Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES"

Transkript

1 KOPIMAPPE A BIOLOGISYSTEMET THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

2 Biologisystemet Kopimappe A 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger af Lars Petersen: kopiark nr. 1, 13, 30, 31 33, 35, 50, 61, 75, 76, 81, 82, 84, 86, 88, 91, 98, 99, 111, 112, 114, 115 nederst, 116, 117 nederst, 118, 119, 125, 127, 132, 140 Alle øvrige tegninger af Theis Andersen Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2004 ISBN: Kopiering fra denne bog er tilladt. Find Biologisystemet ' hjemmeside på INDHOLD

3 Generelle kopiark Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark 1: Om biologi Kopiark 2: Det siger loven 1 Kopiark 3: Det siger loven 2 Kopiark 4: Job med biologi Kopiark 5: Arbejde med biologi Kopiark 6: Årsplan for biologi Kopiark 7: Begrebskort Hvordan bruges de Kopiark 8: Begrebskort Lav dit eget begrebskort Kopiark 9: Edderkopmetoden Hvordan gør man Kopiark 10: Edderkopmetoden Lav din egen edderkopmodel Kopiark 11: Målsætning 1 Kopiark 12: Målsætning 2 Kopiark 13: Portfolio Start 1 Kopiark 14: Portfolio Start 2 Kopiark 15: Portfolio Proces Kopiark 16: Portfolio Præsentation Kopiark 17: Portfolio Adgangsbillet til min portfoliomappe Kopiark 18: Biologi Logbog Kopiark 19: Planlægning i biologi Hvad ved jeg om emnet i forvejen Kopiark 20: Planlægning i biologi Hvad ønsker jeg at vide mere om indenfor emnet Kopiark 21: Planlægning i biologi Evaluering 1 Kopiark 22: Planlægning i biologi Evaluering 2 Kopiark 23: Hypoteser Opstil hypoteser i forsøg Kopiark 24: Hypoteser Idéer og muligheder Kopiark 25: At færdes i naturen Kopiark 26: At beskrive dyr og planter Kopiark 27: At beskrive dyr og planter Beskriv en plante Kopiark 28: At beskrive dyr og planter Beskriv et dyr Kopiark 29: Rapportskrivning Kopiark 30: Fremlæg din viden Kopiark 31: At lave et interview Kopiark 32: At lave et interview Vores eget interview Kopiark 33: Informationssøgning Kopiark 34: Informationssøgning Prøv selv at søge på internettet Kopiark 35: At lave spørgeskema Kopiark 36: Projektarbejde Kom godt i gang Kopiark 37: Projektarbejde Hvad er en god problemstilling Kopiark 38: Projektarbejde Min problemstilling Kopiark 39: Projektarbejde Tidsplan Kopiark 40: Projektarbejde Evaluering FERSKVAND Kopiark 41: Kopiark 42: Kopiark 43: Kopiark 44: Kopiark 45: Kopiark 46: Kopiark 47: Kopiark 48: Kopiark 49: Kopiark 50: Kopiark 51: Kopiark 52: Kopiark 53: Kopiark 54: Kopiark 55: Kopiark 56: Kopiark 57: Hvordan ser jeres vandløb ud Indfangning og bestemmelse af vanddyr Øvelse for rindende vand Indfangning og bestemmelse af vanddyr Øvelse for stillestående vand Vanddyrs ånding Undersøg vanddyrs ånding Dissekér en fisk Et strømakvarium Planteplankton set i mikroskop Se på dafnier Søens sigtedybde Paddeæg og haletudser Undersøgelse af en sumpplante tagrør Producenter, konsumenter og nedbrydere Fødekæder i ferskvand Vandhulsakvarium med insekter Min forklaring på begrebet Tjek din viden GRÆSSTEPPER Kopiark 58: Hvor findes græsstepperne Kopiark 59: Rovdyr planteædere Kopiark 60: Hvem æder hvad Kopiark 61: Undersøg græs Kopiark 62: På safari Kopiark 63: Krybskytter Kopiark 64: Souvenirs Kopiark 65: Økoturisme Kopiark 66: Hvad er det, vi gerne vil opleve Kopiark 67: Min forklaring på begrebet Kopiark 68: Tjek din viden LANDBRUG Kopiark 69: Kopiark 70: Kopiark 71: Kopiark 72: Kopiark 73: Kopiark 74: Kopiark 75: Kopiark 76: Kopiark 77: Kopiark 78: Kopiark 79: Kopiark 80: Kopiark 81: Kopiark 82: Kopiark 83: Kopiark 84: Kopiark 85: Et liv som landmand Landbrug i medierne Vildsvin Dyr i landbruget Se på svinekød i supermarkedet Kødkvæg Fremstilling af yoghurt Ostefremstilling fetaost Dyrevelfærd Dyrene skal have det godt men hvor godt Dyreetik Fra jord til bord Vækstforsøg Nedbrydning Sprøjtegifte Lav selv ensilage Mangfoldigheden på en mark

4 Kopiark 86: Kopiark 87: Kopiark 88: Kopiark 89: Kopiark 90: Kopiark 91: Kopiark 92: Kopiark 93: BIAVL Kopiark 94: Kopiark 95: Kopiark 96: Kopiark 97: Kopiark 98: Kopiark 99: Kopiark 100: Kopiark 101: KROPPEN Kopiark 102: Kopiark 103: Kopiark 104: Kopiark 105: Kopiark 106: Kopiark 107: Kopiark 108: Kopiark 109: Kopiark 110: Kopiark 111: Kopiark 112: Kopiark 113: Kopiark 114: Kopiark 115: Kopiark 116: Kopiark 117: Kopiark 118: Kopiark 119: Kopiark 120: Kopiark 121: Kopiark 122: Kopiark 123: MOTION Kopiark 124: Kopiark 125: Kopiark 126: Kopiark 127: Kopiark 128: Kopiark 129: Kopiark 130: Kopiark 131: Kopiark 132: Kopiark 133: Kopiark 134: Prøvesmagning af landbrugsprodukter SEX OG SAMLIV Økologiske landbrugsprodukter Kopiark 135: Pubertet hos drengen Hvor mange køber økologisk Kopiark 136: Pubertet hos pigen Hvorfor køber folk økologisk Kopiark 137: Mandens kønsorganer Dejlige oplevelser i naturen Kopiark 138: Kvindens kønsorganer Besøg på en gård Kopiark 139: Menstruation Min forklaring på begrebet Kopiark 140: Prævention Tjek din viden Kopiark 141: Min forklaring på begrebet Kopiark 142: Tjek din viden Honningbiens organer BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Insekters forvandling Kopiark 143: Lægeplanter Sociale insekters levevis Kopiark 144: Produkter fra planter Honning Kopiark 145: Nødder Bier og blomster Kopiark 146: Hvordan bruger man en trøffel Fortæl andre om biavl Kopiark 147: Hundeavl Min forklaring på begrebet Kopiark 148: Udenlandske træsorter Tjek din viden Kopiark 149: Min forklaring på begrebet Kopiark 150: Tjek din viden Kropsidealer CELLEN LIVETS BYGGESTEN Vores organer Kopiark 151: Se på planteceller Muskelceller i mikroskopet Kopiark 152: Plantecellers energi Musklerne bevæger kroppen Kopiark 153: Træet Knogler i skelettet Kopiark 154: Dyrecellens organer Hængselled og kugleled Kopiark 155: Cellers afhængighed af temperatur Dissektion af et svinehjerte Kopiark 156: Hvad styrer generne Hjertelyde Kopiark 157: Hvad indeholder gener Blodets kredsløb Kopiark 158: Genernes information Reaktionstid Kopiark 159: Genernes betydning Hvor hurtig er du Kopiark 160: DNA muterer Hvor hurtig er nerveimpulsen Kopiark 161: Vi er kun lige begyndt Hvor følsomme er vi Kopiark 162: Min forklaring på begrebet Øret Kopiark 163: Tjek din viden Hvorfor har vi to ører Øjet SMÅ DYR OG PLANTER Øjets blinde plet Kopiark 164: Amøber, ciliater og flagellater Synkning og tarmbevægelser Kopiark 165: Bjørnedyr Hud og hår Kopiark 166: Alger Kroppens organer Kopiark 167: Laver Min forklaring på begrebet Kopiark 168: Undersøg luftforurening ved hjælp af laver Tjek din viden Kopiark 169: Min forklaring på begrebet Kopiark 170: Tjek din viden Kondital Dig selv og din krop Ilt til musklerne Musklerne kræver energi Ilt-transporten i kroppen Gode råd At være sund Klassens sundhed Fortæl om sundhed Min forklaring på begrebet Tjek din viden

5 Generelle kopiark

6 KOPIARK 1 Om biologi Prøv at diskutere disse spørgsmål i klassen: Hvad er biologi Hvad skal man lære i faget biologi Hvorfor skal man have biologi i skolen Hvordan kan man bruge biologi Hvordan kan man arbejde med biologi s.2

7 KOPIARK 2 Det siger loven 1 Emne: Ferskvand Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside: Arbejder I med emnet Ferskvand, kan I fx opfylde målene: Kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber som livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer. Sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold. Diskutér, hvordan I kan opfylde de enkelte mål. I kan fx have været ved en sø og have fanget en skorpiontæge og en ørred. Hvad er forskellen på de to dyrs: fødeoptagelse: respiration (ånding): vækst: formering: bevægelse: Hvilket udstyr har I brugt ved vandet (til at fange dyrene og lave målinger) Se på målene ovenfor. Hvilke mål fik I opfyldt

8 KOPIARK 3 Det siger loven 2 Emne: Find målene og find ud af, hvilke mål I har opfyldt ved at arbejde med emnet. Vi opfyldte følgende mål fra følgende områder: (det er ikke sikkert, at I har opfyldt mål inden for alle områder) De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og natur Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside: Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange

9 KOPIARK 4 Job med biologi Nævn alle de job, du kender, hvor viden om biologi er en fordel: Vælg nogle job ud og skriv, hvilke kapitler i grundbogen, der er gode at have som baggrund til hvert job: Job: Job: Job: Job: Kapitel: Kapitel: Kapitel: Kapitel: Skriv nu, hvilke biologiske begreber, du synes, man bør kende til, hvis man fx er dyrlæge: Skriv her i hvilke job, du mener, at det er vigtigt at kunne arbejde undersøgende. Eksempelvis arbejder havbiologer undersøgende ved fx at optage hvalstemmer og undersøge, hvad de betyder for hvalflokken, en musiker arbejder undersøgende fx ved at sidde med sin guitar og forsøge sig frem, indtil det lyder godt. Job: Job: Job: Job: Job: Job: Vælg ét job ud og skriv, hvordan man i det job skal arbejde undersøgende, og hvorfor du mener, det er vigtigt at være undersøgende i det job:

10 KOPIARK 5 Arbejde med biologi Der findes mange job, hvor viden om biologi ofte er et krav eller en fordel. Her er nogle eksempler: Gartner, sygeplejerske, havbiolog, naturforsker, læge, landmand, dyrlæge, social- og sundhedshjælper, lærer, naturvejleder, miljøjournalist og job, hvor man laver naturudsendelser på TV. Hvad kunne du tænke dig at blive, når du skal have et arbejde Hvilken viden om biologi indgår i dette arbejde Synes du, at der er grund til at vide noget om biologi som almindelig borger Hvorfor

11 KOPIARK 6 Årsplan for biologi UGE 45 UGE 46 UGE 47 UGE 48 UGE 49 UGE 50 UGE 51 UGE 52 UGE 37 UGE 38 UGE 39 UGE 40 UGE 41 UGE 42 UGE 43 UGE 44 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32 UGE 33 UGE 34 UGE 35 UGE 36 UGE 21 UGE 22 UGE 23 UGE 24 UGE 25 UGE 26 UGE 27 UGE 28 UGE 13 UGE 14 UGE 15 UGE 16 UGE 17 UGE 18 UGE 19 UGE 20 UGE 5 UGE 6 UGE 7 UGE 8 UGE 9 UGE 10 UGE 11 UGE 12 UGE 1 UGE 2 UGE 3 UGE 4 KLASSE: ÅR: Kopier til A3

12 KOPIARK 7 Begrebskort Hvordan bruges de Et begrebskort består af nogle begreber og nogle forbindelsesord. Det viser, hvad man forstår ved begreberne, og hvordan de hænger sammen med hinanden. Herunder er der et begrebskort lavet af en gruppe i 4. klasse. Gødning laver Naturen Sollys Regnorme Ilt findes i kan være skal have suges op Luft af Have findes i er Regn Vand Rod PLANTER Har brug for Blade sidder på kan få Blomst kan være Stængel er Jord kan være Rød Grøn kan sidde på findes i lever i Det er vigtigt, at begreber og forbindelsesord bliver til sætninger, der giver mening. Man skal altså kunne læse i pilenes retning. Det er en god idé, at skrive begreberne på små sedler med klister bagpå. Små gule post it -sedler er fine til denne øvelse. Der skrives ét begreb på hver seddel, som derefter sættes på et stykke A3-papir. Man kan fx: Lave begrebskort med ord fra grundbogens kapitler. Lade grupper finde begreber til hinanden fx 8 begreber fra et kapitel. Tage begreber fra Nyttige begreber og sætte dem sammen med forbindelsesstreger. Finde begreber fra bøger og artikler fra internettet. Prøv at lave et begrebskort om emnet landbrug. Brug evt. kopiark 8: Begrebskort Lav dit eget begrebskort.

13 KOPIARK 8 Begrebskort Lav dit eget begrebskort Du kan enten lave dit helt eget begrebskort eller du kan udfylde de felter, der er herunder og derefter sætte pile mellem ordene. Få evt. en kammerat eller din lærer til at lave 10 ord, som du skal forbinde.

14 KOPIARK 9 Edderkopmetoden Hvordan gør man Edderkopmetoden bruges til at forstå et stort emne. Metoden er god, fordi den giver et godt overblik over de mange ting, som et emne kan indeholde, og som man kan undersøge. Hvis du fx har et emne om søen, kan du begynde med at tage på en tur til søen, og se hvordan der ser ud du gør observationer. Hjemme igen kan du lave følgende edderkopmodel: Det første, du lagde mærke til ved søen, var måske, at den var grøn. Dette er den vigtigste observation, og den skrives i en cirkel i midten. Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet. Der kan stilles mange spørgsmål til dette hovedspørgsmål. Disse spørgsmål kaldes underspørgsmål. Mulige underspørgsmål: Er der landbrug tæt på søen Udledes der spildevand fra byens toiletter Udledes der spildevand fra vaskemaskiner Hvad er søens dybde Hvad er temperaturen i søen Hvad er mængden af nitrat og fosfat i søen Er der mange mennesker, der fodrer ænder i søen osv. Er der mange mennesker, der fodrer ænder i søen Er der landbrug tæt ved søen Hvad er mængden af nitrat og fosfat i søen Hvorfor er søen grøn Udledes der spildevand fra byens toiletter Hvad er temperaturen i søen Hvad er søens dybde Udledes der spildevand fra vaskemaskiner Prøv af lave en edderkop over det emne, du er i gang med. (Brug kopiark 10: "Edderkopmetoden Lav din egen egen edderkopmodel")

15 KOPIARK 10 Edderkopmetoden Lav din egen edderkopmodel Edderkopmetoden er en meget benyttet metode til at forstå et stort emne. Hvis man fx skriver om søen, kan man spørge, hvorfor søen bliver grøn om sommeren. Det vigtigste spørgsmål skrives i midten. Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet. Ud fra midten skrives i hver cirkel nogle nye spørgsmål, de kaldes underspørgsmål. Prøv om du med dit emne kan lave nogle tilsvarende spørgsmål. Hvad er dit hovedspørgsmål

16 KOPIARK 11 Målsætning 1 Der er mange gode grunde til at sætte sine egne mål, inden man går i gang med et arbejde. Man ved, hvad man vil. Man begrunder sine egne valg. Man viser, at det er noget, man vil og ikke bare noget man skal. Man lærer efterhånden at opstille mål, man kan nå. Man kan se tilbage efter et stykke tid og se, om man er på rette vej fordi man ved, hvor man vil hen. Man kan til sidst se, om man nåede det, og vurdere hvordan det gik en evaluering. Som sportsudøver kan det nogle gange være let at opstille mål: Jeg vil løbe 100 meter på under 12 sekunder. Det kan derimod være svært altid at nå sine mål. Sådan er det også i skolen. De mål, man sætter op, kan let blive for omfattende: Jeg vil vide alt om fugle. Et sådant mål er ikke muligt at nå, da et menneske kan bruge et helt liv på at studere bare én art af fugle (og der er ca arter). Så målet skal være muligt at nå. Du kan fx skrive: Det er mit mål at finde ud af, hvor meget tid en solsort bruger på at synge, og hvor ofte den sidder i et træ, når den synger. Desuden vil jeg kende mere til dens fødevalg og formering. Så har du hjulpet dig selv til at vide mere præcist, hvad du vil. Du skal herefter læse om solsorten, observere den og evt. gå ud med en mikrofon for at optage dens sang. Når du har skrevet og optaget, kan du alene eller sammen med din lærer vurdere, om du er tilfreds med dit eget arbejde. Du kan også præsentere dit arbejde for dine kammerater og få deres vurdering. Nu er det din tur: Skriv her, hvad du vil arbejde med (fx solsorten): Skriv dit mål her (eller brug kopiark 12: Målsætning 2 ): Skriv her, hvad du skal for at opfylde dit mål:

17 KOPIARK 12 Målsætning 2 Dato: Emne: Mit mål med arbejdet er: Sådan vil jeg opfylde mit mål:

18 KOPIARK 13 Portfolio Start 1 En portfolio er en samling af dit arbejde. Det kan fx være opgaver, rapporter, noter eller måske en Powerpoint-præsentation. Det er godt at have to portfoliomapper: En arbejds-portfolio og en præsentations-portfolio. En arbejds-portfolio er samling af alt, hvad du har arbejdet med i løbet af året. En præsentations-portfolio er et udvalg af disse arbejder, som du ønsker at præsentere for fx dine kammerater, dine forældre eller andre. Du bestemmer selv, hvad din portfolio skal indeholde. Det vigtigste er, at den viser noget om, hvad du har arbejdet med og interesserer dig for. Det kan fx være dine bedste opgaver, eller de noter, du selv synes, er bedst. Brug kopiark 17: Adgangsbillet til min portfoliomappe til at forklare, hvorfor du synes, netop disse ting skal ligge i portfoliomappen. Portfolien kan du bruge til at vise andre, hvad du har arbejdet med, eller du kan bruge den som inspirationskilde ved projektarbejde. Du kan også bruge portfolien sammen med din lærer, hvis I skal evaluere et arbejdsforløb. En portfolio kan altså være mange forskellige ting, og den kan se ud på mange forskellige måder. Brug kopiark 14: Portfolio start 2 til at lave din arbejds-portfolio. Kært barn har mange navne Portfolio er en mappe, som du samler dine arbejder i. Derfor kalder nogle det for mappemetoden.

19 KOPIARK 14 Portfolio Start 2 Du er nu i gang med at opbygge en arbejds-portfolio. For at komme godt i gang er der en række ting, du skal tænke på: Hvilke ting vil du have i din arbejds-portfolio Mappens størrelse skal tilpasses derefter. Skal din mappe fx være et stort ringbind eller en pyntet skotøjsæske Skal der være plads til videobånd, DVD, CD, kassettebånd m.m. Hvor skal de være, så de ikke kommer til skade Hvem må se i din portfoliomappe Skal dine forældre se den eller kun noget af den Er der specielle ting, der skal vælges ud og lægges i din præsentations-portfolio Hvor skal der være plads til avisudklip, udprint m.m. Skal der være opdelinger i mappen fx efter emner Hvordan skal din arbejds-portfolio se ud Hvilke mål sætter du op, som du vil nå (Brug evt. kopiark 11: Målsætning 1 og kopiark 12: Målsætning 2 ). Fra tanke til handling: Hvad skal din arbejds-portfolio indeholde (Brug evt. kopiark 17: Adgangsbillet til min portfolio ). Hvem må se i mappen Hvordan skal den deles op hvilke emner Hvad er dine mål (Brug evt. kopiark 11: Målsætning 1 og kopiark 12: Målsætning 2 ). Andre ting du har tænkt over:

20 KOPIARK 15 Portfolio Proces Der er nu ved at være en del ting i din arbejds-portfolio, og nogle ting skal vælges fra, mens andre ting skal flyttes over i præsentations-portfolioen. Først status Hvordan synes du, arbejdet går med din arbejds-portfolio Hvad vil du gøre bedre det næste stykke tid, for at arbejdet bliver bedre Hvilke ting i mappen er du så tilfreds med, at du kan tage dem frem og præsentere dem (Se kopiark 16: Portfolio præsentation ). Hvorfor er netop disse ting værd at flytte over i din præsentations-portfolio Dine mål Hvordan går det med at nå de mål, du stillede op for dig selv Hvad kan du gøre bedre for at nå dine mål Hvilke ting kan din lærer hjælpe dig med

21 KOPIARK 16 Portfolio Præsentation Det er nu tid til at vælge nogle ting ud til din præsentations-portfolio og vise dem frem for fx dine kammerater. Din præsentations-portfolio er en mappe magen til din arbejds-portfolio. Målet er, at du får tænkt over, hvad du lærte, og at dine kammerater lærer noget af dig. Men også at de giver dig en vurdering af det, du viser frem og fortæller om. Fire gode råd: 1. Vælg noget ud, hvor du både har et produkt, du kan vise samt noget viden, du kan give videre til dine kammerater. 2. Skriv nøje ned, hvor lang tid du vil bruge, hvad du vil gøre, og lav en plan som du følger. 3. Brug tid på at fortælle, hvad du har lært og tænk over, hvad du ønsker, dine kammerater skal lære af det, du fortæller. 4. Bed dine kammerater om kun at kommentere det, de lærte af dig, og hvad du evt. kan gøre bedre. Ikke alt muligt andet. Klassen kan også vælge at fremlægge til et forældremøde eller overfor andre klasser. Vælg kun ting ud som du både er stolt af, og som du ved meget om. Det hjælper meget, når du skal fortælle om dem og præsentere dem. Fra tanke til handling: Hvad vælger du ud til fremlæggelse og hvorfor (Brug evt. kopiark 17: Adgangsbillet til min portfoliomappe ). Skriv en plan for din fremlæggelse her: Hvor lang tid vil du bruge på hvert punkt Skriv her, hvad du ønsker, at dine kammerater skal lære af dig: Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der var godt: Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der kunne være bedre: Skriv her, hvilke af dine mål du nåede: (Se evt. målene på kopiark 12: Målsætning 2 ).

22 KOPIARK 17 Portfolio Adgangsbillet til min portfoliomappe Dato Hvorfor vil du have dette med i din portfolio Sæt dette ark ind sammen med de papirer m.m., du lægger i din portfoliomappe.

23 KOPIARK 18 Biologi Logbog En logbog er en slags dagbog, hvor du skriver, hvad du arbejder med, hvordan det går, hvad du skal huske at gøre, eller hvilke mål, du har sat dig. Dato Notater

24 KOPIARK 19 Planlægning i biologi Hvad ved jeg om emnet i forvejen Skriv i korte sætninger, hvad du allerede ved om emnet: Det er en god idé at skrive klassens samlede forhåndsviden på en planche eller på tavlen.

25 KOPIARK 20 Planlægning i biologi Hvad ønsker jeg at vide mere om indenfor emnet Skriv, hvad du ønsker at vide mere om, og hvilke områder du gerne vil undersøge: Det er en god idé at samle jeres spørgsmål og emneforslag på en planche eller på tavlen.

26 KOPIARK 21 Planlægning i biologi Evaluering 1 Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut. Hvilken viden, som du havde i forvejen, var korrekt Hvad lærte du mere om Hvad mangler du at lære mere om Hvad ved du nu, som du ikke vidste til at begynde med Det er en god idé at samle jeres besvarelser på en planche eller på tavlen.

27 KOPIARK 22 Planlægning i biologi Evaluering 2 Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut. Hvad har du fået af ny viden Kunne du bruge viden, som du har fra andre fag Hvilken Kunne du bruge viden, som du har fra dine egne interesser Hvilken Hvilke øvelser syntes du bedst om Hvorfor Hvilke øvelser syntes du mindre godt om Hvorfor Hvad, synes du, var mest spændende Var undervisningen af passende sværhedsgrad Hvad kan du bruge det til, som du har lært Hvad har du lyst til at vide mere om Hvordan var din arbejdsindsats Hvis du arbejdede sammen med andre hvordan fungerede samarbejdet

28 KOPIARK 23 Hypoteser Opstil hypoteser i forsøg Biologi er et naturvidenskabeligt fag. Derfor starter mange forsøg med, at man opstiller en hypotese. En hypotese er et begrundet gæt.at det er begrundet vil sige, at du kan fortælle, hvorfor du gætter på det, du gør. Fx kan du gætte på, at planterne i et spiringsforsøg vokser dårligere i svagt lys frem for i sollys. Din begrundelse kan være, at du sjældent ser planter i mørke grotter, eller at potteplanterne derhjemme sjældent står i kælderen. Men alligevel skal du opstille et forsøg, der klart viser det, du gætter på. Du kan fx lave spiringsforsøg i totalt mørke, i svagt lys og i stærkt lys. Resultaterne af dine forsøg skal give svaret på din hypotese. Her er et eksempel: Hypotese: Planter vokser dårligere i svagt lys end i sollys. Forsøg: Spiringsforsøg med planter der vokser tre forskellige steder med forskellig lysstyrke. Materialer: Potte, jord, frø, vand, gødning og papkasser (én papkasse uden huller og én med små huller). Tidsforbrug: Fra 2-8 uger. Det afhænger af planterne. Karse vokser fx hurtigt. Resultatet vil vise, om hypotesen er korrekt. Og nu til din hypotese. Prøv at komme med et begrundet gæt om planter eller andet biologisk stof fra grundbogen (brug evt. kopiark 24: Hypoteser idéer og muligheder ). Hypotese: Forsøg: Materialer: Tidsforbrug: Resultat:

29 KOPIARK 24 Hypoteser Idéer og muligheder Som du så på kopiark 23 om at lave hypoteser, er der mange muligheder. Her er flere eksempler: Alle insekter, der lever i vand, skaffer ilt på samme måde. Dette kan undersøges ved at observere insekterne i et akvarium eller ved at læse om dem. Der kommer alger i akvariet, selv om det står helt mørkt. Dette kan undersøges ved at lade et akvarium stå i lys og et andet i mørke alle andre ting skal være det samme fx antallet af fisk, fodring, sten m.m.). Hvordan vil du undersøge følgende hypoteser: Der findes folk, som ikke bliver forpustede af at løbe. Dit forslag til undersøgelse: De nødder, man kan købe til at spise, er ikke rigtige frø for de kan ikke spire. Dit forslag til undersøgelse: Dyr er ligeglade med deres forhold i stalden de skal bare have noget at æde. Dit forslag til undersøgelse: Nu skal du skrive en hypotese og et forslag til undersøgelse: Hypotese: Dit forslag til undersøgelse:

30 KOPIARK 25 At færdes i naturen Når I færdes i naturen, gælder det først og fremmest om at tage hensyn hensyn til dyr og planter, men også hensyn til andre mennesker og deres interesser. Diskutér i klassen, hvilke regler, I synes, der skal være for at færdes i skoven. Skriv dem her: Prøv at sammenligne jeres resultater med Naturfredningsloven. Naturfredningsloven sætter grænser for, hvad man må og ikke må i naturen. Fx er der forskel på, hvor og hvornår man må færdes i statsejede skove og i private skove. Måske ser reglerne komplicerede ud, første gang I ser dem. Men prøv at læse dem igennem og snak om dem i klassen. Naturfredningslovens bestemmelser kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: eller I kan også prøve at fremlægge færdselsreglerne for det åbne land og for stranden for hinanden. På den måde bliver de måske lettere at forstå og huske.

31 KOPIARK 26 At beskrive dyr og planter Når man laver undersøgelser i naturen, er det ofte nødvendigt at kunne bestemme dyr og planter. Det vil sige, at man sætter navn på dyrene. Det kan være meget svært, selv for folk, som er specialister i en bestemt gruppe af planter eller dyr. Derfor må man mange gange nøjes med at finde ud af, hvilken gruppe af planter eller dyr, det man har fundet, hører til. Men hvordan bestemmer man så et dyr eller en plante Som regel sammenligner man dyret eller planten med en tegning i en bog eller en bestemmelsesdug med tegninger af fx planter. Når man har fundet en tegning, der ligner dyret eller planten, er det klogt også at læse noget om dyret eller planten. Så sker det ofte, at man finder ud af, at det ikke var det, man troede, blot fordi man har overset en lille detalje. Nogle bruger såkaldte nøgler, når de skal bestemme et dyr eller en plante. Her skal man hele tiden tage stilling til dyrets eller plantens udseende, fx om dyret har seks eller otte ben, eller om blomsten har fem eller seks kronblade. Men det er som regel svært at bruge en nøgle, og man skal helst vide en del om dyr og planter i forvejen. Alligevel kan det være nyttigt at lægge mærke til især form, farve og antal hos dyr og planter. Her er nogle eksempler på ting, som kan være nyttige at lægge mærke til: Dyr Størrelse, antal ben, de enkelte kropsdeles farver, har kroppen led Planter Størrelse (fx træ eller urt), bladenes form, blomsternes farve, stængelens form. De bedste bøger til bestemmelse af dyr og planter findes i serierne: Hvad finder jeg i fra Politikens Forlag. Små dyr i fra Gads Forlag. Bestemmelsesduge er noget, skolen ofte har. Prøv at beskrive et dyr eller en plante. Brug kopiark 28: At beskrive dyr og planter beskriv et dyr og kopiark 27: At beskrive dyr og planter beskriv en plante.

32 KOPIARK 27 At beskrive dyr og planter Beskriv en plante Støvknap Støvfang Kronblad Bægerblad Find en vildtvoksende plante. Prøv at beskrive planten (du kan også tegne): Hvilken form har roden Hvilken form og farve har stængelen Hvilken form har bladene Stængel Blad Rod Sidder blomsterne flere sammen eller enkeltvis Hvor mange kronblade og bægerblade har blomsten (se tegningen øverst på arket) Hvilken farve har kronbladene Har planten hår eller torne Hvor høj er planten Nu har du samlet en masse oplysninger om planten. Kig i en farveflora og prøv at finde planten dér. Passer dine beskrivelser med bogens beskrivelser

33 KOPIARK 28 At beskrive dyr og planter Beskriv et dyr Find et vildtlevende dyr. Det er bedst med et lille dyr, fx et insekt. Prøv at beskrive dyret (du kan også tegne): Hvilken form har kroppen Hvilke farver har dyret Hvor stort er dyret Hvor mange ben har dyret Har dyret antenner (følehorn), vinger (hvor mange) og andre specielle dele på kroppen Har dyret en skal Tror du, at dyret er en voksen, en unge eller en larve Hvor fandt du dyret Nu har du samlet en masse oplysninger om dyret. Kig i en bog om små dyr og prøv at finde dyret dér. Passer dine beskrivelser med bogens beskrivelser

34 KOPIARK 29 Rapportskrivning En rapport er en beskrivelse af et arbejde med et bestemt emne. Det kunne være: Rapport fra et vandhul. Man kan også skrive en rapport om et landbrug, man har besøgt, om dyr man har arbejdet med eller om laboratorieforsøg, man har udført i biologilokalet. Rapporten skal skrives i et klart og sagligt sprog. Rapportens form er fast. Den består af: 1. Forside. En flot forside, hvor der står, hvad rapporten handler om, og hvem der har lavet den. 2. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen består af en liste over rapportens afsnit og deres sidetal. 3. Indledning. I indledningen fortælles om baggrunden for rapporten, evt. hvilke problemer, der skal undersøges, og hvem der deltager i arbejdet. 4. Beskrivelse af arbejdsform og metoder. Her fortælles om den måde, I har arbejdet på. Har I undersøgt dyr og planter, og har I lavet laboratorieforsøg Har I lavet interviews, eller har I læst i bøger og aviser Hvem har I talt med, og på hvilken måde har I fået jeres resultater 5. Redegørelse for arbejdets indhold, de svar, som er fundet, og de konklusioner, man kan drage. Her skriver I, hvad I har fundet ud af, mens I arbejdede. I kan foruden tekst bruge billeder og evt. diagrammer, som viser jeres resultater. Overvej billeders og diagrammers placering i forhold til teksten. 6. Konklusion af rapportens indhold med svar på eventuelle problemer, der blev beskrevet i indledningen. Her skal stå en sammenfatning af de resultater, I har fået ud af jeres undersøgelser. I bør også skrive en personlig vurdering af jeres resultater. 7. Litteraturliste. Her står, bøger I har brugt, de avisartikler I har læst, og de web-sider I har brugt.

Årsplan for biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Fire Fantastiske Fisk

Fire Fantastiske Fisk Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet åbner først kl. 12:30. Ind imellem er der helt lukket for opgaveløsning, fordi akvariet bliver brugt til andre ting. Er det slet ikke muligt

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Fire Fantastiske Fisk

Fire Fantastiske Fisk Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet kan ind imellem være lukket for opgaveløsning, spørg hvornår de åbner. Er det slet ikke muligt at komme i akvariet, må I springe opgaven over.

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode F-er Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er De ti faser skal opfattes som overvejelsesfaser i lærerens planlægning af et undervisningsforløb i naturfag. Hvordan sikres fagligheden i naturfag?

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. 0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde

Læs mere