Indholdsfortegnelse Indledning Kap. 1 Noget er anderledes Kap. 2 Livet forandres Kap. 3 Nye valg og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning Kap. 1 Noget er anderledes Kap. 2 Livet forandres Kap. 3 Nye valg og udfordringer"

Transkript

1 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kap. 1 Noget er anderledes... 4 De første små tegn... 4 Omkring diagnosen... 5 Dagen jeg aldrig glemmer... 6 Nedtur Kap. 2 Livet forandres Den svære erkendelse Krisen Parkinson påvirker alt Besværet i min hverdag Sorgen over det tabte Identiteten trues Nye roller En pudsig oplevelse Ansvar for eget liv Jeg ville finde en forklaring Samtalens betydning Håbet om et godt liv Kap. 3 Nye valg og udfordringer En ny dimension i mit liv Medicinen Bivirkninger Ludomani, knald i låget eller bare mærkelige bivirkninger Job eller pension

3 Børn og sygdom At få brug for hjælp Parforholdet Kap. 4 Et nyt og anderledes liv En værktøjskasse Kunsten at lytte til sig selv At sige nej Styrke sin selvtillid Gang i væksthuset Bruge sin kreativitet I den verden lever jeg Positivt livssyn Samle på gode oplevelser Rytmen ind i kroppen Velvære og motion Montebello i Spanien Efterskrift At flytte sig Litteraturliste Huskeliste Kontakt oplysninger

4 Indledning Jeg vil med dette kompendium Parkinson som yngre danne et billede af, hvordan det er at få Parkinsons sygdom, som et yngre menneske. Jeg fik selv diagnosen i en alder af kun 37 år, og skriver om mine egne erfaringer gennem 10 år, fra de første spæde symptomer, til diagnosen stilles og livet derefter med sygdommen. Jeg er uddannet pædagog/billedkunstlærer, og mor til 4 børn. Jeg har forladt arbejdsmarkedet og bruger i dag min tid på mine interesser, og på at passe mit helbred. Kompendiet har jeg kaldt: Parkinson som yngre - Vulkan og nyt liv da det at få diagnosen Parkinsons sygdom, river alt med sig, som en vulkan bryder ud. Men efter at kaos har lagt sig, er jorden ny og frodig, og et nyt og anderledes liv kan begynde. Det er mit håb at dette kompendium kan hjælpe andre der står i samme situation. Det hjalp mig selv meget, at læse om andre der også havde fået diagnosen Parkinsons sygdom. Da jeg selv kun var 37 år da jeg fik konstateret sygdommen, var det specielt godt at læse om andre yngre med Parkinson. En sygdom der normalt først debuterer i en sen alder. Det var godt at læse hvilke tanker og erfaringer yngre med sygdommen gjorde sig. At opdage man ikke er alene, at ens følelser og handlinger oftest er helt normale reaktioner på den svære situation, man står i, kan hjælpe én til at komme videre med livet. Jeg kommer ikke med de rigtige svar, det jeg skriver er det, jeg selv har erfaret. For mig handler det om, selv at stille spørgsmål og finde svar. Jeg håber derfor, at mine erfaringer kan hjælpe andre med at tackle det at få en kronisk sygdom som Parkinson i en ung alder. Denne udgave af mit kompendium er nyredigeret i oktober 2010, der er trykt mange udgaver af kompendier førhen, Det kan ikke udelukkes, at der således ligger noget gammelt materiale rundt omkring. Kompendiet er et mix mellem mine egne erfaringer, fakta og viden fra litteratur på området. Det er de første års erfaringer der stadig skinner igennem. Visse ting ser jeg nok lidt anderledes på idag, men har valgt at lade det meste stå som orindeligt, da det var sådan jeg realistisk oplevede det hele dengang. 3

5 Kap.1 Noget er anderledes Det begynder med små bitte forandringer i kroppen. De første små symptomer melder sig. Man undrer sig måske over, hvorfor hånden går lidt i stå, når man børster tænder eller pisker med piskeris i en gryde. Det er, som om rytmen ved disse bevægelser dæmpes eller går i stå. Eller man føler en stivhed i den ene arm eller fod. Det er som om, at der ikke er den samme smidighed, som der plejer at være. Man er lidt på vagt, er opmærksom, lidt urolig eller nervøs, afhængig af symptomernes omfang og karakter. De første små tegn Der er mange forskellige små symptomer, hvormed Parkinsons sygdom melder sig. I visse tilfælde er det andre omkring én, der opdager de små forandringer og bemærker, man ser utrolig træt ud, eller stiller spørgsmål, om der er noget med ens motorik, da man måske oftere taber noget ud af hånden, går mærkeligt eller har fået en gnidret og lille skrift. Man slår det lidt hen, går et stykke tid og håber på, det går over igen. Man lufter måske sin bekymring for en god ven, hvor man sammen bliver enige om, at det sikkert skyldes stress, vitaminmangel, mangel på motion, eller noget helt andet. Nogle oplever måske, at omgivelserne eller man selv tror, det må være noget psykisk. Man bliver usikker, og tvivlen melder sig: Hvad er der galt med mig? Hvis symptomerne bliver ved, går man til lægen i håb om at få en forklaring. Man frygter det værste eller håber, at han siger, at det bare er stress. Hvad kunne det være? De første symptomer, jeg selv lagde mærke til, begyndte ca. 3 år før, jeg fik stillet diagnosen. Jeg fik ondt i min venstre arm, når jeg skrev meget. Min skrift blev efterhånden mindre og mindre, og venstre hånd begyndte at ryste let. Vi er tilbage i 1997, hvor jeg var i gang med sidste del af pædagoguddannelsen. Jeg havde lynende travlt på seminariet med lektier, praktikperioder, 4

6 eksamener og allermest hjemme med mine egne 4 børn i skolealderen, og ikke mindst et ægteskab på fallittens rand. Det var en stor mundfuld. Inden for ganske kort tid kulminerede det hele i en pærevælling. Jeg prøvede at være en god mor for mine børn, gik til eksamen og scorede topkarakterer, gik igennem en ulykkelig skilsmisse, fik renoveret lejligheden, fik fast job i en vuggestue og skulle vænne mig til livet som alenemor, alt sammen inden for ét år. Jeg har altid været stærk og ment, jeg kunne klare alt. Men skilsmissen og de efterfølgende års traumatiske oplevelser med angst og frustration, slog mig nærmest i gulvet. Chokket, tabet og sorgen over ægteskabets forlis, tror jeg, var en af de udløsende faktorer for sygdommens start. Symptomerne begyndte at tage til. Jeg havde begyndende besvær med finmotorikken i venstre hånd, fik besvær i vuggestuen med at snøre de smås sko, knappe knapper m.m. Jeg gik ligesom i stå, når jeg skulle lave en rytmisk bevægelse, som at klappe, slå på tromme eller børste tænder. Trætheden meldte sig, jeg var så ufattelig træt og undrede mig over, hvorfor jeg, der kun arbejdede 31 timer om ugen, var så træt hele tiden i forhold til mine fuldtidsarbejdende kollegaer, der også som jeg havde børn derhjemme. En kollega bemærkede ved et møde, hvor jeg skrev referat, at jeg havde en utrolig lille skrift og spurgte, om jeg selv kunne læse det. Jeg blev også hele tiden syg med forkølelser og tabte 12 kilo på få år. Det var frustrerende at gå og skrante hele tiden, jeg var konstant i underskud af energi. På mine fridage og i ferierne blev jeg enten syg eller faldt fuldstændig sammen. Det var nærmest umuligt at komme til hægterne igen. I efteråret 1999 luftede jeg for første gang min bekymring for en veninde. Jeg fortalte om mine problemer med venstre arm og hånd og om de smerter, jeg havde i armen, når jeg en hel dag havde løftet på de små vuggestuebørn. Min veninde beroligede mig og foreslog, at jeg gik til fysioterapeut. Hun havde selv nogle spændinger i armen, og vi blev enige om, at det nok var det samme med mig. Omkring diagnosen Det er svært at stille diagnosen Parkinsons sygdom, der findes ikke en bestemt test eller blodprøve, der med 100 % kan fastslå, at det er Parkinsons sygdom. Diagnosen er et samlet skøn, som stilles 5

7 af neurologen, når en række bestemte symptomer er til stede. Mange symptomer på Parkinson ligner til forveksling symptomer på andre alvorlige sygdomme, f.eks. sclerose eller hjernesvulst, og kan give anledning til yderligere bekymring. Når man først har vovet sig til lægen, og han mener, der er noget galt, starter der en lang række undersøgelser for i første omgang at udelukke de alvorlige sygdomme man kan teste. Det kan blive en lang vandring med angst og bekymring, samtidigt med, at man får det værre og værre. I visse tilfælde kan omgivelserne og sågar lægen tro, at der ikke er tale om en legemlig sygdom, men at symptomerne i stedet er udtryk for psykiske lidelser. Mange fortæller at sygdommen brød ud lige efter en svær og traumatisk begivenhed i deres liv. Hændelser som dødsfald, skilsmisse, ulykker, store omvæltende ting, der vendte hele livet på hovedet. Om det er en udløsende faktor vides ikke. Men chokket har for nogle Parkinson-ramte fremprovokeret sygdommen, som jo nok har ligget og ulmet måske i årevis. For den Parkinsonramte og dennes familie kan det være yderst belastende, at sygdomsforløbet indledes med en så frustrerende fase. Man kan mærke, at der er noget galt. Man prøver måske både hjemme såvel på jobbet at fortsætte i samme gear. Det kan tage fra få måneder til flere år, inden diagnosen stilles. Når så diagnosen er stillet, føler mange en form for lettelse. Det at få sat navn på tilstanden at vide, at man ikke er skør eller indbildsk, er en utrolig lettelse. Mange siger, at havde de bare vidst, hvad de fejlede noget før, havde de endog kunnet passe mere på sig selv, og omgivelserne havde været mere forstående. Dagen jeg aldrig glemmer Selv var jeg kun 37 år, da jeg fik stillet diagnosen Parkinsons sygdom den 18. februar, år Jeg var midt i arbejdslivet som pædagog i en vuggestue, og alenemor med mine 4 børn, en søn på 18 år og 3 piger på år. Med ét ændredes mit liv sig drastisk. Det kom som et chok, alt gik i sort, da jeg fik beskeden Parkinsons sygdom. Jeg havde endelig taget mig sammen og var gået til min egen læge. Han fornemmede, der var noget galt og henviste mig til en neurolog i området. 6

8 Selve besøget hos neurologen var en traumatisk oplevelse. Han fortalte ikke, hvad der skulle ske, bad mig bare tage tøjet af. Jeg følte mig pinligt berørt, fordi han skulede til mig og mumlende undersøgte mig, som om jeg havde en smitsom sygdom. Da jeg havde fået mit tøj på igen, stillede han nogle få spørgsmål, mens han sad bag skrivebordet, tilbagelænet med sine hinkestens briller, og fortalte mig uden varsel, at jeg havde det, man kalder rystesyge, også kaldet Parkinsons sygdom. Det hele ramlede sammen inde i mit hoved, jeg havde ingen forestilling om, at det kunne være det. Jeg troede simpelthen ikke, det kunne være rigtigt. Så var det, han slyngede ud, at jeg da kunne få medicin for det, så jeg fortsat kunne arbejde, hvorefter han tog sin receptblok frem og begyndte at skrive 3 forskellige Parkinson præparater op. Jeg fik fremstammet, at jeg i hvert fald ikke skulle have noget medicin, før jeg var helt sikker på, det var Parkinsons syge. Jeg forlangte yderligere undersøgelser, hvorefter han sendte mig til scanning. Derefter lod han mig gå, uden at sikre sig om, at jeg havde nogen at snakke med om dette. I dag ville jeg ønske, jeg havde taget en anden person med til undersøgelsen. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg græd hele vejen hjem på cyklen. Den dag følte jeg at have modtaget en meget hård dom. Da jeg kom hjem, var min søn på 18 år hjemme, jeg fortalte grædende, at det måske var Parkinson. Husker, hvordan han tog det roligt og trøstende sagde, at det nok skulle gå, og vi blev enige om at vente med at fortælle det til pigerne, til jeg var helt sikker. Jeg havde taget fri fra arbejde nogle timer den dag, men måtte ringe og sige, at jeg ikke var i stand til at tage på arbejde resten af dagen. Jeg ringede videre til veninder, familie, min egen læge, alle fik del i min chokerende meddelelse. I løbet af dagen fattede jeg mig, det var nemlig min datters 13 års fødselsdag, og jeg ville ikke ødelægge dagen. Kort tid efter modtog jeg besked om, at der ingen ventetid var på den ønskede scanning, hvis blot jeg valgte et andet sygehus. Klog af erfaring tog jeg min svigerinde, som er sygeplejerske med, både til scanningen, og da jeg atter skulle hen til neurologen for at få svar. Det var en stor støtte at have én med, der kunne lytte og stille de spørgsmål, man selv glemmer. Min svigerinde fandt heller ikke neurologen tillidsvækkende. Efter dette besøg ville jeg ikke tilbage til den samme 7

9 neurolog mere. Jeg kontaktede en person fra Parkinsonforeningen, og fik anbefalet en anden neurolog. Hos den nye neurolog følte jeg mig godt tilpas. Hun sendte mig til utallige undersøgelser for at bekræfte diagnosen, og siden hen har jeg været igennem lige så mange, for at være 100 % sikker på det var Parkinsons sygdom. Sidst har jeg fået foretaget en PET-scanning, som tydeligt viser nedsat aktivitet i højre hjernehalvdel, hvilket bekræfter den nedsatte funktion i venstre side af kroppen. På en måde var det en slags lettelse at få endelig besked, for jeg havde jo haft symptomerne i nogle år, og alle de undersøgelser for andre alvorlige sygdomme bekymrede mig meget. Parkinsons syge er trods alt noget, man kan holde i ave med medicin, tænkte jeg, - men alligevel, det ER en alvorlig kronisk sygdom. Nedtur Umiddelbart efter, at diagnosen er stillet, begynder spørgsmålene at vælde ind over en. Hvorfor mig, hvad er Parkinson, hvor syg bliver jeg, er der noget at stille op, hvad med mit job, karriere, familie, børn, ægteskab, økonomi For nogle bliver den første periode et dyk ned i et væld af kaotiske følelser af angst, chok, vrede og sorg. Andre reagerer mere stille, ser, hvad der sker, siger måske, at sygdommen ikke skal få dem ned med nakken. Alle måder at reagere på er lige ok, det afhænger af, hvem man er. Nedturen kan også hænge sammen med den måde, man får beskeden serveret på. Den måde, neurologen for det sagt på, kan være afgørende for, hvordan den Parkinson-ramte tager sin diagnose i begyndelsen. Fortæller neurologen det med omhu, sikrer han sig, at man har nogen at snakke med. Forklarer han, hvad man kan gøre, hvem man kan kontakte og ellers lytter til personen, bliver chokket mindre. Men den enkeltes livssituation, erfaringer og egen personlighed spiller også en rolle for, hvordan man tager det. Mange oplever at blive deprimeret, man ryger ligesom i et sort hul, - alt ser sort ud. Der er en overhængende fare for, at man isolerer sig, vil ikke være selskabelig. Men det behøver ikke være 8

10 noget negativt. Man kan have brug for at vende blikket indad, gå i hi og beskytte sig selv. Det, der sker med én, er så overvældende og tager tid at bearbejde og erkende, at man kan have brug for sådan en periode. Det er ikke kun den Parkinson-ramte, der oplever en nedtur i begyndelsen. Det er også en belastende tid for den nærmeste familie. De føler, ligesom den ramte, en stor sorg, og vil gerne gøre noget. Men det bliver let akavet, fordi følelserne sidder uden på tøjet. Det kan være svært for den, der er ramt, at rumme de andres sorg og forvirring. Man forventer måske at få støtte og hjælp, men oplever, at ens nærmeste har lige så meget brug for hjælp som en selv. Tiden efter diagnosen Tiden lige efter jeg havde fået stillet diagnosen, var yderst intens. Jeg husker meget tydeligt denne periode, husker hvordan vejret var, hvordan der så ud i mit daværende hjem. Husker samtaler med folk, ja husker nærmest detaljeret små hændelser, som var det i går. Et væld af følelser strømmede ind over mig. Jeg gik fra gråd til tvivl til mistro til tro, på få øjeblikke. Ja, jeg var faktisk i en slags choktilstand. Det var en tid med hele følelsesregistreret i omdrejninger. Jeg begyndte at søge viden om Parkinson på nettet, og fandt bl.a. nogle få hjemmesider, hvor Parkinson-ramte fortalte om deres liv. Det var noget af det, der hjalp mig videre, at læse om andre i samme situation, hvordan de tacklede sygdommen og klarede sig i hverdagen. Bl.a. faldt jeg over Svend Andersens* artikler, og her fandt jeg 4 gode råd, som han mente Parkinsonramte kunne bruge, udfra nogle studier over fælles karaktertræk hos Parkinsonramte. Det vigtigste, når man har fået Parkinson er, at udvikle fleksibilitet. Dette kan man bl.a. ved at følge disse 4 råd: Hvis du er alvorlig og indadvent: Lær at være spontan og legende. Hvis du elsker kontrol: Prøv at give slip på kontrollen, og væn dig til at være i kaos. Hvis du er overdrevet flittig: Nyd indimellem at være doven. Hvis du er tilbageholdende og afventende: Elsk at udforske nye ting. Ligeledes søgte jeg information igennem Parkinsonforeningen, hvor jeg mødte ligestillede. Det var en stor hjælp, især at møde yngre mennesker på min egen alder med Parkinson. Men det var samtidig også svært, at se nogle af dem der havde haft sygdommen i mange år, og umiddelbart se hvor dårlige de var. 9

11 Efter at chokket havde lagt sig lidt, og der var gået et par måneder, besluttede jeg mig for, at sygdommen ikke skulle ødelægge mit liv. Jeg ville tage den som en udfordring, noget jeg kunne lære noget nyt af i livet. Sygdommen skulle kun have den plads, den krævede, og ikke mere. Jeg ville se positivt på sygdommen. Indrømmer det virkede lidt provokerende på nogle. Men i store træk oplevede jeg en anerkendende holdning til den vinkel, jeg havde valgt at ha til sygdommen. Jeg prøvede at være meget åben om min diagnose, talte med familie, venner og kollegaer, og oplevede en stor støtte og forståelse. En ven skrev til mig: Det at se hændelser i livet som udfordringer og muligheder, synes jeg, er noget af det smukkeste, man kan opleve. Det er min erfaring, at man skal gå frem med forsigtighed, når man introducerer denne tankegang, da den kan virke provokerende på nogle - jeg er glad for, at du så hurtigt har kunnet acceptere denne synsvinkel, da jeg er overbevist om, at det vil gøre mange ting meget lettere og mere berigende for dig. 10

12 Kap. 2 Livet forandres Når en kronisk sygdom rammer én, er det en stor omvæltning i ens liv. Det hele kan virke kaotisk, uoverkommeligt og uforudsigeligt. Man kastes ud i en krise. Hele ens eksistens, de faste rammer, man har bygget op, trues, og der bliver et før og et efter, intet er det samme mere. Man føler nærmest, at tidligere erfaringer og måder at løse problemer på ikke kan bruges mere. Man er derude, hvor man ikke kan bunde. I hele dette virvar skal man til at finde nye veje og måder at komme videre på, og ikke mindst arbejdet med at erkende man er syg. Heldigvis rummer situationen også mulighed for, at man kan udvikle sig til et mere helt menneske med et nuanceret livssyn. Den svære erkendelse Det kan være en lang proces at komme frem til den erkendelse, at man er syg, endog uhelbredeligt syg. Sygdommen vender op og ned på hele ens tilværelse. Og man bliver tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. I starten er det nærmest i en choktilstand, man forstår ikke rigtig situationen, men er nærmest lammet og kan næsten ikke fatte, hvad der er sket. Man har svært ved at acceptere, at det har ramt én, og stiller spørgsmål som: hvorfor mig hvad skal jeg bruge det til? Man tænker måske, at de gode ting i livet har jeg ikke mulighed for mere, så hvad skal jeg så med livet. Når man står midt i fortvivlelsen og ikke føler, at der er noget godt i vente. Det er svært at vænne sig til, der er nogle ting, man ikke kan mere. Sådan kan man have det i kortere eller længere perioder. Det er individuelt, hvor lang tid, det tager at omstille sig, man kan således være tæt på eller langt fra en erkendelse af sygdommen. Det er en vandring, hvor sygdommen til tider fylder så meget, at den overskygger alt andet. Man må finde balancen mellem at lade Parkinson være en del af sin identitet, uden at den udgør hele ens identitet. Det handler om gradvis at give sygdommen den plads, den skal have og ikke mere. Det gælder om at fokusere på det, man kan, og ikke det, 11

13 man ikke kan. Efterhånden lærer man at acceptere sin sygdom, at erkende den, rumme den, og give den lov til at være der uden at havne i selvmedlidenhed og helt overgive sig til den. Men det kan tage mange mange år at nå dertil. Og fordi sygdommen er en fremadskridende sygdom, der ændrer sig hele tiden, skal man tilstadighed prøve at erkende den, og leve med de nye besværligheder sygdommen ligger for ens fødder. For den der slet ikke vil erkende sin sygdom og lukker øjnene for virkeligheden, bliver det dog rigtig svært. Derved risikerer man at løbe ind i det ene nederlag efter det andet. Måske bliver man fyret fra sit job, fordi man er blevet langsom og ikke har fortalt hvorfor. Ved at være åben om sin sygdom hjælper man sig selv til at erkende den. Få samtaler hos en psykolog kan hjælpe utroligt. Livet vil ændre sig og først ved at erkende dette, er det muligt at bevare sin identitet, uanset hvad man kommer ud for i livet, og uanset hvordan andre betragter en. Bare at få vendt sine tanker, få sat ord på sin vrede og angst for fremtiden, vil hjælpe én til at forholde sig til sygdommen, og derved leve livet videre. Selvfølgelig kan man godt have en periode hvor man lukker sig inde i sig selv, er i dårlig humør og ikke vil se andre. Det hører også med. Det er en periode, mange har oplevet. Krisen Krisen er uundgåelig, den vil dukke op før eller siden. At komme i alvorlig krise betyder, at hele éns identitet trues. Krisens årsag, diagnosen Parkinsons sygdom, kan blive et sådant chok, når alvoren går op for en, og man må erkende, at man står i en situation, som man ikke kan klare. Det kan være en smertefuld proces, som man helst vil undgå. De kriser man havner i som Parkinson-ramt, kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Det kan være i den periode, hvor man gennemgår undersøgelse på undersøgelse, inden diagnosen stilles. Nogle oplever en lettelse, når diagnosen endelig stilles, hvor krisen først kommer senere. En krise kan opstå i mange situationer, bl.a. når alvoren går op for en, men også i specielle situationer, som i det kan være i forbindelse med overgang til fleksjob, ved medicinskift eller små forandringer i kroppen. Forandringer, efterhånden som sygdommen udvikler sig, ændrer hele tiden dagligdagen. Hen af vejen opstår der forskellige begrænsninger, som kan bevirke, at man ikke føler, at man har fuld kontrol over sin krop. 12

14 I sådanne situationer kan en krise opstå. Man kan nærmest gå i panik over følelsen af, at miste kontrollen over sit eget liv. Angst kan også udløse en krise, man er måske bange for, hvordan man skal få sagt, at man har Parkinson, eller hvordan man skal agere, når andre kan se, man er syg. Spørgsmålet er så, hvordan man tackler det. Nogle er gode til at se forandringer og begrænsninger som en udfordring, der ikke skal få dem ned med nakken, mens andre har sværere ved det. Det gælder om at få øje på nye muligheder i stedet for begrænsninger. Der havnede jeg også Jeg har oplevet forskellige kriser i forbindelse med min Parkinsons sygdom. Den første rigtige krise kom, da jeg begyndte at ryste synligt på venstre hånd. Det påvirkede mig meget, at andre kunne se min rysten. F.eks. når jeg var på restaurant eller ude til middag hos familie eller venner, især hvis der var nogle med, jeg ikke kendte. Jeg kunne dårligt komme ud af døren og af sted. Når jeg så endelig sad til bords, var jeg så nervøs for at ryste på hånden, at jeg selvfølgelig begyndte at ryste voldsomt. Jeg måtte søge læge for at få nogle beroligende piller, jeg kunne tage, inden jeg skulle ud blandt andre. Det hjalp at have pillerne i baghånden, og det varede kun en lille periode, så kunne jeg sagtens klare mig uden noget beroligende. Jeg har kæmpet meget med en slags angstanfald, når jeg f.eks. stod i køen i en butik og ventede på at komme til kassen. Min angst gik ud på, at jeg blev bange for at begynde at ryste for meget, når jeg skulle lægge varerne ned i posen og finde penge frem i pungen. Det var andre folks blikke og mine forestillinger om, hvad de dog måtte tænke. I bund og grund kan jeg jo være ligeglad med, hvad folk tænker, men det påvirkede mig alligevel. Mit hjerte begyndte at hamre derudad, jeg kunne blive svimmel og dårlig. Det var yderst belastende og har til tider bevirket, at jeg kun gik i byen og handlede, hvis jeg havde nogle med mig. Jeg lærte at tackle det nogenlunde gennem nogle psykologsamtaler, hvor jeg fik sat ord på min angst, og hvorfor jeg havde den. Jeg lærte at bruge visualisering, en metode, hvor jeg kan få styr på min angst ved at forestille mig, jeg f.eks. står et smukt sted og nyder udsigten, solen og duften af blomster. Ved at tænke på det, når jeg står i en kø, og ellers sige til mig selv, at jeg ikke skal ryste for meget, overkommer jeg det. 13

15 Når jeg i dag kigger tilbage på de første kriser og vanskeligheder, tænker jeg, at det var da ikke noget særligt i forhold til det jeg kæmper med i dag. Men hver en lille forandring i min krop, har hen af vejen føltes som et kæmpe bjerg foran mig. Det har påvirket mig meget og gør det stadig, at vænne sig til at være syg, og især at vise mig for andre mennesker når jeg har de værste symptomer fra sygdommen. Jeg har stadig svært ved at stå der i motionscentret, let foroverbøjet, og være gået helt i stå, med rystende hænder og udtryksløst ansigtsmimik. Jeg kan nærmest ikke rokke mig ud af stedet, mine fødder er som limet til gulvet. Det er noget af det værste jeg ved. Parkinson påvirker alt Sygdommen påvirker hele bevægelsesapparatet, og således kan sygdommen, efterhånden som den udvikler sig, vanskeliggøre alle almindelige gøremål i hverdagen, som raske tager for givet. Det er svært at forestille sig, hvor mange besværligheder, sygdommen kan forvolde i hverdagen. Medicinen kan afhjælpe en del, men at være helt uden funktionsproblemer opnår man ikke på medicin. Når man umiddelbart møder én med Parkinsons sygdom, ser vedkommende måske ikke særlig syg ud. Som Parkinson ramt kan man, især de første mange år, se og virke næsten som en rask person. Man kan måske lige klare den, når man er på arbejdet, skal mødes til middag med familien, eller en tur i biografen med vennerne. Folk har måske svært ved at forstå, hvilke vanskeligheder sygdommen kan give, fordi man umiddelbart ikke kan se det. Men ved nærmere eftersyn og interesse forstår man, hvordan sygdommen kan påvirker mange ting i den syges hverdag. Det kan ofte kræve utrolig energi at komme igennem alle dagens gøremål. Selv de mindste ting kan være vanskelige at udføre. Jo længere man er i sygdomsforløbet, jo tydeligere ses det. Men stadig kan der være tidspunkter i løbet af dagen, hvor man fungerer fint, fordi medicinen virker optimalt. Man kan således opleve at møde en gående Parkinson-ramt kl. 12, hvor medicinen virker godt, og samme person komme tøffende kl. 17. Det skyldes de svingninger der kommer med medicinens virkning, hvor den ramte kan opleve perioder, hvor medicinen slet ikke eller dårligt virker. 14

16 Besværet i min hverdag De første mange år havde jeg ikke de største vanskeligheder. Jeg kunne stort set klare de forskellige udfordringer let og elegant. Men som tiden er gået, er min sygdom blevet væsentlig forværret. Min tilstand kan svinge fra time til time. Lige pludselig går jeg istå, mine bevægelser bliver stive og langsomme, og jeg begynder at ryste i hele kroppen. Jeg mister kræfterne i hænderne, og kan ikke holde ordentlig på en kop, eller trykke på tastaturet. Når jeg har de perioder, kan det være svært at ligge stille, bl.a. hos tandlægen, fysioterapeuten o. lign. Det kan være svært at finde ro, når jeg ligger mig i sengen om aftenen. Min nattesøvn bliver ofte afbrudt flere gange, da jeg vågner fordi jeg skal vende mig, og ikke kan røre mig ud af stedet. Og når jeg ikke får den nødvendige nattesøvn, påvirkes jeg negativt dagen efter. Det bliver ofte til en ond cirkel, som er svær at bryde. Jeg ryster mest i venstre side, hvilket generer mig en del, da jeg er venstrehåndet. Disse rystelser har dog med tiden også inddraget min højre side af kroppen. Det påvirker alle gøremål, og jeg har måttet lære mig selv at bruge højre hånd ligeså meget som venstre. Bare det at finde penge frem i pungen i supermarkedet, og folk står og glor, kan forstærke rysteriet, hvorved det kan forværre hele situationen. Det er om at finde en grinmasse der kan passe, og tage situationen med lidt humor. Det er sin sag, når jeg er på restaurant, og sidder blandt fremmede, eller til en fest, hvor jeg ikke kender alle, og pludselig går i stå, eller får så mange overbevægelser, at arme og ben spjætter. Det kan nærmest være angstfremkaldende at stå ved et ta selv bord, og pludselig begynde at ryste kraftigt på hånden, så maden flyver tværs gennem luften, efter jeg med stor omhu har fået det op på serveringsskeen. Hvis jeg bliver en smule nervøs, f.eks. når jeg skal stå frem for folk og sige noget, tager min rysten som regel også til. Det kan let hæmme mig, og jeg må sige til mig selv, at det er lige meget, hvad folk tænker. Det hjælper faktisk at sige det højt til dem, der står eller sidder nærmest, hvorfor jeg ryster. Den manglende finmotorik og nedsat muskelkraft i venstre side, driller ved næsten alt, jeg foretager mig. Ting, som andre med lethed udfører, kan være yderst besværlige for mig. Det kan være at skære et stykke brød, smøre en mad, spise med kniv og gaffel, alle funktioner i forbindelse med at forberede og spise mad er vanskeliggjort. Så er der ting som at lægge et brev i en konvolut, 15

17 bladre i en stak papirer, trykke på tastaturet, lægge pengesedler i pungen, småting hvor finmotorikken driller. Personlig pleje kræver tid og tålmodighed. At komme i bad om morgenen tager tid, det er besværligt at vaske håret ordentlig og tørre sig med håndklædet. Når så jeg endelig er færdig med badet, er der besværet med at få tøjet på. Selv sådan en lille ting som at sætte trusserne ordentlig, lukke en knap eller hægte er besværlig. Det kan være svært at lægge make-up, børste tænder og hår. Ikke mærkeligt man engang imellem springer over, og resten af dagen ligner noget, katten har slæbt ind. Igen hjælper det med lidt humor. Jeg kan da i det mindste more familien, når jeg f.eks. sidder fast i en trøje, jeg lige har trukket ned over hovedet og ikke kan komme videre, eller når jeg hiver kniven op af Nutella glasset, og hånden begynder at ryste, så de nærmeste går i dækning for flyvende Nutella. Så er der alt det praktiske i huset, - ja tingene ordner sig ikke af sig selv. Vi hjælpes selvfølgelig ad i familien, og jeg har en sød rengøringsdame. Men der er mange ting, som jeg egentlig gerne vil lave og have ordnet, men bare ikke har kræfter eller overskud til. Jeg er begyndt at rode mere end før, glemmer at lukke skabslågerne, og sætte skruelåg ordentligt fast. Jeg kan ligesom ikke overskue at rydde op, ting, der skal lægges på plads, kan virke uoverkommeligt, og jeg gir op, inden jeg overhovedet er kommet i gang. Trætheden er også et problem. Især var den slem, imens jeg arbejdede. Jeg kunne lægge mig fuldstændig udmattet på sofaen, når jeg kom hjem fra arbejdet. Min træthed var så gennemsyrende, at mine børn nærmest protesterede over mit manglende nærvær, fordi jeg hele tiden var træt. Jeg kæmper dog stadig med træthed indimellem, men nu handler det bare mere om, at jeg laver for meget i forhold til, hvad jeg kan klare. Hvis jeg har været på weekendtur eller været meget aktiv et par dage i træk, betaler jeg prisen flere dage efter, hvor jeg er total flad, træt og ingenting kan. Så længe jeg ikke overanstrenger mig og husker at sove til middag, går det fint. Det hjælper selvfølgelig ikke på trætheden, at jeg i perioder sover dårligt om natten eller slet ikke kan sove, det er en af bivirkningerne ved medicinen. Jeg prøver i store træk, at lytte til min krops signaler. Og mange gange er besværet ikke større, end jeg selv gør det til. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg ikke altid kan det, jeg gerne vil. Og faktisk er det en lettelse, bare at give sig selv lov til at lave ingenting. 16

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge.

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 2 Jesu helbredelses fest Ugens tekst og referencer: Luk 4,38-44. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: Jeg var syg, og I tog jer af mig. (Matt 25,36) Hovedformålet er, at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere