BYFORNYELSE. Små torumsboligers renoveringsbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYFORNYELSE. Små torumsboligers renoveringsbehov"

Transkript

1 BYFORNYLS Små torumsboligers renoveringsbehov

2

3 Små torumsboligers renoveringsbehov

4 Indhold 4 Forord Baggrund Markedsforhold Formål Kort historisk gennemgang 14 Metode Typologisering Statistisk 18 Oversigt over typerne 24 Gennemgang af typerne A1: Traditionelt to-trappe gadehus A2: Brokvarterbebyggelse med bagtrappetårn A3: Redekamsbebyggelse med toilet i bagtrappetårn A4: Nationalromantisk karrébebyggelse med facadefremspring B1: Nyklassicistisk type med traditionel planløsning B2: Nyklassicistisk type med forskudt lejlighedsskel B3: Traditionel funktionalistisk type med traditionel planløsning B4: Traditionel funktionalistisk type med vendt entré B5: Traditionel funktionalistisk type med asymmetrisk planløsning C1: Traditionel planløsning med adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse C2: Traditionel planløsning adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse 1: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse 2: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse 48 Gennemgang af renoveringseksempler Ombygning af lejlighederne inden for rammerne Sammenlægning Påbygninger 96 Sammenfatning 96 Projektets partnere og deltagere 97 Oversigt over anvendte data 100 Litteraturliste 5

5 Forord Baggrund I januar 2005 er rundt regnet etageboliger stadig uden eget bad i anmark. Årligt etableres der omkring nye badeværelser i lejligheder uden bad. Heraf er halvdelen i torumsboliger, hvor det umiddelbart er svært at finde plads til et badeværelse uden at ændre på lejlighedsplanen. I de kommende år forventes yderligere etablering af til badeværelser på landsplan under byfornyelsen. esuden forventes etablering af til badeværelser af private, herunder af almene boligselskaber og andelsboligforeninger. Omring hver fjerde af torumsboligerne uden bad er på under 50 m2, og for en stor del af disse vil installationen af et badeværelse ske i forbindelse med en lejlighedssammenlægning. Omvendt vil der også i fremtiden være behov for små og tidssvarende boliger som førstegangsboligen og til beboere med lav indkomst. Ud over etablering af badeværelser i lejligheder helt uden bad, forventes også renoveringer af de ældste badeværelser. n større del af torumsboligerne er opført fra 1920 erne og frem til 1950 erne. På grund af deres alder og badeværelsernes størrelse, skal de renoveres inden for de kommende år for at kunne leve op til nutidig standard. Hvis badeværelset skal fungere tilfredsstillende, må det i de fleste tilfælde gøres større. n ændring i lejlighedsplanen bliver derfor nødvendig. et kan være svært at overskue hvilken løsning, der er den mest velegnede i den enkelte renoveringssag. Mange forhold og hensyn spiller ind, og ofte vil prisen og mængden af forandringer blive afgørende for beboernes accept af ombygningen. I stedet for sammenlægning af de helt små lejligheder vælges ofte dyre løsninger med nedlæggelse af bagtrappen og brandsikring af hovedtrappen. e fordyrende arbejder skyldes i mange tilfælde, at løsningen ikke matcher ejendommens konstruktionsforhold og arkitektur. 6 Forord

6 Forord tableringen af bad kan resultere i en forringelse af lejlighedsplanen og af boligens arkitektoniske kvaliteter som for eksempel dagslysindfaldet på tværs af lejligheden gennem begge stuer. enne rapport sigter mod at give rådgivende parter og beboere et bedre grundlag for en kvalificeret diskussion, før etablering eller fornyelse af badeværelser i små ældre etageboliger. e gode råd bygger på erfaringer fra de seneste års byfornyelsesindsats, hvor der i forbindelse med etablering eller renovering af badeværelser er afprøvet en lang række forskellige løsninger og ændringer i lejlighedsplaner. For at få plads til et badeværelse, har teknikere og arkitekter givet løsninger med forskellige typer af påbygninger og inddragelse af bagtrappen. esuden er der foretaget sammenlægning af lejligheder, og der er løsninger med etablering af badeværelset indenfor boligens eksisterende størrelse. Rådene er generelle, og der gives ikke entydige standardløsningsforslag målet er i stedet at påpege forhold ved etablering af badeværelse, som ejere og beboere må være opmærksomme på, når de vælger løsningen for netop deres ejendom. Renoveringseksemplerne viser ikke alle løsninger, men udvalgte løsninger, der kan sikre rimelig anvendelighed af lejligheden efter renoveringen. Rapportens mål er således at give overblik over forskellige typiske torumsboliger, samt angive problemstillinger ved renovering og etablering af badeværelser i typiske etageboliger opført i perioden fra 1870 erne og frem til 1950 erne. 7

7 Torumsboliger fra 1870 til 1959 i et historisk perspektiv er kan ikke angives faste årstal for, hvornår en byggestil afløses af den næste i anmark som helhed. n række ejendomme opført under samme lovgivningsbestemmelser har særlige fællestræk og karakteristika, men først sidst i perioden får anmark fælles retningslinier i Landsbyggeloven fra 1960 og det første bygningsreglement fra Før da havde de større købstæder, København og Frederiksberg forskellige regler og anvisninger for byggeri. Ved gennemgang af et stort antal udvalgte ejendomme genfindes alligevel bestemte typer bebyggelser og boligtyper i de større danske byer. Bygherrer og håndværkere tager udgang i de samme skikke og traditioner på tværs af landet, og byggegrundens størrelse og udnyttelse er afgørende for udformningen. Udviklingen i torumsboligen afspejler byernes udvikling og behovet for billige boliger. Fra lave 1 1 /2 etages sammenbyggede gadehuse og boder i bindingsværk opført fra 1600-tallet frem til midten af 1800-tallet over murede gadehuse i 1 1 /2 til 2 1 /2 etager fra 1800-tallet til etageejendomme på 4 til 6 etager i lukkede karreer, ændres torumsboligens lejlighedsplan parallelt med ønsker om udnyttelsesgrad, krav til byudviklingen og ejerforholdet. Bodernes planløsning med to stuer, køkken og entré med gennemgang til gårdsiden, anvendes fra starten af 1800-tallet også i fuldmurede gadehuse i 1 1 /2 etage. Boligtypens 3-fags facader med to vinduer og dør mod gaden genfindes i de fleste danske købstæder. Ligeledes findes typen i en 5-fags løsning til udlejning, hvor to boliger deler samme entré i midten. n større udnyttelsesgrad af grunden kan opnås ved at bygge i højden, hvor entreen bliver en opgang med 2-3 boliger i 3-fags bygningerne og med 4-6 boliger i 5-fags bygningerne. Hvor byudviklingen giver behov og mulighed for højere bebyggelsesprocent i for eksempel stationsbyerne, opføres bygningerne i flere etager. e fuldmurede gadehuse er også opført samlet som byggeforeningshuse fra sidste halvdel af 1800-tallet. Mange af de mindre gadehuse med 2-4 torumsboliger er i dag sammenlagt til familieboliger. 8 Torumsboliger fra 1870 til 1959

8 Historisk gennemgang Mellem bygherrens ønske om høj indtjening og det offentlige styres krav for at undgå ulykker ved ildebrand og krav til forbedrede sundhedsforhold bygges der tæt og højt umiddelbart op af de historiske bykerner, og senere fra 1920 erne lavere og mere åbent i en ring uden om. Specielt to perioder præges af høj byggeaktivitet, det første opsving falder fra 1890 til 1909 og det andet fra 1930 til I det første opsving opføres mange små udlejningsboliger efter private bygherrers ønske om høj udnyttelse af grundene, og i det andet opsving sikres de offentlige krav om, at boligerne får adgang til lys og luft i almene boligbebyggelser. Helt frem til slutningen af 1920 erne er den grundlæggende byggeteknik murede ydervægge og skillevægge i bindingsværk fra 1890 erne også skillevægge i brædder med rørflet og puds. jendomme fra før 1870 Lejlighedsplanen for torumsboliger er i de fleste tilfælde en stue mod gaden og et værelse samt køkken mod gården. Adgangen sker i en entré eller forstue, hvor der er trappe op til et loft. enne planløsning gjorde det muligt for ejeren at udleje en del af boligen for at få en ekstra indtægt. Som følge af den store tilflytning til byerne i sidste halvdel af 1800-tallet, bliver de nye huse opført højere, og forstuen bliver til en egentlig trappeopgang med to boliger på hver etage. Opgangen bliver videreudviklet til korridorer, hvor forstuen forlænges til at kunne give adgang til flere boliger på hver etage, hvorved en større del af etagearealet kan lejes ud, når flere boliger deler den samme trappe. enne udvikling giver dårlige flugtmuligheder ved brand, og de offentlige myndigheder bliver opmærksomme på den uheldige planudformning. Først kommer krav om to trapper til korridoren, og senere i 1889 i København kommer et særskilt krav om to uafhængige trapper til hver bolig. er er omkring torumsboliger i flerfamiliehuse opført før 1870 i hele anmark. Heraf har ca alvorlige installationsmangler, dvs. enten uden eget bad eller wc, alene i Københavns Kommune er der ca Sættes tallet i forhold til de ca torumsboliger opført før 1960 med alvorlige mangler, udgør boligerne opført før 1870 dog kun lidt over 2 procent, og sammenholdt med den store variation af planudformninger fra perioden er disse boliger ikke medtaget i kortlægningen af typiske torumsboliger. Bolig i korridorejendomme er som konsekvens af lovbestemmelser i dag typisk ombygget eller nedlagt og er derfor heller ikke medtaget som en særlig type. 9

9 jendomme fra For at afhjælpe knapheden på billige boliger i København vedtages et tillæg til byggeloven i 1875, hvor boliger op til 30 m 2 nettoareal kan skattefritages. I de lave ejendomme, hvor der kun er hovedtrappen mod gaden, kan fritagelsen opnås ved en kortere gadefacade, men hvis arealkravet skal opfyldes i de høje boligejendomme med krav til to trapper, er der ikke længere plads til to værelser, to køkkener og en indeliggende bagtrappe ved gårdfacaden. Løsningen bliver at flytte bagtrappen ud fra gårdfacaden. Herefter opføres boligerne ofte med bagtrappen i udeliggende tårne, for at få et større værelse mod gården, uden at forlænge bygningen. Planløsningen viser sig også at være en fordel i købstæder, hvor det er længden af gadefacaden, der bestemmer beskatningen. n af de betingelser, der får stor betydning for ejendommenes udformning, er det entydige krav i København fra 1889 om, at hver bolig af hensyn til brandsikkerheden skal have adgang til både hoved- og bagtrappe. Herefter ophører opførelsen af korridorejendomme, og planløsninger med to lejligheder på hver etage i hver opgang bliver almindeligt. Udbygningen af brokvartererne i København tager fortsat til i slutningen af perioden. er bliver mangel på byggegrunde, og grundprisen stiger voldsomt. Spekulationen i byggegrundene betyder, at grundejerne ikke er interesseret i at sælge større dele af deres grund på en gang, men gemmer en del af grunden til prisen stiger. Matriklerne bliver opdelt i mindre matrikler med korte gadelængder og sælges ud stykvis til bygherrerne, der ligeledes har god indtjening på udlejning af så mange boliger som muligt på hver af de små jordlodder. Bygningerne får flere etager, og der bygges baghuse i flere rækker bag forhuset. Antallet af boliger fra 1870 til 1890 er omkring , hvoraf skønnes fortsat at have alvorlige installationsmangler. Torumsboligerne fra perioden ligger lige uden for den historiske bykerne. I 1852 frigives demarkationsterrænet omkring København, terrænet skulle før holdes frit for væsentligt muret byggeri, så udsynet fra voldene kunne sikres ved nedbrænding af bygninger i forbindelse med krig. Ved frigivelsen er der ingen planlægning, og udbygningen bliver præget af spekulationsbyggeri. jendomme fra jendommene opføres fortsat som sammenbyggede gadehuse i op til 6 etager med facade mod gaden. er bygges stadig tæt og højt med tvær- og baghuse. For at modvirke det meget tætte byggeri kommer der krav om mindste afstand mellem beboelsesbygninger. a 10 Torumsboliger fra 1870 til 1959

10 Historisk gennemgang afstandskravene mellem bygningerne ikke altid gælder for bagtrappen, kan det bebyggede areal forøges ved at rykke bagtrappen længere ud fra bygningskroppen. Toilet er normalt et retirade i gården, men større boliger bliver nu fra starten opført med et lille toiletrum med wc. nkelte ejendomme især i Aalborg opføres med fælles toilet på bagtrappen, en skik der også hurtigt kommer til København. n stor del af disse boliger har fortsat wc på bagtrappen. Boligerne med retirade i gården får senere indlagt wc ved at tage et hjørne af køkkenet, dette sker typisk i 1920 erne. Bygherrerne bygger nu oftere flere gadebygninger samlet, dog stadig opdelt i enkeltbygninger med 1 til 4 opgange i hver. Gadefacaden udtrykker lejlighedsinddelingen og etagerne over butik i ens bredder på bygningsfagene. er bygges i lukkede karreer i 3 til 5 etager opført af få bygherrer i hver karré. Gennem de større samlede byggerier opnås en rationaliseringsgevinst for bygherrerne. jendommene er typisk opført i kanten af den eksisterende by efter gadeplaner og samlede bebyggelsesplaner bestemt af de offentlige myndigheder. jendomme fra er foretages stadig ændringer i lejlighedsplanerne omkring placeringen af bagtrappetårnet i forhold til køkkenet. er anvendes flere skrå vægge ved køkkenet, entreen og trapperne for at give så meget plads som muligt til stuerne. Lejlighedsstørrelsen bliver gradvis større ved forøgelse af facadelængde og husdybde. er er fra 1905 krav i København om betonstøbte gulve på jernbjælkelag i toiletrummet. Toilet opføres nu ikke i gården, men på bagtrappen. et er en stor fordel for beboerne. Kravet skærpes fra ét latrinsæde for hver femte bolig til et wc for hver anden bolig. I de lidt finere torumsboliger er der fra opførelsen et toiletrum mellem køkken og entré. Standarden i byggeriet bliver håndværksmæssigt bedre end i grundspekulationsbyggeriet fra 1880 erne og 1890 erne. I gårdene opføres ikke længere så mange baghuse. Afstandskravene mellem forhus og baghus øges, og i de offentligt bestemte gadeplaner lægges gaderne så tæt, at der ikke bliver plads til baghuse i de smalle karreer. Gården bliver et opholdsrum, og gårdfacaden får en højere arkitektonisk prioritering, så både gade- og gårdfacade har samme kvalitet og udtryk. Ofte ses specielle udformninger af bagtrappetårnet. På gadefacaden udformes større dele af karreen samlet som kæmpe palæer med karnapper og dekorative detaljer. 11

11 er sker næsten en fordobling af boligbyggeriet efter århundredeskiftet, og bolignøden er aftagende. I femårs-perioden fra 1895 til 1899 bygges der over boliger, hvoraf en tredjedel er torumsboliger, men i de første fem år af århundredet bygges omkring boliger, hvoraf er torumsboliger. e mange nye boliger på boligmarkedet betyder, at udlejerne ikke længere kan få den ønskede høje husleje. Spekulationen i boliger kan kun betale sig ved en fortsat stigning i huslejen, men stigningen udebliver nu, og i 1908 bryder økonomien i byggeriet sammen. Sammenbruddet er efterfølgende blevet kaldt et Store Byggekrak. Byggeaktiviteten falder og kommer først rigtig i gang efter 1920, hvor manglen på billige boliger i byerne igen stiger. Ved siden af spekulationsbyggeriet er der kommet byggeforeninger for arbejdere og håndværkere, der opfører gode boliger uden profit til private bygherrer. e fattigste må fortsat leje sig ind hos boligspekulanterne. e sociale problemer, der opstår på grund af tæt byggeri og relativt høje kvadratmeterpriser for boliger som konsekvens af boligspekulationen, bliver startskuddet til de almene boligbevægelser, der kommer til at dominere udviklingen af torumsboligen fra 1920 erne og frem. jendomme fra 1920 erne Kravet til sundere boliger slår rigtigt igennem i 1920 erne. Allerede i forbindelse med koleraepidemien 1853 i København sætter blandt andre lægeforeningen sig i spidsen for en anden boligbyggeform åbne bebyggelser med lys og luft, som det kendtes fra blandt andet ngland. eres bestræbelser vinder mere og mere indpas først i gode familieboliger til mellemklassen, og efter 1. Verdenskrig breder tendensen sig til de mindste boliger for ufaglærte fabriksarbejdere, særligt gennem almene boligforeninger og statslige støtteordninger. et handler først og fremmest om hurtigst muligt at opføre flest mulige sunde boliger for at afhjælpe boligmanglen og for at få huslejen ned. er opføres i stor stil boliger i forhuse, næsten ingen baghuse, og kælderboligerne forsvinder helt. Gårdene bliver større og hele karreer bliver opført efter samme tegninger. Principper for lejlighedsplaner fra tidligere byggeri genbruges, men der anvendes bedre materialer. Til at sikre en rationalisering, anvendes gentagelser af samme lejlighedsplaner i præcise moduler. er anvendes flere rationaliserede arbejdsformer og bygningskonstruktioner. etaljer og udsmykning af gadefacaden reduceres til detaljeringer ved hoveddørene. 12 Torumsboliger fra 1870 til 1959

12 Historisk gennemgang jendomme fra 1930 erne Gennem udviklingen af de rationaliserede karrébebyggelser skabes en øget interesse for boligbyggeriet hos arkitekterne, der tidligere kun har beskæftiget sig med facaden, men nu får relationen mellem facade og lejlighedsplanerne større opmærksomhed. Funktionalismens idealer med forenklet formsprog, gennemtænkte planløsninger på få kvadratmeter og et socialt ansvar, giver nye metoder til massefremstilling af billige boliger med høj brugsværdi. I boligen søges funktioner som spiseplads og skabsplads integreret, og bebyggelsesplaner tilrettelægges, så lysforhold i boligerne blive optimeret, ligesom udformning af egentlige haveanlæg i gårdene sættes i fokus. Strukturen med lukkede karreer afløses af åbne karreer i L-U-H form eller som parallelle bygningsstokke i én samlet haveplan. Lys og luft mellem bygninger og i boligen får betydning, og altaner bliver almindelige, enten placeret uden på facaden, eller som nye integrerede altantyper i en let facade med både karnap og altan. Nye jern- og jernbetonkonstruktioner gør udviklingen mulig, og bæringen flyttes fra facaden til tværskillevæggene. Værelserne tildeles særlige funktioner torumsboligen har nu ikke to stuer, men et soveværelse og en opholdsstue. Ved at lægge bygningerne friere i forhold til gaderne, kan opholdsstuen rettes efter det eftertragtede sollys fra sydvest, der rammer opholdsstuen, når beboeren kommer træt hjem fra arbejdet om eftermiddagen. Boligerne opføres nu alle med badeværelser, og i perioden bliver det moderne med badeværelser, der er store nok til også at have plads til badekar, også selvom det kun er et kort siddebadekar. jendomme fra 1940 erne e mange ideer fra 1930 erne forsøges videreudviklet, og byggeriet opføres fortsat med boligbebyggelser på 3 etager i åbne karreer. Men 2. Verdenskrig betyder mangel på byggematerialer, og byggeaktiviteten bliver halveret. Samtidig betyder befolkningstilvæksten, at der kommer endnu en periode med boligmangel. er spares på materialerne, lejlighederne bliver noget mindre, og badekaret er udeladt. Wc-rummet er dog bygget i en størrelse, så der senere er mulighed for installation af bad. et er nogle steder endnu ikke sket. Krigsindustrien fremmer forsøg og udviklingen af andre produkter, herunder præfabrikerede betonelementer og rene jernkonstruktioner. Videreudviklingen giver nye muligheder med præfabrikerede betonstøbte bygningsdele som altaner, trapper og andre bygningskomponenter, og giver arkitekten bedre muligheder for at anvende nye lejlighedsplaner med ny placering af 13

13 boligens funktioner. Altaner anvendes i stor udstrækning, og i stedet for at være hængende på facaden bliver de i større omfang et integreret bygningselement, hvor altanen opleves som en del af opholdsstuen. er gøres for alvor op med den traditionelle lejlighedsplan med køkken og værelse til gården og stue til gaden. For torumsboliger opført i 1940 erne anvendes flere forskellige lejlighedsplaner. Alt afhængig af bygningens placering i forhold til solen og opgangstrappens placering til gaden ændres planerne, så opholdsstuen nogle gange ligger på opgangssiden og andre gange ligger modsat. Køkkenets størrelse tilrettes helt efter funktionen for at spare plads til opholdsstuen. Torumsboligerne udvikles glidende fra ca erne til 1940 erne ved: Lejlighedsplanerne starter traditionelt, men udvikles efter nye idéer. Wc-rum og køkken er ikke længere placeret ved siden af hinanden. Bagtrappen udelades. Først brandaltaner som kompensation for den manglende bagtrappe senere altaner til ophold. Lejlighederne bliver større fra 45 m 2 til 65 m 2 men bliver i 1940 erne igen lidt mindre. Byggeriet og konstruktionerne rationaliseres. Boligerne ligger først indenfor parallelle brandmure siden med forskudte lejlighedsplaner. Opholdsrummene får hver sin adgang fra entreen, og døren mellem dem udelades. jendomme fra 1950 erne Variationen i planudformningen bliver mere og mere udbredt. Nye planløsninger med et opholdsrum og to kamre, der ikke er meget større end en torumsbolig, bliver mere almindelige, og andelen af egentlige torumsboliger falder. Planudformningen af torumsboliger fortsætter fra 1940 erne, og gradvist bliver kvaliteten af materialerne bedre. et normale bliver, at lejlighederne er opført med bad og centralvarme, og andelen af torumsboliger med alvorlige installationsmangler er minimal. At 1950 erne ikke er helt udeladt i denne rapport skyldes, at de torumsboliger, der er opført i 50 erne, typologisk minder så meget om torumsboliger opført i 40 erne, at principperne for renovering er sammenlignelige, og de er derfor med i optællingen af antallet af de enkelte lejlighedstyper. 14 Torumsboliger fra 1870 til 1959

14 Historisk gennemgang jendomme efter 1960 Udbygningen af forstæderne og yderdistrikterne omkring provinsbyerne tager for alvor fart i 1960 erne, og planudformningen af lejlighederne bliver meget varieret. I starten af det tyvende århundrede udgør torumsboligen op mod 3 4 af de opførte boliger, men bliver i 1960 erne afløst af lejlighedsplaner udviklet funktionelt til familier, hvor pladsen bruges til større opholdsrum og flere kamre i stedet for stuer. Afgrænsningen af rapporten til før 1960 er heraf en naturlig følge. 15

15 Metode Typologisering Byggeriets formgivning afspejler de muligheder og begrænsninger, der sættes gennem byggelovgivning, samfundsøkonomi, byggetradition og byggeteknik. et antages, at bygninger, der er opført inden for en kortere periode, vil have foretrukne planløsninger og byggestil. n kortlægning af typiske torumsboliger en typologisering er derfor mulig. et afgørende ved forskelle i lejlighedstyperne er ændringer i planløsninger og byggeteknik, der giver andre vilkår for etablering og renovering af badeværelser. n type fastlægges, når der i en periode findes et stort antal lejligheder med samme planløsning. Antallet af typen optælles herefter i alle femårsperioder fra 1870 til 1959, og det vurderes, hvor stor en andel af samtlige torumsboliger typen udgør i hver af femårsperioderne. Nogle typer af torumsboliger opføres med få variationer i lange perioder. Andre er opført inden for en periode af blot 10 til 20 år, men til gengæld i en mængde, der giver typen betydning for udviklingen af torumsboligen. Ud fra antagelsen om en mindre variation i byggeskik og -teknik inden for en kortere periode kan det forventes, at lejligheder inden for typen ikke varierer væsentligt med hensyn til konstruktion og renoveringsløsninger. er er derfor udvalgt 32 etagebygninger med torumsboliger, som er blevet gennemgået ud fra byggeteknik og arkitektonisk karakter. Gennemgangene er herefter sammenholdt med eksisterende oplysninger fra litteraturen, og de forskellige typer beskrives udfra byggetekniske og arkitektoniske oplysninger, der tilsammen angiver typernes særkende. e 32 udvalgte bygninger er blevet til 13 forskellige typer. efinitionen af typerne er foretaget ud fra følgende kriterier: Lejlighedernes renoveringsmuligheder som følge af planløsning Opførelsesperiode Antallet af lejligheder Statistisk et er umuligt at indlhente oplysninger om samtlige torumsboliger i anmark. erfor har det været nødvendigt at anvende statistisk materiale til at give et skøn over antallet af de enkelte typer på landsplan. 16 Metode

16 Typologisering er er taget udgangspunkt i opgørelser over antal af torumsboliger i etageboliger registeret i BBR Bygnings- og Boligregisteret. Ud af alle etageboliger i anmark er 37 procent torumsboliger. Hovedparten omkring 3 /4 af disse torumsboliger er opført i perioden fra 1870 til et statistiske materiale er baseret på tal udtrukket over en årrække. Første udtræk er fra 1. januar 1999 for hele anmark og særskilt for hver af magistratskommunerne: Aalborg, Århus, sbjerg, Odense, Frederiksberg og København. Andet udtræk er fra 1. januar 2000 for hele anmark og København, og det tredje udtræk er fra 1. januar 2003 for hele anmark. Ved at bruge flere opgørelsestidspunkter kan det skønnes, hvor mange boliger uden eget bad, der gennem renovering får bad i løbet af en 1-års periode. Tal fra BBR er udtrukket fra kategorien: gentlige boliger i flerfamiliehuse (anvendelseskode 140) med 2 værelser og køkken opført før 1960 fordelt efter installationsforhold og opførelsesperiode. Herved opnås, at ældreboliger i institutioner, kollegieboliger og mindre udlejninger i villaer er sorteret fra. og har det ikke været muligt at fravælge de boliger, der opfylder kategorien, men som egentlig ikke er interessant for undersøgelsen. et gælder lejligheder opført som trerumsboliger eller større, der senere er ombygget til torumsboliger og torumsboliger med eget køkken i villaer, der er registeret som flerfamiliehuse. er er indsamlet oplysninger om lejlighedsplaner for over boliger, således at minimum 5% af de opførte boliger i hver af femårsperioderne fra 1870 til 1960 er registeret. I nogle af perioderne er der registeret relativt flere boliger, især fra 1920 og frem, hvilket primært skyldes, at boligerne er fundet i større bebyggelser opført samlet efter samme tegninger. ksempler på torumsboliger er fundet bredt i litteraturen, Byfornyelse anmarks arkiver og Københavns Boligkommissions Årsberetninger. Litteraturstudierne spænder fra biografier om danske arkitekter til byggetekniske gennemgange af etageboliger. I Byfornyelse anmarks arkiv er optalt eksempler fra gennemgange af ejendomme i forbindelse med beslutninger om byfornyelse primært fra København, Århus og Aalborg. ksemplerne er suppleret med oplysninger fra almene boligforeninger i provinsen og stikprøver af ejendomsmæglerannoncer i aviser og på Internettet. Lejlighederne er registreret ud fra planløsning og opførelsesår. 17

17 Antal opførte torumsboliger fordelt efter type og opførelsesperiode 0 A1 d Figuren viser antallet af torumsboliger opført i en given periode fordelt efter type. et samlede antal af de enkelte typer er anslået ud fra simpel statistisk opskalering på baggrund af BBR pr. 1. januar 2000 og Når en type udgør f.eks. 10% af de fundne lejligheder i en periode, antages det, at typen ligeledes udgør 10% af de opførte lejligheder i perioden. For at få et samlet skønnet antal af en type, lægges resultatet for alle perioderne sammen. 18 Metode

18 Typologisering Fejlkilder Når der ses bort fra fejlindberetninger til BBR, er der yderligere forhold ved BBR s metode til opgørelse af boligstørrelser, som der her skal gøres opmærksom på. 1) Typologiseringen beskæftiger sig alene med torumsboliger i etageejendomme. er skal derfor tages højde for, at BBR ikke opgør ét rum + ét kammer særskilt som halvandenrumsbolig, men som en torumsbolig. Halvandenrumsboliger afviger fra torumsboligerne ved, at det lille værelse er under 7 m 2, og køkkenet kan være placeret åbent i stuen, hvorfor ombygningsmulighederne afviger markant fra torumsboligerne. et skønnes at 5 til 10 procent af torumsboligerne fra BBR er halvandenrumsboliger. 2) t antal lejligheder, der oprindeligt er opført som trerumsboliger og større, er blevet ombygget, således at de optræder som torumsboliger i tal fra BBR. isse boliger vil selvsagt ikke kunne indgå i en typologisering, da der er tale om en individuel ombygning, hvor ombygningsprincipperne varierer. Fra 1. januar 1999 til 1. januar 2000 har der været en stigning af torumsboliger opført før 1960 på lidt under 300 boliger. Selv om der forsvinder torumsboliger på grund af enten sammenlægning eller nedrivning, er der altså flere andre lejligheder, der efter ombygninger overgår til status af torumsbolig. Ved opgørelser på arealer viser det sig, at omkring torumsboliger er 75 m 2 eller derover ud af i alt torumsboliger i etageboligbebyggelser på 3 etager eller derover. et skønnes, at 5 til 10 procent af torumsboligerne ikke kan indgå i typologiseringen af denne årsag. 3) Flerfamiliehuse i BBR er defineret ved en vandret deling af en ejendom i 2 eller flere boligenheder. Torumsboliger i større villaer på 2 til 3 etager med flere lejligheder er derfor registeret som flerfamiliehuse og indgår i statistikken, selvom de ikke er egentlige etageboliger. Inden for denne gruppe er der en betydelig variation i planløsninger, og en typologisering er ikke mulig. et er anslået, at 5 til 10 procent af torumsboligerne ikke indgår i typologiseringen af denne årsag. Alt i alt betyder det, at 10 til 25 procent af alle torumsboliger fra BBR ikke indgår i beregningen af antallet af typerne. Ved opskaleringen er der derfor taget højde for dette idet der kun skaleres til mellem 75 og 85 procent. 19

19 Yngre Forstadskvarter (B-, C- og -typer) brokvarter (B-typer) Ældre brokvarter (A-typer) Bymidte f ksempel på placering af lejlighedstyperne i relation til byudviklingen fra København. Inden for den historiske bymidte findes få torumsboliger fra perioden 1870 til På de ældre brokvarterer findes mange A-typer, mens de yngre brokvarterer domineres af B-typerne. I forstadskvartererne findes en blanding af B-typer uden bagtrappen,samt C- og -typer. Oversigt over typerne Ved gennemgang og optælling af lejlighederne er der fastlagt 13 forskellige lejlighedsplaner, som er fundet i så store tal, at de kan fastlægges som egentlige typer. Typerne falder i to hovedgrupper svarende til de to opsving i byggeriet. e opdeles i A-typerne, der er bygget før 1. Verdenskrig i de ældre kvarterer og B-typerne, der opføres i stor stil efter 1. Verdenskrig i de yngre kvarterer. Lejlighederne, der falder ind under A-typerne, er beslægtede udfra deres bebyggelsesstruktur og planløsning. Udviklingen i A-typerne går fra en enkel traditionel planløsning mod en mere kompleks planløsning, hvor køkken og bagtrappe skydes ud fra planen. en overordnede lejlighedsplan med stue mod gaden og lille stue og køkken mod gården bibeholdes. B-typerne er ligeledes beslægtede. e tidlige B-typer gør op med kompleksiteten i de sene A-typer og tager igen udgangspunkt i en enkel og traditionel planløsning med stue mod gaden og lille stue og køkken mod gården, blot med et større bruttoareal. Udviklingen går igen imod en større kompleksitet, nu er det ønsket om større badeværelse og en friere placering af bygningen i forhold til gaden, der gør en ændring af lejlighedsplanen oplagt. Typerne C og er udskilt fra B-typerne, da mulighederne for etablering af et tidssvarende badeværelse er betinget af den indbyrdes placering af køkken og baderum. C-typerne er således en udvikling af B3 og B4, og -typerne er en videreudvikling af B5. 20 Oversigt over typerne

20 Mymlkdakøpdalkdlkadka Type A: Primært ældre brokvarterer. A1: Traditionelt to-trappe gadehus A2: Brokvarterbebyggelse med bagtrappetårn A3: Redekamsbebyggelse med toilet i bagtrappetårn A4: Nationalromantisk karrébebyggelse med facadefremspring og bagtrappetårn Type B: Primært yngre brokvarterer. B1: Nyklassicistisk type med traditionel planløsning B2: Nyklassicistisk type med forskudt lejlighedsskel, Baumann typen el. Statsboligfondstypen B3: Traditionel funktionel type med traditionel planløsning B4: Traditionel funktionel type med vendt entré B5: Traditionel funktionel type med asymmetrisk planløsning Type C: Primært forstæderne og yngre brokvarterer. r en videreudvikling af typerne B3 og B4. C1: Traditionel planløsning med adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse C2: Traditionel planløsning adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse Type : Primært forstæderne og yngre brokvarterer. r en videreudvikling af type B5. 1: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad indeliggende badeværelse 2: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad udeliggende badeværelse A0 A1 A2 A1: Traditionelt gadehus med indeliggende bagtrappe Planløsningen tager udgang i ældre danske sammenbyggede gadehuse i 1 1 /2-2 1 /2etage med gennemgang til gårdsiden fra det 18. og 19. århundrede. enne hustype kendes fra de fleste provinsbyer og har en gennemgående forstue i hele husets dybde, samt trappe til 1. sal. Til gadesiden ligger en stor stue, og til bagsiden ligger køkken samt en lille stue. Til tider er køkkenet sammenlagt med gårdsiden af forstuen, hvis huset kun har en bolig pr. etage. Her angivet som type A0. Lejlighedsplanen genfindes i ældre etageejendomme uden bagtrappe i op til 3 etager helt frem til 1890 erne. I etageboligen over 3 etager er der i stedet for forstuen med gennemgang indlagt hovedtrappe på gadesiden og bagtrappe på gårdsiden, adskilt af hovedskillevæggen og entré. Herved opstår type A1. For at udnytte pladsen optimalt, er bagtrappen så smal som muligt. Mellem bagtrappen og entreen er brændekomfur oprindeligt placeret, men er senere fjernet for af give plads til et wc ofte i 1920 erne og 1930 erne samtidig med etablering af gaskomfur. A2: Ældre brokvarterers bebyggelse med bagtrappetårn For at skabe mere plads til køkkenet er bagtrappen rykket ud fra facaden i et smalt trappetårn. Toilettet ligger oprindeligt i gården, men typen ses i Aalborg med deletoilet placeret mellem 21

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING

BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING BBR OPMÅLINGSVEJLEDNING Vejledningen giver overblik over, hvordan man som ejendomsejer kan undersøge, om det er de rigtige oplysninger, der er registreret på BBR-ejermeddelelsen, og hvordan eventuelle

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Notat vedr. ændringsforslag fremsat af Minaltan.dk, Kontechaltaner og Altan.dk Forud for Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT

A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT September 2015 Birger Lund ApS Garderhøjvej 5 2820 Gentofte telefon 36 70 28 29 E-mail: blu@birgerlund.dk Indhold Stamdata 3 Eftersynsrapport

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

eri1e VURDERING beliggende ejendommen matr.nr. 385, Nørrevold Kvarter, OLE SUHRS GADE 23, 1354 KØBENHAVN K.

eri1e VURDERING beliggende ejendommen matr.nr. 385, Nørrevold Kvarter, OLE SUHRS GADE 23, 1354 KØBENHAVN K. eri1e VURDERING af ejendommen matr.nr. 385, Nørrevold Kvarter, beliggende OE SUHRS GADE 23, 1354 KØBENHAVN K. EJENDOMSMÆGERFIRMAET CHARES ANDERSEN 1 Statsaut, ejendomsmæglere & valuarer MDE VURDERINGSTEMA:

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

54 st+1.sal 52 st+1.sal 50 st+1.sal 48 st+1.sal. 46 st. 46 Part. 44 st. 44 Part. 42 st. 42 Part

54 st+1.sal 52 st+1.sal 50 st+1.sal 48 st+1.sal. 46 st. 46 Part. 44 st. 44 Part. 42 st. 42 Part B G D C F 64 66 st+1.sal st+1.sal Mølledammen 56 58 60 62 st+1.sal st+1.sal E st+1.sal st+1.sal Boligselskabet Domea Fredensborg Region København Nord fdeling 6806 Mølledammen 20 2980 Kokkedal 4 st+1.sal

Læs mere

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien) 3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147

Læs mere

Boligselskabet Futura Fredericia Frederikshuset, Kanalbyen

Boligselskabet Futura Fredericia Frederikshuset, Kanalbyen 13.02.2017 Boligselet Futura Fredericia, Kanalbyen 41 almene boliger med attraktiv beliggenhed i forbindelse med kanalen i Oldenborggade Boligselet Futura Fredericia BEBYGGELSEN Futuras41 almene familieboliger

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG Boligselskabet: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kjellerup er en almen boligorganisation, der administrerer

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

renovering af almene Boliger bilag 1

renovering af almene Boliger bilag 1 renovering af almene Boliger bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 VIBO: røgeritoften (AFD. 112) S. 3-4 VIBO: lerfosgade (AFD. 114) S. 5-6 1 renovering af almene boliger lerfosgade, vibo afd.

Læs mere

Indstilling. Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. december 2008 Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 AAB afd. 6 - DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 Adresseliste Bygherre: AAB afd. 6 2300 København S AAB Havnegade 29 1058 København K tlf 33 76 01 00 Rådgivere:

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

6 - Engtoftevej_situationsplan_005_ Hører til journalnummer: P Udskrevet den TEGN. NR. 005

6 - Engtoftevej_situationsplan_005_ Hører til journalnummer: P Udskrevet den TEGN. NR. 005 6 - Engtoftevej_situationsplan_005_20151026 1 TEGN. NR. 005 6 12 - Engtoftevej_facade_210_20151120 1 Ny tagterasse trappehus Nye ovenlys Nyt ovenlys Nye ovenlys Nyt ovenlys Ny kvist 12 Engtoftevej nr.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Informationsmøde. VElkommen til. Skoleparken Hillerød 24. JUNI 2014 1. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød

Informationsmøde. VElkommen til. Skoleparken Hillerød 24. JUNI 2014 1. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød VElkommen til Informationsmøde Skoleparken Hillerød Bakkegade 25 Postbox 113 3400 Hillerød SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle 17-137 3400 Hillerød 1 Aftenens program : Velkommen Siden sidst Hvem er med når

Læs mere

SKITSEPROJEKT TIL OBYGNING AF BYVILLA, SANKT KNUDSVEJ 4, 1904 FREDERIKSBERG C. YNDIGHEDSPROJEKT, 16. SEPTEBER 2013 A T: AIL: AIL: ANDERS.OLLER@KADK.DK V T: ANDERS.OLLER@KARCH.DK Beskrivelse af den påtænkte

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT M a r g r e t h e h ø j p a r k e n 3 0 a r k i t e k t t e g n e d e l e j l i g h e d e r i u n i k t m i l j ø Læs mere på www.margrethehoejparken.dk NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT Til dig,

Læs mere

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 7. maj 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse med parkeringskælder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

gs arkitekter m.a.a. Ombygning af hotel Kongens Ege til eksklusive boliger.

gs arkitekter m.a.a. Ombygning af hotel Kongens Ege til eksklusive boliger. gs arkitekter m.a.a. Kildegårdsvej 7, Ravnholt 8310 Tranbjerg J Ombygning af hotel Kongens Ege til eksklusive boliger. Bygningerne som udgør hotel Kongens Ege har en helt enestående beliggenhed i Randers

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor.

Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores valg, hvad har vi valgt og hvorfor. Hanna Pedersen Morten Hede Kasper Schou UCN Business og Teknologi Bygningskontruktør 2. semester Projektjournal Oprettet 11/2-13 Senest redigeret 30/3-13 Dette dokument skal synliggøre og dokumentere vores

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade 1 2000 Frederiksberg A N D R A G E N D E 26. september 2016 Rev. 20.12.2016 4744br03 gh Ejendommen: Matr. nr.: Ejer: Vedr.: Frydendalsvej 3, 1809

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-11-2015 Sagsnr. 2015-0236704 NABOORIENTERING boliger ved Rahbeks Allé Dokumentnr. 2015-0236704-4 Praksis Arkitekter har på vegne af Carlsberg

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Boligforeningen B45, Grenaa Afd. 11 De Lichtenbergsvej Eksisterende lejlighedsplan - funktionsanalyse

Boligforeningen B45, Grenaa Afd. 11 De Lichtenbergsvej Eksisterende lejlighedsplan - funktionsanalyse Boligforeningen B45, Grenaa Afd. 11 De Lichtenbergsvej Eksisterende lejlighedsplan - funktionsanalyse Køkkener uden mulighed for spiseplads og placering væk fra opholds-areal Trapper i gangarealet kolliderer

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Allégade 18 stuen og kælder

Allégade 18 stuen og kælder Allégade 18 stuen og kælder Skitseprojekt for udstykning af 3 lejligheder 11.03.2015 Allegade 18 Matr. nr. 30a Allegade 18 Allégade 18 stuen og kælder Ejendommen Beliggenhed: Allégade 18 stuen og kælder,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger. Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015 Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møllevangen 7. & 8. November 2015 Invitation Kære beboer i Møllevangen, Som tidligere oplyst, er du inviteret til Åbent hus og informationsmøde

Læs mere

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales 1 2 3 Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales nærmere i tæt samarbejde mellem Domea og kommunen. Ved denne fordeling,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5

FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING BELIGGENHED PLANFORHOLD BESKRIVELSE BYGNINGENS TILSTAND BEVARINGSVÆRDI

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Østboulevarden 11a+b, etageboliger

Østboulevarden 11a+b, etageboliger Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 16. april 2015 Østboulevarden 11a+b, etageboliger Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Kære nabo til prøveopgangen

Kære nabo til prøveopgangen Maj 2016 Helhedsplan lundevaenget.fsb.dk Maj 2016 Kære nabo til prøveopgangen Ryparken 204 er prøveopgang for Lundevængets helhedsplan. Det betyder, at håndværkerne snart begynder at renovere og ombygge

Læs mere

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 1 KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 Boligselskabet: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kjellerup er en almen boligorganisation, der administrerer

Læs mere

kvarteret under f orandring

kvarteret under f orandring 1235 boliger Bygget fra 1955-1966 Lisa Christiansen Glostrup Boligselskab Dagens punkter: Introduktion til Stadionkvarteret De 6 etaper De 3 boligtyper Tidsplan Udvendige arbejder Indvendige arbejder 6

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 27. april 2011 Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 27. april 2011 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Jægergårdsgade 52/Montanagade 1, Aarhus C opførelse af etagebyggeri

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere