Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014"

Transkript

1 C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet CVAP Working Paper Series CVAP WP 5/2014 ISSN ISBN

2 Resumé En SMS når borgerne direkte på deres mobiltelefoner, og det er efterhånden blevet helt almindeligt at få en påmindelse om ens tid hos lægen, tandlægen eller hos mekanikeren via SMS. SMS er samtidig en teknologi, som gør det muligt at nå mange hurtig og billigt. At SMS-teknologien er alment brugt og effektiv til at nå mange personer på en gang, gør den potentielt attraktiv med henblik på at mobilisere borgerne til at stemme. I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 i Danmark blev der sendt SMS-opfordringer til at stemme ud til unge i aldersgruppen mellem 18 og 29 år (begge inkl.). For at teste virkningen var udsendingen gennemført som et felteksperiment unge modtog en SMS, mens andre unge var placeret tilfældigt i en kontrolgruppe, som intet modtog. Den samlede effekt på valgdeltagelsen var 0,65 procentpoint. Eksperimentet testede to typer af SMS er - en sproglig frisk og en sproglig mere formel. Den formelle havde en effekt på 0,45 procentpoint, mens den friske havde en effekt på 0,85 procentpoint. Desuden blev fire forskellige ugedage testet for at se effekten over udsendingsdag. Her var torsdagen forud for søndagens valg den mest effektfulde dag at sende beskeden ud. Kombinationen af en sproglig frisk SMS og udsending torsdag gav en effekt på 1,97 procentpoint. Effekterne var særligt stærke for de unge, som i udgangspunktet have højest tilbøjelighed for at blive på sofaen. Modsat fandt vi ingen effekt blandt de unge, som i forvejen med stor sandsynlighed ville stemme. Det betyder, at forskellen i valgdeltagelse mellem de unge, som stemmer hyppigt, og dem som stemmer mindre hyppigt, blev en smule mindre som følge af mobilisering via SMS. 1

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Mobilisering med SMS-beskeder ved Europaparlamentsvalget Effekten af SMS erne på valgdeltagelsen... 7 Effekten af SMS en i forskellige demografiske grupper Modtagernes tilbagemeldinger på SMS-beskederne Konklusion Bilag Om projektet Om forfatterne English abstract Referencer

4 Mobilisering med SMS-beskeder ved Europaparlamentsvalget 2014 Ved Europaparlamentsvalget 2014 ønskede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) at gøre en særlig indsats for at øge unges valgdeltagelse. I samarbejde med forfatterne udarbejdede DUF en SMSkampagne, som trak på erfaringer fra kommunalvalget Ved kommunalvalget blev det for første gang i Danmark testet, i hvilken grad tekstbeskeder på mobiltelefonen (SMS) op til valget virker til at øge valgdeltagelsen (For amerikanske studier se: Dale & Strauss 2009; Malhotra et al. 2011). Erfaringen fra disse tre eksperimenter er beskrevet i Bhatti et al. (2014a). Et eksperiment gav en statistisk signifikant, gennemsnitlig effekt på valgdeltagelsen på 1,8 procentpoint, mens de tilsvarende effekter var 0,3 procentpoint og 0,4 procentpoint (i begge tilfælde statistisk insignifikant) ved de to andre eksperimenter. Der var indikationer af, at de positive effekter var særligt stærke blandt nydanskerne. Fx var effekten af at modtage en SMS fra kampagnen Alles Valg blandt efterkommerne næsten tre procentpoint, hvilket dog kan hænge sammen med, at denne besked var særligt målrettede nydanskere. Erfaringen var også, at en SMS som slog på vigtigheden af at stemme synes at have den største effekt, mens links i beskeden fjernede den positive effekt, hvilket kan skyldes, at links i beskederne gav dem en spamagtig karakter. Ved Europaparlamentsvalget 2014 designede vi en kampagne med afsæt i ovennævnte erfaringer og afprøvede udsending af tekstbeskeder på en større gruppe vælgere mellem 18 og 29 år. Det giver mulighed for at undersøge og forstå SMS ernes evne til at mobilisere ved en anden type valg og efterprøve de erfaringer, vi fik fra kommunalvalget i For at undersøge effekten af at modtage en SMS-besked anvender vi et felteksperiment. Kort fortalt er fremgangsmåden, at man tilfældigt inddeler målgruppen (fx årige med mobilnumre) i en kontrolgruppe og i stimuligrupper (eksperimentelle grupper). Kontrolgruppen modtager intet, mens de eksperimentelle grupper modtager en SMS. I og med at inddelingen er foretaget ved lodtrækning, er den eneste systematiske forskel mellem grupperne, om de har fået en SMS eller ej. På denne måde er kontrolgruppens valgdeltagelse udtryk for, hvad den gennemsnitlige valgdeltagelse er, hvis man ikke modtager SMS en, og stimuligruppernes valgdeltagelse er den gennemsnitlige deltagelse, hvis man modtager SMS en. Forskellen i valgdeltagelsen mellem kontrol- og stimuligrupperne er dermed udtryk for den isolerede, gennemsnitlige effekt af at modtage en SMS på valgdeltagelsen. Man kan opdele kontrol- og stimuligrupperne i undergrupper. Fx har vi i dette eksperiment tilfældigt opdelt stimuligruppen i en række undergrupper, der har 3

5 modtaget forskellige SMSer (forskellige beskedindhold). Man kan fortolke forskellen i den gennemsnitlige effekt mellem disse undergrupper som forskellige effekter af at modtage de enkelte SMS-beskeder. Anvendelsen af felteksperimenter til at lave effektundersøgelser af mobiliseringsadfærd har en række fordele og betragtes inden for valgdeltagelsesforskningen som en form for guldstandard (Gerber & Green 2012). Der er en længere uddybning af principperne i Bhatti et al. (2013). Konkret blev målgruppen i eksperimentet ved EP-valget tilfældigt inddelt i otte eksperimentelle grupper og en kontrolgruppe. En væsentlig detalje er, at inddelingen sker, når den endelige liste med de borgere, der potentielt kan blive kontaktet som en del af forsøget, er blevet isoleret. Vi har fx fjernet personer i aldersgruppen, der ikke kunne nummerberiges (intet offentligt tilgængeligt telefonnummer knyttet til sit navn) eller bor i en kommune, hvor vi ikke havde adgang til valgdeltagelse. Tabel 1 viser fordelingen og udvælgelsen af de forskellige grupper i eksperimentet. Heraf fremgår det, at de to største frafald fra den samlede population af samtlige stemmeberettigede vælgere i Danmark mellem 18 og 29 år sker ved nummerberigningen og i adgangen til oplysninger om deres valgdeltagelse. En af udfordringerne ved SMS-mobiliseringskampagner er, at særligt de helt unge ikke har en mobiltelefon i eget navn, hvilket gør, at frafaldet er højt i denne gruppe (se tabel B1 i bilaget for berigelsesprocenter). Forklaringen er blandt andet, at unge, som bor hjemme, ofte har mobiltelefonen i en af deres forældres navne. Det andet væsentlige frafald fra undersøgelsen skyldes, at vi kun har oplysninger om valgdeltagelse fra de digitale valgsteder ved dette EP-valg. Det vil sige de valgsteder, som anvendte stregkoden på valgkortet til at administrere deres valgliste. 56,5 procent af vælgerne skulle stemme ved sådan et valgsted ved EP-valget i 2014 (Bhatti et al. 2014e). Det eksperimentelle designs styrke er, at vælgerne er tilfældigt inddelt i grupper, hvoraf stimuligrupperne modtager en SMS, mens kontrolgruppen ingenting modtager. Derved vil en sammenligning i valgdeltagelse mellem grupper og kontrolgruppen angive effekten af SMS en. Da inddelingen i grupper er sket efter frafaldene fra populationen ( ) til den gruppe, vi har valgdeltagelse på ( ), påvirker frafaldet ikke eksperimentets validitet. Det er dog væsentligt at bemærke, at vi kun kan generalisere vores eksperiment til effekten blandt de unge, som har en mobiltelefon i eget navn. 4

6 Tabel 1: Antal vælgere i eksperimentet Antal vælgere mellem 18 og 29 år (inkl.) Heraf unge uden adressebeskyttelse Heraf unge som kunne mobilnummerberiges Heraf fratrukket numre, der blev knyttet til flere personer i berigningen Heraf fratrukket unge, som bor i Silkeborg Kommune Heraf unge, bosiddende i kommuner, som ønskede at deltage i eksperimentet og som havde digitale valgsteder i kommunen Heraf unge tilknyttet et specifik digitalt valgsted Kontrolgruppe Torsdag, formel besked Torsdag, frisk besked Fredag, formel besked Fredag, frisk besked Lørdag, formel besked Lørdag, frisk besked Søndag, formel besked Søndag, frisk besked Silkeborg Kommune (740) ønskede selv at udsende SMS til deres unge (N=3.752) og blev derfor fjernet fra eksperimentet. I alt blev der udsendt = SMS er, da alle mobilnummerberigede unge i ikkeeksperimentelle kommuner (det vil hovedsagelig sige kommuner uden digitale valglister) modtog en SMS. SMS til kommuner, som ikke ønskede at deltage i eksperimentet, blev fordelt jævnt ud over de forskellige tidspunkter og beskeder. Om torsdagen før valget blev der yderligere ved en fejl udsendt SMS er til tilfældige mobilnumre SMS er blev registeret som leveret blandt de tilfældige mobilnumre. Manglende levering skyldes hovedsageligt, at nummeret ikke eksisterede. 864 (6,17%) ud af de personer, som ved en fejl modtog en SMS, svarede på opfordringen. Der er intet overlap mellem de tilfælde mobilnumre og de korrekte udsendte SMS er i de eksperimentelle grupper eller kontrolgruppen. Mobilnummerberigning er sket ud fra offentligt tilgængelige mobilnumre, eksempelvis via og mv. Det centrale formål med eksperimentet er at undersøge, i hvilken grad SMS-beskeder virker til at øge valgdeltagelsen. Derudover ønskede vi at teste, om timingen for modtagelsen gør en forskel for effekten af beskederne. Derfor tester vi, hvilken effekt SMS-beskeden har afhængigt af, hvilken ugedag den blev udsendt på op til valget søndag den 25. maj Deltagerne blev inddelt i fire grupper, hvor de unge enten modtog en SMS torsdag, fredag, lørdag eller søndag (valgdagen). Tabel 2 viser fordelingen i de fire grupper. 5

7 Tabel 2: Antallet af sms er i eksperimentet fordelt på dage Antal udsendte sms er Antal sms er modtaget (pct.) Antal svar (pct.) Torsdag (85,15) 61 (0,65) Fredag (83,89) 235 (0,77) Lørdag (84,18) 260 (0,85) Søndag (84,21) 104 (0,34) I alt (84,19) 660 (0,65) Kontrolgruppe Tabel 2 opgør også, hvor mange af de afsendte SMS er, som faktisk nåede frem til modtagerne (jf. fejlmeldingssystemet). Samlet set nåede 15,8 % altså ikke frem til mobiltelefonen. Det kan skyldes, at telefonnumrene er slettet, telefonen er slukket i en længere periode eller uden for dækning. Systemet prøvede at sende SMS en i op til 72 timer efter afsendelse. Andelen for manglende levering er dog lige stor alle dage, hvilket gør, at frafaldet ikke er et problem i forhold til at sammenligne effekter på tværs af dagene. I tabel 2 er det også opgjort, hvor mange der har svaret på SMS en ved at sende en SMS tilbage. Samlet har 0,65 % gjort det. Det er altså ganske få af de tiltænkte SMS-modtagere, der har valgt at svare med en SMS. Vi vender senere tilbage til, hvilke typer af svar der er givet. Der blev udsendt to typer af SMS er. Den ene var frisk i sproget, mens den anden var mere formel. Ordlyden af den friske besked var: Kære [navn]. Er du klar til EP-valg i morgen? For du skal vel stemme, ikke? For demokratiets skyld. Og din egen. Hilsen Stem.dk. Ordlyden af den mere formelle besked var Kære [navn]. I morgen er der Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning. Valget er dit. Stem for demokratiets skyld. Hilsen Stem.dk. Figur 1 viser, hvordan de så ud på telefonen. En mobil har dog kun modtaget en SMS og ikke to, som vises i telefonen i figur 1, ligesom personens rigtige fornavnnavn vil fremgå (fx Kasper i stedet for Kaspergr6 ). 6

8 Figur 1: Beskedernes ordlyd Afsenderen var Stem.dk i alle stimuligrupper. Stem.dk er et initiativ for til at øge valgdeltagelse op til Europa Parlamentsvalget. Initiativet er taget af DUF. Bag initiativet står også en stor del af de danske kommuner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark. Web-siden indeholder praktisk information om, hvordan man stemmer. Effekten af SMS erne på valgdeltagelsen Tabel 3-6 viser resultaterne af eksperimentet. Her er kontrolgruppens valgdeltagelse sammenlignet med valgdeltagelsen for henholdsvis den samlede stimuligruppe, stimuligruppen fordelt på de enkelte dage, stimuligruppen fordelt på de to typer af beskeder samt stimuligruppen fordelt på både dag og besked. Vi starter med at se på den overordnede effekt. 7

9 Tabel 3: Valgdeltagelse for kontrol- og stimuligruppe Valgdeltagelse (pct.) Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Alle sms-modtagere 45,70 0,65* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet) 1. Af tabel 3 fremgår det, at valgdeltagelsen for personer, som har modtaget en sms, er på 45,70 %, sammenlignet med 45,05 % for kontrolgruppen. Valgdeltagelsen er altså 0,65 procentpoint højere for dem samlede gruppe af sms-modtagere end for personer, som ikke har modtaget en sms. Denne forskel er statistisk signifikant. Som det fremgik af tabel 2, var det kun omkring 84 % af dem, der var tiltænkt en SMS, der også modtog den. Det betyder, at 16 % ingen SMS fik, selvom de skulle have haft det. Med andre ord er effekten større for dem, der modtog SMS en, end de 0,65 procentpoint, man får ved direkte at sammenligne kontrol- og stimuligruppen. Effekten på dem, der modtog SMS en, kan findes relativt nemt ved at dividere effektstørrelsen med andelen, der modtog en SMS 2. Gør man det, får man et effektestimat på 0,77 procentpoint (= 0,65/0,8419) altså lidt større end de oprindelige 0,65 procentpoint. Vi ved naturligvis ikke, hvad effekten ville have været for dem, der fik tilsendt, men ikke modtog SMS en. Der kan være andre ting, der adskiller dem fra dem, der modtog beskeden, og det kan gøre, at de måske ville reagere anderledes på SMS en, hvis de havde modtaget den. Da der formentlig altid vil være nogen, der ikke modtager den tiltænkte SMS, har vi valgt særligt at fokusere på de generelle effekter (såsom de 0,65 procentpoint i tabel 3), da vi finder dem mest relevant, hvis andre i fremtiden vil prøve at mobilisere vælgere ved hjælp af SMS. 2 Alle analyserne er også forsøgt gennemført efter at have fjernet de få personer, som havde brevstemt, inden de modtog en SMS, da SMS en derved ikke kunne påvirke, om de ville stemme eller ej. Man kunne brevstemme frem til og med fredag 23. maj Resultaterne forbliver substantielt og statistisk set de samme for alle tre analyser (se bilag b2-b4). 2 Hvis man gerne vil have en mere intuitiv forståelse af fremgangen, kan man starte med at tænke på, hvor mange fra kontrolgruppen, der ikke ville have modtaget beskeden, hvis de var i stimuligruppen. Vi kender ikke den præcise andel, men da vi har inddelt grupperne tilfældigt, vil der i gennemsnit være den samme andel, der ikke kan modtage en SMS i begge grupper. Vi kan derfor bruge andelen, der ikke modtager en SMS i stimuligruppen som et estimat på, hvor mange der ikke kan modtage den i kontrolgruppen. Den effekt vi observerer er et vægtet gennemsnit af effekten blandt dem, der modtager SMS en og dem, der ikke gør. Men det er klart, at de, der ikke modtager SMS en, ikke er påvirket af den. Effekten på den andel er derfor 0. Det betyder, at den observerede effekt er andelen, der modtager en SMS, ganget med effekten på dem. Men det er det samme som, at effekten på dem, der modtager en SMS, er den observerede effekt divideret med andelen, der modtager den. Se i øvrigt Gerber og Green (2012, kap. 5). 8

10 Tabel 4: Valgdeltagelse opdelt på dage for udsending af sms en Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Torsdag 46,89 1,84* Fredag 45,36 0,31 Lørdag 45,83 0,78* Søndag 45,54 0,49 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Alle SMS er blev udsendt kl. 11 på den pågældende dag. Tabel 4 viser valgdeltagelsen for personer, som har modtaget sms-beskederne de forskellige dage. Den gennemsnitlige valgdeltagelse er for alle grupper højere end kontrolgruppens valgdeltagelse, uanset hvilken dag, de unge har modtaget en SMS-besked. Det fremgår dog, at kun personer, som har modtaget en SMS torsdag eller lørdag, har signifikant højere valgdeltagelse end kontrolgruppen. For personer, som har modtaget sms en torsdag, er valgdeltagelsen hele 1,8 procentpoint højere end kontrolgruppens. For lørdag er punktestimatet 0,8 procentpoint. Tabel 5: Valgdeltagelse opdelt på de to typer af beskeder Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Formel SMS 45,50 0,45 Frisk SMS 45,90 0,85* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). I tabel 5 er stimuligruppen opdelt efter, hvilken type besked, borgeren har modtaget. Valgdeltagelsen for den formelle SMS var 45,50 %, mens den for den friske besked var 45,90 %. Det er kun den friske besked, der har haft en signifikant effekt på valgdeltagelsen. Personer som har modtaget denne type besked stemte i gennemsnit 0,85 procentpoint mere end kontrolgruppen. For besked 1 var denne forskel 0,45 procentpoint, men som nævnt ikke signifikant. Dette indikerer, at de friske beskeder kan have større effekt end den formelle besked. Forskellen mellem effekten for de to indholdstyper på 0,4 procentpoint er dog ikke statistisk signifikant på et 5%-signifikansniveau (p=0,10, ensidet test). Endelig er det naturligt at undersøge effekten fordelt på udsendelsesdag og den sproglige udformning af SMS en. Tabel 6 viser, at begge SMS er om torsdagen har en positiv effekt på valgdeltagelsen. Den eneste anden statistisk signifikante effekt er fra den friske besked om 9

11 lørdagen, men det skal siges, at alle effekter er positive, og at den manglende signifikans for de andre grupper således vel kan skyldes, at vores samplestørrelse mindskes, når vi deler op på undergrupper. Tabel 6: Valgdeltagelse opdelt på dag og beskedtype Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 45,05 - Torsdag, sproglig formel 46,75 1,70* Torsdag, sproglig frisk 47,02 1,97* Fredag, sproglig formel 45,07 0,02 Fredag, sproglig frisk 45,65 0,60 Lørdag, sproglig formel 45,41 0,36 Lørdag, sproglig frisk 46,25 1,20* Søndag, sproglig formel 45,62 0,57 Søndag, sproglig frisk 45,45 0,40 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). Uafhængigt af beskedens indhold synes torsdagen at være den dag, der er størst effekt på valgdeltagelsen ved at sende en SMS-besked ud. Det kan muligvis forklares ved, at beskeden skal frem, inden modtagerne lægger planer for valgdagen. Hvis dette er tilfældet, gælder det om at udsende beskeden, så modtagerne faktisk kan planlægge deres deltagelse i valgdagen. Det er værd at bemærke, at også torsdagen var den dag med størst effekt på den kommunale valgdeltagelse i eksperimentet ved kommunalvalget i 2013, her lå valget dog på en tirsdag og ikke på en søndag (Bhatti et al. 2014:41). Hvad den præcise årsag til timingforskellene er, er altså ikke fuldstændig klart. Det er relevant at overveje, i hvilken grad de fundne effekter skal karakteriseres som store eller små. Den gennemsnitlige effekt er på 0,7 procentpoint. Det er ikke et højt tal, men faktisk er det bemærkelsesværdigt, at man med så lille et tiltag som en enkelt SMS-besked kan få flere borgere til at stemme. Samtidig lægger resultaterne i forlængelse af erfaringerne fra kommunalvalget 2013, hvilket tyder på, at beskederne kan bruges på tværs af valg. Det er i den forbindelse interessant, at effekten ikke er større, når nu mobiliseringspotentialet er større ved EP-valget end ved Kommunalvalget. Det kan muligvis forklares med, at der ved valg, hvor der er mindre opmærksomhed skal mere end en SMS-besked til at få en større gruppe af borgere til at ændre adfærd. En anden mulighed kan være, at beskederne ikke var en lige så stor overraskelse som ved Kommunalvalget i 2013, hvor det var et helt nyt tiltag. 10

12 Effekten af SMS en i forskellige demografiske grupper I tidligere artikler og analyser af mobiliseringseffekterne har vi vist, at især de personer, som i udgangspunktet havde en lav sandsynlighed for at stemme bliver påvirket mest af opfordringen til at benytte sin valgdeltagelse. Fx var effekten af den humoristiske tegneserie fra Folketinget til de unge ved kommunalvalget 2013 op til 6,7 procentpoint på de unge, der i udgangspunktet havde lav tilbøjelighed til at stemme (Bhatti et al. 2014b). En fare ved at undersøge effekten af et eksperiment på subgrupper er 3, at man risikerer at sammenligne en lang række grupper og udvælge dem, der tilfældigvis viser tegn på store effekter. Problemet er, at undersøger man tilstrækkelig mange grupper, vil der være forskelle mellem nogle af dem alene grundet tilfældighed. For at undgå det, laver vi kun én sammenligning. Vi udregner for kontrolgruppen en sandsynlighed for at stemme og bruger denne på hele samplet til at undersøge, om der er forskel i effektstørrelsen for vælgere, der i udgangspunktet har lille eller stor sandsynlighed for at stemme (se for detaljer Bhatti et al. 2014c; Bhatti et al. 2014b; Enos et al. 2014). Sandsynligheden for at stemme kaldes oftest "propensitets scoren". I figur 1 (venstre side) er den forudsagte sandsynlighed for at stemme målet på den lodrette akse, mens propensitets scoren er på den vandrette. Da effekten af SMS en samlet set kun er 0,65 procentpoint (jf. tabel 3) ligger kurverne i højre side næsten oven i hinanden. Figur 1 (højre side) viser kun effekten, og her kommer forskellene på tværs af grupper tydeligere frem. For den friske SMS, er det især gruppen med lavt udgangspunkt for at stemme, hvor vi ser effekt af beskeden, mens de unge som ligger i modsatte ende ikke lader sig påvirke. Kurvens toppunkt ligger på en propensitets score på 30%, hvor effekten er 1,4 procentpoint. 3 I rapportens bilag figur b2 fremgår valgdeltagelsen for forskellige grupper fordelt over SMS-type og eksperimentelgruppe. Som det fremgår, er effekterne ca. 1 procent for flere af grupperne og bekræfter altså det overordnede billede. 11

13 Figur 1: Effekterne af SMS erne over stemmesandsynlighed Forudsagt valgdeltagelse Propensitet score Marginal treatment effekt Propensitet score Kontrol Frisk SMS Formel SMS 95% CI Formel SMS 95% CI Frisk SMS Vi ser altså samme tendens i analyserne af SMS som med mobiliseringsbrevene fra Folketinget og Økonomi- og Indenrigsministeriet ved kommunalvalget De laveste grupper mobiliseres mest, mens dem, som alligevel ville have stemt ikke påvirkes. Effekten mellem grupperne er dog mindre med SMS end med brevene. Forklaringen ligger blandt andet i at brevene har mulighed for at nå alle unge også dem, som havde allerlavest udgangssandsynlighed for at ville have stemt, mens vi ved SMS kun kan nå og analysere de unge, som vi har kunnet finde offentlige tilgængelige mobiltelefonnumre på. Konsekvensen af at vi er bedre til at mobilisere de unge med lavest udgangssandsynlighed for at stemme er, at afstanden i valgdeltagelsen mellem de unge, der stemte meget og dem, som stemmer i mindre grad, gøres mindre ved mobiliseringstiltag. Modtagernes tilbagemeldinger på SMS-beskederne Som det fremgik af tabel 2 svarede 660 personer (0,65 %) på SMS-beskeden. For at undersøge indholdet af svarene, er de efterfølgende kodet ud fra deres budskab. Således er de blevet inddelt i forhold til, om de var negative eller positive. Inden for disse to kategorier er de samtidig opdelt afhængig af, om de kommenterede på selve sms en (form) eller valget og politik generelt (indhold). Ud over det benyttedes yderligere to kategorier: Neutral, hvis beskeden ikke havde et klart negativt eller positivt budskab, samt Forkert modtager hvis modtageren som svar gjorde opmærksom på dette. 12

14 Tabel 7: Antal svar fordelt på svarets indhold Negativ Negativ Neutral Positiv Positiv Forkert I alt (form) (indhold) (form) (indhold) modtager Pct. 29,09 22,88 16,36 2,27 27,88 1, Antal svar Som det fremgår, var der flere negative end positive svar. I alt var 52 % af svarene negative, hvorimod kun 30 % af svarene havde et positivt budskab. Samtidig er det værd at bemærke, at kun få har reageret ved at svare at navnet i beskeden de har modtaget, var forkert. I tabel 7 fremgår antallet af svar afhængigt af hvilken type besked, man fik. Tabel 8: Antal svar fordelt på de to typer af beskeder Pct. Antal svar Formel Frisk 68,5 452 Forskel (pct.-point og antal) 37,0* 244* Signifikanstest af forskellen mellem de to grupper er testet ved en t-test, *p<0,05. Ser man på svarene opdelt på de to typer af beskeder, var der signifikant flere, der svarede på den friske besked end den sprogligt mere formelle. Der er ingen forskel på, om den friske SMS eller den mere formelle SMS resulterede i mere eller mindre negative svar 4. For begge sms ers vedkommende er det dog væsentligt at understrege, at det er en ganske lille andel af de personer, som har modtaget en sms, der svarer på den, så det er svært at konkludere noget generelt om modtagernes syn på beskeden. Konklusion Ved Europaparlamentsvalget 2014 blev der som led i et felteksperiment udsendt SMS er til gruppen af 18 til 29 årige (inkl.) unge i aldersgruppen blev tilfældigt placeret i en kontrolgruppe og modtog ingen SMS. Analyserne har vist, at valgdeltagelsen samlet steg med 0,65 procentpoint på grund af SMS en. Opdelt på ugedag var det torsdagen inden søndagens valg, som gav den største effekt. Her var effekten 1,84 procentpoint. 4 Den var 47,60% negative svar på den formelle SMS og 53,98% på den friske SMS. Forskellen er insignifikant (p=0,063, ensidet test). 13

15 Der blev testet to SMS-typer, en formel og en mere frisk i sproget. Effekten af den friske var 0,85 procentpoint, mens den mere formelle var 0,45 procentpoint. Kombinationen af udsending torsdag og den sproglig friske SMS gav en effekt på 1,97 procentpoint. SMS erne var bedst til at mobilisere de grupper, som i udgangspunktet havde lavest sandsynlighed for at ville stemme. Således var den samlede effekt af den friske SMS op til 1,40 procentpoint for denne gruppe. Modsat havde SMS en ingen effekt blandt de mest stemmende grupper. Mobiliseringen har altså haft den konsekvens, at afstanden i valgdeltagelse mellem den mest stemmende og mindst stemmende gruppe er blevet en smule mindre. Ved kommunalvalget 2013 havde vi en effekt af SMS-udsending på 1,82 procentpoint på valgdeltagelsen. Effekterne af SMS synes altså lidt større ved kommunalvalget end EP-valget, dog er målgruppen ikke helt sammenligning mellem de to valg. Vores analyser af SMS ved kommunalvalget 2013 viste også, at personer, der boede sammen med en SMS modtager også øgede deres valgdeltagelse, selv om de ikke selv fik en besked. Effekten spredes videre med ca. 1/3 kraft til andre i husstanden (For andre studier af spredningseffekter se: Sinclair et al. 2012; Nickerson 2008; Bond et al. 2012) De rapporterede effektstørrelse er altså et minimum estimat og medregner ikke eventuelle spredningseffekter til andre husstandsmedlemmer (Bhatti et al. 2014d) og spredning over tid gennem etablering af en vane om at stemme (Gerber et al. 2003). 14

16 Bilag Tabel B1: Mobilnummerberigelsesprocent Alder på valgdag Procentandel som kunne nummerberiges individuelt N 18 10, , , , , , , , , , , , I alt 34, Der var i alt personer, som ikke kunne beriges mens kunne beriges, så mobilnummeret kun blev tildelt en person. Figur B1: Mobilnummerberigelsesprocent 15

17 Analyserne i tabel B2-B5 til er brevstemmer fjernet fra både kontrol- og stimuligruppe. Tabel B2: Valgdeltagelse for kontrol- og stimuligruppe Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Stimuligruppe 44,47 0,65* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Tabel B3: Valgdeltagelse fordelt på dage for udsending af sms en Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Torsdag 45,53 1,71* Fredag 44,07 0,25 Lørdag 44,66 0,84* Søndag 44,35 0,53 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet). Tabel B4: Valgdeltagelse fordelt på de to typer af beskeder Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Sproglig formel 44,27 0,45 Sproglig frisk 44,67 0,85* Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). Tabel B5: Valgdeltagelse opdelt på dag og beskedtype Valgdeltagelse i pct. Forskel fra kontrolgruppe Kontrolgruppe 43,82 - Torsdag, sproglig formel 45,42 1,60* Torsdag, sproglig frisk 45,64 1,82* Fredag, sproglig formel 43,77-0,05 Fredag, sproglig frisk 44,36 0,54 Lørdag, sproglig formel 44,23 0,41 Lørdag, sproglig frisk 45,09 1,27* Søndag, sproglig formel 44,44 0,62 Søndag, sproglig frisk 44,26 0,44 Om forskellen mellem kontrolgruppens og stimuligruppens valgdeltagelse er statistisk signifikant, er testet ved logistisk regression med valgdeltagelse som afhængig variabel og kontrolgruppen som referencekategori. *p<0,05 (ensidet test). 16

Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014

Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Mobilisering via SMS til Europaparlamentsvalget 25. maj 2014 Yosef Bhatti Jens Olav Dahlgaard Jonas Hedegaard Hansen Kasper

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Kan man øge valgdeltagelsen?

Kan man øge valgdeltagelsen? C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning

Læs mere

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014 Idékatalog Europa-Parlamentsvalget 2014 Baggrund og inspiration til initiativer, som kan styrke unges valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014. Indhold Baggrund... 2 Unge og valgdeltagelsen

Læs mere

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Hvem stemte til EP-valget 2014?

Hvem stemte til EP-valget 2014? C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Hvem stemte til EP-valget 2014? Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne politica, 47. årg. nr. 1 2015, 5-23 Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Skolevalg 2015. En kvantitativ evaluering af elevernes oplevelse og udbytte af Skolevalg. Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen Klaus Levinsen

Skolevalg 2015. En kvantitativ evaluering af elevernes oplevelse og udbytte af Skolevalg. Jonas Hedegaard Hansen Kasper Møller Hansen Klaus Levinsen C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Skolevalg 2015 En kvantitativ evaluering af elevernes oplevelse

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28 Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport Kasper Møller Hansen og Jens Hoff Institut for Statskundskab Arbejdspapir

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Balance og upartiskhed i den politiske journalistik

Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Projektbeskrivelse Forskningspulje om public service medier, herunder de særligt afsatte ph.d.-midler Erik Albæk (SDU) og Claes de Vreese (SDU og UvA) Balance og upartiskhed i den politiske journalistik

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea.

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. SMS menuen 10.1 10. SMS MENUEN Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. Systemet er enkelt at benytte. Rambøll FAS

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk Genveje på mit virk 1 Indhold Baggrund... 3 Problemstilling... 5 Eksperiment... 8 Resultater... 11 Konklusion... 14 Anbefaling... 14 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hvem stemte og hvem blev hjemme?

Hvem stemte og hvem blev hjemme? C E T R E F O R V O T I G A D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E C E S U I V E R S I T Y O F C O P E H A G E Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS

QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS Brugernavn og password QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS Log into ADAMS on the Internet Udleveres af din antidopingorganisation ved udtagelse til prioriteret testgruppe Brug evt Forgot password

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser

DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser Rapport til DR Nyheder Søren Risbjerg Thomsen Professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 22. januar 2013 DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 19. maj 2015 Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed Af Julie Hassing Nielsen I en årrække har der været debat om en voksende politikerlede og dens eventuelle demokra-

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Analysemodul- TDjournal

Analysemodul- TDjournal November 2014 Analysemodul- TDjournal Der er kommet et nyt menupunkt i top-menubjælken ved navn Analyser. Dette menupunkt indeholder 5 standard analyser, som du har mulighed for at ændre i: Regningsydelser

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Log ind. Skriv www.mobilflex-connect.dk i din browser. Du logger ind på siden med dit mobilnummer.

Log ind. Skriv www.mobilflex-connect.dk i din browser. Du logger ind på siden med dit mobilnummer. Mobil FlexConnect Din mobiltelefon har en webside, hvor du kan lave forskellige indstillinger for dine kald til og fra din mobiltelefon. Websiden hedder Mobil FlexConnect: www.mobilflex-connect.dk Denne

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere