Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab."

Transkript

1 Monster-møllerne kommer! Debatindlæg om det rimelige i at opstille mega-vindmøller i det danske landskab.

2 Indhold Hvad er en mega-vindmølle?... 3 Hvor højt er 150 meter?... 4 Mega-vindmøller i det åbne landskab... 6 Hvad siger Regering og Folketing?... 7 Hvor blæser det mest?... 8 Hvad siger økonomien?... 9 Hvor meget kan vindmøller dække af det danske el-forbrug? Hvad er så løsningen på vores energiproblemer? Foreløbige konklusioner Appendix: "Grineren eller Græderen?" udgave april 2013 Rapporten er udarbejdet af Seniorforsker Mads Hovmand og opdateres løbende. Forslag og kommentarer sendes til: Alle billeder af dyr og landskaber er taget af Heine Skjerning. Billeder af vindmøller og baggrunde er taget af Peter Hovmand. Visualiseringer af vindmøller er lavet af Heine Skjerning og Mads Hovmand. Forside: Visualisering af mega-vindmølle ved Rosenborg Slot Grågæs ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

3 Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad er en megavindmølle? En mega-vindmølle er en Mega-Watt vindmølle (f.eks. 3 MW), der er beregnet til opsætning på havet, men som nu planlægges opsat på indlandslokaliteter, hvor vindenergien imidlertid er ringe. Det ringe energiudbytte forsøges kompenseret ved forhøjelse af mølletårnet og forlængelse af vingerne. Den samlede møllehøjde på land bliver derved 150 meter over terræn. Alm. vindmølle Højde: 65 meter Næstved Sygehus Højde: 54 meter Løvtræer Højde: 25 meter Mega-vindmølle Højde: 149,9 meter 3

4 Visualisering af mega-vindmøller ved Sparresholm Gods på Sydsjælland afstand til godset er her 800 meter fra fotopunktet. Afstanden fra godset til mega-vindmøllerne er meter. Hvor højt er 150 meter? Det er svært umiddelbart at forestille sig hvor høj en konstruktion på 150 meter synes i det åbne danske landskab. En mega-vindmølle på 150 meter består af et mølletårn på 100 meter ("navhøjden") samt 50 meter lange vinger. Mega-vindmøllernes højde er på disse sider sat i relation til markante bygninger. Visualisering af mega-vindmølle ved Herlev Centralsygehus Danmarks højeste bygning med 120 meter 4

5 Brådebækken ved Sparresholm Gods på Sydsjælland 5

6 Landskabet ved Sparresholm Gods Mega-vindmøller i det åbne landskab Det danske landskab og den danske natur er værd at beskytte. Det er en vigtig del af den danske identitet. Hvis de tillades, vil mega-vindmøllerne fuldstændig ændre det danske landskab, hvor mark og skov danner en mosaik over bløde bakker. Op til i dag har landskabet været beskyttet af lovgivning (By- og landzoneloven, Naturbeskyttelsesloven, m.fl.). Disse love fastsætter skrappe restriktioner for nyt byggeri og anden anvendelse. Selv højspændingsmaster på kun 40 meter er i mange tilfældedag erstattet af jordkabler for landskabets skyld! Hvorfor dispenseres der for alle hidtidige love, når det drejer sig om mega-vindmøller? 6

7 Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad siger Regering og Folketing? LANDMØLLER Uddrag: "Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier. Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på MW." Det vil sige, at regering og forligspartier ønsker at opstille mindst 600 nye mega-vindmøller på indlandslokaliteter, hvor vindenergien er ringe i forhold til hav og kystnære placeringer (se illustrationen på næste side). Især i den østlige del af landet hvor befolkningstætheden er relativ høj, vil mega-vindmøller genere titusindvis af borgere, der netop har søgt bolig på landet for at nyde den ro og harmoni, der endnu findes her. HAVMØLLER Regeringsaftalen omfatter også: "Frem mod 2020 at øge udbygningen med vindkraft på havet med MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller." Det vil sige, at der på kyster og i havet opstilles 500 stk. 3 MW-møller, der i forhold til indlandsmøller kan producere % mere el-energi per mølle, da vindenergien er større på kyst og i hav. Hvis man kan undgå placeringer, hvor der er rekreative og naturmæssige interesser, synes denne del af aftalen at være mere skånsom overfor landskabet. Kan vi overhovedet bruge al den vindenergi? 7

8 Figur 1 Vindressourcekort Hvor blæser det mest? Kortet viser vindenergien i 100 meters højde (mega-vindmøllers navhøjde). Arealer med den laveste vindenergi er markeret med hvidt/mørkeblåt og arealer med den højeste vindenergi er markeret med gult/rødt. Når vindhastigheden stiger 30 %, stiger energiindholdet 100 %. Det betyder, at man får meget mere el-energi ud af en vindrig placering. 8

9 Figur 2 El-produktion fra vindenergi på forskellige lokaliteter i Danmark ved opstilling af samme mølledimension estimeret fra vindressourcekort (ved 90 meter navhøjde). Index 100 = Sparresholm-lokaliteten, der ligger i hvidt område i Figur 1 på forrige side * Sparresholm 3 km inde fra Dybsø Fjord Svinø/ Dybsø 2 km indland fra Nordsøen Thyborøn Nissum Bredning * På de mest vindudsatte lokaliteter opstilles normalt møller med mindre totalhøjder, men energiudbyttet i forhold til mølleinvestering er sammenlignelig med de øvrige eksempler. Hvad siger økonomien? Skovrige indlandsarealer som f.eks. Sparresholmlokaliteten på Sydsjælland har den laveste vindenergi (se Figur 1). I Figur 2 er denne lokalitet sat til 100 i relativt energiudbytte. Værdierne er estimeret med en usikkerhed på +/- 5 %. Mølleplaceringer ved den jyske vestkyst giver altså % mere energi end indlandsplaceringer. Især er der reduceret vindenergi ved placering i bakkede og skovrige områder på Sjælland, Fyn og i det midtjyske bakkeland. At opstille vindmøller på indlandslokaliteter med ringe vindenergi er dårlig økonomi for samfundet og for mølleinvestorerne. 9

10 Figur 3 Produktionsprisen for elektricitet produceret af vindmøller (1) Øre per kwh 60 Havmølle års tilbagebetaling, privat investor 15 års tilbagebetaling, institutionel investor års tilbagebetaling, institutionel investor. Havmølle Middelvind i navhøjde m/s Middelvind i navhøjde 80 m og rotor diameter 93 m Figur 3 viser beregninger af produktionspriser for el ved mølleplaceringer på lokaliteter med forskellige middelvind-hastigheder (se Figur 1 og 2). Den aktuelle produktionspris i øre/kwh er afhængig af tilbagebetalingstiden for møllen. Ved ti års tilbagebetalingstid er omkostningerne ved el-produktionen på en dårligt placeret mølle (placeret i de hvide/blå områder i Figur 1) 56 øre per produceret kwh, mens omkostningerne ved gode placeringer (de gule/røde/grønne områder i Figur 1) er 33 øre per produceret kwh. Produktionsprisen for el afhænger desuden af tilbagebetalingstiden for mølleprojektet. Produktionsprisen ved 15 års tilbagebetalingstid er 44 øre/kwh og 27 øre/kwh for hhv. dårligt og godt placerede møller. En velplaceret havmølle (se yderst til højre i Figur 3) har produktionsomkostning på 52 øre/kwh, altså 8 øre/kwh mere end en dårlig placeret indlandsmølle. Dette er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at det i den offentlige debat hævdes, at havmøller er meget dyrere end landmøller: Ja! men det er jo prisen for produceret el og den aktive produktionsperiodes længde ud af årets 8760 timer, der er afgørende... Basisomkostningerne ved el-produktionen er summen af afskrivninger, forrentning på 5 % og vedligeholdelsesudgifter, forsikringer, jordleje, mm. Da bruttoindtjeningen ved salg af strøm er den samme for alle placeringer på land f.eks. 58 øre per solgt kwh, er fortjenesten kun 2 øre/kwh i eksemplet med den vindfattige placering, men 25 øre/kwh ved den vindrige placering. Bruttoindtjeningen (spotmarkedspris plus tilskud) svinger med el-prisen på spotmarkedet og med tilskudsordningen. Spotprisen er den salgspris, der opnås på det frie el-marked. I perioden har bruttoindtjeningen været omkring 55 øre/kwh. Da investeringen i møllerne på de viste lokaliteter er den samme, bliver samfundsnytten større for velplacerede møller. (1) UEDP, Februar 2010: "Vindmølle-økonomi. Projekt " (www.emd.dk) 10

11 Figur 4 Udvikling i spotpriser for en periode i (1) Øre per kwh Salgspriserne for termisk produceret el (el produceret med kul, biomasse og gas) ligger i gennemsnit 4-8 øre højere end vindproduceret el. Fremstillingsprisen for termisk el er derimod meget lavere end vind el. Afregningsprisen til mølleejeren for vindproduceret el påvirkes for landmøllernes vedkommende især af spotprisen, der de senere år har svinget mellem 21 og 45 øre/kwh som årsgennemsnit. Tilskud for nyere møller er 25 øre/kwh. Dette skal sættes i relation til en gennemsnitlig afregningspris på omkring 58 øre/kwh for landmøller. For havmølleparken ved Anholt er der garanteret en afregningspris på 105 øre/kwh. Tilskuddet bliver her omkring 80 øre/kwh. Især i vinterhalvåret er salgspriserne ved tvangssalg af overskydende el lave. Det medfører, at danske el-forbrugere skal dække en relativ stor forskel mellem afregningsprisen til mølleejerne og den pris, der opnås ved salg af overskudsstrøm på spotmarkedet. Denne forskel kan over et år kan løbe op i 1-2 milliarder kroner, men hverken Energistyrelsen eller Vindmølleforeningen har fundet anledning til at regne på de samlede årlige udgifter. (1) 11

12 Tabel 1 Produktions prisen for vindmølle-el for mellemstor ældre mølle (850 kw) og større ny mølle (2,3 MW) (1) Øre per kwh (indeksreguleret) År Mølletype Effekt MW Total højde meter Vindhastighed ved nav m/s Produktionspris øre/ kwh 2003 V , , SWT-2,3-93 2, ,08 25 Nedtagning af mindre møller, der erstattes af mega-vindmøller. Det er lykkedes mølleindustrien at overbevise politikerne om, at det er fordelagtigt at udskifte mindre og ældre møller med de nye, større og mere effektive møller. Hertil gives der tilskud til ophugning. Folketingets beslutning om at udskifte et stort antal gamle indlandsmøller med en samlet effekt på MW med nye større og højere møller er imidlertid en tvivlsom fordel for samfundet. Især i betragtning af, at de gamle møller ofte er betalt og nu producerer strøm næsten uden tilskud. Beregninger gengivet i Tabel 1 viser, at mindre møller med en effekt på 0,85 MW og en totalhøjde på 70 meter producere strøm til samme pris som mega-vindmølle på 2,3 MW med en totalhøjde på 126 meter. Det er især mølleproducenterne, der tjener ved at opstille nye møller. Samtidig bliver tilskuddet betalt af forbrugerne forhøjet til 25 øre/kwh mod tidligere 10 øre/kwh eller nul tilskud, hvis møllen er ude over sin tilskudsperiode. Der betales også skrotningspræmie alt efter møllens alder op til 17 øre/kwh. En sådan ordning kan let koste forbrugerne 500 millioner kr. ekstra om året. Møllernaboer må tilmed tåle, at en gammel mølle på måske 65 meters højde udskiftes med en på 150 meter. (1) UEDP, Februar 2010: "Vindmølle-økonomi. Projekt " (www.emd.dk) 12

13 Grågæs ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

14 Mega-vindmøller ved Avedøreværket en velvalgt placering direkte op til en industrigrund Hvor meget kan vindmøller dække af det danske el-forbrug? Den største del (mere end 70 %) af elproduktionen i Danmark foregår på store (centrale) kraftværker og på decentrale kraftvarmeværker. Vindmøller vil aldrig fuldt ud kunne dække elproduktionen, da det kun blæser tilstrækkeligt cirka halvdelen af tiden, mere på hav og kyster, mindre inde i landet. Folketinget har bestemt, at halvdelen af elproduktionen på sigt skal komme fra vindkraft. Dette er af flere grunde formentlig fuldstændig urealistisk. Kraftværker, både de centrale og de decentrale værker (med termisk el-produktion) er en uundværlig del af energiforsyningen. Kraftvarmeværkerne leverer el i den halvdel af tiden, hvor det ikke blæser tilstrækkeligt. For at udnytte brændslet i kraftværket optimalt (op til 90 %) leverer værkerne også fjernevarme til større og mindre bysamfund. I dag er brændslerne kul, træ og naturgas (i nævnte rækkefølge). El-produktionen fra de termiske værker kan reguleres op og ned, men reguleringerne forgår langsomt hen over døgnet. Værkerne producere som minimum en stabil basisproduktion (grundlast) og er desuden forpligtiget til at levere fjernvarme hele året. 14

15 Denderupvej ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvor meget dækker vindmøller af det faktiske danske el-forbrug? Energistyrelsens årsrapport Energistatestik 2011 (1) udtrykker det således: "I 2011 svarede produktionen af vindkraft til 28 % af den indenlandske elforsyning mod 22 % i " Denne formulering betyder, at en stor del el fra danske vindmøller eksporteres. En nøjere opgørelse af den eksporterede andel af vindmøllestrømmen er ikke mulig (ønskelig?), men det drejer sig formentlig om mellem % af den producerede vindmøllestrøm (2). I modsætning til Energistyrelsens formulering hævder Danmarks Vindmølleforening (3) at: "Vindmøller i 2011 dækkede 28,6 % af elforbruget i Danmark."... men det er ikke korrekt, idet vindmøller dækker en meget mindre del af el-forbruget. Udsagnet fra Danmarks Vindmølleforening er i modstrid med Energistyrelsens formulering og faktuelt forkert! Størrelsen af el-eksporten (i MWh per år) er veldokumenteret*, men der er uenighed om, hvorledes man beregner eksportens vindmølleandel. Energistyrelsen forsøger ikke at beregne vindmølleandelen i eksporten, men har beskrevet nogle eksportsituationer med eksempler (4). Af politiske grunde har man givet vindmøllestrøm fortrinsret på el-nettet, hvilket kan synes ulogisk, da det er pålagt kraftvarmeværkerne at forsyne befolkningen med varme og el i alle situationer (også når det er vindstille). (1) Energistyrelsen, 2012: "Energistatestik 2011" (www.ens.dk) (2) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" (www.cepos.dk) og CEESA (Lund et al.), 2010: "Danish Wind Power Export and Cost" (www.energyplanning.aau.dk) (3) Vindmølleforeningen, september 2012: "Vindmøllers el-produktion, Faktablad M3" (www.dkvind.dk) (4) Energi Styrelsen (SLP), 2011: "Danmarks eksport af vindmøllestrøm" og Energi Styrelsen (SLP), 2011: "Vindkraft og eloverløb" (www.ens.dk) 15

16 Figur 5 West Denmark 2007 Net flows of Electricity MWh/h 0 Net flow = 0.74x ,000 1,500 2,000 2,500 Import og eksport af el fra vind- og kraftværker aflæses på den lodrette akse. Produktion af vind-el aflæses på den vandrette akse. Tendenslinjen (rød) viser den gennemsnitlige sammenhæng. Tendenslinjen skærer 0-linjen ved 360 MWh/h. Når den gennemsnitlige el-produktion fra vind er større end 360 MWh/h, starter el-eksporten. Sammenhængen mellem produceret møllestrøm og el-eksport i en vintermåned er vist i Figur 5 (1) og nu bliver det lidt kompliceret: Hver plet angiver en timeværdi for import eller eksport af vindmølle- og kraftværks-strøm for det vestlige Danmark (Jylland + Fyn). Import/eksport af strøm aflæses på den lodrette akse, import opad regnet fra nulpunktet, eksport nedad. Den vandrette akse angiver, hvor meget vindmøllestrøm, der er produceret. Produktionen af vindmøllestrøm er lille eller nul i et stort antal af årets timer (de mange pletter til venstre i figuren). Tendenskurven viser, at når produktion af vind-el stiger (når man går mod højre i figuren), så stiger eksporten (eksporten regnes nedad fra 0-linjen). Når produktionen af vind-el overstiger ca. 360 MWh/h (gennemsnitsbetragtning), er der eleksport (tendenskurven går ned under nullinjen). Dette falder ofte sammen med lave spotpriser (2), da et marked, der er oversvømmet med el, nødvendigvis sænker efterspørgsel og pris. Noget tyder på, at en produktion af vind-el, der i gennemsnit er større end 360 MWh/h, ikke kan forbruges inden for Vestdanmark. Hvis man sætter flere møller op, kommer man også til at eksportere mere vindmølle-el. Jo mere det blæser, jo mere vind-el produceres og pletterne rykker til højre på figuren. Det interessante er, at når der produceres mere end ca. 360 MWh/h, så er der flere pletter under nullinjen end over (tendenskurven går under nullinjen) og Vestdanmark begynder at eksportere strøm. Vestdanmark kan altså ikke selv bruge mere vindmøllestrøm end 360 MWh/h i gennemsnit. Et lignende ræsonnement kan gennemføres for Østdanmark (1). Grunden til at så meget vindmøllestrøm eksporteres er, at Danmark er det land i verden, der har den største vindmøllekapacitet per indbygger (0,8 kw/indbygger), hvilket igen betyder, at det indenlandske marked i vindrige perioder ikke kan "opsuge" den producerede el, men må sælge overskudsstrømmen (overløbsstrøm) til nabolandene. Især i vinterhalvåret er der en betydelig eksport af overskudsstrøm i vindrige perioder. (1) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" (www.cepos.dk) (2) Danmarks Vindmølleforening, 2012: "Afregningsregler for vindmøller. Faktablad Ø 5" (www.dkvind.dk) 16

17 Figur 6 Western Denmark, wind output and net electricity flows january 2007 (1) MWh/h Import 0 Export El fra vindmøller Import/ eksport af den samlede elproduktion Produceret vindmøllestrøm (blå kurve). Vestdanmarks import/eksport af strøm (rød kurve). Import over 0-linjen, eksport under 0- linjen. Overskudsstrømmen består både af vindmøllestrøm og strøm fra kraftvarmeværkerne kraftvarmeværkerne kan jo ikke stoppe eller nedregulere produktionen til nul (af grunde, der er beskrevet ovenfor). Nettoresultatet er en tvungen el-eksport til priser, der ligger langt under vindmøllernes afregningspris. Tabet dækkes af de danske el-forbrugere gennem tilskudsordningerne. Som eksempel viser Figur 6 import/eksportforløbet i januar Det øverste blå kurveforløb viser den løbende produktion af vindmøllestrøm. Den nederste røde kurve viser eksporten af el (positiv eksport regnet nedad, se skalaen). Eksporten omfatter summen af vindmøllestrøm og elværksstrøm. Det interessante er, at toppene på de to kurver er modsatrettede, næsten et spejlbillede. Det betyder, at når der er høj produktion af vindmøllestrøm, er der også stor eksport. I perioder med maksimal produktion af vindmøllestrøm ligger produktionen på omkring MWh i timen. I disse perioder sælges der op til MWh i timen som tvangssalg. Omvendt i perioder med lav eller ingen vindmøllestrøm her er der import af strøm fra udlandet i størrelsesorden 500 MWh i timen. Selv om eksporten ikke udelukkende er af vindmøllestrøm, men en blanding af vind-el og termisk strøm, så er der ingen tvivl om at det er produktionen af vindmøllestrøm, der bestemmer import-/eksportmønsteret. Før i tiden importerede Danmark strøm fra nabolandende, når den var billig og solgte strøm, når markedet tilbød en høj pris. Nu bestemmer tilfældighedsprincippet handelsmønsteret for el. Det betyder også, at lige meget hvor meget mølleeffekt man etablerer i Danmark, lige meget hvor mange møller der opstilles, så vil der være perioder, hvor kun de termiske værker kan levere el. Men jo mere mølleeffekt der etableres, jo større bliver overskudsproduktionen i vindrige perioder en overskudsproduktion, der nødvendigvis må sælges ved eksport. Vindmølleejerne får ved salg, som beskrevet tidligere, markedets spotpris plus tilskuddet. Eksport af strøm er altid til den aktuelle spotpris, så tilskuddet vil i eksportsituationer altid være tabet, et tab finansieret af forbrugeren. (1) Hugh Sharman, CEPOS, 2009: "Wind Energy, The Case of Denmark" (www.cepos.dk) 17

18 Figur 7 El-vind, el-import og el-eksport, Danmark (1) PJ/år PJ/år El-vind, El-import og El-export (minus el-exp 1996) Danmark, y = 1.5x Export y = 1.5x Import y = 1.6x Vindkraft El produceret ved vindkraft stiger støt fra 1991 og frem. Import og eksport af el til det danske el-net stiger i samme periode Figur 7 viser udviklingen i produceret vindmølle-el samt eksport og import af el over årene Der er et bemærkelsesværdigt parallel-forløb for de tre tendenskurver (samme hældning, men parallel forskudt), hvilket indikerer en indbyrdes sammenhæng. Udviklingen i vind-el produktionen har et jævnt stigende forløb, import og eksport er stigende, men varierer meget fra år til år. Selv om produktionen af vindmølle-el er lavere end både import og eksport, så er der ingen tvivl om at det er vindenergien, der bestemmer forløbet for de to andre kurver og ikke omvendt, hvilket også kurveforløbene i figur 6 indikerede. Før 1991, hvor vindmølle-el ikke havde betydning for el-markedet, var eksport af el nøje koblet til situationer, hvor markedsprisen var høj og el kunne eksporteres med fortjeneste. Import af el skete i perioder, hvor elprisen på det internationale marked var lav (overskud af el fra Skandinaviske vandkraftværker) og importprisen lavere en den danske produktionspris. Med en stigende andel af vind-el bliver denne del af markedet ikke styrbar, idet elværkerne må sælge el i perioder, hvor priserne ikke dækker omkostningerne. Dette medfører store skjulte tab for den termiske el-produktion. Det er vanskeligt nøjagtigt at bestemme disse tab, men taget elværkernes tiltagende dårlige økonomi i betragtning, så er tabene givetvis betragtelige formentlig flere milliarder kroner om året. (1) Grafen er lavet på basis af tal fra Energistyrelsen, 2012: "Energistatestik 2011" (www.ens.dk) 18

19 Træ sum Affald sum Vindenergi Halm Varmepumper Biogas sum Bio-diesel+eth. Andet Figur 8 Produktionen af vedvarende energi i Danmark fordelt på de vigtigst poster 2010 PJ/år Figur 9 Udviklingen i produktion af vedvarende energi i Danmark for perioden PJ/år PJ/år Vindenergi udgjorde 15 % af den producerede vedvarende energi i Stigningen er størst for vind og træ. Vindenergiproduktionen udgør kun en mindre del af Danmarks produktion af vedvarende energi. I 2010 udgjorde vind-el 15 % af den vedvarende energi, men da en stor del eksporteres, dækker vindenergi måske kun 10 % eller mindre af forbruget af vedvarende energi. Biobrændsel i form af træ og halm udgjorde tilsammen 56 % af den vedvarende energi. De forskellige energiformer kan i nogen grad erstatte hinanden: Træ kan bruges til el-fremstilling og til varmeproduktion. Naturgas kan bruges i transportsektoren til el-fremstilling og til varmeproduktion. 19

20 Figur 10 Energiforbrug i Danmark PJ/år DK energiforbrug PJ/år Vindkraft Forbrug - vindkraft Produceret vind-el er afmærket øverst med sort. Vind-el produktionen udgør 4 % af forbruget Som det fremgår af figur 10 udgør vindenergiproduktionen 4 % af det samlede forbrug. Men som beskrevet tidligere er det måske kun 2/3-dele, der bruges i Danmark, så vindenergiforbruget udgør måske højest 3 % af det samlede forbrug. Når Klimakommissionen (nedsat af den danske regering) foreslår, at el skal udgøre % af energiforbruget og vindmøller skal dække 50 % og helst inden 2030 (1), så er forslaget omsat til tørre tal, at forbruget af vindmøllestrøm i Danmark skal stige fra ca. 20 PJ/år i 2011 til et niveau på mellem 160 og 280 PJ/år på bare 19 år... En mere end tidobling af vind-el, der kan forbruges i Danmark fra en energikilde, der kun er aktiv 2/3-dele af tiden, er så langt fra realiteternes verden, at man godt forstår politikernes forvirring og afmagt i denne sag. (... og ti gange så mange møller, som vi har i dag hvor skulle de stå?) Hvorledes skulle man kunne udnytte en så stor mængde el-energi, der kommer i klumper, når man ikke i dag (2011) fuldt ud kan udnytte en produktion af vind-el på 35 PJ/år? El-biler og varmepumper foreslår klimakommissionen. Prognoserne siger, at Europa (og Danmark) ved udgange af 2013 vil have mindre end 0,1 % elbiler i den samlede bilpark. Varmepumper har vi i Danmark haft i 30 år i 2011 leverede de mindre end 1 % af vores energiforbrug, så man må konstatere, at der er plads til udvidelser! Men er det realistisk? (1) Klimakommissionen, 2010: "Grøn energi vejen mod et dansk energisystem", punkt 13 (www.ens.dk) 20

21 Landskabet ved Sparresholm Gods på Sydsjælland

22 Foreslået mølleplacering ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Hvad er så løsningen på vores energiproblemer? Vi kan ikke løse vores energiproblemer med ønsketænkning og "luftige, men stærkt opreklamerede nationale projekter. Eftertanke og realitetssans bør have en fremtrædende plads i fremtidens energiplaner. Vigtigst bliver energibesparelser: Økonomisk optimering af alle vedvarende energiformer. Intelligent udnyttelse af fossil energi indtil nye energiformer er udviklet. Der er ingen grund til at ødelægge det danske landskab med grotesk store industrielle installationer, der alligevel ikke kan løse den nationale energiudfordring! 22

23 Landskabet ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Visualisering af mega-vindmøller ved Sparresholm Gods på Sydsjælland Planløs vindmøllepolitik bør stoppes nu! Mega-vindmøller på land bør kun opstilles i få, større og velplacerede vindmølleparker. Mega-vindmøller bør kun opstilles, hvor der er optimal vindenergi. Mega-vindmøller bør ikke opstilles i landområder med beboelse eller i områder med prioriterede natur- og landskabsværdier. Ved opstilling af mega-vindmøller skal naboer have fuld kompensation for værditabet på deres ejendom. Områder, der er berettiget til erstatninger, skal udvides til en radius på mindst 20 gange møllehøjden. For megavindmøller således op til en afstand af 3 km. Møllestrøm kommer i klumper. Teknologier der kan udnytte strøm i klumper, må etableres før der gennemføres yderligere udvidelse af møllekapaciteten. Det moderne samfund kan kun bruge en stabil strømforsyning. Danmarks nuværende møllekapacitet (4 GW i 2012) er i perioder med rigelig vind for stor til at kunne udnyttes indenlands. Derfor eksporteres mellem 35 og 50% af vindmølle-el til udlandet, ofte med tab betalt af danske el-forbrugere. De termiske kraftvarmeværker (der forbruger kul, træ og naturgas) lider et skjult tab i milliard-klassen, når værkerne ikke kan køre kontinuerligt, men skal være stand-by for vindmøllerne. Samtidig må elværker tvangssælge termisk strøm, når vindmøllerne snurrer. Klimakomissionens anbefalinger er urealistiske og bør revurderes. Den foreslåede udbygning af vindmølle-kapaciteten vil frem til 2030 betyde en 10-dobling af mølle-kapaciteten til en pris af 600 milliarder kr. Hertil kommer et tocifret milliardbeløb til ændringer af elinfrastrukturen. Men møllerne vil stadigvæk stå stille, når det ikke blæser. Regeringen kalder sine planer for vedvarende energi for "ambitiøse". Vi kalder dem for "kostbar ønsketænkning" 23

24 Meget spin fra vindmøllebranchen indtages af politikere og godhedsindustrien følgende citater maner til eftertanke: Hørt fra en begejstret byrådspolitiker i Næstved: Ja! det er nogle ordentlige krabater Jyllands-Posten, november 2012, overskrift,: Vindmøller forringer værdien af ejendomme. Jaae, men ikke for investor, kun for naboerne... Energistyrelsen, rapport 2009: "VINDENERGI EN AF LØSNINGERNE PÅ DE ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER" de glemte vist et spørgsmåltegn... Energi Styrelsen, september 2011: Danmarks har verdensrekord i vindkraft: Nogle af os vil gerne nøjes med bronze... Faxe kommune, 2012, VVM vurdering: Støjpåvirkningen ligger langt under et støjniveau på 65 db(a) der menes at påvirke menneskers sundhed tænk! Vindmøller helt uden behov for høreværn... Energi Styrelsen, notat maj 2011: VINDMØLLEINDUSTRIEN SOM HISTORISK FLAGSKIB Skøn! Bare de ville holde op med at flage i min baghave... Fra England (Posted in Science, 2012) forlyder det resolut: Save the planet blow up a wind-turbine Grøn-el reklamekampagne, 2011: Sig ja til vindmølle-el uden ekstraudgifter for dig Gud ved hvem der så betaler de 4-5 millarder kroner, møllestrøm koster ekstra om året... Skattelovgivningen af 2010 for mølleinvesteringer: De første 7000 kroners indtægt for mølleinvestor er skattefri Endelig en reel besparelse!... CONCITO RAPPORT, dec Langsigtet vindmølleplanlægning i kommunerne, afsnittet "Drivende faktorer": [...] drivende faktorer [...] italesættelse af udfordringen samt moralsk opbakning til indsatsen, evt. også i form af mere håndfaste krav om opsætning af landvind i kommunerne gennem et landsplansdirektiv eller en kvoteordning [...]. Kommuner, der opstiller mere end kvoten, vil i dette system kunne belønnes over bloktilskud..." "håndfast moral" lokkemad for kommunen eller blot tryning af borgerne? Senere i afsnittet "Drivende faktorer": [...] udkantskommunerne [...] er mere positivt indstillede for også at høste de eksisterende vindresourcer. Omvendt [...] i mere velstillede kommuner [...] hvor ressourcestærke borgere ofte gør indsigelse mod vindmølleprojekter. Ja, det er synd for de fattige og ressourcesvage... 24

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Flere kabler til udlandet er ikke løsningen. El og varme skal integreres Af Preben Maegaard, forstander emeritus, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi I foråret 2012 inviterede Mogens Lesch, energiekspert

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

5.1 Udbygning med vindkraft

5.1 Udbygning med vindkraft Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.1 Udbygning med vindkraft 12/5-2014, Gunnar Boye Olesen 5.1.1 Opsummering I dette kapitel vurderes potentialerne for udbygning med vindkraft, baseret på

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere