NOGET TYDER PÅ VISION FOR LANDDISTRIKTER 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOGET TYDER PÅ VISION FOR LANDDISTRIKTER 2030"

Transkript

1 NOGET TYDER PÅ VISION FOR LANDDISTRIKTER 2030

2 2-76 Vision 2030

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Ministerens forord 4 Visionsgruppens indledning 6 Visionen for landdistrikterne FÆLLESSKAB 12 DIGITALISERING 24 LAND og BY 34 STEDETS BETYDNING 44 Visionsgruppens medlemmer 66 Her var visionsgruppen 72 Vision

4 MINISTERENS FORORD Jeg nedsatte i marts 2012 visionsgruppen for landdistrikter Det gjorde jeg for at få et nyt positiv fokus og en konstruktiv debat om udviklingen af vores landdistrikter. Det er lykkedes til fulde, synes jeg. Visionsgruppens arbejde har både skabt synlighed og en anderledes debat om fremtiden i landdistrikterne. De har gjort debatten bred og folkelig. De har vist hinanden og os andre, at der faktisk allerede findes et godt liv mange steder på landet. Sidst men ikke mindst har gruppens medlemmer vist, at de tror på fremtiden på landet. Dét var netop et af de fremmeste formål med visionsgruppens arbejde. Folk flytter til byerne i et betydeligt omfang. Det vil jeg ikke fornægte. Men på trods af det, skal der fortsat være liv og mulighed for udvikling på landet. Og i dag er der faktisk et godt hverdagsliv, et godt erhvervsliv og et godt udendørsliv rigtig mange steder. Så muligheden for et godt liv er til stede på landet, og der er mange mennesker, som vil være med til at gøre det endnu bedre. Men i fremtiden kan vi ikke klare os alene med de nuværende ildsjæle på landet. Hvis vores landdistrikter fortsat skal være attraktive og have betydning for landets samlede udvikling, har vi også brug for nye kræfter og for at understøtte en positiv udvikling. Vi har alle et medansvar for at synliggøre de nuværende potentialer, hvis det gode liv på landet skal 4-76 Vision 2030

5 fortsætte og landdistrikterne udvikles til det endnu bedre. Negativ debat forstærker tendensen til fraflytning, og det afholder nye friske kræfter fra at bosætte sig i landområderne. Derfor har jeg været glad for se, at medierne har fulgt visionsgruppens arbejde gennem artikler, radio- og tv-indslag. Her har gruppens medlemmer kunnet komme til orde med hver deres personlige indgangsvinkel og har haft gode muligheder for at kommentere og diskutere landdistrikternes fremtidige udvikling. Hermed er den første del af visionsgruppens mission om at skabe en samfundsdebat opfyldt. Med denne publikation er vi kommet til den anden del af visionsgruppens opgave: Visionen. Denne publikation er visionsgruppens svar på, hvilket Danmark vi vil have i Heri får vi et bud på, hvordan landdistrikterne skal se ud i 2030, hvad de skal tilbyde, og hvordan sammenhængen mellem land og by skal være. Jeg håber, at mange vil finde inspiration i disse visioner. Jeg vil gerne takke visionsgruppen for et stort frivilligt arbejde med at få den gode tone og visionerne tilbage i debatten om udviklingen af vores landdistrikter. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter December 2012 Vision

6 VISIONSGRUPPENS INDLEDNING By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen spurgte os i februar 2012, om vi ville deltage i en visionsgruppe for landdistrikter Nogle af os studsede nok lidt over invitationen. Hvorfor var vi udvalgt? Hvad mon vi kunne bidrage med? Nogle af os har en stærk faglighed inden for landbrug, energiproduktion, kommunaludvikling og erhvervsudvikling. Andre af os er ikke fagpersoner, men bruger livet på landet som afsæt for vores virke som tekstforfattere, sangere, forfattere og underholdere. Det, at vores udgangspunkter er så forskellige, har givet en særlig vinkel og dynamik i vores arbejde. Dermed er vi en gruppe personer, der kan skabe synlighed og opmærksomhed på hver vores måde. Vi er ikke udvalgt på baggrund af vores faglighed eller tilknytning til en bestemt organisation eller institution. Vi er udvalgt, fordi vi bor på landet, og vores virke på forskellig vis har sit afsæt her. Fordi vi tror på, at der er en fremtid her. Med formand Søren Hermansen i spidsen har vi derfor selv tilrettelagt, hvor vi skulle mødes, og hvem vi skulle mødes med i arbejdet frem mod visionerne. Vores fremtidsvision er baseret på et grundlæggende kendskab til livet på landet og en tro på, at der er nye muligheder i fremtiden. Muligheder med betydning for hele landets udvikling. Visionen er også skabt med inspiration udefra. Vi har gennem en række besøg rundt i landet set nærmere på nogle af de særlige forhold og initiativer, 6-76 Vision 2030

7 der er i vores egne områder. Vi er blevet inspireret undervejs gennem debatter og diskussioner, både i visionsgruppen og i samspil med borgere, elever, politikere, ildsjæle, foreninger og andre visionsgrupper. Vi er blevet mødt af mennesker, der får ting til at ske, som ligger langt ud over, hvad man kunne forvente. Det har styrket vores tro på, at der er en fremtid for livet på landet. Nogle af tankerne er tænkt før. Vi har sat dem sammen på vores egen måde, med vores eget fokus og med vores helt egne personlige perspektiver. tror, at vi har gjort og kan gøre en forskel. Ved at skabe synlighed. Ved at være ambassadører for troen på et godt liv på landet. Denne publikation er vores bidrag til både debatten og til ministeren om, hvordan vi ser landdistrikterne i Det er vores inspiration til, hvor vi synes, opmærksomheden skal rettes, hvis vi på landet vil have en udvikling med betydning for landets samlede udvikling. Visionsgruppen December 2012 Vi har haft en unik mulighed for at få offentlighedens fokus på vores arbejde. Det er netop her, vi Vision

8

9 VISIONEN FOR LANDDISTRIKTERNE 2030 Vores udgangspunkt er, at vi ønsker et Danmark med liv og udvikling i hele landet, hvor vi bosætter os dér, hvor vi vil, fordi muligheden er der. Vi tror ikke på et danmarkskort med de samme landsbyer som i dag. Der, hvor ildsjæle og fællesskab ikke formår at løfte en udvikling, forventer vi, at udviklingen stopper. Sådan må det være. Kræfterne skal sættes ind dér, hvor viljen og mulighederne er. Vores vision har fokus på den produktion og kultur, der vil være på landet fremover. Men det er vigtigt for os at understrege, at livet på landet i fremtiden ikke kun handler om fællesskab og produktion af fødevarer, biogas og energi. På landet er der også en dagligdag, hvor nogle pendler til større byer, nogle passer deres job i det lokale supermarked eller på skolen, mens andre har deres egen mindre virksomhed, som de driver hjemmefra. Afstandsbarrieren vil i 2030 være mindsket betydeligt, dels på grund af bedre fysisk infrastruktur, dels på grund af den øgede digitalisering. Vi ser digitaliseringen af landdistrikterne som en grundforudsætning for et fortsat liv på landet. Med denne forsvinder en betydelig barriere for udviklingen, nemlig afstande. Koblingen mellem land og by får stigende betydning. På landet er der luft og plads til ro, fordybelse og fællesskaber. I byerne er der puls, udsyn og masser af store oplevelser. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være i Men modsat i dag vil man ikke længere tale om enten byen eller landet. Man vil tale om landet og byerne som to sider af samme sag og som noget, der kan bidrage med vidt forskellige ting. Det vil give et Danmark, hvor der mellem by og land er respekt, samarbejde og udveksling af mennesker og produkter. Vision

10 VISIONEN FÆLLESSKAB Vi tror på, at vi vil se færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer i fremtiden. Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennem egne visioner og indsatser, der tager udgangspunkt i fællesskabets mangfoldighed og styrke. Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyet mulighed for lokalt selvstyre og ansvar suppleret med rådgivning omkring lovgivning og regler. Projektmidler og støttekroner skal ikke være drivkraften for udviklingen, men kan supplere det lokale initiativ. DIGITALISERING Vi tror på, at den digitale udvikling vil udviske betydningen af fysiske afstande. I 2030 vil der være højhastighedsforbindelser i hele landet, der giver lige digitale muligheder i land og by. Den stigende digitalisering og projektorienterede virksomhedskultur vil give en opblomstring af nye små og store erhverv i landdistrikterne samt en stigende grad af hjemmearbejdspladser. Folkeskolen får større faglig kvalitet gennem digital undervisning. Dermed kan små lokale skoler opretholde undervisningen for de yngre elever. På de ældre klassetrin vil læringsbusser og fjernundervisning gøre hverdagen lettere for de unge, der bor i landdistrikterne. LAND & BY Vi tror på, at der kommer fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by. Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive produceret og afsat nationalt og lokalt. Forbrugeren vil stille større krav om friske kvalitetsvarer og om at kende varernes oprindelse Vision 2030

11 Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store landbrugs produktion i en mere bæredygtig retning og giver en opblomstring til småskalalandbrug. Blandt småskalalandbrug vil der opstå en ny type netværk og virksomhedsstruktur, hvor mange mindre producenter deler ansvar og udbytte og samarbejder med forbrugere og indkøbsforeninger om afsætning af fødevarerne. Forbrugerne vil have kendskab og ejerskab over produktionsprocessen. Dermed opstår der nye alliancer mellem land og by om afsætning af primært fødevarer. Der bliver skabt en returalliance mellem land og by, hvor landet leverer energi og fødevarer til byerne og retur får affald i form af værdifulde kulstoffer og kompost samt materialer, der kan genanvendes i produktionen. STEDETS BETYDNING Vi tror på, at stedets unikke betydning på en række områder vil give fornyet udvikling i landdistrikterne. Fødevareproduktion og forarbejdning kommer i stigende grad til at handle om at producere friske, gode kvalitetsfødevarer, hvor sundhed, det lokale ophav og den gode historie gør en forskel. På landet vil der opstå ny produktion og innovation af bæredygtig energi og industriel produktion baseret på biomasse. Det sætter gang i en ny udvikling. I 2030 er en håndværksmæssig uddannelse lige så prestigefyldt og respekteret som en akademisk og teoretisk uddannelse. Evnen til at skabe og nytænke hverdagsprodukter bliver central. Der bliver placeret en række erhvervs- og håndværksuddannelser på landet, hvor de studerende er tæt på råvarer, materialer, traditioner og stedets ekspertise. Landsbyernes og landdistrikternes kultur dyrkes med udgangspunkt i det liv, der nu en gang leves. Det er den originalitet, som både nye bosættere og turister vil have. Områder bliver identificeret med store virksomheder og fyrtårne, der engagerer sig aktivt i lokalområdet. Der vil skyde flere arkitektoniske fyrtårne op i landdistrikterne, hvor bygninger og faciliteter indgår i naturen og fremviser det bedste af dansk industris løsninger. På de kommende sider uddyber vi visionerne og giver nogle eksempler på, hvad der har inspireret os til disse tanker. Vision

12 12-76

13 FÆLLESSKAB VI TROR PÅ, AT VI VIL SE FÆRRE, MEN STÆRKERE OG MERE BÆREDYGTIGE LANDSBYER I FREMTIDEN. Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennem egne visioner og indsatser, der tager udgangspunkt i fællesskabets mangfoldighed og styrke. Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyet mulighed for lokalt selvstyre og ansvar suppleret med rådgivning omkring lovgivning og regler. Projektmidler og støttekroner skal ikke være drivkraften for udviklingen, men kan supplere det lokale initiativ. Vision

14 FÆLLESSKAB og friere rammer for det lokale initiativ Hvis livet på landet skal være præget af virkelyst, ideer og aktiviteter skal udviklingen være drevet af ildsjæle og fællesskab. Det skal være borgerne selv, der ønsker at være sammen og bygge fundamentet til et godt liv i lokalområdet. Er der steder, hvor der ikke sker noget hvor de lokale ikke tager initiativ og ansvar så kan de lige så godt lukke. Dem, der virkelig vil noget, søger andre steder hen. Det har vi set masser af eksempler på. Og det vil vi fortsat se eksempler på. Susanne De mennesker, der skal drive udviklingen, skal også have mulighederne. Projekter og udvikling skal i højere grad ligge i hænderne på borgerne selv. Der må ske en anerkendelse af, at det er lokalt, man har den bedste føling med potentialerne. En decentralisering og en afbureaukratisering behøver ikke at føre til en uhensigtsmæssig udvikling. I de små samfund kan der stadig være behov for rådgivning omkring lovgivning og regler - særligt til små virksomheder og iværksættere. Større frihed skaber selvjustits og en følelse af frihed under ansvar. Det gør, at myndighederne ikke har samme behov for kontrol. Folk er utrolig stolte og ansvarsbevidste om deres område og tænk hvad det kan betyde på den positive side, i forhold til den udvikling det vil skabe, hvis vi virkelig bliver herrer i eget hus. Susanne Vision 2030

15 Det er vigtigere med de frie rammer end med projektmidler og støtte. Lokalt initiativ og forankring af projekter er afgørende. For sker der ikke en forankring, risikerer støttede projekter at løbe ud i sandet, når midlerne slipper op. Der skal stadig være mulighed for finansiel støtte til gode ideer og initiativer, men støtten skal i højere grad bruges til at understøtte aktiviteter og ikke til at skabe dem. Det handler ikke om at få tilskud og tømme kasser. Det handler om, at vi skal have rammerne og udfoldelsesmulighederne til at skabe udvikling. Det handler om, at man skaber noget, fordi man har lyst, og fordi det er en del af ens liv. Lasse Ildsjælene vil altid være vigtige for udviklingen og livet i landdistrikterne. For at holde gang i virkelysten er det nødvendigt med nyt blod i landsbyerne. For når dynamikken mellem land og by udvikler sig, bliver det lettere for landsbyerne at få nye kræfter ind. Jeg oplever det, når jeg spiller ude i de små samfund. Så er det næsten ene tilflyttere, der er med til at arrangere tingene. Derfor er det så vigtigt, at der kommer nye til engang imellem, så stederne ikke dør ud og lukker sig om sig selv som en loge. Niels Vision

16 16-76 Vision 2030

17 17-68

18 EKSEMPEL FÆLLESSKAB GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE sammenhængen og betydningen for lokalsamfundet Gerlev Idrætshøjskole på Vestsjælland kan fejre 75- års jubilæum i 2013 og er dermed Danmarks ældste idrætshøjskole. Højskolen har ca. 130 elever. På Gerlev Idrætshøjskole arbejder man aktivt for et godt samspil med lokalbefolkningen, og idrætshøjskolen fungerer som samlingspunkt for lokalbefolkningen til afholdelsen af borgermøder, foredrag og andre kulturelle arrangementer. Finn Berggren, der er forstander på højskolen, mener skolen har en forpligtelse som lokal medspiller: Vi engagerer os meget i lokaludviklingen. Vi mener, at vores højskole er et vigtigt lokalt samlingssted og et naturligt kulturelt fyrtårn i området. Højskolens faciliteter er rammen for den lokale idrætsforening, der har sit klubhus på højskolen. Dermed kommer idrætsforeningens omkring 800 medlemmer (ud af en lokalbefolkning på et par tusind mennesker) ofte på højskolen. Højskolens Legepark med over 200 aktive spil og lege har alene besøgende om året og er et udflugtsmål og samlingspunkt for de lokale børnefamilier. Legeparken ligger til grund for Gerlev Idrætshøjskoles eget lille campus, hvor der forskes i leg, bevægelse og civilsamfund. Legeparken danner også udgangspunkt for dels projekt «Byens Leg», der igangsætter og motiverer til fysisk aktivitet over hele Danmark, dels højskolens legeagentuddannelse. Her bliver de lokale skolers ældre børn udannet til at lege med de yngre børn, ligesom de lokale børnehaver uddannes til at blive aktive børnehaver Vision 2030

19 Vision

20 20-76 Vision 2030

21 EKSEMPEL FÆLLESSKAB PLEXUS et fælles kraftcenter Landsbyerne Idom og Råsted, som ligger vest for Holstebro, var ligesom mange andre små landsbyer præget af fraflytning, nedgang i børnetallet, lukningstruet skole, lukningstruet dagligvareforretning, nedslidt idrætshal og et presset foreningsliv. Men i 2005 tog landbyernes beboere på egen opfordring initiativ til at ændre denne udvikling. Landsbyernes beboere blev på en række borgermøder enige om at bygge den lokale idrætshal om til et fælles kraftcenter for byerne, kaldet Plexus. Ved at samle de to landsbyers eksisterende faciliteter ét sted alt fra børnepasning og skole over fest og kultur til køb af to liter mælk ville man styrke de lokale netværk ved at skabe et stærkt fælles samlingssted for beboerne. Man ville lave et sted, hvor beboerne kommer, fordi de har et ærinde dér. Men også et sted hvor borgerne kigger forbi bare for at se, hvad der sker, hilse på andre og være sammen. Efter fire års frivilligt fælles arbejde og engagement kunne Plexus tages i brug. Plexus rummer i dag blandt andet børnehave, fritidshjem, ungdomsklub, idrætshal, motionscenter, nærbutik, café, tv- og opholdsstue og konferencesale. Og Plexus har haft en markant effekt på lokalsamfundet i Idom-Råsted. Her har beboerne skabt et mødested, som giver mening og fællesskab for hele lokalsamfundet og som bringer borgere - unge som ældre - sammen på tværs. Skolens elevtal er steget fra 90 til 135 elever, og der er en tilflytning af børnefamilier til området. 95 pct. af områdets børn og unge er aktive medlemmer af idrætsforeningen, og brugere og besøgende går hvert år gennem dørene til Plexus. Idom-Råsted blev i 2008 kåret til årets landsby i Region Midtjylland. Vision

22 Personlige tekster MARIANNE Liv i Grødemarken Jeg tror på, at vi på landet selv kan vende udviklingen, hvis vi vil. Men det kræver en indsats. Og det er nødt til at ske i fællesskab. Jeg tror ikke, at vi kan fastholde en udvikling alle steder. Det er den igangværende urbanisering alt for stærk til. I min landsby besluttede en engageret gruppe mennesker i det tidlige forår 2012 sig for at sætte Fursund på landkortet og skabe Liv i Grødemarken en 10 dages kulturfestival med 35 forskellige arrangementer. Magen til engagement har jeg sjældent set. Og jeg bliver simpelthen så glad for, at der er mennesker, som vælger fællesskab og aktivitet frem for ensomhed og passivitet. Ofte forbinder man Danmarks yderområder med saneringsmodne landsbyer både fysisk og kulturelt. Men vi viste, at et lokalområde kan rumme både fællesskab, sammenhold, integritet og udvikling. At hvis vi står sammen, kan vi skabe noget attraktivt og unikt og være med til at formidle værdifulde oplevelser, både menneskeligt og kulturelt. Vi vil gerne tiltrække nye borgere, skabe nye og varige arbejdspladser. Viljen til forandring kan være med til at give liv til yderområder, hvis værdi er blevet glemt. Rigtigt mange mennesker bidrog til at planlægge og afholde kulturfestivalen, og der var over 30 tovholdere involveret. Det er betydeligt flere end de sædvanlige Tordenskjolds Soldater. Det vidner om, at hvis mennesker har tillid til hinanden, og tro på, at det her, det kan vi godt klare ja, så vokser og gror det og giver Liv i Grødemarken! Vision 2030

23 Personlige tekster NIELS Hvor landsbyer gror Du kan ikke nå den Selvom du har lange arme Du ser den heller ikke klart Ikke engang med briller Du aner den kun Som en skonnert i morgendisen Du hører travle stemmer Men ikke hvad de siger Kun enkelte ord De er for langt væk endnu Sådan er en vision Det her går ikke! Nogen bør gøre noget! Nogen burde have gjort noget! En og anden burde få nogen til at gøre noget! En og anden bør få visse mennesker til at få nogen til at gøre noget! En og anden bør tage sig sammen! Visse mennesker har sovet i timen! Måske kommunen! Nu får vi se! Sådan lyder et samfund, der ikke kan reddes Solidt betonfundament Mursten af højeste kvalitet Spændende tagkonstruktion Kendt arkitekt Aulas fine akustik Lang og hæderkronet historie Indvielse med tale af ministeren Jubilæum med afsløring af buste Far og farfar har gået her Det var gårsdagens skole Den nye tids energi samler sig i tuer Tiden hvirvler folk sammen Som efterårsløv i vestenvind Den nye landsbyskole opstår Hvor landsbyer gror Hvor børnene er Ikke kun hvor mursten engang blev stablet Vision

24 24-76

25 DIGITALISERING VI TROR PÅ, AT DEN DIGITALE UDVIKLING VIL UDVISKE BETYDNINGEN AF FYSISKE AFSTANDE. I 2030 vil der være højhastighedsforbindelser i hele landet, der giver lige digitale muligheder i land og by. Den stigende digitalisering og projektorienterede virksomhedskultur vil give en opblomstring af nye små og store erhverv i landdistrikterne samt en stigende grad af hjemmearbejdspladser. Folkeskolen får større faglig kvalitet gennem digital undervisning. Dermed kan små lokale skoler opretholde undervisningen for de yngre elever. På de ældre klassetrin vil læringsbusser og fjernunder visning gøre hverdagen lettere for de unge, der bor i landdistrikterne. Vision

26 DIGITALISERING ophæver afstande Udviklingen i fremtidens landdistrikter er ikke begrænset af den digitale infrastruktur. Infrastrukturen giver i fremtiden helt nye muligheder for udvikling og liv i landområderne og er med til at skabe en ændret afstandsopfattelse. Det konkrete sted bliver både helt centralt og uden betydning for mens den stedbundne trend, vi har været vidne til i mange år, giver det fysiske sted øget betydning, så ophæver digitalisering samtidig stedets betydning, når det kommer til afstande. Lad os slå fast, at infrastrukturen på alle områder bliver betydeligt bedre, end den er i dag. Ikke nødvendigvis i form af flere motorveje med små forurenende enmandsfartøjer, der klumper sig sammen i alenlange køer. Men i hvert fald i form af en ultrabred digital motor vej! Hvert et lille hjørne af bette Danmark vil ha Wi-fi. Ikke low-fi Wi-fi, men High-fi Wi-fi. Mikael Selvom man bor i den yderste klitrække, kan man stadig passe et arbejde med hovedsæde i den anden ende af landet eller på den anden side af kloden. Det er ikke længere nødvendigt at skulle ind til byerne hele tiden for at passe sit arbejde og skabe værdi for samfundet. En ny og mere projektorienteret virksomhedskultur vil udvikle sig. Flere vil fremover være selvstændige og er i kortere eller længere perioder tilknyttet forskellige projekter. Fordi flere danskere vil være beskæftiget hjemmefra og afsætter deres produkter herfra, opstår der nye små kontor- og projektfællesskaber. Her kan man arbejde sammen med ligesindede og dele og få gavn af hinandens viden og netværk. Det, tror jeg, giver grobund for skæve og innovative løsninger. Lars Vision 2030

27 På uddannelsesområdet får folkeskolen større faglig kvalitet gennem digital undervisning. Det gør det muligt at opretholde små, lokale skoler for elever på de yngre elever. Fx kan landets bedste lærere undervise via videokonferencer, mens der i klasse lokalerne er pædagoger til stede, der underviser børnene i de sociale, kreative og innovative færdigheder. Pia På de ældre klassetrin, hvor der kan være behov for at samle større klasser, kan læringsbusser og fjernundervisning gøre hverdagen lettere for de unge, der bor i landdistrikterne. Man kan forestille sig læringsbusser, der kører de unge til og fra skole. Busserne er indrettet med skærme til undervisning, Så kan de unge lære noget undervejs i stedet for at kigge ud af vinduet - selvom det også kan være vigtigt. Niels I forhold til de mellemlange og videregående uddannelser vil unge fortsat tage til byerne for at uddanne sig, men de vil i højere grad end i dag vende tilbage. Det skyldes landdistrikternes stigende attraktivitet og muligheder. Vision

28 28-76 Vision 2030

29 29-68

30 30-76 Vision 2030

31 EKSEMPEL DIGITIALISERING FISKEAUKTION VIA INTERNETTET Thorsminde I 2009 blev Thorsminde Havn en del af den online fiskeauktion Danske Fiskeauktioner A/S, som også inkluderer Thyborøn og Hvide Sande havne. Auktionen er Danmarks eneste internetauktion af fisk. Thorsminde havde inden da oplevet en nedgang i antallet af opkøbere til de fisk, som havnens kuttere dagligt bragte i land. Internetauktion er med til at skabe et langt større marked for afsætning af fiskene end blot de tilstedeværende opkøbere i auktionshallerne. Auktionen gør det muligt for opkøbere fra hele Europa - og resten af verden at købe fisk fra blandt andet Thorsminde. Mellem registrerede købere fra hele Europa kan byde på fisken. Herefter fragtes fisken med kølebiler til aftagerne. Fordi opkøberne ved en online auktion aftager fisken ubeset, er kvalitetskravene til fangsten blevet endnu højere. Det har fået de lokale fiskere til at optimere deres håndtering af fiskene om bord, blandt andet ved efteruddannelse støttet af klyngesamarbejdet Konsumfisk, som er et samarbejde mellem Thorsminde Havn, Thyborøn Havn og Hvide Sande Havn, Fiskeauktionen og fiskeriforeningerne. Den forbedrede kvalitet har en positiv effekt på den pris, som fiskerne får for fangsten. For en lille havn som Thorsminde er auktionen med til at sikre et fortsat levegrundlag for byens fiskere og en opretholdelse af auktionshuset på havnen. Det betyder, at fiskerne fortsat har mulighed for at lande fangsten i deres hjemby, og det er med til at sikre liv og aktivitet på havnen. Netop havnemiljøet er med til at tiltrække mange tusinde turister til Thorsminde årligt. Havnechef Leif Jensen er ikke i tvivl om den digitale auktions betydning for Thorsminde: Det har haft afgørende betydning for os her i Thorsminde, at vi er gået med i et samarbejde om internetauktionen. Hvis ikke vi var gået med, havde vi ikke længere eksisteret. Thorsminde er kendt for friske, gode kvalitetsfisk internetauktionen giver mulighed for at udbrede dette budskab til langt flere. Vision

32 32-76 Vision 2030

33 Personlige tekster LARS Vi bosætter os dér, hvor vi synes der er rart Jeg tror, at vi i 2030 har en helt anden prioritering end i dag, når vi bosætter os. Vi vil i langt højere grad bosætte os dér, hvor vi synes, der er rart. Faktorer som miljø, fællesskab, fritid og social nærhed vil blive prioriteret højere end afstanden til arbejdet. Vi har alle brug for et ståsted. Jeg tror ståstedet bliver stadig vigtigere. Og med udviklingen i både den fysiske og den digitale infrastruktur kan vi søge tilbage til vores rødder med ny viden og til en base, hvorfra min verden går. For 50 år siden var den fysiske afstand på mange måder en begrænsende faktor. 50 km var langt, og det var mere end en dagsrejse, når man skulle fra Jylland til København. Der skulle bl.a. regnes med overnatning. I dag har vi en helt anden fremkommelighed. Afstande opgøres nu mere i tid end i kilometer. Vi får til stadighed en bedre og bedre fysisk infrastruktur. Også den digitale infrastruktur udbygges hele tiden. Digitale møder med deltagere, der sidder i forskellige landsdele, vinder frem. Flere har i dag arbejdsplads med udgangspunkt fra hjemmet og er på den måde ikke afhængige af den fysiske nærhed til arbejdspladsen. Samfundet bliver formentlig også rigere. Hus nr. 2 placeres på landet med den rigtige beliggenhed. Vi vil opleve en bosætning, hvor vi bruger både by og land. Det bliver muligt at kombinere og udnytte hele Danmark - ja, for den sags skyld hele verden. Vision

34 34-76

35 LAND & BY VI TROR PÅ, AT DER KOMMER FORNYET RESPEKT OG GENSIDIG AFHÆNGIGHED MELLEM LAND OG BY. Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive produceret og afsat nationalt og lokalt. Forbrugeren vil stille større krav om friske kvalitetsvarer og om at kende varernes oprindelse. Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store landbrugs produktion i en mere bæredygtig retning og giver en opblomstring til småskalalandbrug. Blandt småskalalandbrug vil der opstå en ny type netværk og virksomhedsstruktur, hvor mange mindre producenter deler ansvar og udbytte og samarbejder med forbrugere og indkøbsforeninger om afsætning af fødevarerne. Forbrugerne vil have kendskab og ejerskab over produktionsprocessen. Dermed opstår der nye alliancer mellem land og by om afsætning af primært fødevarer. Der bliver skabt en returalliance mellem land og by, hvor landet leverer energi og fødevarer til byerne og retur får affald i form af værdifulde kulstoffer og kompost samt materialer, der kan genanvendes i produktionen. Vision

36 NYE ALLIANCER mellem Land og By Den vigtigste ressource for liv og produktion i landdistrikterne er jorden. Sådan har det altid været, og sådan vil det fortsat være i Men i 2030 er der en større anerkendelse af dette forhold og af, at land og by er hinandens forudsætninger. Denne anerkendelse resulterer i en ny type af alliancer lokalt mellem land og by, hvor fokus er på fødevarernes kvalitet og lokale oprindelse. Hvad skulle byboerne gøre uden alt det svinekød og korn, der bliver produceret på landet - eller uden alle de kartofler, de laver ude på Samsø, eller uden de friske fisk, der bliver hevet i land i Hirtshals. Vi skal frem til, at vi er et stort fællesskab! Vi skal respektere hinandens kultur - på godt og ondt! Mikael Det handler ikke kun om, at der fortsat er et marked for luksusfødevarer, der sælges på baggrund af deres særlige ophav og historie. Det handler om et generelt krav til kvalitet i de helt basale dagligvarer. De skal være friske, sæsonbestemte og bæredygtigt produceret. Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive produceret og afsat lokalt. I 2030 har vi heldigvis opdaget, at det med at fragte fødevarer over lange afstande ikke er nogen særlig god idé. Frank Den øgede lokale orientering og krav om friske kvalitetsfødevarer betyder, at flere små landbrug og deltidslandbrug skyder frem mens de store landbrug fortsat også består. Og de vil følge den tendens og det fokus, der er på produktion af kvalitetsfødevarer. For at opnå en optimal afsætning vil de små producenter indgå samarbejde og netværk. Her løser de sammen nogle af de udfordringer, som små producenter ellers tidligere har stået alene med. I fællesskab indgår netværkene aftaler med supermarkeds Vision 2030

37 kæderne, så det bliver muligt at afsætte lokale varer til områdets butikker. vil flere og flere produkter blive solgt på forhånd, fordi folk køber en andel i produktionen. Søren Herudover vil også en øget internethandel gøre det nemmere at afsætte lokale fødevarer både nationalt og globalt. I fremtiden behøver man ikke stå alene med sin produktion og samtidig fare land og rige rundt for at få den solgt. Mellem de enkelte producenter vil man udvikle stærke netværk, der arbejder for at afsætte de lokalt producerede fødevarer. Og man kan forestille sig et par hyldemeter afmærket med lokalt producerede fødevarer i det lokale supermarked. Frank Også mellem forbrugere og producenter vil der opstå særlige alliancer omkring afsætning lokalt mellem land og by. Forbrugernes krav om kvalitet i fødevarerne betyder, at de vil have kendskab og ejerskab over produktionsprocessen. Derfor vil forbrugerne i langt større grad købe andele direkte hos producenten og involvere sig i produktionen. Alliancerne mellem land og by, producent og forbruger opstår ikke kun omkring afsætning af fødevarer. På grund af ressourceknaphed og genanvendelse vil der i 2030 være alliancer mellem land og by omkring tilbagelevering af ressourcer til landområderne. Rester fra forbrug returneres som kompost med værdifulde næringsstoffer for jorden, og materialer returneres til genanvendelse i produktionen. Man kan forestille sig, at nye beboelsesområder i byerne som en betingelse for deres fremkomst har en aftale med et landområde. Så leverer landområdet energi og fødevarer, mod at beboelsesområdet leverer restprodukter såsom kompost og affald tilbage til landområdet til gavn for blandt andet jordens muldlag Søren Der er en stigende tendens til, at folk rigtigt gerne vil følge med i, hvordan det går med lige præcis den gris, de senere skal spise. De vil ud og se de grøntsager, der skal havne på bordet senere på året. Derfor Vision

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere