Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten. Naturfagsstrategien er godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 7. september Side 1 af 19

2 0. NATURFAGSSTRATEGIENS INDHOLD 0. Naturfagsstrategiens indhold Vision Resumé Anbefalinger Baggrund for naturfagsstrategien Udgangspunkt for strategien Formål Mål Målgruppe Indsatsområder Handlingsplaner VISION Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune, således at naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune er kendt for at have et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten. 2. RESUMÉ Med udgangspunkt i naturvidenskabelige samarbejdspartnere er denne strategi et billede af de potentialer, muligheder og interesser, der findes i Silkeborg Kommune. I skoleåret 2009/2010 har det været nedsat en naturfagsgruppe, der har rettet fokus på mulige samarbejdspartnere inden for det naturvidenskabelige fagområde med henblik på at skabe bedre undervisningsmuligheder for lærere og elever i Silkeborg Kommune. Strategien kommer med 4 overordnede anbefalinger til kommunen, som vil være med til at udvikle de naturvidenskabelige muligheder der findes i Silkeborg Kommune og kommer afsluttende med mulige handlingsforslag. Side 2 af 19

3 3. ANBEFALINGER 1. Det anbefales, at Silkeborg Kommune anvender den nuværende kommunale naturfagsgruppe, kommunens naturfagskoordinator samt skoletjenesten på AQUA i forbindelse med implementering og udvikling af strategiens anbefalinger. sikre at den enkelte skole udarbejder egen naturfagsstrategi/læseplan med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu-projektet i samarbejde med den kommunale naturfagskoordinator. (Bilag 1) sikrer at den enkelte skole har udpeget en naturfagskoordinator som er kontaktperson til kommunens naturfagskoordinator og er ansvarlig for skolens deltagelse i punkt inddrager skoletjenesten på AQUA i forbindelse med udviklingen af naturvejledning ved de enkelte skolers nærområder. Inddrage de resurser, der ligger i Folkebiblioteket og skolernes læringscentre. 2. Det anbefales at øge samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Skoletjenesten på Aqua Silkeborg Gymnasium Læreruddannelsen Silkeborg SNS-Søhøjlandet og SNS-Midtjylland Naturvidenskabernes Hus og NTS-center Samarbejdet bør fastholdes og udbygges således det sikres at nuværende og fremtidig tilbud udvikles i samarbejde med det kommunale skolevæsen. 3. Det anbefales, at følgende arrangementer fastholdes i Silkeborg Kommune: En naturfaglig dag på seminariet Forskningens Døgn Naturfagsmaraton Naturvidenskabsfestivalen 4. Det anbefales, at der etableres et tættere samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser Silkeborg DTU Aqua EnergiMidt Silkeborg Forsyning Erhverv Silkeborg med henblik på at udvikle undervisningstilbud til undervisere og elever i samarbejde med ovenstående. Der bør nedsættes en udviklingsgruppe til gennemførelsen af dette samarbejde. Side 3 af 19

4 4. BAGGRUND FOR NATURFAGSSTRATEGIEN Der har aldrig været større fokus på, hvorledes læringen inden for naturfagene optimeres, og alle med interesse for fagområdet forsøger at bidrage. Samtidigt oplever vi i disse år et kraftigt fald i interessen for de naturvidenskabelige fag, hvilket tydeligt kan mærkes hos eleverne i folkeskolen. I folkeskolen er der fokus på, at det faglige indhold bliver målt og vejet som dokumentation for, at den ønskede læring er opnået. Samtidigt har interessen for at uddanne sig indenfor naturfagene aldrig været lavere. TIMMS undersøgelserne har vist, at et højere fagligt niveau ikke medføre en større lyst til at fortsætte inden for naturfagene. TIMMS undersøgelserne peger også på, at et højere fagligt niveau ikke i sig selv medfører en større interesse. Diverse undersøgelser viser, at vi mangler studerende inden for de naturvidenskabelige fag. Vi mangler undervisere, hvilket bliver et endnu større problem i løbet af de næste 10 år, og vi mangler især elever i folkeskolen, der har interesse i at beskæftige sig med de naturvidenskabelige fag som kommende erhvervsretning. Vi er med andre ord kommet ind i en spiral, der er svær at bryde. UVM har med diverse rapporter forsøgt at give deres bidrag til løsningen af disse problemer. Fremtidens naturfaglige uddannelser kom i 2003, Fremtidens naturfag i folkeskolen i 2006, Et fælles løft i 2008 og afslutningsvis nye Fælles Mål i Her er målbeskrivelserne opdelt i 4 områder. Den nære verden, den fjerne verden, menneskets sammenspil med naturen samt arbejdsmåder og tankegange. I undervisningen er der stor fokus på de 3 første områder, hvilket skyldes den øgede fokus på nationale test og slutprøver for fagene fysik, geografi og biologi. Underviserne har derfor øget den faglige indholdsmængde for hermed at sikre sig, at eleverne har kendskab til testområderne, for så samtidigt at tilsidesætte fagområdernes arbejdsmåder og tankegange. Dette får en uheldig virkning, da eleverne oplever fagene som udelukkende vidensfag og ikke som dannelsesfag. Såfremt eleverne ikke finder denne viden spændende, interessant eller aktuel, fravælger de fagområdet i deres skoleverden uden egentlige at have kendskab til fagets arbejdsområder. I denne naturfagsstrategi er det derfor forsøgt at optimere lærernes undervisningsmuligheder. Herved skulle eleverne gerne opleve fagområdet som givende og blive motiveret til at arbejde videre. I målbeskrivelser i de nye Fælles mål for grundskolen er arbejdsmåderne og tankegangen opdelt over 3 trin for henholdsvis 2., 4. og 6. klassetrin. Disse trinmål er lavet ud fra en tanke om, at der skabes progression i skoleforløbet, så den enkelte elev bliver udfordret på alle klassetrin, og det samtidigt sikres, at den naturvidenskabelige arbejdsmetode opbygges. I målbeskrivelserne er der fokus på, at eleverne skal lære at formulere spørgsmål og hypoteser, planlægge og lave undersøgelse, gøre iagttagelser, beskrive og formidle dem efterfølgende. Ved at sammenholde disse synliggøres den naturvidenskabelige arbejdsform, men hvordan gør vi eleverne bevidste om, at denne arbejdsform er en vej til erkendelse på samme måde som den hermeneutiske? Denne erkendelsesform vil de unge mennesker tilsyneladende gerne beskæftige sig med i deres videre udannelse men ikke den naturvidenskabelige. Er det fordi de ikke har fået kendskab til den i løbet af de første 6 år af deres skolegang? Eleverne skal bruge den senere i de efterfølgende år. I slutmålene for fagene fysik/kemi og biologi skrives der følgende: Slutmål fysik/kemi: Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Side 4 af 19

5 Slutmål biologi: Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Når eleverne starter i skolen, har de en stor interesse for de naturvidenskabelige fag. De oplever disse fag som spændende, men mister interessen for dette fagområde i løbet af skoletiden. Kan vi ændre dette ved i højere grad at samarbejde med ungdomsuddannelserne, det lokale erhvervsliv, sundhedstjenesten samt forskningsenhederne i kommunen? 5. UDGANGSPUNKT FOR STRATEGIEN Denne naturfagsstrategi er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i: Den nationale strategi for natur, teknik og sundhed: Et Fælles løft Projekt Science Kommune ET FÆLLES LØFT Udvalget bag rapporten har valgt at adressere treenigheden Natur, Teknik og Sundhed i sammenhæng. Dette valg begrundes i, at målgruppen for disse uddannelser i høj grad er sammenhængende, og at en række af de vigtigste aktuelle samfundsmæssige hovedudfordringer kræver indsigt i elementer fra alle tre delområder for at kunne behandles meningsfuldt. Udvalget ser uddannelsessystemet som en kæde af led, der må hænge sammen for at den nationale strategis mål kan nås. Det kræver både sammenhæng på langs mellem de enkelte led, på tværs mellem de indgående elementer i det enkelte led og sammenhæng med det omgivende samfund Grundlaget for rapporten er at skabe en: Øget interesse for natur, teknik og sundhed Øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen Øget rekruttering til NTS-uddannelser Side 5 af 19

6 Rapporten fremhæver fokus på den naturfaglige udvikling på den enkelte skole. Her fremhæves hollandske erfaringer, hvor man understøtter den enkelte skoles udviklingsmål indenfor naturfagene i form af en resurseperson som sparringspartner. Erfaringerne fra Holland viser, at skoleledelser, der prioriterer kvalitetsudvikling på naturfagsområdet, også klarer sig godt målt på de øvrige fag. I rapporten påpeges det, at en naturfaglig kultur kan være svær at opbygge og fastholde på den enkelte skole, da naturfagene ikke har den store timetildeling og ofte er tildelt få lærere. Derfor er en stærk kommunal naturfaglig kultur, som indebærer samarbejde og erfaringsudveksling om bl.a. udarbejdelse af lokale læseplaner, af meget stor betydning. Arbejdsgruppen bag rapporten giver bl.a. følgende anbefalinger: Den enkelte kommunerne skal gøre naturfagene til indsatsområde i de kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolen og har senest i 2010 en kommunal naturfagsstrategi, der sikrer: Sammenhæng og progression fra børnehave til ungdomsuddannelser. Udvikling af undervisningens indhold og form, og brug af undervisningsdifferentiering, så fagene har høj kvalitet og relevans, og så begge køn får interesse for NTS-området. En kommunal naturfagskoordinator og en (evt. deltids-) naturfagsvejleder på hver skole. Funktionen som resurseperson er central og skal gøres attraktiv gennem ansættelsesforholdet og udviklingsmuligheder. Handlingsplaner for efter- og videreuddannelse af lærere med henblik på at opnå fuld linjefagsdækning. Lokale naturfagsfora til fagdidaktisk diskussion og viden udveksling Kvalificeret brug af uformelle læringsmiljøer og lokale virksomheder, fx gennem oprettelse af netværk af lokale aktører og rollemodeller. Særlige NTS-tilbud til talenter, i form af fx klubber, besøg, praktik, konkurrencer mv. Brug af alternative formidlingsmodeller, fx brug af ungdomsuddannelseslærere i folkeskolen, ung til ung formidling, hvor ældre elever underviser yngre, emneuger, der involverer hele skolen, og NTS-festivaler. PROJEKT SCIENCE KOMMUNE Science-kommuner bygger på visionen om, at børn og unges interesse for naturfag og teknik kan styrkes, hvis alle gode kræfter indenfor kommunegrænsen spiller sammen. En Science-kommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet, der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Via aktivt samspil i naturfagskæden oplever børn, unge og lærere en rød tråd/strategi for naturfag og teknik gennem hele uddannelsesforløbet (førskole, indskoling, mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse) og meningsgivende relationer med virkelighedens blå strategi for erhvervsudvikling i kommunen og hverdagslivets uformelle læringsmiljøer (grønne). Side 6 af 19

7 Modellen til højre kommer fra projekt Science Team K der blev gennemført fra og henvendte sig til årgang og de gymnasiale uddannelser. Formålet var at øge børns og unges interesse for naturvidenskab og teknik. Modellen sætter fokus på, at naturfagslærerne er centrale for elevernes interesse for naturfag og teknik. Imidlertid er der mange aktører, der sætter rammerne for lærernes undervisning. Hvis en kommune ønsker udvikling på naturfagsområdet, skal der være overordnede politikker og strategier, der forandrer vilkårene for naturfagsundervisningen og de lokale naturfagskulturer. Forandringsopgaven er så omfattende, at kommunen kan overveje at etablere en særlig Naturfagsbestyrelse til at lede processen. SAMMENFATNING AF ET FÆLLES LØFT OG PROJEKT SCIENCE KOMMUNE Den enkelte underviser har central betydning for elevens interesse for naturfagene og skal derfor understøttes i sit virke. Udviklings- og samarbejdsfora skal understøttes på den enkelte skole og på kommunalt plan. Den optimale naturfagsundervisning inddrager elementer fra de tre områder: Natur, teknik og sundhed. En eller flere kommunale naturfagskoordinatorer ville kunne understøtte og koordinere udvikling inden for de tre udviklingsområder. Undervisnings indhold og form skal udvikles, ved eksempelvis at andre faglige og uformelle læringsmiljøer inddrages. Side 7 af 19

8 6. FORMÅL Formålet med naturfagsstrategien er at skabe og fremme et engagerede samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem Kommunens skoler Skoletjenesten Aqua De lokale uddannelsesinstitutioner Kommunens forsyningsenheder De lokale forskningsinstitutioner Kommunens sundhedspleje Silkeborg Bibliotekerne 7. MÅL Målene med udarbejdelse af en naturfagsstrategi er: At eleverne vil opleve naturfag som spændende, meningsfuldt og engagerende bl.a. gennem undersøgende aktiviteter i det omgivende samfund. At skolerne i Silkeborg Kommune arbejder ud fra en fælles strategi for udvikling af naturfagene, der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. At de kommunale skoler i Silkeborg får videreudviklet naturfagsundervisningen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, kommunens forsyningsenheder, lokale forskningsinstitutioner, lokale erhvervsvirksomheder samt skoletjenesten Aqua, således at eleverne oplever en rød tråd gennem naturfagsundervisningen fra 1.årgang til 10.årgang. At de kommunale skoler får videreudviklet naturfagskulturen på skolen med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu, der gennem lokale læseplaner beskriver samarbejdet mellem naturfagene (se pkt side 10, samt bilag 1). At flere unge i kommunen tager en uddannelse inden for teknik, natur, it. og sundhed. At de uformelle læringsmiljøer i højere grad inddrages i naturfagsundervisningen. At der opbygges en naturfaglig kultur på skolerne og i kommunen. 8. MÅLGRUPPE Naturfagsstrategien retter sig mod Silkeborg Kommunes børn og unge i: Grundskolens årgang i faget natur og teknik. Grundskolens årgang i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Side 8 af 19

9 9. INDSATSOMRÅDER 9.01 SKOLETJENESTEN AQUA AQUA Sø- og Naturcenter er et formidlingssted og naturskole i tilknytning til AQUA Ferskvands Akvarium og råder såvel over undervisningslokaler som laboratorium. Naturcentrets beliggenhed lige op til skov og søer giver rige muligheder for en bred vifte af naturvejledningstilbud og kan desuden danne base for primitiv overnatning i lavu'er på stedet. Se handleplan SILKEBORG GYMNASIUM Gymnasiet er placeret i den nordøstlige del af Silkeborg og er landets største med ca elever og 125 lærere. Denne størrelse medfører mange muligheder inden for det naturfaglige område. Både på det faglige område, men også i forhold til udvikling af nye undervisningsformer. Silkeborg Gymnasium er i færd med at bygge en ny naturfaglig fløj, som vil understøtte deres naturfaglige område. Se handleplan SILKEBORG FORSYNING Silkeborg Forsyning håndterer spildevand og affald i Silkeborg Kommune og leverer vand og varme til Silkeborg by. Desuden håndterer de overfladevandet fra regnvandet i diverse regnvandsbassiner og er inddraget i flere projekter inden for dette område. Silkeborg Forsyning er en selvstændig forsyningsvirksomhed, der består af 120 veluddannede medarbejdere. Ved at indgå i et samarbejde med Silkeborg Forsyning vil skolerne i Silkeborg Kommune i højere grad kunne gøre deres undervisning virkelighedsnær, inddrage de uformelle læringsmiljøer og få afdækket obligatoriske trinmål. Se handleplan ENERGIMIDT EnergiMidt er fokuseret på bredt at involvere sig i energi- og forsyningsvirksomhed, herunder el, varme, andre energiarter og FiberBredbånd. EnergiMidt er kundeejet med en valgkreds i Silkeborg, der har ansat 580 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger i Midtjylland. EnergiMidt er beliggende i den nordlige del af Silkeborg. Se handleplan DMU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER DMU er en del af Aarhus Universitet. DMU udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. DMU har afdelinger i Roskilde, Kalø og Silkeborg. Afdelingen i Silkeborg består af en afdeling for Terrestrisk Økologi samt en afdeling for Ferskvandsøkologi. DMU er placeret i den sydlige del af Silkeborg og har et antal forskere tilknyttet. Se handleplan DTU AQUA DTU Aqua er et institut på Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aquas formål er forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende resurser i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. DTU Aqua er placeret i den sydlige del af Silkeborg og har et antal forskere tilknyttet. Se handleplan Side 9 af 19

10 9.07 LÆRERUDDANELSEN I SILKEBORG Læreruddannelsen er placeret i den østlige del af Silkeborg. Læreruddannelsen udbyder linjefagsdækning inden for alle naturfag og har derfor opbygget et fagligt miljø, som kan bidrage til understøttelse og udvikling af naturfaglige områder i kommunen. Se handleplan SILKEBORG TEKNISKE GYMNASIUM Silkeborg Tekniske Gymnasium er placeret i den nordlige del af Silkeborg og modtager ca. 300 elever årligt. Det har især fokus på de naturvidenskabelige fag, teknologi og teknikfag. Derfor er naturligt, at Silkeborg Kommune indgår i et samarbejde med henblik på at forbedre teknologiområdet i grundskolen. Har ikke fået kontakt SKOV- OG NATURSTYRELSEN SNS SØHØJLANDET OG SNS MIDTJYLLAND SNS Søhøjlandet er placeret som nabo til Skoletjenesten Aqua og dækker den største del af Silkeborg Kommune. SNS Midtjylland er placeret i Haderup og dækker den nordvestlige del af Silkeborg Kommune, herunder Kompedal Plantage ERHVERV SILKEBORG ErhvervSilkeborg er en selvejende fond, som virker for en sund udvikling af Silkeborg Kommunes erhvervsliv. Gennem fonden fremmes iværksætterlysten i området og overlevelsesraten blandt områdets iværksættere og virksomheder øges NATURVIDENSKABERNES HUS OG NTS-CENTRET Naturvidenskabernes Hus er placeret i Bjerringbro og er blevet regionalt center for Natur, Teknik og Sundhed (NTS) som en del af det nationale center. Naturvidenskabernes Hus er overordnet projektleder for Natplus samt NaTeKu, hvor grundskoler i Silkeborg, Silkeborg Tekniske Gymnasium samt Silkeborg Gymnasium er deltagere. Naturvidenskabernes Hus formål er at udvikle nye undervisningstilbud til gavn for elever i grundskolen samt gymnasier NATEKU Projektet har det overordnede formål at styrke den naturfaglige kultur på en række folkeskoler i Herning Kommune, Silkeborg Kommune, Randers Kommune og Viborg Kommune. Midlet er et udviklingsprojekt på skolerne over 3 år med afslutning i 2010, hvor et naturfagsteam arbejder med at styrke den naturfaglige kultur på skolen. Specifikt arbejdes der med at styrke progressionen i faget natur/teknik. Arbejdet på den enkelte skole tager udgangspunkt i skolens status på området, og skolen formulerer specifikke mål indenfor projektets overordnede mål. Projektet afsluttes med et skoleledermøde i 2010, et lærermøde samt et afsluttende spørgeskema med forskningstilknytning fra Aalborg Universitet NATURFAGSMARATON Et naturfagsmaraton er et natur/teknik forløb, der kører for 5-6. årgang. Forløbet består af: En introperiode, hvor klassen kan prøve hvordan det er at arbejde med åbne opgaver. En forberedelsesperiode, hvor eleverne arbejder med stillede opgaver og skriver logbog. En afsluttende konkurrencedag i en sportshal. En efterbehandlings-periode, hvor klassen kan arbejde videre med de relevante fagområder Side 10 af 19

11 10. HANDLINGSPLANER SAMARBEJDE MED SKOLETJENESTEN PÅ AQUA, AQUA SØ- OG NATURCENTER Formål Formålet med samarbejdet er, at alle grundskoler i Silkeborg Kommune i størst mulig grad kan benytte Skoletjenestens eksisterende tilbud og muligheder, samt inddrager Skoletjenesten i skolens naturfaglige undervisning, både på AQUA og i skolernes nærområder. Mål Målet med samarbejdet er, at Skoletjenesten på AQUA: bliver inddraget i skolernes årsplanlægning, bliver inddraget i kommunens udviklingsprojekter via skolekonsulenterne, kan tilbyde sin ekspertise ved skoletjenesten på AQUA samt ved skolens nærområder, inddrages i udvikling af naturvejledning ved de enkelte skolers nærområder, bliver et samlingspunkt for naturfaglige netværksgrupper, indgår i udvikling af eksamensformen, udvikler Forskningens Døgn med fokus på den kommunale talentpleje, har et tæt samarbejde med kommunens naturfagskoordinator samt skolernes naturfagslærere, udvikler en model for samarbejdsmuligheder mellem DTU og DMU om skolernes naturvidenskabelige undervisningstilbud, er konsulenter for elevers eller klassers projektarbejder. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DTU Aqua, DMU, Skoletjenesten på Aqua samt Naturvidenskabernes hus. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, samt hvilke klassetrin og projekter samarbejdet kan rettes imod. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Silkeborg Kommune, DTU, DMU samt Skoletjenesten Aqua. Trin 3. Udviklingsprojektet afprøves på aktuelle projekter og årgange. Trin 4. Udviklingsprojektet evalueres og tilrettes. Trin 5. Udviklingsprojektet synliggøres på Fællesnettet og via naturfagskoordinatoren. Side 11 af 19

12 10.02 SAMARBEJDE MED SILKEBORG GYMNASIUM Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med Silkeborg Gymnasium, for herved at underbygge den faglige sparring mellem grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller i gymnasiet og herved erfarer de uddannelsesmuligheder der findes her. Mål Målet med samarbejdet er: at tilbuddet om en naturfaglig dag for kommunens 6. klasser fastholdes og udbygges, gerne i form af tilbud til overbygningsklasserne, at Silkeborg Gymnasium får opbygget et talentkoncept i samarbejde med grundskolelærere og skoletjenesten Aqua, at Silkeborg Gymnasium indgår i en dialog med Skoleafdelingen med henblik på udveksling af undervisere i grundskolens ældste årgange i afstemte perioder, at Silkeborg Gymnasium indgår i en dialog med Skoleafdelingen med henblik på udveksling af censorer i grundskolernes ældste årgange samt gymnasiets interne prøver, at erfaringer fra Klima på tværs projektet bliver beskrevet med henblik på tilsvarende projekter, at Silkeborg Gymnasium understøtter En naturfaglig dag på seminariet, at naturfagslærerne fra Silkeborg Gymnasium indgår som faglige sparringspartnere i forhold til grundskolelærerne, at Silkeborg Gymnasium i samarbejde med Skoleafdelingen afholder en naturfaglig dag med overskriften Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune. Denne dag skal afholdes i samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner og er med henblik på at sikre en naturfaglig udvikling i kommunen. Dagen afholdes hver andet år. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem Skoleafdelingen og Silkeborg Gymnasium Trin 2. Der nedsættes en projektgruppe bestående af deltagere fra Skoleafdelingen samt Silkeborg Gymnasium. Trin 3. Projektgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Trin 4. Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune afholdes med fokus på udvikling indenfor natur, teknik og sundhed. Alle grundskoler i kommunen skal være repræsenteret. Trin 5. Projektgruppen udvides til at indeholde deltagere fra Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Seminarium samt Skoletjenesten Aqua. Gruppen skal sikre, at udviklingsmålene fra temadagen bearbejdes. Side 12 af 19

13 10.03 SAMARBEJDE MED SILKEBORG FORSYNING Formål Formålet med samarbejdet er at give grundskolerne i Silkeborg Kommune mulighed for at skabe sig en forståelse af Silkeborg Forsynings opgaver i Silkeborg Kommune samt udvikle undervisningsmaterialer med henblik på dette. Mål Målet med samarbejdet er at udvikle undervisningsmateriale, der kan anvendes i forbindelse med besøg i disse uformelle læringsmiljøer, at kunne give eleverne fra årgang en mulighed for at få indsigt i affaldsbehandlingen, varmeforsyningen, vandforsyningen samt spildevandsbehandlingen. Handling: Trin 1. Der etableres en startgruppe, der afholder et forventningsmøde med følgende: Genbrug og Affald Spildevand. Renseanlæg. Transportsystemer Vand. Varme. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, behovet for udvikling af undervisningsmateriale samt hvilke klassetrin, der kan anvende disse. Afklaringsmøderne danner grundlag for udviklingsgruppens arbejde. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af naturfagskoordinatoren samt grundskolelærere med henblik på at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter. Trin 3. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 4. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Trin 5. Besøgsstederne og undervisningsmaterialerne synliggøres på Fællesnettet. Side 13 af 19

14 10.04 SAMARBEJDE MED ENERGIMIDT Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med EnergiMidt, for herved at underbygge den faglige sparring. Mål Målet med samarbejdet er: at få afdækket hvilke faglige områder EnergiMidt kan bidrage med til naturfagsundervisningen i Silkeborg Kommune, at inddrage EnergiMidt i en naturfaglig dag på Seminariet for herved at få synliggjort grundskolelærernes interesseområde, at evaluere interesseområderne for herefter at tage udgangspunkt i disse med henblik på at udbygge samarbejdet. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem naturfagskoordinatoren, Naturvidenskabernes Hus og EnergiMidt. Trin 2. Temaerne Krav til fremtidens el-net, Fiberbredbånd. Teknologien bag samt Privat energirådgivning udbydes til en naturfaglig dag på seminariet for at få afklaret interesseområdet. Trin 3. EnergiMidt og naturfagskoordinatoren mødes for at få afklaret kommende indsatsområde. Trin 4. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af Energi Midt, to grundskolelærere samt naturfagskoordinatoren for at få beskrevet et undervisningskoncept. Trin 5. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 14 af 19

15 10.05 SAMARBEJDE MED DMU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med DMU for herved at opkvalificere naturfagsundervisningen hos grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller hos DMU og herved erfarer forskellige forskningsmuligheder. Mål Målet med samarbejdet er: at DMU oplever samarbejdet som en styrkelse af deres interesseområde, at DMU indgår i en dialog med Skoletjenesten Aqua og kommunens naturfagskoordinator med henblik på at udvikle og udbyde forskellige forløb målrettet mod grundskolelærere og skoleklasser, at DMU udbyder interessante naturfaglige dage for alle grundskolelærere gennem Skoletjenesten Aqua. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DMU, Skoletjenesten Aqua samt kommunens naturfagskoordinator. Trin 2. Der afholdes et introduktionsmøde for skoleledere. Trin 3. Der afholdes en introduktionsdag for grundskolernes lærere. Trin 4. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Skoletjenesten Aqua, naturfagskoordinatoren samt grundskolelærere for at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter med henblik på at inddrage DMU. Trin 5. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 6. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 15 af 19

16 10.06 SAMARBEJDE MED DTU AQUA Formål Formålet med samarbejdet er: at alle grundskolerne i Silkeborg Kommune i større grad har mulighed for at samarbejde med DTU Aqua for herved at opkvalificere naturfagsundervisningen hos grundskolelærere og gymnasielærere, at grundskoleelever oplever rollemodeller hos DTU Aqua og herved erfarer forskellige forskningsmuligheder. Mål Målet med samarbejdet er: at DTU oplever samarbejdet som en styrkelse af deres interesseområde, at DTU indgår i en dialog med Skoletjenesten Aqua og kommunens naturfagskoordinator med henblik på at udvikle og udbyde forskellige forløb målrettet mod grundskolelærere og skoleklasser, at DTU understøtter og opkvalificerer Silkeborg Kommunes talentkoncept i samarbejde med grundskolelærere, gymnasielærere og Skoletjenesten Aqua, at DTU udbyder interessante naturfaglige dage for alle grundskolelærere gennem Skoletjenesten Aqua. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem DTU, Skoletjenesten Aqua samt kommunens naturfagskoordinator. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra DTU, Skoletjenesten Aqua samt grundskolelærere med henblik på at udvikle undervisningsrelevante aktiviteter. Trin 3. Udviklingsgruppen får afprøvet og evalueret sine aktiviteter. Trin 4. Udviklingsgruppen får beskrevet sine indsatområder med henblik på fremlægning via dagen Naturfaglige indsatsområder i Silkeborg Kommune Side 16 af 19

17 10.07 SAMARBEJDE LÆRERUDDANNELSEN SILKEBORG Formål Formålet med samarbejdet er, at alle grundskoler i Silkeborg Kommune i størst mulig grad kan benytte Læreruddannelsens eksisterende tilbud og muligheder, samt inddrage studerende i skolens naturfaglige undervisning. Mål Målet med samarbejdet er, at Læreruddannelsen Silkeborg bliver inddraget i kommunens udviklingsprojekter via skolekonsulenterne, udarbejder målrettede uddannelsesforløb for de enkelte skoler, i samarbejde med kommunen får udarbejdet en beskrivelse af skoleovertagelse, inddrager de studerende i udviklingsprojekter, udvikler Forskningens Døgn samt En naturfaglig dag i samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner, Har et tæt samarbejde med kommunens naturfagskoordinator samt skolernes naturfagslærere. Handling: Trin 1. Der afholdes et afklaringsmøde mellem Læreruddannelsen Silkeborg og Silkeborg Kommune. Afklaringsmøderne skal skabe et overblik over mulige samarbejdsrelationer, samt hvilke projekter samarbejdet kan rettes imod. Trin 2. Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af deltagere fra Silkeborg Kommune, og Læreruddannelsen Silkeborg. Trin 3. De aktuelle projekter udvikles og afprøves. Trin 4. Projektet evalueres og tilrettes. Trin 5. Udviklingsprojekterne synliggøres på Fællesnettet og via naturfagskoordinatoren. Side 17 af 19

18 TIDSPLAN Igangværende naturfaglige aktiviteter En naturfaglig dag på Læreruddannelsen Silkeborg Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår X X X X X Naturfagsmaraton X X X X X En naturfaglig dag på gymnasiet X X X X Forskningens døgn X X X X X NaTeKu Samarbejde med Læreruddannelsen Silkeborg X X X X X X X X X X Naturfagsgruppen X X X X X X X X X Skov- og Naturstyrelsen X X X X X X X X X Igangværende naturfaglige udviklingsprojekter Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Fritidsmiljøer X X X X X X Talentpleje X X X X X X Klima på tværs X X En naturfaglig dag på gymnasiet X X X X X X En naturfaglig dag på HTX X X X X X X Progression i samarbejdet med Skoletjenesten på AQUA Handleplan 10.01, side 11 Silkeborg Gymnasium Handleplan 10.02, side 12 Silkeborg Forsyning Handleplan 10.03, side 13 EnergiMidt Handleplan 10.04, side 14 DMU Silkeborg Handleplan 10.05, side 15 DTU AQUA Handleplan 10.06, side 16 Læreruddannelsen Silkeborg Handleplan 10.07, side 17 Udvikling af naturfaglig strategi/læseplan på den enkelte skole. Bilag 1 Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 1 Trin 2 Trin 1 Trin4 Trin 3 Trin 4 Trin 2 Trin 2 Trin 4 Trin 5 Trin 4 Trin 5 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 5 Trin 6 Trin 3 Trin 4 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 3 X X X Trin4 Trin 4 Trin 5 Side 18 af 19

19 Bilag 1 Den enkelte skole udarbejder egen naturfagsstrategi/læseplan med udgangspunkt i erfaringerne fra NaTeKu-projektet i samarbejde med den kommunale naturfagskoordinator. For at få udarbejdet en naturfagsstrategi på den enkelte skole anbefales det at samle skolens naturfagslærere for at få beskrevet følgende områder: Kontakt til kommunen Kommunalt udviklingsprojekt Mødekultur Udstyr og materiel Evaluering af naturfag Bøger og undervisningsmaterialer Naturfagslokalerne Lokal læseplan Efteruddannelse/sikkerhedskursus Fagfordeling Timefordeling Videndeling Ekskursioner Tilknytning til naturskole Det anbefales, at beskrivelsen laves ud fra følgende model: Status Evaluering Mål Handlinger Indikatorer Side 19 af 19

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg

Læs mere

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750 Randers Kommune Statusrapport August 2010 Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 Randers Kommune (RK) som Sciencekommune (SK) 8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915

Læs mere

Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter

Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter Vandhulsundersøgelse ved Skovens Dag på Klostermølle Naturvejleder Lars Nygaard AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej 55 8600 Silkeborg For AQUA Sø- og Naturcenter

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: Naturfag Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: 2008-2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Sciencekommune Assens

Sciencekommune Assens Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Naturfag i Mariagerfjord Kommune Strategi- og handleplan for naturfagsundervisning i Mariagerfjord Kommune i årene 2013 2016.

Naturfag i Mariagerfjord Kommune Strategi- og handleplan for naturfagsundervisning i Mariagerfjord Kommune i årene 2013 2016. Naturfag i Mariagerfjord Kommune Strategi- og handleplan for naturfagsundervisning i Mariagerfjord Kommune i årene 2013 2016. 1 Ud af forundring over det uventede opstår nysgerrighed og videbegær, der

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens 2011 Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Undervisning Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Koordinator Konsulent Anette Lauridsen, Stab - Børn og Undervisning Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune 1 Indledning Historikken omkring Vejle Kommunes status som sciencekommune, må set udefra være en mangfoldig blanding af gode intentioner, erfaringer og nyorientering.

Læs mere

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer

Læs mere

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr. Naturfag Skolens navn: TARUP SKOLE Skoleår: 28/9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-

Læs mere

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Science-strategi for Langeland Kommune

Science-strategi for Langeland Kommune Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske

Læs mere

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Frisk analyse verdensklasse?

Frisk analyse verdensklasse? Frisk analyse verdensklasse? IMD s rangliste over global konkurrenceevne: Danmark er rykket en plads op til en samlet 12. plads - men Sverige indtager en 4. plads! - Sverige afskiller sig positivt, fordi

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

SCIENCESTRATEGI. Sciencekommune Ballerup

SCIENCESTRATEGI. Sciencekommune Ballerup SCIENCESTRATEGI Sciencekommune Ballerup Januar 2011 Sciencestrategi Sciencekommune Ballerup Programejer Direktør Dorrit Christensen Børn og Unge Programledere Skolekonsulent Keld Nørgaard Udviklingskonsulent

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens Projektskitse Projektet Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Kultur Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Projektleder Udviklingskonsulent Anette Lauridsen, Udvikling

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Handleplan for naturfag 2010-2015

Handleplan for naturfag 2010-2015 Handleplan for naturfag 2010-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Læsevejledning...5 3. Lovgrundlag...6 4. Kommunal undersøgelse af naturfagspraksis...9 5. Kommunal handleplan for naturfag - hvorfor?...

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens

Læs mere

- i Københavns Kommune

- i Københavns Kommune - i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Den røde tråd i nye fælles mål

Den røde tråd i nye fælles mål 92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere