Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1"

Transkript

1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen Sammendrag Der er for 2009 indsamlet data fra både brugere af AgroSoft og DLBR SvineIT og data er leveret af de lokale rådgivningscentre samt DLBR. Fordi der er nogle forskelle i beregningsmetoderne mellem AgroSoft og DLBR SvineIT er opgørelsesperioden i år rykket et kvartal således, at gennemsnittet i år bygger på data fra 1. juli 2008 til 30. juni Datagrundlaget er i år væsentligt større, end det har været i de seneste års opgørelser og troværdigheden er derfor større i år. Der indgår 619 sobesætninger med i alt årssøer, 576 smågrisebesætninger med i alt 7,3 millioner producerede smågrise og 721 slagtesvinebesætninger med i alt 4,5 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne havde gennemsnitligt fravænnet 27,2 grise pr. årsso, hvilket betyder, at fremgangen har været mellem 0,5 og 0,6 gris pr. år de seneste 7 år. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget svagt til 538 årssøer. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,96 FEsv pr. kg tilvækst, daglig tilvækst på 463 gram, samt en dødelighed på 2,6 %. Slagtesvinebesætningerne producerede grise årligt. Daglig tilvækst var 893 gram, foderudnyttelsen var 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Døde og kasserede grise udgjorde 4,3 %. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er årsresultater fra E-kontrollen på besætningsniveau. For at beregne gennemsnittet af nøgletallene for 2009 på baggrund af flest mulige besætninger, inddrages data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. Visse nøgletal udregnes forskelligt i disse programmer og afviger derfor en anelse fra hinanden. Derfor er opgørelsesmetoden ændret i forhold til tidligere år. Den største forskel på beregningsmetoderne mellem AgroSoft og DLBR SvineIT er perioden hvor spildfoderdage opgøres. Der vil for enhver periode være et antal spildfoderdage, som først erkendes i en senere periode, når SIDE 1

2 f.eks. en so løbes om. AgroSoft håndterer dette ved bagudrettet at tilrette antal spildfoderdage således, at antal spildfoderdage for foregående kvartal kan stige, når ny viden om søernes status opstår. DLBR SvineIT håndterer derimod problemet ved at flytte det ukendte antal spildfoderdage til perioden efter. Dette medfører, at bagudrettet tilretning af nøgletallene undgås, men betyder til gengæld at nogle spildfoderdage henføres til en forkert periode. For at minimere betydningen af denne forskel er tidspunktet for opgørelsesperioden flyttet 3 måneder, så det senest opgjorte kvartal for data stammende fra AgroSoft kan undlades. Opgørelsesperioden for landsgennemsnittet er således fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 for både AgroSoft og DLBR SvineIT. For slagtesvin indgår kun besætninger med en slagteprocent på 76,3 % (eller omregningsfaktor på 1,31). Besætninger hvor status afviger mere end 5 % er udeladt. I beregningen af producerede svin for smågrise- og slagtesvinebesætninger håndteres statusforskydningerne på forskellig vis. Indflydelsen af dette på beregningen af antallet af producerede svin er formentlig marginal, og da producerede svin udelukkende anvendes til at udtrykke produktionsomfanget på den enkelte besætning, er betydningen af små forskydninger kun lille. Inddragelsen af data fra AgroSoft medfører at enkelte nøgletal ikke er medtaget, fordi disse ikke opgøres i AgroSoft. Eksempelvis er bemærkninger for brysthindear fjernet fra opgørelsen. Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget en grundlæggende kontrol af hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. SIDE 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data. For alle opgørelser 1) Specielt for foderopgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % - FEsv+FEdr pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt 5-12 kg - Afgangsvægt kg - FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % - Indgangsvægt kg - Slagtevægt >60 kg - FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % - 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene er beregnet som et simpelt gennemsnit mellem besætninger. De besætninger, hvor der foreligger flere kvartalssøjler indenfor perioden beregnes med et vægtet gennemsnit af disse kvartalssøjler. SIDE 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser i årene 2001 til Grise på 7 kg: Grise på 30 kg: 197 kr. pr. gris, +7,75 pr. kg over 7 kg, -9,75 pr kg under 7 kg 340 kr. pr. gris, ± 4,90 kr. pr. kg Slagtesvin: 9,44 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 59 % Slagtesvinefoder: Smågrisefoder: Diverse omkostninger: Staldudnyttelse: 1,18 kr. pr. FEsv 1,40 kr. pr. FEsv 20 kr. pr. gris 95 pct. Resultater og diskussion Udviklingen i nøgletal de seneste år Fremgangen har for de fleste nøgletal været stabil gennem de seneste 7 år. I 2008 var datagrundlaget for gennemsnittet væsentligt lavere end i 2009 og nøgletallene i 2008 var derfor usikkert bestemt [1]. Tabel 2, 3 og 4 viser de seneste 7 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. Flere nøgletal viser begrænset fremgang siden sidste år. Dette skyldes formentlig hovedsageligt at datagrundlaget er væsentligt større og det derfor ikke er de samme besætninger som sidste år. En anden årsag kan findes i at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, så der kun er tre kvartalers avlsfremgang siden sidste opgørelse. Tabel 2 viser produktionsresultaterne for sohold. Det kan ses at fravænnede grise pr. årsso er 27,2 stk. Sammenlignes der med opgørelsen fra 2007 ses det, at fremgangen har været stabil omkring 0,5 ekstra gris pr. år. Se i øvrigt figur 1 for en grafisk fremstilling af udviklingen. Andelen af 1. lægs søer er steget til 24,7 %, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at et relativt stort antal producenter sanerede i 2007 og De fleste øvrige nøgletal er tæt på niveauet for SIDE 4

5 Der er i alt 619 sobesætninger, som gennemsnitligt har 538 årssøer. Med andre ord er gennemsnittet baseret på ca årssøer. Døde og aflivede søer pr. årsso er opgjort til 11,9 % på baggrund af 223 besætninger. Foder til polte er opgjort til 123 FEsv pr. årsso på baggrund af 147 besætninger. Såfremt gennemsnittet var vægtet efter antal årssøer i hver besætning, ville gennemsnittet have været 27,6 fravænnede grise pr. årsso. Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer.jun-09 Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1.lægs kuld, pct. 24,7 23,6 22,3 22,3 22,3 21,6 21,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 14, ,6 13, ,7 12,4 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,1 12,1 11,7 11,4 11,2 10,9 10,7 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Døde indtil fravænning, pct. 13,9 13,8 14,3 14, ,7 13,6 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 15,3 14,8 15,7 15,5 15,6 15,7 16,1 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,6 5,1 6 5,9 5,9 5,9 5,9 Omløbere, pct. 6,9 6,4 7,6 7,6 7,6 7,8 8,2 Faringspct. 86,0 86, ,8 84,5 84,2 83,6 Frav. grise pr. årsso, stk. 27,2 27, , ,6 24,1 Kuld pr. årsso, stk. 2,24 2,25 2,23 2,24 2,24 2,25 2,25 SIDE 5

6 Tabel 3 viser, at der kun er sket meget små ændringer i gennemsnittet for smågriseproducenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Reference daglig tilvækst og reference foderudnyttelse er på næsten nøjagtigt samme niveau som året før. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads og pr. gris er næsten uændret fra året før. Dødeligheden er uændret omkring 2,6 %. Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise. Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,96 1,97 2,02 2,04 2,07 2,06 1,97 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,94 1,94 2 2,03 2,06 2,06 1,97 Døde, pct. 2,6 2,7 3,1 3,6 4,2 4,6 4,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,4 7,6 7,3 7,3 7,3 7,2 7,2 Vægt pr. afgået gris, kg 31,7 32,8 31,7 31,4 31,1 30,3 30,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til april ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2] 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er tæt på uændret i forhold SIDE 6

7 til året før, hvorimod døde og kasserede er steget til 4,3 %. Både reference foderudnyttelsen og reference daglig tilvækst er forringet marginalt i forhold til året før, hvilket samlet set medfører, at både produktionsværdien pr. sti og pr. gris er faldet. Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin. Periode jun-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 okt-02 jun-09 okt-08 okt-07 okt-06 okt-05 okt-04 okt-03 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,54 2,55 2,52 2,45 2,41 2,38 2,36 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,85 2,83 2,89 2,87 2,88 2,87 2,86 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,78 2,74 2,79 2,8 2,82 2,84 2,83 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 32,3 33,0 33,3 32,9 32,6 31,9 31,6 Gns. slagtevægt, kg 80,9 82,3 82,8 80,4 79,7 77,9 77,6 Tilvækst pr. prod. svin, kg 73,8 74,9 75,2 72,4 71,7 70,1 70,1 KLASSIFICERING Gns. kødpct., pct. 60,3 60,4 60,3 60,3 60,2 60,1 60 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, pct. 4,3 3,5 4,3 4,2 4,4 4,2 3,9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr., 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til april ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) SIDE 7

8 1) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2] 2) Produktionsværdierne er kun baseret på besætninger med foderopgørelser. Figur 1 viser, at der samlet set er en jævn stigning i effektivitet for alle tre produktionsformer. På baggrund af det relativt lave antal besætninger for 2008 er disse tal fjernet fra figuren. Det er vigtigt at huske, at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, hvilket vil medføre en reduktion i den genetiske fremgang for alle tre produktionsformer det seneste år. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise, ligesom fremgangen for smågrisebesætninger også har været stabil siden For slagtesvin er der ligeledes fremgang, selvom det ser ud til at fremgangen har været mindre de seneste to år sammenlignet med tidligere. Figur 1. Indeks for effektivitetsfremgangen for søer, smågrise og slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætningerdescription Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau angives i tabel 5 nøgletal for sohold, sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. Det kan ses at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 %, ligesom foregående år, er omkring 5,5 grise pr. årsso. Ligesom foregående år har de dygtigste 25 % gennemsnitligt flere årssøer end de øvrige. SIDE 8

9 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO. Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, pct. 25,5 24,2 24,7 24,7 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,6 14,1 13,4 14,1 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,8 1,9 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,9 12,1 11,3 12,1 Diegivningstid, dage 29,7 30,9 32,4 31,0 Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,4 7,8 7,4 Døde indtil fravænning, pct. 11,9 13,9 16,0 13,9 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 11,9 14,5 20,2 15,3 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,3 5,6 5,9 5,6 Omløbere, pct. 5,1 6,4 9,7 6,9 Faringspct. 89,2 86,6 81,6 86,0 Frav. grise pr. årsso, stk. 29,8 27,3 24,3 27,2 Kuld pr. årsso, stk. 2,31 2,25 2,16 2,24 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads i forhold til de laveste 25 %. Denne forskel er lidt lavere end sidste år, hvilket tyder på en mindre spredning i resultaterne. Det er værd at bemærke, at der ikke er en klar positiv økonomisk effekt af at producere flere grise på besætningsniveau. SIDE 9

10 Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget) Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,80 1,94 2,14 1,96 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,77 1,92 2,13 1,94 Døde, pct. 2,1 2,5 3,1 2,6 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,4 7,4 7,5 7,4 Vægt pr. afgået gris, kg 32,6 31,5 31,3 31,7 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til 50% i midten, pct PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til 50% i midten, pct ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Det ser ud som om de største slagtesvinebesætninger har de bedste resultater, hvilket ikke var tilfældet sidste år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til de laveste 25 %, hvilket stemmer godt overens med tidligere år. SIDE 10

11 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget). Periode højeste 50% i laveste jun-08 25% midten 25% jun-09 Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,60 2,56 2,43 2,54 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,68 2,83 3,05 2,85 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,60 2,76 2,99 2,78 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 32,0 32,3 32,4 32,3 Gns. slagtevægt, kg 82,2 80,9 79,9 81,0 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,7 73,6 72,3 73,8 KLASSIFICERING Gns. kødpct., pct. 60,3 60,3 60,3 60,3 SUNDHEDSFORHOLD Døde, pct. 2,8 3,5 5,5 3,8 Kasserede, pct. 0,3 0,4 0,5 0,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr PV-indeks i forhold til 50% i midten, pct PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til 50% i midten, pct ) Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. SIDE 11

12 For at vise hvad danske sobesætninger potentielt kan producere, er der i tabel 8 angivet Top 5 over de bedste besætninger, målt på fravænnede grise pr. årsso. Læg mærke til dødeligheden før fravænning for besætning 1, samt antal levendefødte for besætning 2. Det må konkluderes, at det er muligt at opnå 35 grise pr. årsso med det nuværende genetiske niveau. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra de 5 sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso Besætning Levendefødte pr. kuld, stk. 15,7 16,3 14,8 15,3 15,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 14,3 13,4 14,0 13,4 Døde grise indtil fravænning, % 6,9 12,2 9,5 8,7 13,2 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 35,2 32,5 32,3 32,2 32,1 Referencer [1] Vinther, J.; Ostersen, T.: (2009): P-rapporternes resultater oktober Notat nr Dansk Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.;Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af, AgriNord, Svinerådgivningen Bornholm, Centrovice, Landboforeningen Gefion, KHL svin, LandboNord Svinerådgivning, LandboSyd, LandboMidtØst Svin, LRØ, MidtSvin, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest samt DLBR. OPDATERET D VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Tlf: Fax: SIDE 12

13 Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: SIDE 13

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges. SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Støttet af: HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS NOTAT NR. 1635 I projektet Minus30 er der lavet en række kontroller for at opnå en høj datakvalitet. Dermed undgås utroværdige E-kontroller,

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere