Olie og Gas i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Olie og Gas i Danmark"

Transkript

1 Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion o c Arsrapport 1988

2 Energistyrelsen er en institution under Energiministeriet. Ministeriet omfatter ud over Energistyrelsen og departementet, Forsøgsanlæg Risø og Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner. Desuden varetager Energiministeriet statens aktionærbeføjelser i D.O.N.G. AIS. Energistyrelsen blev oprettet ved lov i Styrelsen bistår Energiministeren og myndigheder i spørgsmål inden for energiområdet. Styrelsen skal på energiområdet følge og vurdere den danske og den internationale udvikling i produktion, forsyning og forskning. Styrelsen administrerer energilovgivningen. Det gælder bl.a. lovgivning om el- og varmeforsyning, vedvarende energi, beredskabsforanstaltninger samt indvinding af olie og naturgas. Energistyrelsen har et omfattende samarbejde med lokale, regionale og statslige myndigheder, med energiforsyningsselskaber, rettighedshavere og brugere af energi. Styrelsen deltager også i internationalt samarbejde. Energistyrelsen Landemærket København K. Telefon Ol Pr. 16. mc~j Telefax Ol Pr. 16. maj Telex energ dk Udgivet april 1989 Trykkeri Schultz Grafisk ISBN Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

3 Forord Årsrapporten for 1988 er den tredie i rækken af Energistyreisens beretninger om udviklingen i efterforskning og produktion af olie og gas fra Danmarks undergrund. Rapporten følger hovedsagelig samme systematik som tidligere for at give læseren mulighed for at sammenholde udviklingen over en årrække. Rapporten indeholder bl.a. Energistyreisens 5-års prognose for den danske olie- og gasproduktion, og som noget nyt introduceres tillige en 20-års prognose. Energistyreisens opgørelse af oliereserverne pr. l. januar 1989 viser en stigning på mere end 10%. Stigningen er baseret på større forventninger til forøget indvinding fra de producerende felter på baggrund af erfaringerne med ny teknologi og planer for anvendelse af indvindingsforbedrende metoder, specielt vandinjektion. Efterforskningsområdet har været præget af forberedelserne til 3. udbudsrunde. I 1981:! er der godkendt indvindingsplaner for felterne Valdemar, Kraka og Nils, der alle forventes udbygget som satellitter til allerede eksisterende produktionsanlæg i løbet af første halvdel af 1990'erne. I 1988 har Danmark nået en selvforsyningsgrad på over 70% for olie og gas. Med udsigt til en fortsat stigning i olie- og gasproduktionen har Danmark placeret sig som en af Vesteuropas betydende olieproducenter. København, april 1989 Erik Lindegaard direktør 1

4 Omregningsfaktorer l m 3 råolie ""' 0,84 ton ""' 35,9 GJ 1000 Nm 3 naturgas = scf ""' 39,0 GJ l Nm 3 = 1,055 Sm 3 l tønde olie (barrel) = 0,159 m Sm 3 naturgas ""' l t.o.e. (tons olieekvivalent) Nm 3 (normalkubikmeter), angives ved 0 C, 101,325 kpa Sm 3 (standardkubikmeter ), angives ved 15 C, 101,325 kpa scf (standardkubikfod), angives ved 15,6 C, 101,56 kpa 2

5 Indhold Organisation 4 Bilag 47 Efterforskning 7 A Rettighedshavere på dansk område 49 Forundersøgelser 7 Boreaktivitet 9 B Efterforsknings- og vurderingsboringer 50 Efterforskningsboringer l O Vurderingsaktiviteter 11 c Forundersøgelser Grænsedragning 12 D Olie- og gasproduktion 53 Tilbageleverede arealer 12 Årlig produktion Frigivelse af boredata 13 Månedlig produktion Produktion 15 Producerede mængder 15 E Feltdata 55 De producerende felter 16 F Energiforskningsprojekter 58 Kommende feltudbygninger 19 G Koncessionskort Distribution 23 Råolie 23 Naturgas 25 Reserveopgørelse 27 Metode og definitioner 27 Reservegrundlag pr. l. januar Prognoser 31 5 års prognose års prognose 33 Økonomi 37 Sikkerhed og arbejdsmiljø 41 Egenkontrol 41 Arbejdsmiljø 41 Sikkerhed på havanlæg under drift 41 Ulykkesstatistik Aktionskomiteen 43 U d dannelse og forskning 45 Uddannelse 45 Forskning 45 3

6 Organisation Energistyrelsen har fået nye opgaver og ny struktur fra l. januar Den nye struktur med overførsel af nye opgaver fra Energiministeriets departement er resultatet af et organisationsudviklingsprojekt, som blev afsluttet i november Det overordnede mål har været at gennemføre de tilpasninger af energiadministrationen, der kan sikre, at den samlede organisation med de givne ressourcer bedst muligt er istand til at løse de opgaver, der vil være centrale for energiområdet i de kommende år. Arbejdsdelingen mellem Energiministeriets departement og Energistyrelsen er ændret som følge af organisationstilpasningen. Dette indebærer, at departementets indsats fremover koncentreres om ministerbetjening og de overordnede udviklings-, planlægnings- og styringsmæssige opgaver. Alle øvrige opgaver, herunder især de fagligt prægede, samles i Energistyrelsen. Nyordningen indebærer endvidere, at en række arbejdsopgaver, som tidligere blev varetaget af Energiministeriets departement, er overført til Energistyrelsen. Styrelsen vil således have ansvaret for forsknings- og udviklingsområdet, ligesom varetagelsen af hele den faglige behandling af sager om udbygning m.v. af olie- og gasfelter ligger i Energistyrelsen. På efterforskningsområdet indebærer omlægningen, at der gennemføres en betydelig kompetencedelegation til styrelsen. Den konkrete administration af varmeplanlægningen er i sin helhed overført til styrelsen, som også har fået hovedansvaret for opgaverne i forbindelse med eksport- og erhvervsfremme, energibesparelser og miljø. I forbindelse med den nye struktur er den hidtidige opdeling i to hovedområder for henholdsvis olie og gas samt forsyning og forbrug ophævet, tillige med den til områderne knyttede områdeledelse. Energistyrelsen består fremover af en direktion, et ledelsessekretariat og 12 kontorer. Denne årsrapport retter sig mod aktiviteterne vedrørende efterforskning og indvinding af olie og gas. De kontorer, der især beskæftiger sig med dette område er kontorerne 4 til 8. Opgavefordelingen mellem disse 5 kontorer er kort beskrevet nedenfor. 4. kontor. Energiøkonomi og planlægning Generelle økonomiske spørgsmål, herunder økonomiske redegørelser og beregningsforudsætninger, investeringsredegørelser og perspektivanalyser. Økonomiske og administrative opgaver i forbindelse med efterforskning og indvinding af olie og gas. 5. kontor. Efterforskning af olie og naturgas Forundersøgelser, prospektevaluering, analyser af potentielle forekomster, koncessionsrunder, herunder udarbejdelse af forslag til udbuds- og tildelingsstrategi samt arbejdsprogrammer, deltagelse i koncessionsforhandlinger, opfølgning af tildelte koncessioner. Godkendelse af boreprogrammer, boretilsyn og opfølgning af boreaktiviteter. 6. kontor. Indvinding af olie og gas Ressourcemæssige, reservoirtekniske og geologiske vurderinger i forbindelse med behandling af kommercialitetserklæringer og feltudbygningsplaner, samt tilsyn med indvindingen fra de producerende felter. Opgørelser over reserver, produktion og produktionsprognoser. 7. kontor. Sikkerhed og arbejdsmiljø Arbejdsmiljømæssigt tilsyn med faste og flytbare havanlæg. Godkendelse af bemandings- og organisationsplaner. Godkendelse og tilsyn med maritime konstruktioner, herunder drift og vedligeholdelse af bærende konstruktioner, udstyr og installationer, samt godkendelse af nye procesanlæg og driften heraf 8. kontor. Koncessionstilsyn Juridiske og administrative opgaver primært på undergrundsområdet Opgaverne omfatter bl.a. regel- og vejledningsarbejde, administration af forundersøgelser og rettighedshavernes garantistillelser, sager efter betalingsbekendtgørelsen for brug af olierørssystemet, behandling af royalty- og afgiftsregnskaber samt sekretariat for Koordinationsudvalget, Aktionskomiteen og Havarikommissionen.

7 Organisation Fig. 1.1 Energistyreisens organisation l. Kontor Budget og personale Ulf Tvenstrup 2. Kontor Forskning og udv1kl1ng Steen Rolf Jacobsen 3. Kontor Eksport og erhvervsfremme Thomas Kronborg 4. Kontor Energiokonomi og planlægning Peter Helmer Steen 5. Kontor Efterforskn1ng af ol1e Direktør E n k Ltndegaard og naturgas ~ Vicedirektør Jacob Holmblod 6. Kontor lndvmd1ng af olie og naturgas Poul Hjorth Hansen Z Kontor Sikkerhed ved olie og naturgas produk t ion Saren Enevoldsen Direktionssekretariat 8. Kontor Koncessiontllsyn Kaj Worsooe 9. Kontor Energiforbrug og m d JO Helge Ørsted Pedersen 10. Kontor Elforsyning og elforbrug Kurt P. Jensen 11. Kontor Varmeforsyning 12. Kontor Vedvarende energi N1els Moe Flemm1ng Secher 5

8 6

9 Efterforskning I 1988 blev der udført 3 efterforskningsboringer. Dette antal markerer den laveste aktivitet på dansk område siden 1979 (fig. 2.S). Den lave boreaktivitet skyldes primært, at de fleste forpligtelser fra l. udbudsrunde er opfyldt, samt at olieprisen nu er så lav, at selskaberne har reduceret deres udgifter til efterforskning eller ønsker at udskyde omkostningskrævende aktiviteter. De udførte boringer i 1988 har ikke resulteret i nye fund. Ved udgangen af 1988 var der 9 grupper af rettighedshavere, som arbejdede med efterforskning på dansk område. En oversigt over de enkelte gruppers sammensætning findes i bilag A. Koncessionskortet bagest i rapporten viser den geografiske og selskabsmæssige fordeling af tilladelser pr. 31. december I september 1988 udsendte Energistyrelsen en revideret udgave af Vejledning for boring, efterforskning, til erstatning for borevejledningen fra februar 198S. Dansk Undergrunds Consortium (DUC) arbejder fortsat med efterforskning i Det Sammenhængende Område (fig. 2.1). I 1988 godkendte Energiministeriet et revideret arbejdsprogram for dette område for perioden Hovedvægten af efterforskningen vil i de kommende år rette sig mod detaljerede geologiske og geofysiske studier i området. Beslutning om udførelse af yderligere efterforskningsboringer vil afhænge af resultaterne af dette arbejde. Fig. 2.1 Det Sammenhængende Område Forundersøgelser I 1988 er der indsamlet i alt ca km seismiske linier i forbindelse med efterforskning og indvinding af olie og gas. Desuden er der i området omkring Bornholm foretaget en airtrace-undersøgelse (flybåren "sniffer"-undersøgelse). I bilag C findes en oversigt over de selskaber, der har foretaget undersøgelserne. Energistyrelsen forlængede i den S-årige fortrolighedsperiode for visse seismiske selskabers spekulative data til udgangen af De pågældende selskaber ansøgte Energistyrelsen om yderligere forlængelse af fortrolighedsperioden forud for 3. runde. Energistyrelsen har ikke fundet grundlag herfor og vil fastholde den gældende S årige fortrolighedsperiode i kommende tilladelser. Fiskeriobservatører har været ombord på alle seismiske fartøjer, der har udført større undersøgelser i danske havområder. Observatørordningen fungerer fortsat tilfredsstillende, og der har kun været enkelte erstatningssager fra fiskerierhvervet. Disse sager er alle blevet afklaret mellem de pågældende fiskere og seismiske selskaber. Spekulative seismiske undersøgelser Der er i 1988 indsamlet ca km spekulativ seismik (fig. 2.2), hvoraf km vedrører en undersøgelse omkring Bornholm udført af det engelske selskab Jebco forud for 3. udbudsrunde. Ved årsskiftet 1988/ 1989 har Energiministeriet indbudt olieselskaberne til at indgive ansøgning om deltagelse i efterforskning på dansk område. Fristen for ansøgninger i denne 3. udbudsrunde er fastsat til den 31. marts Seismiske undersøgelser i koncessionsbelagte områder I 1988 er der indsamlet ca km seismik i områder, hvor flere selskabsgrupper har tilladelse til efterforskning og indvinding. 7

10 Efterforskning Hovedparten af aktiviteten ca km er udført af Mærsk Olie og Gas A/S som operatør for DUC. Selskabet har gennemført 3D (tredimensionale) undersøgelser af de producerende felter Dan og Gorm samt undersøgelser af Elly-strukturen. Amoco Denmark har gennemført undersøgelser ved Bornholm. I Central Graven har Norsk Hydro udført en mindre supplerende undersøgelse. Øvrige forundersøgelser I området omkring Bornholm har Amoco Denmark udført en såkaldt airtrace-undersøgelse. Ved denne metode analyseres luften for kulbrinteforbindelser. Dette foregår med flybåret udstyr, mens flyet overflyver det område, der skal undersøges. Det er første gang, en sådan undersøgelse er udført i Danmark. Fig 2.3 Arlig seismik kml D Jo O l l l Spekulativ ~ Selskaber l::løl i~_ ili _ År Fig. 2.2 Seismik Selskaber Eillll Spekulativ / 8

11 Efterforskning Gaslagring ved Stenlille Stenlille-strukturen er beliggende i blok , ca. l O km nord for Sorø (fig. 2.4). Strukturen blev oprindeligt anboret i 1980 af D.O.N.G. AIS med henblik på en undersøgelse af muligheden for indvinding af geotermisk energi. Fig. 2.4 Gaslagring ved Stenlille tiske seismogrammer fra 13 boringer og udarbejdet en tolkningsrapport. Sammen med DOP AS og Danpec A/S har styrelsen markedsført en datapakke sammensat af km reprocesserede seismiske linier fra Syddanmark En tilhørende tolkningsrapport er markedsført af DOPAS og Danpec A/S. Styrelsen har ikke igangsat nye reprocesseringsprojekter i Boreaktivitet I 1988 er der påbegyndt 3 efterforskningsboringer efter olie og gas. Disse boringer omtales nærmere i afsnittet om efterforskningsboringer. I 1987 og 1988 er der udført yderligere undersøgelser med henblik på lagring af gas i vandførende lag af sandsten, der ligger i en dybde af ca meter. I 1987 blev der således udført 2 boringer, og i 1988 yderligere 3 boringer på Stenlille-strukturen. Disse boringer er udført af DANGAS, med DANOP som operatør for selve borearbejdet. På producerende olie- og gasfelter i Nordsøen er der desuden påbegyndt 13 boringer. På Skjold er der udført en produktionsboring og påbegyndt arbejder med en boring, der skal anvendes til vandinjektion. På Tyra er der udført en boring beregnet for indvinding fra oliezonen samt indledt arbejder med en boring, som planlægges boret vandret gennem de gasførende lag. I forbindelse med at der skal foretages vandinjektion på Gorm, er der udført 2 boringer og påbegyndt arbejde med yderligere 6 boringer. Endelig er der på Dan udført en tredie boring, hvor der er boret vandret i den olieførende zone. Fig. 2.5 Efterforsknings- og vurderingsboringer Såfremt undersøgelserne falder tilfredsstillende ud, og der i 1989 træffes beslutning om etablering afnaturgaslageret, vil dette formentlig kunne tages i brug i 1991/92. Reprocessering af seismiske data Med henblik på tilvejebringelse af et moderne geofysisk datagrundlag for det danske område, medvirker Energistyrelsen ved reprocessering af seismiske data. I 1988 har Energistyrelsen markedsført en datapakke bestående af km reprocesserede seismiske linier indsamlet i Nordjylland. I tilknytning til dette projekt har styrelsen fået fremstillet synte- 9

12 Efterforskning Desuden er der udført de 3 boringer ved Stenlille på Sjælland i forbindelse med undersøgelser forud for eventuel etablering af et underjordisk gaslager. Fire boringer, som var påbegyndt i 198 7, blev afsluttet i den første halvdel af 1988: Efterforskningsboringen Jeppe-l (Norsk Hydro) og vurderingsboringen Elly-2 (DUC), samt Skjold-S (DUC) og MFB-15 på Dan feltet (DUC). Ved udførelsen af ovennævnte boringer har følgende boreplatforme været i anvendelse: Neddrill Trigon, Dyvi Sigma, Mærsk Guardian, Glomar Moray Firth I, Glomar Baltic I og Mærsk Endeavour, alle af jack-up typen, samt landriggene Kenting 34 og 36. I figur 2. 7 er vist antallet af igangværende boringer fordelt over årets måneder. Den danske andel af arbejdet i forbindelse med udførelse af boringer er stærkt afhængig af, om der anvendes danske boreenheder samt danske forsynings- og hjælpefartøjer. Ved de 3 efterforskningsboringer i 1988 blev der kun i et tilfælde anvendt en dansk boreplatform - Mærsk Endeavour til Statoils Gulnare-l boring. Ved Statoils boring i Sønderjylland er der anvendt en engelsk borerig, idet der ikke findes danske landborerigge. Norsk Hydro-gruppens Tordenskjold-l boring er udført med den hollandske boreplatform NedriB Trigon, da der ikke var en dansk platform til rådighed på Fig Produktionsboringer Antal l 20 l 16 l 12 1 ~ :l 11. l Ar Fig Boringer, antal aktive 1988 Antal l 10 l CJ Offshore 8 ~ Onshore J 41 ' W ~o~~o~~~~~~ - feb apr jun oug akt dec tidspunktet for boringen. Til begge de udførte offshore boringer er der anvendt udenlandske forsynings- og hjælpefartøjer. Bilag B indeholder en tabel over efterforskningsog vurderingsboringer, samt visse dybe landboringer med andet formål, for perioden I Energistyreisens årsrapport for findes en liste for boringer udført før Efterforskningsboringer Der blev i 1988 som nævnt påbegyndt 3 efterforskningsboringer. Statoil-gruppen udførte to boringer, Borg-l i Sønderjylland og Gulnare-l i Nordsøen og Norsk Hydro-gruppen påbegyndte Tordenskjold-l boringen i Nordsøen. Desuden afsluttedes i marts 1988 J eppe-1 boringen i Nordsøen, udført af Norsk Hydro-gruppen. De enkelte boringer Borg-l, 5508/32-2 Området, hvor boringen er udført, blev tildelt Statoil-gruppen i 1986 som led i 2. udbudsrunde. Med Dansk Operatørselskab lis, DANOP, som operatør gennemførte gruppen boringen Borg-l i april og maj Boringen blev afsluttet i en dybde af m i metamorfe bjergarter. Der var svage kulbrintespor i Zechstein karbonater. Boringen blev ikke prøveproduceret 10

13 Efterforskning Gulnare-l, Fig Efterforskningsboring på land 1988 Statoil-gruppen blev tildelt området, hvor denne boring er udført, som led i 2. udbudsrunde. I perioden juni til september 1988 gennemførte gruppen med Statoil som operatør boringen Gulnare- l. Boringen blev afsluttet i bjergarter af Jura alder i en dybde af m. Boringen viste kulbrintespor, men disse blev ikke fundet tilstrækkelige til at retfærdiggøre en prøveproduktion. Tordenskjold-1, 5503/3-2 Det område, hvor boringen er udført, blev tildelt Norsk Hydro-gruppen som led i 2. udbudsrunde. Med DANOP som operatør gennemførte gruppen boringen Tordenskjold-l i perioden december 1988 til februar Boringen blev afsluttet i Rotliegendes i en dybde af3.703 m. Boringen viste tegn på tilstedeværelse af kulbrinter, men prøveproduktion blev ikke udført. Jeppe-l, Denne boring blev omtalt i Energistyreisens årsrapport for 198 7, dog udestod oplysninger om resultatet. Boringen blev afsluttet i dybden m i bjergarter af Perm alder. Der var kulbrintespor i jurassisk sandsten, men der blev ikke prøveproduceret Fig. 2.8 Efterforskningsboringer i Central Graven /./ / L/ ~ulno e-1 \, ~ :Tord ens kj d-1 55o '\ \. / """'-- _/ Vurderingsaktiviteter DUC afsluttede i maj 1988 boringen Elly-2. Ud over denne boring har vurderingsaktiviteterne bl.a. omfattet ny kortlægning af Gert- og Ellystrukturerne. Elly-strukturen blev i 1988 erklæret kommerciel. Gert-strukturen omtales i kapitlet om produktion. Forekomster under vurdering i 1988 Elna, 5604/19 og 23 Elna-strukturen strækker sig ind på norsk område. Boringen Elna-l udført i 1985 viste tilstedeværelsen af kulbrinter. DUC har den 23. marts 1988 erklæret Elna-strukturen ikke-kommerciel. Området er herefter tilbageleveret til staten. Kim, 5603/26, 27, 30 og 31 Kim-strukturen blev anboret i 1985 med Kim-l boringen. Boringen viste tegn på tilstedeværelsen af kulbrinter. DUC har den 29. september 1988 erklæret Kim-strukturen ikke-kommerciel. Området er derfor tilbageleveret til staten. 11

14 Efterforskning Elly, 5504/5 og 6 DUC an borede første gang strukturen i 1984, hvor Elly-l boringen påviste tilstedeværelsen af kulbrinter. I perioden november 1987 til maj 1988 blev boringen Elly-2 udført. I efteråret 1988 er der udført en ny seismisk undersøgelse af Elly-strukturen. Fig Fund og felter,./.~603 ~. / v _/'L('EI a. Hare Id en. Ar e Ger ' Il. om.c. 'L; en S. Ar e.c. r- ora Producerende felter Kommercielle felter..t. 560 S 60S sso s s os. Ravn Val em ar " --~ Rare. J \ ID Jen Ro l Tyra Fund under vurdering 6 Ikke kommercielle fund d da Dagma~ol,.Go r l' '.~ p r Pc. S k jo l _ o n \ Kraka Nils """---L/ / Grænsedragning I september 1988 blev der undertegnet en traktat om afgrænsningen af kontinentalsoklen mellem Danmark og Den Tyske Demokratiske Republik (DDR). Afgrænsningen består affølgende to grænselinier: en vestlig grænselinie i farvandet syd for Lolland, Falster og Møn, og en østlig grænselinie sydvest for Bornholm (bilag G). Afgrænsningen mellem Danmark og DDR følger i den vestlige del midtlinien mellem de to lande. I den østlige del, hvor der har bestået overlappende krav på et areal omfattende næsten 500 km 2, går grænselinien lidt sydvest for midtlinien, bortset fra en afvigelse mod nordøst på grænseliniens midterstykke, hvor linien har form af et hak ind over en del af den såkaldte Adler Grund. Tilbageleverede arealer I 1988 afgav DUC erklæringer om at Kim- og Elna-strukturerne er ikke-kommercielle. De pågældende områder er derfor tilbageleveret til staten i 1988 (fig. 2.11). Britoil- og Phillips-grupperne har tilbageleveret arealer, som blev tildelt i l. udbudsrunde i Fig Tilbageleverede arealer offshore 1988 Vurderingsperioden for Elly udløb oprindeligt den 30. december Efter ansøgning blev vurderingsperioden forlænget til den 6. juni På dette tidspunkt blev Elly-strukturen erklæret kommerciel. DUC har i februar 1989 fået forlænget fristen for indsendelse af en indvindingsplan til den 6. december Samtidig er tidspunktet for en eventuel revision af feltafgrænsningen udsat tilsvarende. Ravn, 5504/1, 2, 5 og 6 Amoco-gruppen har udført 2 boringer i området. Ravn -l boringen blev udført i Ved en prøveproduktion blev der produceret olie frajurassisk sandsten. I 1987 blev Ravn-2 boringen udført. Den bekræftede tilstedeværelsen af kulbrinter, men blev ikke prøveproduceret. Amoco-gruppen arbejder fortsat med efterforskning i området og med evaluering af det gjorte fund. 12

15 Efterforskning Fig Tilbageleverede arealer på land 1988 Offshore: Diamant-l Edna-l Elin-l Hans-l John-l Karl-l Midt Rosa-2 Mona-l Nord Arne T-3 Olaf-l Sten-l Sydøst Igor-l Øst Rosa-l S603/32-2 Phillips SS04/10-l DUC SS04/2-l DUC S612/21-l DUC SS04/20-l DUC S604/21-2 DUC SS04/14-l DUC S604/21-l DUC S604/2S-3 DUC SS03/3-l DUC S603/27-l DUC SSOS/14-1 DUC SS04/1S-3 DUC Onshore: Sæby-l Thisted-3 Tønder-4 Tønder-S S710/22-l S608/3-2 S404/4-S S408/4-4 Britoil D.O.N.G. D.O.N.G. D.O.N.G. Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) formidler disse informationer. Britoil-gruppen har tilbageleveret arealet i den såkaldte Sæby-tilladelse i Nordjylland i blok S710/ 22 (fig. 2.12). Phillips-gruppen har tilbageleveret arealer i blokkene S603/32, S60S/20, S606/17 og 18 (Nordsøen) samt S612/30 og SS12/2 (Sjælland). Phillips-gruppen har hermed tilbageleveret samtlige arealer, de fik tildelt i I forbindelse med Harald-feltet er der foretaget en mindre arealmæssig justering i den vestlige del (tidligere benævnt Vest Lulu-strukturen). Dette har medført, at DUC har tilbageleveret et mindre areal i blok S604/21 (er dog ikke vist på fig. 2.11). Frigivelse af boredata Data, som indhentes i medfør af undergrundsloven, omfattes generelt af en S-årig fortrolighedsperiode. For l. og 2. runde tilladelser, som udløber eller opgives, begrænses den S-årige fortrolighedsperiode dog til 2 år. I 1988 er data fra følgende efterforskningsboringer blevet offentligt tilgængelige: 13

16

17 Produktion Produktionen af olie i 1988 kom fra 4 felter: Dan, Gorm, Skjold og Rolf. Gasfeltet Tyra bidrog til olieproduktionen med kondensat udskilt fra gassen og med olie fra en tynd zone i forekomsten. Felterne er alle beliggende i Det Sammenhængende Område i den sydlige del af det danske Centralgravsområde. Producerede mængder Den samlede produktion af olie og kondensat fra de fem felter udgjorde i ,6 mio. m 3 svarende til4,7 mio. tons, hvilket er ca. 3% mere end i Gasproduktionen fra felterne androg 5,1 mia Nm 3 (normalkubikmeter), hvilket er ca. 24% mere end i Den overvejende del blev indvundet fra gasfeltet Tyra, mens resten blev produceret som associeret gas i forbindelse med olieindvindingen fra de øvrige felter. Af den producerede gas blev ca. 45% ilandført og solgt i overensstemmelse med gasaftalen mellem DUC og DANGAS, mens ca. 48% blev pumpet tilbage i undergrunden på Gorm og Tyra. Endelig blev 4,3% anvendt ved energiforsyningen på platformene, mens de resterende 2,5% blev afbrændt uden nyttiggørelse. Den samlede olie- og gasindvinding for året 1988 kan opgøres til 10,1 mio. t.o.e. (mio. ton olieækvivalenter), hvoraf 7,1 mio. t.o.e. er blevet ilandført som råolie og naturgas, hvilket er ca. 1,5% mere end i Det samlede danske energiforbrug svarede i 1988 til ca. 18,8 mio. t.o.e., hvorafkulbrintedelen (olie og naturgas) udgjorde ca. 10,1 mio. t.o.e. Selvforsyningsgraden i 1988 for kulbrinteprodukter kan således opgøres til ca. 71% mod 64,5% i Olie- og gasproduktionen fra 1972 til 1988 er angivet i bilag D sammen med en oversigt over produktionen på månedsbasis for Fig. 3.1 Arlig olieproduktion Olieproduktion mio.m Gorm --- / Skjoi~.-;~T / / --~- l_ / År - / yra / / Dan.- _ / ;;:;rc:':: ,, Rolf ---=- - - / 15

18 Produktion Afbrænding af gas I samarbejde med bevillingshaverne foregår der en løbende vurdering og justering af retningslinierne for afbrænding af gas. Rammen for maksimal afbrænding af gas blev den 20. marts 1988 reduceret til Nm 3 pr. dag på baggrund af indhøstede driftserfaringer fra Dan F anlægget samt fra et projekt på Tyra anlægget for reduktion af mængden af uudnyttet gas ved kondensatproduktionen. I december 1988 udstedtes nye retningslinier for afbrænding af gas, idet den hidtil tilladte mængde blev opretholdt. Det blev samtidig fastlagt, at bevillingshaverne i unormale driftssituationer skal søge at nedbringe afbrændingen af gas ved at nedlukke oliebrønde med relativ høj gasproduktion. Fig. 3.2 Produktion og forbrug af olie og naturgas Eventuel gasafbrænding ud over den angivne ramme kræver Energistyreisens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Den samlede daglige gasproduktion udgør i vintermånederne, hvor den ligger på årets højeste niveau, ca. 16 mio. Nm 3. I denne produktion er indregnet såvel den gas, der sendes til land, som den gas, der reinjiceres i felterne og den gas der afbrændes. Gasafbrænding har i forhold til produktionen udvist et betydeligt fald gennem de senere år. I alt blev der i 1988 afbrændt 128 mio. N m 3 Ifølge gældende retningslinier var den maksimalt tilladelige mængde for 1988 på 133 mio. Nm 3 Navngivning af felter Mærsk Olie og Gas A/S giver ofte et felt nyt navn, når der er truffet beslutning om indvinding. Nedenfor er anført de navneændringer, som har fundet sted til og med 1988, hvor Dagmar og Valdemar er nytilkomne. Oprindeligt navn Feltnavn mio. t.o.e. \ Olie- & naturgasforbrug \.'-... ~ o... owouu,...,,,,,, Ab by Vern Cora Ruth Midt Rosa Bent Anne Lulu/Vest Lulu Øst Rosa Boje/ Nord Jens/ Bo De producerende felter Dan Gorm Tyra Skjold Rolf Roar Kraka Harald Dagmar Valdemar I bilag E findes en oversigt med data for de producerende felter. Dan feltet a.ea.eti~' - ~""""' År *) Ikke ilandført gasproduktion Dan er et oliefelt med en naturlig ansamling af fri gas. Produktionen blev indledt i Feltet er blevet gradvist udbyggetved udgangen af 1988 produceredes fra 5 indvindingsplatforme A, D og E med hver 6 brønde, samt F A og FB med oprindeligt hver 12 brønde. FA og FB er dog udvidet til at kunne rumme yderligere brønde. Olien 16

19 Produktion og gassen færdigbehandles på Dan og ilandføres via henholdsvis Gorm og Tyra. I 1987 blev den første vandrette boring udført på Dan. Erfaringerne herfra er blevet nyttiggjort i den plan for den videre udbygning af Dan, som blev godkendt af Energiministeriet i juli Planen indebærer en fortsat trinsvis udbygning med vandrette brønde. Første trin af udbygningsplanen omfatter boring af 5 vandrette brønde, der tilstræbes placeret således, at dræning af forekomsten vil foregå med en brøndtæthed på ca. 6 brønde pr. km 2 (40 acres dræningsmønster). De første to brønde er blevet færdiggjort og sat i produktion i 1988, mens de 3 øvrige er planlagt udført i løbet af Der er i 1988 indledt et vandinjektionsforsøg på Dan. Projektet omfatter etablering af de nødvendige behandlings- og pumpeinstallationer for havvand samt konvertering af en produktionsbrønd til injektionsbrønd. Formålet med forsøget er at belyse, hvorvidt vandinjektion med fordel vil kunne anvendes på en større del af feltet. Udbygningsplanens senere trin omfatter en gradvis øgning af brøndtætheden sigtende mod ca. 12 brønde pr. km 2 (20 acres dræningsmønster). Hertil kræves yderligere boring af 13 vandrette brønde, som dels tænkes udført fra de eksisterende indvindingsplatforme og dels tænkes boret fra en ny platform i tilknytning til det bestående Dan kompleks. Denne udbygning vil ske i en takt, så erfaringerne fra tidligere udbygningstrin samt fra vandinjektionsforsøget vil indgå i beslutningerne om udformningen af de efterfølgende trin. De foreløbige produktionserfaringer fra de to vandrette brønde, som begyndte at producere i 1988, er meget positive, idet der med begge brønde er opnået en produktivitet, som er 2-4 gange større end for brønde udformet på traditionel måde. Den vandrette del af begge brønde udgør ca. 775 m, hver med 7 kunstigt frembragte sprækker for dræning af den ca. l 00 m tykke forekomst. For at muliggøre opretholdelse af olieproduktionen på Dan uden afbrænding af gas i situationer, hvor Tyra Øst anlægget er nedlukket, blev der i juli 1988 etableret etby-passpå Tyra Øst. Dette medfører, at gas fra Dan kan føres direkte til Tyra Vest for der at blive pumpet ned i reservoiret. Dan har i 1988 produceret 1,50 mio. m 3 olie mod 1,23 mio. m 3 i Gasproduktionen har udgjort 0,60 mia. Nm 3, hvoraf 0,53 mia. Nm 3 er blevet ilandført via Tyra. Resten er anvendt som energiforsyning på feltet eller afbrændt. Fig. 3.3 Danske olie- og gasfelter,... /~ L Vt Horo d L/ ~~Gert ~.Arne. ~603 S604 S 60S ~-... ~llyr ore "'.Rolf Producerende felter e Kommercoelle felter Gorm feltet Vold ~ mor s so s s os e A ~ da ~yro Dagmar~ G~n elg r kjold l "'"--LI.De n \ 15raka )'Iiis Gorm er et oliefelt, der ligger 27 km nordvest for Dan. Produktionen fra feltet blev påbegyndt i I august og oktober 1988 blev yderligere to brønde sat i produktion, så der nu produceres fra i alt 18 brønde, mens 2 brønde fortsat anvendes til injektion af gas i den vestlige forkastningsblok De to nye brønde er beliggende i feltets sydøstlige del. I foråret 1988 blev arbejdet med etablering af et vandinjektionsforsøg påbegyndt. Forsøget indebærer nedpumpning af renset havvand i begge reservoirblokke for at modvirke trykfald i forbindelse med produktionen. Boringen af de 6 brønde, som projektet omfatter, blev påbegyndt i efteråret Af disse brønde er 3 planlagt til vandinjektion og 3 til olieproduktion. I november 1988 blev en ny rørledning mellem Skjold og Gorm taget i brug til transport af olie og gas fra Skjold. Den gamle rørledning vil i en periode blive anvendt til transport af renset havvand til Gorm fra det midlertidige anlæg på Skjold. 17

20 Produktion På Gorm forventes injektion af vand samt produktion fra de nye brønde påbegyndt i 2. kvartal Omfanget af injektionsforsøget tilsigter kun en delvis dækning af feltet. Hvis forsøget forløber tilfredsstillende forventes der en udvidelse af projektet, så det kommer til at omfatte hele feltet. I december 1988 fremsendte bevillingshaverne ansøgning om installation af yderligere en platform på Gorm. Platformen, Gorm F, skal foreløbig bære behandlingsfaciliteter for olien fra Dagmar samt et permanent behandlingsanlæg for havvand til injektion på Gorm og Skjold. Produktionen af olie var i 1988 l,35 mio. m 3 mod 1,50 mio. m 3 i Ca. 88% af den producerede gas blev pumpet tilbage i reservoiret for at medvirke til at opretholde trykket. Der blev i 1988 produceret fra den østlige forkastningsblok med et gennemsnitligt GOR på 240 Nm 3 /m 3 (gas/olie forhold). GOR for den vestlige forkastningsblok var 1261 Nm 3 / m 3, hovedsageligt på grund af gennembrud af injektionsgas. Skjold feltet Skjold er et oliefelt, som ligger l O km sydøst for Gorm. Produktionen indledtes i 1982 fra en enkelt brønd under en prøveproduktionstilladelse, som muliggjorde, at produktionserfaringerne blev inddraget i udformningen af indvindingsplanen for forekomsten. I 1986 godkendte Energiministeriet en faseopdelt plan for udbygningen af Skjold, hvoraf de to første faser nu er iværksat. Den første fase, som omfatter et vandinjektionsforsøg, blev igangsat i Fra en ombygget borerig opstillet ved Skjold indvindingsplatformen, injiceres der vand i en enkelt brønd. Den følgende fase omfatter en produktionsbrønd og to vandinjektionsbrønde yderligere samt en udvidelse af transportkapaciteten for olie og gas til Gorm i form af den nævnte 12" rørledning. Denne udbygningsfase, som har til formål at øge indvindingen fra feltet til ca m 3 olie pr. dag, blev igangsat i slutningen af Ved udgangen af 1988, hvor vandinjektion finder sted i 2 brønde, udgør produktionen ca m 3 olie pr. dag. Fuld produktion under denne fase forventes opnået efter idriftssættelse af den tredie injektionsbrønd i begyndelsen af Produktionen foregår fortsat under samtidig observation af reservoirtryk og det frie vandspejl gennem en observationsbrønd på flanken af forekomsten. Skjold producerede i ,37 mio. m 3 olie med et GOR på 81 Nm 3 /m 3 Feltet producerede i ,21 mio. m 3 olie. Tyra feltet Tyra er en gasforekomst med en tynd underliggende oliezone. Feltet ligger 15 km nordvest for Gorm. Gasproduktionen blev påbegyndt i sommeren Fra midten af 1987 er en del af den indvundne gas blevet pumpet tilbage i undergrunden for at udnytte den overskydende produktionskapacitet til at øge kondensatindvindingen. I 1988 er der blevet boret en brønd i feltets sydlige del, hvis hovedformål var at vurdere feltets oliezone. Resultatet af boringen er meget lovende, og efter afslutningen af borearbejdet er brønden blevet sat i produktion som en oliebrønd. I den yderste østlige rand af feltet indledtes i slutningen af 1988 boringen af en brønd, som dels har til formål at indsamle oplysninger om feltets randzone, og dels er planlagt som en vandret gasproduktionsbrønd. Det er første gang, at denne teknik anvendes ved gasindvindingen i Danmark. Der er forhåbning om, at der herved kan opnås en mere effektiv dræning af feltets randzone og dermed en større endelig indvinding fra forekomsten. Energistyrelsen har i 1988 godkendt et projekt for øget udskillelse af kondensat på Tyra Vest. Projektet indebærer, at injektionsgassen køles længere ned for at opnå en forøget udskillelse af kondensat. Ibrugtagningen forventes at ske i løbet af l. halvår I 1988 blev kondensatbehandlingen på Tyra Øst forbedret, således at gasafbrændingen kunne reduceres samtidig med, at kondensatproduktionen blev øget. Projektet indebærer installation af et ekstra kompressortrin for genvinding af afgangsgas. Der er i 1988 indvundet 3,36 mia. Nm 3 gas på Tyra, hvoraf 1,59 mia. Nm 3 er pumpet tilbage i undergrunden. 18

21 Produktion Den samlede kondensat- og olieproduktion udgjorde i ,95 mio. m 3. Produktionen fra Tyra feltets oliezone er opretholdt gennem I alt skønnes, at der er produceret m 3 olie i 1988, således at den samlede indvinding nu nærmer sig 0,50 mio. m 3 Efter at den nye oliebrønd er sat i drift i slutningen af året, er der 4 oliebrønde på Tyra, hvorfra produktionen skønnes at udgøre ca. 730 m 3 olie pr. dag. Rolf feltet Rolf er et oliefelt, der ligger 15 km vest for Gorm feltet. Produktionen fra blev indledt i I lighed med tidligere produceredes i 1988 fra en enkelt brønd. Reservoirets trykforhold og vandets bevægelser i reservoiret følges til stadighed fra en observationsbrønd. Produktionen føres ubehandlet gennem en ilerfaserørledning til Gorm for behandling. Rolf feltets særlige karakter betyder, at en nøje overvågning af reservoiret er nødvendig. I november 1986 blev der i observationsbrønden målt en stigning af reservoirets frie vandspejl, og fra februar har produktionen fra brønden i stigende omfang indeholdt vand. Gennem 1988 har vandproduktionen stabiliseret sig, mens olieproduktionen er faldet med ca. 35% i forhold til året før. Produktionen opretholdes ved hjælp af gasløft Udviklingen igennem 1988 tyder imidlertid på en vis stabilisering af brøndens produktivitet, og det er Energistyreisens vurdering, at der fortsat er et betydeligt produktionspotentiale i Rolf feltet. I 1988 har Rolf produceret 0,40 mio. m 3 olie med et GOR på 43 Nm 3 /m 3. Kommende feltudbygninger Året 1988 har bragt afklaring vedrørende udbygning af en række nye felter. Det gælder således Kraka, Valdemar og Nils, hvor indvinding ifølge de godkendte planer vil blive indledt i henholdsvis 1990, 1991 og 199~ Hvad angår Dagmar feltet har bevillingshaverne på opfordring af Energiministeriet omarbejdet den oprindeligt fremsendte indvindingsplan. Ifølge den nye plan vil indvindingen blive indledt i Udnyttelsen af Roar gasfeltet er tæt forbundet med naturgasprojektet, og tidspunktet for iværksættelse af udbygning af feltet afhænger af behovet for gasleverancer ud over produktionen fra de nuværende felter. Der er i 1988 blevet føjet en forekomst til rækken afkommercielle forekomster i Danmark, idet bevillingshaverne den 6. juni 1988 har indgivet kommercialitetserklæring for gasfeltet Elly, beliggende nær den dansk-tyske sektorgrænse, ca. 35 km vest for Tyra. Den fremsendte kommercialitetserklæring for Elly indeholder bevillingshavernes seneste geologiske og reservoirmæssige vurdering af forekomsten samt et forslag til udbygning af feltet. Der er ikke i kommercialitetserklæringen oplyst tidspunkt for forventet produktionsstart På grund af komplicerede geologiske forhold på Elly feltet skal der udføres yderligere undersøgelser. Elly omtales nærmere under efterforskning. I det følgende gives en beskrivelse af de enkelte forekomster samt om planerne for deres udnyttelse. Kraka feltet Kraka består af en olieforekomst med en naturlig ansamling af fri gas. Feltet ligger ca. 7 km sydvest for Dan i Det Sammenhængende Område. Forekomsten blev påvist ved boring i I marts godkendte Energiministeriet en ramme for udbygningen af Dan feltet og omkringliggende felter. I lyset heraf godkendte Energiministeriet i juli 1988 en indvindingsplan for Kraka. Ifølge denne plan vil feltet blive udbygget som en ubemandet satellit til Dan i fire trin. Første trin påbegyndes i 1989 med boring af 2 brønde. Disse forventes sat i produktion i efteråret Transporten til Dan vil foregå via en tofaserørledning. Valdemar feltet Valdemar består af flere adskilte olie- og gasforekomster. Feltet er beliggende ca. 20 km nordvest for Tyra i Det Sammenhængende Område. Valdemar feltet dækker et areal på omkring 200 km 2 De kulbrinteførende lag består af relativt tynde, lavpermeable kalksten, hvilket vanskeliggør indvindingen. 19

22 Produktion Valdemar omfatter fundene Bo opdaget i 1977, Boje opdaget i 1982 samt Nord Jens opdaget i I marts 1988 godkendte Energiministeriet en udbygningsplan for feltet. Ifølge planen vil feltet blive udbygget etapevis som satellit til Tyra Øst med indvinding fra vandrette brønde. De indhentede produktionserfaringer indgår i beslutningsgrundlaget for den videre udbygning. Første og anden etape omfatter en ubemandet indvindingsplatform med indvinding fra 4 vandrette brønde, som placeres i Nord Jens området. Produktionen, som forventes indledt i 1991, vil blive ført gennem en tofaserørledning til Tyra Øst for behandling. Nils feltet Nils er en olieforekomst, som ligger ca. l O km sydøst for Dan i Det Sammenhængende Område. Forekomsten blev opdaget i I juli 1988 godkendte Energiministeriet en udbygningsplan for feltet. Planen, som indebærer udbygning som satellit til Dan, omfatter boring af en produktions brønd. Platformen forbindes med en tofaserørledning til Dan, hvor produktionen behandles. Nils forventes sat i produktion i Roar feltet Roar er en gasforekomst med en tynd underliggende oliezone beliggende ca. l O km nordvest for Tyra i Det Sammenhængende Område. Forekomsten blev opdaget i 1968 og udbygningen af feltet blev godkendt i 1980 i forbindelse med godkendelsen af naturgasprojektet Oprindeligt var det forudset, at feltet skulle være klar til levering af gas i Udbygningstidspunktet er imidlertid blevet udsat og vil være afhængig af behovet for gasleverancer fra felterne Tyra, Roar, Gorm og Dan, som er omfattet af gaskontrakten. Dagmar feltet Dagmar er en olieforekomst beliggende ca. 10 km vest for Gorm i Det Sammenhængende Område. Forekomsten blev opdaget i I juni fremsendte bevillingshaverne en udbygningsplan for feltet til Energiministeriet. Efter forhandling med Energistyrelsen er denne plan blevet revideret, og en ny ansøgning blev i december 1988 fremsendt til Energistyrelsen. Feltet foreslås udbygget trinvist, så de indhentede produktionserfaringer indgår i beslutningsgrundlaget for den videre udbygning. Udbygningsplanens første trin indebærer indvinding fra to brønde placeret på en ubemandet platform, hvorfra produktionen føres til Gorm i en tofaserørledning. Da den associerede gas indeholder svovlbrinte (hydrogensulfid), som er meget giftig og korrosiv, foreslås en udbygning, hvor behandlingen af produktionen fra Dagmar vil foregå adskilt fra behandlingen af produktionen fra de øvrige felter. I tilknytning til Gorm komplekset vil der blive etableret en ny platform, Gorm F, med behandlingsfaciliteter for Dagmar produktionen. Den svovlbrinteholdige gas vil under planens første trin delvis blive udnyttet til brændstof på Gorm F, mens den overskydende gas vil blive afbrændt. Udbygningsplanens senere trin, som vil indebære en produktionsforøgelse fra Dagmar, omfatter etablering af et behandlingsanlæg for gassen, som muliggør, at denne udnyttes fuldt ud. Med etableringen af den nye Gorm F platform vil der under planens første trin yderligere blive etableret permanente faciliteter for vandinjektionsprojekterne på Gorm og Skjold (se under Gorm feltet). Produktionen fra Dagmar forventes indledt i begyndelsen af Igor feltet Igor består af en gasforekomst beliggende ca. 13 km nord for Dan i Det Sammenhængende Område. Feltet blev opdaget i 1,968. I marts 1987 godkendte Energiministeriet, at feltet kan udbygges som satellit til Dan. Der er ikke truffet afgørelse om en indvindingsplan eller taget stilling til udbygningstidspunktet for Igor, idet indfasning af feltet afhænger af udviklingen i ledig behandlingskapacitet på Dan og af de fremtidige afsætningsforhold for gassen. 20

23 Produktion Adda feltet Adda består af en overliggende olie- og en underliggende vådgasforekomst, som ligger ca. l O km nord for Tyra i Det Sammenhængende Område. Feltet blev opdaget i En udbygningsplan for Adda blev ultimo 1986 fremsendt til Energiministeriet. Feltet foreslås udbygget som en satellit til Tyra Øst med et minimum af produktionsfaciliteter. Produktionen fra feltet foreslås ført til Tyra for behandling. Tidspunktet for igangsætning af indvinding fra Adda vil blandt andet være afhængig af de fremtidige produktionsmæssige forhold på Tyra. Harald feltet Harald er en gasforekomst beliggende ca. 80 km nord for Tyra i blokkene 5604/21 og 22, umiddelbart syd for den norske sektorgrænse. Harald feltet omfatter fundene Lulu opdaget i 1980 og Vest Lulu opdaget i En udbygningsplan for Harald blev i december 1987 fremsendt til Energiministeriet. Feltet foreslås udbygget med en integreret behandlings- og indkvarteringsplatform forbundet med bro til en indvindingsplatform. Udbygningsprojektet omfatter endvidere transport af gas til Tyra for afsluttende behandling og transport af kondensat til Gorm for stabilisering. I udbygningsprojektet er forudset tilslutning af satellitfelter i det nordlige område af Central Graven. Tidspunktet for igangsætning af produktion fra Harald er afhængigt af fremtidige afsætningsforhold for naturgas. En udbygningsplan for Nord Arne blev 1986 fremsendt til Energiministeriet. Feltet foreslås udbygget med et minimum af produktionsfaciliteter som et satellitfelt til et fremtidigt behandlingsanlæg på Harald, der ligger ca. 20 km nord for Nord Arne. Produktionen fra feltet foreslås ført via Harald til henholdsvis Gorm og Tyra for videre behandling. Tidspunktet for igangsætningen af indvinding fra Nord Arne vil derfor blive fastlagt under hensyntagen til udbygningstidspunktet for Harald. Gert feltet Gert er en olieforekomst beliggende i blokkene 5603/27 og 28 ca. 80 km nordvest for Tyra. Forekomsten strækker sig ind på norsk sokkelområde. Feltet blev opdaget i 1984 og blev erklæret kommercielt i På grund af forekomstens komplicerede geologiske forhold har Energiministeriet efter ansøgning fra bevillingshaverne godkendt en forlængelse af fristen for fremsendelse af en udbygningsplan for feltet indtil 30. december I 1988 er der blevet udført en ny geologisk kortlægning af feltet på grundlag af 3D (tredimensionale) seismiske optagelser fra Der er uenighed mellem den danske stat og bevillingshaverne om afgrænsningen af Gert i blok 5603/28, og i december 1988 har A.P. Møller rejst voldgiftssag med krav om udvidelse af det tidligere afgrænsede areal omkring Gert. Gasreserverne i Harald er ikke omfattet af gassalgsaftalen af 1979 mellem bevillingshaverne og DAN GAS. Udbygningen af Harald er derfor betinget af indgåelse af en aftale om afsætning af gassen. Nord Arne feltet Nord Arne består af to olieforekomster beliggende ca. 60 km nordvest for Tyra feltet i blok 5604/25, en nordlig, som blev opdaget i 1975, og en sydlig, som blev opdaget i 1982 under navnet Otto. 21

24

25 Distribution Den danske produktion af kulbrinter adskilles i råolie og naturgas i behandlingsanlæg placeret på Dan, Gorm og Tyra felterne. Med olieproduktionen følger samtidig associeret gas, og ved produktionen af gas følger samtidig kondensat, som er en meget let råolietype. Råolien og kondensaten ledes efter behandling til Gorm feltets pumpeplatform E, hvorfra rørledningen går til land. Råolien er stabiliseret, så den om ønsket kan transporteres med tankskib. Gassen føres til færdigbehandling på Tyra Øst. Herefter opfylder gassen de tekniske specifikationer for salgsgas til DANGAS. Fra Tyra EE platformen sendes gassen til land. Råolie Fra Gorm E ilandføres råolie og kondensat samlet gennem en 20" rørledning. Platformen og rørledningen ejes af DORAS (Dansk Olierør AIS). Mærsk Olie og Gas A/S varetager selve driften af Gorm E platformen, mens DORAS varetager driften af olierøret Der er på Gorm E installeret pumpekapacitet på ca. 7,5 mio. m 3 pr. år. Olie- og kondensatproduktionen var i ,6 mio. m 3. Ved installation af flere pumper kan kapaciteten øges til omkring 9,8 mio. m 3 råolie pr. år. Det 330 km lange olierør fører direkte til Fredericia, hvor DORAS ved Shell Raffinaderiet har opført en olieterminal Her kan råolien enten lagres, ledes ind til raffinaderiet eller via rør sendes til havnen. Olien kan herfra udskibes med henblik på behandling ved andre raffinaderier i Danmark eller eksporteres. De to andre raffinaderier ligger ved Stigsnæs og Fig. 4.1 Udbygningerne i Nordsøen Konden~ol Dan 23

26 bistribution Kalundborg og ejes af henholdsvis Kuwait Petroleum Danmark (Q8) og Statoil. Fra Shell Raffinaderiet kan de raffinerede olieprodukter enten lades på tankbiler eller via rørledninger føres til havnen i Fredericia. Den danske råolie, som normalt indeholder 15-20% kondensat, er en såkaldt let råolie, hvilket vil sige, at der kan udvindes forholdsvis store mængder benzin og gasolie. Udbyttet af den mindre værdifulde fuelolie er forholdsvis lavt. Hertil kommer, at den danske råolie samtidig er svovlfattig. Den råolie DUC indvinder tilfalder deltagerne i konsortiet i forhold til ejer andel. A.P. Møller råder over 39%, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark råder over 46% og Texaco Denmark Ine. råder over 15%. Den mængde råolie deltagerne råder over kan dog formindskes, da staten via DOFAS (Dansk Olieforsyning A/S) kan vælge at lade produktionsafgiften på 8,5% af produktionsværdien af olien afregne i råolie. Fig Distribution af råolie og naturgas Ved raffineringen blandes den danske olie i almindelighed med andre importerede råolier for at opnå en produktsammensætning, der svarer til markedets efterspørgsel. Endvidere har staten køberet til på forretningsmæssige vilkår at aftage indtil 40% af olieproduktionen, som dog kan reduceres med bevillingshavernes tilbagekøbsret der i 1988 udgjorde 20% og i 1989 udgør 10%, hvorefter tilbagekøbsretten bortfalder. 24

27 Distribution Staten vil således gennem køberetten kunne disponere over 32% af produktionen i 1988 og 36% i I 1990 vil den statslige andel kunne udgøre 40%. Tabel 4.1 Fordeling af råolien mellem DUC og DOFAS (mio. tons) produktion i alt DUC DO FAS ,3 1,8 0, ,9 2,0 0, ,6 2,2 1, ,6 3,1 1, ,7 3,2 1,5 DOFAS andel er angivet for det år, hvor råolien er leveret. I 1985 og 1986 indgår ud over køberetsolie også produktionsafgift afregnet i råolie. Efter fordelingen af råolien vil selskaberne sende den videre til raffinering i Danmark eller til eksport. Hermed indgår den danske råolie i den samlede forsyningsbalance med olie. Tabel 4.2. Danmarks olieforsyning , mio. t.c.o.e. Råolie 1 ) import prod. lagerændr. 2 ) eksport raffineret ,8 2,3 0,1 0,9 7, ,0 2,9 0,1 l,l 7, ,0 3,6 0,1 0,9 7, ,9 4,6-0,1 1,8 7, ,1 4,7 0,1 2,0 7,9 Olieprodukter import prod. lagerændr. 2 ) eksport forbrug 3 ) ,7 7,8-0,7 2,7 10, ,5 7,3-1,0 2,4 10, ,1 8,2-1,3 2,8 10, ,5 8,0 -l,l 2,8 9, ,1 8,4-1,5 3,1 8,9 1 ) ind. halvfabrikata 2 ) kategorien omfatter lagertra::k, udenrigsbunkring, statistiske korrektioner samt eget forbrug i raffinaderi. 3 ) ind. forbrug til ikke energiformål DOFAS har i de seneste år ladet råolien raffinere på danske, norske og svenske raffinaderier. Produkterne afsættes til olieselskaber i Danmark og i begrænset omfang i andre nordiske lande samt Nordtyskland. Råolieeksporten er hovedsagelig af dansk oprindelse. De danske raffinaderier råder over en distillationskapacitet på omkring 8,8 mio. tons pr. år. Kapacitetsudnyttelsen har i 1988 været ca. 95 %, hvilket i praksis svarer til fuld kapacitetsudnyttelse. Det øvrige Vesteuropa har i de senere år generelt været præget af en lav kapacitetsudnyttelse. Tabel4.3 Danmarks naturgasforsyning , mio. Nm 3 Naturgas import p rod. lagerærdr. 1 ) eksport forbrug l ) kategorien dækker lagerændringer, statistiske differencer og eget forbrug. Naturgas På stigrørsplatformen på Tyra Øst overgår naturgassen til DANGAS (Dansk Naturgas AIS). Herfra sendes den gennem en 220 kilometer lang 30" søledning til gasbehandlingsanlægget ved Nybro nær den jyske vestkyst. Her tilpasses trykket til transmissionsnettet, som ejes og drives af DAN GAS. N a turgassen kan herefter sendes videre til de regionale naturgasselskaber, der leverer til forbrugerne. For store kunders vedkommende sker leveringen i samarbejde med DANGAS, der i øvrigt selv leverer til elværkerne og Københavns Kommune. 25

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Olie og Gas i Danmark

Olie og Gas i Danmark Ruth Christensen ~. fuldmægtig, r Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion o Arsrapport 1987 t Energistyrelsen blev oprettet ved lov i 1976. Styrelsen skal bistå Energiministeren og andre myndigheder

Læs mere

Danmarks olie og gasproduktion 1994

Danmarks olie og gasproduktion 1994 e energistyrelsen Danmarks olie og gasproduktion 1994 Energistyrelsen er oprettet ved lov i 1976 og varetager Miljø- og Energiministeriets faglige og forvaltningsroressige opgaver på energiområdet Energistyrelsen

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

( Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion

( Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion l l J 1989 Energistyrelsen er en institution under Energiministeriet. Ministeriet omfatter ud over Energistyrelsen: Departementet, Forsøgsanlæg Risø og

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

Danmarks olie og gasproduktion 1991

Danmarks olie og gasproduktion 1991 e energistyrelsen o Danmarks olie og gasproduktion 1991 Energistyrelsen er en institution under Energiministeriet. Ministeriet omfatter Departementet, Energistyrelsen, Forsøgsanlæg Risø og Råstofforvaltningen

Læs mere

Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion

Olie og Gas i Danmark. Efterforskning og Produktion Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion 199 Energistyrelsen er en institution under Energiministeriet. Ministeriet omfatter ud over Energistyrelsen: Departementet, Forsøgsanlæg Risø og Råstofforvaltningen

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 27. august 2019 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser

Læs mere

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

OMREGNINGSFAKTORER. For oil field units benyttes de forkortelser, som SPE (Society of Petroleum Engineers) anbefaler.

OMREGNINGSFAKTORER. For oil field units benyttes de forkortelser, som SPE (Society of Petroleum Engineers) anbefaler. Danmarks olie- og gasproduktion 2004 FORORD FORORD Olieproduktionen i 2004 satte ny rekord, idet den oversteg den tidligere produktionsrekord fra 2002 med 5 pct. Samtidig satte mængden af solgt gas i

Læs mere

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER DANMARKS PRODUCERENDE FELTER 2011 INDHOLD Danmarks producerende felter. 2 Signaturforklaring 3 Cecilie feltet 4 Dagmar feltet 6 Dan feltet 8 Gorm feltet 10 Halfdan feltet 12 Halfdan feltet (hovedfelt)

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion 2001

Danmarks olieog gasproduktion 2001 I 1966 blev der for første gang fundet olie og naturgas i Danmark. Energistyrelsen har siden 1986 årligt udgivet rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion". 2001-udgaven af årsrapporten beskriver som

Læs mere

EEnergi iir.elsen. MILJ~G ENERGIMINISTERIE"t = ~-::-s:

EEnergi iir.elsen. MILJ~G ENERGIMINISTERIEt = ~-::-s: EEnergi iir.elsen MILJ~G ENERGIMINISTERIE"t - - - -- -= ~-::-s: FOR OR FORORD De meget lave oliepriser prægede den internationale olieindustri i 1998. Trods dette var der på dansk område en overvejende

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund I medfør af 25, stk. 2, 34 a og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven),

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2. Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 26 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding,

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion 2002

Danmarks olie- og gasproduktion 2002 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 e-post: ens@ens.dk CVR-NR: 59 77 87 14 www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 2002 I 1966 blev der for første gang

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion 2003

Danmarks olie- og gasproduktion 2003 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 e-post: ens@ens.dk CVR-NR: 59 77 87 14 www.ens.dk Danmarks olie- og gasproduktion 2003 I 1966 blev der for første gang

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter Energistyrelsens Offshoreaktiviteter NFLB Vinterkonference 2009 København Mohamed El Halimi mha@ens.dk Energy Resources and Technology Offshore Safety Unit www.ens.dk DEA Organisation Indvinding og energiteknologi

Læs mere

FORORD. Hvis den positive udvikling inden for olie- og gasområdet fortsætter, vil Danmark være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu.

FORORD. Hvis den positive udvikling inden for olie- og gasområdet fortsætter, vil Danmark være selvforsynende med olie og gas i mange år endnu. FORORD FORORD År 2000 var endnu et godt år for olie- og gasaktiviteterne på dansk område. Der blev ligesom de foregående år sat rekord for olieproduktionen, og samtidig har Energistyrelsen foretaget den

Læs mere

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER MYNDIGHEDSBEHANDLING SEPTEMBER 2015 Vejledning om myndighedsbehandling i geotermiprojekter Denne vejledning til god praksis for myndighedsbehandling fokuserer på projektets

Læs mere

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet,

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion07

Danmarks olie- og gasproduktion07 Danmarks olie- og gasproduktion7 NORDISK MILJØMÆRKNING Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Offentliggjort i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse - klage over

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 8 Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

Referat af ordinært virksomhedsmøde i Nordsøenheden 2017

Referat af ordinært virksomhedsmøde i Nordsøenheden 2017 9500114 HED/tich Referat af ordinært virksomhedsmøde i Nordsøenheden 2017 Den 27. april 2017 blev der afholdt ordinært virksomhedsmøde i Nordsøenheden (CVR-nr. 31 41 22 42) hos Erhvervsministeriet, Slotsholmsgade

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden

Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden Olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION 2011 FORORD Årets rapport om Danmarks olie og gasproduktion kommer på gaden næsten samtidigt med, at det er

Læs mere

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Internt Område 25.

Læs mere

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) BEK nr 1132 af 05/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- Energi, og Bygningmin., Energistyrelsen, j.nr. 1012/1493-0002

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

NINI FELTET. Nini feltet. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 303 Offentligt. 126 Bilag B UDBYGNING OG INVESTERING

NINI FELTET. Nini feltet. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 303 Offentligt. 126 Bilag B UDBYGNING OG INVESTERING Det Energipolitiske Udvalg 9-1 EPU alm. del Bilag 33 Offentligt NINI FELTET Platform Oliebrønd Lukket brønd Vandinjektor 168 NB-3 166 NINI-3 165 NB-1 NINI-5 NINI-5A Brøndspor 167 NINI-5B NB- Boret i 9

Læs mere

Olie og Gas i Danmark

Olie og Gas i Danmark Olie og Gas i Danmark Efterforskning og Produktion o Arsrapport 1986 ENERGISTYRELSEN BLEV OPRETTET VED LOV I 1976. STYRELSEN SKAL BISTÅ ENERGIMINISTEREN OG ANDRE MYNDIGHEDER I SPØRGSMÅL INDEN FOR ENERGIOMRÅDET.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)

Udkast. Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) I medfør af 16, stk. 8, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat LBK nr 277 af 25/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1014/1026-0002

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

VEJLEDNING OM TEKNISK KAPACITET VEDRØRENDE ANVENDELSE OG UDNYTTELSE AF DANMARKS UNDERGRUND. Indholdsfortegnelse

VEJLEDNING OM TEKNISK KAPACITET VEDRØRENDE ANVENDELSE OG UDNYTTELSE AF DANMARKS UNDERGRUND. Indholdsfortegnelse VEJLEDNING OM TEKNISK KAPACITET VEDRØRENDE ANVENDELSE OG UDNYTTELSE AF DANMARKS UNDERGRUND Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 26. juni 2018 J nr. 2018-5834 /sbo Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

8. udbudsrunde (kulbrinter)

8. udbudsrunde (kulbrinter) Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 14. maj 2018 J nr. 2018-9140 8. udbudsrunde (kulbrinter) mib/jnl/sbo Energi-, Forsynings- og Klimaministerens redegørelse efter undergrundslovens 12, stk.

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen

Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen NOTAT 8. april 2009 J.nr. 1115/1068-0001 Ref. hea/kle/jha/jlk/jbc/jsk Indvinding og energiteknologi Side 1/5 Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen 2009-2011 Energiforbruget

Læs mere

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS III.1 Sammenfatning Samfundsøkonomisk overskud ved produktion af olie og naturgas i Nordsøen I kapitlet belyses overskuddets

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION 2014 1 2 1. EFTERFORSKNING 3 15 Januar 2016 Den danske del af Nordsøen må betragtes som et modent område. Trods dette findes der stadig interessante efterforskningsmuligheder,

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet.

Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet. Offentliggørelser i 2009 Videreudbygning af Valdemar feltet Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet. Energistyrelsen har den 8. oktober 2009 modtaget ansøgning

Læs mere

Resumé. Radio- og tv-nævnets genudbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé. Radio- og tv-nævnets genudbud af tilladelser til DAB-blok 3 Resumé Radio- og tv-nævnets genudbud af tilladelser til DAB-blok 3 I henhold til 1, jf. 10, i bekendtgørelse nr. 414 af 9. maj 2016, udbyder Radio- og tv-nævnet tilladelser til programvirksomhed i 12 af

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

RAPPORT, SEPTEMBER 2017

RAPPORT, SEPTEMBER 2017 RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN

Læs mere

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Februar 2004 Indholdsoversigt 1. Resume 3 2. Introduktion 3 3. Grundlag og

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Ansøgninger om tilladelser for arealer ved hhv. Aalborg og Aarhus er således i konkurrence med hinanden.

Ansøgninger om tilladelser for arealer ved hhv. Aalborg og Aarhus er således i konkurrence med hinanden. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 233 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelse efter undergrundsloven Aalborg og Aarhus Kontor/afdeling

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...

Læs mere

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden OIL AND GAS DANMARKS PRODUCTION IN DENMARK OLIEOG GASPRODUKTION and Subsoil samt anden Use anvendelse af undergrunden 2012 FORORD Når man ser på den historiske udvikling for den danske olie- og gasproduktion,

Læs mere

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem 1 Resumé Af Danmarks olie- og gasproduktion 08 fremgår det, at der på baggrund af udviklingen i international praksis for opgørelse

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1 [XXX] Total E&P Denmark B.V. Energistyrelsen, j.nr. 2014-777 Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395

Læs mere

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et område i Nordsøen I henhold til 12, stk. 1, litra a,

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden Danmarks olie- 9 og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden FORORD Danmark er nettoeksportør af olie og gas, og indtægterne fra olie- og gasproduktionen er på et højt niveau. Det er dog vigtigt

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i

Læs mere

Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen

Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen Arbejdstilsynet Offshore olie og gas Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR nr. 21481815 Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen I henhold til artikel

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser BEK nr 436 af 11/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3201/1314-0002

Læs mere

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg

Læs mere

Udkast til. Forslag. til

Udkast til. Forslag. til Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (Forbedret tredjepartsadgang i

Læs mere