Med noget i bagagen. - Relationen mellem jordemoderen og den fødende, der har været udsat for seksuelt overgreb

Transkript

1 Med noget i bagagen - Relationen mellem jordemoderen og den fødende, der har været udsat for seksuelt overgreb Temaeftermiddag Fødsler og Traumer Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Omfang? På verdensplan antages det, at mindst hver tredje kvinde i løbet af sit liv udsættes for vold, voldtægt eller på anden måde krænkes seksuelt (WHO 2010b) Svensk undersøgelse 8,1% af gravide (Stenson et al. 2002) Underrapportering - it is surrounded by a culture of silence and stigma (WHO 2010a og SST 2009) 1

2 Graviditet og fødsel Erindringer om tidligere overgreb reaktiveres (Brudal 2000 og SST 2009) Langvarige konsekvenser: fødselsangst, påvirket tilknytning til barnet, barnets senere udvikling. Jordemoderens udfordring ved mistanken manglende uddannelse og tid, frygt for at anstøde, magtesløshed, tvivl om ansvarsområde, tvivl om handlemulighed (Richens 2005). UK: 56% føler sig ikke kompetente. (Jackson & Fraser 2007) Metode Empiri Servicestyrelsens Rapport: At blive mor Misbrugte kvindes problemer og behov for hjælp (Frandsen 2008) Canadisk doktordisputats: The Childbearing Expericence og Women who are Childhood Sexual Abuse Survivors (Palmer 2004) Temaer Traumatisering i relationen Stigmatisering i relationen Kropsopfattelse og taktil kommunikation i relationen 2

3 Traumatisering i relationen Tillid og mistros betydning for relationen (Løgstrup) Jeg stoler ikke på nogensomhelst andre end mig selv. Jeg stoler heller ikke på kvinder. Jeg stoler virkelig ikke på nogen dybest set. Jeg kan mærke at det er sorgfyldt at have det sådan. (...) (Frandsen 2008, s. 45) Jdm fagligt perspektiv: Tillid er grundlæggende mellem mennesker på en fødestue, tillid er gensidigt mellem den fødende og jdm og mangel på tillid kan udvikles til mistro mellem den fødende og jdm. Traumatisering i relationen Traumatiserings indflydelse på relationen (Brodén) Angst/frygt, tab af kontrol, PTSD, flashbacks, dissociation Jdm faglige perspektiv: - I graviditeten: Svækkes de psykiske forsvarsmekanismer (evnen til at fortrænge) + store fysiske forandringer => den gravide mindes om tidligere seksuelle overgreb - I fødslen: Overgeb kan genopleves => en retraumatisering, der optager den fødendes opmærksomhed og energi 3

4 Traumatisering i relationen Tilknytningsteori (Bowlby 2000) Tilknytningsadfærd er instinktiv gråd, kalden, som fremkalder omsorg. Tydeligst hos børn. Hos voksne: Sorg, sygdom eller angst. Ængstelig tilknytningsadfærd Jdm faglige perspektiv: Tidl. seksuelt overgreb hos den fødende: = > mistro, dissociation, flashbacks, retraumatisering, ængstelig tilknytningsadfærd => forsøg på at bevare kontrollen, ikke vise smerter, ikke søge kontakt/hjælp hos jdm. = påvirket relation Stigmatisering i relationen Stigma = brændemærke Stigmatiserings betydning for relationen (Goffman 2009) Den sociale identitet: tilsyneladende og faktisk Stigma = En uoverensstemmelse mellem en tilsyneladende og en faktisk social identitet - Er den fødende den du tror hun er? Er jordemoderen? 4

5 Stigmatiseringen i relationen Jdm. Faglig perspektiv : - Håndtering af stigma i relationen på fødestuen den normale jordemoder overfor den stigmatiserede fødende - Er tidligere seksuelle overgreb kendte eller ukendte for jordemoderen? - Spændingshåndtering eller informationskontrol? - Stigmatisering som en tosidet social proces. - Den stigmatiserede jordemoder? Kropsopfattelse og taktil kommunikation i relationen Kropsopfattelse afhænger af forestillingsverden eller oplevelsesunivers. (Thornquist 2000) Kroppen er centrum for lagring af erfaring og erkendelse gennem sanserne. Vores kropsopfattelse påvirker vores kropslige kommunikation. Jdm.faglige perspektiv: - I jdms arbejde er kropslig kommunikation et centralt arbejdsredskab. - Jdms forestillingsverden vs. den fødendes. God kommunikation kræver forståelse for forskellighed. 5

6 Kropsopfattelse og taktil kommunikation i relationen Seksuelt overfald = berøring i asymmetrisk relation. (Forskel i magt, myndighed, kompetence.) Asymmetriske relationer - Forbryder/offer - Forælder/barn - Jordemoder/fødende Berøring som indgang til følelser Erindringer/følelser om seksuelle overgreb kan vækkes ved berøring i en ny asymmetrisk relation. Jdm faglige perspektiv: Jdms håndtering af det fysiske samvær og berøring spiller en central rolle i relationen med den fødende. Citater: Jeg fik en masse flashbacks, som jeg ikke vidste var flashbacks, men som jeg troede var fantasi på det pågældende tidspunkt. Jeg fik en masse fysiske reaktioner. Min krop huskede, så jeg begyndte at få sammentrækninger forneden. Dengang anede jeg ikke, hvad der skete med min krop. Jeg følte at noget styrede den igen. (Frandsen 2008, s. 21) It felt like I was being raped all over again... I was nothing... And everyone was standing around and cheering it on (Palmer 2004, s.173) 6

7 Litteraturliste Bowlby, J. 2000, At knytte og bryde nære bånd, 1. udgave, 2. oplag, Det lille Forlag, Frederiksberg (Bowlby 2000) Brodén, M, 2004, Graviditetens muligheder, Akademisk Forlag, København (Brodén 2004) Brudal, L.F., 2000, Psykiske reaksjoner, 2. oplag, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen (Brudal 2000) Frandsen, L.M. 2008, At blive mor misbrugte kvinders problemer og behov for hjælp, 1. udgave, 1. oplag, Servicestyrelsen, København (Frandsen 2008) Goffman, E. 2009, Stigma om afvigerens sociale identitet, 2. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg (Goffman 2009) Jackson, K.B. & Fraser, D A study exploring UK midwives knowledge and attitudes towards caring for woman who have been sexually abused, Midwifery, 2009, nr. 25, s (Jackson & Fraser 2007) Løgstrup, K.E. 1991, Den etiske fordring, 2. udgave, 4. oplag, Nordisk forlag A/S København (Løgstrup 1991) Litteraturliste - fortsat Palmer, B.C The Childbearing Experience of Women Who are Childhood Sexual Abuse Survivors, Canada: The University of British Columbia (Dokterdisputat) (Palmer 2004) Richens, Y. 2005, Challenges for Midwives, volume one, Quay Books Division, MA Healthcare Limited, Salisbury (Richens 2005) Stenson, K et al. 2002, Lifetime prevalence of sexual abuse in a Swedish pregnant population Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia, 2003, nr. 82, s ( Stenson et al. 2002) Sundhedsstyrelsen 2009, Anbefalinger for Svangreomsorgen 2009, 1. udgave, 1. oplag, Komitéen for Sundhedsoplysning, København (SST 2009) Tornquist, E Klinik kommunikation information. Hans Reitzels Forlag A/S, København 2000 (Thornquist 2000) World Health Organization 2004, WHO Suggests Guidelines For Child and Sexual Abuse Prevention and Management in Africa, WHO. (WHO 2010a) World Health Organization 2009, Violence against women, WHO. (WHO 2010b) 7