Salaam Skole i Roskilde Kommune Evalueringsrapport for bevillingsåret Visningerne blev realiseret i foråret 2011

Transkript

1 Salaam Skole i Roskilde Kommune Evalueringsrapport for bevillingsåret. Visningerne blev realiseret i foråret Jeg tror det ville være rigtig godt for min far se sådan en film her. Han taler altid så grimt om indvandrere. (Elev fra Lynghøjskolen, april ) Salaam Film & Dialog takker for et frugtbart og spændende samarbejde med Roskilde Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Salaams personlige kommunale samarbejdspartner var John V. Christiansen, Konsulent for Læringcentre Skole- og Dagtilbud, Skoleafsnittet. Det er første gang at Salaam har indgået et større, sammenhængende forløb ude på skoler med en kommune som dette. Det kommer til at skabe præcedens for lignende aftaler i første omgang med København Kommunes modelskoler nu til efteråret,. Roskilde Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bevilgede 6. kr. til Salaams skolevisninger i kommunen. Efter at have været tilmeldt Salaam Filmfestival i flere år, valgte John i stedet at købe et andet af Salaams skoletilbud, Salaam Skole. Med Salaam Skole kommer Salaam helt ud på skolerne med filmvisninger, oplæg og dialog i elevernes egne, mere trygge omgivelser. Det gav færre elever om film og oplæg og mere tid til dialogen med Salaams oplægsholder. Selvom at der var sat hele minutter af til dialogen, kunne der adskillige steder godt have været brugt endnu mere tid. John har været en fantastisk drivkraft i samarbejdet. Han stod for kontakterne til skolernes bibliotekarer og kontaktpersoner. Han præsenterede Salaams tilbud grundigt, så de nøje vidste hvad de valgte til eller fra. Tilstrømningen var god og John udvalgte de skoler, han ville tilgodese med Salaams besøg, ud fra udvalgte kriterier. Arrangementernes form, tid og sted Salaam valgte at vise film for mellemtrinelever. Filmen måtte kun tage max en time for at levne tid til oplæg og dialog. Arrangementet skulle alt i alt give eleverne indsigt i interkulturelle møder og processer og samtidigt give indblik i andre måder at leve på end en dansk middelklasse hverdag. Valget faldt derfor på doku-dramaet På flugt produceret af Manden med Cameraet. Filmen tager minutter og skildrer flygtninges liv på asylcentret Avnstrup. Det var en væsentlig pointe med filmvalget at Salaam kunne vise Roskildes elever en helt anden virkelighed end deres egen, som eksisterer lige rundt om hjørnet fra deres egen. (Læs mere om filmen på bilag ). Tilknyttet visninger var rapper og universitetsstuderende Ali Sufi og Azizi (se beskrivelse af Ali og, bilag ). Salaam præsterede i alt visninger, der fordelte sig som det fremgår af skemaet nedenfor: Dato Skole/ klasse Diverse Mandag.. Dåstrup forløb Ali Onsdag 6.. Trekroner/. årgang forløb Torsdag 7.. Absalons/ 6.b forløb Fredag 8.. Absalons/. årgang (ca. elever) forløb Ali Onsdag.. Hedegårdenes Skole forløb

2 Ali Tirsdag 9.. Jyllinge Skole forløb Mandag.. Lynghøjskolen forløb Onsdag d. 6.. Lynghøjskolen forløb Ali Sufi Logbog Lærerne er også meget begejstrede. De er især forbløffede over hvor opmærksomme og stille eleverne har været under hele arrangementet. Salaam stillede med en vært fra kontoret på fem af de seks udvalgte skoler for at kvalitetssikre arrangementerne, og for at se hvordan formen for forløbene virkede. Der blev skrevet logbog for hvert af disse besøg. Salaam-værten deltog hovedsageligt på Alis dage, da umiddelbart følte sig mere tryg ved at klare arrangementerne alene, end Ali gjorde. Ali kan godt lide at have en Salaam-vært at spille op ad og det fungerede også rigtigt fint på den måde! Da Ali er en meget velreflekteret rapper, optrådte han under alle sine besøg med et par af sine rap-numre. Dette var en merværdi der var meget kærkommen og som fungerede virkeligt godt. Den er dog ikke i logbogen, og nævnes derfor her. Herunder bringes logbogsoptegnelserne: Dåstrup skole. marts, ALI Vi ser filmen med skolens to sjette klasser, hvoraf den ene er kendt på skolen for at have nogle lidt kradse holdninger imod indvandrere og flygtninge. Klasses lærer er derfor spændt på eleverne reaktioner. Eleverne i begge de to klasser er imidlertid fuldt optaget af filmen og af Ali s historie. De deltager aktivt i dialogen. De er bl.a. meget optagede af hvad de hører om og ser i medierne og de spørger ind til sandhedsværdien af mediebillederne og til hvordan Ali oplever livet som flygtning i Danmark. De er ganske overraskede over hvad de lærer om livet på et asylcenter. Ali taler med eleverne om emner som: Forskellen på flygtninge og indvandrere, på hvordan man kan vælge at imødekomme andre, og om ønsket om at blive opfattet som alle andre selvom man kommer med en anden historie. Han taler om hvad der sker i Libyen netop nu og hvad det vil betyde hvis mennesker derfra kommer til Danmark som flygtninge mm. Da dialogen på et tidspunkt omhandler familiesituationen på et asylcenter og om hvor lidt plads man bor på som familie, siger en pige: Jeg ville slet ikke kunne bo sammen med hele min familie på den måde, jeg ville helt sikkert begynde at slå. Eleverne i klasserne er interesserede og velreflekterede. På Alis spørgsmål om hvad et traume er, lyder det opvakte svar: Et traume er dybe, psykologiske sår. Selv lærerne var imponerede! Trekroner skole 6. marts, SAMEER Både filmvisning og dialog foregår i skolens biograf. Efter filmen går med det samme i gang med at tale med den første klasse. De spørger og lytter interesserede, men synes alligevel lidt stille. Efter en pause kommer den anden klasse ind. De er meget spørgelystne, deltager aktivt i dialogen og er virkelig optaget af s historie. Efter de to forløb aftaler og Salaam-værten, at der fremover skal være pause mellem film og dialog. Der var tydelig forskel på de to klassers kræfter til at indgå i dialogen, og som vi taler med lærerne om, er det godt for eleverne at have en lille pause til at tænke over hvad de har set. Lærerne er virkeligt glade for de to forløb og vil meget gerne have at Salaam kommer igen en anden gang.

3 Absalons skole 8. marts, ALI Eleverne lytter opmærksomt og synes filmen er rigtig god, men de er knapt så aktive som de foregående klasser. Da vi går derfra er lærerne alligevel meget tilfredse og synes det er gået godt. De nævner at Ali s historie, og situationen i filmen, er meget langt fra elevernes hverdag. Dette har været med til at de var så forholdsmæssigt stille. Eleverne kommer fra et af de mest resurse-stærke områder i Roskilde midtby. Hedegårdenes skole. marts, ALI Det er den første skole vi er ude på, hvor mange af eleverne er af flerkulturel baggrund. Skolen har en modtagerklasse som har set filmen dagen inden. Læreren fortæller at filmen gjorde stærkt indtryk på eleverne i modtagerklassen, især dem der selv har boet på Avnstrup. Hun siger at filmen åbnede op for samtaler om ting, det kan være svært at sætte ord på. Eleverne i de to femte klasser deltager aktivt i dialogen, de har mange historier at dele om deres forskellige sprog og forældre - også drengen hvis far er fra Island. Især drengene fra klasserne synes at identificere sig med Ali og er interesseret i hans musik. Da samtalen falder på skolens modtagerklasse, nævner nogle af eleverne deres oplevelse af modtagerklassens elever, som de synes taler så mærkeligt og er sådan lidt anderledes. Det gør indtryk på dem, da de får at vide, at nogle af børnene i modtagerklassen kun har været i Danmark i tre år og at de også har boet på Avnstrup. Lærerne udtrykker stor glæde ved arrangementet, de ønsker at købe filmen så de kan vise den til fremtidige elever. Lynghøjskolen 6. april Vi kommer ind til to klasser på Lynghøjskolen, 6y og c. Eleverne kigger opmærksomt på os, mens vi introducerer os selv og filmen. Både lærer og elever synes rigtig godt om filmen. Efter filmen lægger Ali særlig vægt på at tale om de drømme og håb Younis, filmens hovedperson, har for fremtiden. Han taler om Younis ønske om at gå i dansk skole og få danske venner og om familiesituationen på et asylcenter. Han påpeger hvordan den danske dreng i filmen etablerer kontakt til Younis og hvilke valg der ligger i at skabe kontakt til andre mennesker. I alt dette drager Ali elevernes egne oplevelser, tanker og erfaringen ind til dialog, for eksempel kan eleverne genkende usikkerheden ved at skulle flytte skole og møde nye kammerater. Eleverne deltager aktivt. Mange af eleverne er overrasket over hvordan der ser ud på et asylcenter og at filmen er baseret på virkelige hændelser. En pige udtaler at hun slet ikke ville kunne holde ud at bo sammen med hele sin familie på et værelse vi ville bare skændes hele tiden især min lillesøster og mig. Det gør indtryk på dem at asylcenteret ligger i nærheden. Da eleverne går ud af klassen, giver de alle Ali hånden, takker og komplimentere hans oplæg, især drengene, du er for syg til at rappe siger en af dem. Lærerne er også meget begejstrede, de er især forbløffede over hvor opmærksomme og stille eleverne har været under hele arrangementet. Selv de, der plejer at larme og være ukoncentrerede, har været helt opslugte. Lærerne vil gerne vise filmen for andre på skolen og have Ali til at komme igen og lave workshops. Statistisk set lærere har meldt tilbage på de evalueringsskemaer, som Salaam uddelte. Skemaerne giver mulighed for en ret detaljeret undersøgelse af såvel filmoplevelse som oplevelse af den efterfølgende dialog. Fx bedes hver lærer sætte ring rundt om udsagn som de mener passer på filmoplevelsen og udsagn der passer på oplevelsen af oplæg og dialog. Der er derfor udsagn pr. evalueringskort hvilket forklarer de man-

4 ge ytringer, trods det noget lavere antal af tilbageleverede evalueringskort! På kortene kan de vælge imellem positive og negative udsagn. Lærerne i Roskilde har imidlertid ikke valgt at slå ring om nogen af de negative udsagn! De % positive tilbagemeldinger på såvel film som dialog fremgår af de runde figurer herunder: I graferne herunder fremgår de kvaliteter lærerne har ment at først filmen og siden dialog særligt har båret præg af. Filmen har især været oplevet som brugbar i undervisningen, interessant og har givet en vigtig læring. Mens oplæggene i særdeleshed klargjorde problemstillingerne, inddrog eleverne og fungerede bevidstgørende. Positive udsagn om filmen ( ud af udsagn i alt) Debatfremmende Den gik lige i hjertet Rørende Stor oplevelse Vigtigt supllement til undervisningen Informativ Underholdende Gode identifikationsmuligheder Vigtig læring Den vil vi huske Interessant Rigtig god pakke til klassetrinnet Brugbar Positiv Klargjorde problemstillinger Aktuel Inspirerende Gav nye vinkler Nuancerede temaerne Sjov Overbevisende Gensidigt integrationsfremmende Vil indgå i længere UV-forløb A-HA oplevelse Antal

5 Positive udsagn om dialogen ( ud af udsagn i alt) Opfølges i klassen Personlig God elevinddragelse Aktuel Klargjorde problemstillinger På bølgelængde med eleverne Brugbar Informativt Bevidstgørende Engageret Gav nye vinkler Veltilrettelagt Interessant God rollemodel Positiv Inspirerende Salig Nuancerede temaerne Virkelig god dialog AHA oplevelse Eleverne var meget aktive Gode identifikationsmuligheder Sjov Gensidigt integrationsfremmende Overbevisende Rørende Antal Konklusion Det har som nævnt været et forløb som Salaam fremover vil trække videre til kommuner, hvor ønsket om en samlet pakke til adskillige skoler, skulle findes. Det lykkedes os desværre ikke at skabe interesse i pressen, selvom vi sammen udsendte en pressemeddelelse. Tilgengæld synes skolerne at have udvist en nærmest udelt tilfredshed med arrangementerne, som det også fremgår af det statistiske materiale i rapporten. Afslutningsvis er der blot at sige tak for det fortrinlige samarbejde og melde at regnskabsaflæggelsen vil foreligge i juni, revideret af Salaams revisor i forbindelse med årsregnskabet for. De bedste hilnser Solveig Thorborg Leder af Salaam Film & Dialog og projektleder af Salaam Skole