Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?"

Transkript

1 Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge?

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv for derigennem at styrke kvaliteten i og interessen for de tekniske- og naturvidenskabelige fag. Projektet kan følges på hjemmesiden: (Dette materiale kan findes under emne #11 FYSIK). ProjektSamspil har et total budget på 4 millioner, og er medfinansieret af Foreningen Energi Horsens med 2,1 million. Materialet skal anvendes i forbindelse med et besøg på Tørring Kraftvarmeværk og Tørring Gymnasium. Besøget på Tørring Kraftvarmeværk er opbygget i to dele. Først et besøg på selve værket, hvor der er mulighed for at se, hvordan et traditionelt kraftvarmeværk fungerer. Herefter besøges Kraftværkets solvarmeanlæg. Efter disse besøg bruges resten af dagen på Tørring Gymnasium, hvor et solcelle anlæg præsenteres. Herefter udføres illustrative forsøg omkring problemstillinger omkring energi og energiproduktion i relation til de tre rigtige el/varmeproduktionsanlæg. Der lægges vægt på fysikfagets eksperimentelle arbejdsmetoder. Materialet er udarbejdet af fysiklærerne Peter Svane Kibsgård (Tørring Gymnasium) og Jeppe Kragelund (Rosborg Gymnasium og Hf-kursus, Vejle).

3 Indhold Forord... 1 Målgruppe... 3 Program for besøgsdagen... 3 Opbygning og anvendelse af undervisningsmateriale... 4 Før... 4 Under... 4 Efter... 4 FØR Opgaver... 5 Opgave 1. Uheldigt hverdagssprog... 5 Opgave 2. Elmåleren og enheden kwh... 5 Opgave 3. Hvor meget er 1 kwh?... 5 Opgave 4. Registrering af din husstands el- og varmeforbrug i en uge... 6 Opgave 5. Sammenligning af el- og varmeforbrug i klassen... 6 Opgave 6. Forbrug som funktion af tiden... 6 Opgave 7. Job på et moderne energiproduktionsanlæg... 7 Opgave 8.: Energiforsyningen i Danmark... 8 Opgave 9. Energiproduktion forskellige produktionsmåder... 9 Opgave 10. Privat solcelleanlæg... 9 Opgave 11. Energibesparelser... 9 Under Opgaver og øvelser Undersøgelse af en solcelle (photovoltarisk celle, PV-celle) Efter Opgaver og øvelser Øvelse 1: Undersøgelse af nyttevirkninger Forsøg 1: Undersøgelse af en elpæres nyttevirkning Forsøg 2: Sammenligning af nyttevirkning for en mikrobølgeovn, kaffemaskine og en elkedel Øvelse 2: Isoleringsevne Opgave 12. Effekt af en elkedel kan du følge med? Solvarmeanlægget i Tørring Opgave 13. Solvarmeanlæg... 19

4 Målgruppe Elever med fysik på gymnasialt niveau svarende til enten C eller B-niveau. Program for besøgsdagen Programmet for besøgsdagen vil, med mindre andet aftales, følge følgende skabelon: Besøg på Solvarmeanlæg og derefter besøg på kraftvarmeværk (der er ca. 10 min. gang mellem de to steder) Frokost på Tørring Gymnasium Perspektiverende elevforsøg gennemføres samt besøg ved solcelleanlæg.

5 Opbygning og anvendelse af undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet skal ses i tilknytning til et besøg på Tørring Kraftvarmeværk. Materialet er inddelt i tre afsnit og indeholder opgaver og øvelser, som er beregnet til at lave før, under OG efter besøget på Tørring Kraftvarmeværk. Før Opgaverne og øvelserne i afsnittet før behandler de fysiske størrelser og begreber inden for emnet energi, som er relevante at være fortrolige med. Under I afsnittet under findes det materiale, som skal anvendes inden selve besøget. Materialet skal være læst og (i hovedtræk) forstået inden besøget. Efter Materialet i afsnittet efter støtter en efterbehandling af besøget. I dette afsnit findes også link til en evaluering af forløbet.

6 FØR Opgaver Opgaverne i dette afsnit behandler de fysiske størrelser og begreber inden for emnet energi, som er relevante at være fortrolige med inden besøget på Tørring Kraftvarmeværk. Opgave 1. Uheldigt hverdagssprog 1. Hvorfor er det uheldigt, at vi i hverdagssproget bruger begrebet: Spar på energi? 2. Hvad burde vi sige i stedet? Opgave 2. Elmåleren og enheden kwh 1. Hvad måler en elmåler? 2. Elmålerne anvender enheden: kwh. Forklar denne enhed. 3. Lav en omregning mellem enhederne 1 kwh og 1 J (joule). Dvs. hvor mange joule er en 1 kwh? 4. Hvad er prisen på 1 kwh, der hvor du bor? Opgave 3. Hvor meget er 1 kwh? Umiddelbart er det svært at forholde sig til energi-enheden kwh. For bedre at forstå denne enhed ser vi i denne opgave på hvor stort et elektriske arbejde, der kan udføres for kr. 5,- 1. På baggrund af prisen på 1 kwh, der hvor du bor, skal du beregne, hvor stor en mængde elektrisk energi målt i enheden kwh, som kan omsættes for kr. 5,- 2. Omregn dit resultat fra spørgsmål 1 til enheden J (joule) En elektrisk motor med en nyttevirkning på 40 % løfter fyldte 1L s mælkekartonner fra en indkøbspose på gulvet og op på et køkkenbord med en højde på 70 cm. 3. Hvor mange liter mælk kan vi få løftet for kr. 5,-?

7 Opgave 4. Registrering af din husstands el- og varmeforbrug i en uge Hver morgen i en uge noteres, hvad jeres elmåler og jeres varmemåler viser. Noter også begivenheder, som kan have indvirkning på jeres strøm- og varmeforbrug fx at I har haft mange gæster i weekenden. Databehandling og spørgsmål Nedenstående spørgsmål laves både i forhold til elforbrug og til varmeforbrug. 1. Beregn din husstand el- og varmeforbrug pr. døgn. 2. Lav to diagrammer. Et som viser el-forbrug som funktion af døgnnummer, og et som viser varmeforbrug som funktion af døgnnummer. 3. Forklar eventuelle udsving i el- og varme forbruget på de enkelte dage. 4. Hvad er det gennemsnitlige el- og varmeforbrug pr. dag for din husstand (angiv resultat både i kwh, J og i kroner)? 5. Hvad er det gennemsnitlige el- og varmeforbrug pr. dag pr. person (angiv resultat både i kwh, J og i kroner)? Opgave 5. Sammenligning af el- og varmeforbrug i klassen I den tidligere opgave har du fundet et gennemsnitligt forbrug pr. dag for din husstand pr. person. Dette tal indtastes i et fælles regneark for hele klassen, således at klassens gennemsnitlige el- og varmeforbrug pr. person kan beregnes. (Brug fx Google Dokumenter, så et fælles regneark nemt kan tilgås af alle). Databehandling af klassens samlede data Nedenstående spørgsmål laves både i forhold til elforbrug og til varmeforbrug. 1. Hvad er det gennemsnitlige forbrug pr. dag pr. person (angiv resultat både i kwh, J og i kroner)? 2. Hvor stor er forskellen på det gennemsnitlige forbrug for de tre største forbrug og de tre mindste forbrug. 3. Hvorfor det er en god ide, at gruppere dataene i grupper (her i valgt en grupperingsstørrelse på 3). 4. Undersøg nærmere hvad der eventuelt kan ligge til grund for de forskellige forbrug? Opgave 6. Forbrug som funktion af tiden Nogle forsyningsselskaber indsamler løbende data om el- og varmeforbrug. Hermed er det muligt at følge sit el- og varmeforbrug time for time. På figuren herunder ses et eksempel på el-forbrug den 1 september Visningen har en opløsning på 1 time. Dvs. data er hentet fra el-måleren hver time.

8 Undersøg om du har den mulighed, der hvor du bor? I givet fald skal du svare på nedenstående: Nedenstående spørgsmål laves både i forhold til elforbrug og til varmeforbrug. 1. Lav en graf, som viser din husstands forbrug i løbet af et døgn. (Lav evt. et gennemsnit over de seneste 7 døgn). 2. Beskriv og forklar grafens (både graf for el-forbrug og for varmeforbrug) udseende. Er der begivenheder, som påvirker grafen udseende? 3. Hvordan er variationen af jeres el- og varmeforbrug i løbet af året? Forklar disse variationer. Opgave 7. Job på et moderne energiproduktionsanlæg Besøget på Tørring Kraftvarmeværk og Solvarmeanlæg giver en god indsigt i, hvordan fysik er en forudsætning for vores moderne energiproduktion, og dermed vores moderne livsførelse. Under besøget er der også gode mulighed for at få indsigt i, hvad et job på et kraftværkeværk indeholder, samt at høre om hvilke kvalifikationer og uddannelse jobbet kræver.

9 Driftlederen på Tørring kraftvarmeværk, og som vi står for vores besøg, hedder Michael Gregersen. Herunder har han kort skrevet lidt om sig selv: Michael Gregersen: Jeg er 36 år gammel og bor i Vejle med min kone og tre piger på 6,5 og 2 år. Jeg er uddannet elektriker og har uddannet mig videre til maskinmester. Af arbejdspladser har jeg været ude at sejle arbejdet på olieraffinaderi og boreplatforme. Jeg har været produktionsleder på en emballagefabrik med 80 timelønnede. I dag er jeg driftsleder af titel og er ansvarlig for den daglige produktion af el og varme. Jeg er personaleansvarlig. Jeg har ansvaret for det elektriske system. I den forbindelse er jeg registreret ved sikkerhedsstyrelsen. Sidst med ikke mindst er jeg ansvarlig for regnskab og budget (produktion og økonomi) over for bestyrelsen, som er min arbejdsgiver. 1. Forbered mindst to spørgsmål til Michael Gregersen spørgsmålene skal være relevante i forhold til hans erhverv og daglige arbejde. Opgave 8.: Energiforsyningen i Danmark Beskriv i store træk, hvordan den danske el-energiforsyning er struktureret. I din beskrivelse skal du komme ind på følgende punkter: Hvilke el-energikilder benytter vi os af i Danmark og i hvilket omfang? Hvordan er vores energikilderne forbundet dvs. forklar hvordan vores elforsyningsnet er opbygget? Samarbejder med udlandet dvs. handler vi med el og i givet fald i hvilket omfang?

10 Benyttes primært centrale eller decentrale energiforsyninger (forklar de to begreber: Central energiforsyning og decental energiforsyning )? Hvordan har vores energiforbrug udviklet sig i de seneste 50 år hvad er grunden til den udvikling? Sammenlign danskernes gennemsnitlige el-forbrug med din egen klasses. Er der forskel? Hvad kan den skyldes? Opgave 9. Energiproduktion forskellige produktionsmåder På vores besøg til Tørring Kraftvarmeværk skal vi besøge tre forskellige energianlæg, nemlig et kraftvarmeværk, et solvarmeanlæg samt et solcelleanlæg Beskriv de tre forskellige anlæg. Beskriv bl.a. hvordan de er opbygget (lav meget gerne en skitse), hvad de producerer, samt hvad de har af fordele og ulemper. Opgave 10. Privat solcelleanlæg På bagrund af dine tidligere undersøgelser af eget el-forbrug skal du regne på, hvor stort et privat solcelleanlæg skal være for at kunne forsyne din husstand. 1. Hvilken effekt skal din husstands solcelleanlæg kunne levere? 2. Hvor stort et areal skal dit solcelleanlæg have for at kunne levere den nødvendige effekt (husk at angive hvilke en effekt du regner med, at solcelle anlægget kan producere pr. kvadratmeter). 3. Hvad vil Solcelleanlægget koste at indkøbe og installere? 4. Hvad bliver kwh-prisen på den elektricitet som dit anlæg kan producere (lav selv antagelser vedr. anlæggets levetid, låneoptag (dvs. renteniveau)). Gør omhyggeligt rede de antagelser og forudsætninger som du anvender i din beregning. 5. Hvordan bliver den samlede økonomi ved at investerer i et solcelleanlæg fremfor at få levereret elektricitet fra et centralt kraftvarmeværk? 6. Hvilke fordele/ulemper er der ved at investere i et privat solcelle-anlæg? Opgave 11. Energibesparelser Lav en brochure til en privat husstand. Brochuren skal hjælpe hustranden med at reducere deres energiforbrug. Brochuren skal blandt andet indeholde oplysninger om: Fordele ved at reducere el- og varmeforbruget? Konkrete forslag til handlinger som den enkelte husstand kan gøre for at opnå en besparelse. Et økonomisk overslag over besparelsen (medtag grundige beregninger som bilag til brochuren).

11 Under Opgaver og øvelser Undersøgelse af en solcelle (photovoltarisk celle, PV-celle) 1. Solcellens belastningskarakteristik skal udmåles, herfra kan den optimale belastningsmodstand bestemmes. 2. Solcellens elektriske effekt som funktion af afstanden til lyskilden undersøges. 3. Bestemmelse af solcellens virkningsgrad (nyttevirkning). 4. Solcellens produktion af elektrisk energi som funktion af vinklen mellem solcelle og lysretningen. 5. Sammenkoblinger af solceller. NB. Sætninger skrevet med kursiv er databehandling som kan laves efterfølgende, når alle målinger er foretaget. Solcellens belastningskarakteristik er en graf der viser sammenhængen mellem spænding og strøm. Ved optagelsen af en karakteristik belyses solcellen med konstant lysintensitet mens den belastes med forskellige modstandsværdier. Opstillingen ser sådan ud: A I V U R Belastningsmodstanden R er en variabel modstand (et potentiometer) inden for området Ohm Målingerne kan foretages manuelt med to multimetre, den ene som voltmeter og den anden som amperemeter. Med forskellige værdier af belastningsmodstanden aflæses og noteres de samhørende spændinger og strømstyrker. Efterfølgende tegnes grafen med strømstyrken ud ad 1.-aksen og spændingen op ad 2.-aksen. Med dataopsamling går det lidt snildere. Voltmeter og amperemeter er nu en spændingssensor og en strømstyrkesensor som kobles til dataopsamlingen. Kort om opsætningen af dataopsamlingen: Start programmet DataStudio Med ovenstående opstilling sættes strømstyrkesensoren (amperemetret) i indgang A på SWS 750 og spændingssensoren (voltmetret) i indgang B. Under Tilføj en sensor vælges først strømstyrkesensoren ved at dobbeltklikke på denne og dernæst spændingssensoren også ved dobbeltklik. Træk nu en Graf op til Spænding (V) og træk dernæst Strømstyrke (A) hen til Tid (s) på grafens x-akse.

12 Nu kan der laves en graf med spændingen på y-aksen og strømstyrken på x-aksen. Dataopsamlingen er klar og mangler kun et tryk på Start. 1. Solcellens belastningskarakteristik Placer solcellen i afstanden 40 cm fra projektørens frontglas. Midten af solcellen skal være i samme højde som midten af projektøren, og solcellen skal placeres lodret, så indstrålingsvinklen er 90. Drej potentiometret helt til højre (max. modstand på ca. 100 Ohm), tænd for projektøren, tryk Start i dataopsamlingsprogrammet, og drej langsom ned på potentiometret, hvorved belastningskarakteristikken for solcellen tegnes i koordinatsystemet. Stop dataopsamlingen. Gem dataopsamlingen et passende sted og med et passende navn. Sæt navn på grafen og lav en udskrift. Effekten P som solcellen afleverer til belastningsmodstanden kan beregnes som P = U I, hvilket repræsenteres af arealet af rektangelet under karakteristikken, som kan tegnes fra et udvalgt punkt på grafen. U/V U Det optimale arbejdspunkt P = U I I I/A Effekten må være størst når produktet af U og I er størst, dvs. når rektanglets areal er størst. Det optimale arbejdspunkt på grafen ligger midt i rundingen, hvor kurven knækker. Ved aflæsning af U og I hvor effekten er maximal kan denne beregnes, og belastningsmodstandens størrelse kan beregnes ved hjælp af Ohms lov. Overfør grafens datapunkter til regnearket Excel og beregn i hvert arbejdspunkt effekten P = U I og belastningsmodstandens størrelse ved hjælp af Ohms lov. Tegn en graf over effekten P som funktion af strømstyrken I, og sammenlign grafens toppunkt med det optimale arbejdspunkt fra den første graf. Tegn en graf over effekten P som funktion af belastningsmodstanden R og sammenlign med modstanden bestemt ud fra aflæsningen på grafen (1. opgave i denne del).

13 2. Solcellens elektriske effekt som funktion af afstanden fra lyskilden Optag nu i samme koordinatsystem fire nye karakteristikker ved andre afstande mellem projektør og solcelle: 45 cm, 50 cm, 60 cm, 70 cm. Husk at få noteret hvilke datakørsler der hører til hvilke afstande. Gem og udskriv graferne Analyser graferne. 3. Solcellens virkningsgrad eller nyttevirkning η Virkningsgraden eller nyttevirkningen er forholdet imellem den nyttige energi (her elektrisk energi) og den tilførte energi (her strålingsenergi), som rammer solcellen Vis at nyttevirkningen også kan bestemmes som forholdet imellem den elektriske effekt og strålingens effekt. η = ø = å = å Den indkomne strålingseffekt kan bestemmes ved hjælp af et Pyranometer, som kan måle lysets intensitet, hvor solcellen er placeret. Vi vil nøjes med at måle lysintensiteten i afstanden 40 cm fra projektøren, og sammenligne med resultaterne fra den første graf. Aflæst den indkomne strålings intensitet I. Mål med lineal længde og bredde på en af solcellens blå firkanter, og bestem solcellens aktive areal A og beregn solcellens modtagne strålingseffekt P stråling =I A En solcelles maximale nyttevirkning kan teoretisk være på ca. 39 %, dog noget lavere 8-15 % for solcellerne som anvendes i denne undersøgelse. Vurder resultatet. 4. Betydning af indstrålingsretningen på solcellen Med samme opstilling som før optages nye karakteristikker med forskellige vinkler mellem strålingsretningen og solcellen overflade. Afstanden mellem lyskilde og solcellen holds konstant på 40 cm. Mål ved vinklerne 90, 70, 50, 30 og 10. Husk at få noteret, hvilke datakørsler der hører til hvilke vinkler. solcelle v lys

14 Sæt navn på graferne og lav en udskrift. Brug karakteristikkerne til bestemmelse af den optimale effekt og undersøg sammenhængen til vinklen. 5. Sammenkoblinger af solceller Vi har set at belastningsmodstandens størrelse er vigtig for at udnytte solcellen optimal. Hvis nu ikke belastningen/belastningsmodstanden kan ændres, har vi muligheden for at ændre på sammenkoblingen af solcellerne for at få en bedre tilpasning til belastningsmodstanden. Gå nu sammen med holdet ved siden af. Det ene hold medbringende solcellen sat op i stativet. Med samme opstilling som før optages nu igen karakteristikker, denne gang først med de to solceller koblet i serie og dernæst koblet i parallel. Tænk på solcellerne som batterier der skal kobles: batterisymbol + - Seriekobling: + - Parallelkobling + - Noter hvilken datakørsel, der hører til hvilken sammenkobling. Sæt navn på graferne og print ud. Analyser graferne. Efter Opgaver og øvelser

15 Øvelse 1: Undersøgelse af nyttevirkninger En måde at reducere sit elforbruget i sin hustand er at vælges apparater (køkkenmaskiner, vaskemaskiner, pærer etc.) med en høj nyttevirkning. Denne øvelse indeholder to forsøg. I forsøg 1 skal du undersøge en elpæres nyttevirkning og i forsøg 2 skal du finde og sammenligne nyttevirkningen af forskellige apparater, som kan bruges til opvarmning af vand. 1. Forklar begrebet nyttevirkning Forsøg 1: Undersøgelse af en elpæres nyttevirkning I dette forsøg skal du bestemme en elpæres nyttevirkning. Apparatur: Til forsøget anvendes følgende apparatur: - 2 stk. multimeter til måling af strøm og spændingsfald - ca. 5 volt pærer - En resistor (til referenceforsøg) - Spændingsforsyning - Termometer - Et bæger til vand Udførelse af forsøget: 1. Fyld bægeret med vand, så pærens glasdel er dækket. 2. Bestem massen af vandet. 3. Sænk pæren ned i vandet (den må ikke være tændt endnu), og forbind den til den slukkede spændingsforsyning og til multimetre. De to multimetrene forbindes, således at både strømstyrke gennem pæren og spænding over pæren kan aflæses under forsøget. 4. Mål begyndelsestemperaturen af vandet. 5. Tænd for spændingsforsyningen og indstil spændingen til pærens driftsspænding (står på pæren), og begynd tidstagning lad pæren være tændt i fx 2 minutter. Noter præcist tiden. 6. Noter værdier for U og I. 7. Når det valgte tidsinterval er gået, slukkes spændingsforsyningen. 8. Rør roligt rundt i vandet og aflæs derefter sluttemperaturen af vandet. 9. Beregn den elektriske effekt af pæreren. 10. Beregn den elektriske energi, som er afsat i pæreren under forsøget. 11. Beregn på baggrund af vandets temperaturstigning den mængde energi, som vandet har modtaget fra pæren. 12. Forsøget gentages men denne gang erstattes pæren med en resistor sørg for at forsøgenes udførelse er næsten identiske dvs. brug ca. samme mængde vand, samme spænding, samme tidsinterval etc. 13. Beregn den elektriske effekt, som er afsat i resistoren. 14. Beregn den elektriske energi, som er afsat i resistoren.

16 15. Beregn på baggrund af vandets temperaturstigning den mængde energi, som vandet har modtaget fra resistoren. 16. Beregn på baggrund af ovenstående beregninger den mængde energi, som er undsluppet i form af stråling (dvs. lys fra pæren). 17. Beregn pærens nyttevirkning og kommenter resultatet. Forsøg 2: Sammenligning af nyttevirkning for en mikrobølgeovn, kaffemaskine og en elkedel Undersøg om det er billigst at bruge en mikrobølgeovn, en kaffemaskine eller en elkedel til at opvarme en kop vand til en kop kaffe. 1. Lav en beskrivelse af det forsøg, som du vil udføre. Angiv omhyggeligt hvilke værdier, som du vil måle. 2. Beregn nyttevirkningen for mikrobølgeovnen, kaffemaskinen og elkedlen. 3. Hvad koster det at opvarme 150 ml vand fra 5 C til 95 C med hvert af de tre apparater?

17 Øvelse 2: Isoleringsevne Undersøg eksperimentelt hvordan temperaturen ændrer sig inde i en blok af isoleringsmateriale med en indlagt energikilde. I en kube bestående af flere lag glasuld anbringes en lille elektrisk pære i kubens midtpunkt. Et termometer placeres tæt ved pæren. Da forsøget skal køre, indtil der er temperaturligevægt, er det en stor fordel at lave dataopsamling på temperaturmålingerne. Før eksperimentet udføres skal du gætte på, hvordan temperaturen vil forløbe inde i kuben af isoleringsmateriale. Forsøgsopstilling: Apparatur: Til forsøget anvendes: - Glasuldskvadrater på 20 cm x 20 cm, - Elpære f.eks. 6 V 0,1 A monteret i en løs sokkel med ledninger (eller med ledninger loddet direkte på pæren) - PC med dataopsamling med termometer, - Strømforsyning. Dataopsamlingen gøres klar med en graf til at vise temperaturforløbet. Når el-pære og termometer er anbragt i glasuldskuben tændes pæren og dataopsamlingen startes. Analyse: Forklar temperaturgrafens udseende (Hvordan ser grafen ud og hvorfor ser den sådan ud? Passer det med dine forudsigelser? )

18 Spørgsmål: 1. Har glasuldskubens størrelse betydning for forsøgsresultatet? 2. Har elpærens effekt betydning for forsøgsresultatet? 3. Har termometrets placering/afstand fra pæren betydning for forsøgsresultatet? 4. Kan eksperimentet forklare mekanismen bag Jordklodens høje indre temperatur? 5. Kan eksperimentet forklare, hvorfor små pattedyr har en højere energiomsætning pr. kg kropsvægt end store pattedyr? 6. Diskuter sammenhængen mellem effekt, temperatur, rumfanget og overfladearealet. Forsøget kan udvides med flere temperaturfølere placeret i forskellige afstande fra el-pæren og i forskellige retninger fra el-pæren.

19 Opgave 12. Effekt af en elkedel kan du følge med? 1. Med hvilken effekt opvarmer en elkedel vand med? 2. Hvor meget energi skal du bruge for at hoppe 20 cm op i luften. Dine muskler har en nyttevirkning på ca. 50 %? 3. Hvor mange hop skal du lave på et minut for at have samme effekt som elkedlen?

20 Solvarmeanlægget i Tørring Tørring Kraftvarmeværk indviede den 16. maj 2009 et m 2 store solvarmeanlæg. Anlægget består af 525 solfangere hver med en størrelse på 14 m 2. På hjemmesiden: er det muligt at læse om de forskellige solvarmeanlæg i Danmark og om solvarme generelt. Det er også muligt at finde data både historiske og aktuelle fra de forskellige solvarmeanlæg i Danmark. Figur 1: Tørring solvarmeanlæg. Billedet er stillet til rådighed af Tørring Kraftvarmeværk. Opgave 13. Solvarmeanlæg På hjemmesiden findes data for anlægget i Tørring. Brug siden i forbindelse med din besvarelse af følgende opgaver. 1. Beskriv hvordan en solfanger er opbygget, og hvordan den virker. 2. Forklar hvad der menes med energienheden kw, som ofte benyttes, når et energianlægs produktion oplyses. Figur 2: Kontrolhus og trykudligningstank.

21 3. Lav en beskrivelse af solvarmeanlægget i Tørring både i forhold til, hvordan det er opbygget, og hvor meget det kan levere. 4. Lav din egen graf, som viser værkets solvarmeproduktion som funktion af dato. Grafen skal vise data for den seneste måned (data hentes under afsnit: Historiske data). 5. Find den uge i den forgangne år, hvor værket har produceret mest. Hvad er den gennemsnitlige nyttevirkning for denne uge? 6. Som ovenstående blot regnes nu på data for den uge i det forgangne år, hvor værket har produceret mindst. 7. Fra (blandt andet) værdierne Samlet solvarme-produktion i perioden og samlet solindstråling i perioden beregnes anlæggets nyttevirkning for hele perioden sammenlig med oplysningen på hjemmesiden vedr. værkets nyttevirkning. Anlægget indeholder ca liter monopropylenglykol. Indløbstemperaturen er mellem 38 C og 45 C og udløbstemperaturen bliver maksimalt 96 C. Udløbstemperaturen er meget afhængig af, hvor meget Solen skinner, men det tilstræbes at holde den så konstant som muligt ved at justere på flowet (mængde væske som sendes gennem anlægget pr. tid) af monopropylenglykol i systemet. Data: Varmekapacitet for monopropylenglykol er ca. 3, Hvor meget energi kræver det at opvarme anlæggets indhold af monopropylenglykol fra indløbstemperaturen til udløbstemperaturen? 9. Den 22. juni mellem kl var Solindstrålingen på 820. Hvilket flow skulle anlægget køre med i den time? (Antag at halvdelen af energien i sollyset omsættes til varme i væsken). 1 Kilde:

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Opgaver til solceller

Opgaver til solceller Opgaver til r I forbindelse med MasterClass Junior camp 3, arbejdede talenterne med r. De lavede hver deres egen og hver skole udformede et dyr med på og 1-2 vibratorer koblet på rne. Talenterne blev opdelt

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Indhold 2 Indledning 3 1. Log på 3 Siden 3 Sprog 3 Kundenummer og password 4 2. Funktioner 4 A. Kundeinformation

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG STYKLISTE # ANTAL BESKRIVELSE 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG 5.2 3 WIRE BESKYTTER 5.3 1 KABELHOLDER 5.4 1 SPÆNDESKIVE 5.5 1 WIRETRÆK

Læs mere

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt

Læs mere

Energihuset Intelligent energistyring

Energihuset Intelligent energistyring Energihuset Intelligent energistyring Allerede i dag kan man få systemer, der kan styre og/ eller regulere vores forbrug af el, vand, varme og måske ventilation i vores boliger. I fremtiden vil disse systemer

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse placeres solpanelerne

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere