Foråret 2013, 1 Gallerivandring 7-9 februar /// 2. Gallerivandring 28. Februar 2. marts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foråret 2013, 1 Gallerivandring 7-9 februar /// 2. Gallerivandring 28. Februar 2. marts"

Transkript

1 BKS Garage: IMO Sandra Vaka Olsen & Mads Westrup Indtil 2. Marts. moving Pressure Points Sandra Vaka Olsen Vand, himmel og skærme. Sandra Vaka Olsens fag kan ikke huske nogen plads i særdeleshed. De er væskeformige og flydende. De er alle omkring bevægelse selvom de bevæger sig noget særligt - bortset måske fra kroppen af en fotograf, der dykker ned i deres overflader, et organ, der tager et billede af sig selv, et foto, der registrerer som et organ, som den bevæger sig på. Og som et legeme, billeder rejser - får indtil deres materialitet så tyk, at den sluger billeder og bliver et billede af sig selv - fra et sted til et andet. Sandra Vaka Olsen ser på glødende computerbilleder og andre ting. Hun tager billeder af, hvad hun ser på. Hun tager billeder af billeder, af skærme og off skærme. Og hun tager billeder af himlen, når vejrtrækningen noget luft. Når det ses over planer byens mure, himlen fremstår som endnu et fly, et baggrundsbelyst én, og derefter endnu et billede. Udstillet på IMO, falder bryde overfladen af skærmen, og en skærm trækkes ud af dens overflade. Drops skubbe billedet ud i rummet, farvekoden på skærmen skiller sig ud som burstings poser af rød- grøn- blå i alle størrelser. Og i det øjeblik set- up er fanget på foto, det kollapser. Fotoet fusionerer med skærmen, flad som overfladen af skærmen. Sandra Vaka Olsen (1980, NO) har en BA fra Oslo National Academy of the Arts og en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. flytter trykpunkter er hendes første soloudstilling på et galleri i Skandinavien. Interview m Vaka Olsen: Lige siden Sandra Vaka Olsen dimitterede fra Kunstakademiet i København i 2011 har hun været en synlig figur på byens unge kunstscene. Hendes navn dukker ofte op på udstillinger på de kunstnerdrevne udstillingssteder og hun er en af 10 kunstnere (heriblandt Pind, Uffe Holm, Honza Hoeck, Rasmus Høj Mygind med flere), der står bag det aktive udstillingssted Toves Galleri, hvor hun (sammen med Simon Damkjær) også selv udstillede i efteråret. Vaka Olsen er opvokset i Stavanger, hvor hun har gået på Kunstskolen i Rogaland (en to- årig forskole), før hun flyttede til Oslo og tog en MBA fra Institutt for farge ved Statens håndverks- og kunstindustriskole. Her tog hun også et år på Estetiske studier på Universitetet i Oslo inden hun færdiggjorde en MA på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. På hendes første soloudstilling i IMO viser Vaka Olsen blandt andet en serie fotografiske værker af et sjældent motiv: vanddråber sprøjtet på en computerskærm. Set gennem dråberne på den lysende baggrund fremtræder skærmens farvekode som eksploderende felter i varierende størrelser af rød- grøn- blå. På den måde virker dråberne ved at «skubbe billedet ud i rummet», som det formuleres i pressemeddelelsen. Men kun indtil det fanges af fotografiet. Så kollapser rummet og fotografiet smelter sammen med skærmen og bliver fladt. Det er blandt andet denne «fladhed», den fundamentale, uundgåeligt flade billedkultur, som Sandra Vaka Olsen kredser om. Kunstkritikk har talt med kunstneren om det blå og det flade, himlen og computerskærmen, men også om forskellen mellem kunstscenerne i Oslo og København. Sandra Vaka Olsen, moving Pressure Points, IMO projects, Din sidste udstilling på Toves Galleri var hovedsageligt blå, faktisk helt ned til den blå neglelak, som du bar til åbningen, som en henvisning til udstillingstekstens «blue worn off nail polish». Det samme gælder den udstilling, som åbner på IMO i aften, der blandt andet består af en fotografisk serie med en blå himmel og en anden serie som tager udgangspunkt i computerskærmens lysende blå flade. Er det din «blå periode»? Det var ikke afgørende at udstillingen på IMO nødvendigvis også skulle være blå, men dels er den på en måde fortsættelsen af udstillingen på Toves Galleri. Dels er jeg fascineret af den effekt der opstår, når man placerer denne blå farve i det hvide gallerirum. Resultatet er sådan en sindssygt lysende, blå farve, som reflekterer den kolde computerglød en slags blue screen- effekt. Det er samtidig også en se på den blå himmel. Når himlen er blå fremstår den nærmest oplyst af en slags backlight der minder om skærmens baggrundslys. Da jeg først begyndte 1

2 at tage billeder af himlen føltes det lidt tabu og også lidt off. Jeg gjorde det ud fra en fornemmelse om sammenhæng. Først bagefter lavede jeg forbindelsen til den lysende blå computerskærm, som jeg ubevidst havde identificeret. Man kan godt blive lidt i tvivl om, hvordan man skal betragte dit værk. Er det en slags ultraformalisme eller skal det snarere ses i forlængelse af en mere konceptuel tradition? Jeg ligger nok et frækt sted i midten. Jeg arbejder rigtig meget med at fornemme, hvor tingene føles ret hvor det falder på plads, er i balance. Dér, hvor det taler for sig selv, men også med tankerne bag. Selvom du ofte er omkring fotografiske processer eller beslægtede processer, så tænker man måske ikke i første omgang på dit værk som fotografi. Er det det? Sandra Vaka Olsen, moving Pressure Points, IMO projects, Det har jeg hørt før at man ikke tænker det specifikt som fotografi. Det er nok sandt. Jeg tænker det også mere som skulptur, som rumligt eller performativt greb. Samtidig bruger jeg flere fotografiske greb og især de processer, der hører til det klassiske fotografi og som befinder sig i overgangen mellem analoge grains og digitale pixels. Jeg undgår jo eksempelvis helt Photoshop, selvom jeg bruger photoshop- tankegangen, når jeg laver mine værker tænker i Photoshop- begreber. Når jeg affotograferer computerskærmen, så foregår det oftest med et analog kamera, så jeg får det faktiske billede af det som sker på skærmen, uden udefrakommende indblanding, som for eksempel for meget moiré, som i højere grad opstår når man fotograferer digitalt. Jeg kan godt lide den direkte tilgang. Mine ting tager tydeligvis udgangspunkt i de fotografiske processer, men også i den fladhed hvormed fotografiet gengiver verden. Når jeg affotograferer computerskærmen med de rumlig vanddråber, som jeg har sprøjtet på skærmoverfladen, så kollapser dråberne ligesom. Man kan ikke komme ud af det flade. Når du taler om «det flade», så husker jeg en samtale vi havde for et års tid siden, hvor jeg netop spurgte til den påfaldende fladhed som præger dine udstillinger og også mange af dine generationsfæller, hvor selv skulpturelle værker ofte smyger sig fladt langs gulv og væg men sjældent ud i rummet (og da højst som flad fotostat eller tomt stativ), hvortil du svarede, at det måske handler om at du/i tilhører en generation som har erfaret alt via skærmen/nettet at størstedelen af den kunst du har set har du oplevet på en skærm snarere end i et udstillingsrum. Kan du uddybe hvad det er for en relation du har til skærmen? Føler du dig «fanget» af fladen? Sandra Vaka Olsen, moving Pressure Points, IMO projects, Det handler ikke bare om skærmen. Det er mere generelt. Det handler også om, hvordan jeg oplever kunsten, verden og billederne her imellem. Jeg føler mig ikke fanget. Det er mere en registrering af de nye betingelser og jeg vil gerne fange følelsen af dette vilkår, forstå den. Jeg vil gerne møde den flade. Tror det er derfor jeg er begyndt at bruge de tilfældige snapshots, hvor jeg fanger billedet tilfældigt, som det billede, som også er med på udstillingen hvor man ser mine ben på vej ud af en bil. Det vidner om en aktion. Der var en krop bag handlingen, som bevægede sig i forhold til omgivelserne. Kameraet registrerer den bevidste aktion det bliver et foto. Dråberne fungerer på samme måde. De understreger at der er en konkret skærm mellem dig og det, som du via den får adgang til. Men dråberne peger også på det opløste, det tilfældige, forflyttelsen af tingene og på den lille nuance, som man ikke tænker på. Ligesom når man ser gamle film på blue ray. Det er noget andet, selvom forskellen er subtil. Vores måde at leve på virker vældig konkret. Alt bliver dokumenteret. Men på en måde er det vældig flygtigt. Billeder og digitale filer varer ikke for altid. Det flyder rundt og forandrer sig. Du er opvokset i Norge og har både studeret i Oslo og København. Du er en aktiv del af den københavnske scene, og samtidig har du tilknytning til den norske kunstscene. Hvordan oplever du de to scener lige nu? Er der noget de to scener kunne lære af hinanden? 2

3 Sandra Vaka Olsen, moving Pressure Points, IMO projects, Både Oslo og København befandt sig i lang tid i en egen boble, men jeg oplever at begge scener har åbnet sig op. Man mærker tydeligt at Oslo er blevet mere international. Da jeg flyttede til Oslo i 2002 var det en ret kedelig scene, men det var vel ikke så længe herefter at der begyndte at ske noget. Hvor gallerierne indtil da havde været primus motor, opstod der et andet spor med opblomstringen af en række kunstnerdrevne steder. Det betød at også kunstnerne begyndte at sætte en dagsorden for scenen på en meget energisk måde. Da jeg kom til akademiet i København i 2008 hørte jeg jo historierne om, hvordan studerende var blevet opdaget og «plukket» af gallerier på akademiet. Der var i det hele taget stor opmærksomhed omkring de kommercielle gallerier og der er jo også mange gode her. Men jeg synes at København er inde i en god udvikling lige nu. Der er større interesse for de kunstnerdrevne steder. Der er mange steder, mange forskellige stemmer, hvilket betyder at folk får lov at lave flere udstillinger. Det samme gælder i virkeligheden Oslo, hvor der for eksempel både findes eksempelvis 1857 og NoPlace, som jo er vidt forskellige, men gode steder. Hvis man skulle importere noget fra Oslo til København så skulle det være en institution som UKS, som jo både er en interesseorganisation for kunstnere og et udstillingssted og som både formår at være vigtigt fagpolitisk og udstillingsmæssigt. Omvendt kunne Oslo godt kunne trænge til et slags Overgaden, som giver mulighed for lidt mere etablerede solopræsentationer af yngre kunstnere, af den slags som ikke ville finde vej til eksempelvis Kunstnernes Hus. Man kan måske sige at Overgaden befinder sig mellem UKS og Kunstnernes Hus. Og så kunne jeg jo også ønske mig et OCA for København altså en mere offensiv præsentation af den danske kunstscene overfor udlandet. Støttesystemet er jo det samme, men det er helt tydeligt at OCA har haft enorm succes med at synliggøre den internationale støtte og med at lancere de norske kunstnere i udlandet. Også OCAs dybdegående lecture- serier som tager fat i de helt aktuelle diskussioner indenfor samtidskunsten og kulturvidenskaben, og som netop ikke er knyttet til en særlig udstilling i en given kunsthal var noget man kunne ønske sig i København. Kunst und Übung i Expanded Bildraum Mads Westrup Først og fremmest, maler Mads Westrup. Og selvfølgelig maler han noget. Han maler naturen, anatomi, De Olympiske Lege, reklamer, noget kubisme, futurisme, ekspressionisme, figurer, farvede overflader og monokromer. Undertiden som en ting oven på den anden. Undertiden som en ting ved siden af en anden. Mads Westrup studerer ved afdelingen for "Udvidet Pictorial Space" på akademiet i Wien og man kunne få den tanke, at denne verden er han en del af bare holder ekspanderende. Hvis dette er tilfældet, er udvidelsen alligevel langsommere. I det mindste fra ét perspektiv, og det er Mads Westrups perspektiv. Malerier mindskes i størrelse. Den æstetiske erfaring bliver mere intim. Kunstneren er til stede ved åbningen. Mads Westrup malerier er ikke signatur malerier. De går sådan her: "Du ved aldrig, hvad det næste nummer vil lyde som." I det øjeblik du forsøger at gøre det samme maleri, det gode maleri, igen, mener han, er du ikke længere maler. Men der er en fælles tråd. Da hans malerier er set sammen, spredt på væggene, mangfoldigheden i hans produktion fremstår som variationer over tilbagevendende temaer. Malerierne er hverken de samme eller helt forskellige. Mads Westrup (1984, DK) studerer ved Academy of Fine Arts Vienna. Udstillingen Kunst und Übung i IMO er hans første soloudstilling i Danmark. Anmeldelse i Information, Michael Jeppesen Wallner Peter Land AN ATTEMPT AT RECONSTRUCTING MY ELEMENTARY SCHOOL CLASS, BASED ON MY MEMORY 1. Februar 16 marts 2013 Et forsøg på at rekonstruere min folkeskoleklasse, baseret på min hukommelse. Det er en stor glæde for Galleri Nicolai Wallner at præsentere Et forsøg på at rekonstruere min folkeskoleklasse, baseret på min hukommelse med nye værker af Peter Land. 3

4 En storstilet installation, Legeplads, bebor et af udstillingsrummene. Arbejdet viser en legeplads med en dreng og en pige, der sad overfor hinanden og langsomt rulle en bold frem og tilbage. Mens de to skulpturer tydeligt skildrer legende børn, den følelse, at det vækker ikke er, hvad man kunne normalt forvente. Den ledige stilling udtryk giver dem følelsen af ikke svarer til den glade, sorgløse liv vi normalt forvente børn at have, og seeren får lov til at undre sig over hvorfor. Uanset om deres ensomhed eller uro er som et resultat af en intern eller ekstern kraft, kan vi kun antage, at deres opvækst er en del af forklaringen. Legeplads blev udstillet på Venedig Biennalen i 2005 som en del af den danske pavillon. Den anden masse af arbejdet er en serie af atten akvareller. Tegningerne viser børn i et ubestemt alder, alle fyldt med samme melankolske, voksen- lignende udtryk, igen i kontrast til naivitet normalt forbindes med de unge. Børnene sidder ved skoleborde, med deres hænder lydigt placeret eller foldet på bordet foran dem. Disse tegninger er en reference til Peter Lands egne oplevelser i skolen, hvor læreren havde fuld kontrol over de studerendes adfærd og bevægelser. Kunstnerens følelser dengang, som nu, var, at som børn, blev de bragt i overensstemmelse med en idé om, hvordan børn skal være der var et produkt af voksen tænkning snarere end et udtryk for den enkelte, og havde nogen indflydelse på deres faktiske virkelighed. I begge værker ser vi kunstnerens interesse for de ideer, der omgiver barndom og tanken om, hvad det er at være barn. Disse marginaliserede eksistenser bliver billeder af kunstnerens egen magtesløshed og hans forsøg på at komme overens med sig selv som individ og som et socialt væsen i en gruppe. På denne måde de to ovennævnte værker er forbundet til hinanden, og de kan derfor bindes til Lands tidligere arbejde med udforskning af selvet. //// Siden 90'erne har Peter Land etableret sig som en af de vigtigste kunstnere erobre centrale spørgsmål om moderne eksistens og den rolle, den enkelte i et stadigt mere komplekst samfund. Hans arbejde centreres omkring absurditet og meningsløshed som grundlæggende menneskers levevilkår, og han har efterfølgende inspireret en generation af kunstnere, der kommer. Det er kunst som selvterapi, men alle er velkomne til at identificere sig med hans tegninger, skulpturer og videoer. Lands kunst er som sådan opfordringer til at tænke over livet. Ligesom Sisyfos evige gentagelse med turen med stenen mod bjergtoppen ikke bare var et billede på, hvor surt det var for ham, men et billede på en tilstand, hvor man er havnet i en meningsløs situation. Peter Land anvender ofte humor til at åbne op for fortællingen og gøre den imødekommende. I værket Untitled, der blev vist på Art Basel i sommeren 2006, ser man en mand, der ligger i sin seng. Han er vågen, og hans arme og ben er flere meter lange. Dørene i rummet er alle sammen bittesmå. Med humor fortæller Peter Land her en ellers trist historie om en mand i en så nedtrykt sindsstilstand, at han ikke kan komme nogen vegne. I hans gennembrudsværk, videoen Peter Land d. 5. maj 1994, ser man ham i beruset tilstand imens han danser og stripper, og i videoen The Cellist, der er en del af den permanente samling på ARoS i Århus, ser man en nøgen Land, der uden held forsøger at spille på sin cello. Peter Land står i dag som et pejlemærke for dansk kunst, og han har været med til at skabe opmærksomhed om den yngre danske kunstscene. Han repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2005 og er repræsenteret på MoMA i New York, Pompiduo i Paris, Louisiana i Humlebæk og en lang række andre museer over hele verden. EN BEGYNDELSE BY CLAUS ROBENHAGEN Før jeg skulle skrive dette essay, lånte Peter Land mig to bøger. Den ene var om Balthus og den anden den om amerikanske outsiderkunstner Henry Darger. De stilistiske og motiviske overlejringer i Lands akvareller og malerier, særligt fra sidstnævnte, er blevet beskrevet mere dybdegående af andre før mig. Alligevel synes netop Balthus og Darger stadig præsente, og de sætter en række tanker i gang omkring kunstnerrollen og særlig den måde, hvorpå betydning skabes i Lands værker. 4

5 I 1922 skrev en ung Balthus ( ) til sine venner, Gud ved, hvor glad jeg ville være, hvis jeg kunne forblive et barn for altid. Denne bemærkning, der jo kun kan udtales af én, der har opgivet barndommens uskyld, kan opfattes som eksemplarisk for resten af Balthus virke. Han var en mester i at billedliggøre ungdommens dobbelthed det særligt fortættede rum, som opstår i skellet mellem barn og voksen. Personerne skildres som tilbagetrukne, selvoptagede og udtryksløse. Deres verdensfjerne blaserthed står i stærk kontrast til den psykologiske intensitet og deres tilsyneladende voldsomme, indbyrdes relationer med hyppige hentydninger til forbudt seksualitet. På trods af at han aldrig arbejder decideret med selvportrættet som genre, synes Balthus egne karaktertræk at præge mange af de figurer, som optræder i hans malerier. Dette er mest tydeligt i rækken af illustrationer skabt i perioden til Emily Brontës Stormfulde Højder. Snarere end at holde sig strengt til det litterære forlæg iscenesætter Balthus her sig selv som den romantiske antihelt Heathcliff i en række tableauer, hvor han skiftevis synes at redde og straffe romanens Cathy. Samtidig med Balthus, i en verden som er ganske forskellig, men ikke mindre præget af det uvirkelige, arbejder Henry Darger ( ), pedel og tallerkenvasker i Chicago, på at materialisere de foruroligende billeder som spøger i sit hoved. [1] Dargers efterladte manuskript med den umulige titel The Story of the Vivian Girls, in what is Known as the Realms of the Unreal, of the Glandeco- Angelinnian War Storm, Caused by the Child Slave Rebellion fortæller historien om de syv Vivian søstre, der som prinsesser af et fiktivt land leder et oprør af kristne børneslaver mod deres gudløse, voksne undertrykkere. Darger optræder selv i forskellige forklædninger både i manuskriptet og i de ledsagende illustrationer. Mest markant som kaptajn Henry Darger, der trods sin placering blandt de onde glandelianere også er leder af en hemmelig organisation, som skal hjælpe de syv søstre. Dargers dobbeltrolle synes meget symptomatisk. En stor del af fortællingen går således med detaljerede beskrivelser af de overgreb, heltene udsættes for af deres fjender. Strangulation, opsprætning af maver og korsfæstelse noteres med en sadistisk akkuratesse, der antyder, at Dargers besættelse af små piger ikke var helt uskyldig. Opslugt i dette ekspansive univers af maniske fantasier kan det måske ikke overraske, at Dargers eget liv visner hen. Som troende katolik er han til messe dagligt, til tider op mod fem gange om dagen. Han forlader aldrig Chicago og bruger al sin tid på at samle stumper af aviser og reklamer, der kommer til at udgøre akvarellernes visuelle forlæg. I Peters land Således når jeg frem til denne artikels genstandsfelt, Peter Land. Det er ganske ironisk, men måske netop derfor meget passende, at det sker ad omveje. For i lighed med Balthus og Darger synes Land konstant til stede i sine værker. Enten optræder han som sig selv, eller også forskyder han sig ud i andre figurer, der for en tid må overtage den usikre rolle som Peter Land. At disse for det meste udgøres af børn eller monstrøse væsener (eller sammenblandinger af de to kategorier) peger på, at kunstneren ser sin rolle som en udenforstående i forhold til normaliteten. De marginaliserede eksistenser bliver billeder på kunstnerens egen magtesløshed og forsøg på at komme overens med sig selv både som individ og socialt menneske. I den forbindelse synes Land at indskrive sig mellem Balthus ekstroverte selviscensættelse og Dargers selvudslettelse. Han står i midt i rampelyset, men er samtidig ganske ufrivillig i sin pinagtige udstilling af kropslig utilpassethed og med et sind, hvor den udisciplinerede underbevidsthed konstant truer med at tage over. Lands værker udtrykker frygten for at fejle som et menneskeligt og kunstnerisk grundvilkår. Men hvem er Peter Land så? Det sidste, man ønsker, er at definere ham som maler, skulptør eller videokunstner, for han bevæger sig mellem alle tre felter. Snarere end at fokusere på det mediespecifikke må man henregne disse kunstneriske udtryk til et slags udvidet felt, hvor de overlapper hinanden, forenet af en fælles narrativ strategi. Således kan man argumentere for, at skulpturerne, malerierne og akvarellerne bliver født direkte ud af Lands videoværker op igennem 1990erne. For eksisterer Lands skulpturer ikke netop i en tilstand af permanent teater? 5

6 Med en humoristisk hilsen til Bruce Naumans Self- Portrait as a Fountain (c. 1966) spytter en ung pige vand ud i en lille dam. Figuren er malet og iklædt rigtigt tøj, hvilket bryder med de konventioner om materialets (r)enhed, vi normalt forholder os til i vores omgang med skulptur. På samme måde virker det begrænsende at tale om Lands todimensionelle værker ud fra traditionelt maleriske parametre; komposition, flade og linje. I stedet ser man dem netop som scener, hvor figurer holdes oppe af en narrativ kraft, der bryder fladen og tillader dem at træde ud af rammen og forholde sig direkte til beskueren. Således præsenterer Land børnene i sin nye serie af malerier som aktører på en scene med malet bagtæppe. Måske netop for at understrege denne læsning har kunstneren ligefrem givet flere et instrument, hvormed de kan optræde. Trods deres uheldige situation - én mangler sine ben, en anden har et deformt hoved - udtrykker næsten alle en grad af imødekommenhed. I dette spil, hvor børnene bliver bærere af noget som er væsentligt større end dem selv, nemlig kunstnerens selv, synes deres egen fysiske fremtoning at ændres. Hvor dette hos Balthus eller Darger [2] udmønter sig i en dobbelttydig eller incestuøs seksualitet, er det snarere en voksens verdenstræthed, som lyser ud af øjnene på Lands små protegeer. De er tydeligvis fanget i noget, de ikke selv kan kontrollere - for evigt tvunget til at spille deres roller foran et anonymt publikum. Det teatralske Efter min hidtidige gennemgang kunne man måske forledes til at tro, at det var teaterets illusionisme og evne til at mime virkeligheden, som præger Lands værker. Det er det dog ingenlunde, for idet de insisterer på at bruge det teatralske som narrativ strategi, afslører værkerne sig netop som det, de er; kunstværker, der eksisterer for et publikum. Dette aspekt er blevet behandlet indgående af den canadiske teaterteoretiker Josette Féral. For Féral er det teatralske indlejret i den menneskelige natur og findes som en dominerende social struktur i alt socialt samvær. For at det giver mening, er det dog nødvendigt, at man som beskuer er bevidst om, at den teatralske intention er til stede, og at denne er rettet mod én. Herved omdanner man det, der udspiller sig, til fiktion. [3] Hos Féral er det teatralske ubændigt forbundet med synsprocessen og betragterens blik. Gennem blikket skaber beskueren nemlig et rum, som er markant anderledes end det dagligdags, men som man principielt selv står uden for: Theatricality seems to be a process that has to do with a gaze that postulates and creates a distinct, virtual space belonging to the other, from which fiction can emerge. [4] Etableringen af dette fiktionens rum bliver for Land en måde at synliggøre selve vores oplevelse af kunst. Hvor Darger aldrig udtrykte behov for at dele sine manuskripter og akvareller med nogen (de blev først opdaget efter hans død) er det tydeligt, at Lands værker kommer os i møde som meditationer over kunstnerens rolle i mødet med sit publikum. Derved kommer de ikke blot til at fortælle om Land selv, men også til at spejle os og vores forventninger til værket. Latterliggørelse og afvisning ligger altid som en understrøm i værkerne, måske er ekstra smertelige på grund af det tilsyneladende oprigtige blik, som Lands aktører møder os med på tværs af teatrets fjerde væg. [1] I et mærkeligt sammentræf gentager Darger Balthus udsagn i teksten History of my life : Do you believe it, unlike most children, I hated to see the day come when I will be grown up. I never wanted to. I wished to be young always. I am a grown- up now and an old lame man, darn it." i Henry Darger: Art and Selected Writings. [2] Darger yndede at afbillede sine små kvindelige hovedpersoner med tissemænd. [3] Féral, Josette: Theatricality: The Specificity of Theatrical Language in Féral, Josette (ed.) Substance 98/99, volume 31, no. 2 & 3, University of Wisconsin, p. 96. [4] Ibid., p. 97, l. 19. Kære læser - nogle noter om mit arbejde ved at PETER LAND 6

7 Kære læser: Teksterne du er ved at læse er blevet skrevet over en periode fra 1995 til kort før udgivelsen af denne bog. Og da mit syn på mit arbejde har ændret sig gennem årene, har jeg forbeholdt sig ret til at redigere nogle af de tidlige tekster, bare for at bringe dem ajour. Peter Land 11 August 2000 Noter i almindelighed Jeg regner med, at i mit eget arbejde, gennem registrering af handlinger og deres gentagelse, jeg forsøger at afspejle nogle grundlæggende betingelser for min egen eksistens og måske til at fylde en slags tilsyneladende betydning i det meningsløse. Måske denne mening er at eksponere det meningsløse. I alt mit arbejde forsøger jeg at isolere forskellige aspekter af min egen selvopfattelse. Det er ligesom at teste min egen identitet ved hjælp af refleksioner i form af optagelser af mig selv i forskellige iscenesatte situationer. Disse situationer er ofte grotesk, karikerede eller drevet til ekstremer som en måde at isolere og udvide spørgsmålet, til at krystallisere og at mægle det så klart som muligt for mig selv såvel som en eventuel publikum. Jeg betragter ekstremitet som en måde at fokusere, eller som den danske maler Asger Jorn engang sagde: "Du enten gå til yderligheder, eller du ikke gå på alle". Dette gælder også den tilsyneladende abjectness i nogle af mine værker. Ved at sætte mig selv i situationer inden for arbejde, hvor jeg fjerner mig fra min socialt forudsat følelse eller idé om værdighed, forsøger jeg at negere min egen identitet i en grad, hvor en revideret eller ny selvopfattelse kan ankomme. På den måde håber jeg, fra mit arbejde, at modtage en refleksion, som vil gøre det klart for mig, hvem jeg er. I mit tilfælde har der opstået et behov fra en følelse af en mangel på social åndelige betydning, en manglende evne til at etablere min egen meningsfuld tilværelse ved hjælp af det sociale. Dette er ikke ment i den forstand, at jeg ikke er i stand til at finde mening i de mere intime kortsigtede sociale strukturer, der opstår i former, såsom samtaler, gå i biografen eller tage bussen. Det er langt mere en fiasko på mine vegne at anerkende min egen identitet som en, hvis besættelse af en plads i samfundet tjener som noget meningsfuldt i åndelig forstand. Denne meningsløshed har at gøre med en følelse af et fald på etik. Ikke i den forstand, at jeg miste overblikket over min fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert i min hverdag - Jeg tror, at min sociale og kulturelle baggrund mere eller mindre held, at - men i en følelse af mangel på en overordnet mening bag det kendsgerning af mig at være omkring. Jeg tror, at livet uden en eller anden form for etablering af mening er det samme som et liv uden begrænsninger. Og da dette indebærer en lammende åndelige såvel som intellektuelle kollaps, er spørgsmålet om eksistens bliver et etisk. Det er efterhånden en almindelig filosofisk idé, og mindst meget af en følelse for mig, at der ikke længere er nogen tilsyneladende overordnet etisk mening bag eksistens, kun en videnskabelig forklaring af 'hvordan', men ikke 'hvorfor'. Etik eksistens er ikke længere automatisk tilvejebragt fra omverdenen i form af en altomfattende kirke eller dens kan lide, og de etiske strukturer, jeg forsøger at skabe på min egen blive ugyldige eller ikke gælder som min opfattelse af virkeligheden ændringer eller er ved at blive ændret, og er nødt til at blive genopbygget flere gange. Jeg gætte mit arbejde med kunsten er medvirkende til min jagt på at etablere en etisk mening bag min egen eksistens. På den måde kan du sige, at jeg har brug for det for at bevare mig fra at opløse mentalt, synke ned i apati, fordi der mangler retningslinjer for, hvordan at blande med resten af verden, og jeg har også brug for det til at afspejle mig selv, at i hvert fald, er dette ikke sket endnu. Peter Land 1995 (redigeret af kunstneren 2000) Bemærkninger om Peter Land 6 februar 1994 Før jeg kom ind på kunstakademiet i København, min holdning til kunst- making var temmelig uskyldig. Jeg ønskede at lave malerier. Jeg havde ikke en klar ide om, hvorfor, men på det tidspunkt, ikke forhindre mig i at gøre det. Så efter indtastning af kunstakademiet, blev jeg konfronteret med 7

8 spørgsmål fra mine lærere såvel som mere videnskabelig del af mine medstuderende, hvad jeg ønskede at sige med, hvad jeg gjorde. Hvad var formålet? Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde tænkt på kunsten på den måde før. Derefter gik det temmelig meget ned ad bakke for Peter Land den 'abstrakte ekspressionistiske maler «. Jeg blev mere og mere forvirret, hvad jeg ønskede at gøre (og hvad jeg ville sige). I sidste ende besluttede jeg, at jeg var nødt til at opgive at male alle sammen. I en vis forstand jeg følte, at jeg havde slidt denne mulighed for mig selv. Nu er spørgsmålet fortsat, hvis jeg ikke skulle gøre malerier (som på det tidspunkt var den eneste teknik jeg vidste), så hvad skal jeg gøre. Jeg fik så langt som til det punkt, overvejer at holde op kunsten helt. Dette er, når jeg stødte på de tidlige videoværker af Bruce Naumann og Vito Acconcis samt»heidi«af Mike Kelley og Paul McCarthy. Det er omkring så tæt som jeg kan komme til det tidspunkt, hvor jeg besluttede at afprøve de videomediet på min egen som en sidste udvej. Det havde to kvaliteter jeg var på udkig. 1. Jeg kunne godt lide det, jeg havde set hidtil af andre mennesker, der arbejder i medierne. 2. Det var total jomfru territorium for mig. Efter at have besluttet på at bruge video som en vej ud af mit kreative krise (fordi jeg tror det er den korrekte betegnelse) kun én, men meget vigtigt, spørgsmål skulle afklares: Hvad skal jeg film? Da den kreative krise ovennævnte også havde gennemblødt ind i min forståelse af mig selv og mit liv, jeg var i en eksistentiel uro på det tidspunkt, og havde en meget lav udtalelse af mig selv. Jeg besluttede, at den første video arbejde, jeg gjorde bør være medvirkende til at sætte tingene i deres rette sted for mig: Ved at udfordre nogle af de værdier jeg var blevet opdraget til at tro på, og som stadig var meget del af min psykologiske make- up, jeg ønskede at sætte min opfattelse af mig selv som et moralsk væsen på prøve. Jeg har stadig vidste bare ikke hvordan. Det er, når jeg, gå gennem den røde- light district i København, kom på tværs af en lille skilt i et vindue på en porno shop sige, at for en forholdsvis lav afgift, kan du gå ud og gøre dine egne fotografier af nøgne piger. Min første tanke, da jeg så denne note var, "Jeg ville aldrig gøre sådan noget!". Jeg voksede op med en enlig mor, og som sådan jeg tror, jeg er temmelig følsom over for kvinder bliver misbrugt. Lidt længere nede ad gaden slog det mig, at mine hæmninger omkring at lave noget, der var den præcise grund til, at jeg skulle gøre det. Test mine egne grænser. Jeg skrev ned telefonnummeret, og efter megen tøven jeg ringede sted med navnet i annoncen. Jeg fik en pige på telefonen, som fortalte mig lidt om forholdene. Jeg spurgte, om jeg kunne bruge et videokamera i stedet for at tage billeder. Hun kunne ikke se noget problem i, at så længe jeg betalt gebyret. Vi blev enige om en dato. På den 6. februar gik jeg ud til forstaden København til adressen i annoncen. Jeg var meget nervøs, så jeg havde haft et par drinks. Jeg blev mødt af en fed fyr med langt fedtet hår, som viste mig rundt på stedet. Den 'studio' var en 'én familie hus ", som var blevet dekoreret med fluffy tæpper, billeder af nøgne piger og kitschede sofaer. Jeg fik at vide, at der lejlighedsvis de også gjorde hardcore pornofilm der. Nu blev jeg introduceret til pigerne. Fra den video, du vil vide, hvad de ser ud. De syntes meget hård. De skræmte mig. Stiller disse to piger til at strippe dans foran et videokamera var noget af en prøvelse i sig selv, ikke kun på grund af de piger selv, men også på grund af mine egne hæmninger. Som jeg allerede vidste dengang, at videoen ville blive vist offentligt, besluttede jeg at lave min egen tilstedeværelse i det hele mere klart ved at gå frem og tilbage et par gange foran kameraet under optagelserne. Efter at vi var færdige med at skyde den video, jeg forsøgte at forklare pigerne, at optagelserne ville blive vist som et kunstværk. De synes ikke at forstå. Svaret jeg fik var "Det er kunst!? Det er hvad de alle siger". Jeg ser video i høj grad som en del af en personlig og kunstnerisk strategi, en handling af befrielse fra et socialt betingede selvopfattelse. Ved at gøre denne video, og især ved at vise det offentligt, jeg forsøgte at befri mig fra hvad jeg opfattede som moralske forventninger på den del af samfundet. Ved at gøre og vise noget, som jeg vidste en masse mennesker ville finde moralsk uacceptabel jeg følte jeg opnået dette, i hvert fald i mit eget sind. Peter Land 2000 Om Peter Land 5 maj

9 Dette var mit andet video, og formålet bag det var meget det samme som i Peter land 6 februar Det var også i vid udstrækning stammer fra en følelse af skyld, at jeg havde båret rundt, siden viser den første video. Også, jeg ønskede at støde på en personlig følelse jeg havde på det tidspunkt, at en stor del af kunsten jeg så omkring mig var mere en forside for kunstneren, en slags cool overflade, snarere end et ægte forsøg på at sige noget oprigtig. For mig kunst er i høj grad en form for kommunikation, en slags én måde samtale, der vil blive kedeligt at lytteren samt til den person, der taler, hvis han / hun er bange for demaskering ham / hende selv og viser deres sårbarheder. Jeg tror, kunsten er i sagens natur en sårbar virksomhed, og hvis man ikke er forberedt på de dermed forbundne omkostninger, bør man ikke arbejde på dette område i første omgang. En anden ting, der spillede i mit sind på det tidspunkt var, at jeg ønskede at kommentere mediernes- genereret forestilling om kropslig skønhed, som det ses i annoncer og magasiner og hele kroppen- fikseret kultur af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Jeg ønskede at gøre det ved at sætte op et modbillede, der af min egen, langt fra er perfekt, krop. I begyndelsen troede jeg, det ville være en forholdsvis simpel opgave at skyde denne video. Det ville være mig, alene, i mit ene- værelses lejlighed i København, strip- dans til et udvalg af pop melodier. Der ville være ingen andre i rummet undtagen mig selv, en cd- afspiller og et kamera på et stativ. Det viste sig at være langt vanskeligere end jeg forventede. Efter at have kigget igennem det første forsøg, indså jeg, at jeg var langt til selvbevidst og hæmmede når dansen. Hvad jeg ønskede at være et brøl kom ud som en chirp. Jeg besluttede jeg var nødt til at filme det hele forfra, bare denne gang jeg var nødt til at gøre noget ved min generthed. Den næste dag jeg gik til en lokal bar og havde et par drikkevarer. Lige nok til at gøre mit hoved buzz. Så gik jeg tilbage til min lejlighed og prøvede igen. Det stadig fungerede til min tilfredshed. Efter syv dage overdrevent drikkeri og video- filme, jeg ved sidste tanke, at jeg fik det rigtige, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske noget fra den faktiske optagelse af videoen. Peter Land 2000 Om Pink Space Videoen viser mig i en række sekvenser klædt som entertainer i en guld Lamé jakkesæt ind i en rødlig rum, der indeholder en barstol og en tabel med et glas og en flaske whisky. Dette sker til lyden af rolige klavermusik. I hver sekvens jeg forsøger at bestige barstol, men efterfølgende falder ned. Det er muligt at vise videoen sammen med et anlæg af de artefakter, der anvendes i video, men ikke nødvendig. Arbejdet er om min følelse af svigt i mine forsøg på indførelse af betydning på det personlige såvel som et kunstnerisk niveau. Følelsen af, at jeg er forventes at sige eller gøre noget meningsfuldt, til at blande sig, men at den mentale apparat er nødvendig for en sådan handling er kollapset eller fordampet, og jeg forlod stum. Jeg bruger den rolle, entertainer som en metafor for dette: entertainer forventes at håndtere situationen, at fortælle vittigheder eller synge og danse inden for en given set- up. Det giver god mening / betydning, når rapport er etableret mellem entertainer og publikum. I denne video forsøget på entertainer (mig) til at udføre denne funktion på en fornuftig måde, at udføre på den måde, der forventes af ham, er gjort umulig af det faktum, at han konstant falder ned fra barstolen han skal sidde på. Peter Land 1995 (redigeret af kunstneren 2000) Tanker om trappestige Blues Jeg har altid været dybt fascineret, og på samme tid frastødt af mennesker, der synes at have en klar følelse af formål i deres liv. Folk, der kan skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er uvæsentligt, og henvise til deres omgivelser i form af deres plads i 'Big Picture'. Jeg tror det er en slags jalousi. Jeg misunder disse mennesker for det stædighed, hvormed de er i stand til at opretholde deres tro, ordenen i deres liv, deres evne til at koncentrere sig i denne verden. En verden, der forekommer mig at være fuldstændig forvirrende og rodet. En verden, hvor enhver fundament for faste overbevisning eller tro er forbigående og utroværdig. 9

10 Som kunstner, er et af de spørgsmål, du hele tiden er tvunget til at overveje: "Hvad er formålet med det jeg gør?". Og i umiddelbar nærhed af dette spørgsmål finder du disse: "Hvad er mit formål som menneske Hvad er min begrundelse??". Det er de spørgsmål, der præsenterer sig selv stærkest i mit arbejde som kunstner, men også i min opfattelse af mig selv som en person, der indånder ilt vi alle deler, optager plads i denne verden (og i linje ved købmand), og generer folk med meddelelser, der kan være vigtigt at ingen andre end mig selv. Jeg gætter på, at mit arbejde med kunsten er medvirkende til min jagt på at etablere en gyldig mening bag min eksistens som de etiske strukturer, som jeg forsøger at skabe omkring mig blive ugyldige eller ikke finder anvendelse, og som min opfattelse af virkeligheden ændrer sig, eller der ændres. Dette er den Sisyfos betingelse, at Trappestige Blues vedrører: Scenariet for bygningsmaler forsøger at opfylde sit formål forgæves, konstant klatring trappestige til at udføre den tilsyneladende enkle opgave at male loftet og konstant mangel på det repræsenterer denne manglende evne til at opretholde en underliggende betydning at understøtte ens eksistens. Hvordan kan man etablere betydning, når det ideologiske apparat behov for en sådan handling kollapser eller i det mindste virker meget ustabilt (ligesom stigen)? Jeg gætte et par ord om mit valg af musik til video er nødvendigt, også: Jeg ved, at valget af Wagner betragtes af nogle mennesker som kontroversiel. Jeg må indrømme, at politik ikke spillede nogen rolle i mit valg af ouverturen af 'Tannhäuser' som soundtracket til videoen. Grunden til at vælge det stykke musik var udelukkende baseret på det faktum, at det passer så godt med sceneri af videoen. Musikken er yderst»heroisk«og romantisk, og synes at "klatre opad" hele tiden, mens bygningsmaler er alt andet end heroisk og konstant falder ned. Oven i at jeg fandt ud af, at den story- line af denne særlige opera handler om en ridder på stræben efter guddommelighed. Ved udgangen af operaen finder han det, men på bekostning af sit liv. Jeg kan se, at meget som en romantisk parallel til min bygningsmaler Peter Land 1998 (redigeret af kunstneren 2000) Et par bemærkninger om The Staircase Den video værk The Staircase er en dobbelt videoprojektion: et fremspring viser en mand falder i slowmotion ned flere flyvninger på trapper. Videoen er blevet redigeret, så det lader til, at trappen er endeløs. Den anden Fremskrivningen er en computer- genereret billede af universet, med stjerner langsomt bevæger sig mod beskueren. Ideen bag værket er baseret på min mangeårige interesse for fald og fiaskoer også manifesteret i tidligere værker som Pink Space og trappestige Blues. Min bekymring i disse værker har stort set været forholdet mellem det personlige og det universelle: Følelsen af at være en bakterie- lignende væsen forsøger at få mening ud af og skabe en mening og begrundelse bag hans / hendes eksistens i et stort og stadigt voksende verden, hvor den enkelte kan synes ligegyldig. Min interesse i uendelig falls stammer fra den ide, at når du er i tvivl de grundlæggende betingelser for eksistens, du samtidig udfordre dig selv med spørgsmål, som ikke engang de største filosoffer og åndelige tænkere i vor tid har været i stand til at besvare til alles tilfredshed. (Anyway, jeg tror ikke der er så mange tilbage filosoffer, der ser opførelsen af en evigt gyldig forklaring af verden som en del af deres job- beskrivelse i dag). Men det er netop de ovennævnte spørgsmål, der sætter mig tikker som kunstner: "Hvad laver jeg her?", "Er der et formål for mig at blive omkring?", Med andre ord, "hvad er værdien af mig som en person? ". Når du begynder at spørge dig selv disse spørgsmål, er du i realiteten udfordre selve grundlaget for din eksistens. Pludselig de værdier, du måtte have taget for givet på alle former for niveauer, socialt såvel som åndeligt, bliver tvivlsom, og hvad der kunne have virket til dig som evige bundsolide sandheder før, pludselig dukke relative og rystende. Du har i kraft snublede (skubbet dig selv?) Over kanten af trappen og ind i en evig fald, en slags eksistentiel limbo, hvorfra der er sjældent nogen flugt. Jeg er stadig faldende. Peter Land 1998 (redigeret af kunstneren i 2000) 10

11 Om cellisten I cellisten, har jeg forsøgt at lave en video, hvor en række af mine inspirationskilder er flettet. I den forstand værket kan ses som en hyldest til slapstick komedie, Dada, Fluxus samt absurd teater. Det er også afledt en masse inspiration fra tidligere værker af mig som Peter Land 5. maj 1994, Pink Space og fra min dybe kærlighed til klassisk musik. Peter Land 2000 Joie de Vivre Jeg har altid ment, at et kunstværk bør være åben for individuel fortolkning, og af alle mine videoværker så vidt jeg tror Joie de Vivre er langt den mest åbne. Titlen på videoen stammer fra tidlige surrealistiske værker af for eksempel, hvor Max Ernst og André Masson, de i deres egen måde forsøge at afsløre de grundlæggende betingelser for liv. Joie de Vivre er en dobbelt videoprojektion af to hoveder (min egen) griner uendelige uden nogen definerede kilde til sjov. I stedet for at definere latter som en reaktion på noget uden for personen griner, bliver latteren et mysterium: Hvorfor er denne person griner. Lyden og billederne er blevet bremset for at skabe en uhyggelig stemning, som jeg ikke vil have folk til at tro, at den eneste mulighed var, at denne person var at have tid af sit liv. Jeg ønskede at åbne op for muligheden for, at måske denne fyr var på randen af sindssyge så godt. Anyway, det er op til beskueren at tage den endelige beslutning om, hvorfor denne person er griner hans hoved af. Peter Land 2000 Et notat om The Lake I denne video, bliver beskueren konfronteret med en mand klædt som en outdoorsman, en jæger, pistol over skulderen, hvem målrettet skridt gennem en skov- lignende miljø. Soundtracket er taget fra Beethovens 6. symfoni også kendt som "Pastoral '. Formålet med hans udflugt er ikke afsløret indtil han når en lille båd på kanten af en sø. Han rækker ud i midten af søen, fastgør båden til en pæl i vandet, alt dette stadig sker til tonerne af Beethoven. Han fortsætter derefter at stå op i båden og frigiver sikkerheden lugen på pistolen, som om ved at skyde ænder. Han sigter pistol på båden og skud. Umiddelbart ved lyden af skud musikken stopper. Den næste halvdel af video viser jægeren sidder i båden, da det langsomt synker, indtil alle, der er tilbage, er jægerens hat flyder på overfladen af søen. Den eneste lyd, der kan høres, er fugle kører i skoven. Videoen slutter med en række skud af skov scenarier, insekter, lyden af en gøg nærheden osv. Skoven uden menneskelig tilstedeværelse. Som i andre af mine værker, kredser The Lake omkring forholdet mellem individet og resten af verden. Men i The Lake, er fokus i høj grad rettet mod den manglende mulighed for at forsøge at forestille sig verden uden sig selv i det. Tanken om, at verden vil fortsætte, også efter jeg er død: En tanke, der altid skræmte mig, men som jeg gætte, jeg bør finde betryggende. Peter Land 2000 Et par noter om tegningerne Så jeg tror, jeg har nævnt et andet sted i disse noter, jeg startede ud som en maler. Det er ikke helt rigtigt. Jeg startede ud, som jeg tror alle børn gør, ødelægge mine forældres bøger med farveblyanter, blyanter, markører og hvad jeg ellers kunne lægge mine hænder på. Senere, mine forældre besluttede, at det kunne spare dem nogle smerte og en masse dyre bøger, hvis de købte mig en tegning blok i stedet. Hvad jeg prøver at komme på her, er, at jeg er, og har altid været, meget glad for at lave tegninger. Desværre, som jeg oplevede en tør magi i mit forhold til maleriet omkring 1993, jeg fandt det også enormt svært at lave tegninger. Det tog mig tre års arbejde i forskellige medier (hovedsagelig video) for at komme tilbage til det punkt, hvor lave en tegning ville give mening 11

12 for mig igen. Dette punkt ankom omkring 1996, da jeg lavede den første tegning, som jeg opfatter som stammer fra den samme grundlæggende kilde som min video arbejde, Exit / Entrance. På denne tegning, jeg prøver at skildre den samme Sisyphean betingelse, at jeg tror, man finder i en masse af min video arbejde: En no- win situation, hvor du er bundet til at være mislykket, uanset hvad du gør. Hvis du går gennem indgangen vil du blive overhældt med en spand vand. Hvis du forsøger at afslutte du får slået ud af en boksehandske i slutningen af en pæl. I senere tegninger som The Strange drøm kom tilbage igen i aftes, men også tilbage i fokus og Mine Recapitulations jeg trække på tradition blandet ekspressionistiske selvportræt med karikatur at præsentere mennesker (mig selv) i absurde situationer, hvor et tab af kontrol finder sted. I lang tid har jeg været dybt fascineret af de bøger af Lewis Carroll og med dem også de originale illustrationer af Sir John Tenniel. Jeg forsøgte at tilegne sig den stil af disse tegninger i Walks og undere i Jeanette Skov, en serie af ni store akvareller jeg har lavet i forbindelse med videoen The Lake. Tegningerne, ligesom video, viser en jæger og hans oplevelser på en tur gennem en skov, men henviser til, at video er temmelig meget nede på jorden, tegningerne optage en hel del surrealistiske elementer, som du ikke finder i videoen. Jægeren i realiteten bliver et portræt af mig selv som Alice. En anden mangeårige fascination af minen har været arbejdet i 'outsider' kunstner Henry J. Darger. Den omstændighed, at denne fyr i en menneskealder at gøre to tusinde tegninger og skrive femten bind med tekst uden nogen finde ud før efter hans død er bemærkelsesværdigt i sig selv. Men oven i det er disse tegninger faktisk godt udført, og giver dig et indblik i den hemmelige verden af et særdeles bemærkelsesværdigt menneske faktisk. Han er absolut den inspirationskilde for mine nyeste tegninger såsom Børnenes Unit 1-2, hvor jeg forsøger at kombinere den drømmeagtige kvalitet af eventyret, med vildskab af Marquis de Sade. Dybest set tror jeg ikke at der er noget nyt i at gøre det. Hvis du læser de historier indsamlet og skrevet af Grimm brødrene, en masse af dem er temmelig skræmmende selv. Og jeg er overbevist om, at selv den værste mareridt, bør de grimmeste vision, blot ved at være inden for grænserne af den menneskelige undfangelse bringes ud i det åbne snarere end at blive undertrykt. Undertrykke dem, tror jeg, er det samme som at løbe risikoen for at de kunne gå i opfyldelse. Peter Land 2000 Link til video: 2C1887%2C328%2C330%2C331%2C327%2C329%2C1911%2C1907%2C1910%2C1912%2C1909%2C336%2C337%2C338%2C334%2C 335%2C342%2C350%2C339%2C340%2C346%2C341%2C351%2C352%2C343%2C344%2C353%2C354%2C355%2C356%2C347%2C 348%2C349%2C357%2C376%2C358%2C360%2C1604%2C782%2C1605%2C368%2C370%2C369%2C1481%2C1905%2C373%2C3 72%2C374 Nils Stærk American Photography med ti nye værker af Torbjørn Rødland. Det er Rødland fjerde solo- præsentation på galleriet. Ved og kombinere fotografier, er Rødlands praksis en undergravende én. Velkendte billeder og motiver er tappet for intuitive interne forbindelser og mytologiske konnotationer - dette fører ofte til hybride genrer. Med sin vilje generisk titel, bygger denne nye samling af fotografier en løs, men symbolsk mættet vævning af kulturelt genkendelige og undertiden stjålet visuals fra amerikansk politik, natur og religion. De fleste af de fotograferede overflader er flad, hård og bleg: en Arizona canyon, en gravsten, marmor chips i stuk, en skum rulle, keramiske fliser, asfalt og beton. Det store segl for USA på facaden af Beijings amerikanske ambassade er fotograferet lige på og i farve, mens tre mindre sølv gelatine prints fokusere på centrale scener i forbindelse med mordet på John F. Kennedy. Seks krøllede hvide servietter fotograferet på rodet terrasse fliser afslører, ved nærmere eftersyn, Reagan- Coat of Arms bevilgede som en grøn pub logo. 12

13 Propagandaplakater fra 1980 amerikanske præsidentvalg, én fra hver af de to største politiske partier, er fysisk afbrydes og genåbnes fotograferet. Et fotografi af en Joshua Tree, så navngivet af en gruppe af Mormon bosættere, som krydsede den californiske ørken i midten af det 19. århundrede, er sidestillet med et billede af de majestætiske tvillingetårne i San Diego Mormon Temple. Rødlands praksis afhører kommerciel fotografering og dens længsel efter og repræsentation af autenticitet sammen visse overfamiliar troper bundet til nutidig visuel kultur. Mens hovedsagelig beskæftiger sig med visualisering og flertydighed af moralske konflikter og problemstillinger både personlige og kollektive, Torbjørn Rødland isolerer og besøger disse vedvarende amerikanske troper. Torbjørn Rødlands fotografering, for det meste, er ikke så slående ved første øjekast. Den rolige skønhed af hans billeder er måske deres mest afgørende træk - i det mindste indtil tilskuer møder et mindretal af billeder, der er lige så stille bizart: en skrællet banan afslører en unaturligt sort frugt, ansigtet af en lille pige at komme tæt på et æble der er næsten stukket ned af mønter, en fangarm kommer ud af et hylster og indpakning sig omkring en hånd. Rødland tager Uncanny og syr den problemfrit i virkeligheden, at lede både for at gøre den tidligere endnu mere medfører forstyrrelser og at berige sidstnævnte. Vi talte om behovet for at bryde med den igangværende dokumentarisk tradition i fotografering. Denne tradition har stærke forbindelser til en dyb humanisme og en no- nonsense afvisning af alternative virkeligheder. Jeg tror ikke, menneskeheden er en enestående privilegerede arter, som vil løse alle problemer og regere planeten, og jeg er mere begejstret for en anden fotografisk tradition, en, der går ind for virkeligheden ekspansion. Jeg tænker på UFO og ånd fotografering, kryptozoologi, ektoplasma, den slags ting. Selvfølgelig er det nytter ikke, hvis du bare lege med det. Alt værd egner sig let at parodiere. Hvad jeg gør, er bekæmpe vittighed, og at bekæmpe det, jeg er nødt til at vide, hvad det smager ligesom. I sidste ende, jeg prøver at vise dig noget, du ikke har set i et billede du er overbevist du har Torbjørn Rødland blev født i Stavanger, Norge, i Han har udstillet i Asien, Europa og USA. Han er baseret i Los Angeles. Fotografisk Center, Lea Porsager: HOW TO PROGRAM AND USE T- F Hvordan ser tanker ud? Kan de antage fysisk form? Det er nogle af de spørgsmål billedkunstneren Lea Porsager undersøger på sin udstilling How to Program and Use T- F i Fotografisk Center. Fotografisk Center er meget stolte over at kunne byde velkommen til denne soloudstilling med helt nye værker af Lea Porsager lavet specielt til Fotografisk Centers lokaler. Med udgangspunkt i en historisk teori om tanke- former, der blev præsenteret af to teosoffer Annie Besant og C. W. Leadbeater i 1901, arbejder Lea Porsager med tanker som fysiske fænomener. På udstillingen har tankerne dels form af to såkaldte satellitter, der ligger på gulvet, af skulpturelle objekter i bronze og jern, og projektioner på væggen. De to satellitter på gulvet repræsenterer henholdsvis kunsthistorisk og teknologisk lagring af tanker, mens objekterne fremstiller tankerne i deres direkte, fysiske udtryk. Lea Porsager arbejder gerne med temaer som spiritualisme, okkultisme og åndsvidenskab. Hun undersøger konkrete teorier eller eksperimenter som i How to Program and Use T- F eller projektet til documenta (13), Anatta Experiment. I forbindelse med How to Program and Use T- F udgiver Fotografisk Center en lille formidlingspublikation, der ligesom udstillingsplakaten er designet af Lea Porsager selv. Samtidig laver Porsager et bogprojekt i samarbejde med Internationalistisk Ideale. Fotografisk Centers formidlingspublikation kan hentes på hjemmesiden samt fås via QR- kode til iphone og ipad. Herudover har Fotografisk Center produceret et inspirationsark til skole- og gymnasie/hf- lærere, som også kan hentes på hjemmesiden samt et opgaveark til børn og deres forældre. Den 19. februar kl. 17 afholder Fotografisk Center og DJ: Fotograferne FotoForum med Lea 13

14 Porsager. Kom og hør om How to Program and Use T- F og andre af Porsagers projekter. For yderligere information, interviewaftaler mv. kontakt leder Kristine Kern på Lea Porsagers Dokumenta projekt: Lea Porsagers værk til DOCUMENTA 13 drejer sig om de spirituelle og eksperimenterende mikrosamfund, som opstod på Monte Verità Sandhedens Bjerg i Schweiz i begyndelsen af tallet. Porsagers projekt præsenteres i parken Karlsaue i Kassel, i form af et lille træhus. Indenfor vises bl.a. et filmværk, hvor Porsager sammen med en gruppe på syv personer genbesøgte bjerget med det formål at reaktivere nogle af Monte Veritàs ideer. 14

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011

Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011 Cath Alexandrine Danneskiold- Samsøe Gallery præsenterer Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011 Kunstværker af Ole Tersløse (DK) og Maleonn (Kina) Cath Alexandrine Danneskiold- Samsøe Gallery præsenterer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

1 af 15 11/02/13 11.27

1 af 15 11/02/13 11.27 FÅ NYHEDER, FERNISERINGER OG EVENTS HVER UGE I DIN MAILBOX. TILMELD DIG KOPENHAGENS UGEN MAGASIN NEWS ARTGUIDE KOPENHAGENSHOP NY DANSK KUNST NYHEDSMAIL SØG OM KOPENHAGEN KONTAKT 27.04.2012 INTERVIEW 1

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Undervisningsmateriale for 3.-6. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst

Undervisningsmateriale for 3.-6. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst Undervisningsmateriale for 3.-6. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 Introduktion På udstillingen SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere