Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014"

Transkript

1 C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet CVAP Working Paper Series CVAP WP 5/2014 ISSN ISBN

2 Resumé En SMS når borgerne direkte på deres mobiltelefoner, og det er efterhånden blevet helt almindeligt at få en påmindelse om ens tid hos lægen, tandlægen eller hos mekanikeren via SMS. SMS er samtidig en teknologi, som gør det muligt at nå mange hurtig og billigt. At SMS-teknologien er alment brugt og effektiv til at nå mange personer på en gang, gør den potentielt attraktiv med henblik på at mobilisere borgerne til at stemme. I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 i Danmark blev der sendt SMS-opfordringer til at stemme ud til unge i aldersgruppen mellem 18 og 29 år (begge inkl.). For at teste virkningen var udsendingen gennemført som et felteksperiment unge modtog en SMS, mens andre unge var placeret tilfældigt i en kontrolgruppe, som intet modtog. Den samlede effekt på valgdeltagelsen var 0,65 procentpoint. Eksperimentet testede to typer af SMS er - en sproglig frisk og en sproglig mere formel. Den formelle havde en effekt på 0,45 procentpoint, mens den friske havde en effekt på 0,85 procentpoint. Desuden blev fire forskellige ugedage testet for at se effekten over udsendingsdag. Her var torsdagen forud for søndagens valg den mest effektfulde dag at sende beskeden ud. Kombinationen af en sproglig frisk SMS og udsending torsdag gav en effekt på 1,97 procentpoint. Effekterne var særligt stærke for de unge, som i udgangspunktet have højest tilbøjelighed for at blive på sofaen. Modsat fandt vi ingen effekt blandt de unge, som i forvejen med stor sandsynlighed ville stemme. Det betyder, at forskellen i valgdeltagelse mellem de unge, som stemmer hyppigt, og dem som stemmer mindre hyppigt, blev en smule mindre som følge af mobilisering via SMS. 1

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Mobilisering med SMS-beskeder ved Europaparlamentsvalget Effekten af SMS erne på valgdeltagelsen... 7 Effekten af SMS en i forskellige demografiske grupper Modtagernes tilbagemeldinger på SMS-beskederne Konklusion Bilag Om projektet Om forfatterne English abstract Referencer

4 Mobilisering med SMS-beskeder ved Europaparlamentsvalget 2014 Ved Europaparlamentsvalget 2014 ønskede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) at gøre en særlig indsats for at øge unges valgdeltagelse. I samarbejde med forfatterne udarbejdede DUF en SMSkampagne, som trak på erfaringer fra kommunalvalget Ved kommunalvalget blev det for første gang i Danmark testet, i hvilken grad tekstbeskeder på mobiltelefonen (SMS) op til valget virker til at øge valgdeltagelsen (For amerikanske studier se: Dale & Strauss 2009; Malhotra et al. 2011). Erfaringen fra disse tre eksperimenter er beskrevet i Bhatti et al. (2014a). Et eksperiment gav en statistisk signifikant, gennemsnitlig effekt på valgdeltagelsen på 1,8 procentpoint, mens de tilsvarende effekter var 0,3 procentpoint og 0,4 procentpoint (i begge tilfælde statistisk insignifikant) ved de to andre eksperimenter. Der var indikationer af, at de positive effekter var særligt stærke blandt nydanskerne. Fx var effekten af at modtage en SMS fra kampagnen Alles Valg blandt efterkommerne næsten tre procentpoint, hvilket dog kan hænge sammen med, at denne besked var særligt målrettede nydanskere. Erfaringen var også, at en SMS som slog på vigtigheden af at stemme synes at have den største effekt, mens links i beskeden fjernede den positive effekt, hvilket kan skyldes, at links i beskederne gav dem en spamagtig karakter. Ved Europaparlamentsvalget 2014 designede vi en kampagne med afsæt i ovennævnte erfaringer og afprøvede udsending af tekstbeskeder på en større gruppe vælgere mellem 18 og 29 år. Det giver mulighed for at undersøge og forstå SMS ernes evne til at mobilisere ved en anden type valg og efterprøve de erfaringer, vi fik fra kommunalvalget i For at undersøge effekten af at modtage en SMS-besked anvender vi et felteksperiment. Kort fortalt er fremgangsmåden, at man tilfældigt inddeler målgruppen (fx årige med mobilnumre) i en kontrolgruppe og i stimuligrupper (eksperimentelle grupper). Kontrolgruppen modtager intet, mens de eksperimentelle grupper modtager en SMS. I og med at inddelingen er foretaget ved lodtrækning, er den eneste systematiske forskel mellem grupperne, om de har fået en SMS eller ej. På denne måde er kontrolgruppens valgdeltagelse udtryk for, hvad den gennemsnitlige valgdeltagelse er, hvis man ikke modtager SMS en, og stimuligruppernes valgdeltagelse er den gennemsnitlige deltagelse, hvis man modtager SMS en. Forskellen i valgdeltagelsen mellem kontrol- og stimuligrupperne er dermed udtryk for den isolerede, gennemsnitlige effekt af at modtage en SMS på valgdeltagelsen. Man kan opdele kontrol- og stimuligrupperne i undergrupper. Fx har vi i dette eksperiment tilfældigt opdelt stimuligruppen i en række undergrupper, der har 3

5 modtaget forskellige SMSer (forskellige beskedindhold). Man kan fortolke forskellen i den gennemsnitlige effekt mellem disse undergrupper som forskellige effekter af at modtage de enkelte SMS-beskeder. Anvendelsen af felteksperimenter til at lave effektundersøgelser af mobiliseringsadfærd har en række fordele og betragtes inden for valgdeltagelsesforskningen som en form for guldstandard (Gerber & Green 2012). Der er en længere uddybning af principperne i Bhatti et al. (2013). Konkret blev målgruppen i eksperimentet ved EP-valget tilfældigt inddelt i otte eksperimentelle grupper og en kontrolgruppe. En væsentlig detalje er, at inddelingen sker, når den endelige liste med de borgere, der potentielt kan blive kontaktet som en del af forsøget, er blevet isoleret. Vi har fx fjernet personer i aldersgruppen, der ikke kunne nummerberiges (intet offentligt tilgængeligt telefonnummer knyttet til sit navn) eller bor i en kommune, hvor vi ikke havde adgang til valgdeltagelse. Tabel 1 viser fordelingen og udvælgelsen af de forskellige grupper i eksperimentet. Heraf fremgår det, at de to største frafald fra den samlede population af samtlige stemmeberettigede vælgere i Danmark mellem 18 og 29 år sker ved nummerberigningen og i adgangen til oplysninger om deres valgdeltagelse. En af udfordringerne ved SMS-mobiliseringskampagner er, at særligt de helt unge ikke har en mobiltelefon i eget navn, hvilket gør, at frafaldet er højt i denne gruppe (se tabel B1 i bilaget for berigelsesprocenter). Forklaringen er blandt andet, at unge, som bor hjemme, ofte har mobiltelefonen i en af deres forældres navne. Det andet væsentlige frafald fra undersøgelsen skyldes, at vi kun har oplysninger om valgdeltagelse fra de digitale valgsteder ved dette EP-valg. Det vil sige de valgsteder, som anvendte stregkoden på valgkortet til at administrere deres valgliste. 56,5 procent af vælgerne skulle stemme ved sådan et valgsted ved EP-valget i 2014 (Bhatti et al. 2014e). Det eksperimentelle designs styrke er, at vælgerne er tilfældigt inddelt i grupper, hvoraf stimuligrupperne modtager en SMS, mens kontrolgruppen ingenting modtager. Derved vil en sammenligning i valgdeltagelse mellem grupper og kontrolgruppen angive effekten af SMS en. Da inddelingen i grupper er sket efter frafaldene fra populationen ( ) til den gruppe, vi har valgdeltagelse på ( ), påvirker frafaldet ikke eksperimentets validitet. Det er dog væsentligt at bemærke, at vi kun kan generalisere vores eksperiment til effekten blandt de unge, som har en mobiltelefon i eget navn. 4

6 Tabel 1: Antal vælgere i eksperimentet Antal vælgere mellem 18 og 29 år (inkl.) Heraf unge uden adressebeskyttelse Heraf unge som kunne mobilnummerberiges Heraf fratrukket numre, der blev knyttet til flere personer i berigningen Heraf fratrukket unge, som bor i Silkeborg Kommune Heraf unge, bosiddende i kommuner, som ønskede at deltage i eksperimentet og som havde digitale valgsteder i kommunen Heraf unge tilknyttet et specifik digitalt valgsted Kontrolgruppe Torsdag, formel besked Torsdag, frisk besked Fredag, formel besked Fredag, frisk besked Lørdag, formel besked Lørdag, frisk besked Søndag, formel besked Søndag, frisk besked Silkeborg Kommune (740) ønskede selv at udsende SMS til deres unge (N=3.752) og blev derfor fjernet fra eksperimentet. I alt blev der udsendt = SMS er, da alle mobilnummerberigede unge i ikkeeksperimentelle kommuner (det vil hovedsagelig sige kommuner uden digitale valglister) modtog en SMS. SMS til kommuner, som ikke ønskede at deltage i eksperimentet, blev fordelt jævnt ud over de forskellige tidspunkter og beskeder. Om torsdagen før valget blev der yderligere ved en fejl udsendt SMS er til tilfældige mobilnumre SMS er blev registeret som leveret blandt de tilfældige mobilnumre. Manglende levering skyldes hovedsageligt, at nummeret ikke eksisterede. 864 (6,17%) ud af de personer, som ved en fejl modtog en SMS, svarede på opfordringen. Der er intet overlap mellem de tilfælde mobilnumre og de korrekte udsendte SMS er i de eksperimentelle grupper eller kontrolgruppen. Mobilnummerberigning er sket ud fra offentligt tilgængelige mobilnumre, eksempelvis via og mv. Det centrale formål med eksperimentet er at undersøge, i hvilken grad SMS-beskeder virker til at øge valgdeltagelsen. Derudover ønskede vi at teste, om timingen for modtagelsen gør en forskel for effekten af beskederne. Derfor tester vi, hvilken effekt SMS-beskeden har afhængigt af, hvilken ugedag den blev udsendt på op til valget søndag den 25. maj Deltagerne blev inddelt i fire grupper, hvor de unge enten modtog en SMS torsdag, fredag, lørdag eller søndag (valgdagen). Tabel 2 viser fordelingen i de fire grupper. 5

7 Tabel 2: Antallet af sms er i eksperimentet fordelt på dage Antal udsendte sms er Antal sms er modtaget (pct.) Antal svar (pct.) Torsdag (85,15) 61 (0,65) Fredag (83,89) 235 (0,77) Lørdag (84,18) 260 (0,85) Søndag (84,21) 104 (0,34) I alt (84,19) 660 (0,65) Kontrolgruppe Tabel 2 opgør også, hvor mange af de afsendte SMS er, som faktisk nåede frem til modtagerne (jf. fejlmeldingssystemet). Samlet set nåede 15,8 % altså ikke frem til mobiltelefonen. Det kan skyldes, at telefonnumrene er slettet, telefonen er slukket i en længere periode eller uden for dækning. Systemet prøvede at sende SMS en i op til 72 timer efter afsendelse. Andelen for manglende levering er dog lige stor alle dage, hvilket gør, at frafaldet ikke er et problem i forhold til at sammenligne effekter på tværs af dagene. I tabel 2 er det også opgjort, hvor mange der har svaret på SMS en ved at sende en SMS tilbage. Samlet har 0,65 % gjort det. Det er altså ganske få af de tiltænkte SMS-modtagere, der har valgt at svare med en SMS. Vi vender senere tilbage til, hvilke typer af svar der er givet. Der blev udsendt to typer af SMS er. Den ene var frisk i sproget, mens den anden var mere formel. Ordlyden af den friske besked var: Kære [navn]. Er du klar til EP-valg i morgen? For du skal vel stemme, ikke? For demokratiets skyld. Og din egen. Hilsen Stem.dk. Ordlyden af den mere formelle besked var Kære [navn]. I morgen er der Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning. Valget er dit. Stem for demokratiets skyld. Hilsen Stem.dk. Figur 1 viser, hvordan de så ud på telefonen. En mobil har dog kun modtaget en SMS og ikke to, som vises i telefonen i figur 1, ligesom personens rigtige fornavnnavn vil fremgå (fx Kasper i stedet for Kaspergr6 ). 6

8 Figur 1: Beskedernes ordlyd Afsenderen var Stem.dk i alle stimuligrupper. Stem.dk er et initiativ for til at øge valgdeltagelse op til Europa Parlamentsvalget. Initiativet er taget af DUF. Bag initiativet står også en stor del af de danske kommuner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark. Web-siden indeholder praktisk information om, hvordan man stemmer. Effekten af SMS erne på valgdeltagelsen Tabel 3-6 viser resultaterne af eksperimentet. Her er kontrolgruppens valgdeltagelse sammenlignet med valgdeltagelsen for henholdsvis den samlede stimuligruppe, stimuligruppen fordelt på de enkelte dage, stimuligruppen fordelt på de to typer af beskeder samt stimuligruppen fordelt på både dag og besked. Vi starter med at se på den overordnede effekt. 7

9 Tabel 3: Valgdeltagelse for kontrol- og stimuligruppe Valgdeltagelse (pct.) Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Alle sms-modtagere 45,70 0,65* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet) 1. Af tabel 3 fremgår det, at valgdeltagelsen for personer, som har modtaget en sms, er på 45,70 %, sammenlignet med 45,05 % for kontrolgruppen. Valgdeltagelsen er altså 0,65 procentpoint højere for dem samlede gruppe af sms-modtagere end for personer, som ikke har modtaget en sms. Denne forskel er statistisk signifikant. Som det fremgik af tabel 2, var det kun omkring 84 % af dem, der var tiltænkt en SMS, der også modtog den. Det betyder, at 16 % ingen SMS fik, selvom de skulle have haft det. Med andre ord er effekten større for dem, der modtog SMS en, end de 0,65 procentpoint, man får ved direkte at sammenligne kontrol- og stimuligruppen. Effekten på dem, der modtog SMS en, kan findes relativt nemt ved at dividere effektstørrelsen med andelen, der modtog en SMS 2. Gør man det, får man et effektestimat på 0,77 procentpoint (= 0,65/0,8419) altså lidt større end de oprindelige 0,65 procentpoint. Vi ved naturligvis ikke, hvad effekten ville have været for dem, der fik tilsendt, men ikke modtog SMS en. Der kan være andre ting, der adskiller dem fra dem, der modtog beskeden, og det kan gøre, at de måske ville reagere anderledes på SMS en, hvis de havde modtaget den. Da der formentlig altid vil være nogen, der ikke modtager den tiltænkte SMS, har vi valgt særligt at fokusere på de generelle effekter (såsom de 0,65 procentpoint i tabel 3), da vi finder dem mest relevant, hvis andre i fremtiden vil prøve at mobilisere vælgere ved hjælp af SMS. 2 Alle analyserne er også forsøgt gennemført efter at have fjernet de få personer, som havde brevstemt, inden de modtog en SMS, da SMS en derved ikke kunne påvirke, om de ville stemme eller ej. Man kunne brevstemme frem til og med fredag 23. maj Resultaterne forbliver substantielt og statistisk set de samme for alle tre analyser (se bilag b2-b4). 2 Hvis man gerne vil have en mere intuitiv forståelse af fremgangen, kan man starte med at tænke på, hvor mange fra kontrolgruppen, der ikke ville have modtaget beskeden, hvis de var i stimuligruppen. Vi kender ikke den præcise andel, men da vi har inddelt grupperne tilfældigt, vil der i gennemsnit være den samme andel, der ikke kan modtage en SMS i begge grupper. Vi kan derfor bruge andelen, der ikke modtager en SMS i stimuligruppen som et estimat på, hvor mange der ikke kan modtage den i kontrolgruppen. Den effekt vi observerer er et vægtet gennemsnit af effekten blandt dem, der modtager SMS en og dem, der ikke gør. Men det er klart, at de, der ikke modtager SMS en, ikke er påvirket af den. Effekten på den andel er derfor 0. Det betyder, at den observerede effekt er andelen, der modtager en SMS, ganget med effekten på dem. Men det er det samme som, at effekten på dem, der modtager en SMS, er den observerede effekt divideret med andelen, der modtager den. Se i øvrigt Gerber og Green (2012, kap. 5). 8

10 Tabel 4: Valgdeltagelse opdelt på dage for udsending af sms en Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Torsdag 46,89 1,84* Fredag 45,36 0,31 Lørdag 45,83 0,78* Søndag 45,54 0,49 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Alle SMS er blev udsendt kl. 11 på den pågældende dag. Tabel 4 viser valgdeltagelsen for personer, som har modtaget sms-beskederne de forskellige dage. Den gennemsnitlige valgdeltagelse er for alle grupper højere end kontrolgruppens valgdeltagelse, uanset hvilken dag, de unge har modtaget en SMS-besked. Det fremgår dog, at kun personer, som har modtaget en SMS torsdag eller lørdag, har signifikant højere valgdeltagelse end kontrolgruppen. For personer, som har modtaget sms en torsdag, er valgdeltagelsen hele 1,8 procentpoint højere end kontrolgruppens. For lørdag er punktestimatet 0,8 procentpoint. Tabel 5: Valgdeltagelse opdelt på de to typer af beskeder Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Formel SMS 45,50 0,45 Frisk SMS 45,90 0,85* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). I tabel 5 er stimuligruppen opdelt efter, hvilken type besked, borgeren har modtaget. Valgdeltagelsen for den formelle SMS var 45,50 %, mens den for den friske besked var 45,90 %. Det er kun den friske besked, der har haft en signifikant effekt på valgdeltagelsen. Personer som har modtaget denne type besked stemte i gennemsnit 0,85 procentpoint mere end kontrolgruppen. For besked 1 var denne forskel 0,45 procentpoint, men som nævnt ikke signifikant. Dette indikerer, at de friske beskeder kan have større effekt end den formelle besked. Forskellen mellem effekten for de to indholdstyper på 0,4 procentpoint er dog ikke statistisk signifikant på et 5%-signifikansniveau (p=0,10, ensidet test). Endelig er det naturligt at undersøge effekten fordelt på udsendelsesdag og den sproglige udformning af SMS en. Tabel 6 viser, at begge SMS er om torsdagen har en positiv effekt på valgdeltagelsen. Den eneste anden statistisk signifikante effekt er fra den friske besked om 9

11 lørdagen, men det skal siges, at alle effekter er positive, og at den manglende signifikans for de andre grupper således vel kan skyldes, at vores samplestørrelse mindskes, når vi deler op på undergrupper. Tabel 6: Valgdeltagelse opdelt på dag og beskedtype Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Torsdag, sproglig formel 46,75 1,70* Torsdag, sproglig frisk 47,02 1,97* Fredag, sproglig formel 45,07 0,02 Fredag, sproglig frisk 45,65 0,60 Lørdag, sproglig formel 45,41 0,36 Lørdag, sproglig frisk 46,25 1,20* Søndag, sproglig formel 45,62 0,57 Søndag, sproglig frisk 45,45 0,40 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). Uafhængigt af beskedens indhold synes torsdagen at være den dag, der er størst effekt på valgdeltagelsen ved at sende en SMS-besked ud. Det kan muligvis forklares ved, at beskeden skal frem, inden modtagerne lægger planer for valgdagen. Hvis dette er tilfældet, gælder det om at udsende beskeden, så modtagerne faktisk kan planlægge deres deltagelse i valgdagen. Det er værd at bemærke, at også torsdagen var den dag med størst effekt på den kommunale valgdeltagelse i eksperimentet ved kommunalvalget i 2013, her lå valget dog på en tirsdag og ikke på en søndag (Bhatti et al. 2014:41). Hvad den præcise årsag til timingforskellene er, er altså ikke fuldstændig klart. Det er relevant at overveje, i hvilken grad de fundne effekter skal karakteriseres som store eller små. Den gennemsnitlige effekt er på 0,7 procentpoint. Det er ikke et højt tal, men faktisk er det bemærkelsesværdigt, at man med så lille et tiltag som en enkelt SMS-besked kan få flere borgere til at stemme. Samtidig lægger resultaterne i forlængelse af erfaringerne fra kommunalvalget 2013, hvilket tyder på, at beskederne kan bruges på tværs af valg. Det er i den forbindelse interessant, at effekten ikke er større, når nu mobiliseringspotentialet er større ved EP-valget end ved Kommunalvalget. Det kan muligvis forklares med, at der ved valg, hvor der er mindre opmærksomhed skal mere end en SMS-besked til at få en større gruppe af borgere til at ændre adfærd. En anden mulighed kan være, at beskederne ikke var en lige så stor overraskelse som ved Kommunalvalget i 2013, hvor det var et helt nyt tiltag. 10

12 Effekten af SMS en i forskellige demografiske grupper I tidligere artikler og analyser af mobiliseringseffekterne har vi vist, at især de personer, som i udgangspunktet havde en lav sandsynlighed for at stemme bliver påvirket mest af opfordringen til at benytte sin valgdeltagelse. Fx var effekten af den humoristiske tegneserie fra Folketinget til de unge ved kommunalvalget 2013 op til 6,7 procentpoint på de unge, der i udgangspunktet havde lav tilbøjelighed til at stemme (Bhatti et al. 2014b). En fare ved at undersøge effekten af et eksperiment på subgrupper er 3, at man risikerer at sammenligne en lang række grupper og udvælge dem, der tilfældigvis viser tegn på store effekter. Problemet er, at undersøger man tilstrækkelig mange grupper, vil der være forskelle mellem nogle af dem alene grundet tilfældighed. For at undgå det, laver vi kun én sammenligning. Vi udregner for kontrolgruppen en sandsynlighed for at stemme og bruger denne på hele samplet til at undersøge, om der er forskel i effektstørrelsen for vælgere, der i udgangspunktet har lille eller stor sandsynlighed for at stemme (se for detaljer Bhatti et al. 2014c; Bhatti et al. 2014b; Enos et al. 2014). Sandsynligheden for at stemme kaldes oftest "propensitets scoren". I figur 1 (venstre side) er den forudsagte sandsynlighed for at stemme målet på den lodrette akse, mens propensitets scoren er på den vandrette. Da effekten af SMS en samlet set kun er 0,65 procentpoint (jf. tabel 3) ligger kurverne i højre side næsten oven i hinanden. Figur 1 (højre side) viser kun effekten, og her kommer forskellene på tværs af grupper tydeligere frem. For den friske SMS, er det især gruppen med lavt udgangspunkt for at stemme, hvor vi ser effekt af beskeden, mens de unge som ligger i modsatte ende ikke lader sig påvirke. Kurvens toppunkt ligger på en propensitets score på 30%, hvor effekten er 1,4 procentpoint. 3 I rapportens bilag figur b2 fremgår valgdeltagelsen for forskellige grupper fordelt over SMS-type og eksperimentelgruppe. Som det fremgår, er effekterne ca. 1 procent for flere af grupperne og bekræfter altså det overordnede billede. 11

13 Figur 1: Effekterne af SMS erne over stemmesandsynlighed Forudsagt valgdeltagelse Propensitet score Marginal treatment effekt Propensitet score Kontrol Frisk SMS Formel SMS 95% CI Formel SMS 95% CI Frisk SMS Vi ser altså samme tendens i analyserne af SMS som med mobiliseringsbrevene fra Folketinget og Økonomi- og Indenrigsministeriet ved kommunalvalget De laveste grupper mobiliseres mest, mens dem, som alligevel ville have stemt ikke påvirkes. Effekten mellem grupperne er dog mindre med SMS end med brevene. Forklaringen ligger blandt andet i at brevene har mulighed for at nå alle unge også dem, som havde allerlavest udgangssandsynlighed for at ville have stemt, mens vi ved SMS kun kan nå og analysere de unge, som vi har kunnet finde offentlige tilgængelige mobiltelefonnumre på. Konsekvensen af at vi er bedre til at mobilisere de unge med lavest udgangssandsynlighed for at stemme er, at afstanden i valgdeltagelsen mellem de unge, der stemte meget og dem, som stemmer i mindre grad, gøres mindre ved mobiliseringstiltag. Modtagernes tilbagemeldinger på SMS-beskederne Som det fremgik af tabel 2 svarede 660 personer (0,65 %) på SMS-beskeden. For at undersøge indholdet af svarene, er de efterfølgende kodet ud fra deres budskab. Således er de blevet inddelt i forhold til, om de var negative eller positive. Inden for disse to kategorier er de samtidig opdelt afhængig af, om de kommenterede på selve sms en (form) eller valget og politik generelt (indhold). Ud over det benyttedes yderligere to kategorier: Neutral, hvis beskeden ikke havde et klart negativt eller positivt budskab, samt Forkert modtager hvis modtageren som svar gjorde opmærksom på dette. 12

14 Tabel 7: Antal svar fordelt på svarets indhold Negativ Negativ Neutral Positiv Positiv Forkert I alt (form) (indhold) (form) (indhold) modtager Pct. 29,09 22,88 16,36 2,27 27,88 1, Antal svar Som det fremgår, var der flere negative end positive svar. I alt var 52 % af svarene negative, hvorimod kun 30 % af svarene havde et positivt budskab. Samtidig er det værd at bemærke, at kun få har reageret ved at svare at navnet i beskeden de har modtaget, var forkert. I tabel 7 fremgår antallet af svar afhængigt af hvilken type besked, man fik. Tabel 8: Antal svar fordelt på de to typer af beskeder Pct. Antal svar Formel Frisk 68,5 452 Forskel (pct.-point og antal) 37,0* 244* Signifikanstest af forskellen mellem de to grupper er testet ved en t-test, *p<0,05. Ser man på svarene opdelt på de to typer af beskeder, var der signifikant flere, der svarede på den friske besked end den sprogligt mere formelle. Der er ingen forskel på, om den friske SMS eller den mere formelle SMS resulterede i mere eller mindre negative svar 4. For begge sms ers vedkommende er det dog væsentligt at understrege, at det er en ganske lille andel af de personer, som har modtaget en sms, der svarer på den, så det er svært at konkludere noget generelt om modtagernes syn på beskeden. Konklusion Ved Europaparlamentsvalget 2014 blev der som led i et felteksperiment udsendt SMS er til gruppen af 18 til 29 årige (inkl.) unge i aldersgruppen blev tilfældigt placeret i en kontrolgruppe og modtog ingen SMS. Analyserne har vist, at valgdeltagelsen samlet steg med 0,65 procentpoint på grund af SMS en. Opdelt på ugedag var det torsdagen inden søndagens valg, som gav den største effekt. Her var effekten 1,84 procentpoint. 4 Den var 47,60% negative svar på den formelle SMS og 53,98% på den friske SMS. Forskellen er insignifikant (p=0,063, ensidet test). 13

15 Der blev testet to SMS-typer, en formel og en mere frisk i sproget. Effekten af den friske var 0,85 procentpoint, mens den mere formelle var 0,45 procentpoint. Kombinationen af udsending torsdag og den sproglig friske SMS gav en effekt på 1,97 procentpoint. SMS erne var bedst til at mobilisere de grupper, som i udgangspunktet havde lavest sandsynlighed for at ville stemme. Således var den samlede effekt af den friske SMS op til 1,40 procentpoint for denne gruppe. Modsat havde SMS en ingen effekt blandt de mest stemmende grupper. Mobiliseringen har altså haft den konsekvens, at afstanden i valgdeltagelse mellem den mest stemmende og mindst stemmende gruppe er blevet en smule mindre. Ved kommunalvalget 2013 havde vi en effekt af SMS-udsending på 1,82 procentpoint på valgdeltagelsen. Effekterne af SMS synes altså lidt større ved kommunalvalget end EP-valget, dog er målgruppen ikke helt sammenligning mellem de to valg. Vores analyser af SMS ved kommunalvalget 2013 viste også, at personer, der boede sammen med en SMS modtager også øgede deres valgdeltagelse, selv om de ikke selv fik en besked. Effekten spredes videre med ca. 1/3 kraft til andre i husstanden (For andre studier af spredningseffekter se: Sinclair et al. 2012; Nickerson 2008; Bond et al. 2012) De rapporterede effektstørrelse er altså et minimum estimat og medregner ikke eventuelle spredningseffekter til andre husstandsmedlemmer (Bhatti et al. 2014d) og spredning over tid gennem etablering af en vane om at stemme (Gerber et al. 2003). 14

16 Bilag Tabel B1: Mobilnummerberigelsesprocent Alder på valgdag Procentandel som kunne nummerberiges individuelt N 18 10, , , , , , , , , , , , I alt 34, Der var i alt personer, som ikke kunne beriges mens kunne beriges, så mobilnummeret kun blev tildelt en person. Figur B1: Mobilnummerberigelsesprocent 15

17 Analyserne i tabel B2-B5 til er brevstemmer fjernet fra både kontrol- og stimuligruppe. Tabel B2: Valgdeltagelse for kontrol- og stimuligruppe Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Stimuligruppe 44,47 0,65* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Tabel B3: Valgdeltagelse fordelt på dage for udsending af sms en Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Torsdag 45,53 1,71* Fredag 44,07 0,25 Lørdag 44,66 0,84* Søndag 44,35 0,53 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Tabel B4: Valgdeltagelse fordelt på de to typer af beskeder Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Sproglig formel 44,27 0,45 Sproglig frisk 44,67 0,85* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). Tabel B5: Valgdeltagelse opdelt på dag og beskedtype Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Torsdag, sproglig formel 45,42 1,60* Torsdag, sproglig frisk 45,64 1,82* Fredag, sproglig formel 43,77-0,05 Fredag, sproglig frisk 44,36 0,54 Lørdag, sproglig formel 44,23 0,41 Lørdag, sproglig frisk 45,09 1,27* Søndag, sproglig formel 44,44 0,62 Søndag, sproglig frisk 44,26 0,44 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). 16

18 Figur B2: Valgdeltagelse fordelt for forskellige demografiske grupper 17

19 Om projektet Projektet er ledet af professor, Ph.d., Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover udgør den samlede projektgruppe af seniorforsker, Ph.d., Yosef Bhatti, KORA, Ph.d.-studerende Jonas Hedegaard Hansen og Ph.d.-studerende Jens Olav Dahlgaard, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Studentermedhjælper stud.cand.scient.pol. Mariann Malchau Olsen har varetaget en stor del af den løbende kontakt med kommunerne og blandt andet valideret data, når det kom fra ind kommunerne. Projektet er finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Europa Nævnet, under det større projekt om valgdeltagelse finansieret af Det Frie Forskningsråd (bevillingsnr ). Det er Epinion, som har stået for at finde offentlig tilgængelige mobiltelefonnumre og udsendelsen af SMS erne. Tak til Torben Holm fra Epinion for det god samarbejdet. For de forklaringen for deskriptive data og indsamling af valgdeltagelsen data fra kommunerne henvises Bhatti et al. (2014e) og for kommunalvalget i 2009 henvises til Bhatti & Hansen (2010). 18

20 Om forfatterne Yosef Bhatti, ph.d., er seniorforsker ved KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Hans forskning er blandt andet publiceret i European Journal of Political Research, Public Choice, Electoral Studies, Climate Policy, Acta Politica, Journal of Elections, Public Opinion and Parties, Public Choice, Scandinavian Political Studies, Public Administration og Governance. Jens Olav Dahlgaard er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i valg, valgdeltagelse, politisk mobilisering og afstemningsteori. Hans forskning er blandt andet publiceret i Applied Energy og Nationaløkonomisk Tidsskrift. Han blogger om valg og vælgere på politik.tv2.dk. Jonas Hedegaard Hansen er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i valg, valgdeltagelse, kampagneformer, politisk psykologi og holdningsdannelse. Hans forskning er blandt andet publiceret ved DJØF-forlaget og i Administrativ Debat. Kasper Møller Hansen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i holdningsdannelse, vælgeradfærd og valgdeltagelse. Han er forskningsleder af indeværende forskningsprojektet om valgdeltagelse. Han har senest blandt andet publiceret bøgerne The Nordic Voter (2014, medforfattet), ECPR-Press, Krisevalg (2014, medforfattet) og Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv (2014, medforfattet), DJØF-forlaget. Desuden har han publiceret en lang række artikler i blandt andet Political Behavior, Political Communication, European Journal of Political Research, Public Choice, Electoral Studies, Acta Politica, Journal of Elections, Public Opinion and Parties, International Journal of Public Opinion Research, Scandinavian Political Studies, Public Administration, Journal of Information Technology & Politics, Politica, Økonomi & Politik og Metode & Data. Se for yderligere information. 19

Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014

Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

Læs mere

Kan man øge valgdeltagelsen?: Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013

Kan man øge valgdeltagelsen?: Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013 Jens Olav Dahlgaard Ph.d. stipendiat Institut for Statskundskab Postaddresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K E-mail: jod@ifs.ku.dk Mobil: +45 60 73 28 73 Telefon: +45 35 32 37 89 Hjemmeside: http://www.polsci.ku.dk

Læs mere

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Emner 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så central? 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme?

Læs mere

Kan man øge valgdeltagelsen?

Kan man øge valgdeltagelsen? C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge Valgdeltagelsen blandt danske unge Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Arbejdspapir 2010/05 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014 Idékatalog Europa-Parlamentsvalget 2014 Baggrund og inspiration til initiativer, som kan styrke unges valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014. Indhold Baggrund... 2 Unge og valgdeltagelsen

Læs mere

Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013

Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013 Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013 Faldende interesse? http://www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/valgdeltagelse_i_kommunerne/ Massiv forskning i kommunalvalget Valgdeltagelsen i Aarhus

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

DEMOKRATIETS UDFORDRING: DE UNGE ZAPPERE FRA SOFA TIL STEMMEBOKS?

DEMOKRATIETS UDFORDRING: DE UNGE ZAPPERE FRA SOFA TIL STEMMEBOKS? DEMOKRATIETS UDFORDRING: DE UNGE ZAPPERE FRA SOFA TIL STEMMEBOKS? af Projekt Forskerspirer SAMF 23. oktober 2014 Side 1 af 22 INDHOLDFORTEGNELSE Indledning side 3-4 Problemformulering og formål side 4-5

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Gennemsnit af meningsmålinger forudsiger valgresultatet

Gennemsnit af meningsmålinger forudsiger valgresultatet C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Gennemsnit af meningsmålinger forudsiger valgresultatet Martin

Læs mere

Short presentation. Publications

Short presentation. Publications Jens Olav Dahlgaard PhD fellow Institut for Statskundskab Postal address: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Bygning 12 12.2.23 Email: jod@ifs.ku.dk Mobile: +45 60 73 28 73 Phone: +45 35 32 37 89

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde

KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde Kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg, tirsdag den 19. november 2013 Vejledning til valgbordet November 2013 Side 1 af 12 Billedets opbygning Valgsted & valgart Status

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015 Yosef Bhatti Jens Olav

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Anders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"

Anders Holm og Mads Jæger. Kan det betale sig for samfundet at have skoler? Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne

Læs mere

Valgdeltagelsen og de sociale netværk

Valgdeltagelsen og de sociale netværk Valgdeltagelsen og de sociale netværk - multivariat analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009 baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Læs mere

Borgernes bidrag til samfundets velfærdsydelser

Borgernes bidrag til samfundets velfærdsydelser Borgernes bidrag til samfundets velfærdsydelser Morten Jakobsen 1 Disposition Coproduction Den teoretiske tilgang Fordele og udfordringer vedr. borgernes bidrag til velfærdsydelser Ulige muligheder for

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN RAMMERNE FOR PROJEKTET

AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN RAMMERNE FOR PROJEKTET AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG SYDDANSK UNIVERSITETS BØRNESPROGSKONFERENCE D. 20. JANUAR 201 SIMON CALMAR ANDERSEN PROFESSOR, FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Residential Mobility and Turnout: The Relevance of Social Costs, Timing and Education Hansen, J. H. 29 feb Blog.

Residential Mobility and Turnout: The Relevance of Social Costs, Timing and Education Hansen, J. H. 29 feb Blog. Jonas Hedegaard Hansen Ph.d. stipendiat Institut for Statskundskab Postaddresse: Øster Farigmagsgade 5, 1353 København K, Bygning 12 12.2.5 E-mail: jhh@ifs.ku.dk Telefon: +45 35 32 41 06 Hjemmeside: http://www.polsci.ku.dk

Læs mere

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne:

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne: Fakta om kampagnen Målet med kampagnen er at skabe så stor interesse omkring kommunalvalget som muligt og dermed styrke valgdeltagelsen. Målgruppen er defineret som de borgere (ca. 20 procent), som stemmer

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger?

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Rapport om effekten

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Hvem stemte til EP-valget 2014?

Hvem stemte til EP-valget 2014? C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Hvem stemte til EP-valget 2014? Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Videregående kvantitativ metode

Videregående kvantitativ metode Videregående kvantitativ metode Jens Olav Dahlgaard jod@ifs.ku.dk Martin Vinæs Larsen mvl@ifs.ku.dk Senest opdateret: 15. marts 2015 1 Titel Fagets titel er Videregående Kvantitativ Metode. Det udbydes

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere