Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Alparkens Område, Lemvig Kommune

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Alparkens Område, Lemvig Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lemvig Kommune består af områderne: Thyborøn-, Harboøre-Klinkby-, Lemvig, Øst-, Syd- og Alparken. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes på tværs af kommunens områder, med kommunens special-afdelinger som rehabiliteringsteamet, sundhedsfremme- og forebyggelseskoordinator, visitationen, psykiatri- og handicapgruppen samt relevante samarbejdsparter inden for kommunens grænser. Uden for det kommunale regi samarbejdes der blandt andre med hospitalet, palliativt team, diabetes-, rheumatologisk-, lungemedicinsk-, stomi-, neorologisk-, hjertemedicinsk- og urologisk ambulatorium, geriatrisk team, gerontopsykiatrisk team, praktiserende fysioterapeuter og læger og speciallæger. Patient/borger kategorier I Alparkens område er der: 10 plejeboliger, 18 ældreboliger, 2 gæstestuer og dagcenter. I området er p.t borgere, der får hjælp fra hjemmesygeplejen. Der er flest ældre, der får hjælp fra hjemmesygeplejen, men ofte kan der være borgere i alle aldre, der har behovet. De hyppigst forekommende opgaver, der fordrer sygepleje, er mennesker med akutte og kroniske lidelser, neurologiske og reumatologiske sygdomme, sindslidelser og misbrugere. Centrale kliniske problemstillinger Mange borgere med kroniske lidelser og problemstillinger modtager hjælp fra hjemmesygeplejen. Her ud over er der mange forskellige opgaver i forbindelse med rehabilitering på mange niveauer. Der arbejdes med viden om folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin, så den studerende har mulighed for at identificere mulige sammenhænge. Sygeplejeopgaverne er både pædagogiske og instrumentelle. Endvidere arbejdes der med langsigtede mål med henblik at give borgerne indsigt i egen situation og muligheder for at mestre den aktuelle situation ud fra Sundhedsfremme- og forebyggelsestænkningen med Lemvig kommunes sundhedspolitik som baggrund. Side 1 af 5

2 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen i området er karakteriseret ved at være sygeplejefaglig områdeleder, daglig leder, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- & sundhedshjælpere og - assistenter, SOSU-hjælperelever, ergo-studerende og sygeplejestuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener De hyppigst forekommende opgaver, der fordrer sygepleje, er mennesker med akutte og kroniske lidelser, neurologiske og reumatologiske sygdomme, sindslidelser og misbrugere. Eksempler på forekommende kroniske lidelser: Diabetes KOL Apoplexia cerebri Artritis rheumatica Incompenseret morbus cordis Arteriosclerose Dissemineret sclerose Ulcus cruris Kroniske smerter Sygeplejefaglige opgaver Grundlæggende og kompleks sygepleje og omsorg til beboere i plejeboliger, borgere i ældreboliger og egne hjem. Der lægges vægt på viden om det sunde og raske menneske koblet med observationer med henblik på at identificere relevante sygeplejehandlinger. Der lægges meget vægt på borgernes egen livskvalitet og tilrettelæggelse af sygeplejen her ud fra for at opretholde så stor integritet for den enkelte borger som muligt. Desuden arbejdes der med sundhedsfremmende sigte og med forebyggelse af sygdom/komplikationer i forbindelse med erhvervet lidelse. Borgeren forsøges støttet i at mestre tilværelsen trods sygdom og handicaps. Der arbejdes med den koordinerede indsats med andre kommunale samarbejdsparter og parter inden for hospitalsvæsenet. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Opkvalificering af den skriftlige dokumentation. Formulering af kliniske retningslinier og standarder for sygepleje. Indsatsen over for mennesker med demens og deres pårørende. Beskrivelse af sygeplejekompetencer på forskellige niveauer. Side 2 af 5

3 Indsatsen over for mennesker med kroniske lidelser - og deres pårørende. Her tænkes specielt på sundhedsfremmeaspektet i form af mestringsstrategier rehabiliteringsopgaver Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Mesterlære i den direkte sygepleje. Samarbejdsbøger som dokumentationsredskab med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Kliniske retningslinier og standarder for sygepleje. Sygeplejefaglige konferencer internt i området samt med eksterne parter. Undervisning, brug af elementer fra kollegial supervision og fælles refleksionsrum. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De studerende får efter en kort introduktionsperiode til området og til kommunen mulighed for at følge borgere med kroniske lidelser. Hvis der i perioden er mulighed for det, følger den studerende med i ambulatoriebesøg, besøg hos egen læge, besøg af specialesygeplejerske o. lign. Desuden aflægges besøg hos kommunens sundhedskoordinator. Der tilrettelægges en startdrøftelse, hvor den studerende fremkommer med sine faglige og personlige forventninger og emnerne for perioden planlægges. Her ud over gennemføres ugentlige refleksionssamtaler med udgangspunkt i de målrettede læringssituationer og - forløb. Sidste uges refleksionssamtale udmøntes i opsamling fra perioden og den individuelle studieplan anvendes som dokumentation for den 4 uger lange erhvervede praksiserfaring. Læringsmiljø /Studiemiljø Studiet tilrettelægges ud fra den enkelte studerende behov og ønsker. Den studerende har adgang til IT, litteratur, studierum og lignende Den kliniske vejleder støtter den studerende til at få overblik over de studiemuligheder, der er i den kliniske praksis. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerendes periode i det kliniske felt foregår i et sygeplejefagligt miljø med fast tilknytning til uddannet klinisk vejleder. Dette foregår ved før-, under-, og efter vejledning i forhold til udførelse af sygeplejehandlinger. Side 3 af 5

4 Den studerende vejledes, gives anbefalinger for videre studier, og der aftales hvilken støtte og vejledning den studerende har behov for i arbejdet med sine kompetencer. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i området er uddannet klinisk vejleder, har 7 års erfaring i klinisk sygepleje i sekundær sektor og 17 år i primær sektor. Har Sundhedsfaglig Diplomuddannelse indenfor Sundhedsformidling og klinisk Uddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der stilles relevant litteratur til rådighed. Endvidere er klinisk vejleder behjælpelig med at henvise til relevant litteratur med udgangspunkt i praksissituationen. Aaron Antonovsky (2000): "Helbredets mysterium" Hans Reitzels Forlag side 33 46, side , side , side Kjeld Bruun-Jensen (1995): Sundhedspsykologi - kap. 1, 8, 9 og 11 Forlaget Pons Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund Margrethe Bondevik og Harald A. Nygaard (red.) (2007): Tværfaglig geriatri - en indføring. Kap. 3 og 11 - Gads Forlag Elisabeth Arborelius (1995): Hvorfor gør de ikke som vi siger. side Lemvig Kommunes værdigrundlag og ældrepolitik: Region Midtjylland og Center for Folkesundhed (2006): Folkeundersøgelsen Hvordan har du det?" Torben K. Jensen m.fl (2001): Sundhedsfremme i teori og praksis. Ringkøbing Amt. Munksgaard Danmark Supplerende litteratur afhængig af emneområde: Jannik Hilsted m.fl. (2008): Diabetes. Munksgaard Danmark Finn Gottrup og Tonny Karlsmark (2008): Sår - baggrund, diagnose og behandling. Munksgaard Danmark Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den fastlagte studieaktivitet består i, at der foretages en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, hvor udgangspunktet er en epidemiologisk undersøgelse, der er relevant for den gruppe/enkeltpersoner i hjemmeplejen, som den studerende har mulighed for at omgås. Formidlingen af risikovurderingen sker på områdets sygeplejemøde for tilstedeværende Side 4 af 5

5 sygeplejersker, ergoterapeut og andre studerende i løbet af de sidste 2 uger af perioden - eller som undervisningsseance i forhold til sosu-hjælper/ass.-gruppen. Hvor den studerende afslutter 6. modul skal der afholdes intern klinisk prøve, hvor den studerende har mulighed for at demonstrere sundhedsfremmende og forebyggende handlinger, der tager udgangspunkt i borgerens situation. Prøven aftales nærmere i samarbejde med klinisk sygeplejelærer. Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer ugentlig. Såfremt den studerende har mindre deltagelse, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, skal der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Else Sørensen Nærmeste overordnede leder: Tina Holmgaard Uddannelsesansvarlig: Else Sørensen Sundhedschef: Grete Bækgaard Thomsen Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 5 af 5