Somaliere i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Somaliere i København"

Transkript

1 R E S U M É Somaliere i København At Home in Europe Projektet 4 november 2014 Rapporten Somaliere i København er en del af et komparativt, policy-orienteret forskningsprojekt med fokus på europæiske byer med en stor somalisk befolkning, og den beskriver erfaringer hos dansk-somaliere bosiddende i København. De øvrige byer i projektet er Amsterdam, Helsinki, Leicester, London, Malmø og Oslo. Undersøgelsen har til formål at afdække udfordringer og succeser i forbindelse med ntegrationsprocessen blandt somaliere, som bor i København, og få indsigt i og forstå deres hverdag. Endvidere undersøges forholdet mellem københavnere med dansksomalisk baggrund og en række centrale instanser i den danske velfærdsstat. Indvandring fra Somalia til Danmark er et forholdsvist nyt fænomen og er i høj grad forbundet med den politiske situation i Somalia. Før 1989 boede der kun et par hundrede somaliske indvandrere i Danmark. Den 1. juli 2014 blev det opgjort, at der var med somalisk baggrund i Danmark. 1 Som en ny gruppe af indvandrere i Danmark har dansk-somaliere været udfordret af både følgerne af borgerkrig, flygtningestatus, splittede familier, genbosættelse og betydelig stigmatisering og stereotype forestillinger i det etniske hierarki. Både diskussioner i fokusgrupper (78 personer) og interview med interessenter (38 personer) understregede, at mediernes rolle var afgørende for dansk-somaliernes inklusion og identitet, og at der er en udbredt opfattelse og oplevelse af, at mediebilledet er domineret af negative stereotyper af både dansk-somaliere og somaliere andre steder i verden. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1: Folketal den 1. juli (tilgået 21. september 2014). Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland, Danmarks statistik begreber: (tilgået 3 oktober 2014).

2 2 Den dansk-somaliske befolkning i København er lille (4500 personer), men den udgør en særlig gruppe, da den gennemsnitlige dansk-somalier på en række demografiske og socioøkonomiske parametre er ret forskellig fra gennemsnitsbefolkningen i København. For eksempel er det en yngre befolkningsgruppe, de fleste bor i lejerbolig og har et indkomstniveau under gennemsnittet, der er flere enlige forsørgere, flere børn i familien, og der er færre i arbejde og flere arbejdsløse. Uanset grunden til dette oplever mange dansk-somaliske københavnere, at det er en stor udfordring at få hverdagen til at hænge sammen på grund af den pressede sociale og økonomiske situation. De dansk-somaliere som deltog i fokusgrupperne, eller i individuelle interview udgjorde et mangfoldigt udsnit af den dansk-somaliske befolkning i København, hvilket er vigtigt at understrege i studier som dette, hvor der er fokus på én bestemt etnisk gruppe. Interviewene reflekterede mange forskellige opfattelser og holdninger til religion, tradition, forholdet mellem generationer, politik i Somalia, køn, klaner, politik i Danmark osv. Dette projekt handler således ikke om hvordan er dansk-somalierne i København, men om deres hverdagsoplevelser og forholdet mellem københavnere med dansk-somalisk baggrund og en række centrale instanser i det danske velfærdssystem. Generelle tendenser En af de mest gennemgående træk i interviewene var dansk-somaliernes oplevelse af at være udsat for stærk diskrimination og stereotype forestillinger. Denne opfattelse blev også reflekteret hos de fleste af de andre interviewede både dem med anden etnisk minoritetsbaggrund og dem med etnisk majoritetsbaggrund. To former for vurdering af diskrimination og stereotype forestillinger var typiske på tværs af etnicitet: diskrimination opfattes som forkert, men som noget mere eller mindre givet og som noget, der er meget svært at gøre noget ved den vedvarende negative medieomtale og den politiske repræsentation af dansksomaliere er årsag til kraftig diskrimination og stereotype forestillinger. Diskrimination blev oplevet i mange sammenhænge både i uddannelsessystemet, i medierne og på arbejdsmarkedet, i de sociale boligbyggerier og i den kommunale administration og blandt unge mænd i i nattelivet. De fleste af de ikke-dansk-somaliske aktører, som blev interviewet, kendte til dansk-somaliernes oplevelse af diskrimination. Selvom anti-diskriminationsforanstaltninger er stærkt profileret i byens inklusionspolitik, forekommer det derfor nødvendigt at adressere eksklusion mere direkte og i sammenhæng med en ændring af holdninger og sociale relationer. Den diskrimination som opleves blandt dansk-somaliere indikerer tilstedeværelsen af en slags institutionaliseret diskrimination og mangel på effektiv forebyggelse og sanktion. Denne undersøgelse viste, at der kunne være betydelige forskelle i den institutionelle praksis byen, men den viste også gode praksisser især på lokalt niveau. Imidlertid synes der at være et presserende behov for information og viden om rettigheder og forpligtelser, der er behov for bistand i forbindelse med kontakten til de forskellige offentlige systemer og der er brug for rådgivere, vejledning, støtte i forbindelse med klager og links til netværk, der kan tilbyde hjælp.

3 3 Kommunale serviceydelser Både i og udenfor kommunen er der etableret en række korps af brobyggere, som fungerer som mediatorer, eller facilitatorer mellem de forskellige serviceydere og minoritetsgrupper. Der er sundhedskommunikatører, integrationsrådgivere, dialogkonsulenter, diskriminationskonsulenter, diskriminationsrådgivere, bydelsmødre og somaliske brobyggere, der alle hjælper til med at sikre adgang og kendskab til systemet samt informerer fagfolk om de etniske minoriteters specifikke problemer. Interviewene viste, at der var en generel tilfredshed med de forskellige brobygningskorps og deres funktion som bindeled mellem dansk-somaliske beboere og systemet det være sig skolen, jobcentret, sagsbehandleren i socialforvaltningen, boligforeningen, eller et andet administrativt kontor. Mange af brobyggerkorpsene er igangsat som projekter med en begrænset tidsramme og en usikker økonomisk fremtid og for de projekter, hvor brobyggerne er timelønnede, er situationen særlig sårbar, for ikke at tale om de brobyggere, der arbejder helt frivilligt Organisatorisk opdeling og forvirring Afgrænsningerne mellem de forskellige kommunale afdelinger syntes at være en kilde til bekymring i forhold til samarbejde, overlap og interessekonflikt indenfor kommunen. Disse organisatoriske problemer opleves også af mange af brugerne som en kilde til forvirring og afmagt, som er med til at fastholde en afstand mellem systemet og borgeren. Uddannelse Niveauet for oplevet diskrimination i uddannelsessystemet var højt, og selvom nogle af erfaringerne kan stamme fra skoler i andre kommuner understreger det et behov for at beskæftige sig mere eksplicit med diskrimination i klasseværelset. Af interviewene fremgik det, at forholdet til primært lærere og sekundært brobyggere og facilitatorer var utroligt vigtigt for både elever og forældre. Hele vejen rundt virkede det som om, at integrationsrådgivernes arbejde fungerede godt, og at de frivillige somaliske brobyggere såvel som Ungdom- og Uddannelsesrådgivere 2 var vigtige aktører i forholdet mellem skole, forældre og elever. Det blev af mange fremhævet at det er vigtigt at støtte hele familien i stedet for bare at fokusere på det enkelte barn eller forælder - især for familier bestående af enlige forældre med mange børn. Sproget er centralt, både når det handler om anerkendelse af minoriteternes sprog som modersmål og som kommunikationsredskab, og det synes at være god praksis at tosprogede lærere burger deres sproglige færdigheder til at forbedre kommunikationen med forældrene. Beskæftigelse Den overordnede nationale arbejdsmarkedsstrategi med fokus på aktivering blev karakteriseret i fokusgruppen som pariserhjulet i Tivoli, med henvisning til følelsen af at blive tvunget ind i et lukket system uden reel udsigt til fremtidig beskæftigelse. 2 Alle unge i København i alderen år er knyttet til en Ungdom- og Uddannelsesrådgiver i kommunen (U&U), som guider og støtter den unge især i forbindelse med valg af uddannelse og beskæftigelse.

4 4 Dem af de interviewede, som brugte Jobcentret, beskrev en situation, hvor man både sad fast i fattigdom og kontrolmekanismer og på samme tid oplevede et system, som på et kollektivt, socialt niveau opleves som irrationelt, uproduktivt, spild af penge og uorganiseret. Alligevel var der en tro på at systemet principielt kunne hjælpe til at finde et job. Flere af de centrale informanter fra civilsamfundet nævnte, at der var en enorm arbejdsbyrde hos de frivillige, som hjælper og guider dansk-somaliske københavnere, der har brug for sociale ydelser og anden assistance. Dette gælder ikke blot i forhold til beskæftigelses- eller integrationsafdelingerne, men generelt for hele kommunen og mht. boligselskaber og andre instanser. De interviewede fremhævede et presserende behov for en vejledningstjeneste tilpasset de dansk-somaliske borgere, der er tilknyttet jobcentret, og for en målrettet indsats til at styrke denne gruppe af borgeres kendskab til det offentlige system og dets regler og rettigheder. Boligforhold Mange af de interviewede var meget kritiske overfor Regeringens offentlige udpegning af deres boligområde som en ghetto, og de oplevede det som en fornærmelse og endnu en kilde til eksklusion. Et af kriterierne, som definerer en ghetto, er stadigvæk områdets etniske sammensætning, hvilket vil sige, at der skal være mange beboere med minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande. Dette blev betragtet som ekstremt provokerende og som en hindring for, at området kunne opnå et godt image og få de positive historier ud til det omgivende samfund. Mere end 80% af den dansk-somaliske befolkning i København bor i socialt boligbyggeri med en lokalt valgt bestyrelse, der kun i meget begrænset omfang ser ud til at inkludere dansksomaliske beboere. Socialarbejdere i boligområderne beskrev også, hvordan dansk-somaliere ligger nederst i det etniske hierarki i beboelsen, og at de opleves som isolerede og ser ud til at foretrække kun at være sammen med andre dansk-somaliere. Politi og sikkerhed Erfaringerne med og vurderingen af politiet som institution var meget blandede, men der syntes at være en klar skelnen, ikke blot mellem det lokalt forankrede politi og den centraliserede del af politiet indenfor politikredsen, men også mellem den centraliserede del af politiet og Politiets Efterretningstjeneste ( PET). Til trods for den til tider ophedede offentlige stemning omkring terrortrusler og voldelig, religiøs radikalisering roste mange af de interviewede dansk-somaliere PET for en fornuftig, rationel og praktisk tilgang i forhold til terrorforebyggelse, hvor der var fokus på anerkendelse og dialog med de forskellige aktører i det lokale, religiøse og civile samfund for at sikre en fælles forebyggende indsats. Det lokale politi blev også generelt bekrevet af beboere, socialarbejdere og NGO er som gode og pålidelige partnere i det lokale samarbejde. Det lokale politi spiller også en stor rolle i at skabe tillid til politiet som institution i lokalsamfundet.

5 5 Men både i fokusgrupper og blandt aktører blev forskellen mellem det lokale politi og den centraliserede del af korpset fremhævet, og det blev påpeget, at der kunne være problematiske og konflikteskalerende holdninger, hvor den centraliserede del blev nævnt som dem, der ikke kender og ikke er kendt i nabolaget. Der syntes at være en store udfordringer i forhold det juridiske system, hvor kendskabet synes begrænset i forhold til adgang til information om rettigheder og forpligtelser, om hvordan man anmelder en sag, om hvor man kan klage, og om hvordan man kan få juridisk bistand. Sundhed og social sikkerhed De interessenter, som blev interviewet omkring dansk-somaliernes sundhedsmæssige situation vurderede, at problemerne var større end antaget, og at mere forskning på sundhedsområdet ville være værdifuldt for bedre at kunne målrette kommunens information og serviceydelser, eftersom kommunens sundhedsprofiler kun er kategoriserede som etnisk minoritet eller flertal, eller vestlig eller ikke-vestlig. Der blev nævnt forskellige barrierer og bekymringer i fokusgrupperne, f.eks. problemer med skriftlig information. Sprogbarrieren havde en stor indvirkning på dansk-somaliernes forhold til systemet. Manglen på viden om, og adgang til, de relevante services var en anden forhindring. Frygten for at få sine børn fjernet af myndighederne hang i følge interviewene i luften hos mange familier og var med til at holde dem fra at tage kontakt til det offentlige, hvis der var problemer. Psykiske problemer var specifikke bekymringspunkter, og ifølge fokusgruppediskussionerne er der mange dansk-somaliere med psykiske sygdomme, som ikke får den rigtige behandling i det offentlige system. Dansk-somaliernes frygt for at blive stigmatiseret og udelukket socialt svarer til den øvrige befolknings generelle oplevelse af at psykisk sygdom er et stigma, selvom der måske bliver talt om det på en anden måde. Mange i fokusgrupperne var enige om, en forbindelse mellem ændrede kønsroller og social marginalisering af af mange dansk-somaliske mænd der for nogles vedkommende kan hænge sammen med den udbredte brug af khat, alkoholmisbrug og hjemløshed. Mange dansksomaliere nævnte, at især ældre mænd er en særlig udsat gruppe uden bevågenhed fra det sociale system. Ligeledes blev den stigende hjemløshed blandt yngre mennesker nævnt som bekymrende, såvel som de uledsagede asylansøgere der er i fare for at få et udsat og ensomt liv. Medborgerskab og deltagelse Der var generelt enighed blandt de interviewede om, at der ikke kun var brug for højere valgdeltagelse, men også for viden om de muligheder der er for at være aktiv medborger i lokalsamfundet. Nogle følte sig udelukket fra det politiske og administrative system, fordi der ikke er nogen, som taler deres sag. Flere af de interviewede dansk-somaliere efterspurgte en platform, hvorfra det ville være muligt at adressere kommunens politiske diskurs, og de kritiserede lukningen af de lokale integrationsråd, der havde fungeret som en sådan platform.

6 6 Overordnede anbefalinger: Københavns Kommune bør bruge de resultater, der er opnået ved integrationsstrategien i perioden til at sikre, at fremtidige politikker og strategier bygger på og fastholder de fremskridt, der er opnået hidtil. Kommunen bør fastlægge effektive foranstaltninger til at nå de mål, som endnu ikke er fuldt opfyldt og vedtage klare integrationsindikatorer, der sammen med en effektiv overvågning og evaluering kan bruges til at måle fremskridt og vurdere effektiviteten af de særlige foranstaltninger, der igangsættes for at opnå specifikke integrationsmål. Københavns Kommune bør nedsætte en arbejdsgruppe af lokale dansk-somaliske organisationer, som kan opsamle erfaringer fra de igangværende projekter, såsom bydelsmødre, sundhedskommunikatører og andre brobyggere, for at kunne udvikle en handlingsplan, der yderligere kan forbedre den information og rådgivning, som stilles til rådighed for dansk-somaliere i forhold til beskæftigelse og social lovgivning, sundhed, bolig, diskrimination, politiarbejde, uddannelse og muligheder for civilt engagement. Københavns Kommune bør tilskynde den danske regering til at overveje asylsystemets konsekvenser for de somaliske flygtninges evne til at falde godt til i Danmark, og herunder vurdere i hvilket omfang asylsystemet kan øge risikoen for langvarig ekslusion på grund af dets mulige påvirkninger af bl.a. sundhed. Københavns Kommune bør overveje, hvordan man kan adressere behovet for en større bevidsthed om etnisk diskrimination og sikre en større interkulturel viden og kompetence hos flertalsbefolkningen og hos fagfolk. Dette kan gøres ved hjælp af kampagner, projekter og uddannelse på uddannelsesinstitutioner og ved hjælp af efteruddannelse. Københavns Kommune bør overveje, hvordan man kan udnytte best practice og erfaringer fra andre byer såvel som imødekomme forslag og muligheder fra den somaliske diaspora.

7 7 KONTAKT Hvis der ønskes mere information om denne rapport, eller om At Home in Europe-projektet, så kontakt venligst: Klaus Dik Nielsen, Kommunikationsansvarlig medarbejder, At Home in Europe Open Society Initiative for Europe Telefon: Mobil: OPEN SOCIETY FOUNDATIONS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT DEMOCRACIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 70 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION.

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system...

Indhold. Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... Integrationspolitik 2016 Indhold Forord... 3 Uddannelse... 5 Job/Erhvervsmuligheder...... 6 Bosætning... 7 Mødet med andre medborgere... 8 Mødet med det danske system... 9 2 Godkendt af Kerteminde Byråd

Læs mere

INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER?

INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER? NOTAT 2008/3-8 Jnr. 03.004-077 /UV J.nr. 218-006 15. maj 2008 Projektbeskrivelse INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER? Arbejdsløsheden blandt nydanskere 1 er væsentlig højere end blandt

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Radikal Ungdom mener, at:

Radikal Ungdom mener, at: Antiradikalisering Indledning Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Flygtningeindsatsen. Aalborg Kommune

Flygtningeindsatsen. Aalborg Kommune Flygtningeindsatsen Aalborg Kommune Antal flygtninge Nul-kommune fra 2003-2013 Fra 1. juli 2014 til 1. september 2016 har Aalborg Kommune modtaget ca. 820 flygtninge. Heraf ca. 170 børn (0-17 år) Herudover

Læs mere

Svangrepraksis i Danmark En rundringning

Svangrepraksis i Danmark En rundringning Svangrepraksis i Danmark En rundringning Sarah Fredsted Villadsen, Hodan Jama Ims og Anne-Marie Nybo-Andersen Afdeling for Social Medicin Dias 1 Baggrund i europæisk sammenhæng - Etnisk ulighed i reproduktiv

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Jeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim.

Jeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim. AS1 Det Somaliske Netværk i Danmark blev dannet i foråret 1999. Det er et landsdækkende netværk, som består af somaliske foreninger og andre ressource personer. Den Somaliske Netværk er i dag solidt forankret

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontoret for Politik Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 Statusredegørelsen knytter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune. Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tid og sted: kl. 10:00-15:00 i Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1256 København K, Mødelokale Eigtved

Læs mere