Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv"

Transkript

1 Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv EN ANALYSE AF REGISTERDATA FRA SUNDHEDSPROFILEN

2 Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv en analyse af registerdata fra Sundhedsprofilen 2010 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Vibeke Koushede og Knud Juel. Emneord: Mental sundhed, trivsel, sundhedsmæssige konsekvenser, sociale konsekvenser. Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar 2017 Elektronisk ISBN:

3 Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Baggrund 8 3 Materiale og metode 14 4 Beskrivelse af populationen 18 5 Uddannelse 28 6 Civilstand 30 7 Beskæftigelse 32 8 Forældre 40 9 Kontakt til praktiserende læge Kontakter i hospitalsvæsenet Lægemidler Dødelighed Diskussion Referenceliste Bilagsfortegnelse JANUAR 2017 SIDE 2/87

4 9. JANUAR 2017 SIDE 3/87

5 Sammenfatning Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed i nationale og internationale sundhedsfaglige miljøer. Som et led i det igangværende arbejde med at forbedre vidensgrundlaget for mental sundhed har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed om at gennemføre en registerbaseret opfølgning af personer med henholdsvis dårlig, moderat og god mental sundhed. Undersøgelsen gennemføres med henblik på at belyse sammenhængen mellem mental sundhed og en række helbredsmæssige og sociale udfald. Mental sundhed er et bredt begreb, som inkluderer både positive aspekter som velbefindende og god psykosocial funktion og negative aspekter som psykisk mistrivsel. Der findes således også mange definitioner af mental sundhed. Denne rapport tager udgangspunkt i WHO s definition af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (WHO 2001). Definitionen rummer to hoveddimensioner en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. Oplevelsesdimensionen handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv, hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd. Funktionsdimensionen handler om, hvordan man fungerer i hverdagen, når man udsættes for belastninger, og hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF-12. SF-12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger. Der beregnes en samlet score for to generelle helbredskomponenter henholdsvis en fysisk helbredskomponent (Physical Component Summary PCS) og en mental helbredskomponent (Mental Component Summary MCS). Der scores i intervallet 0 til 100 med 100 som udtryk for den bedst tænkelige helbredsstatus. Personer med dårlig mental sundhed afgrænses til de 10 %, der scorer lavest på SF-12 s mentale helbredskomponent (MCS). Personer med god mental sundhed er afgrænset til de 65 %, der scorer højest på den mentale helbredskomponent. Gruppen med moderat mental sundhed udgøres af de resterende 25 %. Datamaterialet stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil Der ses en tydelig sammenhæng mellem mental sundhed og en række helbredsmæssige og sociale udfald. Generelt er der blandt mænd og kvinder med dårlig mental sundhed en større risiko for at opleve negative helbredsmæssige hændelser, som f.eks. somatiske indlæggelser og død, og en lavere risiko for at opleve positive sociale hændelser som f.eks. progression i uddannelse, komme i beskæftigelse, blive gift og blive forældre. Målingen af mental sundhed ligger i alle tilfælde tidsmæssigt før vi måler de helbredsmæssige og sociale udfald. Vi kan dog ikke udelukke, at helbredsmæssige og sociale forhold også kan have påvirket den mentale sundhed. 9. JANUAR 2017 SIDE 4/87

6 Uddannelse Blandt personer med dårlig mental sundhed er der generelt en mindre chance for progression i uddannelsesniveau fra grundskole til kort uddannelse sammenlignet med personer med god mental sundhed. Derudover er der blandt personer med dårlig mental sundhed generelt en mindre chance for progression i uddannelsesniveau fra kort uddannelse til mellemlang/lang videregående uddannelse sammenlignet med personer med god mental sundhed. Civilstand Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed og civilstand. Således er der blandt gifte personer med dårlig mental sundhed eller moderat mental sundhed en højere risiko for at blive alene (skilt/enke) sammenlignet med gifte personer med god mental sundhed. Endvidere ses, at der blandt ugifte med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed generelt er en mindre chance for at blive gift end blandt ugifte med god mental sundhed. Beskæftigelse Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed og beskæftigelse. Blandt personer i beskæftigelse med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed er der en højere risiko for at komme uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med personer i beskæftigelse med god mental sundhed. Sammenhængen ses også, når der justeres for uddannelsesniveau og langvarig sygdom. Desuden er der blandt personer der er arbejdsløse, på dagpenge eller på kontanthjælp med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed en mindre chance for at komme i arbejde eller i uddannelse i forhold til personer der er arbejdsløse, på dagpenge eller på kontanthjælp med god mental sundhed. Sammenhængen ses også når der justeres for uddannelse, langvarig sygdom, og rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet. Forældre Blandt personer med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed er der en mindre chance for at blive forældre sammenlignet med personer med god mental sundhed. Sammenhængen ses også når der justeres for uddannelse. Praktiserende læge Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed og kontakt til praktiserende læge. Således er der blandt personer med dårlig mental sundhed en øget risiko for kontakt til praktiserende læge i forhold til personer med god mental sundhed. Der ses samme mønster, når der justeres for uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkohol, men der sker en reduktion i risikoen i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. En væsentlig del af den øgede risiko kan således forklares ved en forskel mellem grupperne i forhold til uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet. Ser man på faktorerne en- 9. JANUAR 2017 SIDE 5/87

7 keltvis, er det især langvarig sygdom, der har betydning, og kan forklare en del af den øgede risiko. Efter justering ses der dog stadig en øget risiko for kontakt til praktiserende læge blandt personer med dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed. Hospitalsvæsenet Personer med dårlig mental sundhed og personer med moderat mental sundhed har en overrisiko for både indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg i forhold til personer med god mental sundhed. Dette gælder både somatiske og psykiatriske kontakter, men især overrisici for psykiatriske kontakter vejer tungt. Samme mønster ses, når der justeres for uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkohol, men der sker en reduktion i risikoen i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. Ser man på faktorerne enkeltvis, er det især langvarig sygdom samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, der har betydning, og kan forklare en del af den øgede risiko. Efter justering ses der dog stadig en stærk sammenhæng mellem den mentale sundhedstilstand og risikoen for kontakter i hospitalsvæsenet. Lægemidler Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed og brug af lægemidler. Således er der blandt personer med dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed en betydelig øget risiko for brug af antidepressiva og psykofarmaka og en let øget risiko for brug af andre former for medikamenter i forhold til personer med god mental sundhed. Der ses samme mønster, når der justeres for uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkohol. Ser man på faktorerne enkeltvis, er det især langvarig sygdom samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet der har betydning, og kan forklare en del af den øgede risiko. Efter justering ses der dog stadig en øget risiko for brug af lægemidler blandt personer med dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed. Dødelighed Blandt mænd i aldersgruppen år med dårlig mental sundhed ses der en højere risiko for død end blandt mænd med god mental sundhed. Blandt kvinder i aldersgruppen år er der kun få dødsfald, og forskellene er mindre tydelige. Dog ses samme tendens. I aldersgruppen år er der blandt personer med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed en højere dødelighed end blandt personer med god mental sundhed. Når der justeres for uddannelse, langvarig sygdom, rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet ses der samme mønster som i den ujusterede analyse, men der er sket en kraftig reduktion i overdødeligheden. Ser man på faktorerne enkeltvis, er det især langvarig sygdom samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, der kan forklare en del af overdødeligheden. Efter justering ses der dog stadig en øget risiko for død blandt personer med dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed. 9. JANUAR 2017 SIDE 6/87

8 9. JANUAR 2017 SIDE 7/87

9 1 Baggrund Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed i nationale og internationale sundhedsfaglige miljøer. I Danmark opfordres kommunerne eksempelvis til at arbejde med mental sundhed, blandt andet gennem Sundhedsstyrelsens rapport Forebyggelsespakke mental sundhed, der har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed og styrke den primære kommunale forebyggelsesindsats omkring mentale helbredsproblemer (Sundhedsstyrelsen 2012). Det øgede fokus hænger sammen med, at antallet af psykiske lidelser hen over en længere årrække har været støt stigende. Psykiske lidelser koster det danske samfund ca. 60 mia. kr. årligt og forventes i år 2020 at udgøre den største sygdomsbyrde på verdensplan (Whiteford HA 2013). Derudover er der en stigende politisk anerkendelse af og der er videnskabeligt evidens for, at mental sundhed har en afgørende betydning for helbred og sundhed på kort og lang sigt, for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed for vores evne til at bidrage på positiv vis til samfundet. 1.1 Undersøgelsens formål Som et led i det igangværende arbejde med at forbedre vidensgrundlaget for mental sundhed har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed om at foretage en registerbaseret opfølgning af personer med henholdsvis dårlig, moderat og god mental sundhed. Undersøgelsen gennemføres med henblik på at belyse sammenhængen mellem mental sundhed og en række helbredsmæssige og sociale udfald. Rapporten ligger i forlængelse af rapporten Mental sundhed blandt voksne danskere udarbejdet for Sundhedsstyrelsen (Christensen AI 2010). I rapporten blev der på baggrund af spørgsmålsbatteriet SF-12 udviklet en gruppering af befolkningen i tre grupper med henholdsvis dårlig, moderat og god mental sundhed. Rapporten beskrev efterfølgende fordelingen af mental sundhed i befolkningen med udgangspunkt i den udviklede inddeling. Arbejdet var baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Nærværende rapport er baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil Analyserne gennemføres alene for aldersgruppen år. 1.2 Definition af mental sundhed Mental sundhed er et bredt begreb, som inkluderer både positive aspekter som velbefindende og god psykosocial funktion og negative aspekter som psykisk mistrivsel. Der findes således også mange definitioner af mental sundhed. Denne rapport tager udgangspunkt i WHO s definition af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (WHO 2001). Definitionen rummer to hoveddimensioner en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. Oplevelsesdimensionen handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv, hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd. Funktionsdimensionen handler om, hvor- 9. JANUAR 2017 SIDE 8/87

10 dan man fungerer i hverdagen, når man udsættes for belastninger, og hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. Der hersker uenighed om, hvorvidt mental sundhed og psykisk sygdom hører til hver deres dimension. En forskningsgren taler for to dimensioner, det vil sige hvor det er muligt at have en psykisk sygdom og samtidig have god mental sundhed. En anden forskningsgren betragter mental sundhed og psykisk sygdom som hørende til en enkelt dimension, hvor hyppigt forekommende psykiske lidelser, eksempelvis angst og depression og god mental sundhed ligger i hver sin ende af samme spektrum. Inden for dette perspektiv ligger god mental sundhed i den ene ende af spekteret det man også kan kalde flourishing (at blomstre) og psykisk sygdom i den anden. Denne rapport tager udgangspunkt i sidstnævnte forskningsgren, der betragter mental sundhed og psykiske lidelser ud fra én dimension, da det er svært at forestille sig, at man kan have en depression og samtidig opleve at have det godt med sig selv og sit liv og fungere godt i sin dagligdag (Koushede V 2015). Som fysisk sundhed er også mental sundhed en kontinuerlig proces igennem livet. Man kan således opleve at bevæge sig frem og tilbage på spektret mellem god mental sundhed og psykisk sygdom og for eksempel både have perioder med god mental sundhed og perioder med mistrivsel, alt afhængigt af hvilke udfordringer man møder, og hvilke ressourcer man har til rådighed. I Danmark har vi desværre ingen oplysninger om, hvordan befolkningens mentale sundhed fordeler sig henover hele det mentale sundhedsspektrum, i og med fokus primært har været på psykiske lidelser og symptomer (Koushede V 2015). 1.3 Måling af mental sundhed Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I den tidligere gennemførte rapport Mental sundhed blandt voksne danskere udarbejdet for Sundhedsstyrelsen blev mental sundhed beskrevet med udgangspunkt i spørgsmålsbatteriet SF-12 (Christensen AI 2010). SF-12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger (se bilag 1) (Ware JE 1995, Ware JE 1996). Der beregnes en samlet score for to generelle helbredskomponenter henholdsvis en fysisk helbredskomponent (Physical Component Summary PCS) og en mental helbredskomponent (Mental Component Summary MCS). Alle spørgsmål indgår i beregningen af såvel det fysiske som det mentale helbredskomponentmål, men vægtningen af det enkelte spørgsmål er forskellig. Der scores i intervallet 0 til 100 med 100 som udtryk for den bedst tænkelige helbredsstatus. I den tidligere rapport blev alene den mentale helbredskomponent anvendt. I rapporten blev gruppen med dårlig mental sundhed afgrænset til de 10 % med den laveste score på SF-12 s mentale helbredskomponent (MCS). De 65 % af befolkningen, der scorer højest på den mentale helbredskomponent, udgør gruppen med god mental sundhed. Gruppen med moderat mental sundhed udgøres af de resterende 25 %. Nærværende rapport benytter samme definition og afgrænsning af mental sundhed. Der benyttes dog SF-12 version 2 frem for SF-12 version 1, som blev benyttet i den tidligere rapport. Begge versioner anvender de samme grundlæggende 12 spørgsmål til at måle den fysiske og mentale sundhedstilstand. 9. JANUAR 2017 SIDE 9/87

11 1.4 Hvordan måles betydningen af dårlig mental sundhed? Udviklingen af mental sundhed påvirkes af strukturelle, sociale, psykologiske og biologiske faktorer, hvoraf nogle er beskyttende faktorer, og andre er risikofaktorer. Både de beskyttende faktorer og risikofaktorerne kan inddeles i tre niveauer; individuelt, socialt og strukturelt niveau. Risikofaktorer på det individuelle niveau kan eksempelvis være lavt selvværd, manglende færdigheder til at håndtere stress og udfordringer. Eksempler på risikofaktorer på det sociale niveau kan eksempelvis være misbrug, vold og social eksklusion, mens eksempler på risikofaktorer på det strukturelle niveau er voldelige og kriminelle omgivelser; arbejdsløshed og manglende skolegang (Barry MM 2007, Sundhedsstyrelsen 2008). I figur gengives Barry og Jenkins model for determinanter for mental sundhed i oversigtsform. Figur Determinanter for mental sundhed. Barry og Jenkins model (2007) Beskyttende faktorer Risikofaktorer Individuelt niveau Positiv selvopfattelse Lavt selvværd Gode evner til at håndtere stress og udfordringer Følelse af socialt tilhørsforhold Gode kommunikationsevner God fysisk sundhed Dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer Dårlige familiære relationer Fysisk og psykisk aktivitetsbegrænsning (disability) Risikoadfærd Dårlig fysisk sundhed Socialt niveau Omsorgsfulde forældre/gode familiebånd Misbrug og vold Tilhørsforhold til omgivelser Støttende sociale relationer Deltagelse i fællesskaber Positive erfaringer med uddannelse Adskillelse og tab Social eksklusion Strukturelt niveau Sikre og trygge rammer Voldelige og kriminelle omgivelser Godt miljø og gode boligforhold Økonomisk sikkerhed Beskæftigelse Adgang til uddannelse Adgang til sociale støttefunktioner Fattigdom Arbejdsløshed Hjemløshed Manglende skolegang Social og kulturel diskrimination Manglende støttefunktioner 9. JANUAR 2017 SIDE 10/87

12 For alle udfald, der er inddraget i denne undersøgelse, på nær død, gælder, at de både kan påvirke den mentale sundhed positivt og negativt. For eksempel kan en indlæggelse være et resultat af dårlig mental sundhed, men en indlæggelse og fysisk sygdom kan også påvirke den mentale sundhed. Ligeledes kan manglende progression i uddannelsesforløb være et resultat af dårlig mental sundhed, men manglende progression i uddannelsesforløb kan også påvirke den mentale sundhed. For at kunne udtale sig om kausalitet, skal der kunne påvises sammenhæng mellem det pågældende udfald og den mentale sundhedstilstand. Påvisningen af sammenhænge kræver som minimum, at den tidsmæssige sammenhæng skal være fastslået. Kun såfremt ekspositionen, det vil sige den mentale sundhedstilstand, kommer før udfaldet, kan der være tale om kausale (årsagsforklarende) sammenhænge. Et andet kriterium for at kunne udtale sig om kausalitet er, at det ud fra et forebyggelsesmæssigt perspektiv skal være påvist, at risikoen for udfaldet formindskes, såfremt ekspositionen fjernes, det vil sige hvis den mentale sundhedstilstand forbedres skal risikoen for udfaldet formindskes. I nærværende undersøgelse kan det ikke udelukkes, at der kan være tilfælde af omvendt kausalitet, og undersøgelsen kan derfor ikke i alle tilfælde afklare, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Der ses ofte en ophobning af sygdom og risikofaktorer hos enkeltindivider og i bestemte grupper i befolkningen. Dette viser sig eksempelvis ved en ophobning af langvarig sygdom samt risikofaktorer som rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt hos enkeltindivider og i bestemte grupper i befolkningen. Når man undersøger sammenhængen mellem en eksposition som dårlig mental sundhed og helbredsrelateret, udfald er der derfor risiko for, at de sammenhænge, der findes, ikke alene skyldes den eksposition, man undersøger, men derimod en kombination af flere risikofaktorer relateret til sundhedsadfærd. Af denne grund justeres der ofte for de mest betydningsfulde og bedst dokumenterede faktorer med betydning for helbredsstatus og sygelighed for på den måde at opnå et mere retvisende billede af sammenhængen mellem ekspositionen og helbredsudfald. Den tidligere gennemførte rapport Mental sundhed blandt voksne danskere og tidligere studier viser, at uddannelsesniveau, langvarig sygdom, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt har betydning for mange helbredsudfald og er ulige fordelt mellem grupperne af personer med henholdsvis dårlig, moderat og god mental sundhed. På den baggrund kan man argumentere for, at man bør justere for disse indikatorer, således at udfaldet relateret til dårlig mental sundhed ikke påvirkes af den ulige fordeling. Når der justeres, fjernes den forskel mellem grupperne, der kan forklares ved den ulige fordeling af disse indikatorer personer med henholdsvis dårlig, moderat og god mental sundhed. Dette forudsætter, at man betragter mental sundhed som en selvstændig risikofaktor som rent kausalt er på linje med de øvrige risikofaktorer for udfaldet, for eksempel død. Samtidigt antages ikke noget om, hvorvidt for eksempel rygning forårsager dårlig mental sundhed eller omvendt. I dette tilfælde vil det være relevant at justere for disse indikatorer, da dette vil give et mere retvisende billede af sammenhængen mellem mental sundhed og dødelighed. Det kan dog også antages, at kausaliteten forekommer omvendt, hvor den mentale sundhedstilstand kan resultere i, at en person påtager sig en risikoadfærd, for eksempel at dårlig mental sundhed kan resultere i, at man starter med at ryge. Ud fra den betragtning er mental sundhed en underliggende determinant for disse risikofaktorer, og i så fald vil det ikke være korrekt at juste- 9. JANUAR 2017 SIDE 11/87

13 re, da man således vil fjerne en del af dødeligheden, der reelt kan tilskrives dårlig mental sundhed. Det er ikke muligt at fastslå, hvilken tilgang der er den mest korrekte, da der ikke er konsensus om, hvorvidt dårlig mental sundhed skal betragtes som en underliggende determinant for risikofaktorer, en risikofaktor i sig selv eller en blanding mellem disse to (Stewart-Brown S 1998). I konsekvens heraf vises resultater, der søger at belyse de forskellige antagelser om kausalitet. Det vil sige, at der i rapporten vises både ujusterede risikoestimater svarende til en antagelse om, at dårlig mental sundhed er den underliggende determinant, og justerede risikoestimater svarende til en antagelse om, at dårlig mental sundhed er en risikofaktor kausalt på linje med rygning, fysisk inaktivitet, for højt alkoholforbrug, overvægt, langvarig sygdom og uddannelse. 9. JANUAR 2017 SIDE 12/87

14 9. JANUAR 2017 SIDE 13/87

15 2 Materiale og metode I dette kapitel gennemgås undersøgelsens datamateriale. Kapitlet afsluttes med en læsevejledning til rapporten. 2.1 Materiale Datamaterialet stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, der er en spørgeskemaundersøgelse gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen er gennemført som en tværsnitsundersøgelse, der er nationalt, regionalt og kommunalt repræsentativ. Formålet med Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har været at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt unge og voksne i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer. Dataindsamlingen er baseret på et spørgeskema, som deltagerne havde mulighed for at besvare skriftligt eller elektronisk på internettet. Den samlede stikprøve udgjorde personer på 16 år eller derover og bosiddende i Danmark pr. 1. januar I alt besvarede personer spørgeskemaet, hvilket svarer til 59,5 % af de adspurgte. Nærværende rapport omfatter aldersgruppen år. Her var stikprøven på personer, hvoraf 58,6 % deltog. 2.2 Deltagelse I tabel er deltagelsen i aldersgruppen år opgjort efter køn og alder, civilstand, etnicitet og region. Svarprocenten er højere blandt kvinder (64,5 %) end blandt mænd (52,8 %). Både blandt mænd og kvinder ses den laveste svarprocent i aldersgruppen år. Det ses endvidere, at svarprocenten er lav blandt ugifte (49,4 %), blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (31,4 %), i Region Hovedstaden (51,9 %) og i Region Sjælland (53,4 %). 9. JANUAR 2017 SIDE 14/87

16 Tabel Svarprocent fordelt på køn og alder, civilstand, etnisk baggrund og region år. Svarprocent Antal inviterede Danmark 58, år 42, år 48, år 59, Alle mænd 52, år 57, år 62, år 68, Alle kvinder 64, Civilstand Gifte 65, Fraskilte 56, Enkestand 62, Ugifte 49, Etnicitet Dansk 61, Anden vestlig 39, Ikke-vestlig 31, Region Hovedstaden 51, Sjælland 53, Syddanmark 63, Midtjylland 64, Nordjylland 65, Statistisk analyse Alle analyser i rapporten gennemføres særskilt for mænd og kvinder, og hvor muligt opdelt på aldersgrupperne år, år samt år. Analyserne er hovedsageligt baseret på en Cox- regressionsmodel med alder som underliggende tid. Modellen estimerer en såkaldt hazard funktion, der viser risikoen eller chancen for, at en person vil opleve en given hændelse i et givent tidsinterval, givet at personen endnu ikke har oplevet hændelsen. Sammenligner man hazardfunktionen i to eller flere grupper, estimeres en hazard ratio. Hazard ratioen vil i denne rapport blive omtalt som relativ risiko. Denne model benyttes til at beregne den relative risiko, når vi ser på overgang fra én tilstand til en anden (for eksempel fra levende til død eller fra ugift til gift). For indlæggelser, ambulante kontakter, skadestuekontakter og kontakter til praktiserende læge, hvor der ofte er mere end en hændelse pr. person, analyseres ved en Poisson regressionsmodel med korrelerede observationer. Denne model estimerer en incidensrateratio, som i denne rapport omtales som relativ risiko. Den relativ risiko kan populært fortolkes som en forøgelse/formindskelse af en risiko eller chance. 9. JANUAR 2017 SIDE 15/87

17 Jf. diskussionen om kausalitet i afsnit 1.4, beregnes der i analyserne både ujusterede relative risici og hvis relevant relative risici, som er justeret for uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Når der justeres, elimineres den risikoforøgelse, der kan forklares af disse indikatorer. I disse tilfælde, præsenteres endvidere resultater, hvor der justeres for de nævnte indikatorer enkeltvis, således at det er muligt at se på, hvad justering for dem enkeltvist betyder. 2.4 Læsevejledning Rapporten består af 11 kapitler udover sammenfatningen. Kapitel 1 omhandler baggrunden for undersøgelsen, undersøgelsens formål, samt problematikker omkring måling af mental sundhed. Kapitel 2 er et metodekapitel, hvor der bliver redegjort for undersøgelsens datamateriale og de anvendte statistiske analyser. Kapitel 3 beskriver populationen i forhold til køn og alder, samt uddannelse, langvarig sygdom, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI. Kapitel 4-10 er resultatkapitler, som alle beskriver sammenhængen mellem mental sundhed og en række helbredsmæssige eller sociale forhold. Kapitel 4 handler om sammenhængen mellem mental sundhed og progression i uddannelsesforløb. I kapitel 5 handler om på mental sundhed og civilstand. I kapitel 6 beskrives sammenhængen mellem mental sundhed og beskæftigelse, og i kapitel 7 beskrives sammenhængen mellem mental sundhed og det at blive forældre. Kapitel 8 handler om sammenhængen mellem mental sundhed og kontakt til praktiserende læge, og kapitel 9 handler om sammenhængen mellem mental sundhed og kontakter i hospitalsvæsenet. I kapitel 10 beskrives sammenhængen mellem mental sundhed og dødelighed. Da det kan være svært at bevare overblikket over de mange tal, afsluttes hvert resultatkapitel med en opsummering. Rapporten afsluttes med kapitel 11, der rummer diskussion og perspektivering af de fundne resultater. Bilaget viser de spørgsmål, der indgår i SF-12. Alle tabeller i rapportens resultatkapitler er opbygget identisk, og resultater for mænd og kvinder præsenteres særskilt, og hvor muligt opdelt på hver af aldersgrupperne år, år samt år. Tabel er et eksempel på en tabelopbygning, og viser den relative risiko for død blandt mænd og kvinder med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed. I første søjle vises aldersgruppen, og anden søjle viser grupperne med henholdsvis god mental sundhed, moderat mental sundhed og dårlig mental sundhed. Dernæst følger tre kolonner, der indeholder de egentlige resultater. Den første viser antal tilfælde blandt mænd i løbet af opfølgningsperioden , i dette tilfælde antal dødsfald, i de enkelte gruppe af god, moderat og dårlig mental sundhed. Der ses eksempelvis, at der blandt mænd med dårlig mental sundhed i aldersgruppen år er 28 dødsfald i opfølgningsperioden. Den næste søjle indeholder den relative risiko (RR). Personer med god mental sundhed er valgt som referencegruppe, og den relative risiko står derfor som 1. med dårlig mental sundhed i aldersgruppen år har således en ujusteret relativ risiko på 4,57 for død sammenlignet med mænd med god mental sundhed i samme aldersgruppe. Den sidste søjle angiver 95% sikkerhedsgrænser, der angiver inden for hvilken sikkerhedsmargin, at den relative risiko befinder sig. I dette tilfælde befinder den relative risiko sig 9. JANUAR 2017 SIDE 16/87

18 inden for en sikkerhedsmargin på 2,34 til 8,89. De sidste tre søjler indeholder de tilsvarende resultater for kvinder. Tabel Relativ risiko (RR) for død blandt gruppen med henholdsvis dårlig og moderat mental sundhed fordelt efter køn og alder. Ujusteret Alder Mental sundhed Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser år God 47 1 ref 20 1 ref Moderat 25 1,14 (0,55-2,37) 22 1,88 (0,92-3,85) Dårlig 28 4,57 (2,34-8,89) 6 1,65 (0,60-4,50) år God ref ref Moderat 176 1,75 (1,46-2,08) 112 1,65 (1,33-2,04) Dårlig 132 3,75 (3,05-4,61) 100 3,19 (2,49-4,07) 9. JANUAR 2017 SIDE 17/87

19 3 Beskrivelse af populationen I nærværende rapport opgøres alle analyser køns- og aldersspecifikt. Dette kapitel beskriver derfor fordelingen af mental sundhed i forhold til køn og alder. Analyserne baseres på både ujusterede relative risici og relative risici, som er justeret for f.eks. uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet. Dette kapitel beskriver således også mental sundhed i forhold til disse indikatorer. 3.1 Køn og alder I forhold til den anvendte definition beskrevet i kapitel 1, er andelen med dårlig mental sundhed størst i aldersgrupperne år og år blandt både mænd og kvinder (tabel 3.1.1). Tilsvarendende er andelen med god mental sundhed størst i aldersgruppen år blandt både mænd og kvinder. Tabel Mental sundhed blandt voksne i Danmark (16-64 år). Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år 68,1 23,7 8, år 67,1 24,3 8, år 72,5 19,8 7, år 51,6 33,3 15, år 57,8 29,2 13, år 67,0 23,1 9, Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark. Tabel viser sammenhængen mellem mental sundhed og rygning. Det fremgår, at der blandt både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper er en større andel, der har dårlig mental sundhed, blandt smårygere og storrygere, end blandt personer, der aldrig har røget. 9. JANUAR 2017 SIDE 18/87

20 Tabel Mental sundhed i forhold til rygning. og kvinder. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Aldrig-ryger 71,9 21,7 6, Eksryger 62,9 27,8 9,4 612 Småryger 61,9 25,2 12,9 691 Storryger 53,4 32,1 14,6 602 I alt 68,1 23,7 8, år Aldrig-ryger 71,1 22,3 6, Eksryger 66,9 24,4 8, Småryger 58,6 29,3 12, Storryger 55,8 29,5 14, I alt 67,1 24,3 8, år Aldrig-ryger 77,3 17,5 5, Eksryger 73,2 19,8 7, Småryger 68,3 21,6 10, Storryger 62,4 23,8 13, I alt 72,5 19,8 7, år Aldrig-ryger 54,9 32,3 12, Eksryger 46,6 36,2 17,2 731 Småryger 41,4 36,7 21,9 834 Storryger 38,3 34,7 27,1 470 I alt 51,6 33,3 15, år Aldrig-ryger 61,3 27,7 11, Eksryger 57,6 30,4 12, Småryger 51,5 31,1 17, Storryger 43,0 33,4 23, I alt 57,8 29,2 13, år Aldrig-ryger 70,9 21,3 7, Eksryger 69,1 22,5 8, Småryger 61,7 26,2 12, Storryger 52,7 28,8 18, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 19/87

21 3.3 Alkohol Personer med et stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Et stort forbrug af alkohol kan endvidere medføre psykiske problemer, ulykker, vold og selvmord. Af tabel ses, at der blandt mænd og kvinder og i alle aldersgrupper er større andele, der har dårlig mental sundhed, blandt personer, der ikke har drukket alkohol, og blandt personer, der har overskredet Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse inden for den seneste uge, sammenholdt med personer, der drikker under højrisikogrænsen. Tabel Mental sundhed i forhold til alkoholforbrug. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Intet forbrug 65,3 23,9 10,9 466 Under højrisikogrænsen 69,7 22,6 7, Over højrisikogrænsen 63,8 27,0 9, I alt 68,1 23,7 8, år Intet forbrug 53,5 29,9 16,7 746 Under højrisikogrænsen 69,1 23,3 7, Over højrisikogrænsen 54,4 31,4 14, I alt 67,1 24,3 8, år Intet forbrug 54,8 27,3 17, Under højrisikogrænsen 75,4 18,8 5, Over højrisikogrænsen 64,5 21,8 13, I alt 72,5 19,8 7, år Intet forbrug 48,0 34,1 17,9 615 Under højrisikogrænsen 53,0 32,8 14, Over højrisikogrænsen 46,8 35,2 18, I alt 51,6 33,3 15, år Intet forbrug 48,8 30,5 20, Under højrisikogrænsen 59,5 28,9 11, Over højrisikogrænsen 47,8 33,2 19,0 751 I alt 57,8 29,2 13, år Intet forbrug 51,9 28,4 19, Under højrisikogrænsen 69,8 22,1 8, Over højrisikogrænsen 61,7 25,8 12, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 20/87

22 3.4 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for tidlig død og en lang række sygdomme. I denne rapport opgøres fysisk aktivitet i fritiden ved hjælp af selvrapporterede oplysninger fra et spørgeskema. Aktivitetsniveauer er defineret ud fra faste svarkategorier, der beskriver fire forskellige aktivitetsniveauer i fritiden. Spørgsmålet om fysisk aktivitet i fritiden omfatter her også havearbejde og fysisk aktivitet i forbindelse med transport til og fra arbejde. Spørgsmålet, der er anvendt, lyder: Hvis vi ser på det sidste år, hvad vil du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? med svarkategorierne: Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen (hård motion) Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen (moderat motion) Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) (lettere motion) Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse (stillesiddende). Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædikativt for dødelighed. I analyserne er de to øverste svarkategorier slået sammen. Blandt både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper stiger andelen, der har dårlig mental sundhed, med faldende fysisk aktivitetsniveau (tabel 3.4.1). 9. JANUAR 2017 SIDE 21/87

23 Tabel Mental sundhed i forhold til fysisk aktivitet. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Hård/moderat 72,2 21,6 6, Let 64,9 25,7 9, Stillesiddende 56,7 28,3 15,1 818 I alt 68,1 23,7 8, år Hård/moderat 72,9 21,3 5, Let 65,9 25,5 8, Stillesiddende 53,5 29,2 17, I alt 67,1 24,3 8, år Hård/moderat 79,6 16,1 4, Let 72,6 20,4 7, Stillesiddende 56,8 25,0 18, I alt 72,5 19,8 7, år Hård/moderat 58,7 30,3 11, Let 48,8 35,5 15, Stillesiddende 40,1 33,6 26,3 929 I alt 51,6 33,3 15, år Hård/moderat 65,8 25,6 8, Let 57,3 30,0 12, Stillesiddende 43,6 33,3 23, I alt 57,8 29,2 13, år Hård/moderat 75,2 19,4 5, Let 67,7 23,4 9, Stillesiddende 51,2 27,2 21, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 22/87

24 3.5 BMI Svær overvægt øger risikoen for tidlig død og en lang række sygdomme. Sammenhængen mellem dødelighed og body mass index (BMI) beskrives generelt ved en J- eller U-formet kurve. Således finder flere studier, at den laveste dødelighed er ved et BMI inden for intervallet kg/m 2, men dette varierer med alder, og det er generelt sundere at være en smule overvægtig som ældre. Forøgede helbredsrisici ses ligeledes blandt undervægtige (BMI<18,5). BMI beregnes som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet på højden målt i meter, kg/m2. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI: Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 BMI< 25,0 Moderat overvægt: 25,0 BMI< 30,0 Svær overvægt: BMI 30,0 Det fremgår af tabel 3.5.1, at andelen med dårlig mental sundhed er større blandt undervægtige, overvægtige og svært overvægtige sammenlignet med normalvægtige. 9. JANUAR 2017 SIDE 23/87

25 Tabel Mental sundhed i forhold til BMI. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Undervægt 64,4 26,9 8, Normalvægt 69,4 23,1 7, Moderat overvægt 67,9 22,7 9, Svær overvægt 67,7 22,5 9,8 345 I alt 68,1 23,7 8, år Undervægt 56,7 27,0 16,4 391 Normalvægt 67,9 24,5 7, Moderat overvægt 68,3 23,4 8, Svær overvægt 63,0 25,3 11, I alt 67,1 24,3 8, år Undervægt 55,2 24,7 20,1 366 Normalvægt 73,2 19,6 7, Moderat overvægt 74,0 19,0 7, Svær overvægt 68,8 21,6 9, I alt 72,5 19,8 7, år Undervægt 50,5 34,1 15, Normalvægt 53,3 33,4 13, Moderat overvægt 51,5 30,7 17, Svær overvægt 41,5 35,1 23,4 435 I alt 51,6 33,3 15, år Undervægt 58,6 28,8 12, Normalvægt 59,2 29,5 11, Moderat overvægt 56,7 29,4 13, Svær overvægt 53,6 28,3 18, I alt 57,8 29,2 13, år Undervægt 66,4 23,2 10, Normalvægt 69,1 22,5 8, Moderat overvægt 67,2 23,0 9, Svær overvægt 60,6 25,2 14, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 24/87

26 3.6 Langvarig sygdom Forekomsten af langvarig sygdom er et væsentligt element i beskrivelsen af sundhedstilstanden. Andelen af personer, der har én eller flere langvarige sygdomme, er belyst ved spørgsmålet: Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Med langvarig menes mindst 6 måneder. Der er muligt at svare Ja eller Nej. Det fremgår af tabel 3.6.1, at større andele blandt både mænd og kvinder med langvarig sygdom har dårlig mental sundhed sammenholdt med personer uden langvarig sygdom. Dette gælder i alle aldersgrupper. Tabel Mental sundhed i forhold til langvarig sygdom. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Ja 60,8 26,0 13, Nej 69,8 23,1 7, I alt 68,1 23,7 8, år Ja 56,7 27,8 15, Nej 70,4 23,2 6, I alt 67,1 24,3 8, år Ja 61,2 25,0 13, Nej 79,2 16,6 4, I alt 72,5 19,8 7, år Ja 46,5 31,3 22, Nej 52,9 33,8 13, I alt 51,6 33,3 15, år Ja 46,8 32,5 20, Nej 61,7 28,1 10, I alt 57,8 29,2 13, år Ja 55,3 28,1 16, Nej 74,5 20,0 5, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 25/87

27 3.7 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau er et udtryk for social position i samfundet. Det skyldes blandt andet, at uddannelse har indflydelse på muligheden for at få bestemte typer af jobs og dermed også på indkomstniveau og et givent niveau af materielle ressourcer. Samtidig kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at finde relevant information og tilegne sig viden. Gennem uddannelse tilegner den enkelte sig kompetencer, som har betydning for personens tilbøjelighed til at træffe hensigtsmæssige beslutninger, også i forbindelse med egen sundhed. I nærværende rapport er oplysninger om uddannelsesniveauet indhentet fra uddannelsesregistret. Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om befolkningens påbegyndte og afsluttede uddannelser per 1. november hvert år. Registret dækker perioden 1977 og frem. I denne rapport benyttes variablen for højest fuldførte uddannelse, som grupperes i tre uddannelseskategorier: Grundskole Kort uddannelse: Almen eller erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb samt kort videregående uddannelse Mellemlang/lang uddannelse: Mellemlang videregående uddannelse, bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse og forskeruddannelse Det fremgår af tabel 3.7.1, at andelen med dårlig mental sundhed overordnet er størst blandt personer med grundskole som højst fuldførte uddannelse. Dette gælder både blandt mænd og kvinder og i alle aldersgrupper med undtagelse af mænd, i aldersgruppen år. 9. JANUAR 2017 SIDE 26/87

28 Tabel Mental sundhed i forhold til uddannelsesniveau. Andel (%) fordelt efter køn og alder Mental sundhed God Moderat Dårlig Antal svarpersoner år Grundskole 67,5 23,8 8, Kort 69,0 23,6 7, Mellemlang/lang 69,0 21,1 10,0 105 I alt 68,1 23,7 8, år Grundskole 58,3 27,3 14, Kort 68,2 23,6 8, Mellemlang/lang 69,2 24,1 6, I alt 67,1 24,3 8, år Grundskole 68,1 21,9 10, Kort 73,5 19,3 7, Mellemlang/lang 74,0 19,1 6, I alt 72,5 19,8 7, år Grundskole 47,8 34,6 17, Kort 55,2 32,4 12, Mellemlang/lang 64,7 24,7 10,6 227 I alt 51,6 33,3 15, år Grundskole 45,1 33,3 21, Kort 57,9 28,9 13, Mellemlang/lang 61,0 28,5 10, I alt 57,8 29,2 13, år Grundskole 61,9 25,0 13, Kort 68,2 22,8 9, Mellemlang/lang 69,3 22,2 8, I alt 67,0 23,1 9, JANUAR 2017 SIDE 27/87

29 4 Uddannelse Der er en stigende anerkendelse af, at mental sundhed har afgørende betydning for vores helbred og sundhed på kort og lang sigt, for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed for vores evne til at bidrage positivt til samfundet (Kirkwood TB 2008, Lehtinen V 2005, WHO 2005). Efterhånden er der således konsensus om, at mental sundhed påvirker børns og unges indlæringsevne og dermed deres muligheder for at klare sig godt i skolen. Mulige mekanismer handler blandt andet om dårlig søvn, koncentrationsbesvær, manglende tro på egen formåen og fravær (Kirkwood TB 2008, Meilstrup C 2016, Due P 2014). Forskningen peger dog både på, at mental sundhed har betydning for indlæring, og på at indlæringsvanskeligheder kan påvirke mental sundhed negativt (Kirkwood TB 2008). Dette kapitel beskriver, om unge med dårlig mental sundhed eller moderat mental sundhed har en højere eller lavere risiko for at opleve progression i deres uddannelsesniveau sammenlignet med unge med god mental sundhed. Det vil sige, om unge med dårlig mental sundhed eller moderat mental sundhed i større eller mindre grad end unge med god mental sundhed går fra at have grundskole som højeste uddannelsesniveau til at have en kort uddannelse eller går fra at have en kort uddannelse til at have en mellemlang/lang videregående uddannelse i løbet af opfølgningsperioden Analyserne er baseret op uddannelsesregistret (Jensen VM 2011). Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om befolkningens påbegyndte og afsluttede uddannelser per 1. november hvert år. Registret dækker perioden fra 1977 og frem. I denne rapport benyttes variablen for højest fuldførte uddannelse, som grupperes i tre uddannelseskategorier: grundskole, kort uddannelse og mellemlang/lang videregående uddannelse. Analyserne gennemføres kun for unge i alderen år, da størstedelen i de ældre aldersgrupper er færdiguddannet og derfor ikke oplever yderligere progression i uddannelsesniveauet. 4.1 Overgang fra grundskole til kort uddannelse Det fremgår af tabel 4.1.1, at unge med dårlig mental sundhed har en mindre chance for progression i uddannelsesniveau fra grundskole til kort uddannelse sammenlignet med unge med god mental sundhed. Dette gælder både mænd og kvinder. Tabel Relativ risiko (RR) for progression i uddannelsesniveau fra grundskole til kort uddannelse blandt årige med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed fordelt efter køn. Ujusteret Mental sundhed Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser God ref ref Moderat 851 1,02 (0,93-1,11) ,05 (0,98-1,13) Dårlig 229 0,72 (0,62-0,85) 513 0,87 (0,79-0,96) 9. JANUAR 2017 SIDE 28/87

30 4.2 Overgang fra kort uddannelse til mellemlang/lang videregående uddannelse Det fremgår af tabel at blandt kvinder med dårlig mental sundhed er der en signifikant mindre chance for progression i uddannelsesniveau fra kort uddannelse til mellemlang/lang videregående uddannelse sammenlignet med kvinder med god mental sundhed. Der ses samme tendens blandt mænd. Tabel Relativ risiko (RR) for progression i uddannelsesniveau fra kort uddannelse til mellemlang/lang videregående uddannelse blandt årige med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed fordelt efter køn. Ujusteret Mental sundhed Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser God ref ref Moderat 316 1,14 (0,95-1,36) 599 0,98 (0,87-1,10) Dårlig 79 0,84 (0,61-1,17) 189 0,75 (0,62-0,90) 4.3 Opsummering Der ses en svag sammenhæng mellem mental sundhed og progression i uddannelsesniveau. Blandt både mænd og kvinder gælder, at blandt årige med dårlig mental sundhed er der en lavere risiko for progression i uddannelsesniveau fra grundskole til kort uddannelse sammenlignet med årige med god mental sundhed. Endvidere ses, at blandt kvinder med dårlig mental sundhed er der en lavere risiko for progression i uddannelsesniveau fra kort uddannelse til mellemlang/lang videregående uddannelse sammenlignet med kvinder med god mental sundhed. Samme tendens ses blandt mænd. 9. JANUAR 2017 SIDE 29/87

31 5 Civilstand Sociale relationer har afgørende betydning for mental sundhed. Studier viser, at gode sociale relationer er beskyttende i forhold til at udvikle mentale sundhedsproblemer, blandt andet fordi de øger chancerne for, at man kan få følelsesmæssig og praktisk støtte. Samtidig påvirker mental sundhed vores evner og muligheder for at indgå positivt i forskellige sociale sammenhænge, blandt andet fordi dårlig mental sundhed er associeret med adfærdsproblemer (Kirkwood TB 2008, Lehtinen V 2005, WHO 2005). Dette kapitel beskriver, hvorvidt gifte personer med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed har en højere eller lavere risiko for at blive alene (skilt eller enke) sammenlignet med personer med god mental sundhed. Endvidere belyses, om ugifte personer med dårlig mental sundhed eller moderat mental sundhed har en lavere risiko for at blive gift sammenlignet med personer med god mental sundhed. Analyserne er baseret på CPR-registeret, der indeholder oplysninger om personernes civilstand (Pedersen CB 2011). Hver person følges i CPR-registeret fra 2010 til og med 2014, og der ses på første gang, en person foretager en af de nævnte overgange. 5.1 Overgang fra gift til alene (skilt eller enke) Denne overgang belyses kun for aldersgrupperne år og år, da der er meget få overgange fra gift til alene i aldersgruppen år. Det fremgår af tabel 5.1.1, at der blandt gifte personer med dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed er en højere risiko for at blive alene sammenlignet med gifte personer med god mental sundhed. Dette gælder både blandt mænd og kvinder og i begge aldersgrupper. Tabel Relativ risiko (RR) for at blive alene (skilt eller enke) blandt gifte personer med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed fordelt efter køn og alder. Ujusteret RR 95% sikkerhedsgrænser RR 95% sikkerhedsgrænser Alder Mental sundhed Antal tilfælde Antal tilfælde år God ref ref Moderat 346 1,56 (1,36-1,78) 479 1,50 (1,35-1,67) Dårlig 137 2,15 (1,77-2,61) 262 2,25 (1,97-2,58) år God ref ref Moderat 247 1,71 (1,50-1,94) 319 1,60 (1,43-1,79) Dårlig 110 2,60 (2,16-3,12) 163 2,23 (1,91-2,59) 9. JANUAR 2017 SIDE 30/87

32 5.2 Overgang fra ugift til gift I tabel fremgår chancen for at blive gift blandt ugifte personer med henholdsvis dårlig og moderat mental sundhed sammenlignet med personer med god mental sundhed. Generelt ses, at der blandt ugifte med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed, er en mindre chance for at blive gift, end blandt ugifte med god mental sundhed. Tabel Relativ risiko (RR) for at blive gift blandt ugifte personer med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed fordelt efter køn og alder. Ujusteret RR Alder Mental sundhed Antal tilfælde 95% sikkerhedsgrænser Antal tilfælde RR 95% sikkerhedsgrænser år God ref ref Moderat 129 0,84 (0,67-1,06) 273 0,99 (0,86-1,15) Dårlig 50 0,76 (0,54-1,09) 117 0,77 (0,62-0,96) år God ref ref Moderat 542 0,68 (0,61-0,76) 623 0,87 (0,79-0,96) Dårlig 121 0,42 (0,35-0,52) 203 0,60 (0,52-0,70) år God ref 93 1 ref Moderat 42 0,68 (0,50-0,92) 36 0,77 (0,56-1,06) Dårlig 26 0,49 (0,31-0,80) 7 0,50 (0,30-0,83) 5.3 Opsummering Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed og civilstand. Således er der blandt gifte personer med dårlig mental sundhed eller moderat mental sundhed en betydelig højere risiko for at blive alene (skilt eller enke) sammenlignet med gifte personer med god mental sundhed. Endvidere ses, at der blandt ugifte med henholdsvis dårlig mental sundhed og moderat mental sundhed er en betydelig mindre chance for at blive gift end blandt ugifte med god mental sundhed. 9. JANUAR 2017 SIDE 31/87

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T: Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Ældres sundhed og trivsel

Ældres sundhed og trivsel Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af

Læs mere

Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre

Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre Statens Institut for Folkesundhed Ensomhed og svage sociale relationer blandt ældre Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Marie Skov Kristensen Kirstine Wodschow Anne Illemann Christensen Carina Skaarup

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofilen 2017 Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere