Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune."

Transkript

1 Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune. Revideret i 2014 Byskovskolen Indholdskrav 1. Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. SFOernes mål evalueres med brug af relevant evalueringsmetode og dette angives i kolonne 3. SFO-ledelserne koordinerer og samarbejder mhp. indholdsbeskrivelser og målsætninger Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. På Byskovskolen tror vi på, at trivsel og læring går hånd i hånd. Åben dialog, tværfaglig samarbejde og forældresamarbejde er vigtige elementer i forhold til at understøtte forskellige elevers trivsel og læring. SFO ens mål evalueres løbende i medarbejdergruppen således at mål og praksis fortløbende justeres i forhold til at skabe rammer der fokuserer på udvikling, trivsel og læring. 2. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg På Byskovskolen er der et forpligtende samarbejde mellem pædagoger, lærere og skolens øvrige medarbejdere. Klasseteam, tværfaglige team, årgangsteam og indskolingsteam mm. er sammen om at skabe rammer og aktiviteter, der kan understøtte børnenes trivsel og læring. Samarbejdet sker i det daglige arbejde med børnene. Erfaringer herfra danner grundlag for fælles refleksion og forståelse af børnene. Derefter beslutter de voksne fælles rammer og handlestrategier i 1

2 historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. Leg og læring supplerer hinanden. SFOernes virksomhed skal i relevant omfang og i aktiviteter understøtte skolereformens formål og mål. forhold til at støtte børnenes trivsel og læring i SFO, undervisning og pauser. SFO ens pædagoger er tilknyttet hver deres klasse som klassepædagog. Klassepædagogen har i SFO-tiden særlig fokus på klassens børn. I distriktets 0. til og med 2. klassetrin deltager pædagogen som ressourceperson ugentligt i 4 undervisnings lektioner. Pædagoger i distriktet varetager desuden Understøttende Undervisning og "Krop og Bevægelse. I centeret deltager klassepædagogen ugentligt i 4 lektioner fra 0. til og med 3. klassetrin Pædagogen deltager i klassens undervisningslektioner og lektioner i Beskæftigelsen. Pædagoger i centeret varetager ligeledes støtteopgaver, Understøttende Undervisning og Krop og Bevægelse i klasser fra flere forskellige årgange. Medarbejdere fra K-SFO deltager ligeledes i undervisningen som ekstra ressourceperson. Pædagogerne har i undervisningen fokus på at bringe den pædagogiske faglighed og forståelse i anvendelse i forhold til den enkelte elev, grupper af elever og klassens trivsel og læring. På ugentlige personalemøder i SFO planlægges og evalueres SFO ens dagligdag og aktiviteter. Der reflekteres 2

3 over, hvordan der sikres gode rammer og tilbud, der kan være med til at understøtte børnenes trivsel og læring. På møderne tales der om enkelte børn og børnegrupper, og om hvordan SFO ens medarbejdere kan støtte op om deres læring og udvikling. Vi har fokus på, at der planlægges tid og rammer for de børn, grupper af børn, klasser og årgange der har særlige behov. Dette med henblik på øget inklusion og trivsel, og ud fra forståelsen af, at børn der har det godt følelsesmæssigt og fungerer godt socialt, har gode forudsætninger for udvikling og læring. Engagerede og nærværende medarbejdere i SFO tilbyder en vifte af aktiviteter til børnene. Ved at børnene præsenteres for forskellige valgmuligheder, tilstræber vi, at de bevarer lysten til at lære samt at nysgerrigheden bevares. Samtidig sikres at alle stifter bekendtskab med et bredt felt af aktiviteter, således at en alsidig udvikling stimuleres. Vores udgangspunkt er, at børn gennem legen tilegner og udvikler færdigheder til at kunne begå sig i voksenlivet. Gennem leg styrkes børns sociale kompetencer og de lærer regler og rutiner, samt at udfylde deres fritid. Vi arbejder med er bredt læringssyn, hvilket betyder, at SFO-tiden vil være fyldt med læring, både i selvvalgte og i voksenstyrede aktiviteter. 3

4 3. Fra Børne- og Ungepolitikken: Dannelse og uddannelse rykker! SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. Dannelse og uddannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen. Det skal give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Dannelse og uddannelse skal foregå i et trygt miljø. Det er vigtigt, at hvert barn anerkendes som en person med egne ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. Vi ønsker, at hjælpe børnene til at kunne klare sig i tilværelsen, hvilket blandt andet kan understøttes ved at Børnene gives mulighed og rum til at vælge /fravælge samt at tage ansvar for deres valg. SFOerne skal give børnene kulturelle og æstetiske oplevelser og understøtte deres personlige udtryksformer fx gennem dans, musik, drama,billedkunst og arbejde med IT. Børnene gives mulighed for selv at bestemme deres leg og dermed hvad de har lyst til at lave. Når børn udfordres i SFO ens sociale kontekst, støttes de af voksne til at finde kammerater, med at kunne deltage i en leg eller med at inddrage kammerater i deres leg. De voksne hjælper børnene med at løse konflikter, men det er vigtigt, at børnene først og fremmest prøver at se, om de selv kan løse en konflikt. Nogle børn udtrykker sig bedst gennem sang, musik og drama, nogen gennem fysiske aktiviteter, nogen gennem leg, nogen gennem kreative aktiviteter som at 4

5 tegne, sy og male. Følgelig skal der være mange forskellige tilbud, så alle sikres mulighed for at komme til udtryk. På Benløsegården er et af aktivitetstilbudene dyrehold. Her har børnene mulighed for at være med til at passe og pleje dyrene, kæle med kaninerne og ride en tur. At have dyr giver børnene erfaring og viden om dyrene og mulighed for at opleve hyggeligt samvær gennem en fælles interesse. Børnene gives mulighed for at deltage i voksenstyrede aktiviteter, hvor de udfordres, og hvor de voksne skaber rammerne og lærer børnene fælles spilleregler om, hvordan man kan indgå i udviklende relationer, hvor respekt for andre mennesker og deres forskelligheder er i fokus. Der arbejdes med, at lære børnene at indgå i forpligtende fællesskaber. Denne læring er afgørende for at yde og nyde i livets fællesskaber. Forpligtigelse kan give en oplevelse af livsduelighed og dermed opbygge og stimulere det enkelte barns selvværd. 4. Fra Børn- og Ungepolitikken: Møde alle børn og unge med relevante udfordringer Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne, skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er Dagligdagen skal være klart struktureret. Der skal være en sammenhængende tydelig retning i de voksnes måde at være sammen med børnene på. Medarbejderne er opmærksomme på, at 5

6 bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. Skolens pædagogiske personale forholder sig til dilemmaer omkring IT og børns brug af medier og den indvirkning dette har på deres leg og udvikling i øvrigt. de er forbilleder og skal derfor bl.a. gå foran med at være Det gode eksempel. Vi ser styrken i at være aktivt deltagende i aktiviteter med børnene, og vi ønsker, at fremstå tydelige i vores måde at være sammen med børnene på. I Understøttende Undervisning benyttes computere, Smart Boards, når det er relevant. I SFO er der nogle medarbejdere, der har fokus på at lærer børnene, at benytte ipads til at lave optagelser, hvor de kan beskrive deres hverdag, oplevelser og emner der har deres interesse. De voksne er enige om at børnenes brug af telefoner, i Pad, og andre maskiner skal begrænses, således at der er en rimelig balance, mellem den tid der bruges på disse, og tiden der er til øvrige aktiviteter. Vi har planlagt en overvægt af tid på øvrige aktiviteter, da mange børn hjemme bruger megen tid på diverse maskiner og spil.. Vi har fokus på, hvilke spil og programmer vi anvender og arbejder med at blive mere bevidste i forhold til hvilke, der kan være med til at støtte børnenes læring. Vi oplever, at spil på spillemaskiner kan være med til at støtte børnene i deres relationer og understøtte deres fællesskaber. 5. Fra Børne- og Ungepolitikken: SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, Respekt for den enkelte med de forskelligheder de har, kan være med til at 6

7 Medarbejderne samarbejder til børn, unge og familiers bedste fleksibilitet, høj pædagogisk faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. Udgangspunktet er en systemisk tankegang med fokus på kontekst og barnets miljø. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. understøtte, at Byskovskolen er et sted, hvor trivsel og læring går hånd i hånd. Medarbejderne bestræber sig på, at arbejde ud fra fælles værdier og med samme mål. Et godt samarbejde er med til at minimere konflikter og sikre en hurtig indsats, når problemer måtte opstå. Det prioriteres højt, at der skal være god kommunikation og samarbejde mellem skolens medarbejdere. En måde at arbejde på dette er, at tilstræbe at alle føler sig orienteret om børnenes trivsel og udvikling i undervisning, pauser og SFO. Her er planlagte teammøder og en ajourført klasselog et glimrende redskab. Dette sikrer, at alle fra temaet til enhver tid kan orientere andre og opdatere sig i forhold til de enkelte børn. Gensidig respekt for hinandens profession er af stor betydning for det gode og tillidsfulde tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at alle oplever lokalefællesskabet på Byskovskolen som en fælles arbejdsplads og føler et fælles ansvar herfor. Der er på Byskovskolen et godt samarbejde om de fælles lokaler. SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre 7

8 og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. 6. Fra Børne- og Ungepolitikken: Skal styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats SFOerne arbejder med at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen, vigtigheden af bevægelse og trivsel i øvrigt. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. I SFO en vægtes leg og bevægelse højt, således at børnene får opøvet og udviklet motoriske færdigheder, samtidig med at hvert enkelt barn bliver fortrolig med kroppens muligheder og begrænsninger. Vi har fokus på, at igangsætte fysiske aktiviteter om eftermiddagen ude, inde og i hal. Det kan være leg og bevægelse, skolesport, boldspil, rulleskøjter, mooncars m.m. Det sker, at vi går i svømmehal eller benytter varmtvandsbassinet på afdeling Asgård. Vi oplever, at bevægelsesaktiviteter kan være med til at understøtte børnenes samspil og trivsel. Børnene støttes desuden til at udvikle og fastholde de fysiske aktiviteter, de selv sætter i gang. Byskovskolen ligger tæt på skov, græsarealer og krat. Legepladsen ligger i samme naturlige rammer. Børnene nyder at færdes ude og søger de brede vider og de små hyggelige rum, som de kan skabe på legeplads og i de nært liggende krat. Der er ture i skoven, og der laves ofte mad ved bål. På denne måde sikres børnene en vis fortrolighed med naturen. Børnene tilbydes frugt hver eftermiddag 8

9 for at sikre energi til dagens udfoldelser. Frugt kan erstattes med brød eller resten af børnenes madpakker. 7. Fra Børne- og Ungepolitikken: Børn og unge skal udvikle sig i inkluderende fællesskaber så tæt på deres nærmiljø som muligt SFOerne skal beskrive deres arbejde med at skabe inkluderende miljøer. I SFO arbejdes med inklusion og medarbejderne er opmærksomme på, at støtte de enkelte børn med hver deres særlige kompetencer og behov, således at børnene kan indgå i børnegruppen. Vi arbejder på, at skabe en ramme og kultur, hvor forskelligheder værdsættes og inklusionen er i fokus. Der arbejde på Byskovskolen med at udforme planer for, hvordan tydelige og troværdige voksne, via forudsigelige rammer og tydelig kommunikation, kan være med til at skabe miljøer i undervisning, pauser og SFO, der kan understøtte børn trivsel og læring. Børn og børnegrupper i udfordringer tages op til debat på SFO- og teammøder, for via fælles refleksion at søge at skabe inkluderende rammer. Vi har i dagligdagen fokus på det enkelte barn, grupper af børn, og den samlede børnegruppe i SFO. Der observeres på børnenes indbyrdes legerelationer og deres trivsel. Pædagoger er på samme vis som lærere med til at lave trivselsvurderinger på de børn fra den klasse, hvor de er klassepædagog. 9

10 Ved bekymring om et barns trivsel, kontakter de voksne barn og forældre for i dialog, at skabe fælles forståelse for, hvad der er svært og i forhold til hvilken indsat der kan sættes i værk i skole/ SFO og hjem. Forældre, klasseteam og SFO medarbejdere arbejder sammen om, hvordan de bedst muligt kan støtte børnene med henblik på øget trivsel og inklusion. 8. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende og udfordrende helhed. Der skal være fokus på trivsel og sociale kompetencer med henblik på at understøtte børnenes læring, personlige udvikling og hvor der vises omsorg og hvor forventninger og krav er tydelige. Se ovenfor Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. 9. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger Vi orienterer på det først indskrivningsmøde af børnehaveklassebørn om SFO ens hverdag og rammer. Når børn overgår til Benløsegården, holdes der ligeledes et informationsmøde om forandringen og den nye praksis. 10

11 foregår i SFOerne. SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen sikrer, at der i samarbejdet og i kontakten med forældrene er et helhedssyn på barnet (fx via en kontaktpersonordning). Skolens kontaktperson til forældrene kan være en lærer, en pædagog eller funktionen kan deles. For at skabe basis for et tillidsfuldt samarbejde, bestræber medarbejderne sig på at møde forældre i dagligdagen, når de aflevere og henter deres børn. Hvis en medarbejder vurderer det nødvendigt, tages telefonisk kontakt til forældrene alternativt inviteres de til et møde. Forældre er meget velkomne til selv at henvende sig. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med tid til en samtale her og nu, vil medarbejderne hurtigst muligt finde et andet tidspunkt. Forældre kan ligeledes kontakte afdelingslederne om formiddagen, hvis der er noget de har brug for at tale om. Vi orienterer forældre om, at vores samarbejde med gensidig kommunikation er en vigtig del af børnene trivsel. Vi giver udtryk for vores ønske om, at de vil kontakte os, hvis der er noget de undre sig over eller er utilfredse med. Kun med åben dialog har begge parter mulighed for at forstå hinanden og mulighed for at forklare det der er sket eller ændre praksis. Klassepædagogen deltager sammen med lærere i forældre møder, hvor børnenes tid i SFO en beskrives. Forældre kan her stille spørgsmål til SFO ens dagligdag, og udtrykke holdninger, og forslag hertil. På første forældremøde i 0. klasse deltager ligeledes afdelingslederen for at gå i dialog om børnenes tid på Byskovskolen med fokus på opstarten 11

12 Endvidere deltager klassepædagoger sammen med lærere i en årlig skole- /hjem samtaler om det enkelte barns hverdag og trivsel. Samarbejde mellem undervisning og SFO om en tætte forældrekontakt sker i det omfang, hvor det skønnes nødvendigt f.eks. når et barn eller en børnegruppe er i særlige udfordringer. De tre afdelinger holder via nyhedsbreve forældre orienterede om det der sker i afdelingen. 10. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere koordineret lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger og skal koordineres med den lektiehjælp og faglige fordybelse, der foregår i undervisningstiden. Der er obligatorisk lektiecafe for alle børn. Der ud over har børnene altid mulighed for at sætte sig i SFO og lave lektier og faglig fordybelse, når de har lyst til det. Børnene i centeret har lange undervisningsdage, hvor den understøttende undervisning er en integreret del af skoledagen. Det er SFO ens holdning at børnene i SFO tiden bør støttes i at indgå i sociale relationer i de mange og forskelligartede tilbud og ikke bruge tiden på lektier. 11. I nødvendigt omfang planlægger og Vi er opmærksomme på, at nogle børn har 12

13 Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigtog/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder handleplaner. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. SFO-personale deltager i koordineringskonferencer og andre relevante mødefora. brug for mere voksenstøtte for at få positive og udviklende oplevelser i SFO en. Mange børn kan overskue SFO ens kompleksitet og formår selvstændigt at vælge blandt de forskellige muligheder. Andre skal støttes i mindre grupper og i roligere rammer. Aktiviteter planlægges derfor under hensyntagen til børnenes særlige muligheder og behov. Regler under leg, bold- og rollespil er afstemt børnegruppens kompetencer og motoriske færdigheder. Vi arbejder endvidere på, at få de stærke børn til at give de lidt mindre stærke en hånd f. eks ved en kreativ aktivitet. Børnenes trivsel og særlige behov er et fokuspunkt på de ugentlige personalemøder. I SFO en laves pædagogiske handleplaner for børn i særlige udfordringer 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Kontakt til det lokale foreningsliv skal indgå som en naturlig del af SFOernesvirke. Vi er i SFO meget bevidste om, at styrke børns sociale kompetencer gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og bevægelse. SFO tilbyder mange idræts- og bevægelsesaktiviteter. Herunder forskellige holdspil, som medvirker til at skabe rammer for sociale samspil. I SFO en har vi legeplads og store udendørsarealer og vil løbende udvikle på de rammer børnene møder når de er ude.. Vi har en stor legeplads med mange legeredskaber, cykelbaner og hockey- og fodboldmål. Her har vi mulighed for at 13

14 tilbyde forskellige aktiviteter, samtidigt med at børnene selv kan lade sig inspirere og tage initiativ til fysiske udfoldelser. Nær ved skolen findes en mindre skov, der på alle årets tider er klar til at blive udforsket. I udkanten af skoven ligger en bakke, der i vinterperioder med sne, giver mulighed for gode kælketure. SFO en har i perioder samarbejdet med den lokale idrætsforening om børnenes kendskab til idrætsforenings forskellige idrætsgrene. SFO støtte op om børns deltagelse i diverse idrætsaktiviteter ved at sende dem til aktiviteten. 13. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. SFOerne skal sikre en formaliseret mulighed for børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. Aktiviteterne planlægges ud fra børnenes ønsker og ud fra en pædagogisk vurdering, hvor der tages hensyn til årstiden og børnenes behov. SFO en arbejder med dannelse, trivsel, relationer og sociale kompetencer som ledetråd i det pædagogiske arbejde. Vi lægger vægt på, at børnene har mulighed for at vælge aktiviteter og legekammerater, da læring i grupper uden voksenstyring ligeledes har en vigtig betydning. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at Vi laver månedsplaner/årsplan så aktiviteterne er synlige. Samtidig bestræber vi os på at lave aktiviteterne så 14

15 børnenes valg af aktiviteter er alsidige og tilbyder forskellige læringsmuligheder. afvekslende og varierende som muligt. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. 14. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. Samarbejdet om overgangen imellem daginstitution og skole/sfo sker ved at der i foråret planlægges og afvikles besøgsdage og overleverings-møder, som skal sikre det enkelte barn en mere tryg overgang fra institution til skole. Overleveringsmøderne afholdes af børnehaveklasseleder, SFO-pædagog, daginstitutionspædagog og de forældre der ønsker og har mulighed for at deltage. Overleveringens indhold er skrevet ned på et særligt skema, hvorpå forældre med deres underskrift giver tilladelse til at informationerne om deres barn gives fra børnehave til skolen. I overgangen arbejdes der i børnehaverne med et emne, f.eks. venskaber og dyr. Emnet videreføres i skolen / SFO en. Dette gennemgående tema er udarbejdet for at skabe tryghed og sammenhæng i overgang mellem børnehaver og skole/sfo. Hvert efterår evaluerer de involverede forløbet med henblik på det fremtidige samarbejde. 15

16 Fra 1. august, hvor de nye børn starter i SFO, har vi særlig fokus på at tilbyde dem og deres forældre en tryg og rolig opstart på Byskovskolen. Forældre er velkomne til at komme i SFO og være sammen med deres barn i opstarten. Børnene modtages af klassepædagogen, der er den gennemgående voksne i den første uge. Der arbejdes på at gøre børnene trygge, at give dem mulighed for at lære deres nye kammerater, de nye voksne samt SFO ens rammer og rutiner at kende. Der eksisterer et tilsvarende samarbejdet mellem afdeling Asgård og Labyrinten når børnene skal forberedes på overgang til Benløsegården. Via forberedende forårsbesøg gøres distriktets 2.klasses børn parate til pr.1. august, når de går i 3. klasse, at starte på Benløsegården. Børn fra centeret deltager i disse besøg, så de kan se og opleve hvor deres kammerater skal gå fra den 1. august. Centerbørn har ligeledes mulighed for at komme på Benløsegården. Barnet, forældre og klassepædagogen beslutter, om barnet skal gå på Benløsegården. 15. SFOer med førskolebørn skal bidrage til en god start på skoleforløbet SFOernes pædagogiske arbejde skal tage udgangspunkt i vedtagne pædagogiske læreplaner for 0-6 årsområdet jf. lov om dagtilbud. Fælles retningslinjer i relation til overgang mellem førskole og skole/sfo skal iagttage og være synlig Byskovskolen har ingen førskolebørn 16

17 16. Andre temaer i den pædagogiske praksis. SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. SFO leder er medlem at skolens ledelsesteam. SFO leder repræsentere pædagog fagligheden i den samlede skole og er med i den fortløbende planlægning og udvikling af den samlede Byskovskole. Afdelingslederne leder i dagligdagen selvstændigt deres afdelinger. På månedlige møder med SFO lederen sikres fælles refleksion over hvordan der sikres et fælles udgangspunkt for de tre afdelinger med mange forskellige ganske særlige børn. Afdelingsledere deltager ligeledes i møder med undervisningsledelse samt i møder for den samlede skoleledelse. Dagmarskolen Indholdskrav 1. Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. SFOernes mål evalueres med brug af relevant evalueringsmetode og dette angives i kolonne 3. Den enkelte SFOs mål- og indholds- beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. På Dagmarskolen har vi i august 2015 understreget det børnesyn, som danner grundlag for Ringsteds Børne- og Ungepolitik: Mangfoldighed betragtes som en ressource Vi er nysgerrige efter at forstå børn, unge og familiers perspektiver og ønsker at møde dem i anerkendelse og respekt i klar og tydelig dialog Vi er bevidste om, at vi er medskabere af 17

18 SFO-ledelserne koordinerer og samarbejder mhp. indholdsbeskrivelser og målsætninger virkeligheden gennem den måde, vi udtrykker os og handler. Dette børnesyn forpligter SFO sig naturligvis på, ligesom vi indgår i arbejdet med at opfylde målene i skolens samlede virksomhedsstrategi omkring: Højtydende læringsmiljøer Vejledningspraksis Pædagogisk-didaktisk fokuseret teamsamarbejde Virkningsfuld ledelse I SFO har vi arbejdet hen imod udfyldelse af denne kolonne 3 efter følgende procedure: 1. Mål og indhold hvordan giver det mening i forhold til de emner, vi i forvejen gerne vil arbejde med, nemlig: a. Konflikthåndtering b. Værksteder og projekter at sætte mål, hvad skal børnene have ud af det? c. Arbejde med IT, pædagogik for børn i almindelighed og for børn med særlige behov d. Forældresamarbejde e. Den svære samtale f. De vilde børn de stille børn børn med særlige forudsætninger g. Indretning af læringsmiljøer (æstetik) h. Dokumentation i. Sprogstrategier og dialogisk læsning j. Fælles afklaring i forhold til lektiestøtte 18

19 2. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og 2. Mål og indhold a. Hvad skal børnene have ud af det? b. Hvad kræver det af den enkelte medarbejder? c. Hvad kræver det af samarbejdet? 3. Pædagogisk dag: a. Konkretiseret hvad vi gerne vil arbejde indenfor følgende områder: hvad skal børnene have ud af det og konkrete ideer i. Kreativitet at komme til udtryk ii. Kultur, sprog og historie gensidig forståelse iii. Krop og bevægelse sundhed iv. Menneskets samspil med naturen Gennem denne proces er der fremkommet en lang række forslag til aktiviteter, som I første omgang foreløbig er mundet ud i de fire overskrifter formuleret i pkt. 3. Næste skridt er at sætte mål og evalueringspejlemærker for hver enkelt aktivitet. Den proces forventer vi at sætte i gang i efteråret Pædagogerne indgår i teams omkring den enkelte klasse og omkring årgangene fra klasse. Gennem dette samarbejde opnår de kendskab til børnenes læring og trivsel gennem hele dagen på Dagmarskolen. Kendskabet til børnenes samlede liv på skolen skal skabe grundlag for, at børnene kommer til at opleve sammenhæng mellem undervisning og fritid. Når pædagogerne har medansvar for planlægning og gennemførelse af undervisningsopgaver kan de med afsæt her være med til at bearbejde oplevelser sammen 19

20 at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. med børnene, når de senere mødes i SFO. Samtidig kan den legende tilgang i SFO-tiden og i pædagogernes faglighed bringes med ind i undervisningstiden og medvirke til at børnene får mulighed for at lære på flere måder. Vi skal i løbet af den kommende periode øge fokus på, hvordan vi synliggør den røde tråd gennem børnenes hele dag på Dagmarskolen. Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. Leg og læring supplerer hinanden. SFOernes virksomhed skal i relevant omfang og i aktiviteter understøtte skolereformens formål og mål. 20

21 åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 3. Fra Børne- og Ungepolitikken: Dannelse og uddannelse rykker! SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. SFOerne skal give børnene kulturelle og æstetiske oplevelser og understøtte deres personlige udtryksformer fx gennem dans, musik, drama,billedkunst og I Dagmarskolens fritidsdel tager vi alvorligt, at børnene har modtaget undervisning i en eller anden form i 6-7 timer, inden de kommer hos os. Vi tilbyder forskellige værksteder af kreativ art: - Skrammelværksted, hvor der arbejdes med at omdanne genbrugsmaterialer til nye ting. - Håndarbejdsværksted, hvor børnene kan skabe ting i forskellige former for tekstiler - Forskellige muligheder for billedfremstilling - Det efterspørges af børn og forældre, at vi giver mulighed for at arbejde med træ. Det behov arbejder vi på at opfylde. - Vi giver børnene mulighed for at spille computer i en afgrænset periode alt efter alder. Der er altid en voksen til stede i computerlokalet, som snakker med børnene om, hvad de spiller og sikrer at vold- og blodsspil ikke fylder og at aldersgrænser overholdes - Vi tilbyder Skolesport et samarbejde med Dansk Skoleidræt. - Vi giver mulighed for at danse til tidens toner via X-box - I afgrænsede perioder arbejder vi med dukketeater - I Klubben arbejder vi med rollespil - Der er klubaften ca. hver anden måned - Vi arbejder ligesom den øvrige skole med årstider og traditioner. - For skoleåret har vi planlagt fire 21

22 arbejde med IT. projekter, hvor alle værksteder skal inddrages: o o o o Mit træ Vis hvad du kan Hjemme hos mig OL 4. Fra Børn- og Ungepolitikken: Møde alle børn og unge med relevante udfordringer Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne, skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. Skolens pædagogiske personale forholder sig til dilemmaer omkring IT og børns brug af medier og den indvirkning dette har på deres leg og udvikling i øvrigt. - Fra sommeren 2016 tager vi i uge 27 i spejderhytte for 0-1. kl. to heldagsture, for kl. to hele dage med overnatning. - Fra sommeren 2016 tager vi i uge 26 på Vilde Vulkaner I undervisningsdelen arbejdes der med plan A og plan B med henblik på at tydeliggøre rammer for læring og trivsel. Vi samarbejder i SFO med KE om at skabe plan A og plan B for fritidsdelen. Formålet med dette samarbejde er først og fremmest at skabe helhed for børnene, men samtidig at styrke medarbejdernes kompetencer med hensyn til håndtering af de konflikter, der måtte opstå med og mellem børn. I forhold til IT er vi opmærksomme på, at vi er udfordrede på at følge med i det liv, som for børnene for en stor del foregår gennem spil på computer og andre platforme og på de sociale medier. Vi ønsker at styrke vore kompetencer i den forbindelse. Der er udpeget tre medarbejdere i SFO, som er særligt ansvarlige, dels for at holde diverse isenkram ved lige, dels for den pædagogiske del af arbejdet med IT. Disse medarbejdere deltager i IT-netværk på tværs af SFOerne i Ringsted. Næste skridt er at udarbejde et egentligt kommissorium for dette ansvarsområde, så vi kan blive dygtige til at inddrage IT mere end vi gør nu i lege og aktiviteter. 22

23 5. Fra Børne- og Ungepolitikken: Medarbejderne samarbejder til børn, unge og familiers bedste SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj pædagogisk faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. Udgangspunktet er en systemisk tankegang med fokus på kontekst og barnets miljø. I SFO deltager vi naturligvis i den kompetenceudvikling, der er i fuld gang i Ringsted kommune. Det grundlag der skabes her i forhold til at holde fokus på kontekst og miljø for børn og familier ser vi som meningsskabende, men samtidig som fagligt og personligt udfordrende at fastholde. Pædagogerne i SFO indgår i tæt samarbejde med lærerne i arbejdet med Ringsteds Udviklingsmodel og er hermed part i det tværfaglige samarbejde omkring børn og familier i vanskeligheder. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige 23

24 roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. 6. Fra Børne- og Ungepolitikken: Skal styrke den sundhedsfremmend e og forebyggende SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne arbejder med at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen, vigtigheden af bevægelse og trivsel i øvrigt. I SFO giver vi plads og mulighed for at bruge sin krop både ude og inde hver dag. Gymnastiksal og Samlingssal er åbent dagligt i vinterhalvåret. Om sommeren kan man cykle, løbe, klatre og lignende i skolegård, moongræs og på sportspladsen; enten frivilligt eller planlagt af de voksne. Vi er som tidligere nævnt tilknyttet Skolesport og vi har det sidste par år deltaget i projekt Byens Leg i 24

25 indsats samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. Vi har en kostpolitik som i hovedsagen dækker vores morgensfo og en ugentlig maddag, hvor der laves mad over bål. Sukker minimeres og vi tilbyder et varieret udbud af morgenmad. 7. Fra Børne- og Ungepolitikken: Børn og unge skal udvikle sig i inkluderende fællesskaber så tæt på deres nærmiljø som muligt 8. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. SFOerne skal beskrive deres arbejde med at skabe inkluderende miljøer. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende og udfordrende helhed. Der skal være fokus på trivsel og sociale kompetencer med henblik på at I SFO oplever vi udfordringer i forhold til muligheden for at videreføre arbejdet med inklusion i undervisningsdelen i forhold til børn i vanskeligheder. Den struktur som kan skabes omkring undervisningen er det sjældent muligt at overføre direkte til fritiden, så det er nødvendigt at finde alternative rammer for at gøre livet overskueligt for børn i forskellige former for vanskeligheder. I SFO arbejder vi i skrivende stund med tydelighed i forhold til omgangstone og adfærd og med plan A for håndtering af konflikter. Dette arbejde foregår som nævnt i samarbejde med KE. På Dagmarskolen har vi stadig til gode at holde fokus på, hvordan vi sikrer den røde tråd i forhold til, at børnene får mulighed for at anvende erfaringer på tværs af undervisning og fritid. Som afsæt for det fokus vi løbende skal have på børnenes oplevelse af egen trivsel og læring i sammenhæng vil vi i efteråret 2015 gennemføre DCUMs trivselsundersøgelse specifikt i forhold til SFO. 25

26 understøtte børnenes læring, personlige udvikling og hvor der vises omsorg og hvor forventninger og krav er tydelige. 9. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. I SFO1 arbejdes tæt sammen med lærerne om skolehjemsamarbejdet. Pædagogerne har ligesom lærerne tæt kontakt til forældrene gennem orientering om aktiviteter i undervisning og fritid og dialog om det enkelte barns trivsel. De deltager ligeledes i skolehjemsamtaler i 0. klasserne, efter behov i de øvrige klasser og om nødvendigt i niveau 3-møder. Trivselsvurderinger gennemføres i samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre. Planlægning af undervisningsforløb sker i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Planlægning af aktiviteter i SFO sker mellem pædagoger. Den røde tråd mellem de to dele har vi stadig til gode at arbejde bevidst med. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. 26

27 10. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen sikrer, at der i samarbejdet og i kontakten med forældrene er et helhedssyn på barnet (fx via en kontaktpersonordning). Skolens kontaktperson til forældrene kan være en lærer, en pædagog eller funktionen kan deles. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere koordineret lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Der arbejdes ikke selvstændigt med lektier i SFO. Pædagogerne deltager i faglig fordybelse og forberedelse i undervisningstiden. Planlægges i samarbejde med faglærerne som har hovedansvaret for indholdet. 11. Omfang og på Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger og skal koordineres med den lektiehjælp og faglige fordybelse, der foregår i undervisningstiden. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne Pædagogerne deltager som tidligere nævnt i udarbejdelsen af handleplaner for børn i diverse udfordringer af psykisk, fysisk eller social karakter. Som 27

28 hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigtog/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder handleplaner. oftest når vi dog kun til at disse handleplaner omhandler undervisningstiden. Vi skal arbejde på at inkludere fritidsdelen for de børn, der går i SFO. Pædagogerne deltager som tidligere nævnt i niveau 3- møderne. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger SFO-personale deltager i koordineringskonference r og andre relevante mødefora. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFOpædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes Arbejdet med børns sundhed og med motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser er beskrevet i pkt. 6 Kontakt til foreningslivet indgår i samarbejdet i Skolesport, hvor vi har haft og fortsat gerne vil samarbejde med forskellige idrætsforeninger. 28

29 eller lignende. aktiviteter. 13. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. Kontakt til det lokale foreningsliv skal indgå som en naturlig del af SFOernesvirke. SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. SFOerne skal sikre en formaliseret mulighed for børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. I SFO tager vi alvorligt, at også her skal børnene lære så meget som de kan. Men samtidig mener vi, at de værksteder og aktiviteter, vi har til børnene skal have karakter af tilbud. Børnene modtager undervisning mange timer om dagen, hvor voksne har organiseret, hvad de skal og hvornår de skal dette eller hint. Der er uden tvivl plads til medindflydelse også i undervisningen, men i SFO bliver der ikke stillet de samme krav om, at nu skal man noget bestemt. Her er der mulighed for, at man selv kan vælge, hvilke kammerater, man gerne vil være sammen med, evt. fra en anden klasse. Man kan trække sig og kun være sammen med få, man kan være sammen med en voksen og selv sætte dagsordenen for, hvad der skal tales om lige nu. Eller man kan slippe for at være tæt på voksne, hvis det er det man har brug for lige nu. De voksne er forpligtet på at guide børnene, så de ved hvilke valgmuligheder de har og de hjælper dem ved at forvente, at de står ved deres valg og de motiverer til at prøve nyt, hvis de oplever, at et barn altid vælger det samme. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige og tilbyder forskellige læringsmuligheder. I SFO har man mulighed for medindflydelse gennem børnemøder. Pædagogerne er en del af klassemøderne i SFO1. I SFO2 afholdes der jævnligt børnemøder. På Dagmarskolen arbejder vi på at udvikle børnenes mulighed for medindflydelse gennem Elevrådet også for SFO-delens vedkommende 29

30 SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. Aktivitetstilbuddet er nævnt i pkt Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo fastholdes og udvikles. Dagmarskolen deltager aktivt i det samarbejde, der er i distriktet omkring overgange fra dagtilbud til skole. Der er vedtaget et fælleskommunalt koncept for overgange, som vi har taget til os og arbejder aktivt med at gennemføre. 15. SFOer med førskolebørn skal bidrage til en god start på skoleforløbet Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. SFOernes pædagogiske arbejde skal tage udgangspunkt i vedtagne pædagogiske læreplaner for 0-6 årsområdet jf. lov om dagtilbud. Fælles retningslinjer i relation til overgang mellem førskole og skole/sfo skal iagttage og være synlig i den pædagogiske praksis. 30

31 16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. SFO-lederen indgår som afdelingsleder sammen med skolens øvrige ledelse i det daglige samarbejde i teamet. Opgaver og ansvarsområder fordeles her. Kildeskolen Indholdskrav 1. Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. SFOernes mål evalueres med brug af relevant evalueringsmetode og dette angives i kolonne 3. SFO-ledelserne koordinerer og samarbejder mhp. indholdsbeskrivelser og målsætninger Den enkelte SFOs mål- og indholds- beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. Mål- og indholdsbeskrivelse for Kildeskolens SFO. 2. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til Mål: Personale der tænker skole-sfo som en helhed og planlægger aktiviteter og pædagogiske arrangementer i skole/pædagog teamet. Personale der planlægger dagen og skaber rammer, så børnene får mulighed for at være kreative, blive nysgerrige på forskellige ting og lære nyt. Personale der ind tænker Skolereformens formål og mål i de 31

32 kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. Leg og læring supplerer hinanden. SFOernes virksomhed skal i relevant omfang og i aktiviteter understøtte skolereformens formål og mål. Tegn: Tiltag: planlagte aktiviteter. At der bliver afholdt børnemøder, hvor der arbejdes med børns medbestemmelse. At børnene nysgerrige og har lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter. SFO 2 børnene, har lyst til at komme i SFO. Dagene bliver planlagt med en bred vifte af aktiviteter eksempelvis bål, kreaværksted, maddage, Udeliv osv. Børnene deltager aktivt ved børnemøderne og kender deres mulighed for medbestemmelse og mødes her af lydhøre voksne. Pædagogerne deltager i undervisningen, samt skolens temauger og planlægningen heraf. Der arbejdes med ugeplanlægning og aktivitetstavlen benyttes. Der arbejdes målrettet med omsorg, trivsel og sociale kompetencer (ICDP). Der afholdes et passende antal børnemøder, i løbet af året. Evaluering: Vi evaluerer løbende på SFO teammøde efter behov, dog som 32

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015 Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015 Indledende kort beskrivelse af Byskovskolens SFO Byskovskolens SFO er et alsidigt fritidstilbud for skolens mange børn fra 0. til og med 6. årgang.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010

Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010 Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010 1 Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til

Læs mere

3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center.

3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center. 1 Den 1. august 2014. 3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center. Læser opfordres primært til at læse kolonne 3, som består at den mere konkrete beskrivelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord

Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen, april 2010 1 Indledning Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune 1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn Tillæg til folderen Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Nedenstående punkter udfyldelse af den enkelte SFO, og lægges på skoleporten og i forældreintra. Basisoplysninger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5 1 Indhold 1.Indledning... 3 2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål... 4 3. Fakta... 5 4. Overgange mellem daginstitution og skole/sfo/klub... 5 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO...

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Mål- og indholdsbeskrivelse 2018-2019 for Bording Skoles SFO December 2017 Skolens vision og værdigrundlag Beskrivelse af det pædagogiske indhold i SFO Den gode fritidspædagogik handler om at skabe rum,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016 Mål og Indholdsbeskrivelse November 2016 Lidt info omkring husene og SFO SFO består af 4 huse D.E.F.G. I alm. SFO er der 16,61 medarbejder til 4 huse inkl. taleklasserne I speciel kl. er der 1,21 medarbejder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.

Læs mere

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR VEMMELEV SKOLEFRITIDSORDNING 2010 2011 Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er vigtige dele

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER BASISOPLYSNINGER Skolen og dermed SFO navn: Alders-/klassetrin: Normering: Pædagogisk personale: Houlkærskolens SFO

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Vedtaget i Skolebestyrelsen den 13. april 2015 Indhold Forord Målsætning Samarbejde mellem SFO og skolen Kost og bevægelse Forældresamarbejde Faglig Fordybelse

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE Koldby Skole 01-09-2015 01-09-2015 Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING Bøgeskovskolens SFO 1. Basisoplysninger Bøgeskovskolens SFO Koldskær 8, 8850 Bjerringbro 0.kl-3.kl. 2. Udmøntning af

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter Mål og indholdsbeskrivelse 2018 Lintrup Børnecenter 1 Inklusion Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Inklusion Lintrup børnecenter er et Filial center til Rødding skole. I Lintrup er børnehave, skole

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Mål- og indholdsbeskrivelse Allerslev Skole Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre > tlf.nr: 46470020 > mail: mailto:allerslev-skole@lejre.dk Indholdsfortegnelse MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE 3 Allerslev Skoles fælles

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser. Johannesskolens SFO 2009 I Johannesskolen s SFO går børn fra børnehaveklasse til 5. klasse. Når børnene har fri fra skole, har de mulighed for at bruge deres fritid i SFO en. Vi lægger vægt på, at børnenes

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling. 1 Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål: Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra

Læs mere