Indholdsfortegnelse Indledning Kap. 1 Noget er anderledes Kap. 2 Livet forandres Kap. 3 Nye valg og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning Kap. 1 Noget er anderledes Kap. 2 Livet forandres Kap. 3 Nye valg og udfordringer"

Transkript

1 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kap. 1 Noget er anderledes... 4 De første små tegn... 4 Omkring diagnosen... 5 Dagen jeg aldrig glemmer... 6 Nedtur Kap. 2 Livet forandres Den svære erkendelse Krisen Parkinson påvirker alt Besværet i min hverdag Sorgen over det tabte Identiteten trues Nye roller En pudsig oplevelse Ansvar for eget liv Jeg ville finde en forklaring Samtalens betydning Håbet om et godt liv Kap. 3 Nye valg og udfordringer En ny dimension i mit liv Medicinen Bivirkninger Ludomani, knald i låget eller bare mærkelige bivirkninger Job eller pension

3 Børn og sygdom At få brug for hjælp Parforholdet Kap. 4 Et nyt og anderledes liv En værktøjskasse Kunsten at lytte til sig selv At sige nej Styrke sin selvtillid Gang i væksthuset Bruge sin kreativitet I den verden lever jeg Positivt livssyn Samle på gode oplevelser Rytmen ind i kroppen Velvære og motion Montebello i Spanien Efterskrift At flytte sig Litteraturliste Huskeliste Kontakt oplysninger

4 Indledning Jeg vil med dette kompendium Parkinson som yngre danne et billede af, hvordan det er at få Parkinsons sygdom, som et yngre menneske. Jeg fik selv diagnosen i en alder af kun 37 år, og skriver om mine egne erfaringer gennem 10 år, fra de første spæde symptomer, til diagnosen stilles og livet derefter med sygdommen. Jeg er uddannet pædagog/billedkunstlærer, og mor til 4 børn. Jeg har forladt arbejdsmarkedet og bruger i dag min tid på mine interesser, og på at passe mit helbred. Kompendiet har jeg kaldt: Parkinson som yngre - Vulkan og nyt liv da det at få diagnosen Parkinsons sygdom, river alt med sig, som en vulkan bryder ud. Men efter at kaos har lagt sig, er jorden ny og frodig, og et nyt og anderledes liv kan begynde. Det er mit håb at dette kompendium kan hjælpe andre der står i samme situation. Det hjalp mig selv meget, at læse om andre der også havde fået diagnosen Parkinsons sygdom. Da jeg selv kun var 37 år da jeg fik konstateret sygdommen, var det specielt godt at læse om andre yngre med Parkinson. En sygdom der normalt først debuterer i en sen alder. Det var godt at læse hvilke tanker og erfaringer yngre med sygdommen gjorde sig. At opdage man ikke er alene, at ens følelser og handlinger oftest er helt normale reaktioner på den svære situation, man står i, kan hjælpe én til at komme videre med livet. Jeg kommer ikke med de rigtige svar, det jeg skriver er det, jeg selv har erfaret. For mig handler det om, selv at stille spørgsmål og finde svar. Jeg håber derfor, at mine erfaringer kan hjælpe andre med at tackle det at få en kronisk sygdom som Parkinson i en ung alder. Denne udgave af mit kompendium er nyredigeret i oktober 2010, der er trykt mange udgaver af kompendier førhen, Det kan ikke udelukkes, at der således ligger noget gammelt materiale rundt omkring. Kompendiet er et mix mellem mine egne erfaringer, fakta og viden fra litteratur på området. Det er de første års erfaringer der stadig skinner igennem. Visse ting ser jeg nok lidt anderledes på idag, men har valgt at lade det meste stå som orindeligt, da det var sådan jeg realistisk oplevede det hele dengang. 3

5 Kap.1 Noget er anderledes Det begynder med små bitte forandringer i kroppen. De første små symptomer melder sig. Man undrer sig måske over, hvorfor hånden går lidt i stå, når man børster tænder eller pisker med piskeris i en gryde. Det er, som om rytmen ved disse bevægelser dæmpes eller går i stå. Eller man føler en stivhed i den ene arm eller fod. Det er som om, at der ikke er den samme smidighed, som der plejer at være. Man er lidt på vagt, er opmærksom, lidt urolig eller nervøs, afhængig af symptomernes omfang og karakter. De første små tegn Der er mange forskellige små symptomer, hvormed Parkinsons sygdom melder sig. I visse tilfælde er det andre omkring én, der opdager de små forandringer og bemærker, man ser utrolig træt ud, eller stiller spørgsmål, om der er noget med ens motorik, da man måske oftere taber noget ud af hånden, går mærkeligt eller har fået en gnidret og lille skrift. Man slår det lidt hen, går et stykke tid og håber på, det går over igen. Man lufter måske sin bekymring for en god ven, hvor man sammen bliver enige om, at det sikkert skyldes stress, vitaminmangel, mangel på motion, eller noget helt andet. Nogle oplever måske, at omgivelserne eller man selv tror, det må være noget psykisk. Man bliver usikker, og tvivlen melder sig: Hvad er der galt med mig? Hvis symptomerne bliver ved, går man til lægen i håb om at få en forklaring. Man frygter det værste eller håber, at han siger, at det bare er stress. Hvad kunne det være? De første symptomer, jeg selv lagde mærke til, begyndte ca. 3 år før, jeg fik stillet diagnosen. Jeg fik ondt i min venstre arm, når jeg skrev meget. Min skrift blev efterhånden mindre og mindre, og venstre hånd begyndte at ryste let. Vi er tilbage i 1997, hvor jeg var i gang med sidste del af pædagoguddannelsen. Jeg havde lynende travlt på seminariet med lektier, praktikperioder, 4

6 eksamener og allermest hjemme med mine egne 4 børn i skolealderen, og ikke mindst et ægteskab på fallittens rand. Det var en stor mundfuld. Inden for ganske kort tid kulminerede det hele i en pærevælling. Jeg prøvede at være en god mor for mine børn, gik til eksamen og scorede topkarakterer, gik igennem en ulykkelig skilsmisse, fik renoveret lejligheden, fik fast job i en vuggestue og skulle vænne mig til livet som alenemor, alt sammen inden for ét år. Jeg har altid været stærk og ment, jeg kunne klare alt. Men skilsmissen og de efterfølgende års traumatiske oplevelser med angst og frustration, slog mig nærmest i gulvet. Chokket, tabet og sorgen over ægteskabets forlis, tror jeg, var en af de udløsende faktorer for sygdommens start. Symptomerne begyndte at tage til. Jeg havde begyndende besvær med finmotorikken i venstre hånd, fik besvær i vuggestuen med at snøre de smås sko, knappe knapper m.m. Jeg gik ligesom i stå, når jeg skulle lave en rytmisk bevægelse, som at klappe, slå på tromme eller børste tænder. Trætheden meldte sig, jeg var så ufattelig træt og undrede mig over, hvorfor jeg, der kun arbejdede 31 timer om ugen, var så træt hele tiden i forhold til mine fuldtidsarbejdende kollegaer, der også som jeg havde børn derhjemme. En kollega bemærkede ved et møde, hvor jeg skrev referat, at jeg havde en utrolig lille skrift og spurgte, om jeg selv kunne læse det. Jeg blev også hele tiden syg med forkølelser og tabte 12 kilo på få år. Det var frustrerende at gå og skrante hele tiden, jeg var konstant i underskud af energi. På mine fridage og i ferierne blev jeg enten syg eller faldt fuldstændig sammen. Det var nærmest umuligt at komme til hægterne igen. I efteråret 1999 luftede jeg for første gang min bekymring for en veninde. Jeg fortalte om mine problemer med venstre arm og hånd og om de smerter, jeg havde i armen, når jeg en hel dag havde løftet på de små vuggestuebørn. Min veninde beroligede mig og foreslog, at jeg gik til fysioterapeut. Hun havde selv nogle spændinger i armen, og vi blev enige om, at det nok var det samme med mig. Omkring diagnosen Det er svært at stille diagnosen Parkinsons sygdom, der findes ikke en bestemt test eller blodprøve, der med 100 % kan fastslå, at det er Parkinsons sygdom. Diagnosen er et samlet skøn, som stilles 5

7 af neurologen, når en række bestemte symptomer er til stede. Mange symptomer på Parkinson ligner til forveksling symptomer på andre alvorlige sygdomme, f.eks. sclerose eller hjernesvulst, og kan give anledning til yderligere bekymring. Når man først har vovet sig til lægen, og han mener, der er noget galt, starter der en lang række undersøgelser for i første omgang at udelukke de alvorlige sygdomme man kan teste. Det kan blive en lang vandring med angst og bekymring, samtidigt med, at man får det værre og værre. I visse tilfælde kan omgivelserne og sågar lægen tro, at der ikke er tale om en legemlig sygdom, men at symptomerne i stedet er udtryk for psykiske lidelser. Mange fortæller at sygdommen brød ud lige efter en svær og traumatisk begivenhed i deres liv. Hændelser som dødsfald, skilsmisse, ulykker, store omvæltende ting, der vendte hele livet på hovedet. Om det er en udløsende faktor vides ikke. Men chokket har for nogle Parkinson-ramte fremprovokeret sygdommen, som jo nok har ligget og ulmet måske i årevis. For den Parkinsonramte og dennes familie kan det være yderst belastende, at sygdomsforløbet indledes med en så frustrerende fase. Man kan mærke, at der er noget galt. Man prøver måske både hjemme såvel på jobbet at fortsætte i samme gear. Det kan tage fra få måneder til flere år, inden diagnosen stilles. Når så diagnosen er stillet, føler mange en form for lettelse. Det at få sat navn på tilstanden at vide, at man ikke er skør eller indbildsk, er en utrolig lettelse. Mange siger, at havde de bare vidst, hvad de fejlede noget før, havde de endog kunnet passe mere på sig selv, og omgivelserne havde været mere forstående. Dagen jeg aldrig glemmer Selv var jeg kun 37 år, da jeg fik stillet diagnosen Parkinsons sygdom den 18. februar, år Jeg var midt i arbejdslivet som pædagog i en vuggestue, og alenemor med mine 4 børn, en søn på 18 år og 3 piger på år. Med ét ændredes mit liv sig drastisk. Det kom som et chok, alt gik i sort, da jeg fik beskeden Parkinsons sygdom. Jeg havde endelig taget mig sammen og var gået til min egen læge. Han fornemmede, der var noget galt og henviste mig til en neurolog i området. 6

8 Selve besøget hos neurologen var en traumatisk oplevelse. Han fortalte ikke, hvad der skulle ske, bad mig bare tage tøjet af. Jeg følte mig pinligt berørt, fordi han skulede til mig og mumlende undersøgte mig, som om jeg havde en smitsom sygdom. Da jeg havde fået mit tøj på igen, stillede han nogle få spørgsmål, mens han sad bag skrivebordet, tilbagelænet med sine hinkestens briller, og fortalte mig uden varsel, at jeg havde det, man kalder rystesyge, også kaldet Parkinsons sygdom. Det hele ramlede sammen inde i mit hoved, jeg havde ingen forestilling om, at det kunne være det. Jeg troede simpelthen ikke, det kunne være rigtigt. Så var det, han slyngede ud, at jeg da kunne få medicin for det, så jeg fortsat kunne arbejde, hvorefter han tog sin receptblok frem og begyndte at skrive 3 forskellige Parkinson præparater op. Jeg fik fremstammet, at jeg i hvert fald ikke skulle have noget medicin, før jeg var helt sikker på, det var Parkinsons syge. Jeg forlangte yderligere undersøgelser, hvorefter han sendte mig til scanning. Derefter lod han mig gå, uden at sikre sig om, at jeg havde nogen at snakke med om dette. I dag ville jeg ønske, jeg havde taget en anden person med til undersøgelsen. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg græd hele vejen hjem på cyklen. Den dag følte jeg at have modtaget en meget hård dom. Da jeg kom hjem, var min søn på 18 år hjemme, jeg fortalte grædende, at det måske var Parkinson. Husker, hvordan han tog det roligt og trøstende sagde, at det nok skulle gå, og vi blev enige om at vente med at fortælle det til pigerne, til jeg var helt sikker. Jeg havde taget fri fra arbejde nogle timer den dag, men måtte ringe og sige, at jeg ikke var i stand til at tage på arbejde resten af dagen. Jeg ringede videre til veninder, familie, min egen læge, alle fik del i min chokerende meddelelse. I løbet af dagen fattede jeg mig, det var nemlig min datters 13 års fødselsdag, og jeg ville ikke ødelægge dagen. Kort tid efter modtog jeg besked om, at der ingen ventetid var på den ønskede scanning, hvis blot jeg valgte et andet sygehus. Klog af erfaring tog jeg min svigerinde, som er sygeplejerske med, både til scanningen, og da jeg atter skulle hen til neurologen for at få svar. Det var en stor støtte at have én med, der kunne lytte og stille de spørgsmål, man selv glemmer. Min svigerinde fandt heller ikke neurologen tillidsvækkende. Efter dette besøg ville jeg ikke tilbage til den samme 7

9 neurolog mere. Jeg kontaktede en person fra Parkinsonforeningen, og fik anbefalet en anden neurolog. Hos den nye neurolog følte jeg mig godt tilpas. Hun sendte mig til utallige undersøgelser for at bekræfte diagnosen, og siden hen har jeg været igennem lige så mange, for at være 100 % sikker på det var Parkinsons sygdom. Sidst har jeg fået foretaget en PET-scanning, som tydeligt viser nedsat aktivitet i højre hjernehalvdel, hvilket bekræfter den nedsatte funktion i venstre side af kroppen. På en måde var det en slags lettelse at få endelig besked, for jeg havde jo haft symptomerne i nogle år, og alle de undersøgelser for andre alvorlige sygdomme bekymrede mig meget. Parkinsons syge er trods alt noget, man kan holde i ave med medicin, tænkte jeg, - men alligevel, det ER en alvorlig kronisk sygdom. Nedtur Umiddelbart efter, at diagnosen er stillet, begynder spørgsmålene at vælde ind over en. Hvorfor mig, hvad er Parkinson, hvor syg bliver jeg, er der noget at stille op, hvad med mit job, karriere, familie, børn, ægteskab, økonomi For nogle bliver den første periode et dyk ned i et væld af kaotiske følelser af angst, chok, vrede og sorg. Andre reagerer mere stille, ser, hvad der sker, siger måske, at sygdommen ikke skal få dem ned med nakken. Alle måder at reagere på er lige ok, det afhænger af, hvem man er. Nedturen kan også hænge sammen med den måde, man får beskeden serveret på. Den måde, neurologen for det sagt på, kan være afgørende for, hvordan den Parkinson-ramte tager sin diagnose i begyndelsen. Fortæller neurologen det med omhu, sikrer han sig, at man har nogen at snakke med. Forklarer han, hvad man kan gøre, hvem man kan kontakte og ellers lytter til personen, bliver chokket mindre. Men den enkeltes livssituation, erfaringer og egen personlighed spiller også en rolle for, hvordan man tager det. Mange oplever at blive deprimeret, man ryger ligesom i et sort hul, - alt ser sort ud. Der er en overhængende fare for, at man isolerer sig, vil ikke være selskabelig. Men det behøver ikke være 8

10 noget negativt. Man kan have brug for at vende blikket indad, gå i hi og beskytte sig selv. Det, der sker med én, er så overvældende og tager tid at bearbejde og erkende, at man kan have brug for sådan en periode. Det er ikke kun den Parkinson-ramte, der oplever en nedtur i begyndelsen. Det er også en belastende tid for den nærmeste familie. De føler, ligesom den ramte, en stor sorg, og vil gerne gøre noget. Men det bliver let akavet, fordi følelserne sidder uden på tøjet. Det kan være svært for den, der er ramt, at rumme de andres sorg og forvirring. Man forventer måske at få støtte og hjælp, men oplever, at ens nærmeste har lige så meget brug for hjælp som en selv. Tiden efter diagnosen Tiden lige efter jeg havde fået stillet diagnosen, var yderst intens. Jeg husker meget tydeligt denne periode, husker hvordan vejret var, hvordan der så ud i mit daværende hjem. Husker samtaler med folk, ja husker nærmest detaljeret små hændelser, som var det i går. Et væld af følelser strømmede ind over mig. Jeg gik fra gråd til tvivl til mistro til tro, på få øjeblikke. Ja, jeg var faktisk i en slags choktilstand. Det var en tid med hele følelsesregistreret i omdrejninger. Jeg begyndte at søge viden om Parkinson på nettet, og fandt bl.a. nogle få hjemmesider, hvor Parkinson-ramte fortalte om deres liv. Det var noget af det, der hjalp mig videre, at læse om andre i samme situation, hvordan de tacklede sygdommen og klarede sig i hverdagen. Bl.a. faldt jeg over Svend Andersens* artikler, og her fandt jeg 4 gode råd, som han mente Parkinsonramte kunne bruge, udfra nogle studier over fælles karaktertræk hos Parkinsonramte. Det vigtigste, når man har fået Parkinson er, at udvikle fleksibilitet. Dette kan man bl.a. ved at følge disse 4 råd: Hvis du er alvorlig og indadvent: Lær at være spontan og legende. Hvis du elsker kontrol: Prøv at give slip på kontrollen, og væn dig til at være i kaos. Hvis du er overdrevet flittig: Nyd indimellem at være doven. Hvis du er tilbageholdende og afventende: Elsk at udforske nye ting. Ligeledes søgte jeg information igennem Parkinsonforeningen, hvor jeg mødte ligestillede. Det var en stor hjælp, især at møde yngre mennesker på min egen alder med Parkinson. Men det var samtidig også svært, at se nogle af dem der havde haft sygdommen i mange år, og umiddelbart se hvor dårlige de var. 9

11 Efter at chokket havde lagt sig lidt, og der var gået et par måneder, besluttede jeg mig for, at sygdommen ikke skulle ødelægge mit liv. Jeg ville tage den som en udfordring, noget jeg kunne lære noget nyt af i livet. Sygdommen skulle kun have den plads, den krævede, og ikke mere. Jeg ville se positivt på sygdommen. Indrømmer det virkede lidt provokerende på nogle. Men i store træk oplevede jeg en anerkendende holdning til den vinkel, jeg havde valgt at ha til sygdommen. Jeg prøvede at være meget åben om min diagnose, talte med familie, venner og kollegaer, og oplevede en stor støtte og forståelse. En ven skrev til mig: Det at se hændelser i livet som udfordringer og muligheder, synes jeg, er noget af det smukkeste, man kan opleve. Det er min erfaring, at man skal gå frem med forsigtighed, når man introducerer denne tankegang, da den kan virke provokerende på nogle - jeg er glad for, at du så hurtigt har kunnet acceptere denne synsvinkel, da jeg er overbevist om, at det vil gøre mange ting meget lettere og mere berigende for dig. 10

12 Kap. 2 Livet forandres Når en kronisk sygdom rammer én, er det en stor omvæltning i ens liv. Det hele kan virke kaotisk, uoverkommeligt og uforudsigeligt. Man kastes ud i en krise. Hele ens eksistens, de faste rammer, man har bygget op, trues, og der bliver et før og et efter, intet er det samme mere. Man føler nærmest, at tidligere erfaringer og måder at løse problemer på ikke kan bruges mere. Man er derude, hvor man ikke kan bunde. I hele dette virvar skal man til at finde nye veje og måder at komme videre på, og ikke mindst arbejdet med at erkende man er syg. Heldigvis rummer situationen også mulighed for, at man kan udvikle sig til et mere helt menneske med et nuanceret livssyn. Den svære erkendelse Det kan være en lang proces at komme frem til den erkendelse, at man er syg, endog uhelbredeligt syg. Sygdommen vender op og ned på hele ens tilværelse. Og man bliver tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. I starten er det nærmest i en choktilstand, man forstår ikke rigtig situationen, men er nærmest lammet og kan næsten ikke fatte, hvad der er sket. Man har svært ved at acceptere, at det har ramt én, og stiller spørgsmål som: hvorfor mig hvad skal jeg bruge det til? Man tænker måske, at de gode ting i livet har jeg ikke mulighed for mere, så hvad skal jeg så med livet. Når man står midt i fortvivlelsen og ikke føler, at der er noget godt i vente. Det er svært at vænne sig til, der er nogle ting, man ikke kan mere. Sådan kan man have det i kortere eller længere perioder. Det er individuelt, hvor lang tid, det tager at omstille sig, man kan således være tæt på eller langt fra en erkendelse af sygdommen. Det er en vandring, hvor sygdommen til tider fylder så meget, at den overskygger alt andet. Man må finde balancen mellem at lade Parkinson være en del af sin identitet, uden at den udgør hele ens identitet. Det handler om gradvis at give sygdommen den plads, den skal have og ikke mere. Det gælder om at fokusere på det, man kan, og ikke det, 11

13 man ikke kan. Efterhånden lærer man at acceptere sin sygdom, at erkende den, rumme den, og give den lov til at være der uden at havne i selvmedlidenhed og helt overgive sig til den. Men det kan tage mange mange år at nå dertil. Og fordi sygdommen er en fremadskridende sygdom, der ændrer sig hele tiden, skal man tilstadighed prøve at erkende den, og leve med de nye besværligheder sygdommen ligger for ens fødder. For den der slet ikke vil erkende sin sygdom og lukker øjnene for virkeligheden, bliver det dog rigtig svært. Derved risikerer man at løbe ind i det ene nederlag efter det andet. Måske bliver man fyret fra sit job, fordi man er blevet langsom og ikke har fortalt hvorfor. Ved at være åben om sin sygdom hjælper man sig selv til at erkende den. Få samtaler hos en psykolog kan hjælpe utroligt. Livet vil ændre sig og først ved at erkende dette, er det muligt at bevare sin identitet, uanset hvad man kommer ud for i livet, og uanset hvordan andre betragter en. Bare at få vendt sine tanker, få sat ord på sin vrede og angst for fremtiden, vil hjælpe én til at forholde sig til sygdommen, og derved leve livet videre. Selvfølgelig kan man godt have en periode hvor man lukker sig inde i sig selv, er i dårlig humør og ikke vil se andre. Det hører også med. Det er en periode, mange har oplevet. Krisen Krisen er uundgåelig, den vil dukke op før eller siden. At komme i alvorlig krise betyder, at hele éns identitet trues. Krisens årsag, diagnosen Parkinsons sygdom, kan blive et sådant chok, når alvoren går op for en, og man må erkende, at man står i en situation, som man ikke kan klare. Det kan være en smertefuld proces, som man helst vil undgå. De kriser man havner i som Parkinson-ramt, kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Det kan være i den periode, hvor man gennemgår undersøgelse på undersøgelse, inden diagnosen stilles. Nogle oplever en lettelse, når diagnosen endelig stilles, hvor krisen først kommer senere. En krise kan opstå i mange situationer, bl.a. når alvoren går op for en, men også i specielle situationer, som i det kan være i forbindelse med overgang til fleksjob, ved medicinskift eller små forandringer i kroppen. Forandringer, efterhånden som sygdommen udvikler sig, ændrer hele tiden dagligdagen. Hen af vejen opstår der forskellige begrænsninger, som kan bevirke, at man ikke føler, at man har fuld kontrol over sin krop. 12

14 I sådanne situationer kan en krise opstå. Man kan nærmest gå i panik over følelsen af, at miste kontrollen over sit eget liv. Angst kan også udløse en krise, man er måske bange for, hvordan man skal få sagt, at man har Parkinson, eller hvordan man skal agere, når andre kan se, man er syg. Spørgsmålet er så, hvordan man tackler det. Nogle er gode til at se forandringer og begrænsninger som en udfordring, der ikke skal få dem ned med nakken, mens andre har sværere ved det. Det gælder om at få øje på nye muligheder i stedet for begrænsninger. Der havnede jeg også Jeg har oplevet forskellige kriser i forbindelse med min Parkinsons sygdom. Den første rigtige krise kom, da jeg begyndte at ryste synligt på venstre hånd. Det påvirkede mig meget, at andre kunne se min rysten. F.eks. når jeg var på restaurant eller ude til middag hos familie eller venner, især hvis der var nogle med, jeg ikke kendte. Jeg kunne dårligt komme ud af døren og af sted. Når jeg så endelig sad til bords, var jeg så nervøs for at ryste på hånden, at jeg selvfølgelig begyndte at ryste voldsomt. Jeg måtte søge læge for at få nogle beroligende piller, jeg kunne tage, inden jeg skulle ud blandt andre. Det hjalp at have pillerne i baghånden, og det varede kun en lille periode, så kunne jeg sagtens klare mig uden noget beroligende. Jeg har kæmpet meget med en slags angstanfald, når jeg f.eks. stod i køen i en butik og ventede på at komme til kassen. Min angst gik ud på, at jeg blev bange for at begynde at ryste for meget, når jeg skulle lægge varerne ned i posen og finde penge frem i pungen. Det var andre folks blikke og mine forestillinger om, hvad de dog måtte tænke. I bund og grund kan jeg jo være ligeglad med, hvad folk tænker, men det påvirkede mig alligevel. Mit hjerte begyndte at hamre derudad, jeg kunne blive svimmel og dårlig. Det var yderst belastende og har til tider bevirket, at jeg kun gik i byen og handlede, hvis jeg havde nogle med mig. Jeg lærte at tackle det nogenlunde gennem nogle psykologsamtaler, hvor jeg fik sat ord på min angst, og hvorfor jeg havde den. Jeg lærte at bruge visualisering, en metode, hvor jeg kan få styr på min angst ved at forestille mig, jeg f.eks. står et smukt sted og nyder udsigten, solen og duften af blomster. Ved at tænke på det, når jeg står i en kø, og ellers sige til mig selv, at jeg ikke skal ryste for meget, overkommer jeg det. 13

15 Når jeg i dag kigger tilbage på de første kriser og vanskeligheder, tænker jeg, at det var da ikke noget særligt i forhold til det jeg kæmper med i dag. Men hver en lille forandring i min krop, har hen af vejen føltes som et kæmpe bjerg foran mig. Det har påvirket mig meget og gør det stadig, at vænne sig til at være syg, og især at vise mig for andre mennesker når jeg har de værste symptomer fra sygdommen. Jeg har stadig svært ved at stå der i motionscentret, let foroverbøjet, og være gået helt i stå, med rystende hænder og udtryksløst ansigtsmimik. Jeg kan nærmest ikke rokke mig ud af stedet, mine fødder er som limet til gulvet. Det er noget af det værste jeg ved. Parkinson påvirker alt Sygdommen påvirker hele bevægelsesapparatet, og således kan sygdommen, efterhånden som den udvikler sig, vanskeliggøre alle almindelige gøremål i hverdagen, som raske tager for givet. Det er svært at forestille sig, hvor mange besværligheder, sygdommen kan forvolde i hverdagen. Medicinen kan afhjælpe en del, men at være helt uden funktionsproblemer opnår man ikke på medicin. Når man umiddelbart møder én med Parkinsons sygdom, ser vedkommende måske ikke særlig syg ud. Som Parkinson ramt kan man, især de første mange år, se og virke næsten som en rask person. Man kan måske lige klare den, når man er på arbejdet, skal mødes til middag med familien, eller en tur i biografen med vennerne. Folk har måske svært ved at forstå, hvilke vanskeligheder sygdommen kan give, fordi man umiddelbart ikke kan se det. Men ved nærmere eftersyn og interesse forstår man, hvordan sygdommen kan påvirker mange ting i den syges hverdag. Det kan ofte kræve utrolig energi at komme igennem alle dagens gøremål. Selv de mindste ting kan være vanskelige at udføre. Jo længere man er i sygdomsforløbet, jo tydeligere ses det. Men stadig kan der være tidspunkter i løbet af dagen, hvor man fungerer fint, fordi medicinen virker optimalt. Man kan således opleve at møde en gående Parkinson-ramt kl. 12, hvor medicinen virker godt, og samme person komme tøffende kl. 17. Det skyldes de svingninger der kommer med medicinens virkning, hvor den ramte kan opleve perioder, hvor medicinen slet ikke eller dårligt virker. 14

16 Besværet i min hverdag De første mange år havde jeg ikke de største vanskeligheder. Jeg kunne stort set klare de forskellige udfordringer let og elegant. Men som tiden er gået, er min sygdom blevet væsentlig forværret. Min tilstand kan svinge fra time til time. Lige pludselig går jeg istå, mine bevægelser bliver stive og langsomme, og jeg begynder at ryste i hele kroppen. Jeg mister kræfterne i hænderne, og kan ikke holde ordentlig på en kop, eller trykke på tastaturet. Når jeg har de perioder, kan det være svært at ligge stille, bl.a. hos tandlægen, fysioterapeuten o. lign. Det kan være svært at finde ro, når jeg ligger mig i sengen om aftenen. Min nattesøvn bliver ofte afbrudt flere gange, da jeg vågner fordi jeg skal vende mig, og ikke kan røre mig ud af stedet. Og når jeg ikke får den nødvendige nattesøvn, påvirkes jeg negativt dagen efter. Det bliver ofte til en ond cirkel, som er svær at bryde. Jeg ryster mest i venstre side, hvilket generer mig en del, da jeg er venstrehåndet. Disse rystelser har dog med tiden også inddraget min højre side af kroppen. Det påvirker alle gøremål, og jeg har måttet lære mig selv at bruge højre hånd ligeså meget som venstre. Bare det at finde penge frem i pungen i supermarkedet, og folk står og glor, kan forstærke rysteriet, hvorved det kan forværre hele situationen. Det er om at finde en grinmasse der kan passe, og tage situationen med lidt humor. Det er sin sag, når jeg er på restaurant, og sidder blandt fremmede, eller til en fest, hvor jeg ikke kender alle, og pludselig går i stå, eller får så mange overbevægelser, at arme og ben spjætter. Det kan nærmest være angstfremkaldende at stå ved et ta selv bord, og pludselig begynde at ryste kraftigt på hånden, så maden flyver tværs gennem luften, efter jeg med stor omhu har fået det op på serveringsskeen. Hvis jeg bliver en smule nervøs, f.eks. når jeg skal stå frem for folk og sige noget, tager min rysten som regel også til. Det kan let hæmme mig, og jeg må sige til mig selv, at det er lige meget, hvad folk tænker. Det hjælper faktisk at sige det højt til dem, der står eller sidder nærmest, hvorfor jeg ryster. Den manglende finmotorik og nedsat muskelkraft i venstre side, driller ved næsten alt, jeg foretager mig. Ting, som andre med lethed udfører, kan være yderst besværlige for mig. Det kan være at skære et stykke brød, smøre en mad, spise med kniv og gaffel, alle funktioner i forbindelse med at forberede og spise mad er vanskeliggjort. Så er der ting som at lægge et brev i en konvolut, 15

17 bladre i en stak papirer, trykke på tastaturet, lægge pengesedler i pungen, småting hvor finmotorikken driller. Personlig pleje kræver tid og tålmodighed. At komme i bad om morgenen tager tid, det er besværligt at vaske håret ordentlig og tørre sig med håndklædet. Når så jeg endelig er færdig med badet, er der besværet med at få tøjet på. Selv sådan en lille ting som at sætte trusserne ordentlig, lukke en knap eller hægte er besværlig. Det kan være svært at lægge make-up, børste tænder og hår. Ikke mærkeligt man engang imellem springer over, og resten af dagen ligner noget, katten har slæbt ind. Igen hjælper det med lidt humor. Jeg kan da i det mindste more familien, når jeg f.eks. sidder fast i en trøje, jeg lige har trukket ned over hovedet og ikke kan komme videre, eller når jeg hiver kniven op af Nutella glasset, og hånden begynder at ryste, så de nærmeste går i dækning for flyvende Nutella. Så er der alt det praktiske i huset, - ja tingene ordner sig ikke af sig selv. Vi hjælpes selvfølgelig ad i familien, og jeg har en sød rengøringsdame. Men der er mange ting, som jeg egentlig gerne vil lave og have ordnet, men bare ikke har kræfter eller overskud til. Jeg er begyndt at rode mere end før, glemmer at lukke skabslågerne, og sætte skruelåg ordentligt fast. Jeg kan ligesom ikke overskue at rydde op, ting, der skal lægges på plads, kan virke uoverkommeligt, og jeg gir op, inden jeg overhovedet er kommet i gang. Trætheden er også et problem. Især var den slem, imens jeg arbejdede. Jeg kunne lægge mig fuldstændig udmattet på sofaen, når jeg kom hjem fra arbejdet. Min træthed var så gennemsyrende, at mine børn nærmest protesterede over mit manglende nærvær, fordi jeg hele tiden var træt. Jeg kæmper dog stadig med træthed indimellem, men nu handler det bare mere om, at jeg laver for meget i forhold til, hvad jeg kan klare. Hvis jeg har været på weekendtur eller været meget aktiv et par dage i træk, betaler jeg prisen flere dage efter, hvor jeg er total flad, træt og ingenting kan. Så længe jeg ikke overanstrenger mig og husker at sove til middag, går det fint. Det hjælper selvfølgelig ikke på trætheden, at jeg i perioder sover dårligt om natten eller slet ikke kan sove, det er en af bivirkningerne ved medicinen. Jeg prøver i store træk, at lytte til min krops signaler. Og mange gange er besværet ikke større, end jeg selv gør det til. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg ikke altid kan det, jeg gerne vil. Og faktisk er det en lettelse, bare at give sig selv lov til at lave ingenting. 16

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere