ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT"

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

2 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL SKE 16 OM AT KUNNE VÆRE I FRED OG HAVE SINE TING FOR SIG SELV 20 OM AT FÅ BESØG OG SELV TAGE PÅ BESØG 24 OM HUSREGLER OG OM AT OVERHOLDE DEM 28 OM DE PENGE, MAN FÅR FRA KOMMUNEN 32 OM AT GÅ I SKOLE 34 VIL DU HAVE HJÆLP ELLER VIDE MERE? ÅR OG FLERE RETTIGHEDER 36 HVEM KAN HJÆLPE MIG?

3 3 Når du ikke kan bo derhjemme DU HAR FÅET DETTE HÆFTE, fordi du skal bo eller måske allerede bor et andet sted end hos din mor og far. Det kan være svært at skulle bo et andet sted og undvære sin mor og far. Især hvis man ikke selv synes, det er en god idé. Men det er for din skyld, at kommunen har bestemt, at I skal bo hver for sig i hvert fald i et stykke tid. Meningen er, at du skal have det så godt som muligt. Når du ikke bor derhjemme, er det ikke kun din mor og far, der skal sørge for, at du har det godt. Det er også nogle andre voksne, fx din sagsbehandler, de voksne, der hvor du bor, eller din bisidder. Det er deres opgave at give dig den hjælp, du har brug for, og det, du har ret til. I den her folder kan du læse om alt det nye, der skal ske. Du kan læse om, hvor meget du kan se din familie, om din skole og en masse andet. Du kan også læse om, hvad de voksne kan hjælpe dig med, og hvad du har ret til. Det kan fx handle om, hvor mange lommepenge, du skal have, hvor du skal gå i skole, eller om de voksne kan bestemme, hvor meget du må bruge din mobiltelefon. Nogle børn bor i plejefamilier, andre bor på opholdssteder eller institutioner for børn. Her i folderen er der gode råd til jer alle sammen noget af det gælder for jer i plejefamilier, mens andre ting mest gælder for jer på opholdssteder eller på institutioner. Når du ved, hvad du har ret til, og hvad de voksne kan hjælpe dig med, er det også nemmere at tale med de voksne om, hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt, og hvordan reglerne skal være for dig. Alt det, der står i den her folder, kommer fra nogle love og regler, som Danmark har skrevet under på, at de vil følge. Reglerne står i noget, der hedder Børnekonventionen. Og den lov, som handler om din anbringelse, hedder Serviceloven.

4 4 Det, jeg helst vil have, er, at folk lytter til én, og jeg ønsker virkelig, at andre, der kommer på institution også bliver lyttet til. isabella

5 5 Hvad nu hvis... hvis du synes, der er nogle ting, som ikke er, som de skal være, skal de voksne prøve at hjælpe dig. tal med dem om, hvad du synes, der skal laves om. Hvis du ikke synes, du kan tale med din sagsbehandler eller andre voksne, kan du altid ringe til børnetelefonen eller logge på deres chat på børnetelefonens hjemmeside. det er gratis, og du behøver ikke sige, hvem du er. Børnetelefonen du kan også sms e dine spørgsmål. Børnechatten du kan også gå ind på her kan du finde lige præcis den hjælp, som du har brug for.

6 6 Om de voksne, der kan hjælpe dig

7 7 MARIE PÅ 9 ÅR er lige flyttet til en plejefamilie. De første par dage taler Marie med en masse voksne sagsbehandleren, plejeforældrene, bisidderen og familieplejekonsulenten. Hendes sagsbehandler siger, at hun skal tænke over, hvem der kan være hendes støtteperson, mens hun bor i plejefamilien. Og helt ærligt, så er Marie virkelig forvirret over alle de nye voksne. Hun ved, at de alle vil hjælpe hende, men hun er faktisk i tvivl om, hvem der kan hjælpe med hvad. MANGE AF DE VOKSNE, som skal hjælpe dig, arbejder i det, der hedder kommunen. De ved en masse om børn, og om hvordan det helst skal være for børn at vokse op. Det er dem, der skal sørge for, at alle børn i kommunen har det godt. Og det er dem, der har bestemt, at du ikke skal bo derhjemme. Her kan du læse om, hvad de forskellige voksne kan hjælpe dig med. Din sagsbehandler arbejder i kommunen. Det er ham eller hende, der sammen med dine forældre skal sørge for, at du har det godt, mens du er anbragt. Det er fx din sagsbehandler, der bestemmer, hvor meget du skal se dine forældre, hvor du skal gå i skole, og hvad der skal ske med dig, mens du ikke bor hjemme. Men din sagsbehandler skal altid spørge dig om, hvad du synes om tingene, inden kommunene beslutter noget. Nogle gange bliver det ikke sådan, som du synes, det skal være. Det kan fx være, fordi din sagsbehandler mener, at det, du gerne vil have, ikke er godt for dig. Men du skal altid spørges! Din sagsbehandler skal besøge dig mindst to gange om året og tale med dig om, hvordan du har det. Hvis du synes, at du ikke bliver spurgt nok, eller at din sagsbehandler ikke lytter ordentligt til, hvad du siger, så kan du sige det til ham eller hende eller en anden voksen. Det kan også være, at du bare synes, at

8 8 sagsbehandleren er alt for svær at få fat på. Eller at der går for lang tid mellem, at I taler sammen. Hvis det er for svært at tale med din sagsbehandler, kan du prøve at tale med en af de andre voksne om det så kan de hjælpe dig med at sige det til sagsbehandleren. Din bisidder er én, der kan tage med dig til møder - fx med din sagsbehandler. Det kan være rart at have en bisidder med, som kan hjælpe dig med at forstå og huske, hvad der bliver sagt på møderne. En bisidder kan være en, du kender fx en af dine lærere eller en pædagog, du kender godt. Men det kan også være en, du ikke har mødt før. Din sagsbehandler skal hjælpe dig med at finde en bisidder, men du kan også ringe til BørneTelefonen på tlf så kan de hjælpe dig med at finde en bisidder. Du kan ringe til BørneTelefonen på tlf , hvis du vil have hjælp til at få en bisidder. Din støtteperson er en voksen, du kan ringe til, hvis du er ked af det, har et spørgsmål eller bare vil snakke. Din støtteperson kan fx også være med dig til fødselsdage i familien eller arrangementer i skolen. Du har ret til at få en støtteperson, og din sagsbehandler skal hjælpe dig med at finde en, når du bliver anbragt. Det kan fx være en fra din familie, en god vens far eller mor eller en lærer, du godt kan lide. Din kontaktpædagog er en af de voksne, der hvor du bor, som i hverdagen er tættest på dig. Han eller hun skal følge med i, hvordan du har det. Det er som regel din kontaktpædagog, der hjælper med det praktiske i hverdagen, hvis din mor eller far ikke kan. Det kan fx være med hjælp til lommepenge, tøjpenge eller lægebesøg. Din kontaktpædagog er også den af de voksne, som har mest kontakt til dine forældre. Hvis du bor i en plejefamilie, har du ikke en kontaktpædagog så er det dine plejeforældre, der hjælper dig. Tilsynet kan enten være din sagsbehandler eller en anden fra kommunen. Mindst to gange om året skal tilsynet besøge dig og tale med dig om, hvordan du har det. Du har lov til at tale alene med tilsynet dvs. uden at fx din plejefamilie eller pædagogerne er med. Hvis du selv synes, det kunne være rart, at der er en anden med, er det i orden. Det kan fx være din støtteperson, din bisidder eller din kontaktpædagog. Men det skal være noget, du selv beslutter. Ingen voksne kan bestemme, at de skal være med.

9 BørneTelefonen * #

10 10 Jeg synes, næsten alle plejebørn skal have en psykolog at snakke med, for det har hjulpet mig rigtig meget. gertrud Der er også et andet tilsyn, som ikke er din sagsbehandler. De kommer fra den kommune, hvor dit opholdssted eller din institution ligger eller fra den kommune, der har godkendt din plejefamilie. Det kaldes for driftstilsynet, og de skal mindst en gang om året tjekke, at det sted, hvor du bor, fungerer godt og er egnet til at have børn boende. hvad er tavshedspligt? Mange af de ting, du taler med de voksne om, bliver skrevet ned, så de voksne bedre kan huske det. Fx hvis du fortæller din sagsbehandler, at du ikke kan lide at gå i skole, eller at du gerne vil se dine forældre noget mere. De voksne har tavshedspligt. Det betyder, at de kun må fortælle det, de ved om dig, til andre, der har ansvaret for at hjælpe dig fx dine forældre, dine plejeforældre eller pædagogerne, hvis du bor på et opholdssted eller en institution. Og kun, hvis det er vigtigt for dem. De må ikke sige noget om det til andre, fx andre børn i skolen eller dine kammeraters forældre. Hvis du gerne vil tale med en voksen om noget, som du ikke vil have, at andre skal vide, kan du bede ham eller hende om ikke at sige det videre. Hvis den voksne alligevel synes, at det er vigtigt at fortælle det videre, så kan I lave en aftale om, hvordan det bliver sagt og til hvem. Familieplejekonsulenten arbejder også i kommunen. Nogle steder hedder det en kurator. Han eller hun hjælper din plejefamilie med alt det praktiske i forhold til din hverdag. Familieplejekonsulenten tjekker også, at alt er, som det skal være hos jer, og at I har det godt sammen.

11 Næste gang du ser din sagsbehandler, din bisidder, din støtteperson, din tilsynsperson og din familieplejekonsulent, kan du lave en aftale med dem om, hvordan du får fat i dem. du kan skrive deres telefonnumre og adresser bag på dette hæfte. 11

12 12 Om at sige sin mening og få at vide, hvad der skal ske

13 13 KIM PÅ 8 ÅR skal flytte fra sin far og mor og hen til en plejefamilie. Inden han skal flytte, vil hans sagsbehandler gerne tale med ham om, hvordan han helst vil have det, når han flytter. Han skal blandt andet finde ud af, hvilke ting han gerne vil have med fra sit værelse derhjemme, hvem der skal have at vide, at Kim skal flytte, og hvor tit han kunne tænke sig at få besøg af sin mor og far. Men det er alt sammen virkelig svært for Kim at finde ud af for han vil allerhelst bare være derhjemme. Derfor beslutter Kim og sagsbehandleren, at Kim skal have sin fodboldtræner, Lars, som støtteperson. Ham kan Kim rigtig godt lide, og de har kendt hinanden, siden Kim var fem år. Lars vil gerne hjælpe Kim med at finde ud af, hvad han helst vil have, når han skal flytte. Og det er også Lars, der fortæller om det til Kims sagsbehandler. Det er Kim rigtig glad for. Din sagsbehandler skal lytte til dig Din sagsbehandler skal altid lytte til dig, inden der bliver besluttet noget, som handler om dig. Hvis det er for svært for dig at fortælle, hvad du synes, kan du ligesom Kim få en anden til at gøre det, fx din støtteperson eller din kontaktpædagog. Selvom din sagsbehandler lytter til dig, er det ikke sikkert, det bliver sådan, som du helst vil have det. Det kan være, at din sagsbehandler har en anden mening om, hvad der er bedst for dig. Hvis det ikke bliver, som du gerne vil have det, skal din sagsbehandler forklare dig hvorfor. Du har nemlig altid ret til at få at vide, hvorfor tingene er blevet besluttet, som de er. Må jeg få at vide, hvad de voksne skriver om mig? De fleste opholdssteder og institutioner har en dagbog, som de voksne skriver i. Det gør de, for at de andre voksne kan vide, hvordan jer, der bor der, har det. Hvis du gerne vil høre, hvad de skriver om dig, kan du bede den voksne om at få det læst højt. Hvis han eller hun ikke vil det, kan du tale med din kontaktpædagog eller sagsbehandler. Så må de beslutte, om de synes, du skal høre det. Når du fylder 12 år, har du ret til at se det, der står om dig.

14 14

15 De voksne skal altid tale med dig, inden der bliver besluttet noget, som handler om dig. Du har altid ret til en ordentlig forklaring på, hvorfor tingene er blevet besluttet, som de er. 15

16 Om at kunne være i fred og have sine ting for sig selv

17 17 PÅ EMMAS OPHOLDSSTED bor de i huse med andre børn på samme alder. Emma er rigtig glad for at bo der. Især fordi hendes storesøster Line, der er 15 år, bor i et af husene ved siden af. Line bor sammen med Sanne, der vist er lidt vild. Line har i hvert fald fortalt, at Sanne fester ret meget i weekenderne og drikker øl, selvom man ikke må drikke alkohol, der hvor de bor. En aften, hvor Emma er ovre i Lines hus og se film, kommer Sanne op at skændes med en af de voksne. Den voksne vil have Sanne til at aflevere nogle øl, som hun er sikker på, Sanne har på sit værelse. Men Sanne siger, at det ikke passer. Det ender med, at to af de voksne siger til Sanne, at de bliver nødt til at kigge på hendes værelse, fordi de ved, at hun gemmer øllene derinde. Sanne bliver virkelig sur og råber og skriger af de voksne. Men de voksne går stille og roligt ind på Sannes værelse og efter et par minutter, finder de en hel pose fuld af øl. Da Emma kommer over til sit eget hus, har de voksne i Lines hus fortalt de voksne i Emmas hus om det med Sanne. Derfor taler de voksne med hende om episode det, synes Emma, er meget rart, for hun blev lidt bange, da Sanne blev sur. DE VOKSNE har pligt til at passe godt på dig og de andre børn. Hvis du bor på et opholdssted eller en institution, må de voksne godt kigge værelserne igennem. Men de må kun gøre det, hvis de tror, der er noget på værelserne, som kan være farligt eller ikke er tilladt, der hvor du bor. Hvis de voksne kigger et værelse igennem, skal de først have bedt om de ting, de tror, der er. Og så skal det foregå på en stille og rolig måde med respekt for den, der bor der. Når de gennemsøger et værelse, har den, der bor der, ret til at være med. Og de voksne skal altid fortælle det til sagsbehandleren. Det skal de gøre ved at skrive en rapport til kommunen. Du har ret til at høre, hvad der bliver skrevet, og selv komme med din forklaring. De voksne må gerne tjekke dine lommer Hvis de voksne på dit opholdssted eller din institution har en rigtig god grund til at tro, at du har noget på dig, som du ikke må have fx ting, der kan være farlige for dig selv eller andre må de tjekke dine lommer. Det kaldes at blive kropsvisiteret. Men de må aldrig bede dig

18 18 om at tage andet af end dine sko og dit overtøj. Hvis du er en dreng, kan du bede om, at det er en mand, der tjekker dig, og hvis du er en pige, kan du bede om, at det er en kvinde, der tjekker dig. Dit værelse dine hemmeligheder Du har ret til at være alene og have ting for dig selv, der hvor du bor. Men de voksne kan godt bestemme, at du fx ikke må låse din dør. Du skal altid have en ordentlig forklaring på, hvorfor tingene er, som de er. Du kan altid tale med din sagsbehandler, dine forældre eller en anden voksen, hvis du synes, de voksne bestemmer for meget eller hvis du ikke synes, der er en god grund til det, de gør. Måden du ser ud på Nogle steder vil de voksne gerne bestemme, hvordan du ser ud fx hvad for noget tøj du har på. Måske synes de, at dit tøj siger noget om dig, som ikke passer til en på din alder. Sådan er det også for de fleste børn, der bor derhjemme. Her er forældrene også med til at vælge deres børns tøj. Det skal selvfølgelig være nogle rimelige ting, de voksne siger til dig. Det må fx ikke være sådan, at de prøver at ændre på den person, du er. Og jo ældre du er, jo mere bør du selv bestemme. Hvis du synes, de voksne vil bestemme nogle helt urimelige ting, kan du tale med din sagsbehandler eller en anden voksen om det. dine breve, mails, sms er og telefonsamtaler Nogle gange bliver det bestemt af kommunen, at de voksne, der hvor du bor, skal tjekke dine breve, mails, sms er eller telefonsamtaler. Det gør de, hvis de er bekymrede for dig, fx fordi de tror, der er nogen, som presser dig, eller prøver at få dig til at gøre noget, du ikke har lyst til. Det kan indimellem være svært at sige fra selv, og derfor prøver kommunen at hjælpe dig. Hvis du ikke vil have, at de voksne skal læse med, skal brevene, dine mails eller sms erne enten smides ud, slettes eller sendes tilbage til afsenderen, hvis det kan lade sig gøre. De breve, du får fra din sagsbehandler, må andre ikke læse, uden at du giver dem lov. Kontrol med breve, mails og sms er må kun ske i kortere perioder og du har ret til at få at vide, hvorfor de voksne vil kontrollere dem. Hvis du bor i en plejefamilie, må de voksne ikke tjekke din post, sms er og telefonsamtaler.

19 19 Alle har ret til at blive behandlet ordentligt Det står i loven, at de voksne ikke må være onde eller nedladende over for dig eller andre børn. Der er ingen voksne eller børn, der må slå dig, gøre grin med dig, true dig eller straffe dig. Hvis det sker, skal du sige det til din sagsbehandler eller til en anden voksen, du har tillid til. Hvis du bor i en plejefamilie, må de voksne ikke undersøge dit værelse eller dine lommer.

20 Om at få besøg og selv tage på besøg

21 21 MALIKA ER 11 ÅR, da hun skal flytte fra sin mor på Nørrebro i København til et opholdssted i Nordjylland. Kommunen synes, at hun skal flytte så langt væk, fordi hun er havnet i en gruppe på Nørrebro, hvor hun er rodet ud i noget kriminalitet. Derfor har hendes mor og far sammen med kommunen bestemt, at det er bedst for hende at komme langt væk fra København. En dag spørger Malika de voksne på opholdsstedet, om hun må besøge en god veninde fra København. De voksne siger, at de faktisk ikke helt ved det, så Malikas kontaktpædagog ringer til hendes sagsbehandler. Hun fortæller, at den veninde, som Malika vil besøge, er en, som kommunen har bestemt, at Malika ikke må se. Hun siger, at det er fordi, de er bange for, at hun vil prøve at overtale Malika til at blive i København og være med i gruppen igen. Det bliver Malika vildt sur over. Men da den første skuffelse har lagt sig, kan Malika godt se, at der måske kan være noget om det. Du kan stadig se din familie Og dine venner Som alle andre børn har du ret til at se dine venner og din familie. De voksne skal hjælpe dig så meget som muligt med at bevare kontakten til dem, også selvom det kan være svært, fx hvis de bor langt væk. Men kommunen kan også godt bestemme, at der er nogen, det ikke er godt for dig at se. Hvis kommunen gør det, skal du altid have at vide hvorfor. Og du kan altid tale med din sagsbehandler om beslutningen. Hvor tit må jeg besøge mine venner og familie? Da du blev anbragt, talte din sagsbehandler med dig om, hvor meget du gerne vil se din familie og dine venner. Derefter har kommunen besluttet, hvem du skal se og hvor meget. Alt det er blevet skrevet ind i din handleplan. Du har ret til at se dine forældre mindst en gang om måneden. Det er de voksne, der hvor du bor, som laver aftalerne med dig om, hvor tit du må have eller tage på besøg. Du kan altid tale med din kontaktpædagog eller sagsbehandler, hvis du ikke synes, at aftalerne er rimelige. Hvis du ikke har lyst til at se dine forældre Nogle gange kan det være meget svært at være sammen med sine

22 22 forældre. Hvis du synes det, skal du fortælle det til din kontaktpædagog, din bisidder eller din sagsbehandler. Det kan være, at det vil være rart for dig at have din kontaktpædagog eller måske din støtteperson med, når du ser dine forældre. Eller det kan være, at du i en periode slet ikke skal se dine forældre. Hvis du i en periode helst ikke vil se dem, skal du tale med din sagsbehandler om det så kan I sammen finde ud af, hvad der skal ske. De voksne, der hvor du bor, skal hjælpe dig med at se dine venner og din familie De voksne på anbringelsesstedet skal hjælpe dig, så du ligesom alle andre børn og unge kan gå til noget i din fritid, se dine venner og besøge din familie. Men der kan selvfølgelig godt være nogle grænser for, hvor meget de kan hente og bringe dig. Det er vigtigt, at de taler med dig om hvorfor, hvis de ikke kan køre dig. Og at du får lov til at forklare, hvad det betyder for dig at komme af sted. Hvis du synes, reglerne er helt urimelige, og du ikke kan tale med de voksne om det, kan du prøve at tale med din sagsbehandler. Kan jeg komme til at bo sammen med mine søskende? Hvis du har søskende, som også skal anbringes, skal kommunen undersøge, om I kan komme til at bo samme sted. Det kan være, at jeres sagsbehandler ikke synes, at det er godt for jer at bo sammen fx hvis I ikke har det godt sammen, eller kommunen mener, at I har en dårlig indflydelse på hinanden. Men det kan også være, at I har brug for forskellig slags hjælp, som ét sted ikke kan give jer. Hvis I ikke skal bo sammen, skal I kunne holde kontakten, fx ved at se hinanden og tale i telefon sammen. Det skal de voksne, der hvor du bor, hjælpe dig med. Du har altid krav på at få en forklaring, hvis I ikke skal bo sammen. Hvornår kan jeg komme hjem igen? Det står i din handleplan, hvilke mål der skal være opfyldt, for at du kan komme hjem og bo igen. Hvis dine forældre synes, at du skal flytte hjem igen, skal din sagsbehandler undersøge, om det vil være godt for dig i forhold til din handleplan. Og så skal han eller hun tale med dig om det. Hvis du skal flytte hjem igen, skal du have lidt tid til at vænne dig til tanken. Du kan altid sige til din sagsbehandler, at du ikke har lyst til at flytte hjem. Så må din sagsbehandler vurdere, hvad der er bedst for dig.

23 23 De sagsbehandlere, jeg har haft, de har været mega søde. SIMON Handleplan hvad er det? Handleplanen er en plan for, hvad der skal ske med dig, mens du er anbragt, fx hvor du skal bo, hvorfor du skal bo der, hvor længe du skal være anbragt, og hvilken hjælp du og din familie skal have. Det sted, du bor, skal lave planer for dit ophold, som skal være en hjælp for, at du kan nå dine mål. Din sagsbehandler skal hele tiden sørge for at ændre din handleplan, hvis det er nødvendigt.

24 Om husregler og om at overholde dem

25 25 FOR JONAS PÅ 11 ÅR bliver hverdagen pludselig en helt anden, da han kommer til at bo på et opholdssted. Derhjemme er han vant til, at han selv kan bestemme, hvornår han vil stå op, hvor meget computer han vil spille, og om han vil sms e med sine venner under aftensmaden. Det blander hans forældre sig ikke i. Men på opholdsstedet er det pludselig de voksne, der bestemmer den slags ting, og det, synes Jonas, er vildt irriterende. En dag, hvor de sidder og spiser, sms er Jonas med en af sine venner. Han gør det under bordet, for de voksne har sagt mange gange til ham, at telefonen ikke må være med under maden. Det står i øvrigt også i husreglerne. Men en af de voksne opdager, at Jonas sidder og sms er. Derfor tager han mobilen fra Jonas og siger, at han kan få den igen, når de har spist. Jonas bliver vred og skælder ud på de voksne. Bagefter taler Jonas med sin kontaktpædagog Anders om husreglerne. Anders siger, at de voksne ikke er ude på at genere ham. De prøver bare at hjælpe ham og de andre på opholdsstedet, så alle overholder reglerne. Husreglerne er skrevet ned i et lille hæfte, og de handler om, hvad man må og ikke må på Jonas opholdssted. De er skrevet sammen med de børn, der bor der. Her står der blandt andet noget om, at alle skal føle sig hjemme og godt tilpas, der hvor de bor. Derfor er der nødt til at være nogle regler for, hvordan man opfører sig. Det kan Jonas faktisk godt forstå. Og selvom han godt kunne tænke sig fx at spille computer hele dagen, kan han jo godt se, at det også er vigtigt at få lavet sine lektier og sådan nogle lidt mere kedelige ting. DET ER EN GOD IDÉ, at både børn og voksne er med til at lave husreglerne. Og det er en god idé, at I taler om dem indimellem, der hvor du bor, så alle kender dem. Konflikter om mobiltelefoner De voksne må godt tage din mobil fra dig, hvis de mener, det ikke er godt, at du har den. Fx hvis du flere gange har brudt husreglerne, eller fordi du ringer til nogen, du ikke har godt af at tale med. Hvis de voksne tager din mobil fra dig, skal de altid tænke på, at mobilen måske betyder rigtig meget for dig. Derfor skal de prøve at løse problemet på en anden måde end ved at tage din telefon. De voksne må ikke tage telefonen fra dig som straf for noget, du har gjort, som ikke har med din mobil at gøre.

26 26 Husregler i plejefamilier, på opholdssteder og institutioner er der regler for, hvordan man bor sammen. De kan fx handle om sengetider, om mobiltelefoner og computere eller om at se fjernsyn. De kan også handle om, hvornår man kan have besøg eller gå til noget i sin fritid. der står også tit noget om, hvordan man opfører sig over for hinanden; fx hvordan man kommer ind på hinandens værelser, eller hvordan man opfører sig i tvstuen. Husreglerne skal være med til at sikre, at alle børn har det godt og føler sig hjemme, der hvor i bor. Hvor længe må de voksne beholde min mobil? Hvis de voksne har din mobil om natten, eller mens I spiser, skal du have mobilen igen, når du vågner, eller når I er færdige med at spise. Hvis de tager den i længere tid ad gangen, skal det være noget, kommunen har besluttet. Det skal de have en god grund til, som du skal kende. Og så skal I lave en aftale om, hvornår du skal have mobilen igen. Magtanvendelse Hvis et barn, der bor på dit opholdssted eller din institution, bliver meget ked af det eller vred, kan han eller hun komme til at opføre sig så voldsomt, at de voksne bliver nødt til at holde fast i barnet, så ingen heller ikke barnet selv kommer til skade. Det kalder man en magtanvendelse. I plejefamilier må de voksne ikke bruge magt mod dig, med mindre de er bange for, at du gør dig selv eller andre fortræd. Må de voksne låse mig inde? Det er en alvorlig ting at låse folk inde, og hverken på almindelige institutioner og opholdssteder eller i plejefamilier må de voksne låse dig inde. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med den måde, jeg er blevet behandlet på? Hvis der er noget, du ikke synes er i orden, der hvor du bor, skal du tale med en voksen om det fx din sagsbehandler, dine forældre eller en anden, du godt kan lide. Hvis du vil klage til nogen helt uden for kommunen, kan du ringe til Ombudsmandens Børnekontor på tlf Her kan du få hjælp til at komme videre med din klage. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på tlf eller logge på børne- og ungechatten. Her er der voksne, som kan tale med dig og fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert.

27 27 Magtanvendelse Magtanvendelse er, når de voksne på dit anbringelsessted, bliver nødt til at gøre noget ved et barn, som barnet ikke vil have, fordi de mener, at barnet er til fare for sig selv eller andre. Det kan være at holde barnet fast eller flytte barnet fra et sted til et andet sted. Men det kan også være, hvis de voksne vil undersøge barnets værelse, selv om barnet ikke vil have det. I plejefamilier må man ikke bruge magtanvendelser. Rapport om magtanvendelse Hvis de voksne bruger magt fx holder dig fast eller undersøger dit værelse skal de altid skrive om det til kommunen. Du har ret til at få at vide, hvad de skriver, og du har også ret til at skrive eller fortælle, hvordan du selv oplevede magtanvendelsen. Det kan fx være, at du ikke er enig med de voksne i det, de har skrevet. Det, du fortæller eller skriver, skal altid med i rapporten, så kommunen kan se, hvad du mener om sagen. Hvis det ikke kommer med, kan du sige det til din sagsbehandler eller en anden voksen.

28 Om de penge, man får fra kommunen

29 29 FOR ALEJNA PÅ 9 ÅR er en af de gode ting ved at være flyttet i en plejefamilie, at hun får lommepenge. Det er hun ikke vant til hjemmefra. Og samtidig er der altid nogen, der hjælper hende med at købe gaver, når hendes søskende har fødselsdag, eller nyt tøj, hvis hun har brug for det. Før gik hun mest i det tøj, de fik fra nogen af deres venner, eller det hendes søskende havde brugt. Hendes plejefar, Stig, har forklaret hende, at kommunen sørger for, at hun får penge til det, hun skal bruge. Og sammen med ham har hun besluttet, at lommepengene skal spares op, så hun kan købe en lidt større ting til sig selv en gang imellem. Stig siger også, at kommunen giver dem penge til tøj til hende. I stedet for at hun selv skal gemme dem, sørger Stig og Hanne for at gemme dem, og så fortæller de hende, hvor mange penge, der er, når hun vil købe nyt tøj. Den aftale, synes Alejna, er rigtigt god. Kommunen skal sørge for, at du får lommepenge og tøjpenge. Du har ret til forskellige beløb, alt efter hvor gammel du er. I boksen på side 31 kan du se, hvad det bliver anbefalet, at du skal have i Hvis du får mindre, kan du tale med din sagsbehandler om det. Kommunen skal betale for, at du kan gå til noget i din fritid Hvis du gerne vil gå til noget i din fritid, fx fodbold, badminton eller ridning, skal kommunen betale for det, hvis det ikke er alt for dyrt. Få hjælp til at styre dine penge De voksne, der hvor du bor, kan hjælpe dig med at styre dine penge. Fx kan de hjælpe dig med at spare lidt op af dine tøjpenge, så der er råd til en vinterjakke, når vinteren kommer, eller et par nye sko. Om at hjælpe til med det huslige Mange steder er der regler om, at man skal hjælpe til i huset med at gøre rent, lave mad osv. Men hvis du synes, du skal lave mere, end det er rimeligt og de voksne, der hvor du bor, ikke vil ændre på det så kan du tale med din sagsbehandler, din støtteperson eller din bisidder.

30 30 Jeg synes, vi godt kunne få lidt mere i lommepenge. daniel

31 31 Lommepenge om ugen (2013) 28 Tøjpenge om ugen (2013) 3-10 år 28 kr år 59 kr år 119 kr. 16 år og ældre 240 kr år 102 kr år 119 kr år 139 kr. 16 år og ældre 153 kr.

32 Om at gå i skole

33 33 EFTER AT SIMONE PÅ 9 ÅR er flyttet i plejefamilie, skal hun hver dag køre langt i taxa for at komme i skole. Hun er rigtig glad for at gå i skolen, men hendes plejefamilie synes, at Simone bruger alt for lang tid på at køre frem og tilbage hver dag. Og det er også lidt besværligt, hvis Simone vil lege med nogen fra klassen efter skole. Derfor vil hendes plejeforældre og hendes sagsbehandler gerne have, at Simone efter sommerferien starter i en skole, der ligger tættere på hendes plejefamilie. Simone vil bare meget hellere gå på den gamle skole. Det fortæller hun sin sagsbehandler og sine plejeforældre. De kan godt forstå, at det er svært for Simone at tænke på at skifte skole og de vil heller ikke tvinge hende. Men de siger til hende, at det hele vil blive lidt nemmere, hvis hun går i skole, der hvor hun bor. Så kan hun også starte til ridning på den lokale rideskole, som ligger lige ved siden af den nye skole. Mange af pigerne på den nye skole går til ridning dér, så de voksne er ret sikre på, at hun hurtigt vil få nye venner. Og hendes plejeforældre lover, at de vil hjælpe Simone med at holde kontakten til veninderne på den gamle skole. Alle børn skal gå i skole I Danmark skal alle børn gå i skole i ni år. Men man behøver ikke at gå i en almindelig skole, og man kan få undervisning på mange måder. Derfor skal du fortælle din sagsbehandler og de andre voksne omkring dig, hvordan du har det med din skole, og om du hellere vil gå på en anden. Så er der større chance for, at du kommer i en skole, der passer godt til dig. Man kan gå i skole, der hvor man bor Nogle opholdssteder og institutioner har deres egne skoler. Så kommer man til at gå i skole med dem, man bor sammen med. Her er der ikke så mange elever i klasserne, så lærerne har god tid til dig og dine klassekammerater.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014

VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014 VELKOMMEN TIL LEARNING CAMP 2014 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Learning Camp i uge 27 + 28 2014. Glæd dig! Det har været utroligt dejligt

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008.

8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008. 8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008. 1. EXT. SKOLEGÅRDEN. DAG/FRIKVARTER Maria(14), Anna(14) går hånd i hånd hen ad skolegården, og snakker om lækre drenge. De ser den super

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Dette lille hæfte er til dig, der har svært ved at læse og skrive. www.mobillaesning.dk Det giver inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan hjælpe dig med

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere