Metoden i politisk teori

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoden i politisk teori"

Transkript

1 Søren Flinch Midtgaard 1 Metoden i politisk teori politica, 43. årg. nr , Angloamerikansk analytisk politisk teori eller filosofi 2 er et felt med en meget stærk faglighed og metode. Selv den mest uvenlige læser af nyere hovedværker i feltet såsom John Rawls A Theory of Justice (1971/1999/2005), Robert Nozicks Anarchy, State, and Utopia (1974), Joseph Raz The Morality of Freedom (1986), Ronald Dworkin s Sovereign Virtue (2000), og G.A. Cohens Rescuing Justice & Equality (2008) vil anerkende den begrebslige klarhed og de grundige og avancerede argumenter med hensyn til centrale offentlige temaer, der kendetegner disse. Det er imidlertid sparsomt, hvad der i feltet eksplicit siges om metoden. Det kan delvist forklares med henvisning til en udbredt forståelse af god politisk teori eller filosofi som et håndværk, der ikke kan læres ved at studere deltaljerede metodiske opskrifter eller vejledninger, men snarere må tilegnes som en form for mesterlære (sml. Rawls, 2000: XVII; Cohen, 2011: 225). I Cohens formulering af denne opfattelse: Det er umuligt at forklare nogen, hvordan filosofi skal bedrives. Den eneste måde, hvorpå man kan lære folk at udøve filosofi, er ved at lade dem kigge på, lytte og imitere (Cohen, 2011: 225, min oversættelse). Robert Goodin ytrede noget lignende ved en konference i Uppsala arrangeret af Nordic Network for Political Ethics i 2010 (NNPE, 2010) om metoden i politisk filosofi: Det bedste bud angående metoden i politisk filosofi var, ifølge Goodin, i tråd med Nikes slogan Just do it!. Selvom mesterlære er afgørende for den politiske teori, synes det ikke at udgøre en gyldig undskyldning for at undlade at søge at eksplicitere centrale aspekter af metoden i feltet og drøfte dem. Det gælder vel for ethvert videnskabeligt felt, at mesterlære er en central indgang til det videnskabelige samfund, herunder dets standarder og metoder (sml. Kuhn, 1970: kap. IV), men at det uanset er vigtigt at træde tilbage og eksplicitere og reflektere over den videnskabelige praksis (sml. Jacobsen, Lippert-Rasmussen og Nedergaard, 2010: 11-19). For politisk teori er dette måske specielt vigtigt i hvert fald i mindst en sammenhæng. Politisk teori udgør nemlig institutionelt ofte en del af et generelt metodisk bevidst statskundskabsmiljø, og andre områder i statskundskaben kan med rette i flere sammenhænge spørge til metoden i politisk teori. De kan måske endda med nogen ret tillade sig at drille politiske teoretikere, hvad angår elementer af deres metode, der for udenforstående synes suspekte. Som et eksempel på det sidste spurgte professor i statskundskab Peter Munk Christiansen mig engang i forbindelse med min anmeldelse af Holtugs, Kappels og Lippert-Rasmussens bog Det retfærdige samfund: om lighed som ideal i etik og 272

2 politik (1997), hvad der lå i begrebet intuitioner, som han kunne forstå på anmeldelsen indgik centralt i begrundelsen af normative principper (som han sagde, forbandt mange det med noget, som nogen hævdede, specielt kvinder havde!). Nærværende temanummer er et forsøg på et bidrag til at eksplicitere og drøfte centrale aspekter af metoden i politisk teori. Den angloamerikanske analytiske tradition er centralt optaget af at begrunde fundamentale normative principper eller politiske idealer. Der er især tale om to typer normative principper. Den ene type er principper for, hvad vi bør gøre, eller handlingsvejledende principper, mens den anden er principper for rangordning af situationer eller fordelinger, såkaldt aksiologiske principper (Holtug, 2007a: 126; 2007b: 46; Sen og Williams, 1982: 3-4). Et helt centralt aspekt af begrundelsen af normative principper er appellen til moralske intuitioner eller velovervejede moralske domme. Den grundlæggende ide er, at vi har en relativt veludviklet evne til at fælde velovervejede moralske domme, og at en vigtig opgave for den politiske teoretiker er at formulere principperne bag disse domme (Rawls, 2005: 4; Nagel, 1999). Vi søger at skabe sammenhæng i vores vurderinger på forskellige niveauer, herunder mellem vores konkrete domme og moralske principper, men også i forhold til fx. overordnede vurderinger angående, hvordan man plausibelt argumenterer for politiske principper (Daniels, 1979; 1996). Der er her tale om en form for kohærentisme med hensyn til begrundelsen af normative domme: kohærentister med hensyn til begrundelse [hævder] at hvorvidt en given dom er begrundet afhænger af den helhed eller det netværk af domme, som det indgår i, og de egenskaber, denne helhed har, in casu om den er mere kohærent end andre konkurrerende sæt af domme (Lippert-Rasmussen, 2005: 281). Nils Holtugs bidrag til temanummeret er det, der mest grundigt introducerer til denne metode inden for politisk teori, der efter Rawls sædvanligvis omtales som reflekteret ligevægt (sml. Holtug, 2010: 7-10). Den nærmere karakter og status af moralske intuitioner, og hvorvidt vi har grund til at stole på dem som centrale elementer i vores begrundelse af moralske principper, er imidlertid omdiskuteret. Den såkaldte eksperimentelle politiske filosofi, der udforsker vores intuitioner gennem den empiriske videnskabs gængse metoder, udfordrer således intuitioners evidensmæssige status og dermed tilsyneladende metoden reflekteret ligevægt som sådan. Kasper Lippert- Rasmussens bidrag i temanummeret tager denne udfordring op. Mens han mener, at den politiske teori kan og bør lære af denne udfordring, så afviser han, at den begrunder en generel skepsis over for moralske intuitioner eller metoden reflekteret ligevægt. 273

3 Hvad angår begrundelsen af moralske principper, har G.A. Cohen rejst en række spørgsmål og formuleret en prægnant position, der i øjeblikket optager politiske teoretikere meget. Cohens arbejde angår især to forhold. Det ene er relationen mellem normative principper og kendsgerninger: Hvilken rolle (om nogen) spiller kendsgerninger i begrundelsen af fundamentale normative principper? Der tænkes her på en speciel type kendsgerninger, nemlig princippernes virkninger eller konsekvenser. Cohen svarer kontroversielt, at mens kendsgerninger sådan forstået spiller en afgørende rolle for vores accept (forkastelse) af anvendte principper eller reguleringsprincipper, så accepterer vi disse principper i lyset af mere fundamentale principper, der ikke afhænger af kendsgerninger. De sidste principper forklarer, hvorfor et givet princips virkninger støtter det. Hvis vi fx. delvist begrunder Rawls princip om, at uligheder er acceptable, så længe de er til gavn for de dårligst stillede, med, at det ikke vil generere ekstreme uligheder, så accepterer vi et overordnet kendsgerningsuafhængigt princip om, at ekstreme uligheder er uacceptable; og det er det princip, der forklarer, hvorfor den angivne virkning støtter differensprincippet (Cohen, 2008: kap. 6). På den baggrund mener Cohen, at Rawls og rawlsianere, der påstår, at fundamentale principper er kendsgerningsafhængige, begår en alvorlig fejl: De forveksler det, der ret beset er anvendte principper (såsom differensprincippet) med fundamentale principper. Med en ganske anden vinkel har politiske teoretikere, der er skeptiske over for den herskende tilgang i angloamerikansk politisk filosofi, kraftigt kritiseret, hvad de ser som den herskende verdensfjerne og urealistiske (ikke tilstrækkeligt kendsgerningsbaserede) politiske teori, inklusive den, rawlsianere bedriver. Det andet spørgsmål, Cohen tager op, er, hvilken rolle (om nogen) andre principper spiller i begrundelsen af et givet princip, fx. et retfærdighedsprincip: Skal vores accept af et sådant princip fx. afhænge af, hvilke konsekvenser det har for værdierne frihed og effektivitet eller principper, der indfanger disse? Cohen svarer igen, modsat fx. rawlsianere og dworkinianere, benægtende: Hvis vi vil have sandheden om fx, hvad retfærdighed er, må vi ikke i vores valg af retfærdighedsprincip lade os influere af et givet princips implikationer for andre principper det ville være det samme som at inddrage uvedkommende ikke-retfærdighedsmæssige overvejelser. Disse skal naturligvis inddrages alt taget i betragtning, men ikke i en undersøgelse, der er rettet mod at afklare, hvad retfærdighed er. Den første del af problematikken, Cohen rejser, tages op i Sune Lægaards og mit eget bidrag. Sune drøfter det generelle spørgsmål, herunder både det cohenske syn på kendsgerningers rolle samt det realistiske syn. Han giver også en redegørelse for vigtigheden af den centrale bestræbelse i politisk teo- 274

4 ri, nemlig at formulere og begrunde fundamentale principper. Jeg drøfter et mere afgrænset sæt af kendsgerninger og deres mulige rolle i forhold til at gøre moralske principper, især retfærdighedsprincipper, relevante (irrelevante). Det drejer sig om de såkaldte retfærdighedsomstændigheder, dvs. omstændigheder, der skal være til stede, før vi kan tale om uretfærdighed. Jeg argumenterer for, at der kun er en uretfærdig fordeling, hvor nogen er ansvarlig for den. Da det globale samfund ikke, givet plausible betingelser for kollektivt ansvar, er ansvarligt for den globale fordeling af fordele og ulemper mellem individer, er den ikke uretfærdig. Det kan derimod godt holdes ansvarlig for det sæt af mellemstatslige eller folkeretslige principper, der gør sig gældende globalt. Den anden del af problematikken forholdet mellem et givet moralsk princip og andre moralske principper tages op i Rasmus Sommer Hansens bidrag. Rasmus angriber Cohens puristiske position, der ønsker at holde vores accept af fx. et retfærdighedsprincip adskilt fra overvejelser, der angår retfærdighedsprincippets implikationer for andre værdier. Han forsvarer heroverfor en dworkiniansk integreret position, ifølge hvilken sådanne relaterede værdier netop er centrale for vores begrundelse af et givet princip, blandt andet fordi de hjælper os til at forklare, hvorfor vi handler forkert, hvis vi ikke behandler individer i overensstemmelse med princippet. Noter 1. Tak til Rasmus Sommer Hansen og Kasper Lippert-Rasmussen for gode kommentarer til denne introduktion. 2. Her som i temanummeret som sådan anvendes politisk teori og politisk filosofi udskifteligt. Litteratur Cohen, G.A. (2008). Rescuing Justice & Equality, Cambridge, MA: Harvard University Press. Cohen, G.A. (2011). On the Currency of Egalitarian Justice and other Essays in Political Philosophy, Princeton, NJ: Princeton University Press. Daniels, Norman (1979). Wide Reflective Equilibrium and Theory Acceptance, The Journal of Philosophy, 76. årg., nr. 5, pp Daniels, Norman (1996). Justice and Justification: Reflective Equilibrium in Theory and Practice, Cambridge: Cambridge University Press. Dworkin, Ronald (2000). Sovereign Virtue: The Theory and Practice of Equality, Cambridge, MA: Harvard University Press. 275

5 Holtug, Nils (2007a). Prioritarianism, kap. 5 i Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.), Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of Equality, Oxford: Clarendon Press. Holtug, Nils (2007b). A Note on Conditional Equality, Economics and Philosophy, 23. årg., nr. 1, pp Holtug, Nils (2010). Persons, Interests, and Justice, Oxford: Oxford University Press. Holtug, Nils, Klemens Kappels og Kasper Lippert-Rasmussen (1997). Det retfærdige samfund: om lighed som ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Jacobsen, Michael Hviid, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (2010). Videnskabsteori i Statskundskab, Sociologi og Forvaltning, København: Hans Reitzels Forlag. Kuhn, Thomas S. (1970). The Structure of Scientific Revolutions, 2nd ed., enlarged, Chicago: The University of Chicago Press. Lippert-Rasmussen, Kasper (2005). Erik Rasmussens værdirelativisme: indhold og gyldighed, Politica, 37. årg., nr. 3, pp Nagel, Thomas (1999). The rigorous compassion of John Rawls. Justice, Justice, Shalt Thou Pursue, The New Republic, Issue date: , Post date: NNPE (2010). Uppsala/SCAS Workshop/Conference on Political Ethics, June 16-18, organiseret af Mats Lundström og Kasper Lippert-Rasmussen. Nozick, Robert (1974). Anarchy, State, and Utopia, Oxford og Cambridge: Blackwell. Rawls, John (1971). A Theory of Justice, Cambridge, MA: Harvard University Press. Rawls, John (1999). A Theory of Justice, rev. ed., Oxford: Oxford University Press. Rawls, John (2000). Lectures on the History of Moral Philosophy, Cambridge, MA: Harvard University Press. Rawls, John (2005) En teori om retfærdighed. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Indledning og efterskrift ved Mogens Chrom Jacobsen og Asger Sørensen, Frederiksberg: det lille forlag. Raz, Joseph (1986). The Morality of Freedom, Oxford: Clarendon Press. Sen, Amartya og Bernard Williams (1982). Introduction, pp i Amartya Sen og Bernard Williams (red.), Utilitarianism and Beyond, Cambridge: Cambridge University Press. 276

Politica er indekseret i International Political Science Abstracts, som udgives af IPSA.

Politica er indekseret i International Political Science Abstracts, som udgives af IPSA. Redaktion: Søren Flinch Midtgaard (ansvh.) Derek Beach, Anne Binderkrantz, Viola Burau, Niels Ejersbo, Mogens Kamp Justesen, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard,

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2015

Pensum i Politisk teori, forår 2015 Pensum i Politisk teori, forår 2015 * Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (locale

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Retfærdighedens omstændigheder

Retfærdighedens omstændigheder politica, 43. årg. nr. 3 2011, 334-351 Søren Flinch Midtgaard Retfærdighedens omstændigheder Omstændighederne, hvorunder retfærdighed opstår som problem, er et klassisk spørgsmål i retfærdighedsteorien.

Læs mere

Metode i politisk filosofi

Metode i politisk filosofi Nils Holtug Metode i politisk filosofi politica, 43. årg. nr. 3 2011, 277-295 Metoden i moderne analytisk politisk filosofi kendetegnes ved følgende fire elementer; begrebsanalyse, konsistens/universaliserbarhed,

Læs mere

Kendsgerninger og normativ politisk teori 1

Kendsgerninger og normativ politisk teori 1 politica, 43. årg. nr. 3 2011, 315-333 Sune Lægaard Kendsgerninger og normativ politisk teori 1 Normativ politisk teori søger at formulere og begrunde politiske principper. Principper er generelle bud

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017). Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi: Et undervisningsnotat

Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017). Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi: Et undervisningsnotat Syddansk Universitet Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi Et undervisningsnotat Nielsen, Lasse Publication date: 2017 Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017).

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20 Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,

Læs mere

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/ KAPITEL 9 VÆRDITEORIENS ME TODE Nils Holtug 1. INDLEDNING Værditeori (aksiologi) omhandler, hvad der er godt, hvorfor det er godt, hvordan det er godt, og hvor godt det er. 41 Nogle værditeoretiske spørgsmål

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE. INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 5 DIMENSIONSFORANKRING... 6 GRUPPENS ARBEJDE... 7 REFLEKTERET

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Fair mulighedslighed og sundhed

Fair mulighedslighed og sundhed politica, 46. årg. nr. 2 2014, 187-203 Lasse Nielsen Fair mulighedslighed og sundhed Når vi skal diskutere de normative spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med ulighed i sundhed, er Norman Daniels

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der

Læs mere

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014 Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014 (E) E-artikel via bibliotekets søgebase REX: www.polsci.ku.dk/bibliotek. Opslag på tidsskriftets titel (skrevet med kursiv) giver fuldtekstadgang.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Eksperimentel politisk teori?

Eksperimentel politisk teori? Kasper Lippert-Rasmussen Eksperimentel politisk teori? politica, 43. årg. nr. 3 2011, 296-314 Nutidig, mainstream politisk teori arbejder inden for rammerne af den forståelse af metode og begrundelse,

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Paternalisme, sundhedsfremme og lighed 1

Paternalisme, sundhedsfremme og lighed 1 politica, 46. årg. nr. 2 2014, 170-186 Søren Flinch Midtgaard Paternalisme, sundhedsfremme og lighed 1 Folks sundheds- eller livsstilsvalg, fx hvorvidt de ryger, drikker, spiser fed og salt mad, børster

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. semester Hus: 22.1 Projekttitel: Ulighed Projektvejleder: Christel Stormhøj Gruppenr.: 8 Studerende (fulde navn og studienr.): 52958 -

Læs mere

Om metoden i normativ politologi 1 Lasse Nielsen Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Om metoden i normativ politologi 1 Lasse Nielsen Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Om metoden i normativ politologi 1 Lasse Nielsen Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Normativ politologi omhandler en del af statskundskaben, der beskæftiger sig med normative

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Politisk Teori 2 Forår 2018 Pensum Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler Arendt, Hannah. Ideologi og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1

Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1 politica, 46. årg. nr. 2 2014, 152-169 Martin Marchman Andersen Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? 1 I sin indflydelsesrige artikel The concepts and principles of equity and health skriver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c René Staustrup

Læs mere

Seminartekst Obligatorisk: som over (Kant)

Seminartekst Obligatorisk: som over (Kant) Fil 121 h17 Uke for uke tekster (Boka Critique of Pure Reason kan kjøpast på t.d. Akademika. Artiklane vil kunne kjøpast digitalt i Litteraturkiosken eller lesast gratis via Oria (Universitetsbiblioteket

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2013

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2013 Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2013 (E) E-artikel via bibliotekets søgebase REX: www.polsci.ku.dk/bibliotek. Opslag på tidsskriftets titel (skrevet med kursiv) giver fuldtekstadgang.

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1

Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1 politica, 46. årg. nr. 2 2014, 135-151 Andreas Albertsen Brugerbetaling, ventelister og afgifter: personligt ansvar for egen sundhed? 1 Personligt ansvar er et centralt begreb i den politiske og den akademiske

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jacob Ehrenreich, Ph.d.-studerende Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab. Moral i politik

Jacob Ehrenreich, Ph.d.-studerende Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab. Moral i politik Moral i politik Det vil ikke være helt forkert at hævde, at der mellem moral og politik er en vis spænding og at det i politik af og til kan virke som om, der inviteres til handlinger, som er moralsk problematiske.

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

SELVCENSUR, MORAL OG STRESS

SELVCENSUR, MORAL OG STRESS MED AFSÆT I RESULTATER FRA PHD AFHANDLINGEN: MORALSK STRESS - EN ARBEJDSLIVSANALYSE AF PSYKISK ARBEJDSMILJØ, DELTAGELSE OG RETFÆRDIGGØRELSESPROCESSER BLANDT HØJTUDDANNNEDE VIDENSARBEJDERE I DANMARK SELVCENSUR,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere

Indvandring, offentlig mening og politisk teori

Indvandring, offentlig mening og politisk teori Indvandring, offentlig mening og politisk teori Christian F. Rostbøll Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hvad er en fair udlændingepolitik? Der er stor forskel på, hvilket svar

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014-2015. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg-afd. Hfe Filosofi

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori

Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori 1 Giddens, Anthony: The Development of Sociological Theory 1 Kilde: Sociology Polity Press, 1993 ISBN: 074561115X 2 Jacobsen, Bo; et al.: Metodologisk orienterede retninger 15 Kilde: Videnskabsteori Gyldendal,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere