NYT. I dette nummer. side 16. December 2012

Transkript

1 December 2012 NYT I dette nummer Aquatræning mod dårlig skulder side 6 TREC ny stævneform for islændere side 10 Orienteringsridt med kort og kompas side 12 Læsernes egne fotos side 24 Juniortræf på Geysirsletten side 28 Vinteren er også over os, dog er dette fantastiske vinterbillede fra september måned i år og fra Rocky Mountains, Canada. Læs om en fantastisk rejseoplevelse i vildmarken og over bjergpas på hesteryg side 16

2

3 Indhold Bestyrelsen... 4 Redaktørens klumme... 5 Aquatræning, wellness og en ny hest... 6 Generalforsamling, sæt kryds... 7 Den specielle islandske giraf... 9 TREC - stævneform for islændere? Kompas og barometer ved orienteringsridt Rejsebeskrivelse fra Rocky Mountains, Canada Album, læsernes egne fotots Alda, forvandlede sig til en smuk svane Sletten - baneudvidelse, økonomisk overslag Juniortræf på Geysirsletten Juniorridelejr Juniorpræsentation Bestyrelse og udvalg Arrangementskalender Redaktion GeysirNyt Galpestykket Roskilde Tlf.: Nyt Redaktør Inger Frederiksen. inger.frederiksen@gmail.com Layout Annie Rasch annie_rasch@hotmail.com Det med småt Genoptryk af bladets artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg, samt afvise annoncer og artikler, der strider mod foreningens interesse. Artikler i bladets udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter. Bladet trykkes i 250 eksemplarer og udkommer fire gange årligt. Forsidefoto: Svend og Lone i snestorm på deres tur i Canada, læs mere side 16. Foto: privat Annoncepriser 1/2 side kr. 200,- 1/1 side kr. 350,- For en årgang, marts, juni, oktober og december: 1/2 side kr. 600,- 1/1 side kr ,- Betaling Betaling for annoncer sker forud for indrykning. Henvendelse til klubbens kasserer jannedinesen@hotmail.com Gratis Medlemmers små tekstannoncer optages gratis. Annonceformater Fil-format PDF-fil i 250 dpi og S/H Word-dokumenter kan ikke garanteres gengivet korrekt. Aflevering annie_rasch@hotmail.com Deadline for næste blad er 1. februar

4 Bestyrelsen Formand Henriette B. W. Andersen Tlf Kasserer Janne Dinesen Tlf Bestyrelsen i øvrigt Næstformand Pernille Thorsen odinn.dk@hotmail.com Sekretær Malene Lilleris Knudsen malenelilleris@yahoo.dk Best.medlem Trine Kjær trine2j@hotmail.com Suppleanter Hanne Ryttergaard hannefysio@hotmail.com Lotte Søndergaard Møller lotte_moeller@hotmail.com Emner der ønskes behandlet af bestyrelsen sendes til formanden. Ind- og udmeldelse skal ske via Sporti.dk Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt, jvf. klubbens vedtægter Kontingent Betaling senest Senior kr. 250,-. Junior, under 18 år, kr. 150,-. Betalinger overføres til HUSK oplys navn samt hvad du betaler for. Generalforsamling afholdes årligt, ultimo januar/primo februar. 4

5 Redaktørens klumme Af Inger Frederiksen Kære læser Så sidder I med har kommet rundt sidste blad for 2012 i hånden og jeg håber, at I synes, vi om mange små og store historier om og med vores heste. Som altid var jeg igen lidt nervøs kort før deadline, men jeg skal da love for at en lille reminder fik materialet til at vælte frem. Denne gang kan I således læse om en fantastisk tur i Canada, om aquatræning, TREC og orienteringsridt samt mange andre ting. Det er nemt at være redaktør, når I reagerer på mine små hip! Nu er det vinter og ridningen går lidt i stå, men det kan nu stadig være skønt med en god ridetur i skoven en frostklar dag. Og jeg ved, at der også trænes i ridehuse rundt omkring, så der bliver ikke slappet af alle steder. Generalforsamlingen nærmer sig også hvis I skulle have glemt det, så er der god grund til at sætte kryds i kalenderen ved den 28. februar. Det er sjovest, når mange medlemmer møder frem og vil være med til at lægge Geysirs fremtidige kurs denne gang skal der f.eks. diskuteres om vores bane skal udvides og om bladet skal udkomme i farver blot for at nævne noget. Når I læser dette, er det december og vi kigger frem mod næste år. Jeg har allerede mine ture til Island planlagt: Bautatölt i Akureyri i februar og 4. juli af sted som rejseleder for en gruppe, der skal ride i området omkring Borganes. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg glæder mig. Jeg vil ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Og så glæder jeg mig til at møde jer igen til Geysirs arrangementer i

6 Træning, wellness og en ny hest Det var svært at finde ud af hvad der var galt med Skotta, og derfor også vanskeligt at finde den rigitge behandling, men det lykkedes til sidst Af Connie Kragskov Da jeg købte min første islænder for 5.5 år siden, var jeg heldigvis ikke klar over, at de næste mange år ville blive fulgt af frustration, til tider totalt magtesløshed. Ja, Skotta og jeg rendte ind i alt, hvad vi kunne af allergier, skader, dårligt smedearbejde, let forfangenhed forårsaget af forkert allergimedicin, osv osv. Hmm.. hvordan kunne det mon gå til Da jeg i sommer kom hjem fra ferie til en meget urengående hest, var jeg ved at opgive. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad der lå til grund for det. Jeg fik fat i dyrlæge, massør og equin touch behandler, som alle kunne fortælle mig, at hun var totalt inficeret på højre side, og at hendes højre skulder hænger. Min søde part, som jeg har haft i halvandet år, har taget voldsomt på, og da hun er lettere udviklingshæmmet, har hendes balance/motorik ikke helt fulgt med, og derfor har hun siddet meget skævt under ridningen, til højre. Vi fik en god snak om det, og hun fandt efterfølgende en større hest at ride, som passede bedre til hendes nuværende vægt. Jeg var nu godt frustreret over, hvad jeg dog skulle finde på af behandling. Jeg har på dette tidspunkt haft massør til hende, som siger hun faktisk ikke kan gøre mere før hun er rengående. Svømning, solarie og styrketræning Ved et tilfælde får jeg snakket med Sandie fra Healthy Horse, der siger, at hun faktisk tror at et ophold med aquatræning vil være rigtig godt, idet hendes højre skulder jo hænger, og gennem aquatræningen kan man få den op på plads igen. Det må komme an på en prøve, er nok noget skeptisk med alt det vi ligesom har været igennem af diverse behandlere gennem årene. Men jeg kan godt høre, der måske er noget i det. Skotta sendes på 14 dages ophold hos Sandie. Vi aftaler, aquatræning fem dage om ugen, samt to dage på vibrationsgulv, som er solarium, hvor gulvet vibrerer og kører fra side til side. Det styrker balance, sener og blodomløb. Jeg følger nøje med i træningen, tror ikke helt de er vant til, at ha en kunde, der kommer hele tiden, men de er utrolig søde, og lader mig være en del af det hele man er vel nysgerrig af natur. Weeee, har fået totalt ny hest Efter 14 dage får jeg så Skotta hjem igen. Er helt rengående, har tabt ca. 35 kg, i super form, og med ufattelige mængder af positiv energi. Hun knokler bare derud af, løber fra de andre, hvor vi ellers altid har lullet efter, og er bare super super glad, hvilket jeg jo også er. 6

7 Skotta nyder sin træning - og resutatet er fantastisk. Foto: Connie Kragskov. Efterfølgende har Skotta fået equin touch to gange, og Anja (behandleren) kan fortælle mig, at hun kunne mærke en kæmpe forskel, efter hun kom hjem fra Healthy Horse. Som en fodnote skal lige siges, at efter hun var let forfangen, har vi kæmpet med puls, selv dyrlægen har været ved at rive håret af sig selv i frustration over, hvorfor Skotta blev ved med at have puls on and off. Dette er også væk efter hendes ophold på Healthy Horse, samt er hendes allergi også langt bedre i kraft af hun jo også har tabt sig. Spa og wellness og god kondi Så alt i alt kan jeg kun varmt anbefale sådan et ophold. Skal lige siges, at det ikke kun er for skadede heste, men også hvis man vil give sin hest lidt wellness, eller bare holde den lidt fit, f.eks i vinter, hvor man ikke altid kan ride helt optimalt eller om sommeren, hvor græsset jo har sin virkning. Mange hilsner fra en super glad rytter, der for første gang var med til et orienteringsridt i klubben hvor Skotta kunne følge med hele vejen. 7

8 Generalforsamling Der afholdes ordinær generalforsamling 28. februar 2013 Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom vær og med til at præge din klub. Desuden er der masser af mulighed for at møde de andre klubmedllemmer og få udvekslet erfaringer om rideruter, undervisning, heste, etc. Der er kaffe, the og kage. Bestyrelsen Velkommen til nye medlemmer Klubben er blevet udvidet med tre nye medlemmer. Vi siger velkommen til, og håber I får glæde af os, og os af jer. Trine Marie Larsen Emilie Hechmann Amalie Weis Nielsen 8 Eksemdækken - når din hest fortjener højeste beskyttelse og markedets bedste eksemdækken l Eneforhandler af RSH-eksemdækkenet i Danmark l Unikt design l God pasform l UV-reflekterende stof l Hurtig tørretid l Åndbart stretch-materiale l Sidder som en body-stocking om hesten l Alle racer og størrelser udfra individuelle mål l Forskellige modeller l Andre varer til eksemheste Model Ljóri fra RSH-eksemdækken. Sleipnir-Naturridning Tlf (tirs-søn 9-18) kontakt@sleipnir-naturridning.dk OBS: Telefon under barsel

9 Med et årvågent blik og ørerne fremme møder Atlas verdenen. Han er en høj flot fyr, og måske med et lille islæt af islandsk giraf? Foto: Camilla Thönen. Atlas fra Konga Charme, selvtillid og lange ben kan føre en langt, mener Atlas og indtil nu har han nok haft ret I slutningen af maj måned købte jeg Atlas. Lige tids nok til, at han kunne fejre sin 5 års fødselsdag som min hest. Det vakte stor jubel hos min ældste nevø, at Harald faktisk var en hel uge større end mosters nye hest. Atlas må være faldet i gryden med lykkepiller som føl, for intet kan slå ham ud. Han har nerver af stål, og en fundamental tro på sig selv og også en smule til sin rytter. Tölt er stadig en svær disciplin men med ørerne fremme og højt humør kan man jo også sagtens være glad for 30 meter i tölt? Atlas største uvane er nok, at han holder på, at der er hilsepligt i skoven, men det er ikke alle barnevognsejere, som sætter lige stor pris på en ismule helt ned i dynerne. Cykler, der bare fræser forbi, får et meget undrende blik. Til gengæld er jublen gensidig, når vi møder børn, der gerne vil klappe.. det er jo bare lykken, og Atlas vokser lige en centimeter eller to. Og centimeter er der nok lige nu er Atlas omkring 147 cm, og det ser ikke ud til, at han vil nøjes med det, så måske har jeg købt den første islandske giraf? Lotte Søndergaard Møller Din hest kan også blive side 9 hest, gammel som ung, både hest og/eller rytter. Send et billede og nogle ord om din hest til inger.frederiksen@gmail.com 9

10 TREC afprøvet stævneform for vores islændere Geysir blev inviteret med til TREC stævne af Roskilde rideklub. Stævnet var et forsøgsstævne fordi formen stadig er ny i Danmark. Af Lisa Kjær Gneisti og jeg, valgte ruten på 5 km, vi også red 9 km ud til Ledreborg Slot fra stalden i Kattinge, og hjem igen. Der var lagt en fin fem km rute gennem Ledreborgskoven, opmærket så den var nem at følge. Man kunne ride flere sammen hvis man ville. Da jeg mødte til stævnet alene, blev jeg sat sammen med en pige på stor hest, som var lidt tændt, så vi travede også lidt, men holdt tiden fint. På den korte rute skulle flere af forhindringerne tages fra jorden med hesten i tøjlen. Turen havde en idealtid der gjorde, at man kunne skridte turen. Vi blev sendt af sted med to minutters mellemrum. Gangartstest med de store Da vi kom i mål var næste udfordring gangartstesten. Her blev der lidt ventetid. Hvor vi havde været sendt afsted i små grupper, skulle vi nu alle igennem banen enkeltvis. Jeg var ikke sikker på, om vi skulle tage den i galop eller tølt, men da vi kom til start, valgte han selv galop, så det var jo perfekt, at han kunne ta en beslutning for mig! Og det gik også fint med skridten tilbage. Sjove og spændende lydighedopgaver Terrænridningen er med forhindringer. Første udfordring var, at man skulle trække hesten ind i en cirkel, og når man meldte klar, havde man en given tid til at stige op og få fødderne i stigbøjlerne. Op og ned af en bakke med hesten ved hånden. Til hest skulle vi springe en træstamme. Hesten skulle blive stående alene i en cirkel i ti sek. Vi kunne kun lige klare 9 sek. så kom han ud til mig! To træstammer, hvor vi skulle gå imellem, hesten ved hånden og træde tilbage uden at ramme eller træde over. Vi ramte desværre et par gange. En labyrint. Her trådte han over. Han gjorde det rigtigt fint. Han blev lidt utålmodig af at vente ved de forskellige forhindringer. Men han var 100 % på, når vi selv gik i gang. Resultaterne lader vente på sig Da vi var færdige, skulle vi vente på dem, som havde været ude på den lange rute. De 12 km skulle både traves og galopperes for at holde tiden. Efter lidt tid stod det klart, at det med udregning af resultatet ikke 10 TREC består af tre dele 1. Orienteringsridt. Rides på idealtid. 2. Gangartstest. Rides på lige spor ca. 100 m. Galop, gav flest point eller trav eller tølt. Skridte tilbage. 3. Terrænridning. Forskellige forhindringer som tages i rækkefølge. Det kan være bakker, vand, et lille spring, at stige op uden at hesten flytter sig, at hesten skal blive stående i ti sekunder imens man går lidt væk fra den og mere i samme stil. To klasser. En BLÅ på 5 km og en RØD på 12 km.

11 Store og små heste sammen. Her er det ikke størrelsen eller racen der afgør hvem der vinder. Lisa og Gneisti med nummer 330. Foto: Rikke Faarborg var helt let. Jeg red hjem med en træt ismule og kørte tilbage til stævnepladsen. Det lykkedes til sidst at få delt placeringer ud. Jeg så senere på Roskilde rideklubs hjemmeside, at vi var blevet nr. 12 ud af ca. 45 i vores klasse. Det er jeg ovenud tilfreds med. Dejligt med en hjælper Det er en rigtig sjov stævneform. Træningen ligger jo meget i hverdagen i vores ture i terrænet. Den korte rute gør det muligt at trække et barn gennem de 5 km og gennem forhindringerne. Og den lange rute virkede som en god udfordring for de fleste. Jeg havde heldigvis Rikke med, som jeg rider med i hverdagen. Hun var i bil, så vi kunne ha spand til vand og andet med. Og der var behov for én, der lige kunne holde prupsen indimellem og hjælpe med lidt af hvert. Publikum med ud i terrænet Det er lidt specielt for publikum. Der vil typisk være forhindringer, hvor man bruger det, som er naturligt i skoven. Klubben, der arrangerer, kan vælge at bygge små broer og lignende. Men det vil nok være li som når man tager ud og ser en jagt eller military, at man går lidt rundt og ser de forskellige forhindringer. Der var næsten alle typer heste tilstede, det var sjovt at opleve. Der var en god stemning, alle var jo nybegynder i stævneformen. Det er Dansk Rideforbund, der udbyder. Det betyder, at man skal være medlem af en klub under Dansk Rideforbund for at deltage. Roskilde rideklub ville sprede interessen - og inviterede geysir. Jeg var meget glad for at prøve det, og jeg vil finde en klub, der kan give adgang til fremtidige stævner. 11

12 Holdet Downtown Mortenstrup bestod af fra venstre, Bente på Freyja, Marianne på Vargur og Lykke på Brúsi. Foto: Anette Kjeldal. Den er fin med kompasset Barometeret stod på Møgvejr. Det havde regnet hele natten og morgenens vejr indbød mere til indendørs sysler end ridetur, men vi havde meldt os til orienteringsridt i vores egen baghave Af Lykke Nielsen Vi hankede op i os selv og hestene og begav os til P-pladsen ved Avnstrup, Bidstrup Skovene. Vores hold Downtown Mortenstrup bestod af Bente på hendes nye hest Freyja, Marianne på smukke Vargur og Lykke på alderspræsidenten Brúsi. Som debutanter udi orienteringens svære kunst havde vi hverken tænkt på kompas eller stopur. Kompasset fik vi dog lånt os til, og så var vi klar. Vi blev udstyret med en teknisk dims (SI-brik), som med et pålideligt BIP registrerede, hvornår vi fandt de forskellige poster. Kort på hovedet Vi drog optimistiske af sted, vejret viste sig fra den pæne side, men stierne var noget pløre mange steder, men pyt, for hold da op hvor det kørte; BIP rid, rid, rid næste post: BIP. så var der lige en enkelt post der drillede, og spørgsmålet var om vi skulle forlade os mest på kortet vi havde i hånden eller det i Bentes hoved? Det blev vist en kombination, men posten blev fundet. Stor var spændingen, da vi kom hjem. Hvor langt var vi fra tiden? Med et armbåndsur som eneste rettesnor lykkedes det os at komme ind 12 sekunder efter idealtiden, hvilket vi da egentlig selv var ret imponerede af. Imidlertid var vi i et felt med mere drevne folk og måtte se os slået af holdet Hva, hvor skal 12

13 vi hen du?, som kun havde 6 sekunder til idealtiden. Vinderholdet kommer fra Stutteri Bakkeholm, som også arrangerer orienteringsridt i Gribskov. Skulle du være interesseret i at deltage, så hold øje med deres hjemmeside Men summa summarum: 13 poster minutter + 41 glade deltagere + en kasse æbler til hestene + øl og sodavand til rytterne = en rigtig hyggelig dag. Tak til aktionsgruppen for et godt initiativ, som vi håber I har energi til at gentage næste år. Som Piet Hein skrev i et af sine Gruk; Den hvis mål er li så go, er for evigt nummer to. Så næste år har vi stopuret med! Se resultaterne fra orienteringsridtet på Og her er så fra vinderne af O-ridt fra venstre Kirsten, Sanne og Charlotte. Foto: Anette Kjeldal Det var en af de dage Alle tilmeldte mødte alle op til en ridetur i den regnvåde og plørede skov Af Lotte Søndergaard Møller, på aktionsudvalgets vegne Hvor man vågner efter, at regnen har stepdanset på ruden hele natten og hvor man burde havde haft waders, korkbælte og svømmefødder på bare for at komme hen til bilen. Det var Fortsættes side 15 13

14 Sto re rf ar in g begyndere, skovturs- og øvede ryttere underviser på Geysirbanen, eller efter aftale eneundervisning tölttræning, balance og fortrolighedsøvelser for hest og rytter Ring Annie Rasch Undervisning 14 l Tilridning l Træning l Kommission

15 sgu ikke det vejr, vi havde bestilt hvæssede jeg på vej ud til skoven, hvor der inden for kort tid ville ankomme 41 heste og ryttere til orienteringsridt. Når solen bryder frem Mobilen lå tændt, og mailen blev tjekket konstant, for jeg forventede med strøm af afbud men ikke et ikke et sølle forkølet afbud kom. Og mens trailerne trillede ind på parkeringspladsen, og de, som ankom til hest, gik rundt og hilste på, så blev der længere og længere mellem dråberne. Til sidst lige som de første hold skulle sendes ind i skoven sendte solen lige et par svage glimt og varslede, at der i hvert fald for en stund ville være pause i vandsjaskeriet. Og af sted kom heste og ryttere med Ellis Sommers, vores hidkaldte orienteringsløber-ekspert, anvisninger om kunsten i at læse et kort og mens skoven rumlede med heste og folk, sad vi fra aktionsgruppen med kaffe og boller og godtede os over, hvor heldige vi havde lov til at være med vejret, med folks humør, gå-på-mod og entusiasme. Hygge i bagagerummet Efterhånden kom holdene tilbage, baren i bag enden af min bil blev frekventeret og glade miner og store diskussioner om post 9 den var da bare. kunne høres hen over pladsen, mens jeg listede rundt med et skævt smil. Sådan en dag er det bare super sjovt og bekræftende at være frivillig! Til sidst kunne vi konstatere, at ingen var efterladt i skoven alle havde nået hjem, så rosetterne kunne overrækkes til det vindende hold. Tak til Ellis for indsatsen Og her er det på sin plads at sige, at der var en, som skulle have en helt særlig roset sat på et par flasker god vin, og det var Ellis. Hun havde været på parkeringspladsen, mens det endnu var mørkt og meget vådt for at cykle rundt med posterne og som hun tørt konstaterede efter, at hun havde hentet posterne igen: man kan godt se på mudderet, at der har været 41 heste igennem. Hun skulle hjem og vaske cykel. Så tak til Ellis for en kæmpe indsats og uden hendes kølige overblik, ekspertise ud i orienteringsløberi, så var den dag ikke blevet til noget! Vi vil have mere orienteringsridt Så mens vi så de røde lygter fra den sidste trailer, og regnen vendte tilbage (for så at blive til hagl), så stod aktionsgruppen og kiggede på hinanden med den der lidt underlige tilfredse men samtidig lidt tomme: er det allerede overstået? Vi havde haft en lige så god dag som rytterne i skoven. 4½ time fra start til slut og lutter glade miner jamen så giver det jo mening at være engageret. Og der er plads til flere både mennesker og ideer, så hold dig ikke tilbage.godt ansporet af den skønne dag der på parkeringspladsen bag Avnstrup, så er vi under stille overvejelser om orienteringsridt 2013 og når vi når til en konklusion, bliver I de første, der hører om det ;-) Aktionsgruppen: Annemette, Kirsten og Anette fra Aktivitetsudvalget, Kirsten-ponypigemor, Ellis, Hanne og Lotte fra bestyrelsen 15

16 Over fire pas i både sol og sne Hvad får to danskere til, at syntes det er en stor oplevelse, at tage til Rocky Mountains i British Columbia Canada ca. 800 km fra Alaska og krydse et bjergpas i m højde og så i snestorm? Af Lone Oddermose og Svend Hemmingsen Den 5. februar 2012 læste jeg (Svend) en artikel Vildmark for vovehalse i Berlingske rejseliv skrevet af Pia Bergholdt. Historien fortalte om et naturområde i den nordlige del af Rocky Mountains ved navn Muskwa-Keechika ca. 800 km. fra Alaska. Dette område er ca. 6.4 mil. hektar, på størrelse med Portugal, og er et af verdens sidste uberørte naturområder og derfor under særlig beskyttelse. Samtidig var det en historie om Wayne Sawchuk, som hvert år arrangerede en ekspeditioner dybt ind i dette område. Guiden er tidligere pelsjæger Turen foregår til hest og under meget vanskelige forhold. Muskwa-Keechika er hjemsted for grizzlyer, sortbjørne, ulve og elge. Wayne som er tidligere pelsjæger har gennem 30 år kæmpet for, at beskytte dette område mod minedrift, olieboring og skovhugst. Tre måneder om året lever han i denne natur og tager ekspeditionsdeltagerne på en tur gennem floder, sumpe, skove og over bjergpas. Der er tre etaper på hver 12 dage og man kan selv vælge, hvilken etape man ønsker. Hvert hold er på max. syv personer inklusiv Wayne. Jeg besluttede, at jeg måtte med på en sådan tur. Klar til et vildmarksliv Jeg begyndte at spørge forskellige mennesker om ikke det kunne være spændende at tage på sådan en tur. Når de have læst artiklen, som fortalte om de vanskeligheder, der kunne komme: at skulle bo i telt, lave mad på bål, vaske sig i floden, ride i bjerge og måske vilde dyr, så var svaret nej. Kun Lone Oddermose tog opfordringen op og svarede Det må jeg prøve. Der er ikke noget bureau, der arranger ekspeditionen eller rejsen til og fra Canada, så vi kontaktede Wayne og aftalte en tur fra den 5. september til den 16. september En forudsætning for deltagelse var rideerfaring, god fysik og mental klar til et liv med udfordringer i en barsk natur. Hjælp fra bureau De mange fly og hotelaftaler som skal passe sammen aftalte vi med Egons Rejsebureau i Slagelse, at de forestod den del af turen og det klarede de meget fint. Man skal selv have alle fornødenheder med, det vil sige mad til alle måltider, telt, sovepose, underlag og alt ens personlige udstyr. Fra Wayne modtog vi et forslag til, hvad vi burde have med af udstyr. Da vejret i bjergene kan skifte hele tiden, skulle vi være forberedt på sol, regnvejr og sne/frost. Det var en udfordring, at få det hele samlet og være i bagagen som max. måtte være 30 kg. og skulle kunne transporteres på pakhestene. I september 2012 rejste vi de ca km til British Colombia for at leve som ekspediti- 16

17 For at komme helt frem til bestemmelsesstedet blev det sidste stykke foretaget i vandflyver, og når man læser beretningen og ser billderne med den betagende udsigt, kan man let forstå der ikke er busforbindelser. Fotos: Lone og Svend. onsdeltager i et terræn, som vi ikke kendte og uden den tryghed, vi var vant til. Turen gik fint, men vi troede flere gange, at vores bagage manglede for så at dukke op. En del af vores proviant blev også beslaglagt. Vi var en ekstra dag i Vancouver, da Lone gerne ville ud og se hvaler og den mulighed var der her. Fra Vancouver var der lige en 4 timers flyvetur nordvest på til Fort Nelson, den største by i området og base for dem, der arbejder i de største olie- og gasforekomster i Canada. Byen ligger på Alaska Highway ca. 800 km. fra grænsen til Alaska. Vi overnattede her og provianterede det sidste vi manglede. Rejsekammerater og ingen mobildækning Næste dag var det med Greyhound bus ca. 300 km til Moncho Lake, hvor vi skulle overnatte inden turen gik ud i bjergene. I bussen mødte vi Juliette fra Frankrig, som også skulle med på ekspeditionen. På hotellet mødte vi Peter fra Canada, der ligeledes skulle med på turen. Peter havde været på tur med Wayne to gange før, så der fik vi lidt tips. Nu er vi helt uden mobildækning og vil være det de næste 14 dage. Så var det med vandflyver ca. 40 minutters flyvning ind i bjergene til landing på Mayfield Lake, hvor Wayne tog imod os. I lejren var også Michelle og Charity, som skulle med på turen. Fortsættes side 18 17

18 Fortsat fra side 17 Vi tog afsked med det afgående ekspeditionsteam, som skulle med vandflyveren hjem. Da flyveren kun er en prik i horisonten kommer et øjeblik, hvor man føler sig helt alene i verden, ingen kontakt til omverden i 14 dage, så nu er der kun Wayne s satelittelefon, hvad kan der ikke ske og hvis der sker noget hvad så? Nu skal alt stå sin prøve, finde en god plads og øve sig i at sætte teltet op, da det skal ske de næste 12 dage. Wayne holdt et introduktionsmøde og fortalte, hvordan turen skal være og lidt om, hvad vi kan komme ud for. Vi skulle ride og vandre på spor, som de vilde dyr har lavet. Faste rutiner Wayne tildeler hver en hest, som man så har på hele turen. Lone fik Comet og jeg fik Spunky. De heste, der bruges, kan bedst sammenlignes med Frederiksborg heste eller arbejdsheste. For Lone som rider stor hest var det ikke vanskeligt, men for mig, som rider islandsk hest, var det et stort dyr. Senere skulle det vise sig, at disse heste var fantastiske til de strabadser, vi skulle igennem. Vi opdager hurtigt, at der er en fast rutine for at få det hele til at fungere. Hver morgen var det op kl og det kunne nogle dage godt være svært at komme ud af den dejlige lune sovepose, når det var regnvejr eller minus grader og snevejr. Hvis man ikke er til udendørs liv og camping i et lille telt, så er man det forkerte sted. Det første der skulle ske var at få gang i bålet og få sat vand over til kaffe. Badevandet var lige ved lejren, så det var bare ned til floden og få lidt klaret morgenbadet eller hvor meget man havde mod på. Morgenmaden var en sammenblanding af hvad hver havde med. Der var havregrød lavet på vand med lidt rosiner og nødder, havregryn/mysli med mælk (pulver + vand). Når det gik højt, var der pandekager med sirup. Hver havde sit eget lille telt, som så skulle pakkes ned og vores bagage skulle gøres klar til at blive pakket på hestene. Kobjælder og hobbles Et hold blev sendt ud for at indfange de 19 heste, som gik frit i skoven eller bjergene. Et par heste har kobjælder på og flere af dem har hobbles (reb om forbenene) så kan de som regel findes indenfor en god times tid. Selvom nogle af hestene havde hobbles på, forhindrede det ikke, at de krydsede floder, gik op på bjergsiderne eller dybt ind i underskoven, så det kunne være anstrengende at finde dem. Et andet hold lagde lejren ned og gjorde alt klar i kasser/ pakker, som skulle hænges på pakhestene. Når lejren forlades er alle spor efter os fjernet og eventuelt affald medtages. Vigtigt at pakhestene blev pakket korrekt Når hestene kom, skulle sadling og pakning af pakhestene ske. Sadlerne var western sadler og vejer ca. 36 kg. så de var tunge at få lagt på hesten. De 12 pakhestene skal læsses, hvilket skal gøres meget grundigt. Med stigninger og fald på op til 50 grader er det vigtigt, at udstyret sidder korrekt, da det ellers kan skade hestene eller falde af. At deltage i pakning af grejet og læsning af pakhestene var et hårdt arbejde. Hver pakke/kasse vejede ca. 30 kg. og skal løftes op på hesten og gøres fast. Da pakhestene gik løse fik de maske på, så de ikke gik og græs- 18

19 sede hele tiden. Efter ca. 4 timer med at gøre klar råbte Wayne Mountain up (sid op) og så er det af sted mod nye udfordringer og måske over et nyt pas. Intet højt belagt smørrebrød At spise frokost i naturen er rigtig dejligt, når solen skinner eller det bare er tørvejr. Udfordringen kommer, når det regner eller sner for så skal der tændes bål og man forsøger at få tørret handsker, en trøje eller hue der er blevet våd eller bare få varmen. Frokosten havde vi gjort klar om morgenen og medbragte i saddeltasken sammen med lidt slik eller tørret frugter. Lone og jeg havde bagt Logan brød hjemmefra. Logan brød er bagt med stort indhold af tørret frugter og masser af ingredienser med stort indhold af energi. Brødet er meget tørt og kan derfor holde sig i mange dage under alle forhold, vi blev lidt trætte af det hen af vejen. Til det havde vi en dåse med postej eller lignende og så vand til, det var ikke et dejligt dansk frokostbord, men det samme hver dag. Sadles af og rigges oversejl til Ved ca. 18 tiden gøres der holdt for natten og lejren skal etableres. Først skal der sadles af og pakhestene læsses af. Sadler og seletøj dækkes med presenninger, for at dyr ikke skal gnave i det. Hestene for kobjælder på og bindes på forbenene og så slippes de fri. Da det nogle dage var dårligt vejr (regn og sne) skulle der rigges oversejl til så vi kunne lave mad og spise i nogenlunde tørvejr. Nogle laver bål og går i gang med maden (dette går på skift) og andre sætter Fortsættes side 20 19

20 Fortsat fra side 19 Lejren blev hver gang nøje og præcist pakket ned og læsset på hestene, der var pauser med åndeløs smukke udsigter, og Svend der tager Waynes hund op på Spunky over dybe vandløb med stærk strøm. deres telt op. Maden var simpel og kunne være kartoffelmos stegt på panden som små kager og dertil lidt tørret kød, eller pulversuppe med ris/nudler. Til dette var der vand eller kaffe. Det var dejligt at sidde ved bålet og mærke varmen, få noget at spise og drikke og måske tørre lidt tøj eller støvler. Der snakkes om turen og de mange flotte indtryk, farver på buske og træer, søer og floder vi har set. Trætheden melder sig og varmen fra bålet har gjort sit og vi skal op næste dag kl , så ved 21 tiden er det ind i det lille telt og ned i soveposen sammen med sokkerne, så de kan være tørre og varme til næste dag. Rider på fornemmelsen At ride i Rocky Mountains er så forskelligt fra ridning i den lokale skov eller Dyrehaven, terrænet er så barsk og varieret. Stierne, der rides og vandres på, er spor som de vilde dyr har lavet. Mange steder kan stierne ikke anes, men Wayne har hele tiden fornemmelse for, hvor vi skal hen, og han har hverken kompas eller andet udstyr, men alene hukommelsen. En del af turen var i områder, hvor Wayne ikke havde været i nogle år og så var det meget spændende, når han tog en beslutning, vi skulle jo gerne nå en lejrmulighed inden det blev 20