Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten. Naturfagsstrategien er godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 7. september Side 1 af 19

2 0. NATURFAGSSTRATEGIENS INDHOLD 0. Naturfagsstrategiens indhold Vision Resumé Anbefalinger Baggrund for naturfagsstrategien Udgangspunkt for strategien Formål Mål Målgruppe Indsatsområder Handlingsplaner VISION Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune, således at naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune er kendt for at have et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten. 2. RESUMÉ Med udgangspunkt i naturvidenskabelige samarbejdspartnere er denne strategi et billede af de potentialer, muligheder og interesser, der findes i Silkeborg Kommune. I skoleåret 2009/2010 har det været nedsat en naturfagsgruppe, der har rettet fokus på mulige samarbejdspartnere inden for det naturvidenskabelige fagområde med henblik på at skabe bedre undervisningsmuligheder for lærere og elever i Silkeborg Kommune. Strategien kommer med 4 overordnede anbefalinger til kommunen, som vil være med til at udvikle de naturvidenskabelige muligheder der findes i Silkeborg Kommune og kommer afsluttende med mulige handlingsforslag. Side 2 af 19

3 3. ANBEFALINGER 1. Det anbefales, at Silkeborg Kommune anvender den nuværende kommunale naturfagsgruppe, kommunens naturfagskoordinator samt skoletjenesten på AQUA i forbindelse med implementering og udvikling af strategiens anbefalinger. sikre at den enkelte skole udarbejder egen naturfagsstrategi/læseplan med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu-projektet i samarbejde med den kommunale naturfagskoordinator. (Bilag 1) sikrer at den enkelte skole har udpeget en naturfagskoordinator som er kontaktperson til kommunens naturfagskoordinator og er ansvarlig for skolens deltagelse i punkt inddrager skoletjenesten på AQUA i forbindelse med udviklingen af naturvejledning ved de enkelte skolers nærområder. Inddrage de resurser, der ligger i Folkebiblioteket og skolernes læringscentre. 2. Det anbefales at øge samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Skoletjenesten på Aqua Silkeborg Gymnasium Læreruddannelsen Silkeborg SNS-Søhøjlandet og SNS-Midtjylland Naturvidenskabernes Hus og NTS-center Samarbejdet bør fastholdes og udbygges således det sikres at nuværende og fremtidig tilbud udvikles i samarbejde med det kommunale skolevæsen. 3. Det anbefales, at følgende arrangementer fastholdes i Silkeborg Kommune: En naturfaglig dag på seminariet Forskningens Døgn Naturfagsmaraton Naturvidenskabsfestivalen 4. Det anbefales, at der etableres et tættere samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser Silkeborg DTU Aqua EnergiMidt Silkeborg Forsyning Erhverv Silkeborg med henblik på at udvikle undervisningstilbud til undervisere og elever i samarbejde med ovenstående. Der bør nedsættes en udviklingsgruppe til gennemførelsen af dette samarbejde. Side 3 af 19

4 4. BAGGRUND FOR NATURFAGSSTRATEGIEN Der har aldrig været større fokus på, hvorledes læringen inden for naturfagene optimeres, og alle med interesse for fagområdet forsøger at bidrage. Samtidigt oplever vi i disse år et kraftigt fald i interessen for de naturvidenskabelige fag, hvilket tydeligt kan mærkes hos eleverne i folkeskolen. I folkeskolen er der fokus på, at det faglige indhold bliver målt og vejet som dokumentation for, at den ønskede læring er opnået. Samtidigt har interessen for at uddanne sig indenfor naturfagene aldrig været lavere. TIMMS undersøgelserne har vist, at et højere fagligt niveau ikke medføre en større lyst til at fortsætte inden for naturfagene. TIMMS undersøgelserne peger også på, at et højere fagligt niveau ikke i sig selv medfører en større interesse. Diverse undersøgelser viser, at vi mangler studerende inden for de naturvidenskabelige fag. Vi mangler undervisere, hvilket bliver et endnu større problem i løbet af de næste 10 år, og vi mangler især elever i folkeskolen, der har interesse i at beskæftige sig med de naturvidenskabelige fag som kommende erhvervsretning. Vi er med andre ord kommet ind i en spiral, der er svær at bryde. UVM har med diverse rapporter forsøgt at give deres bidrag til løsningen af disse problemer. Fremtidens naturfaglige uddannelser kom i 2003, Fremtidens naturfag i folkeskolen i 2006, Et fælles løft i 2008 og afslutningsvis nye Fælles Mål i Her er målbeskrivelserne opdelt i 4 områder. Den nære verden, den fjerne verden, menneskets sammenspil med naturen samt arbejdsmåder og tankegange. I undervisningen er der stor fokus på de 3 første områder, hvilket skyldes den øgede fokus på nationale test og slutprøver for fagene fysik, geografi og biologi. Underviserne har derfor øget den faglige indholdsmængde for hermed at sikre sig, at eleverne har kendskab til testområderne, for så samtidigt at tilsidesætte fagområdernes arbejdsmåder og tankegange. Dette får en uheldig virkning, da eleverne oplever fagene som udelukkende vidensfag og ikke som dannelsesfag. Såfremt eleverne ikke finder denne viden spændende, interessant eller aktuel, fravælger de fagområdet i deres skoleverden uden egentlige at have kendskab til fagets arbejdsområder. I denne naturfagsstrategi er det derfor forsøgt at optimere lærernes undervisningsmuligheder. Herved skulle eleverne gerne opleve fagområdet som givende og blive motiveret til at arbejde videre. I målbeskrivelser i de nye Fælles mål for grundskolen er arbejdsmåderne og tankegangen opdelt over 3 trin for henholdsvis 2., 4. og 6. klassetrin. Disse trinmål er lavet ud fra en tanke om, at der skabes progression i skoleforløbet, så den enkelte elev bliver udfordret på alle klassetrin, og det samtidigt sikres, at den naturvidenskabelige arbejdsmetode opbygges. I målbeskrivelserne er der fokus på, at eleverne skal lære at formulere spørgsmål og hypoteser, planlægge og lave undersøgelse, gøre iagttagelser, beskrive og formidle dem efterfølgende. Ved at sammenholde disse synliggøres den naturvidenskabelige arbejdsform, men hvordan gør vi eleverne bevidste om, at denne arbejdsform er en vej til erkendelse på samme måde som den hermeneutiske? Denne erkendelsesform vil de unge mennesker tilsyneladende gerne beskæftige sig med i deres videre udannelse men ikke den naturvidenskabelige. Er det fordi de ikke har fået kendskab til den i løbet af de første 6 år af deres skolegang? Eleverne skal bruge den senere i de efterfølgende år. I slutmålene for fagene fysik/kemi og biologi skrives der følgende: Slutmål fysik/kemi: Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Side 4 af 19

5 Slutmål biologi: Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Når eleverne starter i skolen, har de en stor interesse for de naturvidenskabelige fag. De oplever disse fag som spændende, men mister interessen for dette fagområde i løbet af skoletiden. Kan vi ændre dette ved i højere grad at samarbejde med ungdomsuddannelserne, det lokale erhvervsliv, sundhedstjenesten samt forskningsenhederne i kommunen? 5. UDGANGSPUNKT FOR STRATEGIEN Denne naturfagsstrategi er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i: Den nationale strategi for natur, teknik og sundhed: Et Fælles løft Projekt Science Kommune ET FÆLLES LØFT Udvalget bag rapporten har valgt at adressere treenigheden Natur, Teknik og Sundhed i sammenhæng. Dette valg begrundes i, at målgruppen for disse uddannelser i høj grad er sammenhængende, og at en række af de vigtigste aktuelle samfundsmæssige hovedudfordringer kræver indsigt i elementer fra alle tre delområder for at kunne behandles meningsfuldt. Udvalget ser uddannelsessystemet som en kæde af led, der må hænge sammen for at den nationale strategis mål kan nås. Det kræver både sammenhæng på langs mellem de enkelte led, på tværs mellem de indgående elementer i det enkelte led og sammenhæng med det omgivende samfund Grundlaget for rapporten er at skabe en: Øget interesse for natur, teknik og sundhed Øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen Øget rekruttering til NTS-uddannelser Side 5 af 19

6 Rapporten fremhæver fokus på den naturfaglige udvikling på den enkelte skole. Her fremhæves hollandske erfaringer, hvor man understøtter den enkelte skoles udviklingsmål indenfor naturfagene i form af en resurseperson som sparringspartner. Erfaringerne fra Holland viser, at skoleledelser, der prioriterer kvalitetsudvikling på naturfagsområdet, også klarer sig godt målt på de øvrige fag. I rapporten påpeges det, at en naturfaglig kultur kan være svær at opbygge og fastholde på den enkelte skole, da naturfagene ikke har den store timetildeling og ofte er tildelt få lærere. Derfor er en stærk kommunal naturfaglig kultur, som indebærer samarbejde og erfaringsudveksling om bl.a. udarbejdelse af lokale læseplaner, af meget stor betydning. Arbejdsgruppen bag rapporten giver bl.a. følgende anbefalinger: Den enkelte kommunerne skal gøre naturfagene til indsatsområde i de kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolen og har senest i 2010 en kommunal naturfagsstrategi, der sikrer: Sammenhæng og progression fra børnehave til ungdomsuddannelser. Udvikling af undervisningens indhold og form, og brug af undervisningsdifferentiering, så fagene har høj kvalitet og relevans, og så begge køn får interesse for NTS-området. En kommunal naturfagskoordinator og en (evt. deltids-) naturfagsvejleder på hver skole. Funktionen som resurseperson er central og skal gøres attraktiv gennem ansættelsesforholdet og udviklingsmuligheder. Handlingsplaner for efter- og videreuddannelse af lærere med henblik på at opnå fuld linjefagsdækning. Lokale naturfagsfora til fagdidaktisk diskussion og viden udveksling Kvalificeret brug af uformelle læringsmiljøer og lokale virksomheder, fx gennem oprettelse af netværk af lokale aktører og rollemodeller. Særlige NTS-tilbud til talenter, i form af fx klubber, besøg, praktik, konkurrencer mv. Brug af alternative formidlingsmodeller, fx brug af ungdomsuddannelseslærere i folkeskolen, ung til ung formidling, hvor ældre elever underviser yngre, emneuger, der involverer hele skolen, og NTS-festivaler. PROJEKT SCIENCE KOMMUNE Science-kommuner bygger på visionen om, at børn og unges interesse for naturfag og teknik kan styrkes, hvis alle gode kræfter indenfor kommunegrænsen spiller sammen. En Science-kommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet, der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Via aktivt samspil i naturfagskæden oplever børn, unge og lærere en rød tråd/strategi for naturfag og teknik gennem hele uddannelsesforløbet (førskole, indskoling, mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse) og meningsgivende relationer med virkelighedens blå strategi for erhvervsudvikling i kommunen og hverdagslivets uformelle læringsmiljøer (grønne). Side 6 af 19

7 Modellen til højre kommer fra projekt Science Team K der blev gennemført fra og henvendte sig til årgang og de gymnasiale uddannelser. Formålet var at øge børns og unges interesse for naturvidenskab og teknik. Modellen sætter fokus på, at naturfagslærerne er centrale for elevernes interesse for naturfag og teknik. Imidlertid er der mange aktører, der sætter rammerne for lærernes undervisning. Hvis en kommune ønsker udvikling på naturfagsområdet, skal der være overordnede politikker og strategier, der forandrer vilkårene for naturfagsundervisningen og de lokale naturfagskulturer. Forandringsopgaven er så omfattende, at kommunen kan overveje at etablere en særlig Naturfagsbestyrelse til at lede processen. SAMMENFATNING AF ET FÆLLES LØFT OG PROJEKT SCIENCE KOMMUNE Den enkelte underviser har central betydning for elevens interesse for naturfagene og skal derfor understøttes i sit virke. Udviklings- og samarbejdsfora skal understøttes på den enkelte skole og på kommunalt plan. Den optimale naturfagsundervisning inddrager elementer fra de tre områder: Natur, teknik og sundhed. En eller flere kommunale naturfagskoordinatorer ville kunne understøtte og koordinere udvikling inden for de tre udviklingsområder. Undervisnings indhold og form skal udvikles, ved eksempelvis at andre faglige og uformelle læringsmiljøer inddrages. Side 7 af 19

8 6. FORMÅL Formålet med naturfagsstrategien er at skabe og fremme et engagerede samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem Kommunens skoler Skoletjenesten Aqua De lokale uddannelsesinstitutioner Kommunens forsyningsenheder De lokale forskningsinstitutioner Kommunens sundhedspleje Silkeborg Bibliotekerne 7. MÅL Målene med udarbejdelse af en naturfagsstrategi er: At eleverne vil opleve naturfag som spændende, meningsfuldt og engagerende bl.a. gennem undersøgende aktiviteter i det omgivende samfund. At skolerne i Silkeborg Kommune arbejder ud fra en fælles strategi for udvikling af naturfagene, der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. At de kommunale skoler i Silkeborg får videreudviklet naturfagsundervisningen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, kommunens forsyningsenheder, lokale forskningsinstitutioner, lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten Aqua, således at eleverne oplever en rød tråd gennem naturfagsundervisningen fra 1.årgang til 10.årgang. At de kommunale skoler får videreudviklet naturfagskulturen på skolen med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu, der gennem lokale læseplaner beskriver samarbejdet mellem naturfagene (se pkt side 10, samt bilag 1). At flere unge i kommunen tager en uddannelse inden for teknik, natur, it. og sundhed. At de uformelle læringsmiljøer i højere grad inddrages i naturfagsundervisningen. At der opbygges en naturfaglig kultur på skolerne og i kommunen. 8. MÅLGRUPPE Naturfagsstrategien retter sig mod Silkeborg Kommunes børn og unge i: Grundskolens årgang i faget natur og teknik. Grundskolens årgang i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Side 8 af 19

9 9. INDSATSOMRÅDER 9.01 SKOLETJENESTEN AQUA AQUA Sø- og Naturcenter er et formidlingssted og naturskole i tilknytning til AQUA Ferskvands Akvarium og råder såvel over undervisningslokaler som laboratorium. Naturcentrets beliggenhed lige op til skov og søer giver rige muligheder for en bred vifte af naturvejledningstilbud og kan desuden danne base for primitiv overnatning i lavu'er på stedet. Se handleplan SILKEBORG GYMNASIUM Gymnasiet er placeret i den nordøstlige del af Silkeborg og er landets største med ca elever og 125 lærere. Denne størrelse medfører mange muligheder inden for det naturfaglige område. Både på det faglige område, men også i forhold til udvikling af nye undervisningsformer. Silkeborg Gymnasium er i færd med at bygge en ny naturfaglig fløj, som vil understøtte deres naturfaglige område. Se handleplan SILKEBORG FORSYNING Silkeborg Forsyning håndterer spildevand og affald i Silkeborg Kommune og leverer vand og varme til Silkeborg by. Desuden håndterer de overfladevandet fra regnvandet i diverse regnvandsbassiner og er inddraget i flere projekter inden for dette område. Silkeborg Forsyning er en selvstændig forsyningsvirksomhed, der består af 120 veluddannede medarbejdere. Ved at indgå i et samarbejde med Silkeborg Forsyning vil skolerne i Silkeborg Kommune i højere grad kunne gøre deres undervisning virkelighedsnær, inddrage de uformelle læringsmiljøer og få afdækket obligatoriske trinmål. Se handleplan ENERGIMIDT EnergiMidt er fokuseret på bredt at involvere sig i energi- og forsyningsvirksomhed, herunder el, varme, andre energiarter og FiberBredbånd. EnergiMidt er kundeejet med en valgkreds i Silkeborg, der har ansat 580 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger i Midtjylland. EnergiMidt er beliggende i den nordlige del af Silkeborg. Se handleplan DMU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER DMU er en del af Aarhus Universitet. DMU udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. DMU har afdelinger i Roskilde, Kalø og Silkeborg. Afdelingen i Silkeborg består af en afdeling for Terrestrisk Økologi samt en afdeling for Ferskvandsøkologi. DMU er placeret i den sydlige del af Silkeborg og har et antal forskere tilknyttet. Se handleplan DTU AQUA DTU Aqua er et institut på Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aquas formål er forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende resurser i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. DTU Aqua er placeret i den sydlige del af Silkeborg og har et antal forskere tilknyttet. Se handleplan Side 9 af 19

10 9.07 LÆRERUDDANELSEN I SILKEBORG Læreruddannelsen er placeret i den østlige del af Silkeborg. Læreruddannelsen udbyder linjefagsdækning inden for alle naturfag og har derfor opbygget et fagligt miljø, som kan bidrage til understøttelse og udvikling af naturfaglige områder i kommunen. Se handleplan SILKEBORG TEKNISKE GYMNASIUM Silkeborg Tekniske Gymnasium er placeret i den nordlige del af Silkeborg og modtager ca. 300 elever årligt. Det har især fokus på de naturvidenskabelige fag, teknologi og teknikfag. Derfor er naturligt, at Silkeborg Kommune indgår i et samarbejde med henblik på at forbedre teknologiområdet i grundskolen. Har ikke fået kontakt SKOV- OG NATURSTYRELSEN SNS SØHØJLANDET OG SNS MIDTJYLLAND SNS Søhøjlandet er placeret som nabo til Skoletjenesten Aqua og dækker den største del af Silkeborg Kommune. SNS Midtjylland er placeret i Haderup og dækker den nordvestlige del af Silkeborg Kommune, herunder Kompedal Plantage ERHVERV SILKEBORG ErhvervSilkeborg er en selvejende fond, som virker for en sund udvikling af Silkeborg Kommunes erhvervsliv. Gennem fonden fremmes iværksætterlysten i området og overlevelsesraten blandt områdets iværksættere og virksomheder øges NATURVIDENSKABERNES HUS OG NTS-CENTRET Naturvidenskabernes Hus er placeret i Bjerringbro og er blevet regionalt center for Natur, Teknik og Sundhed (NTS) som en del af det nationale center. Naturvidenskabernes Hus er overordnet projektleder for Natplus samt NaTeKu, hvor grundskoler i Silkeborg, Silkeborg Tekniske Gymnasium samt Silkeborg Gymnasium er deltagere. Naturvidenskabernes Hus formål er at udvikle nye undervisningstilbud til gavn for elever i grundskolen samt gymnasier NATEKU Projektet har det overordnede formål at styrke den naturfaglige kultur på en række folkeskoler i Herning Kommune, Silkeborg Kommune, Randers Kommune og Viborg Kommune. Midlet er et udviklingsprojekt på skolerne over 3 år med afslutning i 2010, hvor et naturfagsteam arbejder med at styrke den naturfaglige kultur på skolen. Specifikt arbejdes der med at styrke progressionen i faget natur/teknik. Arbejdet på den enkelte skole tager udgangspunkt i skolens status på området, og skolen formulerer specifikke mål indenfor projektets overordnede mål. Projektet afsluttes med et skoleledermøde i 2010, et lærermøde samt et afsluttende spørgeskema med forskningstilknytning fra Aalborg Universitet NATURFAGSMARATON Et naturfagsmaraton er et natur/teknik forløb, der kører for 5-6. årgang. Forløbet består af: En introperiode, hvor klassen kan prøve hvordan det er at arbejde med åbne opgaver. En forberedelsesperiode, hvor eleverne arbejder med stillede opgaver og skriver logbog. En afsluttende konkurrencedag i en sportshal. En efterbehandlings-periode, hvor klassen kan arbejde videre med de relevante fagområder Side 10 af 19

11 10. HANDLINGSPLANER SAMARBEJDE MED SKOLETJENESTEN PÅ AQUA, AQUA SØ- OG NATURCENTER Formål Formålet med samarbejdet er, at alle grundskoler i Silkeborg Kommune i størst mulig grad kan benytte Skoletjenestens eksisterende tilbud og muligheder, samt inddrager Skoletjenesten i skolens naturfaglige undervisning, både på AQUA og i skolernes nærområder. Mål Målet med samarbejdet er, at Skoletjenesten på AQUA: bliver inddraget i skolernes årsplanlægning, bliver inddraget i kommunens udviklingsprojekter via skolekonsulenterne, kan tilbyde sin ekspertise ved skoletjenesten på AQUA samt ved skolens nærområder, inddrages i udvikling af naturvejledning ved de enkelte skolers nærområder, bliver et samlingspunkt for naturfaglige netværksgrupper, indgår i udvikling af eksamensformen, udvikler Forskningens Døgn med fokus på den kommunale talentpleje, har et tæt samarbejde med kommunens naturfagskoordinator samt skolernes naturfagslærere, udvikler en model for samarbejdsmuligheder mellem DTU og DMU om skolernes naturvidenskabelige undervisningstilbud, er konsulenter for elevers eller klassers projektarbejder. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DTU Aqua, DMU, Skoletjenesten på Aqua samt Naturvidenskabernes hus. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, samt hvilke klassetrin og projekter samarbejdet kan rettes imod. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Silkeborg Kommune, DTU, DMU samt Skoletjenesten Aqua. Trin 3. Udviklingsprojektet afprøves på aktuelle projekter og årgange. Trin 4. Udviklingsprojektet evalueres og tilrettes. Trin 5. Udviklingsprojektet synliggøres på Fællesnettet og via naturfagskoordinatoren. Side 11 af 19

12 10.02 SAMARBEJDE MED SILKEBORG GYMNASIUM Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med Silkeborg Gymnasium, for herved at underbygge den faglige sparring mellem grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller i gymnasiet og herved erfarer de uddannelsesmuligheder der findes her. Mål Målet med samarbejdet er: at tilbuddet om en naturfaglig dag for kommunens 6. klasser fastholdes og udbygges, gerne i form af tilbud til overbygningsklasserne, at Silkeborg Gymnasium får opbygget et talentkoncept i samarbejde med grundskolelærere og skoletjenesten Aqua, at Silkeborg Gymnasium indgår i en dialog med Skoleafdelingen med henblik på udveksling af undervisere i grundskolens ældste årgange i afstemte perioder, at Silkeborg Gymnasium indgår i en dialog med Skoleafdelingen med henblik på udveksling af censorer i grundskolernes ældste årgange samt gymnasiets interne prøver, at erfaringer fra Klima på tværs projektet bliver beskrevet med henblik på tilsvarende projekter, at Silkeborg Gymnasium understøtter En naturfaglig dag på seminariet, at naturfagslærerne fra Silkeborg Gymnasium indgår som faglige sparringspartnere i forhold til grundskolelærerne, at Silkeborg Gymnasium i samarbejde med Skoleafdelingen afholder en naturfaglig dag med overskriften Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune. Denne dag skal afholdes i samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner og er med henblik på at sikre en naturfaglig udvikling i kommunen. Dagen afholdes hver andet år. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem Skoleafdelingen og Silkeborg Gymnasium Trin 2. Der nedsættes en projektgruppe bestående af deltagere fra Skoleafdelingen samt Silkeborg Gymnasium. Trin 3. Projektgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Trin 4. Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune afholdes med fokus på udvikling indenfor natur, teknik og sundhed. Alle grundskoler i kommunen skal være repræsenteret. Trin 5. Projektgruppen udvides til at indeholde deltagere fra Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Seminarium samt Skoletjenesten Aqua. Gruppen skal sikre, at udviklingsmålene fra temadagen bearbejdes. Side 12 af 19

13 10.03 SAMARBEJDE MED SILKEBORG FORSYNING Formål Formålet med samarbejdet er at give grundskolerne i Silkeborg Kommune mulighed for at skabe sig en forståelse af Silkeborg Forsynings opgaver i Silkeborg Kommune samt udvikle undervisningsmaterialer med henblik på dette. Mål Målet med samarbejdet er at udvikle undervisningsmateriale, der kan anvendes i forbindelse med besøg i disse uformelle læringsmiljøer, at kunne give eleverne fra årgang en mulighed for at få indsigt i affaldsbehandlingen, varmeforsyningen, vandforsyningen samt spildevandsbehandlingen. Handling: Trin 1. Der etableres en startgruppe, der afholder et forventningsmøde med følgende: Genbrug og Affald Spildevand. Renseanlæg. Transportsystemer Vand. Varme. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, behovet for udvikling af undervisningsmateriale samt hvilke klassetrin, der kan anvende disse. Afklaringsmøderne danner grundlag for udviklingsgruppens arbejde. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af naturfagskoordinatoren samt grundskolelærere med henblik på at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter. Trin 3. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 4. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Trin 5. Besøgsstederne og undervisningsmaterialerne synliggøres på Fællesnettet. Side 13 af 19

14 10.04 SAMARBEJDE MED ENERGIMIDT Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med EnergiMidt, for herved at underbygge den faglige sparring. Mål Målet med samarbejdet er: at få afdækket hvilke faglige områder EnergiMidt kan bidrage med til naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune, at inddrage EnergiMidt i en naturfaglig dag på Seminariet for herved at få synliggjort grundskolelærernes interesseområde, at evaluere interesseområderne for herefter at tage udgangspunkt i disse med henblik på at udbygge samarbejdet. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem naturfagskoordinatoren, Naturvidenskabernes Hus og EnergiMidt. Trin 2. Temaerne Krav til fremtidens el-net, Fiberbredbånd. Teknologien bag samt Privat energirådgivning udbydes til en naturfaglig dag på seminariet for at få afklaret interesseområdet. Trin 3. EnergiMidt og naturfagskoordinatoren mødes for at få afklaret kommende indsatsområde. Trin 4. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af Energi Midt, to grundskolelærere samt naturfagskoordinatoren for at få beskrevet et undervisningskoncept. Trin 5. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 14 af 19

15 10.05 SAMARBEJDE MED DMU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med DMU for herved at opkvalificere naturfagsundervisningen hos grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller hos DMU og herved erfarer forskellige forskningsmuligheder. Mål Målet med samarbejdet er: at DMU oplever samarbejdet som en styrkelse af deres interesseområde, at DMU indgår i en dialog med Skoletjenesten Aqua og kommunens naturfagskoordinator med henblik på at udvikle og udbyde forskellige forløb målrettet mod grundskolelærere og skoleklasser, at DMU udbyder interessante naturfaglige dage for alle grundskolelærere gennem Skoletjenesten Aqua. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DMU, Skoletjenesten Aqua samt kommunens naturfagskoordinator. Trin 2. Der afholdes et introduktionsmøde for skoleledere. Trin 3. Der afholdes en introduktionsdag for grundskolernes lærere. Trin 4. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Skoletjenesten Aqua, naturfagskoordinatoren samt grundskolelærere for at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter med henblik på at inddrage DMU. Trin 5. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 6. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 15 af 19

16 10.06 SAMARBEJDE MED DTU AQUA Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med DTU Aqua for herved at opkvalificere naturfagsundervisningen hos grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller hos DTU Aqua og herved erfarer forskellige forskningsmuligheder. Mål Målet med samarbejdet er: at DTU oplever samarbejdet som en styrkelse af deres interesseområde, at DTU indgår i en dialog med Skoletjenesten Aqua og kommunens naturfagskoordinator med henblik på at udvikle og udbyde forskellige forløb målrettet mod grundskolelærere og skoleklasser, at DTU understøtter og opkvalificerer Silkeborg Kommunes talentkoncept i samarbejde med grundskolelærere, gymnasielærere og Skoletjenesten Aqua, at DTU udbyder interessante naturfaglige dage for alle grundskolelærere gennem Skoletjenesten Aqua. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DTU, Skoletjenesten Aqua samt kommunens naturfagskoordinator. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra DTU, Skoletjenesten Aqua samt grundskolelærere med henblik på at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter. Trin 3. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 4. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 16 af 19

17 10.07 SAMARBEJDE LÆRERUDDANNELSEN SILKEBORG Formål Formålet med samarbejdet er, at alle grundskoler i Silkeborg Kommune i størst mulig grad kan benytte Læreruddannelsens eksisterende tilbud og muligheder, samt inddrage studerende i skolens naturfaglige undervisning. Mål Målet med samarbejdet er, at Læreruddannelsen Silkeborg bliver inddraget i kommunens udviklingsprojekter via skolekonsulenterne, udarbejder målrettede uddannelsesforløb for de enkelte skoler, i samarbejde med kommunen får udarbejdet en beskrivelse af skoleovertagelse, inddrager de studerende i udviklingsprojekter, udvikler Forskningens Døgn samt En naturfaglig dag i samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner, Har et tæt samarbejde med kommunens naturfagskoordinator samt skolernes naturfagslærere. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem Læreruddannelsen Silkeborg og Silkeborg Kommune. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, samt hvilke projekter samarbejdet kan rettes imod. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Silkeborg Kommune, og Læreruddannelsen Silkeborg. Trin 3. De aktuelle projekter udvikles og afprøves. Trin 4. Projektet evalueres og tilrettes. Trin 5. Udviklingsprojekterne synliggøres på Fællesnettet og via naturfagskoordinatoren. Side 17 af 19

18 TIDSPLAN Igangværende naturfaglige aktiviteter En naturfaglig dag på Læreruddannelsen Silkeborg Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår X X X X X Naturfagsmaraton X X X X X En naturfaglig dag på gymnasiet X X X X Forskningens døgn X X X X X NaTeKu Samarbejde med Læreruddannelsen Silkeborg X X X X X X X X X X Naturfagsgruppen X X X X X X X X X Skov- og Naturstyrelsen X X X X X X X X X Igangværende naturfaglige udviklingsprojekter Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Fritidsmiljøer X X X X X X Talentpleje X X X X X X Klima på tværs X X En naturfaglig dag på gymnasiet X X X X X X En naturfaglig dag på HTX X X X X X X Progression i samarbejdet med Skoletjenesten på AQUA Handleplan 10.01, side 11 Silkeborg Gymnasium Handleplan 10.02, side 12 Silkeborg Forsyning Handleplan 10.03, side 13 EnergiMidt Handleplan 10.04, side 14 DMU Silkeborg Handleplan 10.05, side 15 DTU AQUA Handleplan 10.06, side 16 Læreruddannelsen Silkeborg Handleplan 10.07, side 17 Udvikling af naturfaglig strategi/læseplan på den enkelte skole. Bilag 1 Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 1 Trin 2 Trin 1 Trin4 Trin 3 Trin 4 Trin 2 Trin 2 Trin 4 Trin 5 Trin 4 Trin 5 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 5 Trin 6 Trin 3 Trin 4 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 X X X Trin4 Trin 4 Trin 5 Side 18 af 19

19 Bilag 1 Den enkelte skole udarbejder egen naturfagsstrategi/læseplan med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu-projektet i samarbejde med den kommunale naturfagskoordinator. For at få udarbejdet en naturfagsstrategi på den enkelte skole anbefales det at samle skolens naturfagslærere for at få beskrevet følgende områder: Kontakt til kommunen Kommunalt udviklingsprojekt Mødekultur Udstyr og materiel Evaluering af naturfag Bøger og undervisningsmaterialer Naturfagslokalerne Lokal læseplan Efteruddannelse/sikkerhedskursus Fagfordeling Timefordeling Videndeling Ekskursioner Tilknytning til naturskole Det anbefales, at beskrivelsen laves ud fra følgende model: Status Evaluering Mål Handlinger Indikatorer Side 19 af 19

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelse/kurser 2012-2013

Uddannelse/kurser 2012-2013 Uddannelse/kurser 2012-2013 Til alle pædagogiske medarbejdere Uddannelsesplanlægningen for skoleåret 2012-2013 er især præget af et praksisnært uddannelsesforløb i udvikling af feedbackkultur for alle

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser med udgangspunkt i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser med udgangspunkt i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser med udgangspunkt i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Af Birgitte Ingrid Rasmussen, konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Science-kommuneprojektet samlet set

Science-kommuneprojektet samlet set Science-kommuneprojektet samlet set Set i forhold til projektmål I projektbeskrivelse for Science-kommuneprojektet (se http://science-kommuner.wikispaces.com/) er der angivet 5 tiltag, som udgør kernen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Endnu et år er gået. Et år hvor tankerne omkring samarbejde og arbejdet med et fælles løft har båret frugt. NTS-centeret er ved at få solidt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Evalueringsrapport Projektet har været en klar grobund for, at der overhovedet eksisterer et kvalitativt samarbejde på skolen. Det har været med til

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed

Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en. National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed Et Fælles Løft Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed 15. februar 2008 Indhold Resumé...3 Indledning...5 Hvad er udfordringerne?...6 Strategiens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere