BYFORNYELSE. Små torumsboligers renoveringsbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYFORNYELSE. Små torumsboligers renoveringsbehov"

Transkript

1 BYFORNYLS Små torumsboligers renoveringsbehov

2

3 Små torumsboligers renoveringsbehov

4 Indhold 4 Forord Baggrund Markedsforhold Formål Kort historisk gennemgang 14 Metode Typologisering Statistisk 18 Oversigt over typerne 24 Gennemgang af typerne A1: Traditionelt to-trappe gadehus A2: Brokvarterbebyggelse med bagtrappetårn A3: Redekamsbebyggelse med toilet i bagtrappetårn A4: Nationalromantisk karrébebyggelse med facadefremspring B1: Nyklassicistisk type med traditionel planløsning B2: Nyklassicistisk type med forskudt lejlighedsskel B3: Traditionel funktionalistisk type med traditionel planløsning B4: Traditionel funktionalistisk type med vendt entré B5: Traditionel funktionalistisk type med asymmetrisk planløsning C1: Traditionel planløsning med adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse C2: Traditionel planløsning adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse 1: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse 2: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse 48 Gennemgang af renoveringseksempler Ombygning af lejlighederne inden for rammerne Sammenlægning Påbygninger 96 Sammenfatning 96 Projektets partnere og deltagere 97 Oversigt over anvendte data 100 Litteraturliste 5

5 Forord Baggrund I januar 2005 er rundt regnet etageboliger stadig uden eget bad i anmark. Årligt etableres der omkring nye badeværelser i lejligheder uden bad. Heraf er halvdelen i torumsboliger, hvor det umiddelbart er svært at finde plads til et badeværelse uden at ændre på lejlighedsplanen. I de kommende år forventes yderligere etablering af til badeværelser på landsplan under byfornyelsen. esuden forventes etablering af til badeværelser af private, herunder af almene boligselskaber og andelsboligforeninger. Omring hver fjerde af torumsboligerne uden bad er på under 50 m2, og for en stor del af disse vil installationen af et badeværelse ske i forbindelse med en lejlighedssammenlægning. Omvendt vil der også i fremtiden være behov for små og tidssvarende boliger som førstegangsboligen og til beboere med lav indkomst. Ud over etablering af badeværelser i lejligheder helt uden bad, forventes også renoveringer af de ældste badeværelser. n større del af torumsboligerne er opført fra 1920 erne og frem til 1950 erne. På grund af deres alder og badeværelsernes størrelse, skal de renoveres inden for de kommende år for at kunne leve op til nutidig standard. Hvis badeværelset skal fungere tilfredsstillende, må det i de fleste tilfælde gøres større. n ændring i lejlighedsplanen bliver derfor nødvendig. et kan være svært at overskue hvilken løsning, der er den mest velegnede i den enkelte renoveringssag. Mange forhold og hensyn spiller ind, og ofte vil prisen og mængden af forandringer blive afgørende for beboernes accept af ombygningen. I stedet for sammenlægning af de helt små lejligheder vælges ofte dyre løsninger med nedlæggelse af bagtrappen og brandsikring af hovedtrappen. e fordyrende arbejder skyldes i mange tilfælde, at løsningen ikke matcher ejendommens konstruktionsforhold og arkitektur. 6 Forord

6 Forord tableringen af bad kan resultere i en forringelse af lejlighedsplanen og af boligens arkitektoniske kvaliteter som for eksempel dagslysindfaldet på tværs af lejligheden gennem begge stuer. enne rapport sigter mod at give rådgivende parter og beboere et bedre grundlag for en kvalificeret diskussion, før etablering eller fornyelse af badeværelser i små ældre etageboliger. e gode råd bygger på erfaringer fra de seneste års byfornyelsesindsats, hvor der i forbindelse med etablering eller renovering af badeværelser er afprøvet en lang række forskellige løsninger og ændringer i lejlighedsplaner. For at få plads til et badeværelse, har teknikere og arkitekter givet løsninger med forskellige typer af påbygninger og inddragelse af bagtrappen. esuden er der foretaget sammenlægning af lejligheder, og der er løsninger med etablering af badeværelset indenfor boligens eksisterende størrelse. Rådene er generelle, og der gives ikke entydige standardløsningsforslag målet er i stedet at påpege forhold ved etablering af badeværelse, som ejere og beboere må være opmærksomme på, når de vælger løsningen for netop deres ejendom. Renoveringseksemplerne viser ikke alle løsninger, men udvalgte løsninger, der kan sikre rimelig anvendelighed af lejligheden efter renoveringen. Rapportens mål er således at give overblik over forskellige typiske torumsboliger, samt angive problemstillinger ved renovering og etablering af badeværelser i typiske etageboliger opført i perioden fra 1870 erne og frem til 1950 erne. 7

7 Torumsboliger fra 1870 til 1959 i et historisk perspektiv er kan ikke angives faste årstal for, hvornår en byggestil afløses af den næste i anmark som helhed. n række ejendomme opført under samme lovgivningsbestemmelser har særlige fællestræk og karakteristika, men først sidst i perioden får anmark fælles retningslinier i Landsbyggeloven fra 1960 og det første bygningsreglement fra Før da havde de større købstæder, København og Frederiksberg forskellige regler og anvisninger for byggeri. Ved gennemgang af et stort antal udvalgte ejendomme genfindes alligevel bestemte typer bebyggelser og boligtyper i de større danske byer. Bygherrer og håndværkere tager udgang i de samme skikke og traditioner på tværs af landet, og byggegrundens størrelse og udnyttelse er afgørende for udformningen. Udviklingen i torumsboligen afspejler byernes udvikling og behovet for billige boliger. Fra lave 1 1 /2 etages sammenbyggede gadehuse og boder i bindingsværk opført fra 1600-tallet frem til midten af 1800-tallet over murede gadehuse i 1 1 /2 til 2 1 /2 etager fra 1800-tallet til etageejendomme på 4 til 6 etager i lukkede karreer, ændres torumsboligens lejlighedsplan parallelt med ønsker om udnyttelsesgrad, krav til byudviklingen og ejerforholdet. Bodernes planløsning med to stuer, køkken og entré med gennemgang til gårdsiden, anvendes fra starten af 1800-tallet også i fuldmurede gadehuse i 1 1 /2 etage. Boligtypens 3-fags facader med to vinduer og dør mod gaden genfindes i de fleste danske købstæder. Ligeledes findes typen i en 5-fags løsning til udlejning, hvor to boliger deler samme entré i midten. n større udnyttelsesgrad af grunden kan opnås ved at bygge i højden, hvor entreen bliver en opgang med 2-3 boliger i 3-fags bygningerne og med 4-6 boliger i 5-fags bygningerne. Hvor byudviklingen giver behov og mulighed for højere bebyggelsesprocent i for eksempel stationsbyerne, opføres bygningerne i flere etager. e fuldmurede gadehuse er også opført samlet som byggeforeningshuse fra sidste halvdel af 1800-tallet. Mange af de mindre gadehuse med 2-4 torumsboliger er i dag sammenlagt til familieboliger. 8 Torumsboliger fra 1870 til 1959

8 Historisk gennemgang Mellem bygherrens ønske om høj indtjening og det offentlige styres krav for at undgå ulykker ved ildebrand og krav til forbedrede sundhedsforhold bygges der tæt og højt umiddelbart op af de historiske bykerner, og senere fra 1920 erne lavere og mere åbent i en ring uden om. Specielt to perioder præges af høj byggeaktivitet, det første opsving falder fra 1890 til 1909 og det andet fra 1930 til I det første opsving opføres mange små udlejningsboliger efter private bygherrers ønske om høj udnyttelse af grundene, og i det andet opsving sikres de offentlige krav om, at boligerne får adgang til lys og luft i almene boligbebyggelser. Helt frem til slutningen af 1920 erne er den grundlæggende byggeteknik murede ydervægge og skillevægge i bindingsværk fra 1890 erne også skillevægge i brædder med rørflet og puds. jendomme fra før 1870 Lejlighedsplanen for torumsboliger er i de fleste tilfælde en stue mod gaden og et værelse samt køkken mod gården. Adgangen sker i en entré eller forstue, hvor der er trappe op til et loft. enne planløsning gjorde det muligt for ejeren at udleje en del af boligen for at få en ekstra indtægt. Som følge af den store tilflytning til byerne i sidste halvdel af 1800-tallet, bliver de nye huse opført højere, og forstuen bliver til en egentlig trappeopgang med to boliger på hver etage. Opgangen bliver videreudviklet til korridorer, hvor forstuen forlænges til at kunne give adgang til flere boliger på hver etage, hvorved en større del af etagearealet kan lejes ud, når flere boliger deler den samme trappe. enne udvikling giver dårlige flugtmuligheder ved brand, og de offentlige myndigheder bliver opmærksomme på den uheldige planudformning. Først kommer krav om to trapper til korridoren, og senere i 1889 i København kommer et særskilt krav om to uafhængige trapper til hver bolig. er er omkring torumsboliger i flerfamiliehuse opført før 1870 i hele anmark. Heraf har ca alvorlige installationsmangler, dvs. enten uden eget bad eller wc, alene i Københavns Kommune er der ca Sættes tallet i forhold til de ca torumsboliger opført før 1960 med alvorlige mangler, udgør boligerne opført før 1870 dog kun lidt over 2 procent, og sammenholdt med den store variation af planudformninger fra perioden er disse boliger ikke medtaget i kortlægningen af typiske torumsboliger. Bolig i korridorejendomme er som konsekvens af lovbestemmelser i dag typisk ombygget eller nedlagt og er derfor heller ikke medtaget som en særlig type. 9

9 jendomme fra For at afhjælpe knapheden på billige boliger i København vedtages et tillæg til byggeloven i 1875, hvor boliger op til 30 m 2 nettoareal kan skattefritages. I de lave ejendomme, hvor der kun er hovedtrappen mod gaden, kan fritagelsen opnås ved en kortere gadefacade, men hvis arealkravet skal opfyldes i de høje boligejendomme med krav til to trapper, er der ikke længere plads til to værelser, to køkkener og en indeliggende bagtrappe ved gårdfacaden. Løsningen bliver at flytte bagtrappen ud fra gårdfacaden. Herefter opføres boligerne ofte med bagtrappen i udeliggende tårne, for at få et større værelse mod gården, uden at forlænge bygningen. Planløsningen viser sig også at være en fordel i købstæder, hvor det er længden af gadefacaden, der bestemmer beskatningen. n af de betingelser, der får stor betydning for ejendommenes udformning, er det entydige krav i København fra 1889 om, at hver bolig af hensyn til brandsikkerheden skal have adgang til både hoved- og bagtrappe. Herefter ophører opførelsen af korridorejendomme, og planløsninger med to lejligheder på hver etage i hver opgang bliver almindeligt. Udbygningen af brokvartererne i København tager fortsat til i slutningen af perioden. er bliver mangel på byggegrunde, og grundprisen stiger voldsomt. Spekulationen i byggegrundene betyder, at grundejerne ikke er interesseret i at sælge større dele af deres grund på en gang, men gemmer en del af grunden til prisen stiger. Matriklerne bliver opdelt i mindre matrikler med korte gadelængder og sælges ud stykvis til bygherrerne, der ligeledes har god indtjening på udlejning af så mange boliger som muligt på hver af de små jordlodder. Bygningerne får flere etager, og der bygges baghuse i flere rækker bag forhuset. Antallet af boliger fra 1870 til 1890 er omkring , hvoraf skønnes fortsat at have alvorlige installationsmangler. Torumsboligerne fra perioden ligger lige uden for den historiske bykerne. I 1852 frigives demarkationsterrænet omkring København, terrænet skulle før holdes frit for væsentligt muret byggeri, så udsynet fra voldene kunne sikres ved nedbrænding af bygninger i forbindelse med krig. Ved frigivelsen er der ingen planlægning, og udbygningen bliver præget af spekulationsbyggeri. jendomme fra jendommene opføres fortsat som sammenbyggede gadehuse i op til 6 etager med facade mod gaden. er bygges stadig tæt og højt med tvær- og baghuse. For at modvirke det meget tætte byggeri kommer der krav om mindste afstand mellem beboelsesbygninger. a 10 Torumsboliger fra 1870 til 1959

10 Historisk gennemgang afstandskravene mellem bygningerne ikke altid gælder for bagtrappen, kan det bebyggede areal forøges ved at rykke bagtrappen længere ud fra bygningskroppen. Toilet er normalt et retirade i gården, men større boliger bliver nu fra starten opført med et lille toiletrum med wc. nkelte ejendomme især i Aalborg opføres med fælles toilet på bagtrappen, en skik der også hurtigt kommer til København. n stor del af disse boliger har fortsat wc på bagtrappen. Boligerne med retirade i gården får senere indlagt wc ved at tage et hjørne af køkkenet, dette sker typisk i 1920 erne. Bygherrerne bygger nu oftere flere gadebygninger samlet, dog stadig opdelt i enkeltbygninger med 1 til 4 opgange i hver. Gadefacaden udtrykker lejlighedsinddelingen og etagerne over butik i ens bredder på bygningsfagene. er bygges i lukkede karreer i 3 til 5 etager opført af få bygherrer i hver karré. Gennem de større samlede byggerier opnås en rationaliseringsgevinst for bygherrerne. jendommene er typisk opført i kanten af den eksisterende by efter gadeplaner og samlede bebyggelsesplaner bestemt af de offentlige myndigheder. jendomme fra er foretages stadig ændringer i lejlighedsplanerne omkring placeringen af bagtrappetårnet i forhold til køkkenet. er anvendes flere skrå vægge ved køkkenet, entreen og trapperne for at give så meget plads som muligt til stuerne. Lejlighedsstørrelsen bliver gradvis større ved forøgelse af facadelængde og husdybde. er er fra 1905 krav i København om betonstøbte gulve på jernbjælkelag i toiletrummet. Toilet opføres nu ikke i gården, men på bagtrappen. et er en stor fordel for beboerne. Kravet skærpes fra ét latrinsæde for hver femte bolig til et wc for hver anden bolig. I de lidt finere torumsboliger er der fra opførelsen et toiletrum mellem køkken og entré. Standarden i byggeriet bliver håndværksmæssigt bedre end i grundspekulationsbyggeriet fra 1880 erne og 1890 erne. I gårdene opføres ikke længere så mange baghuse. Afstandskravene mellem forhus og baghus øges, og i de offentligt bestemte gadeplaner lægges gaderne så tæt, at der ikke bliver plads til baghuse i de smalle karreer. Gården bliver et opholdsrum, og gårdfacaden får en højere arkitektonisk prioritering, så både gade- og gårdfacade har samme kvalitet og udtryk. Ofte ses specielle udformninger af bagtrappetårnet. På gadefacaden udformes større dele af karreen samlet som kæmpe palæer med karnapper og dekorative detaljer. 11

11 er sker næsten en fordobling af boligbyggeriet efter århundredeskiftet, og bolignøden er aftagende. I femårs-perioden fra 1895 til 1899 bygges der over boliger, hvoraf en tredjedel er torumsboliger, men i de første fem år af århundredet bygges omkring boliger, hvoraf er torumsboliger. e mange nye boliger på boligmarkedet betyder, at udlejerne ikke længere kan få den ønskede høje husleje. Spekulationen i boliger kan kun betale sig ved en fortsat stigning i huslejen, men stigningen udebliver nu, og i 1908 bryder økonomien i byggeriet sammen. Sammenbruddet er efterfølgende blevet kaldt et Store Byggekrak. Byggeaktiviteten falder og kommer først rigtig i gang efter 1920, hvor manglen på billige boliger i byerne igen stiger. Ved siden af spekulationsbyggeriet er der kommet byggeforeninger for arbejdere og håndværkere, der opfører gode boliger uden profit til private bygherrer. e fattigste må fortsat leje sig ind hos boligspekulanterne. e sociale problemer, der opstår på grund af tæt byggeri og relativt høje kvadratmeterpriser for boliger som konsekvens af boligspekulationen, bliver startskuddet til de almene boligbevægelser, der kommer til at dominere udviklingen af torumsboligen fra 1920 erne og frem. jendomme fra 1920 erne Kravet til sundere boliger slår rigtigt igennem i 1920 erne. Allerede i forbindelse med koleraepidemien 1853 i København sætter blandt andre lægeforeningen sig i spidsen for en anden boligbyggeform åbne bebyggelser med lys og luft, som det kendtes fra blandt andet ngland. eres bestræbelser vinder mere og mere indpas først i gode familieboliger til mellemklassen, og efter 1. Verdenskrig breder tendensen sig til de mindste boliger for ufaglærte fabriksarbejdere, særligt gennem almene boligforeninger og statslige støtteordninger. et handler først og fremmest om hurtigst muligt at opføre flest mulige sunde boliger for at afhjælpe boligmanglen og for at få huslejen ned. er opføres i stor stil boliger i forhuse, næsten ingen baghuse, og kælderboligerne forsvinder helt. Gårdene bliver større og hele karreer bliver opført efter samme tegninger. Principper for lejlighedsplaner fra tidligere byggeri genbruges, men der anvendes bedre materialer. Til at sikre en rationalisering, anvendes gentagelser af samme lejlighedsplaner i præcise moduler. er anvendes flere rationaliserede arbejdsformer og bygningskonstruktioner. etaljer og udsmykning af gadefacaden reduceres til detaljeringer ved hoveddørene. 12 Torumsboliger fra 1870 til 1959

12 Historisk gennemgang jendomme fra 1930 erne Gennem udviklingen af de rationaliserede karrébebyggelser skabes en øget interesse for boligbyggeriet hos arkitekterne, der tidligere kun har beskæftiget sig med facaden, men nu får relationen mellem facade og lejlighedsplanerne større opmærksomhed. Funktionalismens idealer med forenklet formsprog, gennemtænkte planløsninger på få kvadratmeter og et socialt ansvar, giver nye metoder til massefremstilling af billige boliger med høj brugsværdi. I boligen søges funktioner som spiseplads og skabsplads integreret, og bebyggelsesplaner tilrettelægges, så lysforhold i boligerne blive optimeret, ligesom udformning af egentlige haveanlæg i gårdene sættes i fokus. Strukturen med lukkede karreer afløses af åbne karreer i L-U-H form eller som parallelle bygningsstokke i én samlet haveplan. Lys og luft mellem bygninger og i boligen får betydning, og altaner bliver almindelige, enten placeret uden på facaden, eller som nye integrerede altantyper i en let facade med både karnap og altan. Nye jern- og jernbetonkonstruktioner gør udviklingen mulig, og bæringen flyttes fra facaden til tværskillevæggene. Værelserne tildeles særlige funktioner torumsboligen har nu ikke to stuer, men et soveværelse og en opholdsstue. Ved at lægge bygningerne friere i forhold til gaderne, kan opholdsstuen rettes efter det eftertragtede sollys fra sydvest, der rammer opholdsstuen, når beboeren kommer træt hjem fra arbejdet om eftermiddagen. Boligerne opføres nu alle med badeværelser, og i perioden bliver det moderne med badeværelser, der er store nok til også at have plads til badekar, også selvom det kun er et kort siddebadekar. jendomme fra 1940 erne e mange ideer fra 1930 erne forsøges videreudviklet, og byggeriet opføres fortsat med boligbebyggelser på 3 etager i åbne karreer. Men 2. Verdenskrig betyder mangel på byggematerialer, og byggeaktiviteten bliver halveret. Samtidig betyder befolkningstilvæksten, at der kommer endnu en periode med boligmangel. er spares på materialerne, lejlighederne bliver noget mindre, og badekaret er udeladt. Wc-rummet er dog bygget i en størrelse, så der senere er mulighed for installation af bad. et er nogle steder endnu ikke sket. Krigsindustrien fremmer forsøg og udviklingen af andre produkter, herunder præfabrikerede betonelementer og rene jernkonstruktioner. Videreudviklingen giver nye muligheder med præfabrikerede betonstøbte bygningsdele som altaner, trapper og andre bygningskomponenter, og giver arkitekten bedre muligheder for at anvende nye lejlighedsplaner med ny placering af 13

13 boligens funktioner. Altaner anvendes i stor udstrækning, og i stedet for at være hængende på facaden bliver de i større omfang et integreret bygningselement, hvor altanen opleves som en del af opholdsstuen. er gøres for alvor op med den traditionelle lejlighedsplan med køkken og værelse til gården og stue til gaden. For torumsboliger opført i 1940 erne anvendes flere forskellige lejlighedsplaner. Alt afhængig af bygningens placering i forhold til solen og opgangstrappens placering til gaden ændres planerne, så opholdsstuen nogle gange ligger på opgangssiden og andre gange ligger modsat. Køkkenets størrelse tilrettes helt efter funktionen for at spare plads til opholdsstuen. Torumsboligerne udvikles glidende fra ca erne til 1940 erne ved: Lejlighedsplanerne starter traditionelt, men udvikles efter nye idéer. Wc-rum og køkken er ikke længere placeret ved siden af hinanden. Bagtrappen udelades. Først brandaltaner som kompensation for den manglende bagtrappe senere altaner til ophold. Lejlighederne bliver større fra 45 m 2 til 65 m 2 men bliver i 1940 erne igen lidt mindre. Byggeriet og konstruktionerne rationaliseres. Boligerne ligger først indenfor parallelle brandmure siden med forskudte lejlighedsplaner. Opholdsrummene får hver sin adgang fra entreen, og døren mellem dem udelades. jendomme fra 1950 erne Variationen i planudformningen bliver mere og mere udbredt. Nye planløsninger med et opholdsrum og to kamre, der ikke er meget større end en torumsbolig, bliver mere almindelige, og andelen af egentlige torumsboliger falder. Planudformningen af torumsboliger fortsætter fra 1940 erne, og gradvist bliver kvaliteten af materialerne bedre. et normale bliver, at lejlighederne er opført med bad og centralvarme, og andelen af torumsboliger med alvorlige installationsmangler er minimal. At 1950 erne ikke er helt udeladt i denne rapport skyldes, at de torumsboliger, der er opført i 50 erne, typologisk minder så meget om torumsboliger opført i 40 erne, at principperne for renovering er sammenlignelige, og de er derfor med i optællingen af antallet af de enkelte lejlighedstyper. 14 Torumsboliger fra 1870 til 1959

14 Historisk gennemgang jendomme efter 1960 Udbygningen af forstæderne og yderdistrikterne omkring provinsbyerne tager for alvor fart i 1960 erne, og planudformningen af lejlighederne bliver meget varieret. I starten af det tyvende århundrede udgør torumsboligen op mod 3 4 af de opførte boliger, men bliver i 1960 erne afløst af lejlighedsplaner udviklet funktionelt til familier, hvor pladsen bruges til større opholdsrum og flere kamre i stedet for stuer. Afgrænsningen af rapporten til før 1960 er heraf en naturlig følge. 15

15 Metode Typologisering Byggeriets formgivning afspejler de muligheder og begrænsninger, der sættes gennem byggelovgivning, samfundsøkonomi, byggetradition og byggeteknik. et antages, at bygninger, der er opført inden for en kortere periode, vil have foretrukne planløsninger og byggestil. n kortlægning af typiske torumsboliger en typologisering er derfor mulig. et afgørende ved forskelle i lejlighedstyperne er ændringer i planløsninger og byggeteknik, der giver andre vilkår for etablering og renovering af badeværelser. n type fastlægges, når der i en periode findes et stort antal lejligheder med samme planløsning. Antallet af typen optælles herefter i alle femårsperioder fra 1870 til 1959, og det vurderes, hvor stor en andel af samtlige torumsboliger typen udgør i hver af femårsperioderne. Nogle typer af torumsboliger opføres med få variationer i lange perioder. Andre er opført inden for en periode af blot 10 til 20 år, men til gengæld i en mængde, der giver typen betydning for udviklingen af torumsboligen. Ud fra antagelsen om en mindre variation i byggeskik og -teknik inden for en kortere periode kan det forventes, at lejligheder inden for typen ikke varierer væsentligt med hensyn til konstruktion og renoveringsløsninger. er er derfor udvalgt 32 etagebygninger med torumsboliger, som er blevet gennemgået ud fra byggeteknik og arkitektonisk karakter. Gennemgangene er herefter sammenholdt med eksisterende oplysninger fra litteraturen, og de forskellige typer beskrives udfra byggetekniske og arkitektoniske oplysninger, der tilsammen angiver typernes særkende. e 32 udvalgte bygninger er blevet til 13 forskellige typer. efinitionen af typerne er foretaget ud fra følgende kriterier: Lejlighedernes renoveringsmuligheder som følge af planløsning Opførelsesperiode Antallet af lejligheder Statistisk et er umuligt at indlhente oplysninger om samtlige torumsboliger i anmark. erfor har det været nødvendigt at anvende statistisk materiale til at give et skøn over antallet af de enkelte typer på landsplan. 16 Metode

16 Typologisering er er taget udgangspunkt i opgørelser over antal af torumsboliger i etageboliger registeret i BBR Bygnings- og Boligregisteret. Ud af alle etageboliger i anmark er 37 procent torumsboliger. Hovedparten omkring 3 /4 af disse torumsboliger er opført i perioden fra 1870 til et statistiske materiale er baseret på tal udtrukket over en årrække. Første udtræk er fra 1. januar 1999 for hele anmark og særskilt for hver af magistratskommunerne: Aalborg, Århus, sbjerg, Odense, Frederiksberg og København. Andet udtræk er fra 1. januar 2000 for hele anmark og København, og det tredje udtræk er fra 1. januar 2003 for hele anmark. Ved at bruge flere opgørelsestidspunkter kan det skønnes, hvor mange boliger uden eget bad, der gennem renovering får bad i løbet af en 1-års periode. Tal fra BBR er udtrukket fra kategorien: gentlige boliger i flerfamiliehuse (anvendelseskode 140) med 2 værelser og køkken opført før 1960 fordelt efter installationsforhold og opførelsesperiode. Herved opnås, at ældreboliger i institutioner, kollegieboliger og mindre udlejninger i villaer er sorteret fra. og har det ikke været muligt at fravælge de boliger, der opfylder kategorien, men som egentlig ikke er interessant for undersøgelsen. et gælder lejligheder opført som trerumsboliger eller større, der senere er ombygget til torumsboliger og torumsboliger med eget køkken i villaer, der er registeret som flerfamiliehuse. er er indsamlet oplysninger om lejlighedsplaner for over boliger, således at minimum 5% af de opførte boliger i hver af femårsperioderne fra 1870 til 1960 er registeret. I nogle af perioderne er der registeret relativt flere boliger, især fra 1920 og frem, hvilket primært skyldes, at boligerne er fundet i større bebyggelser opført samlet efter samme tegninger. ksempler på torumsboliger er fundet bredt i litteraturen, Byfornyelse anmarks arkiver og Københavns Boligkommissions Årsberetninger. Litteraturstudierne spænder fra biografier om danske arkitekter til byggetekniske gennemgange af etageboliger. I Byfornyelse anmarks arkiv er optalt eksempler fra gennemgange af ejendomme i forbindelse med beslutninger om byfornyelse primært fra København, Århus og Aalborg. ksemplerne er suppleret med oplysninger fra almene boligforeninger i provinsen og stikprøver af ejendomsmæglerannoncer i aviser og på Internettet. Lejlighederne er registreret ud fra planløsning og opførelsesår. 17

17 Antal opførte torumsboliger fordelt efter type og opførelsesperiode 0 A1 d Figuren viser antallet af torumsboliger opført i en given periode fordelt efter type. et samlede antal af de enkelte typer er anslået ud fra simpel statistisk opskalering på baggrund af BBR pr. 1. januar 2000 og Når en type udgør f.eks. 10% af de fundne lejligheder i en periode, antages det, at typen ligeledes udgør 10% af de opførte lejligheder i perioden. For at få et samlet skønnet antal af en type, lægges resultatet for alle perioderne sammen. 18 Metode

18 Typologisering Fejlkilder Når der ses bort fra fejlindberetninger til BBR, er der yderligere forhold ved BBR s metode til opgørelse af boligstørrelser, som der her skal gøres opmærksom på. 1) Typologiseringen beskæftiger sig alene med torumsboliger i etageejendomme. er skal derfor tages højde for, at BBR ikke opgør ét rum + ét kammer særskilt som halvandenrumsbolig, men som en torumsbolig. Halvandenrumsboliger afviger fra torumsboligerne ved, at det lille værelse er under 7 m 2, og køkkenet kan være placeret åbent i stuen, hvorfor ombygningsmulighederne afviger markant fra torumsboligerne. et skønnes at 5 til 10 procent af torumsboligerne fra BBR er halvandenrumsboliger. 2) t antal lejligheder, der oprindeligt er opført som trerumsboliger og større, er blevet ombygget, således at de optræder som torumsboliger i tal fra BBR. isse boliger vil selvsagt ikke kunne indgå i en typologisering, da der er tale om en individuel ombygning, hvor ombygningsprincipperne varierer. Fra 1. januar 1999 til 1. januar 2000 har der været en stigning af torumsboliger opført før 1960 på lidt under 300 boliger. Selv om der forsvinder torumsboliger på grund af enten sammenlægning eller nedrivning, er der altså flere andre lejligheder, der efter ombygninger overgår til status af torumsbolig. Ved opgørelser på arealer viser det sig, at omkring torumsboliger er 75 m 2 eller derover ud af i alt torumsboliger i etageboligbebyggelser på 3 etager eller derover. et skønnes, at 5 til 10 procent af torumsboligerne ikke kan indgå i typologiseringen af denne årsag. 3) Flerfamiliehuse i BBR er defineret ved en vandret deling af en ejendom i 2 eller flere boligenheder. Torumsboliger i større villaer på 2 til 3 etager med flere lejligheder er derfor registeret som flerfamiliehuse og indgår i statistikken, selvom de ikke er egentlige etageboliger. Inden for denne gruppe er der en betydelig variation i planløsninger, og en typologisering er ikke mulig. et er anslået, at 5 til 10 procent af torumsboligerne ikke indgår i typologiseringen af denne årsag. Alt i alt betyder det, at 10 til 25 procent af alle torumsboliger fra BBR ikke indgår i beregningen af antallet af typerne. Ved opskaleringen er der derfor taget højde for dette idet der kun skaleres til mellem 75 og 85 procent. 19

19 Yngre Forstadskvarter (B-, C- og -typer) brokvarter (B-typer) Ældre brokvarter (A-typer) Bymidte f ksempel på placering af lejlighedstyperne i relation til byudviklingen fra København. Inden for den historiske bymidte findes få torumsboliger fra perioden 1870 til På de ældre brokvarterer findes mange A-typer, mens de yngre brokvarterer domineres af B-typerne. I forstadskvartererne findes en blanding af B-typer uden bagtrappen,samt C- og -typer. Oversigt over typerne Ved gennemgang og optælling af lejlighederne er der fastlagt 13 forskellige lejlighedsplaner, som er fundet i så store tal, at de kan fastlægges som egentlige typer. Typerne falder i to hovedgrupper svarende til de to opsving i byggeriet. e opdeles i A-typerne, der er bygget før 1. Verdenskrig i de ældre kvarterer og B-typerne, der opføres i stor stil efter 1. Verdenskrig i de yngre kvarterer. Lejlighederne, der falder ind under A-typerne, er beslægtede udfra deres bebyggelsesstruktur og planløsning. Udviklingen i A-typerne går fra en enkel traditionel planløsning mod en mere kompleks planløsning, hvor køkken og bagtrappe skydes ud fra planen. en overordnede lejlighedsplan med stue mod gaden og lille stue og køkken mod gården bibeholdes. B-typerne er ligeledes beslægtede. e tidlige B-typer gør op med kompleksiteten i de sene A-typer og tager igen udgangspunkt i en enkel og traditionel planløsning med stue mod gaden og lille stue og køkken mod gården, blot med et større bruttoareal. Udviklingen går igen imod en større kompleksitet, nu er det ønsket om større badeværelse og en friere placering af bygningen i forhold til gaden, der gør en ændring af lejlighedsplanen oplagt. Typerne C og er udskilt fra B-typerne, da mulighederne for etablering af et tidssvarende badeværelse er betinget af den indbyrdes placering af køkken og baderum. C-typerne er således en udvikling af B3 og B4, og -typerne er en videreudvikling af B5. 20 Oversigt over typerne

20 Mymlkdakøpdalkdlkadka Type A: Primært ældre brokvarterer. A1: Traditionelt to-trappe gadehus A2: Brokvarterbebyggelse med bagtrappetårn A3: Redekamsbebyggelse med toilet i bagtrappetårn A4: Nationalromantisk karrébebyggelse med facadefremspring og bagtrappetårn Type B: Primært yngre brokvarterer. B1: Nyklassicistisk type med traditionel planløsning B2: Nyklassicistisk type med forskudt lejlighedsskel, Baumann typen el. Statsboligfondstypen B3: Traditionel funktionel type med traditionel planløsning B4: Traditionel funktionel type med vendt entré B5: Traditionel funktionel type med asymmetrisk planløsning Type C: Primært forstæderne og yngre brokvarterer. r en videreudvikling af typerne B3 og B4. C1: Traditionel planløsning med adskilt køkken og bad - indeliggende badeværelse C2: Traditionel planløsning adskilt køkken og bad - udeliggende badeværelse Type : Primært forstæderne og yngre brokvarterer. r en videreudvikling af type B5. 1: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad indeliggende badeværelse 2: Asymmetrisk planløsning med delvis adskilt køkken og bad udeliggende badeværelse A0 A1 A2 A1: Traditionelt gadehus med indeliggende bagtrappe Planløsningen tager udgang i ældre danske sammenbyggede gadehuse i 1 1 /2-2 1 /2etage med gennemgang til gårdsiden fra det 18. og 19. århundrede. enne hustype kendes fra de fleste provinsbyer og har en gennemgående forstue i hele husets dybde, samt trappe til 1. sal. Til gadesiden ligger en stor stue, og til bagsiden ligger køkken samt en lille stue. Til tider er køkkenet sammenlagt med gårdsiden af forstuen, hvis huset kun har en bolig pr. etage. Her angivet som type A0. Lejlighedsplanen genfindes i ældre etageejendomme uden bagtrappe i op til 3 etager helt frem til 1890 erne. I etageboligen over 3 etager er der i stedet for forstuen med gennemgang indlagt hovedtrappe på gadesiden og bagtrappe på gårdsiden, adskilt af hovedskillevæggen og entré. Herved opstår type A1. For at udnytte pladsen optimalt, er bagtrappen så smal som muligt. Mellem bagtrappen og entreen er brændekomfur oprindeligt placeret, men er senere fjernet for af give plads til et wc ofte i 1920 erne og 1930 erne samtidig med etablering af gaskomfur. A2: Ældre brokvarterers bebyggelse med bagtrappetårn For at skabe mere plads til køkkenet er bagtrappen rykket ud fra facaden i et smalt trappetårn. Toilettet ligger oprindeligt i gården, men typen ses i Aalborg med deletoilet placeret mellem 21

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Bord nr. Emne Forslag 5 Aktivitetsmuligheder Multihus som skal være centralt placeret i afdelingen 1 Altaner Større altaner 2 Altaner Tilvalgsmulighed for lukkede altaner (og større altaner) 4 Altaner

Læs mere

kvarteret under f orandring

kvarteret under f orandring 1235 boliger Bygget fra 1955-1966 Lisa Christiansen Glostrup Boligselskab Dagens punkter: Introduktion til Stadionkvarteret De 6 etaper De 3 boligtyper Tidsplan Udvendige arbejder Indvendige arbejder 6

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5

FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 FORSLAG TIL BOLIGINDRETNING ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 - KØBENHAVN 16. SEPTEMBER 2014 ANKER HEEGAARDS GADE 3-5 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING BELIGGENHED PLANFORHOLD BESKRIVELSE BYGNINGENS TILSTAND BEVARINGSVÆRDI

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013

VINKELGAARDEN. Frederikshavn Boligforening. OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 VINKELGAARDEN Frederikshavn Boligforening OPLÆG TIL RENOVERINGSSTRATEGI Maj 2013 IND HOLD: OVERSIGTSBILLED...1 SITUATIONSPLAN...2 LEJLIGHED A & B...3 LEJLIGHED C & D...4 TAGLEJLIGHED...5 FACADE...6 FACADE...7

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallandsgade 003 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-201465 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Gyldenrisparken - blok 13 og 14 Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Dagsorden Nu skal vi høre om, hvad der sker i Gyldenrisparken! 1. Plan af hele området 2. Byggepladsplan 3. Hvad indeholder

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 781,3. Område 1, Bülowsvej 17 (bygn. 37, 38A, 38B, 40)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 781,3. Område 1, Bülowsvej 17 (bygn. 37, 38A, 38B, 40) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 781,3 Område 1, Bülowsvej 17 (bygn. 37, 38A, 38B, 40) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved

Region Sjælland Platangårdens Ungdomscenter. Ungdomsboliger Glentevej, Næstved. Sag 11006 24.01.2012. White arkitekter A/S Næstved Region Sjælland Region Sjælland Skitseforslag 1:100 Eksist. tegninger Depot for havemøbler mm Cykler mm Depot for havemøbler mm Ny indgang Reng. Entré Depot Bad 1 Værelse 1 Bad 1 Værelse 1 Kontor Hall

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. til renovering af afdeling 1

SPØRGSMÅL OG SVAR. til renovering af afdeling 1 ? SPØRGSMÅL OG SVAR til renovering af afdeling 1 ? GENHUSNING! Kan man blive boende i sin lejlighed under renoveringen? Nej, det er på ingen måder muligt. Hvornår kan man blive genhuset? Genhusning vil

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012 Løvvangen Nr. 6 januar 2012 Nyt om renoveringen Renoveringsarbejdet er i fuld gang bag kulissen Selv om der endnu ikke er håndværkere og byggeplads i Løvvangen, så arbejdes der på højtryk med renoveringsprojektet,

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 23. november 2010 Ejerforeningen Louisegaarden, Ekstraordinær generalforsamling Side 1 Loftprojekt Alternativ

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3

KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 1 KØBMANDSGÅRDEN NYTORV GYDE HØDRICHS GÅRD 19 ALMENE BOLIGER I DET HISTORISKE HJERTE AF VIBORG 2-3 Boligselskabet: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kjellerup er en almen boligorganisation, der administrerer

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER Byggeafsnit: 2 AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER INDHOLD: Generelt om BYGGEAFSNIT 2... side 3 Indflytningstidspunkt - situationsplan... side 4 Indflytningstidspunkt, typer og adresser...

Læs mere

PILEVANGEN SOLBJERG AFD. ALBOA BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse

PILEVANGEN SOLBJERG AFD. ALBOA BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse AFD. 79 PILEVANGEN SOLBJERG ALBOA PILEVANGEN BF. Århus Omegn Lasse Larsen byggefirma Fælleshus/gæsteværelse INDHOLD: Generelt om afdelingen... side 3 Boligtyper, størrelser og priser... side 4 Materialer

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG 20-04-2015 Fugleperspektiv SITUATIONSPLAN SITUATIONSPLAN SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 NEDRENOVERING, BLOK 46-50 SIDE 5 Arealopgørelse Fremtidigt areal nedrenoveringsblokke: Blok

Læs mere

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Stammen 51 5220 Odense SØ 461-630359-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOLIGSELSKABET DOMEA KØGE - AFD. 139.03 DATO: 02.10.2013 A Boholteparken i Køge Boholteparken ligger tæt på Køge centrum, hvor den tidligere tekniske

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99.

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99. BOLIGER Januar 2012 Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse PRINTSIDE A3_TRYK.indd 2-3 Gammel Kongevej 11 1610 København V Telefon 82 33 00 00 Fax 82 33 00 99 www.dip.dk 5/6/09 11:58:08 AM Indholdsfortegnelse

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. maj 2008 NKN-33-02129 Inv Afgørelse i sagen om opførelsen af

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere