Madpyramiden i 3D lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madpyramiden i 3D lærervejledning"

Transkript

1 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges i dansk, natur/teknik og hjemkundskab. Formål med undervisningsmaterialet Tanken bag Madpyramiden i 3D er, at eleverne skal kunne røre ved madpyramiden, og sammen med en masse øvelser i elevarkene, få en mere praktisk tilgang til at forstå madpyramiden, dens opbygning og herunder kendskab til fødevarer og fødevaregrupper. Mål med undervisningen Målet med undervisningen med Madpyramiden i 3D i fokus, er at give eleverne: - Kendskab til madpyramiden - Viden om, hvordan man læser og forstår madpyramiden. - Kendskab til fødevarerne i madpyramidens fødevaregrupper - Kendskab til, hvordan man spiser sundt med madpyramiden. Materialets opbygning Madpyramiden i 3D er bygget op, så den består af tre madpyramider med forskelligt fokus - hver på sin side af pyramiden. Der er den almindelige madpyramide på den ene side, madpyramidens to spor på den anden side og madpyramidens fødevaregrupper på den tredje side af pyramiden. I denne lærervejledning har vi samlet de vigtigste hovedbudskaber om madpyramiden, madpyramidens to spor og madpyramidens fødevaregrupper. Materialet er suppleret med en række elevark til hver madpyramide, der blandt andet indeholder spørgsmål og praktiske øvelser. Madpyramiden i 3D kan kombineres med andet materiale Madpyramiden i 3D kan desuden kombineres med klippeark til madpyramiden. De kan bestilles el. hentes gratis på Ønsker du som lærer mere baggrundsviden om madpyramiden, dens opbygning, indhold mv., kan du søge flere informationer på Læs mere om de tre sider af madpyramiden her nedenfor.

2 2 1. Madpyramiden Madpyramiden består af fødevarer, vi kender og spiser til vores daglige måltider. Madpyramiden viser først og fremmest forholdet imellem de fødevarer, vi skal spise. Altså mest fra bunden og mindst fra toppen. Madpyramiden bliver også kaldt for en kostmodel, da den fortæller, hvordan man kan vælge at sammensætte sin mad på en sund måde. Selvom der er ikke er vist søde sager i madpyramiden, så er der alligevel plads til lidt søde sager, slik og sodavand. Bare man ikke spiser det hver dag. Tre lag i madpyramiden Madpyramiden er opdelt i tre lag en bund, en midte og en top. Lagene har forskellig størrelse og indeholder hver især forskellige fødevarer. Bunden af madpyramiden er det største lag. Det skal man spise mest fra. Det midterste lag er lidt mindre. Det skal man spise mindre fra. Toppen af madpyramiden er det mindste lag. Det skal man spise mindst fra. Mere konkret betyder det, at man fx i løbet af to uger skal spise flest grøntsager, rugbrød og kartofler, mindre fra det midterste lag med frugt, fuldkorns- og mælkeprodukter og allermindst fra toppen med fisk, fjerkræ, kød og fedtstof. 2. Madpyramidens to spor Madpyramiden har to lodrette spor, som hver især går på tværs af både det midterste lag og bunden af pyramiden. De to spor viser, at fødevarerne inden for hvert af de to spor har nogle ting til fælles, men også noget, der adskiller dem. Spor 1 Fødevarerne i spor 1 består af kartofler og fuldkornsprodukter. Alle fødevarerne her indeholder meget stivelse og mange kostfibre (se faktabox om kulhydrater). Det vil sige, at det er fødevarer som alle sammen holder en mæt i lang tid. Brød I spor 1 ligger der både rugbrød, fuldkornsbrød og knækbrød, som vi ofte spiser til fx morgenmad el. frokost.

3 3 Rugbrødet ligger nederst i spor 1, fordi det indeholder rigtig mange kostfibre. Det betyder, at rugbrød holder en mæt i længere tid end fx fuldkornsbrød. Det er også derfor, man skal spise mest rugbrød. Man kan variere med fuldkornsbrød og knækbrød. Gryn Mange spiser mysli og havregryn til morgenmad el. som mellemmåltid. Mysli ligger i den øverste del af sporet, fordi mysli ofte indeholder tørret frugt, bær og lign. Frugt og bær indeholder meget frugtsukker, som hurtigt bliver optaget og brugt i kroppen og derfor ikke holder en mæt så længe, som rene havregryn. Frugtsukker hører til gruppen af simple kulhydrater (se faktabox). Havregryn indeholder derimod mange kostfibre og intet frugtsukker. Med havregryn holder man sig altså mæt i lang tid, og det er derfor, at man oftere skal vælge havregryn frem for mysli. Pasta, ris og kartofler Pasta, ris, kerner og kartofler ligger også i spor 1. Dem spiser vi ofte som en del af aftensmaden. Kartofler indeholder ikke så meget energi, men meget stivelse, kostfibre (se faktabox om kulhydrater) og C-vitamin. Det er derfor, at kartoflerne ligger nederst i spor 1. Man kan spise mange af dem, og de mætter godt og længe. Ris, kerner og pasta er gode at variere med. De indeholder også stivelse og kostfibre, men ingen C-vitamin. Det er særligt godt at spise fuldkornsris, -pasta og kerner, da de mætter mere end fx polerede ris og hvid pasta (se faktabox om fuldkornsmærket). Spor 2 Fødevarerne i spor 2 består af frugt og grøntsager. Alle frugter og grøntsager er sunde. Både frugt og grøntsager indeholder kostfibre og mange vitaminer og mineraler. Grøntsagerne som ligger nederst i spor 2 indeholder dog særligt mange kostfibre. Kostfibre gør, at man føler sig mæt i længere tid. Det er derfor, at man skal spise flere grøntsager end frugt. Faktabox Hvad er kulhydrater? Vores krop har brug for energi, så vi kan fungere (fx løbe, lære, spille og lege). Energien kommer fra vores mad fra fedt, protein og kulhydrater. Kulhydrater findes fx i brød, grøntsager, frugt og kartofler. Men kulhydrater er ikke ens. Der findes forskellige slags. Man taler om komplekse og simple kulhydrater. Komplekse kulhydrater består af stivelse og kostfibre. Stivelse bliver optaget (brugt) langsomt i kroppen, og kostfibrene bliver optaget i mindre grad. Spiser du meget stivelse og mange kostfibre holder du dig mæt længe. Både stivelse og kostfibre bliver kaldt for langsomme kulhydrater. Simple kulhydrater består af sukker hvidt sukker og frugtsukker. De simple kulhydrater bliver optaget (brugt) hurtigt i kroppen, så du hurtigt bliver sulten igen. De bliver kaldt for hurtige kulhydrater.

4 4 3. Madpyramidens fødevaregrupper I hvert af de tre lag af madpyramiden er der fødevarer, der minder om hinanden. De er samlet i grupper. Dem kalder vi fødevaregrupper. Der er 11 fødevaregrupper i madpyramiden. Når man spiser med madpyramiden, behøver man ikke at spise noget fra alle fødevaregrupper hver dag eller for hvert måltid. Man skal i stedet tænke på maden over en periode - det kan være en uge el. fjorten dage. Når vi neden for skriver, hvor mange gram af den pågældende fødevare man kan spise om dagen el. om ugen, er antal gram beregnet ift. børn i alderen 7-9 år - svarende til børn i indskolingen. I bunden af madpyramiden: Kartofler, rugbrød og havregryn Det er sundt at spise rugbrød, havregryn og også gerne kartofler hver eneste dag. En portion kartofler og havregryn, og to skiver rugbrød om dagen er passende. Man kan spise kartofler på mange måder. De kan spises kogte, stegte, bagte - varme eller kolde i salater eller som pålæg. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Undgå dog de friturestegte kartofler. De indeholder meget fedt. Ligesom kartofler er det også vigtig at spise meget rugbrød og også havregryn. Begge dele er fuldkornsprodukter. Det vil sige, at de indeholder alle delene af kornet. Det betyder også, at de indeholder mange fibre og derfor holder en mæt længe (se faktabox om Fuldkornsmærket). Grøntsager - grove og fine Det er sundt at spise mange grøntsager. Både de friske, frosne og grøntsager på dåse er sunde grøntsager. Børn skal spise 225 gram om dagen. Det svarer cirka til fx to gulerødder og en stor tomat. Grøntsagerne kan deles op i grove og fine grøntsager. De grove grøntsager indeholder flere kostfibre end de fine grøntsager. Kostfibrene (se faktabox om kulhydrater) holder en mæt længere. Det er derfor bedre at spise flere grove grøntsager end fine. Grove grøntsager kan fx være: broccoli, ærter, pastinak, selleri, gulerødder, bønner, linser og kål, mens de fine grøntsager kunne være: tomat, agurk og peberfrugt. Vand Sluk tørsten i almindeligt vand fra hanen. Drik omkring 7 dl vand om dagen. Det svarer cirka til 4 glas. Hvis det er varmt, eller man dyrker sport og sveder meget, skal man drikke mere. I midten af madpyramiden: Fuldkornshvedebrød, pasta, ris og kerner Både fuldkornshvedebrød, pasta, ris og kerner er sunde. Børn kan spise det, der svarer til to gange pasta om ugen, en gange ris og fire skiver hvedebrød om ugen. Det er særligt sundt at spise fuldkornsprodukter. Spis fx en skive fuldkornsbrød om dagen og mysli som drys på yoghurt eller bland det med havregryn nogle gange om ugen.

5 5 Pasta, ris el. alternativer, som bulgur og couscous er god variation til kartoflerne. Husk at vælge fuldkornsvarianter (se faktabox om fuldkornsmærket), da de indeholder flere kostfibre og derfor holder en mæt i lang tid. Frugt, bær og nødder Det er sundt at spise frugt hver dag. Børn må spise op til 225 gram frugt om dagen. Det svarer cirka til et æble og en banan om dagen. Ind imellem kan man udskifte et stykke frugt med et glas juice. Børn kan spise en lille håndfuld nødder om dagen. Spis nødder som en del af morgenmaden for eksempel blandet i en mysli eller drysset over yoghurt eller havregryn. Mælkeprodukter og friskost Børn må spise op til ½ liter mælkeprodukter om dagen. Vælg de magre mælkeprodukter og varier gerne med de forskellige typer. Drik fx skummet- eller minimælk i stedet for sødmælk og spis fx hytteost i stedet for en fed skæreost. Vælg generelt de nøglehulsmærkede mælkeprodukter (se faktabox om Nøglehulsmærket). I toppen af madpyramiden: Fedtstoffer Fedtstof skal vi ikke have så meget af, så spar på det. Vælg flydende fedtstoffer, som planteolie, frem for hårde fedtstoffer som smør og smørbare produkter. Det er godt at variere mellem forskellige planteolier. Kød og indmad Børn skal højst spise 350 gram kød om ugen. Det svarer nogenlunde til en svinekotelet, en hakkebøf og seks halve skiver rugbrød med kødpålæg eller leverpostej om ugen. Det er godt at vælge magert kød og pålæg. Find det magre kød ved at se efter Nøglehulsmærket i butikken. Vælg forskellige typer af magert kød. Det giver variation i smag og næringsstoffer. Konkret kunne det være mørbrad, schnitzel, koteletter uden fedtkant, skinke eller magert hakket kød. Det kan også være godt at vælge indmad som lever og hjerte en gang imellem. Ost Børn bør højst spise en skive skæreost om dagen. Ost indeholder ofte meget fedt. Vil man spise ost, er det derfor en god idé at vælge den fedtfattige type. Det vil sige maksimum 30+. Også her kan man gå efter Nøglehulsmærket for at finde de magre ostetyper. Fjerkræ og æg Fjerkræ er som regel magert kød. Børn kan spise maksimum 350 gram om ugen. Det kunne fx være et kyllingebryst, et andelår og en skive rugbrød med kalkunpålæg. Børn bør højst spise tre æg om ugen. Det kunne være æg til morgenmad, spejlæg el. æg i en omelet el. gratin. Fisk og skaldyr Det er sundt at spise fisk og skaldyr. Børn skal spise to gange fisk til aftensmad om ugen el. en gang til aftensmad og flere gange som pålæg om ugen. Det svarer til ca gram fisk om ugen. Det kunne fx være to fiskefrikadeller til aftensmad, en halv skive rugbrød med makrel i tomat, en halv skive rugbrød med marineret sild og en halv skive rugbrød med torskerogn. Det er godt at variere mellem de fede og magre fisketyper. Fede fisk kunne være makrel, sild og laks, mens de magre kunne være torsk, rødspætte og sej. Både fersk fisk, fisk på dåse og frossen fisk er godt.

6 6 Faktabox Nøglehullet Fuldkornsmærket Hvad er Nøglehullet? Det er fødevarer, der lever op til et el. flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Kig efter Nøglehullet, når du vælger: brød og knækbrød mel mysli morgenmadsprodukter pasta og nudler ris, couscous og bulgur grøntsager frugt kartofler mælkeprodukter fisk og skaldyr fjerkræ kød og kødpålæg fedtstoffer Hvad er fuldkorn? Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Man bruger altså også skaldelene, hvor der er mange vitaminer, mineraler og fibre. Fuldkorn er ikke kun hele kerner, men også hele kerner, der er malet til mel. Kig efter Fuldkornsmærket, når du vælger: brød og knækbrød mel morgenmadsprodukter mysli pasta og nudler ris, couscous og bulgur

7 Opgaver til madpyramiden i 3D Neden for finder du forslag til opgaver og spørgsmål, som relaterer sig til madpyramiden i 3D. De er opdelt, så de passer til de tre sider af madpyramiden. Der er tilknyttet 4 elevark til opgaverne, som kan hentes på 7 Madpyramiden Opgaver 1. Find forskellige fødevarer i fx hjemkundskabslokalet og placer dem rigtigt i madpyramiden. Brug elevark 1. Hvis I ikke har adgang til hjemkundskabslokalet eller råvarer, kan I i stedet bruge klippearket. 2. Hvad spiste du i går? Lav din egen madpyramide med udklip fra tilbudsaviser. Sammenlign med madpyramiden. Brug elevark 1. Spørgsmål 1. Hvorfor er der ikke slik, sodavand, is og kage i madpyramiden? (Madpyramiden viser kun sunde fødevarer). 2. Hvilke fødevarer kan du genkende i madpyramiden? 3. Er der nogen fødevarer i madpyramiden, som du ikke kan genkende? Klik ind på gocook.dk og se, om du kan finde dem, du ikke kender, i det store råvareleksikon og lær mere om dem. 4. Vi får ofte at vide, at fisk er sundt. Hvorfor ligger fisk så i toppen af madpyramiden? (Kig på mængderne man skal spise af de forskellige fødevaregrupper. Mængderne bestemmer hvor i madpyramiden fødevaregruppen er placeret. Man skal for eksempel spise godt 200 g grøntsager om dagen og kun g fisk om ugen. Man skal altså spise godt med grøntsager hver dag, men kun fisk et par gange om ugen). 5. Er der nogle fødevarer i madpyramiden du ikke kan lide, hvorfor? Sammenlign med din sidekammerat og i klassen. Snak om hvorfor. Er der de samme fødevarer I ikke kan lide? 6. Hvilken fødevare kan du bedst lide? Hvorfor? Madpyramidens to spor Opgaver 1. Hvilke grøntsager og hvilke frugter kender I? Lav to collager af udklip fra tilbudsaviser, én med frugter og én med grøntsager. Hæng dem op i klassen. Spørgsmål 1. Diskuter i klassen, hvornår I spiser grøntsager, og hvornår I spiser frugt. Brug elevark Diskuter i klassen, hvad er forskellen på frugt og grønt? Hvordan og hvornår spiser vi frugt? Hvordan og hvornår spiser vi grøntsager? (Vi spiser ofte frugter rå som en snack og et let mellemmåltid. Grøntsager skal vi derimod ofte skrælle, rive eller tilberede, før vi spiser dem. Vi spiser derfor ofte grøntsager til aftensmaden. Dog er der en glidende overgang mellem frugt og grønt, fx kan man også bage æbler og spise gulerødder som en snack osv.). 3. Hvorfor er grønt i bunden af madpyramiden, mens frugt er i midten? (Grøntsager indeholder flere fibre end frugt. Fibre gør, at du holder dig mæt længe).

8 8 4. Hvorfor ligger kartofler i bunden af madpyramiden og ris og pasta i midten af madpyramiden? (Kartofler indeholder C-vitamin og færre kalorier end ris og pasta). 5. Diskuter i klassen, hvad I spiser oftest hjemme hos jer, kartofler, ris eller pasta? Sammenlign med jeres bedsteforældre, spiser de på samme måde? Madpyramidens fødevaregrupper Opgaver 1. Hvilke andre fødevarer kan de enkelte fødevaregrupper indeholde, end dem du kan se på madpyramiden? Brug elevark 2. (Kød og indmad: hjerte, kalvekød, lammekød Fedtstoffer: margarine, forskellige olier som olivenolie, vindruekerneolie, sesamolier. Fisk og skaldyr: rejer, blæksprutte, hummer, krabbe, laks, torsk, torskerogn, tun, sild. Fjærkræ og æg: and, kalkun, gås. Frugter: ananas, klementin, grape, mango, melon, passionsfrugt, papaja, passionsfrugt. Grøntsager: bladselleri/blegselleri, svampe, basilikum, dild, fennikel, græskar, hvidkål, rødkål, kinakål, karse, majs, ærter, radise, rosenkål, squash) 2. Hvilke frugter kan vi dyrke i Danmark? Hvilke frugter dyrker man andre steder i verden? Hvorfor er det ikke alle frugter vi kan dyrke i Danmark? (Danske frugter: æbler, pære, blommer. Udenlandske frugter: ananas, klementin, appelsin, vindruer, mango, passionsfrugt, banan, melon. Man kan ikke dyrke alle frugter i Danmark på grund af det danske vejr) Spørgsmål 1. Hvor mange grupper af fødevarer kan I finde? (11 fødevaregrupper) 2. Diskuter i klassen, hvordan kan man spise kartofler. (Bagte, kogte, stegte, i kolde salater osv.) 3. Diskuter i klassen, hvad er indmad? (Lever, hjerte, nyre). Spiser I nogle gange indmad? Spiser I leverpostej? Hvad er leverpostej lavet af? (svinelever, mv.) Nyttige links Skolekontaktens hjemmeside (lærervejledning og elevark, klippeark, madpyramideplakater mv.): GoCook.dk (opskrifter, stort råvare- og redskabsleksikon med over 500 opslag, metodefilm): Madpyramidens hjemmeside (faglig baggrund mest til læreren):

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Gode råd om forhøjet kolesterol

Gode råd om forhøjet kolesterol Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad:

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad: Min trin-for trin favoritkostplan, der vil gøre dig 10 pund lettere og kvikkere i løbet af 10 nemme korte dage. Henvender sig primært til den, som gerne vil tabe sig nogle få kg; eller som en igangsætter

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Når du udfylder kostspørgeskemaet, skal du angive et gennemsnit over det seneste år, så godt du kan.

Når du udfylder kostspørgeskemaet, skal du angive et gennemsnit over det seneste år, så godt du kan. + 1 Når du udfylder kostspørgeskemaet, skal du angive et gennemsnit over det seneste år, så godt du kan. Du skal kun sætte ét kryds ved hvert spørgsmål. Enkelte steder skal du skrive tekst. Skriv venligst

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke HVORFOR SPISE OG DRIKKE? Du skal spise og drikke for at leve. Du har brug for mad for at vokse og få energi. Jo mere du bevæger dig, jo mere energi har du brug for, og jo mere mad skal du spise Det er

Læs mere

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det?

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Det skal vi, fordi talrige undersøgelser viser, at frugt og grønt nedsætter

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere