Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Transkript

1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen Sammendrag Der er for 2009 indsamlet data fra både brugere af AgroSoft og DLBR SvineIT og data er leveret af de lokale rådgivningscentre samt DLBR. Fordi der er nogle forskelle i beregningsmetoderne mellem AgroSoft og DLBR SvineIT er opgørelsesperioden i år rykket et kvartal således, at gennemsnittet i år bygger på data fra 1. juli 2008 til 30. juni Datagrundlaget er i år væsentligt større, end det har været i de seneste års opgørelser og troværdigheden er derfor større i år. Der indgår 619 sobesætninger med i alt årssøer, 576 smågrisebesætninger med i alt 7,3 millioner producerede smågrise og 721 slagtesvinebesætninger med i alt 4,5 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne havde gennemsnitligt fravænnet 27,2 grise pr. årsso, hvilket betyder, at fremgangen har været mellem 0,5 og 0,6 gris pr. år de seneste 7 år. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget svagt til 538 årssøer. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,96 FEsv pr. kg tilvækst, daglig tilvækst på 463 gram, samt en dødelighed på 2,6 %. Slagtesvinebesætningerne producerede grise årligt. Daglig tilvækst var 893 gram, foderudnyttelsen var 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Døde og kasserede grise udgjorde 4,3 %. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er årsresultater fra E-kontrollen på besætningsniveau. For at beregne gennemsnittet af nøgletallene for 2009 på baggrund af flest mulige besætninger, inddrages data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. Visse nøgletal udregnes forskelligt i disse programmer og afviger derfor en anelse fra hinanden. Derfor er opgørelsesmetoden ændret i forhold til tidligere år. Den største forskel på beregningsmetoderne mellem AgroSoft og DLBR SvineIT er perioden hvor spildfoderdage opgøres. Der vil for enhver periode være et antal spildfoderdage, som først erkendes i en senere periode, når SIDE 1

2 f.eks. en so løbes om. AgroSoft håndterer dette ved bagudrettet at tilrette antal spildfoderdage således, at antal spildfoderdage for foregående kvartal kan stige, når ny viden om søernes status opstår. DLBR SvineIT håndterer derimod problemet ved at flytte det ukendte antal spildfoderdage til perioden efter. Dette medfører, at bagudrettet tilretning af nøgletallene undgås, men betyder til gengæld at nogle spildfoderdage henføres til en forkert periode. For at minimere betydningen af denne forskel er tidspunktet for opgørelsesperioden flyttet 3 måneder, så det senest opgjorte kvartal for data stammende fra AgroSoft kan undlades. Opgørelsesperioden for landsgennemsnittet er således fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 for både AgroSoft og DLBR SvineIT. For slagtesvin indgår kun besætninger med en slagteprocent på 76,3 % (eller omregningsfaktor på 1,31). Besætninger hvor status afviger mere end 5 % er udeladt. I beregningen af producerede svin for smågrise- og slagtesvinebesætninger håndteres statusforskydningerne på forskellig vis. Indflydelsen af dette på beregningen af antallet af producerede svin er formentlig marginal, og da producerede svin udelukkende anvendes til at udtrykke produktionsomfanget på den enkelte besætning, er betydningen af små forskydninger kun lille. Inddragelsen af data fra AgroSoft medfører at enkelte nøgletal ikke er medtaget, fordi disse ikke opgøres i AgroSoft. Eksempelvis er bemærkninger for brysthindear fjernet fra opgørelsen. Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget en grundlæggende kontrol af hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. SIDE 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data. For alle opgørelser 1) Specielt for foderopgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % - FEsv+FEdr pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt 5-12 kg - Afgangsvægt kg - FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt kg - Slagtevægt >60 kg - FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % - 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene er beregnet som et simpelt gennemsnit mellem besætninger. De besætninger, hvor der foreligger flere kvartalssøjler indenfor perioden beregnes med et vægtet gennemsnit af disse kvartalssøjler. SIDE 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser i årene 2001 til Grise på 7 kg: Grise på 30 kg: 197 kr. pr. gris, +7,75 pr. kg over 7 kg, -9,75 pr kg under 7 kg 340 kr. pr. gris, ± 4,90 kr. pr. kg Slagtesvin: 9,44 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 59 % Slagtesvinefoder: Smågrisefoder: Diverse omkostninger: Staldudnyttelse: 1,18 kr. pr. FEsv 1,40 kr. pr. FEsv 20 kr. pr. gris 95 pct. Resultater og diskussion Udviklingen i nøgletal de seneste år Fremgangen har for de fleste nøgletal været stabil gennem de seneste 7 år. I 2008 var datagrundlaget for gennemsnittet væsentligt lavere end i 2009 og nøgletallene i 2008 var derfor usikkert bestemt [1]. Tabel 2, 3 og 4 viser de seneste 7 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. Flere nøgletal viser begrænset fremgang siden sidste år. Dette skyldes formentlig hovedsageligt at datagrundlaget er væsentligt større og det derfor ikke er de samme besætninger som sidste år. En anden årsag kan findes i at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, så der kun er tre kvartalers avlsfremgang siden sidste opgørelse. Tabel 2 viser produktionsresultaterne for sohold. Det kan ses at fravænnede grise pr. årsso er 27,2 stk. Sammenlignes der med opgørelsen fra 2007 ses det, at fremgangen har været stabil omkring 0,5 ekstra gris pr. år. Se i øvrigt figur 1 for en grafisk fremstilling af udviklingen. Andelen af 1. lægs søer er steget til 24,7 %, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at et relativt stort antal producenter sanerede i 2007 og De fleste øvrige nøgletal er tæt på niveauet for SIDE 4

5 Der er i alt 619 sobesætninger, som gennemsnitligt har 538 årssøer. Med andre ord er gennemsnittet baseret på ca årssøer. Døde og aflivede søer pr. årsso er opgjort til 11,9 % på baggrund af 223 besætninger. Foder til polte er opgjort til 123 FEsv pr. årsso på baggrund af 147 besætninger. Såfremt gennemsnittet var vægtet efter antal årssøer i hver besætning, ville gennemsnittet have været 27,6 fravænnede grise pr. årsso. Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer.jun-09 Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1.lægs kuld, pct. 24,7 23,6 22,3 22,3 22,3 21,6 21,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 14, ,6 13, ,7 12,4 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,1 12,1 11,7 11,4 11,2 10,9 10,7 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Døde indtil fravænning, pct. 13,9 13,8 14,3 14, ,7 13,6 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 15,3 14,8 15,7 15,5 15,6 15,7 16,1 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,6 5,1 6 5,9 5,9 5,9 5,9 Omløbere, pct. 6,9 6,4 7,6 7,6 7,6 7,8 8,2 Faringspct. 86,0 86, ,8 84,5 84,2 83,6 Frav. grise pr. årsso, stk. 27,2 27, , ,6 24,1 Kuld pr. årsso, stk. 2,24 2,25 2,23 2,24 2,24 2,25 2,25 SIDE 5

6 Tabel 3 viser, at der kun er sket meget små ændringer i gennemsnittet for smågriseproducenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Reference daglig tilvækst og reference foderudnyttelse er på næsten nøjagtigt samme niveau som året før. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads og pr. gris er næsten uændret fra året før. Dødeligheden er uændret omkring 2,6 %. Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise. Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,96 1,97 2,02 2,04 2,07 2,06 1,97 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,94 1,94 2 2,03 2,06 2,06 1,97 Døde, pct. 2,6 2,7 3,1 3,6 4,2 4,6 4,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,4 7,6 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Vægt pr. afgået gris, kg 31,7 32,8 31,7 31,4 31,1 30,3 30,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til april ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2] 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er tæt på uændret i forhold SIDE 6

7 til året før, hvorimod døde og kasserede er steget til 4,3 %. Både reference foderudnyttelsen og reference daglig tilvækst er forringet marginalt i forhold til året før, hvilket samlet set medfører, at både produktionsværdien pr. sti og pr. gris er faldet. Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin. Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,54 2,55 2,52 2,45 2,41 2,38 2,36 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,85 2,83 2,89 2,87 2,88 2,87 2,86 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,78 2,74 2,79 2,8 2,82 2,84 2,83 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 32,3 33,0 33,3 32,9 32,6 31,9 31,6 Gns. slagtevægt, kg 80,9 82,3 82,8 80,4 79,7 77,9 77,6 Tilvækst pr. prod. svin, kg 73,8 74,9 75,2 72,4 71,7 70,1 70,1 KLASSIFICERING Gns. kødpct., pct. 60,3 60,4 60,3 60,3 60,2 60,1 60 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, pct. 4,3 3,5 4,3 4,2 4,4 4,2 3,9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr., 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til april ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) SIDE 7

8 1) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2] 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. Figur 1 viser, at der samlet set er en jævn stigning i effektivitet for alle tre produktionsformer. På baggrund af det relativt lave antal besætninger for 2008 er disse tal fjernet fra figuren. Det er vigtigt at huske, at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, hvilket vil medføre en reduktion i den genetiske fremgang for alle tre produktionsformer det seneste år. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise, ligesom fremgangen for smågrisebesætninger også har været stabil siden For slagtesvin er der ligeledes fremgang, selvom det ser ud til at fremgangen har været mindre de seneste to år sammenlignet med tidligere. Figur 1. Indeks for effektivitetsfremgangen for søer, smågrise og slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætningerdescription Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau angives i tabel 5 nøgletal for sohold, sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. Det kan ses at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 %, ligesom foregående år, er omkring 5,5 grise pr. årsso. Ligesom foregående år har de dygtigste 25 % gennemsnitligt flere årssøer end de øvrige. SIDE 8

9 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO. Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, pct. 25,5 24,2 24,7 24,7 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,6 14,1 13,4 14,1 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,8 1,9 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,9 12,1 11,3 12,1 Diegivningstid, dage 29,7 30,9 32,4 31,0 Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,4 7,8 7,4 Døde indtil fravænning, pct. 11,9 13,9 16,0 13,9 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 11,9 14,5 20,2 15,3 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,3 5,6 5,9 5,6 Omløbere, pct. 5,1 6,4 9,7 6,9 Faringspct. 89,2 86,6 81,6 86,0 Frav. grise pr. årsso, stk. 29,8 27,3 24,3 27,2 Kuld pr. årsso, stk. 2,31 2,25 2,16 2,24 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads i forhold til de laveste 25 %. Denne forskel er lidt lavere end sidste år, hvilket tyder på en mindre spredning i resultaterne. Det er værd at bemærke, at der ikke er en klar positiv økonomisk effekt af at producere flere grise på besætningsniveau. SIDE 9

10 Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget) Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,80 1,94 2,14 1,96 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,77 1,92 2,13 1,94 Døde, pct. 2,1 2,5 3,1 2,6 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,4 7,4 7,5 7,4 Vægt pr. afgået gris, kg 32,6 31,5 31,3 31,7 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til 50% i midten, pct PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til 50% i midten, pct ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Det ser ud som om de største slagtesvinebesætninger har de bedste resultater, hvilket ikke var tilfældet sidste år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til de laveste 25 %, hvilket stemmer godt overens med tidligere år. SIDE 10

11 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget). Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,60 2,56 2,43 2,54 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,68 2,83 3,05 2,85 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,60 2,76 2,99 2,78 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 32,0 32,3 32,4 32,3 Gns. slagtevægt, kg 82,2 80,9 79,9 81,0 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,7 73,6 72,3 73,8 KLASSIFICERING Gns. kødpct., pct. 60,3 60,3 60,3 60,3 SUNDHEDSFORHOLD Døde, pct. 2,8 3,5 5,5 3,8 Kasserede, pct. 0,3 0,4 0,5 0,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til 50% i midten, pct PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til 50% i midten, pct ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. SIDE 11

12 For at vise hvad danske sobesætninger potentielt kan producere, er der i tabel 8 angivet Top 5 over de bedste besætninger, målt på fravænnede grise pr. årsso. Læg mærke til dødeligheden før fravænning for besætning 1, samt antal levendefødte for besætning 2. Det må konkluderes, at det er muligt at opnå 35 grise pr. årsso med det nuværende genetiske niveau. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra de 5 sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso Besætning Levendefødte pr. kuld, stk. 15,7 16,3 14,8 15,3 15,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 14,3 13,4 14,0 13,4 Døde grise indtil fravænning, % 6,9 12,2 9,5 8,7 13,2 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 35,2 32,5 32,3 32,2 32,1 Referencer [1] Vinther, J.; Ostersen, T.: (2009): P-rapporternes resultater oktober Notat nr Dansk Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.;Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af, AgriNord, Svinerådgivningen Bornholm, Centrovice, Landboforeningen Gefion, KHL svin, LandboNord Svinerådgivning, LandboSyd, LandboMidtØst Svin, LRØ, MidtSvin, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest samt DLBR. OPDATERET D VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Tlf: Fax: vsp-info@lf.dk SIDE 12

13 Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: SIDE 13