Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER September 2013

2 Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013 ISBN: (onlineudgave)

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resumé 5 Udvalgets vision 9 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 12 Definition af socialøkonomiske virksomheder 12 Socialøkonomiske virksomheders kendetegn 16 Anbefalinger anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis anbefaling: Øget kendskab anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb 47 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 54 Appendiks 56 Appendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiske virksomheder Appendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Appendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomi Appendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkonomiske virksomheder

4 Forord Socialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen af erhvervsdrift med løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Virksomheder, der har sociale og samfundsgavnlige formål som bærende drivkraft, kan blive en vigtig kilde til nye løsninger, vækst og jobskabelse i fremtiden. Samtidig kan disse virksomheders evne og vilje til at afprøve nye veje, hvor sund forretning og en god sag ikke gensidigt udelukker hinanden, blive en stærk katalysator for social forandring i andre dele af den private såvel som den offentlige sektor. Hvis Danmark skal realisere det store potentiale, socialøkonomiske virksomheder rummer, er det vores overbevisning, at der er behov for en bredt forankret og velkoordineret indsats her i landet. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder fremlægger i nærværende rapport en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan tage de første vigtige skridt i retning af en stærk og mangfoldig dansk socialøkonomisk sektor. Det kræver et langt sejt træk, og Danmark er stadig på et tidligt stadie. Derfor lægger udvalget op til, at udviklingen følges tæt, og at politikken løbende tilpasses for at imødekomme behovene. Udvalgets udgangspunkt har været både social-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk. Udvalget har dog haft til opgave primært at fokusere på de erhvervsmæssige barrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. En stærk erhvervsfremmeindsats for socialøkonomiske virksomheder skal ses som en styrkelse og må dermed ikke føre til en forringelse af den samlede erhvervsfremmeindsats for alle danske virksomheder. Vi opfordrer til, at indsatsen for socialøkonomiske virksomheder også fremadrettet ses i en tværpolitisk sammenhæng med fokus på den erhvervsmæssige kontekst. Endelig ønsker udvalget at udtrykke en stor tak til sekretariatet for det arbejde, der er lagt i forbindelse med udvalgsbetjeningen. Med ønsket om at regeringen tager godt imod udvalgets anbefalinger. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 4

5 Resumé 5

6 Resumé Vision Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Overordnet har udvalget en vision om, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal der opbygges en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Som led i udvalgets arbejde er der opstillet en definition af socialøkonomiske virksomheder i Danmark: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Udvalget har også foretaget en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor. Den viser, at sektoren er kendetegnet ved en begrænset størrelse, men også en stor tilgang af nye socialøkonomiske virksomheder. Størstedelen af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af mikrovirksomheder med under 10 årsværk. Geografisk fordeler de sig ligesom almindelige danske virksomheder over hele landet, men med overvægt i hovedstadsområdet. Anbefalinger Det er udvalgets vurdering, at det kræver et langt sejt træk at indfri visionen, og at der er behov for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder. Derfor foreslås det, at regeringen udarbejder en national strategi, som bygger på udvalgets anbefalinger og har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark får flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder: Ny lovgivning og administrativ praksis: Klare juridiske rammer og et minimum af administrative byrder er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Derfor anbefaler udvalget, at der introduceres en særlig registreringsmodel, der kan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derudover skal der igang- 6

7 sættes en række tiltag for dels at styrke samspillet mellem det offentlige og den socialøkonomiske sektor, dels at koordinere offentlig administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder. Øget kendskab: Udbredt kendskab til den socialøkonomiske sektor er afgørende for at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de bliver anerkendt. Det er vigtigt for at styrke samspillet med potentielle kunder, investorer og samarbejdspartnere. Derfor anbefaler udvalget, at den brede offentlighed oplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges mere viden om sektoren. Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling: Tilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kompetencer er afgørende for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derfor anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle i forhold til at styrke arbejdsmarkedskompetencer blandt udsatte grupper. Bedre finansieringsmuligheder: Socialøkonomiske virksomheder er ligesom alle andre virksomheder afhængige af kapital og finansiering, når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor anbefaler udvalget, at der udvikles et socialt investeringsmarked, hvor nye og eksisterende aktører stiller risikovillig kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Der skal blandt andet etableres en socialøkonomisk finansieringsfond og alternative kapitalmuligheder skal afprøves. Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb: Øget samarbejde med aktører i den private og den offentlige sektor er væsentligt for socialøkonomiske virksomheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 7

8 Udvalgets vision 8

9 Udvalgets vision Bag anbefalingerne i rapporten ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet. Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder på markedsvilkår i Danmark. Virkeliggørelse af visionen kræver opbygning af en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder. En sektor hvor socialt innovative forretningsidéer føres ud i livet i virksomheder, som er bæredygtige i forhold til økonomi, mennesker og miljø. En sektor, som spænder vidt og er en vedvarende kilde til inspiration og social forandring. Særligt i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet og hvordan samfundets udsatte får et værdigt liv, men også i forhold til løsningen af andre sociale og miljømæssige udfordringer samt til forebyggelse af sygdom og kriminalitet. Selvom den samlede sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er af begrænset størrelse, har eksisterende danske socialøkonomiske virksomheder vist, at det er muligt på en og samme tid at drive virksomhed og bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Udvalget ønsker, at flere vil gå den vej. Derfor skal Danmark i fremtiden være kendt for følgende: Lovgivningen bidrager til at definere, legitimere og regulere sektoren og skabe en klar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige samarbejder smidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere de samfundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats. Kendskabet til den socialøkonomiske sektor er højt; flertallet af danskere ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er og anerkender dem for deres indsats. Samtidig skaber valide målinger af samfundsmæssig effekt et bedre grundlag for, at socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere deres særlige styrke overfor kunder, investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter. 9

10 Kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor er højt, og socialt entreprenørskab og forretningsdrift understøttes hos iværksættere og virksomheder. Sektoren besidder således både de forretningsmæssige og de socialfaglige kvalifikationer, der skal til for at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Samtidig bidrager en bred vifte af fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb til større inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Interessen blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådighed er betydelig, og der investeres således bredt og på tidlige udviklingsstadier i socialøkonomiske virksomheder. Samtidig eksisterer der flere typer finansielle aktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder. Sociale hensyn er et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og en grundkerne i mange partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og det offentlige. Socialøkonomiske virksomheder er således med til at skabe nye løsninger, vækst og arbejdspladser og fungerer samtidig som katalysator for social forandring i såvel private som offentlige sammenhænge. Det er udvalgets vurdering, at Danmark på størstedelen af disse områder er langt fra målet. Derfor foreslår udvalget, at regeringen udarbejder en national strategi, som har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark og at bidrage til at realisere udvalgets vision. Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, som skal gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Nogle anbefalinger kan gennemføres her og nu, mens andre er mere langsigtede. Udvalget foreslår, at regeringens strategi bygger på disse anbefalinger. Til at følge udarbejdelsen og implementeringen af strategien anbefaler udvalget, at der i lighed med Rådet for Samfundsansvar nedsættes et permanent Råd for Socialøkonomiske Virksomheder. Rådet skal desuden følge udviklingen inden for den socialøkonomiske sektor tæt og løbende komme med anbefalinger til regeringen. Det anbefales, at rådet bistår med evalueringen af den lovgivning og de anbefalinger, som udvalget foreslår gennemført. Da der er tale om en dynamisk sektor, er det relevant også at evaluere definitionen af socialøkonomiske virksomheder og selve betegnelsen socialøkonomisk virksomhed for at sikre, at den er tidssvarende, dækkende og følger med udviklingen

11 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 11 11

12 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Socialøkonomiske virksomheder bliver i dag defineret og opfattet meget forskelligt. I afsnittet opstilles først udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder, dernæst beskrives kendetegn ved den socialøkonomiske sektor i Danmark. Definition af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er en del af det brede socialøkonomiske felt. Feltet omfatter alle de organisationer, foreninger, institutioner og virksomheder, der har samfundsgavnlig karakter, og som har fokus på at forbedre forholdene for en særlig målgruppe eller sag. Det socialøkonomiske felt placeres ofte i spændingsfeltet mellem de tre sektorer: Den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet (jf. den skraverede del i figur 1). Det skyldes, at det socialøkonomiske felt er præget af mennesker og aktiviteter, der går på tværs og trækker på viden fra de tre sektorer i deres bidrag til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Figur 1: Illustration af det socialøkonomiske felt Der skelnes mellem det brede socialøkonomiske felt og socialøkonomiske virksomheder, som alene udgør en delmængde af det samlede socialøkonomiske felt. Det socialøkonomiske felt er ofte fødested for socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis når der iværksættes initiativer, der udbygger eller supplerer en traditionel social organisation med et erhvervsrettet element. Udvalget definerer socialøkonomiske virksomheder på følgende måde: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål

13 I forlængelse af definitionen skal socialøkonomiske virksomheder forstås som virksomheder, der lever op til følgende fem kriterier: Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængig af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Spændvidden i socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation blandt danske socialøkonomiske virksomheder set ud fra ovenstående definition og kriterier. En variation som typisk skyldes den socialøkonomiske virksomheds oprindelse i krydsfeltet mellem de tre traditionelle sektorer: Den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet. Figur 2 nedenfor illustrerer variationen i forhold til forskel i andelen af erhvervsdrift, sammensætningen af ressourcegrundlaget og i den sociale håndtering af overskuddet. Figuren viser også snitfladen til beslægtede organisationer og virksomheder. Figur 2: Model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder 13 13

14 Sektoren for socialøkonomiske virksomheder er under hastig udvikling i Danmark. Figuren er derfor ikke en statisk model. Derimod illustrerer den en spændvidde, hvor socialøkonomiske virksomheder kan bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Modellens forskellige betegnelser er nærmere forklaret i tekstboksen nedenfor. Begrebsforklaring til model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder Formål: Formålet henviser til, hvorvidt virksomhedernes primære formål først og fremmest har social eller finansiel karakter. Et socialt formål kan have enten et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte. Aktiviteter: Aktiviteter beskriver, hvorvidt virksomhedernes virke er baseret på sociale og/eller kommercielle aktiviteter. Socialøkonomiske virksomheder, som driver erhverv for at fremme et socialt formål, vil have en kombination af sociale og kommercielle aktiviteter. Erhvervsdrift: Erhvervsdrift viser, i hvor høj grad virksomhederne er baseret på salg af produkter og serviceydelser. Ressourcegrundlag: Ressourcegrundlag viser, hvorfra virksomhederne får deres ressourcer hvorvidt det er fra støtte i form af medlemsgebyr, frivillig arbejdskraft og velgørende tilskud; eller fra indtægt fra egen erhvervsdrift. Overskud: Overskud henviser til, hvordan virksomhederne håndterer eventuelt overskud. Socialøkonomiske virksomheder har en social håndtering af hele deres overskud, idet de primært reinvesterer overskuddet i eget eller andre sociale formål, eller sekundært foretager begrænset udbetaling af udbytte til investeringer på indskudt kapital. Fravalgte kriterier i definitionen af socialøkonomiske virksomheder Som led i arbejdet med at definere socialøkonomiske virksomheder har udvalget foretaget en række fravalg i forbindelse med formuleringen af definitionen. Disse fravalg refererer til elementer, der er medtaget i andre danske og internationale definitioner og er listet i tekstboksen nedenfor. Fravalgte kriterier til udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder Det socialøkonomiske felt som helhed. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder alene udgør en del af det samlede socialøkonomiske felt. Som følge heraf vil der være en række traditionelt sociale institutioner, der ikke i sig selv vil kunne kategoriseres som socialøkonomiske virksomheder, fordi de alene har sociale aktiviteter, ikke har væsentlig erhvervsdrift eller har væsentlig tilknytning til det offentlige. At virksomheden skal have én bestemt selskabsform. Udvalget har valgt, at socialøkonomiske virksomheder skal kunne vælge frit imellem flere forskellige selskabsformer. At virksomheden beskæftiger udsatte personer. Udvalget har valgt, at virksomheder, der arbejder for en målgruppe eller en specifik sag, og således ikke nødvendigvis beskæftiger udsatte personer, kan være socialøkonomiske

15 At virksomheden er lokalt forankret. Udvalget har valgt, at en virksomhed, der ikke har forbindelse med det lokalområde, den ligger i, kan være socialøkonomisk. At virksomheden er innovativ. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke nødvendigvis er innovative, kan være socialøkonomiske. At virksomheden er nystartet. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke er drevet af iværksættere, kan være socialøkonomiske. At virksomheden udelukkende har ansatte på særlige vilkår eller frivillige. For og med en målgruppe I Danmark såvel som internationalt skelnes der typisk mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe/sag eller med en målgruppe. Det vil sige, at der sondres mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for at forbedre forholdene for en målgruppe eller sag, og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe ved at øge deres beskæftigelsesmuligheder på det ordinære arbejdsmarked. Det skal understreges, at grænsen mellem de to grupper er flydende. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder for en målgruppe eller sag, betyder det, at virksomheden har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for en særlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig sag. Det kan ske gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller sociale overskudshåndtering. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producere hjælpemidler, organisere støttearrangementer for udsatte personer eller donere virksomhedens overskud for at fremme et særligt formål. Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med en målgruppe, betyder det, at virksomheden har et beskæftigelsesmæssigt formål. Virksomheden søger således at involvere udsatte personer direkte i sit virke gennem beskæftigelse og særlige opkvalificerende forløb. Den tilgang betegnes også Work Integration Social Enterprise (WISE) og henviser til socialøkonomiske virksomheder, der søger at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked ved at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling, aktivering og beskæftigelse. Sociale formål I forlængelse af det overordnede skel mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for og med en målgruppe, kan billedet nuanceres yderligere ved at se på virksomhedernes sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark fordeler sig generelt indenfor følgende fem overordnede formålskategorier: For en målgruppe eller sag Socialt formål: Eksempelvis støtte til stofmisbrugere, udsatte børn, integration, kriminalitetsforebyggelse og international udvikling. Sundhedsmæssigt formål: Eksempelvis pleje og støtte til grupper med fysiske og psykiske lidelser, patientorganisationer samt sundhedsoplysning til offentligheden. Miljømæssigt formål: Eksempelvis fokus på og oplysning om økologi, klima og genbrug.

16 Kulturelt formål: Eksempelvis fremme af kunst og kultur. Med en målgruppe Beskæftigelsesmæssigt formål: Eksempelvis kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper. De fem formålskategorier har alle samfundsgavnlig karakter, og de rummer alle muligheden for at bidrage til at forbedre generelle forhold og livskvaliteten for særlige målgrupper. Forskellen består i, hvorvidt indsatsen har et bredt samfundsgavnligt fokus, eller hvorvidt den specifikt fokuserer på kompetenceudvikling og beskæftigelse. Figur 3 nedenfor gengiver udvalgets undersøgelse af fordelingen af danske socialøkonomiske virksomheder i forhold til de fem formålskategorier. Figur 3: Socialøkonomiske virksomheders formål i 2013 Figuren viser, at fire ud af ti af danske socialøkonomiske virksomheder arbejder med en målgruppe og således med et beskæftigelsesmæssigt formål, mens seks ud af ti arbejder for en målgruppe eller sag og fordeler sig indenfor de øvrige fire formålskategorier: Socialt, sundhedsmæssigt, miljømæssigt og kulturelt formål. Det kan bemærkes, at de to absolut største grupper af virksomheder er dem, der arbejder med henholdsvist et socialt eller et beskæftigelsesmæssigt formål. Hver især udgør de 39 pct. af den samlede gruppe af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheders kendetegn Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har gennemført en kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i foråret Kortlægningen udgør den første omfangsrige oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Kortlægningen viser, at der ud fra udvalgets definition i dag findes lidt under 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Der er tale om et øjebliksbillede, og det er derfor ikke nødvendigvis en udtømmende liste over eksisterende socialøkonomiske virksomheder

17 Sektoren har således stadig en begrænset størrelse, men udvalgets analyser indikerer, at sektoren i disse år oplever en forholdsvis høj tilgang af nyetablerede virksomheder. Undersøgelsen af sektorens udvikling i form af tilgangen af nye virksomheder over tid (figur 4) viser, at 46 pct. af eksisterende socialøkonomiske virksomheder er etableret inden for de sidste seks år. Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 34 pct. Derudover viser seneste tal fra 2012, at socialøkonomiske virksomheder beskæftiger, hvad der svarer til årsværk eller fuldtidsstillinger. Figur 4: Andel af socialøkonomiske virksomheder fordelt på etableringsår sammenlignet med alle virksomheder i Danmark Størstedelen, 79 pct., af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af såkaldte mikrovirksomheder med under 10 årsværk (figur 5). Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 93 pct. Derudover viser figuren, at 14 pct. af de socialøkonomiske virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens 7 pct. har over 50 årsværk, og således kan betegnes som mellemstore eller store virksomheder. Opgørelsen medregner kun lønnet arbejdskraft og tæller således ikke frivilligt ansatte

18 Figur 5: Socialøkonomiske virksomheders størrelse sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Geografisk fordeler socialøkonomiske virksomheders arbejdssteder sig i vid udstrækning som samtlige danske virksomheder i Danmark. Det svarer til, at de fordeler sig over hele landet, men med overvægt af antal virksomheder i hovedstadsområdet (figur 6)

19 Figur 6: Geografisk fordeling af socialøkonomiske arbejdssteder sammenlignet med alle virksomheder i Danmark i 2012 Socialøkonomiske virksomheder Alle virksomheder i Danmark Variation blandt socialøkonomiske virksomheder Der er stor variation i forhold til, hvordan socialøkonomiske virksomheder vælger at opbygge deres forretning og lave koblingen til deres sociale indsats. Figur 7 viser, hvordan danske socialøkonomiske virksomheder i dag fordeler sig i forhold til modellen for variation mellem socialøkonomiske virksomheder (jf. figur 2 på side 13). Heraf fremgår, at gruppen Almennyttig organisation med erhvervsdrift og gruppen Social virksomhed er omtrent lige store, mens gruppen Støttet social virksomhed er betydelig mindre. Siden 2007 er 78 pct. af nystartede socialøkonomiske virksomheder etableret som enten Støttet social virksomhed eller Social virksomhed

20 Figur 7: Variation blandt socialøkonomiske virksomheder i Det skal bemærkes, at figuren viser et øjebliksbillede af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Det er således muligt og endda typisk for socialøkonomiske virksomheder, at de gennem deres udvikling og levetid bevæger sig mellem de forskellige kategorier. Den globale udvikling Udviklingen af den socialøkonomiske sektor udgør i dag en væsentlig global trend. Såvel større internationale institutioner som individuelle lande har set potentialet i socialøkonomiske virksomheder og introduceret forskellige tiltag for at fremme sektorens udvikling på både internationalt og nationalt niveau. De internationale erfaringer på området er mangfoldige og strækker sig fra omfattende strategier til mindre initiativer. Eksempelvis har en lang række lande introduceret særlig selskabslovgivning for socialøkonomiske virksomheder, der muliggør en fælles identitet og afgrænsning af sektoren. Italien har en stærk tradition for såkaldte sociale kooperativer, som er en type socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til at løfte en række centrale velfærdsopgaver. Og i Storbritannien har der i en årrække været fokus på at udvikle et socialt investeringsmarked og styrke socialøkonomiske virksomheders kompetencer. En anden væsentlig global trend er den voksende betydning af impact investment, hvor kapitalfonde, foreninger mv. investerer for at realisere en samfundsmæssig effekt. I dag er der tal, der viser, at der på verdensplan findes ca. 200 impact investment fonde, og at der i 2011 blev foretaget ca impact investeringer til en samlet værdi af 4,4 milliarder USD (ca. 24,7 mia. DKK). Det er en fordobling i forhold til Flere internationale studier peger derudover på, at markedspotentialet for impact investment på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem 400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK). Også i EU er der et voksende fokus på den socialøkonomiske sektor, blandt andet som et middel til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i henhold til Europa 2020-strategien. I de seneste år har EU Kommissionen iværksat en række 20 20

21 21 21 tiltag for at styrke sektorens vilkår med udgangspunkt i Initiativ for socialt iværksætteri fra oktober 2011.

22 Anbefalinger 22 22

23 Anbefalinger For at virkeliggøre visionen om at socialøkonomiske virksomheder skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer, skal der sættes ind flere steder. Socialøkonomiske virksomheder skal støttes af lovgivning samt effektiv offentlig administration, og der skal være et højt kendskab til sektoren. Derudover skal socialøkonomiske iværksættere og virksomheders kompetencer styrkes, ligesom deres finansieringsmuligheder skal forbedres. Endelig anbefales øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb. I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger, som foreslås implementeret på henholdsvis kort og langt sigt. Anbefalingerne er skitseret i oversigtsform nedenfor og udfoldes på de følgende sider. 1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis Lov om registrering Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Koordineret offentlig administrativ praksis Det nemme administrative liv Undersøgelse af rimelighedskravet Socialt udsattes ansættelsesvilkår Offentlig betaling Afknopning fra det offentlige 2. anbefaling: Øget kendskab Oplysningskampagner Lokal forankring Måling af samfundsmæssig effekt 3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling Uddannelse af sociale entreprenører Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer Den gode start for socialøkonomiske iværksættere Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer 4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder Udvikling af et socialt investeringsmarked Socialøkonomisk finansieringsfond Alternative finansieringsmuligheder 5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb Strategiske partnerskaber med private virksomheder Innovationspartnerskaber med det offentlige Sociale hensyn i offentlige indkøb Offentlig prisfastsættelse 23 23

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder Per Bach

Socialøkonomiske virksomheder Per Bach Socialøkonomiske virksomheder Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (:2013) Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem

Læs mere

Udvalget for socialøkonomiske virksomheders anbefalinger til regeringen

Udvalget for socialøkonomiske virksomheders anbefalinger til regeringen Udvalget for socialøkonomiske virksomheders anbefalinger til regeringen Samfundsansvarlige indkøb FOPS - Hvor samfundsansvarlig har man lov at være? Ved Sigrid Dahlerup, chefkonsulent København 25-09-2013

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder

Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om S ocial Ø konomiske V irksomheder Om Socialøkonomiske virksomheder Indhold Én indgang til kommunen 4 Er socialøkonomisk virksomhed en virksomhedsform for dig? 5 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Temamøde Socialøkonomiske virksomheder. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget Den 23.

Temamøde Socialøkonomiske virksomheder. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget Den 23. Temamøde Socialøkonomiske virksomheder Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget Den 23. januar 2015 Velkommen Direktør Henning Daugaard Program Velkomst Direktør

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer 1 Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Agenda Socialøkonomiske virksomheder Fem ingredienser 2

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Netværksmøde i Sociale Entreprenører Tirsdag d. 16. september 2014

Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Netværksmøde i Sociale Entreprenører Tirsdag d. 16. september 2014 Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Netværksmøde i Sociale Entreprenører Tirsdag d. 16. september 2014 1 Investorer og private virksomheder Den Sociale Kapitalfond Novo Nordisk Virksomhedsforum

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2015-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov. Isak Kornerup Houe

Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov. Isak Kornerup Houe Registrering af socialøkonomiske virksomheder og ny udbudslov Isak Kornerup Houe Disposition 1. Lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder 2. Fordele ved registrering 3. Udbudslov og nye muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2017-1 - Indhold INDLEDNING...3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK...3 FORMÅLET MED ORDNINGEN...4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN...4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016

REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT Møde i Dialogforum d. 28. april 2016 kl.12.30-15.30 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Slotsholmsgade, 1216 København K 1 OPSUMMERING Formand Dan Boyter bød velkommen

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet - Organisation, administration, forretningsmodel og finansiering København d. 28. juni 2011 Oplægget er skrevet af filmfondsarbejdsgruppen som består

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. februar 2015 Styrket socialøkonomisk indsats 1. Resume Som en del af

Læs mere