet ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Visualisering af mega-vindmøller ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Planløs vindmøllepolitik bør stoppes nu! Mega-vindmøller på land bør kun opstilles i få, større og velplacerede vindmølleparker. Mega-vindmøller bør kun opstilles, hvor der er optimal vindenergi. Mega-vindmøller bør ikke opstilles i landområder med beboelse eller i områder med prioriterede natur- og landskabsværdier. Ved opstilling af mega-vindmøller skal naboer have fuld kompensation for værditabet på deres ejendom. Områder, der er berettiget til erstatninger, skal udvides til en radius på mindst 20 gange møllehøjden. For megavindmøller således op til en afstand af 3 km. Møllestrøm kommer i klumper. Teknologier der kan udnytte strøm i klumper, må etableres før der gennemføres yderligere udvidelse af møllekapaciteten. Det moderne samfund kan kun bruge en stabil strømforsyning. Danmarks nuværende møllekapacitet (4 GW i 2012) er i perioder med rigelig vind for stor til at kunne udnyttes indenlands. Derfor eksporteres mellem 35 og 50% af vindmølle-el til udlandet, ofte med tab betalt af danske el-forbrugere. De termiske kraftvarmeværker (der forbruger kul, træ og naturgas) lider et skjult tab i milliard-klassen, når værkerne ikke kan køre kontinuerligt, men skal være stand-by for vindmøllerne. Samtidig må elværker tvangssælge termisk strøm, når vindmøllerne snurrer. Klimakomissionens anbefalinger er urealistiske og bør revurderes. Den foreslåede udbygning af vindmølle-kapaciteten vil frem til 2030 betyde en 10-dobling af mølle-kapaciteten til en pris af 600 milliarder kr. Hertil kommer et tocifret milliardbeløb til ændringer af elinfrastrukturen. Men møllerne vil stadigvæk stå stille, når det ikke blæser. Regeringen kalder sine planer for vedvarende energi for "ambitiøse". Vi kalder dem for "kostbar ønsketænkning" 23

24 Meget spin fra vindmøllebranchen indtages af politikere og godhedsindustrien følgende citater maner til eftertanke: Hørt fra en begejstret byrådspolitiker i Næstved: Ja! det er nogle ordentlige krabater Jyllands-Posten, november 2012, overskrift,: Vindmøller forringer værdien af ejendomme. Jaae, men ikke for investor, kun for naboerne... Energistyrelsen, rapport 2009: "VINDENERGI EN AF LØSNINGERNE PÅ DE ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER" de glemte vist et spørgsmåltegn... Energi Styrelsen, september 2011: Danmarks har verdensrekord i vindkraft: Nogle af os vil gerne nøjes med bronze... Faxe kommune, 2012, VVM vurdering: Støjpåvirkningen ligger langt under et støjniveau på 65 db(a) der menes at påvirke menneskers sundhed tænk! Vindmøller helt uden behov for høreværn... Energi Styrelsen, notat maj 2011: VINDMØLLEINDUSTRIEN SOM HISTORISK FLAGSKIB Skøn! Bare de ville holde op med at flage i min baghave... Fra England (Posted in Science, 2012) forlyder det resolut: Save the planet blow up a wind-turbine Grøn-el reklamekampagne, 2011: Sig ja til vindmølle-el uden ekstraudgifter for dig Gud ved hvem der så betaler de 4-5 millarder kroner, møllestrøm koster ekstra om året... Skattelovgivningen af 2010 for mølleinvesteringer: De første 7000 kroners indtægt for mølleinvestor er skattefri Endelig en reel besparelse!... CONCITO RAPPORT, dec Langsigtet vindmølleplanlægning i kommunerne, afsnittet "Drivende faktorer": [...] drivende faktorer [...] italesættelse af udfordringen samt moralsk opbakning til indsatsen, evt. også i form af mere håndfaste krav om opsætning af landvind i kommunerne gennem et landsplansdirektiv eller en kvoteordning [...]. Kommuner, der opstiller mere end kvoten, vil i dette system kunne belønnes over bloktilskud..." "håndfast moral" lokkemad for kommunen eller blot tryning af borgerne? Senere i afsnittet "Drivende faktorer": [...] udkantskommunerne [...] er mere positivt indstillede for også at høste de eksisterende vindresourcer. Omvendt [...] i mere velstillede kommuner [...] hvor ressourcestærke borgere ofte gør indsigelse mod vindmølleprojekter. Ja, det er synd for de fattige og ressourcesvage... 24

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 26. september 2016. 1. Introduktion

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016 Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Udvikling Ny Overgaard

Udvikling Ny Overgaard Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard

Læs mere

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov. 2014 Debatoplæg Vindmøller ved Gårestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet FORUDGÅENDE INDLEDNING OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Vindmøller måske en ny indtjeningsgren

Vindmøller måske en ny indtjeningsgren Vindmøller måske en ny indtjeningsgren 12. december 2012 v/ vindmøllerådgiver Kristian Sejersbøl Orientering om vindmøller Klimaplan Love og rammevilkår for vindmøller Driftsøkonomi i vindmøller Eksempel

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Planlægning for vindmøller Sdr. Rubjerg og Vejby

Planlægning for vindmøller Sdr. Rubjerg og Vejby Planlægning for vindmøller Sdr. Rubjerg og Vejby Program 19:00 Velkomst, præsentation af aftenens program ved udvalgsformand Søren Smalbro 19:05 Oplæg ved administrationen om de statslige mål, kommunens

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vindmølleprojekt øst for Tolstrup. Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018

Vindmølleprojekt øst for Tolstrup. Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018 Vindmølleprojekt øst for Tolstrup Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018 Vindmølleprojektet Projektforslag o o o o o Vindmølleområdet Placering af møllerne Møllestørrelser i projektforslag Afstande til

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere