Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER September 2013

2 Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013 ISBN: (onlineudgave)

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resumé 5 Udvalgets vision 9 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 12 Definition af socialøkonomiske virksomheder 12 Socialøkonomiske virksomheders kendetegn 16 Anbefalinger anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis anbefaling: Øget kendskab anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb 47 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 54 Appendiks 56 Appendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiske virksomheder Appendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Appendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomi Appendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkonomiske virksomheder

4 Forord Socialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen af erhvervsdrift med løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Virksomheder, der har sociale og samfundsgavnlige formål som bærende drivkraft, kan blive en vigtig kilde til nye løsninger, vækst og jobskabelse i fremtiden. Samtidig kan disse virksomheders evne og vilje til at afprøve nye veje, hvor sund forretning og en god sag ikke gensidigt udelukker hinanden, blive en stærk katalysator for social forandring i andre dele af den private såvel som den offentlige sektor. Hvis Danmark skal realisere det store potentiale, socialøkonomiske virksomheder rummer, er det vores overbevisning, at der er behov for en bredt forankret og velkoordineret indsats her i landet. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder fremlægger i nærværende rapport en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan tage de første vigtige skridt i retning af en stærk og mangfoldig dansk socialøkonomisk sektor. Det kræver et langt sejt træk, og Danmark er stadig på et tidligt stadie. Derfor lægger udvalget op til, at udviklingen følges tæt, og at politikken løbende tilpasses for at imødekomme behovene. Udvalgets udgangspunkt har været både social-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk. Udvalget har dog haft til opgave primært at fokusere på de erhvervsmæssige barrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. En stærk erhvervsfremmeindsats for socialøkonomiske virksomheder skal ses som en styrkelse og må dermed ikke føre til en forringelse af den samlede erhvervsfremmeindsats for alle danske virksomheder. Vi opfordrer til, at indsatsen for socialøkonomiske virksomheder også fremadrettet ses i en tværpolitisk sammenhæng med fokus på den erhvervsmæssige kontekst. Endelig ønsker udvalget at udtrykke en stor tak til sekretariatet for det arbejde, der er lagt i forbindelse med udvalgsbetjeningen. Med ønsket om at regeringen tager godt imod udvalgets anbefalinger. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 4

5 Resumé 5

6 Resumé Vision Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Overordnet har udvalget en vision om, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal der opbygges en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Som led i udvalgets arbejde er der opstillet en definition af socialøkonomiske virksomheder i Danmark: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Udvalget har også foretaget en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor. Den viser, at sektoren er kendetegnet ved en begrænset størrelse, men også en stor tilgang af nye socialøkonomiske virksomheder. Størstedelen af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af mikrovirksomheder med under 10 årsværk. Geografisk fordeler de sig ligesom almindelige danske virksomheder over hele landet, men med overvægt i hovedstadsområdet. Anbefalinger Det er udvalgets vurdering, at det kræver et langt sejt træk at indfri visionen, og at der er behov for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder. Derfor foreslås det, at regeringen udarbejder en national strategi, som bygger på udvalgets anbefalinger og har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark får flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder: Ny lovgivning og administrativ praksis: Klare juridiske rammer og et minimum af administrative byrder er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Derfor anbefaler udvalget, at der introduceres en særlig registreringsmodel, der kan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derudover skal der igang- 6

7 sættes en række tiltag for dels at styrke samspillet mellem det offentlige og den socialøkonomiske sektor, dels at koordinere offentlig administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder. Øget kendskab: Udbredt kendskab til den socialøkonomiske sektor er afgørende for at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de bliver anerkendt. Det er vigtigt for at styrke samspillet med potentielle kunder, investorer og samarbejdspartnere. Derfor anbefaler udvalget, at den brede offentlighed oplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges mere viden om sektoren. Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling: Tilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kompetencer er afgørende for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derfor anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle i forhold til at styrke arbejdsmarkedskompetencer blandt udsatte grupper. Bedre finansieringsmuligheder: Socialøkonomiske virksomheder er ligesom alle andre virksomheder afhængige af kapital og finansiering, når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor anbefaler udvalget, at der udvikles et socialt investeringsmarked, hvor nye og eksisterende aktører stiller risikovillig kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Der skal blandt andet etableres en socialøkonomisk finansieringsfond og alternative kapitalmuligheder skal afprøves. Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb: Øget samarbejde med aktører i den private og den offentlige sektor er væsentligt for socialøkonomiske virksomheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 7

8 Udvalgets vision 8

9 Udvalgets vision Bag anbefalingerne i rapporten ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet. Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder på markedsvilkår i Danmark. Virkeliggørelse af visionen kræver opbygning af en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder. En sektor hvor socialt innovative forretningsidéer føres ud i livet i virksomheder, som er bæredygtige i forhold til økonomi, mennesker og miljø. En sektor, som spænder vidt og er en vedvarende kilde til inspiration og social forandring. Særligt i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet og hvordan samfundets udsatte får et værdigt liv, men også i forhold til løsningen af andre sociale og miljømæssige udfordringer samt til forebyggelse af sygdom og kriminalitet. Selvom den samlede sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er af begrænset størrelse, har eksisterende danske socialøkonomiske virksomheder vist, at det er muligt på en og samme tid at drive virksomhed og bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Udvalget ønsker, at flere vil gå den vej. Derfor skal Danmark i fremtiden være kendt for følgende: Lovgivningen bidrager til at definere, legitimere og regulere sektoren og skabe en klar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige samarbejder smidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere de samfundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats. Kendskabet til den socialøkonomiske sektor er højt; flertallet af danskere ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er og anerkender dem for deres indsats. Samtidig skaber valide målinger af samfundsmæssig effekt et bedre grundlag for, at socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere deres særlige styrke overfor kunder, investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter. 9

10 Kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor er højt, og socialt entreprenørskab og forretningsdrift understøttes hos iværksættere og virksomheder. Sektoren besidder således både de forretningsmæssige og de socialfaglige kvalifikationer, der skal til for at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Samtidig bidrager en bred vifte af fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb til større inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Interessen blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådighed er betydelig, og der investeres således bredt og på tidlige udviklingsstadier i socialøkonomiske virksomheder. Samtidig eksisterer der flere typer finansielle aktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Sociale hensyn er et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og en grundkerne i mange partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og det offentlige. Socialøkonomiske virksomheder er således med til at skabe nye løsninger, vækst og arbejdspladser og fungerer samtidig som katalysator for social forandring i såvel private som offentlige sammenhænge. Det er udvalgets vurdering, at Danmark på størstedelen af disse områder er langt fra målet. Derfor foreslår udvalget, at regeringen udarbejder en national strategi, som har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark og at bidrage til at realisere udvalgets vision. Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, som skal gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Nogle anbefalinger kan gennemføres her og nu, mens andre er mere langsigtede. Udvalget foreslår, at regeringens strategi bygger på disse anbefalinger. Til at følge udarbejdelsen og implementeringen af strategien anbefaler udvalget, at der i lighed med Rådet for Samfundsansvar nedsættes et permanent Råd for Socialøkonomiske Virksomheder. Rådet skal desuden følge udviklingen inden for den socialøkonomiske sektor tæt og løbende komme med anbefalinger til regeringen. Det anbefales, at rådet bistår med evalueringen af den lovgivning og de anbefalinger, som udvalget foreslår gennemført. Da der er tale om en dynamisk sektor, er det relevant også at evaluere definitionen af socialøkonomiske virksomheder og selve betegnelsen socialøkonomisk virksomhed for at sikre, at den er tidssvarende, dækkende og følger med udviklingen

11 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 11 11

12 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder bliver i dag defineret og opfattet meget forskelligt. I afsnittet opstilles først udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder, dernæst beskrives kendetegn ved den socialøkonomiske sektor i Danmark. Definition af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er en del af det brede socialøkonomiske felt. Feltet omfatter alle de organisationer, foreninger, institutioner og virksomheder, der har samfundsgavnlig karakter, og som har fokus på at forbedre forholdene for en særlig målgruppe eller sag. Det socialøkonomiske felt placeres ofte i spændingsfeltet mellem de tre sektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet (jf. den skraverede del i figur 1). Det skyldes, at det socialøkonomiske felt er præget af mennesker og aktiviteter, der går på tværs og trækker på viden fra de tre sektorer i deres bidrag til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Figur 1: Illustration af det socialøkonomiske felt Der skelnes mellem det brede socialøkonomiske felt og socialøkonomiske virksomheder, som alene udgør en delmængde af det samlede socialøkonomiske felt. Det socialøkonomiske felt er ofte fødested for socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis når der iværksættes initiativer, der udbygger eller supplerer en traditionel social organisation med et erhvervsrettet element. Udvalget definerer socialøkonomiske virksomheder på følgende måde: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål

13 I forlængelse af definitionen skal socialøkonomiske virksomheder forstås som virksomheder, der lever op til følgende fem kriterier: Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængig af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Spændvidden i socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation blandt danske socialøkonomiske virksomheder set ud fra ovenstående definition og kriterier. En variation som typisk skyldes den socialøkonomiske virksomheds oprindelse i krydsfeltet mellem de tre traditionelle sektorer: Den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet. Figur 2 nedenfor illustrerer variationen i forhold til forskel i andelen af erhvervsdrift, sammensætningen af ressourcegrundlaget og i den sociale håndtering af overskuddet. Figuren viser også snitfladen til beslægtede organisationer og virksomheder. Figur 2: Model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder 13 13

14 Sektoren for socialøkonomiske virksomheder er under hastig udvikling i Danmark. Figuren er derfor ikke en statisk model. Derimod illustrerer den en spændvidde, hvor socialøkonomiske virksomheder kan bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Modellens forskellige betegnelser er nærmere forklaret i tekstboksen nedenfor. Begrebsforklaring til model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder Formål: Formålet henviser til, hvorvidt virksomhedernes primære formål først og fremmest har social eller finansiel karakter. Et socialt formål kan have enten et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte. Aktiviteter: Aktiviteter beskriver, hvorvidt virksomhedernes virke er baseret på sociale og/eller kommercielle aktiviteter. Socialøkonomiske virksomheder, som driver erhverv for at fremme et socialt formål, vil have en kombination af sociale og kommercielle aktiviteter. Erhvervsdrift: Erhvervsdrift viser, i hvor høj grad virksomhederne er baseret på salg af produkter og serviceydelser. Ressourcegrundlag: Ressourcegrundlag viser, hvorfra virksomhederne får deres ressourcer hvorvidt det er fra støtte i form af medlemsgebyr, frivillig arbejdskraft og velgørende tilskud; eller fra indtægt fra egen erhvervsdrift. Overskud: Overskud henviser til, hvordan virksomhederne håndterer eventuelt overskud. Socialøkonomiske virksomheder har en social håndtering af hele deres overskud, idet de primært reinvesterer overskuddet i eget eller andre sociale formål, eller sekundært foretager begrænset udbetaling af udbytte til investeringer på indskudt kapital. Fravalgte kriterier i definitionen af socialøkonomiske virksomheder Som led i arbejdet med at definere socialøkonomiske virksomheder har udvalget foretaget en række fravalg i forbindelse med formuleringen af definitionen. Disse fravalg refererer til elementer, der er medtaget i andre danske og internationale definitioner og er listet i tekstboksen nedenfor. Fravalgte kriterier til udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder Det socialøkonomiske felt som helhed. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder alene udgør en del af det samlede socialøkonomiske felt. Som følge heraf vil der være en række traditionelt sociale institutioner, der ikke i sig selv vil kunne kategoriseres som socialøkonomiske virksomheder, fordi de alene har sociale aktiviteter, ikke har væsentlig erhvervsdrift eller har væsentlig tilknytning til det offentlige. At virksomheden skal have én bestemt selskabsform. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder skal kunne vælge frit imellem flere forskellige selskabsformer. At virksomheden beskæftiger udsatte personer. Udvalget har valgt, at virksomheder, der arbejder for en målgruppe eller en specifik sag, og således ikke nødvendigvis beskæftiger udsatte personer, kan være socialøkonomiske

15 At virksomheden er lokalt forankret. Udvalget har valgt, at en virksomhed, der ikke har forbindelse med det lokalområde, den ligger i, kan være socialøkonomisk. At virksomheden er innovativ. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke nødvendigvis er innovative, kan være socialøkonomiske. At virksomheden er nystartet. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke er drevet af iværksættere, kan være socialøkonomiske. At virksomheden udelukkende har ansatte på særlige vilkår eller frivillige. For og med en målgruppe I Danmark såvel som internationalt skelnes der typisk mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe/sag eller med en målgruppe. Det vil sige, at der sondres mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for at forbedre forholdene for en målgruppe eller sag, og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe ved at øge deres beskæftigelsesmuligheder på det ordinære arbejdsmarked. Det skal understreges, at grænsen mellem de to grupper er flydende. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder for en målgruppe eller sag, betyder det, at virksomheden har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for en særlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig sag. Det kan ske gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller sociale overskudshåndtering. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producere hjælpemidler, organisere støttearrangementer for udsatte personer eller donere virksomhedens overskud for at fremme et særligt formål. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med en målgruppe, betyder det, at virksomheden har et beskæftigelsesmæssigt formål. Virksomheden søger således at involvere udsatte personer direkte i sit virke gennem beskæftigelse og særlige opkvalificerende forløb. Den tilgang betegnes også Work Integration Social Enterprise (WISE) og henviser til socialøkonomiske virksomheder, der søger at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked ved at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling, aktivering og beskæftigelse. Sociale formål I forlængelse af det overordnede skel mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for og med en målgruppe, kan billedet nuanceres yderligere ved at se på virksomhedernes sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark fordeler sig generelt indenfor følgende fem overordnede formålskategorier: For en målgruppe eller sag Socialt formål: Eksempelvis støtte til stofmisbrugere, udsatte børn, integration, kriminalitetsforebyggelse og international udvikling. Sundhedsmæssigt formål: Eksempelvis pleje og støtte til grupper med fysiske og psykiske lidelser, patientorganisationer samt sundhedsoplysning til offentligheden. Miljømæssigt formål: Eksempelvis fokus på og oplysning om økologi, klima og genbrug.

16 Kulturelt formål: Eksempelvis fremme af kunst og kultur. Med en målgruppe Beskæftigelsesmæssigt formål: Eksempelvis kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper. De fem formålskategorier har alle samfundsgavnlig karakter, og de rummer alle muligheden for at bidrage til at forbedre generelle forhold og livskvaliteten for særlige målgrupper. Forskellen består i, hvorvidt indsatsen har et bredt samfundsgavnligt fokus, eller hvorvidt den specifikt fokuserer på kompetenceudvikling og beskæftigelse. Figur 3 nedenfor gengiver udvalgets undersøgelse af fordelingen af danske socialøkonomiske virksomheder i forhold til de fem formålskategorier. Figur 3: Socialøkonomiske virksomheders formål i 2013 Figuren viser, at fire ud af ti af danske socialøkonomiske virksomheder arbejder med en målgruppe og således med et beskæftigelsesmæssigt formål, mens seks ud af ti arbejder for en målgruppe eller sag og fordeler sig indenfor de øvrige fire formålskategorier: Socialt, sundhedsmæssigt, miljømæssigt og kulturelt formål. Det kan bemærkes, at de to absolut største grupper af virksomheder er dem, der arbejder med henholdsvist et socialt eller et beskæftigelsesmæssigt formål. Hver især udgør de 39 pct. af den samlede gruppe af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheders kendetegn Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har gennemført en kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i foråret Kortlægningen udgør den første omfangsrige oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Kortlægningen viser, at der ud fra udvalgets definition i dag findes lidt under 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Der er tale om et øjebliksbillede, og det er derfor ikke nødvendigvis en udtømmende liste over eksisterende socialøkonomiske virksomheder

17 Sektoren har således stadig en begrænset størrelse, men udvalgets analyser indikerer, at sektoren i disse år oplever en forholdsvis høj tilgang af nyetablerede virksomheder. Undersøgelsen af sektorens udvikling i form af tilgangen af nye virksomheder over tid (figur 4) viser, at 46 pct. af eksisterende socialøkonomiske virksomheder er etableret inden for de sidste seks år. Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 34 pct. Derudover viser seneste tal fra 2012, at socialøkonomiske virksomheder beskæftiger, hvad der svarer til årsværk eller fuldtidsstillinger. Figur 4: Andel af socialøkonomiske virksomheder fordelt på etableringsår sammenlignet med alle virksomheder i Danmark Størstedelen, 79 pct., af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af såkaldte mikrovirksomheder med under 10 årsværk (figur 5). Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 93 pct. Derudover viser figuren, at 14 pct. af de socialøkonomiske virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens 7 pct. har over 50 årsværk, og således kan betegnes som mellemstore eller store virksomheder. Opgørelsen medregner kun lønnet arbejdskraft og tæller således ikke frivilligt ansatte

18 Figur 5: Socialøkonomiske virksomheders størrelse sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Geografisk fordeler socialøkonomiske virksomheders arbejdssteder sig i vid udstrækning som samtlige danske virksomheder i Danmark. Det svarer til, at de fordeler sig over hele landet, men med overvægt af antal virksomheder i hovedstadsområdet (figur 6)

19 Figur 6: Geografisk fordeling af socialøkonomiske arbejdssteder sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Variation blandt socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation i forhold til, hvordan socialøkonomiske virksomheder vælger at opbygge deres forretning og lave koblingen til deres sociale indsats. Figur 7 viser, hvordan danske socialøkonomiske virksomheder i dag fordeler sig i forhold til modellen for variation mellem socialøkonomiske virksomheder (jf. figur 2 på side 13). Heraf fremgår, at gruppen Almennyttig organisation med erhvervsdrift og gruppen Social virksomhed er omtrent lige store, mens gruppen Støttet social virksomhed er betydelig mindre. Siden 2007 er 78 pct. af nystartede socialøkonomiske virksomheder etableret som enten Støttet social virksomhed eller Social virksomhed

20 Figur 7: Variation blandt socialøkonomiske virksomheder i Det skal bemærkes, at figuren viser et øjebliksbillede af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Det er således muligt og endda typisk for socialøkonomiske virksomheder, at de gennem deres udvikling og levetid bevæger sig mellem de forskellige kategorier. Den globale udvikling Udviklingen af den socialøkonomiske sektor udgør i dag en væsentlig global trend. Såvel større internationale institutioner som individuelle lande har set potentialet i socialøkonomiske virksomheder og introduceret forskellige tiltag for at fremme sektorens udvikling på både internationalt og nationalt niveau. De internationale erfaringer på området er mangfoldige og strækker sig fra omfattende strategier til mindre initiativer. Eksempelvis har en lang række lande introduceret særlig selskabslovgivning for socialøkonomiske virksomheder, der muliggør en fælles identitet og afgrænsning af sektoren. Italien har en stærk tradition for såkaldte sociale kooperativer, som er en type socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til at løfte en række centrale velfærdsopgaver. Og i Storbritannien har der i en årrække været fokus på at udvikle et socialt investeringsmarked og styrke socialøkonomiske virksomheders kompetencer. En anden væsentlig global trend er den voksende betydning af impact investment, hvor kapitalfonde, foreninger mv. investerer for at realisere en samfundsmæssig effekt. I dag er der tal, der viser, at der på verdensplan findes ca. 200 impact investment fonde, og at der i 2011 blev foretaget ca impact investeringer til en samlet værdi af 4,4 milliarder USD (ca. 24,7 mia. DKK). Det er en fordobling i forhold til Flere internationale studier peger derudover på, at markedspotentialet for impact investment på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem 400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK). Også i EU er der et voksende fokus på den socialøkonomiske sektor, blandt andet som et middel til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i henhold til Europa 2020-strategien. I de seneste år har EU Kommissionen iværksat en række 20 20

21 21 21 tiltag for at styrke sektorens vilkår med udgangspunkt i Initiativ for socialt iværksætteri fra oktober 2011.

22 Anbefalinger 22 22

23 Anbefalinger For at virkeliggøre visionen om at socialøkonomiske virksomheder skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer, skal der sættes ind flere steder. Socialøkonomiske virksomheder skal støttes af lovgivning samt effektiv offentlig administration, og der skal være et højt kendskab til sektoren. Derudover skal socialøkonomiske iværksættere og virksomheders kompetencer styrkes, ligesom deres finansieringsmuligheder skal forbedres. Endelig anbefales øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger, som foreslås implementeret på henholdsvis kort og langt sigt. Anbefalingerne er skitseret i oversigtsform nedenfor og udfoldes på de følgende sider. 1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis Lov om registrering Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Koordineret offentlig administrativ praksis Det nemme administrative liv Undersøgelse af rimelighedskravet Socialt udsattes ansættelsesvilkår Offentlig betaling Afknopning fra det offentlige 2. anbefaling: Øget kendskab Oplysningskampagner Lokal forankring Måling af samfundsmæssig effekt 3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling Uddannelse af sociale entreprenører Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer Den gode start for socialøkonomiske iværksættere Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer 4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder Udvikling af et socialt investeringsmarked Socialøkonomisk finansieringsfond Alternative finansieringsmuligheder 5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb Strategiske partnerskaber med private virksomheder Innovationspartnerskaber med det offentlige Sociale hensyn i offentlige indkøb Offentlig prisfastsættelse 23 23

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere