Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES"

Transkript

1 KOPIMAPPE A BIOLOGISYSTEMET THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

2 Biologisystemet Kopimappe A 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger af Lars Petersen: kopiark nr. 1, 13, 30, 31 33, 35, 50, 61, 75, 76, 81, 82, 84, 86, 88, 91, 98, 99, 111, 112, 114, 115 nederst, 116, 117 nederst, 118, 119, 125, 127, 132, 140 Alle øvrige tegninger af Theis Andersen Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2004 ISBN: Kopiering fra denne bog er tilladt. Find Biologisystemet ' hjemmeside på INDHOLD

3 Generelle kopiark Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark 1: Om biologi Kopiark 2: Det siger loven 1 Kopiark 3: Det siger loven 2 Kopiark 4: Job med biologi Kopiark 5: Arbejde med biologi Kopiark 6: Årsplan for biologi Kopiark 7: Begrebskort Hvordan bruges de Kopiark 8: Begrebskort Lav dit eget begrebskort Kopiark 9: Edderkopmetoden Hvordan gør man Kopiark 10: Edderkopmetoden Lav din egen edderkopmodel Kopiark 11: Målsætning 1 Kopiark 12: Målsætning 2 Kopiark 13: Portfolio Start 1 Kopiark 14: Portfolio Start 2 Kopiark 15: Portfolio Proces Kopiark 16: Portfolio Præsentation Kopiark 17: Portfolio Adgangsbillet til min portfoliomappe Kopiark 18: Biologi Logbog Kopiark 19: Planlægning i biologi Hvad ved jeg om emnet i forvejen Kopiark 20: Planlægning i biologi Hvad ønsker jeg at vide mere om indenfor emnet Kopiark 21: Planlægning i biologi Evaluering 1 Kopiark 22: Planlægning i biologi Evaluering 2 Kopiark 23: Hypoteser Opstil hypoteser i forsøg Kopiark 24: Hypoteser Idéer og muligheder Kopiark 25: At færdes i naturen Kopiark 26: At beskrive dyr og planter Kopiark 27: At beskrive dyr og planter Beskriv en plante Kopiark 28: At beskrive dyr og planter Beskriv et dyr Kopiark 29: Rapportskrivning Kopiark 30: Fremlæg din viden Kopiark 31: At lave et interview Kopiark 32: At lave et interview Vores eget interview Kopiark 33: Informationssøgning Kopiark 34: Informationssøgning Prøv selv at søge på internettet Kopiark 35: At lave spørgeskema Kopiark 36: Projektarbejde Kom godt i gang Kopiark 37: Projektarbejde Hvad er en god problemstilling Kopiark 38: Projektarbejde Min problemstilling Kopiark 39: Projektarbejde Tidsplan Kopiark 40: Projektarbejde Evaluering FERSKVAND Kopiark 41: Kopiark 42: Kopiark 43: Kopiark 44: Kopiark 45: Kopiark 46: Kopiark 47: Kopiark 48: Kopiark 49: Kopiark 50: Kopiark 51: Kopiark 52: Kopiark 53: Kopiark 54: Kopiark 55: Kopiark 56: Kopiark 57: Hvordan ser jeres vandløb ud Indfangning og bestemmelse af vanddyr Øvelse for rindende vand Indfangning og bestemmelse af vanddyr Øvelse for stillestående vand Vanddyrs ånding Undersøg vanddyrs ånding Dissekér en fisk Et strømakvarium Planteplankton set i mikroskop Se på dafnier Søens sigtedybde Paddeæg og haletudser Undersøgelse af en sumpplante tagrør Producenter, konsumenter og nedbrydere Fødekæder i ferskvand Vandhulsakvarium med insekter Min forklaring på begrebet Tjek din viden GRÆSSTEPPER Kopiark 58: Hvor findes græsstepperne Kopiark 59: Rovdyr planteædere Kopiark 60: Hvem æder hvad Kopiark 61: Undersøg græs Kopiark 62: På safari Kopiark 63: Krybskytter Kopiark 64: Souvenirs Kopiark 65: Økoturisme Kopiark 66: Hvad er det, vi gerne vil opleve Kopiark 67: Min forklaring på begrebet Kopiark 68: Tjek din viden LANDBRUG Kopiark 69: Kopiark 70: Kopiark 71: Kopiark 72: Kopiark 73: Kopiark 74: Kopiark 75: Kopiark 76: Kopiark 77: Kopiark 78: Kopiark 79: Kopiark 80: Kopiark 81: Kopiark 82: Kopiark 83: Kopiark 84: Kopiark 85: Et liv som landmand Landbrug i medierne Vildsvin Dyr i landbruget Se på svinekød i supermarkedet Kødkvæg Fremstilling af yoghurt Ostefremstilling fetaost Dyrevelfærd Dyrene skal have det godt men hvor godt Dyreetik Fra jord til bord Vækstforsøg Nedbrydning Sprøjtegifte Lav selv ensilage Mangfoldigheden på en mark

4 Kopiark 86: Kopiark 87: Kopiark 88: Kopiark 89: Kopiark 90: Kopiark 91: Kopiark 92: Kopiark 93: BIAVL Kopiark 94: Kopiark 95: Kopiark 96: Kopiark 97: Kopiark 98: Kopiark 99: Kopiark 100: Kopiark 101: KROPPEN Kopiark 102: Kopiark 103: Kopiark 104: Kopiark 105: Kopiark 106: Kopiark 107: Kopiark 108: Kopiark 109: Kopiark 110: Kopiark 111: Kopiark 112: Kopiark 113: Kopiark 114: Kopiark 115: Kopiark 116: Kopiark 117: Kopiark 118: Kopiark 119: Kopiark 120: Kopiark 121: Kopiark 122: Kopiark 123: MOTION Kopiark 124: Kopiark 125: Kopiark 126: Kopiark 127: Kopiark 128: Kopiark 129: Kopiark 130: Kopiark 131: Kopiark 132: Kopiark 133: Kopiark 134: Prøvesmagning af landbrugsprodukter SEX OG SAMLIV Økologiske landbrugsprodukter Kopiark 135: Pubertet hos drengen Hvor mange køber økologisk Kopiark 136: Pubertet hos pigen Hvorfor køber folk økologisk Kopiark 137: Mandens kønsorganer Dejlige oplevelser i naturen Kopiark 138: Kvindens kønsorganer Besøg på en gård Kopiark 139: Menstruation Min forklaring på begrebet Kopiark 140: Prævention Tjek din viden Kopiark 141: Min forklaring på begrebet Kopiark 142: Tjek din viden Honningbiens organer BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER Insekters forvandling Kopiark 143: Lægeplanter Sociale insekters levevis Kopiark 144: Produkter fra planter Honning Kopiark 145: Nødder Bier og blomster Kopiark 146: Hvordan bruger man en trøffel Fortæl andre om biavl Kopiark 147: Hundeavl Min forklaring på begrebet Kopiark 148: Udenlandske træsorter Tjek din viden Kopiark 149: Min forklaring på begrebet Kopiark 150: Tjek din viden Kropsidealer CELLEN LIVETS BYGGESTEN Vores organer Kopiark 151: Se på planteceller Muskelceller i mikroskopet Kopiark 152: Plantecellers energi Musklerne bevæger kroppen Kopiark 153: Træet Knogler i skelettet Kopiark 154: Dyrecellens organer Hængselled og kugleled Kopiark 155: Cellers afhængighed af temperatur Dissektion af et svinehjerte Kopiark 156: Hvad styrer generne Hjertelyde Kopiark 157: Hvad indeholder gener Blodets kredsløb Kopiark 158: Genernes information Reaktionstid Kopiark 159: Genernes betydning Hvor hurtig er du Kopiark 160: DNA muterer Hvor hurtig er nerveimpulsen Kopiark 161: Vi er kun lige begyndt Hvor følsomme er vi Kopiark 162: Min forklaring på begrebet Øret Kopiark 163: Tjek din viden Hvorfor har vi to ører Øjet SMÅ DYR OG PLANTER Øjets blinde plet Kopiark 164: Amøber, ciliater og flagellater Synkning og tarmbevægelser Kopiark 165: Bjørnedyr Hud og hår Kopiark 166: Alger Kroppens organer Kopiark 167: Laver Min forklaring på begrebet Kopiark 168: Undersøg luftforurening ved hjælp af laver Tjek din viden Kopiark 169: Min forklaring på begrebet Kopiark 170: Tjek din viden Kondital Dig selv og din krop Ilt til musklerne Musklerne kræver energi Ilt-transporten i kroppen Gode råd At være sund Klassens sundhed Fortæl om sundhed Min forklaring på begrebet Tjek din viden

5 Generelle kopiark

6 KOPIARK 1 Om biologi Prøv at diskutere disse spørgsmål i klassen: Hvad er biologi Hvad skal man lære i faget biologi Hvorfor skal man have biologi i skolen Hvordan kan man bruge biologi Hvordan kan man arbejde med biologi s.2

7 KOPIARK 2 Det siger loven 1 Emne: Ferskvand Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside: Arbejder I med emnet Ferskvand, kan I fx opfylde målene: Kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber som livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer. Sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold. Diskutér, hvordan I kan opfylde de enkelte mål. I kan fx have været ved en sø og have fanget en skorpiontæge og en ørred. Hvad er forskellen på de to dyrs: fødeoptagelse: respiration (ånding): vækst: formering: bevægelse: Hvilket udstyr har I brugt ved vandet (til at fange dyrene og lave målinger) Se på målene ovenfor. Hvilke mål fik I opfyldt

8 KOPIARK 3 Det siger loven 2 Emne: Find målene og find ud af, hvilke mål I har opfyldt ved at arbejde med emnet. Vi opfyldte følgende mål fra følgende områder: (det er ikke sikkert, at I har opfyldt mål inden for alle områder) De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og natur Ligesom i andre lande er det ikke kun læreren, der bestemmer, hvad der undervises i. I Danmark har Undervisningsministeriet lavet meget nøje mål for, hvad elever skal lære i biologi. Disse mål er beskrevet i faghæftet for biologi og hedder Fælles mål. De findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside: Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange

9 KOPIARK 4 Job med biologi Nævn alle de job, du kender, hvor viden om biologi er en fordel: Vælg nogle job ud og skriv, hvilke kapitler i grundbogen, der er gode at have som baggrund til hvert job: Job: Job: Job: Job: Kapitel: Kapitel: Kapitel: Kapitel: Skriv nu, hvilke biologiske begreber, du synes, man bør kende til, hvis man fx er dyrlæge: Skriv her i hvilke job, du mener, at det er vigtigt at kunne arbejde undersøgende. Eksempelvis arbejder havbiologer undersøgende ved fx at optage hvalstemmer og undersøge, hvad de betyder for hvalflokken, en musiker arbejder undersøgende fx ved at sidde med sin guitar og forsøge sig frem, indtil det lyder godt. Job: Job: Job: Job: Job: Job: Vælg ét job ud og skriv, hvordan man i det job skal arbejde undersøgende, og hvorfor du mener, det er vigtigt at være undersøgende i det job:

10 KOPIARK 5 Arbejde med biologi Der findes mange job, hvor viden om biologi ofte er et krav eller en fordel. Her er nogle eksempler: Gartner, sygeplejerske, havbiolog, naturforsker, læge, landmand, dyrlæge, social- og sundhedshjælper, lærer, naturvejleder, miljøjournalist og job, hvor man laver naturudsendelser på TV. Hvad kunne du tænke dig at blive, når du skal have et arbejde Hvilken viden om biologi indgår i dette arbejde Synes du, at der er grund til at vide noget om biologi som almindelig borger Hvorfor

11 KOPIARK 6 Årsplan for biologi UGE 45 UGE 46 UGE 47 UGE 48 UGE 49 UGE 50 UGE 51 UGE 52 UGE 37 UGE 38 UGE 39 UGE 40 UGE 41 UGE 42 UGE 43 UGE 44 UGE 29 UGE 30 UGE 31 UGE 32 UGE 33 UGE 34 UGE 35 UGE 36 UGE 21 UGE 22 UGE 23 UGE 24 UGE 25 UGE 26 UGE 27 UGE 28 UGE 13 UGE 14 UGE 15 UGE 16 UGE 17 UGE 18 UGE 19 UGE 20 UGE 5 UGE 6 UGE 7 UGE 8 UGE 9 UGE 10 UGE 11 UGE 12 UGE 1 UGE 2 UGE 3 UGE 4 KLASSE: ÅR: Kopier til A3

12 KOPIARK 7 Begrebskort Hvordan bruges de Et begrebskort består af nogle begreber og nogle forbindelsesord. Det viser, hvad man forstår ved begreberne, og hvordan de hænger sammen med hinanden. Herunder er der et begrebskort lavet af en gruppe i 4. klasse. Gødning laver Naturen Sollys Regnorme Ilt findes i kan være skal have suges op Luft af Have findes i er Regn Vand Rod PLANTER Har brug for Blade sidder på kan få Blomst kan være Stængel er Jord kan være Rød Grøn kan sidde på findes i lever i Det er vigtigt, at begreber og forbindelsesord bliver til sætninger, der giver mening. Man skal altså kunne læse i pilenes retning. Det er en god idé, at skrive begreberne på små sedler med klister bagpå. Små gule post it -sedler er fine til denne øvelse. Der skrives ét begreb på hver seddel, som derefter sættes på et stykke A3-papir. Man kan fx: Lave begrebskort med ord fra grundbogens kapitler. Lade grupper finde begreber til hinanden fx 8 begreber fra et kapitel. Tage begreber fra Nyttige begreber og sætte dem sammen med forbindelsesstreger. Finde begreber fra bøger og artikler fra internettet. Prøv at lave et begrebskort om emnet landbrug. Brug evt. kopiark 8: Begrebskort Lav dit eget begrebskort.

13 KOPIARK 8 Begrebskort Lav dit eget begrebskort Du kan enten lave dit helt eget begrebskort eller du kan udfylde de felter, der er herunder og derefter sætte pile mellem ordene. Få evt. en kammerat eller din lærer til at lave 10 ord, som du skal forbinde.

14 KOPIARK 9 Edderkopmetoden Hvordan gør man Edderkopmetoden bruges til at forstå et stort emne. Metoden er god, fordi den giver et godt overblik over de mange ting, som et emne kan indeholde, og som man kan undersøge. Hvis du fx har et emne om søen, kan du begynde med at tage på en tur til søen, og se hvordan der ser ud du gør observationer. Hjemme igen kan du lave følgende edderkopmodel: Det første, du lagde mærke til ved søen, var måske, at den var grøn. Dette er den vigtigste observation, og den skrives i en cirkel i midten. Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet. Der kan stilles mange spørgsmål til dette hovedspørgsmål. Disse spørgsmål kaldes underspørgsmål. Mulige underspørgsmål: Er der landbrug tæt på søen Udledes der spildevand fra byens toiletter Udledes der spildevand fra vaskemaskiner Hvad er søens dybde Hvad er temperaturen i søen Hvad er mængden af nitrat og fosfat i søen Er der mange mennesker, der fodrer ænder i søen osv. Er der mange mennesker, der fodrer ænder i søen Er der landbrug tæt ved søen Hvad er mængden af nitrat og fosfat i søen Hvorfor er søen grøn Udledes der spildevand fra byens toiletter Hvad er temperaturen i søen Hvad er søens dybde Udledes der spildevand fra vaskemaskiner Prøv af lave en edderkop over det emne, du er i gang med. (Brug kopiark 10: "Edderkopmetoden Lav din egen egen edderkopmodel")

15 KOPIARK 10 Edderkopmetoden Lav din egen edderkopmodel Edderkopmetoden er en meget benyttet metode til at forstå et stort emne. Hvis man fx skriver om søen, kan man spørge, hvorfor søen bliver grøn om sommeren. Det vigtigste spørgsmål skrives i midten. Dette spørgsmål kaldes hovedspørgsmålet. Ud fra midten skrives i hver cirkel nogle nye spørgsmål, de kaldes underspørgsmål. Prøv om du med dit emne kan lave nogle tilsvarende spørgsmål. Hvad er dit hovedspørgsmål

16 KOPIARK 11 Målsætning 1 Der er mange gode grunde til at sætte sine egne mål, inden man går i gang med et arbejde. Man ved, hvad man vil. Man begrunder sine egne valg. Man viser, at det er noget, man vil og ikke bare noget man skal. Man lærer efterhånden at opstille mål, man kan nå. Man kan se tilbage efter et stykke tid og se, om man er på rette vej fordi man ved, hvor man vil hen. Man kan til sidst se, om man nåede det, og vurdere hvordan det gik en evaluering. Som sportsudøver kan det nogle gange være let at opstille mål: Jeg vil løbe 100 meter på under 12 sekunder. Det kan derimod være svært altid at nå sine mål. Sådan er det også i skolen. De mål, man sætter op, kan let blive for omfattende: Jeg vil vide alt om fugle. Et sådant mål er ikke muligt at nå, da et menneske kan bruge et helt liv på at studere bare én art af fugle (og der er ca arter). Så målet skal være muligt at nå. Du kan fx skrive: Det er mit mål at finde ud af, hvor meget tid en solsort bruger på at synge, og hvor ofte den sidder i et træ, når den synger. Desuden vil jeg kende mere til dens fødevalg og formering. Så har du hjulpet dig selv til at vide mere præcist, hvad du vil. Du skal herefter læse om solsorten, observere den og evt. gå ud med en mikrofon for at optage dens sang. Når du har skrevet og optaget, kan du alene eller sammen med din lærer vurdere, om du er tilfreds med dit eget arbejde. Du kan også præsentere dit arbejde for dine kammerater og få deres vurdering. Nu er det din tur: Skriv her, hvad du vil arbejde med (fx solsorten): Skriv dit mål her (eller brug kopiark 12: Målsætning 2 ): Skriv her, hvad du skal for at opfylde dit mål:

17 KOPIARK 12 Målsætning 2 Dato: Emne: Mit mål med arbejdet er: Sådan vil jeg opfylde mit mål:

18 KOPIARK 13 Portfolio Start 1 En portfolio er en samling af dit arbejde. Det kan fx være opgaver, rapporter, noter eller måske en Powerpoint-præsentation. Det er godt at have to portfoliomapper: En arbejds-portfolio og en præsentations-portfolio. En arbejds-portfolio er samling af alt, hvad du har arbejdet med i løbet af året. En præsentations-portfolio er et udvalg af disse arbejder, som du ønsker at præsentere for fx dine kammerater, dine forældre eller andre. Du bestemmer selv, hvad din portfolio skal indeholde. Det vigtigste er, at den viser noget om, hvad du har arbejdet med og interesserer dig for. Det kan fx være dine bedste opgaver, eller de noter, du selv synes, er bedst. Brug kopiark 17: Adgangsbillet til min portfoliomappe til at forklare, hvorfor du synes, netop disse ting skal ligge i portfoliomappen. Portfolien kan du bruge til at vise andre, hvad du har arbejdet med, eller du kan bruge den som inspirationskilde ved projektarbejde. Du kan også bruge portfolien sammen med din lærer, hvis I skal evaluere et arbejdsforløb. En portfolio kan altså være mange forskellige ting, og den kan se ud på mange forskellige måder. Brug kopiark 14: Portfolio start 2 til at lave din arbejds-portfolio. Kært barn har mange navne Portfolio er en mappe, som du samler dine arbejder i. Derfor kalder nogle det for mappemetoden.

19 KOPIARK 14 Portfolio Start 2 Du er nu i gang med at opbygge en arbejds-portfolio. For at komme godt i gang er der en række ting, du skal tænke på: Hvilke ting vil du have i din arbejds-portfolio Mappens størrelse skal tilpasses derefter. Skal din mappe fx være et stort ringbind eller en pyntet skotøjsæske Skal der være plads til videobånd, DVD, CD, kassettebånd m.m. Hvor skal de være, så de ikke kommer til skade Hvem må se i din portfoliomappe Skal dine forældre se den eller kun noget af den Er der specielle ting, der skal vælges ud og lægges i din præsentations-portfolio Hvor skal der være plads til avisudklip, udprint m.m. Skal der være opdelinger i mappen fx efter emner Hvordan skal din arbejds-portfolio se ud Hvilke mål sætter du op, som du vil nå (Brug evt. kopiark 11: Målsætning 1 og kopiark 12: Målsætning 2 ). Fra tanke til handling: Hvad skal din arbejds-portfolio indeholde (Brug evt. kopiark 17: Adgangsbillet til min portfolio ). Hvem må se i mappen Hvordan skal den deles op hvilke emner Hvad er dine mål (Brug evt. kopiark 11: Målsætning 1 og kopiark 12: Målsætning 2 ). Andre ting du har tænkt over:

20 KOPIARK 15 Portfolio Proces Der er nu ved at være en del ting i din arbejds-portfolio, og nogle ting skal vælges fra, mens andre ting skal flyttes over i præsentations-portfolioen. Først status Hvordan synes du, arbejdet går med din arbejds-portfolio Hvad vil du gøre bedre det næste stykke tid, for at arbejdet bliver bedre Hvilke ting i mappen er du så tilfreds med, at du kan tage dem frem og præsentere dem (Se kopiark 16: Portfolio præsentation ). Hvorfor er netop disse ting værd at flytte over i din præsentations-portfolio Dine mål Hvordan går det med at nå de mål, du stillede op for dig selv Hvad kan du gøre bedre for at nå dine mål Hvilke ting kan din lærer hjælpe dig med

21 KOPIARK 16 Portfolio Præsentation Det er nu tid til at vælge nogle ting ud til din præsentations-portfolio og vise dem frem for fx dine kammerater. Din præsentations-portfolio er en mappe magen til din arbejds-portfolio. Målet er, at du får tænkt over, hvad du lærte, og at dine kammerater lærer noget af dig. Men også at de giver dig en vurdering af det, du viser frem og fortæller om. Fire gode råd: 1. Vælg noget ud, hvor du både har et produkt, du kan vise samt noget viden, du kan give videre til dine kammerater. 2. Skriv nøje ned, hvor lang tid du vil bruge, hvad du vil gøre, og lav en plan som du følger. 3. Brug tid på at fortælle, hvad du har lært og tænk over, hvad du ønsker, dine kammerater skal lære af det, du fortæller. 4. Bed dine kammerater om kun at kommentere det, de lærte af dig, og hvad du evt. kan gøre bedre. Ikke alt muligt andet. Klassen kan også vælge at fremlægge til et forældremøde eller overfor andre klasser. Vælg kun ting ud som du både er stolt af, og som du ved meget om. Det hjælper meget, når du skal fortælle om dem og præsentere dem. Fra tanke til handling: Hvad vælger du ud til fremlæggelse og hvorfor (Brug evt. kopiark 17: Adgangsbillet til min portfoliomappe ). Skriv en plan for din fremlæggelse her: Hvor lang tid vil du bruge på hvert punkt Skriv her, hvad du ønsker, at dine kammerater skal lære af dig: Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der var godt: Skriv her, hvad dine kammerater sagde, der kunne være bedre: Skriv her, hvilke af dine mål du nåede: (Se evt. målene på kopiark 12: Målsætning 2 ).

22 KOPIARK 17 Portfolio Adgangsbillet til min portfoliomappe Dato Hvorfor vil du have dette med i din portfolio Sæt dette ark ind sammen med de papirer m.m., du lægger i din portfoliomappe.

23 KOPIARK 18 Biologi Logbog En logbog er en slags dagbog, hvor du skriver, hvad du arbejder med, hvordan det går, hvad du skal huske at gøre, eller hvilke mål, du har sat dig. Dato Notater

24 KOPIARK 19 Planlægning i biologi Hvad ved jeg om emnet i forvejen Skriv i korte sætninger, hvad du allerede ved om emnet: Det er en god idé at skrive klassens samlede forhåndsviden på en planche eller på tavlen.

25 KOPIARK 20 Planlægning i biologi Hvad ønsker jeg at vide mere om indenfor emnet Skriv, hvad du ønsker at vide mere om, og hvilke områder du gerne vil undersøge: Det er en god idé at samle jeres spørgsmål og emneforslag på en planche eller på tavlen.

26 KOPIARK 21 Planlægning i biologi Evaluering 1 Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut. Hvilken viden, som du havde i forvejen, var korrekt Hvad lærte du mere om Hvad mangler du at lære mere om Hvad ved du nu, som du ikke vidste til at begynde med Det er en god idé at samle jeres besvarelser på en planche eller på tavlen.

27 KOPIARK 22 Planlægning i biologi Evaluering 2 Udfyldes, når undervisningsforløbet er slut. Hvad har du fået af ny viden Kunne du bruge viden, som du har fra andre fag Hvilken Kunne du bruge viden, som du har fra dine egne interesser Hvilken Hvilke øvelser syntes du bedst om Hvorfor Hvilke øvelser syntes du mindre godt om Hvorfor Hvad, synes du, var mest spændende Var undervisningen af passende sværhedsgrad Hvad kan du bruge det til, som du har lært Hvad har du lyst til at vide mere om Hvordan var din arbejdsindsats Hvis du arbejdede sammen med andre hvordan fungerede samarbejdet

28 KOPIARK 23 Hypoteser Opstil hypoteser i forsøg Biologi er et naturvidenskabeligt fag. Derfor starter mange forsøg med, at man opstiller en hypotese. En hypotese er et begrundet gæt.at det er begrundet vil sige, at du kan fortælle, hvorfor du gætter på det, du gør. Fx kan du gætte på, at planterne i et spiringsforsøg vokser dårligere i svagt lys frem for i sollys. Din begrundelse kan være, at du sjældent ser planter i mørke grotter, eller at potteplanterne derhjemme sjældent står i kælderen. Men alligevel skal du opstille et forsøg, der klart viser det, du gætter på. Du kan fx lave spiringsforsøg i totalt mørke, i svagt lys og i stærkt lys. Resultaterne af dine forsøg skal give svaret på din hypotese. Her er et eksempel: Hypotese: Planter vokser dårligere i svagt lys end i sollys. Forsøg: Spiringsforsøg med planter der vokser tre forskellige steder med forskellig lysstyrke. Materialer: Potte, jord, frø, vand, gødning og papkasser (én papkasse uden huller og én med små huller). Tidsforbrug: Fra 2-8 uger. Det afhænger af planterne. Karse vokser fx hurtigt. Resultatet vil vise, om hypotesen er korrekt. Og nu til din hypotese. Prøv at komme med et begrundet gæt om planter eller andet biologisk stof fra grundbogen (brug evt. kopiark 24: Hypoteser idéer og muligheder ). Hypotese: Forsøg: Materialer: Tidsforbrug: Resultat:

29 KOPIARK 24 Hypoteser Idéer og muligheder Som du så på kopiark 23 om at lave hypoteser, er der mange muligheder. Her er flere eksempler: Alle insekter, der lever i vand, skaffer ilt på samme måde. Dette kan undersøges ved at observere insekterne i et akvarium eller ved at læse om dem. Der kommer alger i akvariet, selv om det står helt mørkt. Dette kan undersøges ved at lade et akvarium stå i lys og et andet i mørke alle andre ting skal være det samme fx antallet af fisk, fodring, sten m.m.). Hvordan vil du undersøge følgende hypoteser: Der findes folk, som ikke bliver forpustede af at løbe. Dit forslag til undersøgelse: De nødder, man kan købe til at spise, er ikke rigtige frø for de kan ikke spire. Dit forslag til undersøgelse: Dyr er ligeglade med deres forhold i stalden de skal bare have noget at æde. Dit forslag til undersøgelse: Nu skal du skrive en hypotese og et forslag til undersøgelse: Hypotese: Dit forslag til undersøgelse:

30 KOPIARK 25 At færdes i naturen Når I færdes i naturen, gælder det først og fremmest om at tage hensyn hensyn til dyr og planter, men også hensyn til andre mennesker og deres interesser. Diskutér i klassen, hvilke regler, I synes, der skal være for at færdes i skoven. Skriv dem her: Prøv at sammenligne jeres resultater med Naturfredningsloven. Naturfredningsloven sætter grænser for, hvad man må og ikke må i naturen. Fx er der forskel på, hvor og hvornår man må færdes i statsejede skove og i private skove. Måske ser reglerne komplicerede ud, første gang I ser dem. Men prøv at læse dem igennem og snak om dem i klassen. Naturfredningslovens bestemmelser kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: eller I kan også prøve at fremlægge færdselsreglerne for det åbne land og for stranden for hinanden. På den måde bliver de måske lettere at forstå og huske.

31 KOPIARK 26 At beskrive dyr og planter Når man laver undersøgelser i naturen, er det ofte nødvendigt at kunne bestemme dyr og planter. Det vil sige, at man sætter navn på dyrene. Det kan være meget svært, selv for folk, som er specialister i en bestemt gruppe af planter eller dyr. Derfor må man mange gange nøjes med at finde ud af, hvilken gruppe af planter eller dyr, det man har fundet, hører til. Men hvordan bestemmer man så et dyr eller en plante Som regel sammenligner man dyret eller planten med en tegning i en bog eller en bestemmelsesdug med tegninger af fx planter. Når man har fundet en tegning, der ligner dyret eller planten, er det klogt også at læse noget om dyret eller planten. Så sker det ofte, at man finder ud af, at det ikke var det, man troede, blot fordi man har overset en lille detalje. Nogle bruger såkaldte nøgler, når de skal bestemme et dyr eller en plante. Her skal man hele tiden tage stilling til dyrets eller plantens udseende, fx om dyret har seks eller otte ben, eller om blomsten har fem eller seks kronblade. Men det er som regel svært at bruge en nøgle, og man skal helst vide en del om dyr og planter i forvejen. Alligevel kan det være nyttigt at lægge mærke til især form, farve og antal hos dyr og planter. Her er nogle eksempler på ting, som kan være nyttige at lægge mærke til: Dyr Størrelse, antal ben, de enkelte kropsdeles farver, har kroppen led Planter Størrelse (fx træ eller urt), bladenes form, blomsternes farve, stængelens form. De bedste bøger til bestemmelse af dyr og planter findes i serierne: Hvad finder jeg i fra Politikens Forlag. Små dyr i fra Gads Forlag. Bestemmelsesduge er noget, skolen ofte har. Prøv at beskrive et dyr eller en plante. Brug kopiark 28: At beskrive dyr og planter beskriv et dyr og kopiark 27: At beskrive dyr og planter beskriv en plante.

32 KOPIARK 27 At beskrive dyr og planter Beskriv en plante Støvknap Støvfang Kronblad Bægerblad Find en vildtvoksende plante. Prøv at beskrive planten (du kan også tegne): Hvilken form har roden Hvilken form og farve har stængelen Hvilken form har bladene Stængel Blad Rod Sidder blomsterne flere sammen eller enkeltvis Hvor mange kronblade og bægerblade har blomsten (se tegningen øverst på arket) Hvilken farve har kronbladene Har planten hår eller torne Hvor høj er planten Nu har du samlet en masse oplysninger om planten. Kig i en farveflora og prøv at finde planten dér. Passer dine beskrivelser med bogens beskrivelser

33 KOPIARK 28 At beskrive dyr og planter Beskriv et dyr Find et vildtlevende dyr. Det er bedst med et lille dyr, fx et insekt. Prøv at beskrive dyret (du kan også tegne): Hvilken form har kroppen Hvilke farver har dyret Hvor stort er dyret Hvor mange ben har dyret Har dyret antenner (følehorn), vinger (hvor mange) og andre specielle dele på kroppen Har dyret en skal Tror du, at dyret er en voksen, en unge eller en larve Hvor fandt du dyret Nu har du samlet en masse oplysninger om dyret. Kig i en bog om små dyr og prøv at finde dyret dér. Passer dine beskrivelser med bogens beskrivelser

34 KOPIARK 29 Rapportskrivning En rapport er en beskrivelse af et arbejde med et bestemt emne. Det kunne være: Rapport fra et vandhul. Man kan også skrive en rapport om et landbrug, man har besøgt, om dyr man har arbejdet med eller om laboratorieforsøg, man har udført i biologilokalet. Rapporten skal skrives i et klart og sagligt sprog. Rapportens form er fast. Den består af: 1. Forside. En flot forside, hvor der står, hvad rapporten handler om, og hvem der har lavet den. 2. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen består af en liste over rapportens afsnit og deres sidetal. 3. Indledning. I indledningen fortælles om baggrunden for rapporten, evt. hvilke problemer, der skal undersøges, og hvem der deltager i arbejdet. 4. Beskrivelse af arbejdsform og metoder. Her fortælles om den måde, I har arbejdet på. Har I undersøgt dyr og planter, og har I lavet laboratorieforsøg Har I lavet interviews, eller har I læst i bøger og aviser Hvem har I talt med, og på hvilken måde har I fået jeres resultater 5. Redegørelse for arbejdets indhold, de svar, som er fundet, og de konklusioner, man kan drage. Her skriver I, hvad I har fundet ud af, mens I arbejdede. I kan foruden tekst bruge billeder og evt. diagrammer, som viser jeres resultater. Overvej billeders og diagrammers placering i forhold til teksten. 6. Konklusion af rapportens indhold med svar på eventuelle problemer, der blev beskrevet i indledningen. Her skal stå en sammenfatning af de resultater, I har fået ud af jeres undersøgelser. I bør også skrive en personlig vurdering af jeres resultater. 7. Litteraturliste. Her står, bøger I har brugt, de avisartikler I har læst, og de web-sider I har brugt.

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende 81273_oms_bios grundbog A.qxp 10/11/09 20:26 Page 1 Hvis man skal forstå sig selv, og den verden man lever i, er det nyttigt at vide noget om mennesker, planter og dyr og samspillet mellem dem. Vidste

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Aftaleark OSO Ranum efterskole 2012/13

Aftaleark OSO Ranum efterskole 2012/13 Aftaleark OSO Ranum efterskole 2012/13 Navn (både for og efternavn) Dansklærer: Jeg arbejder alene eller i 2 mandsgruppe med: (sæt ring om det, du gør) Emne: Aftaler: Materialer: Problemformulering: Aftalearket

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave

Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave Gratis prøve Agnes Ingersen Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave Foto Claus Eliasen Denne bog er dedikeret min far der døde 5 dage før færdiggørelsen af bogen. Forlaget Ingersen www.forlagetingersen.dk

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere