Teaterpædagogisk materiale til Det andet hold af Line Knutzon

Transkript

1 SARA Til skoleinspektør Jørgen Bragsted Mit navn er Sara, og jeg går i 9. klasse på din skole, og siden 1. klasse har jeg haft Grethe Ingmar Iversen som min klasselærer. Jeg er meget grundig med mine lektier, og rækker derfor tit fingeren op, men jeg er endnu aldrig blevet hørt. Dette har længe bekymret mig, men jeg har slået det hen, da jeg nødig vil vække postyr og virke krævende. Men jeg blev bekymret, da Grethe i mandags delte karakterbøger ud til alle, undtagen mig. Kunne det være sådan, at jeg slet ikke er registreret som elev på skolen? I fald det forholder sig sådan, kunne jeg så bede dig om at nævne for Grethe, at jeg findes? Jeg sidder på tredje række ved siden af en, der hedder Klaus, der heller aldrig har talt til mig. Du må meget gerne ved samme lejlighed kontakte mine forældre, jeg ved ikke, om de er fuldt ud orienteret om min eksistens, deres sidste ferie til Kos har snart varet i halvandet år. Trods det, at jeg aldrig er blevet hørt, har jeg været utrolig glad for at gå på denne skole, og jeg er sikker på, at jeg nok skal blive til noget stort. En dag. Mange hilsner Sara

2 METTE Hej alle friske piger og drenge Jeg hedder Mette og søger en penneven. Du behøver ikke at have de samme interesser som mig, tværtimod, det ku være spændende, hvis du interesserede dig for f.eks. insekter, for det gør jeg overhovedet ikke. Du må også gerne synes, det er spændende at samle på klistermærker, selvom jeg synes, det er kedeligt. Jeg samler selv på parfumer, men det synes du måske er kedeligt, men så kunne vi snakke om det!? Lidt om mig: Jeg er 15 år, glad og positiv over for det meste, (flipper dog fuldstændigt ud, hvis folk bag skranker er sure, buschauffører, bibliotekarer, damer i banker osv.), jeg synes, man skal smile til verden, også selvom man har fået det forkerte ben ud af sengen. Jeg bor hos min mor og far. Vi har en hund, der hedder Ringo, og en kat der hedder John. (Min far er Beatles fan, jeg sku ha heddet George Harrison, hvis jeg havde været en dreng.) Skriv til mig og fortæl om dit liv og dine interesserer. Jeg kan allerede godt li dig. KH Mette

3 ADAM (Lidt stenet, undrende) Jeg synes bare, det er røv strengt, at hun siger, at jeg aldrig tager kopperne ud. Det gør jeg da. Det kan da godt være, at jeg ikke lige gjorde det der, men det var jo, fordi at jeg vidste, jeg ville gøre det senere. Det ville jeg jo. Men det kan jeg jo ikke bevise. Jeg kan jo ikke tage et fotografi af mine tanker inde i hjernen. Hvis jeg ku det, så ku jeg også bevise, at jeg forleden ville ha været blevet og ryddet op efter klassefesten. Men jeg kan jo ikke tage billeder inde i hovedet. Hvis jeg ku det, så ku alle jo se, at jeg helt vildt gerne vil rydde op sammen med de andre. Men det tror de ikke på, og så gider man jo ikke rydde op en anden gang, så mister man ligesom lysten, når man hele tiden bliver anklaget for at være doven, så er det jo også folks egen skyld, hvis man ikke gider. Det er ligesom, da vi var på hyttetur med klassen, så sku jeg vaske toiletterne, og så var jeg gået ind på mit værelse og sku finde et blad på min seng, så lige da de andre kommer ind for at se, hvor jeg var, så ligger jeg på sengen, og så tror de, at jeg ligger og sover, men jeg leder efter mit blad. Jeg ville jo være gået ud til de toiletter, og så blev jeg jo skide sur, og så gad jeg ikke. Jeg gider ikke noget, når folk anklager mig på den måde. Hvis man en dag opfinder et kamera til hjernen, så ville jeg ku bevise det hele. Men det gør man nok ikke.

4 ANDREAS (Træt, træt, træt) Åh altså. Åh altså. Så sagde de, at jeg skulle købe ind. Altså helt ærligt. Så sku jeg gå helt ned i Føtex og købe alt muligt. F.eks. sku jeg købe noget, der hedder Maizena. Altså helt ærligt? Altså jeg gider ikke engang Åh altså så sku jeg slæbe det hjem i en pose. Og så da jeg kommer hjem, så siger de, jeg har glemt alt det andet. Så sku jeg tilbage igen. Altså Helt ærligt I går sku jeg på postkontoret og bærer på en pakke?!?!?!... Altså hvad sker der? Det er sgu da skide hårdt for mig! De sidder bare og kræver alt muligt. Ved du, hvad de så sagde, da jeg kom hjem med de andre ting? At det var min egen skyld, at jeg skulle gå to gange. Er det ikke strengt ajjj altså, jeg kan da ikke vide, at de skal ha ALT, der står på indkøbssedlen ajjj altså, helt ærligt mand, og nu har jeg lige skullet ned med et brev ALTSÅ HELT ÆRLIGT MAND. Der er fanme langt ned til den postkasse, mand altså jeg er bare mega udmattet nu I kan sgu da se, jeg er slet ikke bygget til at gå ned med post og sådan noget. Jeg har slet ikke knogler til det! Så er der en skide irriterende fyr, der hedder Morten, der har spurgt, om jeg ville køre med ham ud og hjælpe med at hente nogle bøger, vi skal bruge, men det kan jeg da ikke??? Jeg kan sgu da ikke sidde i en eller anden bil altså helt ærligt, det kan jeg da ikke?!?! Åhhhh altså, jeg synes bare, folk hele tiden kræver noget altså ihhhh. Jeg går lige ind og lægger mig i det der skab der

5 ENE (Meget, meget genert med en lille stemme) (Det, der står i parentes, kan man stort set ikke høre, hun siger) Hej. Jeg hedder Marie (og har altid gået på Maglegårds-) skolen. Jeg er 15 år og har (i mange år gået til bordtennis og spejder). Men nu går jeg til ridning. Når jeg ikke går til noget, (er jeg tit derhjemme med min mor). Min mor er syg (og sidder i rullestol, det er noget med) ryggen. Min far bor i Amerika (eller også et eller andet sted, vi ved det ikke helt). Vi har også en kat, som hedder (Miver). Den er sød. Den er 60 år i menneskeår. Jeg har 2 pennevenner. De bor i Norge. En der hedder Atle, og en der hedder Jenny. Vi skriver sammen (to gange om ugen). Måske jeg en dag (besøger dem), når min mor bliver rask. Min yndlingsfarve er blå, og mit lykketal er 7. Jeg elsker heste. Jeg drømmer om at blive flyttemand, men det bliver jeg nok aldrig. Det var alt om mig. Hej hej.

6 KIRSTEN BARFOED Til Fona. Mit navn er Kirsten Barfoed, jeg er 16 år og har i sidste uge købt en DVD i deres butik (om afrikanske elefanter). Jeg står blandt andet i køen, (dette kan bevises på eventuelle overvågningsbilleder). Jeg ankommer til min bopæl og sætter med det samme filmen på. Alt foregår korrekt og uden pludselige bevægelser, da jeg både er renlig og rolig. Jeg sidder ca. med halvanden meters afstand til TV et, og kan derfor ikke påvirke, hvordan filmen afspilles. Filmen går som forventet også i gang, men efter to minutter begynder den at hakke. Dette er en stor skuffelse for mig, da jeg altid har anset Fona for at være en meget ordentlig butik, som aldrig kunne finde på at sælge et dårligt produkt. Jeg begynder at græde og slår, da jeg vil pudse min næse, mit hoved ind i en hylde, og jeg er derefter sengeliggende i to dage. De skal vide, at jeg er et meget ordentligt menneske, der altid gør, hvad jeg bliver bedt om, og det er derfor meget skræmmende for mig, når andre ikke gør, hvad JEG har bedt DEM om, i det her tilfælde at sælge mig et produkt der virker. Udover at jeg forventer, at jeg får pengene tilbage, forventer jeg også en personlig undskyldning og en redegørelse for, hvordan denne fejl er sket. Med venlig hilsen Kirsten Barfoed

7 KAREN (Verden er ved at gå under, BARE SÅ I VED DET!) HEY, DU DER? DU DER hvorfor smider du den der?... Er du klar over, at det tager tyve år for et stykke tyggegummi at blive nedbrudt i naturen, var var? Var? Er du klar over, at i gamle dage der rådnende et lig på to dage, var? Nu tager det 11 dage for et lig at rådne, fordi vi er fyldt med konserveringsmidler HEY, STOP LIGE DET DER!... PRØV LIGE OG HØR HER. KAN VI IKKE AFTALE at hvis vi skal gøre rent, så bruger vi kun vand. JEG GIDER IKKE DE DER RENGØRINGSMIDLER (for sig selv:) Hvorfor kan folk ikke forstå det, går og sviner hele tiden, fanme så dumme! HALLO! HALLO! DU DER! Nu har du stået ude i det bad i et kvarter, altså så er det ud! UD! Du bruger jo al grundvandet mand!... Og så sluk lyset JA! Vi skal spise i mørket! Vi skal ikke sidde her og bruge al mulig elektricitet, det er jo livsfarligt. HEY, HALLO DU DER! Sidder du og æder en ko, var?... Er det en ko, du spiser? Er du klar over, at den er fyldt med medicin, var? Er du klar over, at du sidder og æder et dyr, der HAR LIDT! VAR? DU SIDDER OG ÆDER REN SMERTE. ET ANDET VÆSENS SMERTE HEY, DU DER! SAML LIGE DET DER OP. HEY, DU DER! HEY, DU DER! HEY, DU DER!!!!!

8 BJØRN Mit navn er Bjørn. Og det er jo nok, fordi at JEG ER EN BJØRN! For fanden! Så forstå det dog! Jeg har både pels og et farligt tandsæt, og alligevel bliver folk VED MED AT HILSE PÅ MIG DE HILSER OG VINKER FANME HELE TIDEN. Min mormor er den eneste, der forstår mig, hun er også en bjørn, men der er heller ingen, der er bange for hende. Folk lader som ingenting, og hun bliver ved med at få reklamer og post HVA HELVEDE SKAL EN BJØRN BRUGE DET TIL!!!??? Det er jo ikke sådan, at jeg vil ha, at folk ligefrem ryster i bukserne, når de ser mig, de behøver ikke at gøre alle mulige bjørneting, bare fordi jeg kommer ind i rummet. MEN RESPEKT VIL JEG HA. JEG VIL FANME HA NOGET RESPEKT. BJØRNERESPEKT!!! MEN DET FÅR JEG IKKE! Forleden tvang man mig til at gå i svømmehallen. ALTSÅ? HVAD? HVA TÆNKER DE PÅ? BJØRNE GÅR IKKE I SVØMMEHALLEN FOR HELVEDE. Men det skider de på, ned i vandet med dig, Bjørn, ligesom alle de andre. JA, MEN JEG ER IKKE LIGESOM ALLE DE ANDRE. JEG ER BJØRN! OG JEG VIL FANME HA` RESPEKT. FANME!

9 ANJA (Kan ikke finde de rigtige ord) Kære Dagbog Er stadig spærret inde i mig selv. Skulle købe æg i dag, men kunne ikke finde dem i butikken og blev nødt til at spørge ekspedienten. Jeg blev ved med at spørge, om hvor emhætten var, og til sidst blev jeg smidt ud. Jeg forsøgte at forklare mor, at jeg ikke kunne finde æggeordet, og så begyndte hun at græde og sagde, at hun følte sig som en hest. Den er rivende gal herhjemme. Mor er også begyndt at stille sine sko ind i køleskabet, og i går stod hun inde i skabet i to timer og sang. Hvis jeg ikke snart finder en måde, hvor mor og jeg kan begynde at tale på igen, så ender det galt. Jeg sku ha været til badminton i dag, men tør ikke. De andre grinede af mig sidst, fordi jeg spurgte, om nogen havde lyst til at gå over i parken bagefter og spise en taburet. Hvis ikke ordene kommer tilbage, vil jeg tage mig en udannelse som dyrepasser, og hvis det heller ikke går, må jeg blive ansat ved kommunen som fejemand og få min egen fejemaskine. Folk henvender sig sjældent til folk i fejemaskiner. Men HVIS ordene kommer tilbage, så er mit allerhøjeste ønske at blive børnelæge. Men nu må vi se. Sov godt. Anja

10 AMALIE (Alt er hyggeligt, og konflikter er væmmelige) FØDSELSDAGSINVITATION Kære Du inviteres hermed til min fødselsdag. Jeg laver hyggelig brunch (pandekager, røræg, hjemmebagt brød, kager, slik og kakao) hjemme hos mig d. klokken 12, og du kan komme fra klokken 10. Først spiser og hygger vi, mens vi snakker om alt muligt, og når vi har gjort det, så går vi over i parken, (på vejen kan vi også snakke), og så spiller vi rundbold. Når vi så har spillet rundbold, sætter vi os hyggeligt på nogle tæpper og hygger os, og hvis solen skinner, kan vi sole os, (så medbring evt. bikini!). Mens vi er i parken, hvor vi snakker om alt muligt og hygger os, har min mor lovet at lave aftensmad klar, så ved femtiden går vi hjem til mig igen. Så spiser vi aftensmad, og bagefter kan vi være inde på mit værelse, og hvis man vil, kan man sove hos mig, (så medbring evt. pyjamas). Næste dag laver jeg morgenmad, og så kan vi gå og snakke og hygge os hele formiddagen. Jeg håber meget, du vil komme. Mange hilsner Amalie PS: Svar udbedes, (sidste år kom der ingen, fordi noget med postvæsnet).

11 GITTEKIRSTEN (Super cool, lidt kølig, ser lige ind i folk uden at ryste på hænderne) Kære Frederik Du tager ikke din telefon (dårlig stil), så nu får du et brev, for jeg synes, du skal vide, at jeg ved, hvad du har gjort. Du har været sammen med Marie, (også dårlig stil, hun ligner en femøre). Jeg ved det. Alle ved det. Så nu er vi ikke længere kærester, og det var vel også det, du ville fremprovokere ved at være sammen med Marie. Jeg har smidt alt dit tøj ud, og din computer har jeg solgt til en af mine venner. Folk, der svigter mig, skal passe meget på, så hvis du ser mig på gaden, så drej ned af en sidegade eller gå en stor bue udenom mig. Du kunne ha sagt, at du var træt af mig, men det gjorde du ikke. Du valgte at være en nar Og på dit lille grimme narrehoved sidder der en grim hat med bjælder, der bimler og bamler, hver gang du tager et skridt. Så ligegyldigt hvad du gør, Lille Frederik, så kan man høre dig. Dem der gemmer sig, er dem, der larmer mest. Du skal ikke frygte at møde mig de næste to uger, da jeg tager i sommerhus for at skrive en bog om dig. Gittekirsten PS. Sku hilse fra min storebror.

12 LEA (Glad med (u)sjove historier, hun fortæller med glæde. Meget, meget knyttet til sin familie, der også fortæller(u)sjove historier) Kære mor Så er vi ankommet til lejrskolen. Alt er godt, (hils onkel Jørgen). Så kommer vi kørende, og vi kan lige skimte lejrskolen. Tror du så, at bussen går i stå? Var? Så har vi kørt i seks timer, og så GÅR DEN I STÅ, ALTSÅ HALLO! HVA SKER DER!? ALTSÅ. (Sig det til faster Ellen, jeg ved, hun vil grine.) Nå, men så kommer vi så endelig frem, (vi må gå resten af vejen), og da vi så kommer ind, så er der nogle andre!? Så viser det sig, at dem, der leder stedet, har lavet en fejl, så vi er TO klasser på stedet. Nå, men så må vi sove i spisesalen, og det er også ok, jeg er bare bange for at få hjemve, (har du fodret kaninerne?), når jeg ikke ligger i en rigtig seng. Jeg havde også lidt hjemve i bussen, fordi jeg ved, I alle sammen sidder ude i haven, og at Kirsten og onkel Morten skulle komme, og far ville sætte en trampolin op ude i haven, og jeg ville rigtig gerne have hjulpet ham, men så må jeg jo bare se den, når jeg kommer hjem. Det er bare ærgerligt, at jeg ikke er der, når I nu alle sammen er der og sidder ude i haven og hygger og griner. Nå, men nu må jeg hellere holde op med at skrive, for ellers begynder jeg bare at savne jer alt for meget og tænke på, hvordan I lige nu sidder ude i haven, og onkel Morten garanteret fortæller sjove historier, og I alle sammen griner. Hils dem alle sammen fra mig, jeg skal nok skrive om alt det sjove, jeg kommer til at opleve. Hils dem alle sammen. Især far. Og Morten og også Kirsten. Og husk at give kaninerne mad. Kram fra Lea

13 GULLA Kære Dagbog Jeg kan ikke holde ud at bo her mere. Far kastede en spegepølse i hovedet på mor i morges, fordi hun havde udhulet osten (igen), og nu er han forsvundet (igen). Mor ligger og hyler inde på sofaen. Hvad er det voksne mennesker vil? De kritiserer hinanden, fra de står op, til de går i seng. (I går hørte jeg mor kritisere måden, far børster tænder på. DU LARMER, råbte hun. ) Jeg forstår det ikke. Man kan da ikke kritisere folk for måden, de børster tænder på?! Eller hvad?!? Jeg sværger hermed, kære dagbog, at når jeg bliver voksen, vil jeg aldrig, aldrig kritisere en anden voksen,(altså medmindre han/hun er morder eller slår børn eller noget andet livsfarligt). Nå. I dag skal jeg ordne mine frimærker, (har fået en serie fra Grækenland), og så skal jeg skifte mit sengebetræk, (har vedtaget at skifte hver 3. dag, så film om støvmider), og så tror jeg, at jeg flytter ud i min hule, indtil far dukker op igen, (kan ikke holde mors hylen ud, folk må tage sig sammen). De respekterer ikke, at jeg også bor her. Så snart jeg kan, flytter jeg for evigt. KH Gulla