Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater"

Transkript

1 Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, Nerius Tradisauskas 1, Harry Lahrmann 1, 1. Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning og Samfundsudvikling, Aalborg Universitet Abstract Dette paper beskriver de første resultater fra det danske Intelligente Farttilpasningsprojekt Spar på Farten - Kommerciel for firmabiler der afvikles i Vejle Kommune. Udstyret er både informerende og giver incitament, da det både giver information og advarsler samt efterfølgende strafpoint, hvis der køres for stærkt. Hver måned vinder den chauffør med færrest strafpoint en præmie. Paperet præsenterer resultater omkring chaufførernes valg af hastighed i de første 3 af planlagte 13½ måneds testperiode. I alt kørte 26 køretøjer og 51 chauffører fordelt på 6 firmaer med udstyret. Hovedresultatet var, at kørsel med mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen blev reduceret fra 18,7 % til 7,4 % på veje med en hastighedsgrænse på 50 km/t, mens det blev reduceret fra 18,9 % til 4,7 % for veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Keywords Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, Hastighedsgrænser, Holdninger, Trafiksikkerhed, Varebilskørsel English: Intelligent Transport Systems, Intelligent Speed Adaptation, driving speed, incentive, Attitudes, Traffic Safety, White van driving 1. Baggrund Dette paper er en bearbejdning og oversættelse af et paper præsenteret på IEEE-konferencen i Eindhoven, Holland d juni 2008 (1). Trafikken er en af de faktorer i den industrialiserede verden, som resulterer i flest dræbte og kvæstede. Selvom antallet af trafikdræbte i EU er blevet reduceret med 17 % fra , omkommer der stadigt mere end på de europæiske veje hvert år. Dermed er den Europæiske Union stadigt et stort skridt fra målet om maks trafikdræbte i 2010 (2). En af de trafikantgrupper, der bidrager særligt til dette problem er chauffører i firmabiler. Chauffører i firmabiler har et dårligt ry med hensyn til trafiksikkerhed i mange lande, herunder Danmark. Det skyldes bl.a. deres hastighedsadfærd, og de er markant overrepræsenterede i trafikuheld, både med hensyn til antal og skadesgrad blandt de involverede (3) (4). Dermed kan en mere sikker kørsel blandt firmabiler betragtes som en vigtig opgave i forbindelse med trafiksikkerhedsarbejdet, og Intelligent TransportSystemer (ITS), herunder i særlig grad Intelligent Speed Adaptation (ISA) er et effektivt middel til at reducere risikoen i trafikken (5). ISA kan oversættes til Intelligent Fartstilpasning, og det er systemer, der sammenligner et køretøjs hastighed med hastighedsgrænsen på bilens øjeblikkelige position, der findes i et digitalt hastighedskort. ISA-systemer kan give en række forskellige reaktioner til chaufføren, hvis hastighedsgrænsen overskrides. Reaktionen kan være visuel og/eller hørbar, hvis hastighedsgrænsen overskrides. Det kan også være registrerende, så hastighedsadfærden gemmes i en computer i køretøjet. Endelig kan speederen gøres hårdere eller endda umulig at træde ned, hvis hastighedsgrænsen er overskredet. Disse typer ISA kan kategoriseres som informerende, advarende, registrerende eller indgribende (6). Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

2 I det seneste tiår er der gennemført en række europæiske samt et australsk ISA-forsøg med lovende resultater. Effekterne af ISA svinger, afhængigt af, hvilke vejtyper, der arbejdes med, deltagernes rekrutteringsmåde samt om der er en form for incitament indbygget i systemet. I det store svenske forsøg i perioden kørte næsten biler med ISA-udstyr og hovedresultatet var en reduktion i gennemsnitshastighederne på 3-4 km/t (7). Også det igangværende nordjyske Spar på Farten (SPF) projekt har vist potentialet ved ISA. Her sammenkædes deltagernes overskridelser af hastighedsgrænsen med størrelsen på forsikringspræmien på bilen. Jo færre overskridelser, jo billigere præmie. De første resultater viser, at andelen af kørsel med en overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 5 km/t bliver reduceret fra 16 % til 3 % på vej med en hastighedsgrænse på 50 km/t (50 km veje), mens reduktionen på 80 km veje er så stor som fra 28 % til 2 % (8) (9). Desuden har også forsøg i Belgien (10), Storbritannien (6), Holland (11) og Danmark vist lovende resultater (12). De fleste ISA-projekter er lavet med private biler, men der er også enkelte, der er lavet med erhvervskøretøjer. I Stockholm kørte i alt 130 personer i 20 biler fra den offentlige forvaltning med ISA i perioden Den største effekt blev konstateret på veje udenfor byerne, hvor hastigheden blev reduceret med 2 km/t. Effekten var mindre på motorveje, mens der ikke kunne konstateres nogen effekt på 30 km veje (13). Et Belgisk forsøg inkluderede både private og offentlige køretøjer. Heraf var 17 firmabiler - flest fra den offentlige sektor. Separate resultater for firmabilerne er ikke publiceret, men en reduktion på op til 2.5 km/t for 85 % fraktilen blev konstateret for alle køretøjerne under et (10). Der er også blevet gennemført et andet svensk forsøg med 16 busser i Hovedresultatet var, at selvom de fleste chauffører fandt det vigtigt at overholde hastighedsgrænserne, var de temmelig negative overfor ISA-projektet. Der er ikke fremlagt resultater omkring effekten af ISA (14). Endelig blev det australske TAC Safecar projekt gennemført i Melbourne. Her kørte i alt 23 chauffører fordelt på 15 biler med ISA-udstyr. Hovedresultaterne var, at 85 % fraktilen blev reduceret med 2,7 km/t og andelen af kørslen mere end 5 km højere en hastighedsgrænsen blev reduceret med op til 57 % (15). Baseret på ovenstående fremgår det, at ISA kan reducere mængden af transport over hastighedsgrænsen, mens chaufførernes holdninger til ISA-systemer er mere nuancerede. Med det ISA-forsøg, der præsenteres herunder, undersøges det første gang, hvordan ISA, der giver advarsler, hvis hastighedsgrænsen overskrides, kombineret med et incitament i form af en konkurrence blandt de deltagende chauffører, om at få færrest strafpoint for at køre for hurtigt, virker. 2. Metode 2.1. Præsentation af SPF-C Spar på Farten - Kommerciel (SPF-C) er lavet i samarbejde mellem Vejle Kommune og Aalborg Universitet og er generelt baseret på den samme teknologi som i Spar på Farten projektet (16). Der er dog nogle forskelle og en kort beskrivelse af udstyret følger herefter. I køretøjet er der installeret en såkaldt On Board Unit (OBU), der består af følgende dele: en GPS/GPRS enhed med et hukommelseskort, hvor det digitale hastighedskort er gemt, et display med en lille højttaler placeret i ventilationsåbningen. Displayet viser den aktuelle hastighedsgrænse og eventuelle strafpoint. Det beskrives senere, Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

3 en GPS-antenne placeret bag bakspejlet samt en nøglelæser som kan læse deltagernes unikke nøgle, placeret på displayet. Figur 1 viser flowdiagrammet for ISA systemet. Figur 1. Et flowdiagram for ISA-systemet. En gang pr sekund beregner OBUen bilens position. Ved hjælp af såkaldt Map matching (beregning af den rigtige position på hastighedskortet) fastslås positionen på det digitale hastighedskort. Den fundne hastighedsgrænse vises på displayet og sammenlignes med den faktiske hastighed. Hvis hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t giver en kvindestemme gennem højttaleren en mundtlig advarsel 50 du kører for hurtigt, hvis det f.eks. foregår på en 50 km vej. Advarslen gentages hvert 6. sekund indtil hastigheden igen er under hastighedsgrænsen + 5 km/t. Den tredje og de efterfølgende advarsler giver strafpoint. Antallet af strafpoint pr. advarsel afhænger af den relative størrelse på overskridelsen. Jo større relative overskridelse, jo flere strafpoint. Hver chauffør kan se sine eventuelle strafpoint på et kort på en hjemmeside umiddelbart efter, at den kørte tur er afsluttet. Hvis chaufføren mener, at strafpointene er forkerte, kan en hotline kontaktes. Et eksempel på strafpointene vist på kortet fremgår af figur 2. Figur 2. Et kortudsnit med strafpoint markeret. Under kortet findes information om hver enkel advarsel. Den enkelte deltagers strafpoint vises i displayet og opgøres én gang pr. måned. Deltageren med færrest strafpoint i forhold til den kørte distance, vinder en præmie sponseret af Vejle Kommune. Ligeledes opgøres det, hvilket firma, der har færrest strafpoint pr. kørt distance. Disse resultater vises på en beskyttet hjemmeside, hvor den enkelte chauffør kan se egne og kollegaernes strafpoint. Strafpointene fra chaufførerne i de øvrige firmaer fremgår i anonymiseret form. Hver chauffør har et personligt nøgle-id, der skal kortvarigt i kontakt med displayet før en tur påbegyndes. På den måde kan kørslen med flere chauffører i det samme køretøj fordeles til den rette chauffør. I forbindelse med pointopgørelsen kontrolleres det desuden, om nøgle-id anvendes ofte nok og ikke kun f.eks. når chaufføren har god tid. Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

4 Figur 3. ISA-udstyret består af displayet i ventilationsåbningen (venstre) og selve computeren, der normalt er placeret under instrumentbrættet (højre). I alt kører 26 firmabiler med ISA-udstyret i SPF C, og i alt 51 chauffører er tilknyttet hertil. Udstyret skal være installeret i køretøjerne i op til 13½ måneder, og de første biler fik det installeret i foråret I de første 1½ måneder var ISA-udstyret slukket. Dog blev kørselsadfærden registreret og perioden har derfor fungeret som en baselineperiode, hvor den normale kørsel blev registreret. Herefter blev ISA-udstyret aktiveret for resten af projektperioden. I denne artikel vil effekten af ISA-systemet blive undersøgt ved at sammenholde kørselsadfærden i baselineperioden med kørslen i de næste 1½ måneder, hvor ISA-systemet har været aktivt, kaldet ISAperioden. I alt deltager seks firmaer i projektet. Fire er håndværker- eller montørfirmaer. Én er de lokale vejmyndigheder og én er det lokale postkontor. I de fire førstnævnte er der én chauffør pr. køretøj, mens der hos de lokale vejmyndigheder er syv deltagende chauffører til de fem biler. På det lokale postkontor er der i alt 28 chauffører, som anvender de fem biler. Se tabel 1. Antal køretøjer Antal deltagende chauffører Håndværker- eller montørfirma 5 5 Håndværker- eller montørfirma 5 5 Håndværker- eller montørfirma 5 5 Håndværker- eller montørfirma 1 1 De lokale vejmyndigheder 5 7 Det lokale postkontor 5 28 I alt Tabel 1. Antallet af deltagende køretøjer og chauffører. Udover denne undersøgelse af ændringerne i de deltagende chaufførers adfærd, har deltagerne også besvaret et internetbaseret spørgeskema omkring deres holdning til at køre for stærkt og deres holdning til færdselsreglerne generelt. Et spørgeskema blev udsendt i baselineperioden og et mere vil blive udsendt i slutningen af projektperioden, så det kan klarlægges, om det at køre med et ISA-system ændrer på deltagernes holdning til at deltage i et ISA-projekt, holdninger til hastighedsoverskridelser etc Data og forskningsdesign I baselineperioden og i ISA-perioden har de 26 deltagende køretøjer i alt kørt cirka km fordelt jf. tabel 2. Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

5 Kørt distance (km) Hastighedsgrænse (km/t) Baselineperiode ISA-periode I alt Tabel 2. Den kørte distance fordelt på perioder og hastighedsgrænser. I alt er 94 % eller ca km af ovennævnte distance er kørt på følgende vejtyper, og derfor er nedenstående resultater baseret på kørslen på disse Veje/gader med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Benævnt 50 km veje Veje/gader med en hastighedsgrænse på 70 km/t. Benævnt 70 km veje Veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Benævnt 80 km veje Motorveje med en hastighedsgrænse på 110/130 km/t. Benævnt 110 og 130 km veje. Deltagernes kørsel er registreret med i alt 9,9 mio. GPS-positioner, hvilket svarer til ca. 1,6 timers daglig kørsel pr. køretøj (hverdage) Forskningsprocedure Når ISA-systemets effekt på hastigheden måles i denne undersøgelse, anvendes den kørte distance og ikke den kørte tid over en vis hastighed. Tiden som målestok er velegnet til at beregne gennemsnitshastigheder og rejsetider, men ikke hvor store hastighedsoverskridelserne er. Hvis tiden anvendes, vil alvorlige overskridelser af hastighedsgrænsen blive undervurderet, ligesom lave hastigheder vil sløre den reelle effekt af at køre med ISA. For en mere grundlæggende diskussion af dette se Agerholm et al (17). ISA-udstyret starter med at give advarsler, hvis hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t. En tilladt overskridelse af hastighedsgrænsen på op til 5 km/t er valgt, fordi de danske bilister generelt kører nær hastighedsgrænsen, men ikke nødvendigvis under den. Så hvis systemet skulle aktiveres præcis ved hastighedsgrænsen, ville deltagerne for ofte føle sig pressede af bagfrakommende biler. Endvidere er dette i tråd med, hvordan den danske færdselslovgivning administreres, når der uddeles bøder ifm. hastighedsoverskridelser. På baggrund af ovenstående betragtninger undersøges det, hvilke effekter ISA-systemet har, ved at sammenligne andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t i de to perioder. For at håndtere, at der er mere end én chauffør til nogle biler, skal chaufførerne anvende deres nøgle-id. Frekvensen af deres brug af dette nøgle-id er registreret for at undersøge, om de altid bruger den, eller om de f.eks. glemmer at bruge den, når de har travlt. For at undersøge sidstnævnte er andelen af den kørte distance over hastighedsgrænsen + 5 km/t sammenholdt for henholdsvis, når nøgle-id er brugt og ikke er brugt. ISA kan næppe påvirke kørslen ved hastigheder langt under hastighedsgrænsen. Derfor er disse hastigheder frasorteret, når den gennemsnitlige free flow hastighed (speed) (MFFS) og hastighedsvariationen skal findes. Definitionen af free flow speed kan diskuteres. En lang række forskere, der arbejder med ISA eller relaterede områder, er blevet kontaktet via the International Working Group On Speed Control (IWGOSC) Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

6 mailingliste, for at høre om deres definition af free flow speed. Én foreslog alle hastigheder større end 15 km/t mens en anden foreslog alle hastigheder over 50 km/t på motorveje. I det føromtalte australske TAC Safecar projekt var der installeret Advarselssignal ved for tæt kørende køretøj foran eget køretøj, på engelsk Following Distance Warning (FDW), og de havde frasorteret data, hvis afstanden til den forankørende var mindre end tre sekunder (18). Et fjerde forslag, var at fjerne al kørsel foretaget i myldretiden. Bilerne i dette ISA-projekt er ikke udstyret med FDW, og hvis al kørsel i myldretiden bliver fjernet, vil der ikke være meget data tilbage, hvilket er blevet vurderet som værende for usikkert at foretage beregninger på baggrund af. Derfor blev det besluttet at anvende følgende hastigheder, når MFFS skal beregnes: På 50, 70 og 80 km veje er det 15 km/t mindre end hastighedsgrænsen, mens det henholdsvis er 20 og 30 mindre for 110 og 130 km veje. Denne definition af free flow speed er en balance mellem at have tilstrækkelig data og samtidigt undgå, at resultaterne bliver slørende af en stor transportmængde med lave hastigheder og/eller tomgangskørsel. Se tabel 3. Hastighedsgrænse 50 km/t 70 km/t 80 km/t 110 km/t 130 km/t Free flow speed 35 km/t 55 km/t 65 km/t 90 km/t 100 km/t Tabel 3. Hastigheder for hver enkel hastighedsgrænse, der er inkluderet i free flow hastigheden. Standardafvigelsen siger noget om, hvor stor hastighedsspredningen er på en vejtype. Jo mindre, jo mere ensartet hastighed. Andre undersøgelser har vist, at en stor hastighedsspredning resulterer i flere uheld end en lille spredning (19). Af samme årsager som nævnt ovenfor, er standardafvigelsen (FFSD) beregnet på free flow hastigheder. Endelig undersøges det, hvilken effekt på transporttiden ISA-systemet har. Det er en vigtig målestok, da en større stigning i transporttiden evt. vil påvirke en udbredelse af ISA-systemer blandt erhvervsdrivende negativt. Af samme grunde som for valget af free flow speed, er transporttiden beregnet for kørsel med de samme hastigheder Statistiske tests Til de statistiske tests i afsnit 3 anvendes en parret t-test til at studere forskellen mellem adfærden i baselineperioden og i ISA-perioden. Med hensyn til andelen af den kørte distance med én hastighedsoverskridelse større end 5 km/t beregnes det for hver enkelt deltagers i hver periode. Det giver op til 26 observerede forskelle, hvorefter en standard t-test anvendes til at afklare hvorvidt det teoretiske gennemsnit afviger signifikant fra nul. Det skal bemærkes, at ikke alle chauffører har kørt på veje med alle hastighedsgrænser, hvorfor antallet af observerede forskelle kan være lavere end 26. MFFS viser effekten fra ISA på hastigheder nær eller over hastighedsgrænsen. MFFS er beregnet for hver bil ved at vægte hver MFFS-værdi med andelen af den kørte distance ved hver hastighed. På samme måde beregnes den gennemsnitlige kvadrat på afvigelsen (varians) ved at vægte kvadratet på distancen mellem free flow hastighederne og MFFS med andelen af den kørte distance ved den givne hastighed. Standardafvigelsen, FFSD for hver enkelt bil er kvadratroden af de gennemsnitlige kvadrerede afvigelser. Begrebet FFSD viser, hvor homogent kørselsmønsteret er. For et enkelt køretøjs vedkommende afviger både MFFS og FFSD meget markant fra de øvrige køretøjers værdier. I ISA-perioden på f.eks. 50 km veje, afviger denne chaufførs kørsel med 11,7 standardafvigelser i forhold til de andre bilers MFFS. I baselineperioden afveg denne chaufførs adfærd ikke fra de øvriges. Samme billede viser sig, når der beregnes på FFSD for alle hastighedsgrænser. Dermed ser det ud til, at denne ene chauffør ønsker at obstruere ISA-forsøget, ved med fuldt overlæg køre meget stærkere i ISAperioden. I de efterfølgende analyser er denne chaufførs data sorteret fra i enkelte tilfælde, og det er beskrevet, hvordan det påvirker resultaterne. 3. Resultater Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

7 3.1 Andelen af den kørte distance, der er kørt mere end 5 km/t for hurtigt. Tabel 4 viser andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen har været overskredet med mere end 5 km/t i de to perioder. Hastighedsgrænse (km/t) Baselineperiode 18,7 % 15,2 % 18,9 % 25,5 % 5,0 % ISA-periode 7,4 % 5,1 % 4,7 % 6,6 % 1,3 % Reduktion 11,3 % 10,1 % 14,2 % 18,9 % 3,7 % p-værdi 0,000 0,000 0,000 0,016 0,290 Tabel 4. Andelen af den kørte distance, der er kørt med en hastighed større end 5 km/t over hastighedsgrænsen. De deltagende chaufførers adfærd er blevet påvirket af ISA-udstyret ved alle hastighedsgrænser. Den største effekt er fundet for 80 km veje samt 110 km motorveje, mens den var mindre på 50 og 70 km veje og forsvindende på 130 km motorveje. Andelen af km, der er kørt mere end 5 km/t for stærkt i baselineperioden har været stort set identisk for 50, 70 og 80 km veje. Dette er en modsætning til hvad de to øvrige danske ISA-projekter har vist. Der var hastighedsoverskridelserne meget mere massive på veje i det åbne land (80 km veje) end i byområder (50 km veje). Til gengæld er effekten i dette projekt størst på 80 km veje, hvilket passer meget godt med de øvrige undersøgelser (12) (9) (8). På 130 km veje er effekten fra ISA forsvindende og den lave grad af hastighedsoverskridelser skyldes formodentligt, at de fleste chauffører finder, at 130 km/t er hurtigt nok. De ovenstående resultater indikerer, at chauffører i firmabiler generelt har en mere ligegyldig holdning til at køre for stærkt i bebyggede områder end hos private bilister - en forskel, der også er dokumenteret andre steder (3)(4). På 50 km veje er andelen, der er kørt for stærkt mere end halveret fra 18,7% til 7,4%, mens den relative effekt er endnu større på 70 km veje med en reduktion fra 15,2% til 5.1%. På 80 km veje er reduktionen fra 18.9 % til 4.3 % og på 110 km motorveje har reduktionen været fra 25,5% til 6,6%. På 130 km motorveje er andelen af den kørte distance, hvor der er kørt mere end 5 km/t for stærkt reduceret fra 5,0 % til 1,3 %. Alle reduktioner undtagen for 130 km vejene er statistisk signifikante baseret på en parret t-test jf. afsnit Brug af nøgle-id I ISA-perioden blev chaufførerne bedt om at bruge deres personlige nøgle-id. Imidlertid var en del af chaufførerne uvillige til at bruge nøgle-id, mens andre brugte det fra gang til gang. Den kørte distance med eller uden brug af nøgle-id fremgår af tabel 5. Baselineperiode ISA-periode Hastighedsgrænse (km/t) Uden nøgle-id Med nøgle-id km 34 km 165 km km 143 km 459 km km km km km 142 km 433 km km 884 km km km km km km 288 km km km 229 km km km 75 km km Total km km km Tabel 5. Kørt distance med/uden brug af nøgle-id. I ISA-perioden blev ca. 77 % af den samlede kørsel foretaget med nøgle-id aktivt. Brugen har specielt været udpræget på 110 og 130 km veje. Her har den været på henholdsvis 94 % og 96 %. I teorien skulle brugen være på 100 %, og derfor blev hver chaufførs brug af nøgle-id registreret en gang pr. måned, og eventuelle Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

8 lave brugsgrader blev meddelt til den enkelte chaufførs chef. På trods af denne registrering, er der stadigt en del chauffører, der undgår at bruge nøgle-id. Brugen af nøgle-id svinger meget fra chauffør til chauffør. I nogle biler bruges den altid, mens den ofte glemmes i andre. Tabel 6 viser hvordan antallet af biler fordeler sig efter andelen af kørte km med brug af nøgle-id. Andel af den kørte distance med brug af nøgle-id 0-25% 26-50% 51-75% % Antal biler Tabel 6. Antallet af køretøjer fordelt på andelen af den kørte distance med brug af nøgle-id. De fleste bilers chauffører bruger nøgle-id i forbindelse med det meste af den kørte distance. Effekten af at anvende nøgle-id fremgår af tabel 7. Hastighedsgrænse (km/t) Baselineperioden (Ingen nøgle-id) ISA, uden nøgle-id ISA, med nøgle-id p-værdi Tabel 7. Andel af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t afhængig af brugen af nøgle- ID. Når der bruges nøgle-id køres der mindre for stærkt, end når det ikke anvendes. Det er dog værd at bemærke, at de, selv uden nøgle-id, stadigt køre mindre for stærkt end det var tilfældet i baselineperioden. Baseret på disse første resultater, ser det ud til, at informativ ISA (advarsler, hvis der køres for stærkt), men uden incitament (strafpoint fordelt på nøgle-id) har nogen effekt på adfærden, hvilket er i tråd med resultater fra andre ISA-projekter. Se bl.a. (10) (18). Undtagen for kørsel på motorveje reducerer brugen af nøgle-id andelen af den kørte distance, med en hastighed mere end 5 km over hastighedsgrænsen signifikant (tenderende til signifikant på 80 km veje). De insignifikante og meget svingende resultater for motorvejskørslen skyldes formodentlig, at antallet af chauffører uden brug af nøgle-id er meget lavt her (henholdsvis 3 og 2). 3.3 Gennemsnitlig free flow hastighed MFFS viser effekten af ISA på kørslen med hastigheder nær eller over hastighedsgrænsen. I tabel 8 er MFFS og FFSD sammenlignet for de forskellige hastighedsgrænser. Hastighedsgrænse (km/t) Baseline ISA Reduktion p-værdi MFFS 50,5 47,9 2,6 0, FFSD 10,0 9,5 0,5 0,000 MFFS 69,6 66,4 3,2 0, FFSD 9,4 8,3 1,2 0,000 MFFS 82,2 76,8 5,4 0, FFSD 11,4 9,6 1,8 0,000 MFFS 113,5 107,4 6,2 0, FFSD 15,2 8,3 6,9 0,023 MFFS 120,2 121,0-0,8 0, FFSD 10,4 9,1 1,3 0,654 Tabel 8. MFFS og FFSD i baseline- og ISA-perioden. Ikke uventet kan de samme tendenser som nævnt tidligere genfindes for MFFS. De største reduktioner på 5 - Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

9 7 km/t er fundet for 80 km veje og 110 km motorveje, mens reduktionen på 50 og 70 km veje er lavere, 2-4 km/t. Resultaterne er meget lig de foreløbige resultater, der er fundet i forbindelse med SPF-projektet (9). FFSD er reduceret på alle vejtyperne, fra 0,5 km/t på 50 km veje til op til 7 km/t på 110 km motorveje, og en reduktion i FFSD indikerer en bedre trafiksikkerhed. Alle resultaterne undtagen for 130 km motorvejene er statistisk signifikante på et 5 % niveau beregnet med en parret t-test. Hvis forskellene fra den obstruerende chauffør inkluderes i de statistiske analyser, er effekterne stadigt positive, men kun statistisk signifikante for 80 km veje. Det skyldes at resultaterne fra denne chauffør både reducerer den samlede effekt, men samtidigt øger variansen meget. 3.4 Rejsetid Stigningen i rejsetiden er meget beskeden. I gennemsnit bruger hvert af de deltagende køretøjer 11:51 minutter ekstra på transport pr. uge. Dette er baseret på kørslen med free flow hastigheder jf. ovenfor. Ifølge det danske nøgletalskatalog koster en times ekstra transport 250 kr. (2003-priser) (20). Dermed er den ugentlige udgift pr. køretøj på ca. 50 kr. 4. Diskussion I denne undersøgelse er chaufførerne under påvirkning af to forhold; auditiv information, hvis der køres for stærkt; samt et incitament for at undgå strafpointene. Hvis det antages, at når en chauffør ikke anvender nøgle-id, så er vedkommende ikke under påvirkning af incitament ISA, kan det på disse foreløbige resultater konkluderes, at både det informative og incitamentet har en signifikant effekt på chaufførernes adfærd. De skal blive spændende at se, om disse tendenser holder i resten af testperioden. Vil den samlede effekt aftage eller øges over tid? Vil den kørte distance uden brug af nøgle-id øges, og hvordan vil det påvirke hastigheden? Og hvad med effekten af incitamentet, dvs. strafpointene? Vil chaufførerne vænne sig til strafpointene. Hvad med firmaerne? Hvordan vil de bruge strafpointene? Vil de belønne chaufføren med færrest point og straffe den med flest? Eller evt. ikke gøre noget, så belønningen sker som en social proces mellem chaufførerne, når de diskuterer strafpointene over frokosten? 5. Konklusion Målet med dette forskningsprojekt er at undersøge effekten af informativ ISA og ISA med incitament blandt chauffører i firmabiler. ISA har signifikant effekt på chaufførernes adfærd og disse foreløbige resultater viser, at andelen af kørsel med større hastighed end hastighedsgrænsen + 5 km/t reduceres fra 18.7 % til 7.4 % og fra 15.2 % to 5.1 % for henholdsvis 50 og 70 km veje. På veje med højere hastighedsgrænser er effekten endda større. På 80 km veje er andelen reduceret fra 18,9 % til 4,7 %, mens reduktionen for 110 km motorveje er fra 25,5 % til 5,5 %. På 130 km motorveje blev der kun kørt en smule for hurtigt i baselineperioden men denne andel er reduceret lidt i ISA-perioden. Det er også blevet klarlagt, at brugen af et nøgle-id forøger effekten af ISA. Det indikerer, incitament supplerer informativ ISA, samt at kombinationen af information og incitament er bedre end informationen alene. Andelen hvor der blev kørt mere end 5 km/t for hurtigt på 50 km veje blev reduceret til 13,6 %, når nøgle-id ikke brugtes, mens det blev så lavt som 4,2, når nøgle-id blev brugt. For 70 km veje er værdierne 9,7 % og 2,9 %, mens det er 11,0 % og 2,5 % på 80 km veje. På motorveje er der modsat observeret små stigninger som følge af at bruge nøgle-id. Disse resultater er statistisk signifikante for 50 km og 70 km veje, tenderende til signifikante for 80 km veje, mens de er insignifikante for motorveje. Desuden viser resultaterne, at gennemsnitlig free flow hastighed og free flow standard afvigelsen er blevet reduceret signifikant som en effekt af ISA. Effekten har været størst på 80 og 110 km veje, men der er Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

10 også fundet markante resultater for veje med lavere hastighedsgrænser. Generelt har ISA en meget begrænset effekt på 130 km veje - formodentligt fordi de fleste chauffører finder, at denne hastighed er høj nok, hvilket også er tilfældet i det andet danske ISA projekt, Spar på Farten. Sammenfattende kan det siges at ISA udstyret resulterer i markante reduktioner i størrelsen og længden af hastighedsoverskridelserne, men det skal huskes, at resultaterne kun er baseret på de første 1½ måned med udstyret aktiveret. 6. Tak til Forfatterne vil gerne takke Martin Hellung Larsen fra Færdselsstyrelsen og Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed for deres input og støtte. 7. Referencer (1) Agerholm N, Tradisauskas N, Waagepetersen R, Lahrmann H. Intelligent Speed Adaptation in Company Vehicles. IEEE ITS th - 6th June 2008; IEEE Intelligent Vehicles Symposium (IV 08):1-8. (2) Commission Of The European Communities. Keep Europe moving - Sustainable mobility for our continent - Midterm review of the European Commission s 2001 Transport White Paper. 2006;314:1-29. (3) Færdselssikkerhedskommissionen. Hver ulykker er én for meget - Trafiksikkerhed begynder med dig - Mod nye mål Revision af strategier og indsatser. 2007: (4) Havarikommissionen for vejtrafikulykker. Ulykker med store varebiler. 2005;3. (5) Carsten OMJ, Tate FN. Intelligent speed adaptation: Accident savings and cost-benefit analysis. Accid. Anal. Prev. 2005; 37(3): (6) Carsten OMJ, Fowkes M, Jamson S. Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study (7) Biding T, Lind G. Intelligent Speed Adaptation (ISA), Results of large-scale trials in Borlänge, Lidköping, Lund and Umeå during the period ; 2002:89: (8) Harms L, Klarborg B, Lahrmann H, Agerholm N, Jensen E, Tradisauskas N. A Controlled Study Of ISA-effects: Comparing Speed Attitudes Between Young Volunteers And External Controls And Effects Of Different ISAtreatments On The Speeding Of Volunteers. IET, Intelligent Transport Systems 2008; 2 (ITS 07 Special Issue): (9) Agerholm N, Waagepetersen R, Tradisauskas N, Harms L, Lahrmann H. Preliminary results from the Intelligent Speed Adaptation project Pay As You Speed. IET, Intelligent Transport Systems 2008 June, 2.;2(ITS 07 Special Issue): (10) Vlassenroot S, Broekx S, De Mol J, Panis LI, Brijs T, Wets G. Driving with intelligent speed adaptation: Final results of the Belgian ISA-trial. Transportation Research Part A-Policy and Practice 2007 MAR;41(3): (11) PROSPER. Prosper homepage. 2006; Available at: Accessed February 20th, (12) Madsen JR. INFATI Brugertest adfærdsændringer, Notat ;7:1-19. (13) Swedish Road Administration, Stockholm Region, Transek, SWECO BB. ISA in Stockholm - Results from trials and possibilities for implementation. 2005: (14) Swedish National Road Administration. ISA-K -Intelligent speed adaptation for commercial and public transport. 2003;169E. (15) Regan MA, Young KL, Triggs TJ, Tomasevic N, Mitsopoulos E, Tingvall C, et al. On-road evaluation of Intelligent Speed Adaptation, Following Distance Warning and Seatbelt Reminder Systems: Final Results of the TAC SafeCar project. 2006; 253: Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

11 (16) Spar Paa Farten - An Intelligent Speed Adaptation project in Denmark based on Pay As You Drive principles. ; June; Aalborg, Denmark: ERTICO; (17) Agerholm N, Triggs TJ, Tomasevic N. How can results from Intelligent Speed Adaptation be calculated in a more statistical strong way. unpublished:1-11. (18) Regan MA, Young KL, Triggs TJ, Tomasevic N, Mitsopoulos E, Tierney P, et al. Impact on driving performance of intelligent speed adaptation, following distance warning and seatbelt reminder systems: Key findings from the TAC SafeCar project. IEE Proc. Intel Transport. Syst. 2006; 153(1): (19) Turner-Fairbank Highway Research Centre. Synthesis of safety research related to speed and speed limits. 2004; Available at: Accessed 05/03, (20) Transport- og Energiministeriet. Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. 2006;4. udgave, februar Trafikdage på Aalborg Universitet ISSN

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

Preliminary results from the Danish Intelligent Speed Adaptation Project Pay As You Speed

Preliminary results from the Danish Intelligent Speed Adaptation Project Pay As You Speed www.ietdl.org Published in IET Intelligent Transport Systems Special Issue-selected papers from ITS 07 Received on 31st August 2007 Revised on 2nd April 2008 doi: 10.1049/iet-its:20070037 ISSN 1751-956X

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Trafikulykker med unge18-21 årige står for 1/4 af de eneulykker, bilister laver i Nordjylland. Trafiksikre Unge et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Med udstyr

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan?

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Niels Agerholm Lektor Trafikforskningsgruppen AAU Tanja K. O. Madsen Civilingeniør, Videnskabelig assistent Trafikforskningsgruppen AAU Tanja

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Intelligent farttilpasning

Intelligent farttilpasning Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

FAKTABLAD. Fartpilot. Volvo Trucks. Driving Progress

FAKTABLAD. Fartpilot. Volvo Trucks. Driving Progress Volvo Trucks. Driving Progress FAKTABLAD en hjælper chaufføren med at holde en konstant og brændstofbesparende hastighed. Systemet regulerer automatisk hastigheden for at holde den indstillede hastighed,

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Støjgener fra byveje og motorveje

Støjgener fra byveje og motorveje Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 1 Bilens egne sensorer Radar, laser, video, ultralyd Cooperative systems

Læs mere

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Indledning Med henblik på at forebygge ulykker og materielle skader i den interne

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere