1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole... 3 Sdr. Bork Efterskoles værdier... 3 Det pædagogiske grundlag på Sdr. Bork Efterskole... 3 Specialundervisning... 4 Hverdagsliv og praksis... 4 Fritids- og weekendaktiviteter Undervisning i obligatoriske timer... 6 Mål med undervisningen i de boglige timer... 7 Obligatoriske fag... 7 Brug af IT i undervisningen på Sdr. Bork Efterskole... 7 Dansk... 8 Indhold/Arbejdsform... 8 Det talte sprog... 8 Læsning... 8 Skrivning... 8 IT og medier... 9 Engelsk... 9 Indhold/Arbejdsform... 9 Mundtlig engelsk... 9 Skriftlig engelsk... 9 Kultur IT og medier Matematik Arbejdsform/indhold Fortællefag: Jordens Folk Kristenliv Familiekundskab Idræt Undervisning i det naturfaglige område Valgfag Mål med undervisningen i valgfagene Badminton Bagning Boldspil Elektronik Fodbold Gokart Kreativ kunst

2 Motion og Sundhed Multimedie Ridning og dyrepleje Sang Sorte fingre Sport på Tværs Styrketræning Træværksted Tysk Ud i det blå Ung mad Social Time Fællessamling Lektietime Vejledningstimer Erhvervsvejledning Møllen Udslusning Skoletur Opstartstur Emneuge Morgentur Køkkentjans Skole- hjem samarbejde Evaluering af elever Årskalender Årsplan

3 1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole Sdr. Bork Efterskoles værdier - er de værdier, som vi ønsker udviklet og fremelsket Vision: Vi er en skole, som er startet med og ledes med en vision fra Gud. Vi tror, at alle har en fremtid og et håb uanset evner eller fortid. Viden: Vi er en skole med et trygt og varmt læringsmiljø. Viden i det boglige går hånd i hånd med de praktiske og menneskelige forhold. Vi bygger bro til fremtiden gennem livsoplysning, folkelig oplysning og ved at være demokratisk dannende. Vækst: Vi er en skole, som vil skabe vækst på alle fronter i livet, personligt, bogligt, praktisk og socialt. Vi vil se et positivt menneskesyn vokse frem. Venskab: Vi er en skole, som har et stærkt fokus på venskab. Sunde relationer til mennesker og til Gud giver livskvalitet og er en dyrebar gave i livet. Variation: Alle mennesker er forskellige og unikke. Skolen bør være et sted, der kan rumme og se det som en styrke. Værdifuld: Vi er en skole, som ser hver enkelt som helt enestående, værdifuld og fyldt med evner og egenskaber, som kan fremelskes og vokse. Vi er skolen for hele mennesket. Det pædagogiske grundlag på Sdr. Bork Efterskole Som skole tror vi på, at vi som mennesker er forskellige og helt unikke hver især. Vores indgangsvinkel til den enkelte elev er anerkendende og positiv, da vi dermed kan skabe et klima på skolen, hvor trivsel, læring og udvikling er i fokus. Anerkendelse fremmer grundlæggende følelsen af tryghed, hvilket i særlig grad er nødvendigt at opnå for elever med særlige behov. Samtidigt fremmes kreativitet og modet til at imødekomme nye udfordringer, når der skabes et trygt og positivt miljø. Vi tror på, at alle mennesker rummer gode kvaliteter og værdier og ser det som vores mål at få disse kvaliteter og værdier til at blomstre mest muligt. Som skole er det vores opgave og mål at give hver enkelt elev de bedste muligheder fremadrettet ved at skabe rum for personlig, social og faglig udvikling. (jf. loven for frie kostskoler 1, stk.3) Sdr. Bork Efterskole er en eksamensfri efterskole, men dette fraholder os på ingen måde fra at stille krav til vores undervisning, hvor hver elev udfordres på sit nuværende niveau. Gennem differentieret undervisning søger vi at få vores elever til at styrke deres faglige kunnen. 3

4 Specialundervisning Sdr. Bork Efterskole er en efterskole for elever med særlige behov det kan være boglige eller sociale behov. De elever, der kommer til Sdr. Bork Efterskole, kommer fra forskellige skoleforløb. Nogle har tidligere været udtaget til specialundervisning, mens andre har været inkluderet i almindelige folkeskoleklasser. For mange elever gør det sig gældende, at tidligere skoleforløb har slået fejl, hvilket gør eleverne specielt sårbare i forhold til det at gå i skole, og nogle skal måske have ekstra hjælp til at blive undervisningsparate. De kan have lidt boglige nederlag, eller de kan være blevet udsat for mobning. Vi modtager også elever med diagnoser som f.eks. ADHD, ADD, aspergers, autisme og andre handicaps. Fælles for eleverne er, at de alle har specialundervisningsbehov, og de kommer til Sdr. Bork Efterskole med muligheden for at starte på en frisk og for at udvikle sig både menneskeligt og bogligt. Derfor er det vigtigt for os at møde eleven, hvor han/hun er og ved hjælp af den nødvendige støtte at hjælpe eleven ind på det rette spor til at få et godt og udbytterigt skoleår. Al undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, behov og forudsætninger. Undervisningsniveauet spænder fra klasse. Undervisningen finder sted på små hold, hvoraf nogle er dobbeltlærerdækkede. Holdinddelingerne laves på baggrund af udtalelser fra PPR, tidligere skoler, forældrenes udsagn og elevens egen vurdering. En elev kan godt rykke fra et hold til et andet i løbet af skoleåret. Dette foregår efter grundig overvejelse i lærergruppen. Mange elever modtager ekstra timer fra undervisningsministeriet, og disse elever vil oftest blive placeret på dobbeltlærerdækkede hold. Da undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs behov, vil læringsmålene ikke altid være de samme for eleverne. De individuelle mål nås ved undervisningsdifferentiering og evalueres løbende. Hverdagsliv og praksis Sdr. Bork Efterskole er en skole med bogligt og/eller socialt svage elever. Af selvsamme grund har vi en meget struktureret og homogen dagligdag på skolen. Dette medfører, at vi fastholder hinanden på aftaler og følger hele det skema og dagsprogram, som den enkelte elev har fået tildelt, såvel obligatoriske timer, valgfag som måltider. Til måltiderne træner vi hensyntagen og bordskik og har fokus på det at spise sundt. På gangene og værelserne træner vi eleverne i at holde orden og rent, da vi mener, at et imødekommende værelse har stor betydning for eget og andres velvære. 4

5 Vores dagsprogram ser ud som følgende: Morgenmad (mødepligt senest kl ) Morgentur Rengøring 1. Time 2. Time Fællessamling Pause 3. Time 4. Time Middagsmad Pause 5. Time 6. Time 7. Time 8. Time Aftensmad Nyhederne Lektielæsning Kaffe Skal eleven være på egen gang Skal eleven være på eget værelse. Computere mm skal være slukket Lyset slukkes ro overalt Mange af vores elever har koncentrationsvanskeligheder og kan virke skoletrætte. Derfor afvikler vi de boglige timer om formiddagen og giver endvidere plads både lidt om formiddagen, men i særdelshed om eftermiddagen til valgfagene, hvor eleverne kan udfolde sig kreativt, udvikle deres interesser og ikke mindst dygtiggøre sig inden for deres interesseområder. Alle elever har mindst 4 valgfag på ugeskemaet, men mange har flere. 5

6 Det er vores erfaring samt ønske, at kostskoleformen er en mulighed for at betragte dagligdagen som en helhed, hvor skole og hjem smelter tættere sammen, og hvor man er sammen under alle forhold. Fritids- og weekendaktiviteter Dagligdagen på Sdr. Bork Efterskole tilbyder eleverne mange forskellige og spændende aktivitetsmuligheder. I den alder eleverne har, er det naturligt, at de gøres ansvarlige for deres egne aktiviteter og at få tiden til at gå, men derudover kan de lærere, der er på vagt på skolen ofte stille forskellige aktiviteter til rådighed. Dette kan være udendørs aktiviteter, hvor der er utroligt mange muligheder, herunder beach volley, hoppepude, fodbold, rekreative områder mv. ligesom det kan være, at læreren vælger at tage skolens forskellige lokaler i brug til aktiviteter. Aktiviteterne er tit meget forskellige, da lærerne, ligesom vore elever, er vidt forskellige som personer og i deres interesser. Ligeledes opleves det tit, at lærerne søger at engagere eleverne, så de indgår i de sociale relationer, der formes på en efterskole, med en positiv indgangsvinkel. I de weekender, hvor eleverne kan blive på skolen, kan de lærere, som har ansvaret vælge at lave obligatoriske udflugter eller andre aktiviteter, som det forventes, at eleverne deltager i. Dette kan både være kortere eller længere ekskursioner. Samtidigt anerkender Sdr. Bork Efterskole, at de elever, vi arbejder med, ofte har behov for at være sig selv, og bruge tid på at bearbejde den skoleuge, de har været igennem, og derfor vil det til enhver tid være de ansvarlige lærere i den pågældende weekend, som vælger de aktiviteter, som tilbydes ud fra elevernes individuelle behov eller formåen på det aktuelle tidspunkt. 2. Undervisning i obligatoriske timer Sdr. Bork Efterskole tilbyder undervisning, jf. loven for frie kostskoler 1, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Sdr. Bork Efterskole giver undervisning der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Fælles mål. Efterskolen vil, efter sit formål, og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. 6

7 Mål med undervisningen i de boglige timer Beskrivelse: Vi anerkender den enkelte elev og dennes kunnen inden for de forskellige fag. Eleverne inddeles på mindre hold alt efter faglige niveau og behov. Nogle hold er dobbeltlærerdækkede. Formål: Med udgangspunkt i den enkelte elevs behov vil vi udbygge deres faglige kunnen og formåen. ( jf. loven for frie kostskoler 1, stk. 1) At skabe tryghed hos eleverne og en følelse af godt at kunne. Mål: At eleverne føler sig anerkendt igennem det arbejde, de gør og formår. At eleverne føler sig set og hørt og mødt der, hvor de er niveaumæssigt. Eleverne skal blive undervisningsparate og kunne indgå i en klassesammenhæng. Målene for den enkelte elev fastsættes ud fra holdinddelingen, men også ud fra det enkelte undervisningsforløb. Yderligere fastsættes den enkelte elevs mål ved evaluering i form af udtalelser. Delmål: At rykke elevernes tankebygninger så tidligere negative oplevelser og følelsen af at være utilstrækkelig ikke spænder ben for den enkeltes læring. Eleverne skal have gnisten tilbage og derved motiveres til at lære. Troen på egne evner er altafgørende for elevens udvikling. Eleverne skal lære at håndtere de krav, der stilles hen ad vejen uden at blokere. Eleverne skal møde til tiden og have orden i deres ting. De skal lære at blive ansvarlige overfor lektier. Obligatoriske fag På Sdr. Bork Efterskole er fagene dansk, engelsk, matematik, fortællefag og idræt obligatoriske. Fagene optager følgende lektioner af 45 minutter om ugen: Dansk 5 lektioner Engelsk 4 lektioner Matematik 4 lektioner Fortællefag: Jordens Folk 1 lektion Kristenliv 1 lektion Familiekundskab 1 lektion Idræt 1 lektion (Inddeles i drenge- og pigeidræt) Brug af IT i undervisningen på Sdr. Bork Efterskole Vi har på Sdr. Bork Efterskole et stort fokus på brugen af IT i vores undervisning. Vi ser IT som en aktiv medspiller, når det kommer til undervisning af elever med særlige behov. Vi forsøger at gøre IT til en aktiv del af vores fag. Vi har hele tiden fingeren på pulsen i forhold til nye IT systemer og måder at gøre tingene på. 7

8 Vores elever kommer fra vidt forskellige baggrunde og med forskellige IT forudsætninger, vi har derfor fokus på at efteruddanne vores medarbejdere inden for brug af IT i undervisningen. Vi har som skole haft flere medarbejdere på kursus i IT, og to medarbejdere har taget den pædagogiske IT vejleder uddannelse. Alt dette er sat i værk for, at vi kan give vores medarbejdere den bedste forudsætning for at integrere IT i undervisningen på så mange niveauer som muligt. For at vores ønske om brugen af IT i undervisningen skal kunne lykkes, har vi rent hardwaremæssigt investeret i aktive whiteboards til alle vores klasselokaler. Vi har desuden opsat hot spots, så hele skolen er dækket af 100mbit trådløst netværk. Vi har rent softwaremæssigt investeret i Google drive med adgang via Uni- Cs unilogin system. Vi abonnerer desuden på forskellige programmer og hjemmesider (CD- ord, Chefrens pyramide, ordbogen.com, opgavehylden.dk, tjektasken.nu m.fl.) Dansk Indhold/Arbejdsform I danskfaget ønsker vi at arbejde med sproget. Vi vil se eleverne lykkes og udvikles og tager altid udgangspunkt i elevens egne faglige kompetencer. Der er mange aspekter, der skal behandles i det danske sprog, og det er vigtigt, at vi har helheden med og samtidigt kommer i dybden med de emner og arbejdsområder, vi er i gang med. Vi vil arbejde med: Det talte sprog Arbejdet med det talte sprog er vigtigt, både for den enkelte elev og i samspillet i klassen. Vores elever er tit meget usikre og forsigtige, særlige i den mundtlige del. Netop derfor sætter vi løbende fokus på forskellige former for mundtligt arbejde, således at vi kan være med til at give eleven større tryghed i det mundtlige samspil i klassen. Samtidigt skal de ofte læres at lytte uden at afbryde, komme med saglig argumentation og eksperimentere med det danske sprog. Læsning Læsning skal bruges til både at sikre, at eleven kan tilegne sig viden, nye ord, videreførelse af information og til at blive præsenteret for forskellige ældre og nutidige litteratur- typer og former. Eleverne skal bruge læsning i deres møde med hverdagen, både på skolen og i samfundet. Samtidigt bruges læsning også som middel til større sikkerhed i forhold til stavning og skrivning. Skrivning Skrivning eksisterer som en væsentlig del af enhver persons hverdag. Derfor er det også essentielt, at vi lærer vore elever at skrive og stave. Skrivning handler både om videregivelse af information til 8

9 andre, notatformer til sig selv, breve og meget andet. Det er derfor vigtigt at eleverne bliver præsenteret for de alsidige og meget forskellige former for skrivning, og i større eller mindre grad bliver gjort fortrolige med disse former. Eleverne vil blive givet mulighed for at arbejde med opgaver, hvor der skal skrives i hånden, mens store dele af det skriftlige arbejde vil være naturligt at udføre på computer, ipad eller lignende IT- udstyr. Grundlaget for dette skal ses ved, at mange af vore elever har store udfordringer ved at skrive i hånden og stavning generelt, og derfor oplever større succes, når de får hjælp af computeren til udformning af bogstaver samt den elektroniske stavekontrol. IT og medier I den dagligdag vores elever beskæftiger sig med, er IT og medier meget centrale elementer. Derfor er det også centralt for den måde, vi hjælper vores elever i dansk, at vi gennem brug af forskellige IT- baserede hjælpeprogrammer kan øge elevens læring. IT og medier bruges i alle aspekter af den øvrige undervisning i dansk, som et vigtigt arbejdsredskab, hvad enten der arbejdes med det talte sprog, læsning eller skrivning. Engelsk Indhold/Arbejdsform I engelskfaget ønsker vi at arbejde med sproget. Vi vil se eleverne lykkes og udvikles og tager altid udgangspunkt i elevens egne faglige kompetencer. Det engelske sprog er meget komplekst, alsidigt og samtidigt det vigtigste internationale kommunikationssprog, og derfor er det vigtigt, at vi har helheden med og samtidigt kommer i dybden med de emner og arbejdsområder, vi er i gang med. Vi vil arbejde med: Mundtlig engelsk At være i stand til at gøre sig forståelig på engelsk er vigtigt og ofte nødvendigt i en globaliseret verden, hvor eleverne hver dag vil støde på det engelske sprog både i og udenfor skolen. Vi vil arbejde med at udvide hver enkelt elevs ordforråd alt efter deres nuværende sproglige niveau. Med den usikkerhed vores elever kommer med i forhold til at tale engelsk foran andre, så vil vi fokusere på at fjerne usikkerheden og søge at øge deres mundtlige engelske færdigheder, så de kan kommunikere med deres klassekammerater og de engelsktalende mennesker, de vil kunne møde, eksempelvis på ferier og lignende. Skriftlig engelsk Vi vil arbejde med læsning og skrivning som en vigtig del af sprogtilegnelsen på engelsk. Ved at udvikle elevernes skriftlige evner vil vi kunne påvirke resten af deres læring i engelsk. Ved at arbejde med grammatik, sætningsopbygning, stavning og ved at læse relevante tekster, ønsker vi at udvikle vore elevers evner i engelsk og give dem succesoplevelser. 9

10 Kultur Vi vil hjælpe eleverne til at forstå de forskellige engelsksprogede kulturer, særligt med fokus på USA og Storbritannien. Undervisningen vil blive rettet mod at lede eleverne til at forstå, hvordan mennesker i andre kulturer tænker og lever, samtidigt med at sidestille dem med den kultur eleverne kender fra Danmark. De vil blive udfordret i forskellige emner, som sammen med de andre delområder vil gøre undervisningen interessant og relevant uanset elevens nuværende niveau. IT og medier IT og medier vil være en tydelig og omfattende del af vores undervisning i engelsk. IT og medier er meget vigtige elementer, som kan benyttes til at sikre en større forståelse og læring af engelskfaget. Vi vil bruge hjælpeprogrammer og benytte internettet og skriveprogrammer som hjælpemidler til at tilegne os forståelse og viden om de engelsksprogede landes kultur. Matematik Arbejdsform/indhold *Vi vil arbejde bredt men også dybt Bredt, fordi mange af vores elever i tidligere skoleforløb ofte har misset hele områder og delemner inden for faget, og derfor har flere huller og mangler i deres faglige viden. Dybt, fordi mange elevers oplevelse i faget matematik har været, at man altid skulle skynde sig videre og derfor ofte ikke fik færdigheden lært tilstrækkeligt. Dette har givet følelsen af at være tabt og uduelig. Derfor tid til fordybelse. *Vi vil arbejde kreativt men også traditionelt Kreativt, fordi den form inspirerer til engagement og til medindlevelse. Mange har tidligere oplevet matematik kedeligt og uinspirerende og lysten og motivationen til at lære og forblive nysgerrig har lidt skade. Derfor, tid til at højne kreativiteten. Traditionelt, fordi nogle basale matematiske færdigheder og redskaber bedst læres gennem fælles tavlegennemgang og ved løsning af vedholdende opgaver, som trænes igen og igen. Det kreative og det traditionelle skal gå hånd i hånd, så det går op i en højere enhed, så eleven får matematikken præsenteret på mange forskellige måder. *Vi vil arbejde i klasselokalet men også udenfor i området og naturen. 10

11 I klasselokalet, har vi mange og forskellige bogsystemer og materialer. Vi benytter os af en bred vifte fra mange forlag og har fingeren på pulsen, hvad angår nye tiltag. Ligeledes benytter vi os af IT og matematikprogrammer, som er købt til skolen og derfor er tilgængelige for alle. Alle klasselokaler har interaktive tavler og traditionelle kridttavler. Uden for, benytter vi os af skolegården, gymnastiksal, grønne områder, fjorden og meget mere. Vi ønsker at gøre matematikken synlig, praktisk og anvendelig gennem matematiske aktiviteter. Dette hjælper mange elever til i bredere udstrækning at forstå, lære og huske det teoretiske stof og de tilhørende færdigheder. Det overordnede syn på matematikundervisningen er, at vi vil styrke de matematikfaglige kundskaber, vi vil starte der, hvor den enkelte elev er. Vi vil gøre matematikken nærværende, hverdagsaktuel og virkelighedsnær. Vi vil differentiere undervisningen og materialevalget, samt de forventninger vi har til den enkelte elev. Vi vil bestræbe os på at gøre faget matematik interessant, relevant og ekstravagant. Vores motto er: Vores holdning er: Matematik er sjovt Alle kan matematik Fortællefag: Jordens Folk Faget Jordens Folk dækker over geografi, historie og samfundsfag. Vi vil give eleverne en viden og forståelse for verden, lande og kontinenters sammenhæng. Endvidere vil vi fremme elevernes forståelse for landes kultur og levevis, samt give viden om nyere historiske begivenheder, der er grundlag for det samfund og den kultur, vi lever i. Vi vil gøre eleverne bedre rustet til at leve i et globalt samfund, samt skabe respekt for andres kultur og livsform. Undervisningen omfatter desuden aktuelle samfundsemner, såsom terrorisme, naturkatastrofer, klimaforandringer, samt andre samfundsmæssige problemstillinger. IT er en integreret del af undervisning. Kristenliv Indholdet i faget kristenliv bygger på, at vi er en skole med et kristent grundlag og gerne vil give eleverne et indblik i den kristne livsholdning, det at vi bor i et kristent land og give dem forståelse for den kristne kulturarv. 11

12 Eleverne lærer, hvorledes de 10 bud danner grundlag for Den danske Grundlov, og hvordan historiske personer er med til at give vigtig læring fra fortid til nutid. Vi lader dem møde andre religioner og nutidige emner i fortællinger og samtaler med eleverne. Forskellige religioner og livsanskuelser inddrages så eleverne får viden om andre trosformer og holdninger. Gennem mødet med kristendommens forskellige livsspørgsmål og svar skal undervisningen give eleverne et grundlag for en personlig og ansvarlig stillingtagen til de eksistentielle spørgsmål i livet. Undervisningen er og skal være et instrument til den almene dannelse af den enkelte elev. Familiekundskab I faget familiekundskab er det målet at give de unge en større selvforståelse, at fremme modenhed, så de bliver bedre i stand til at leve et harmonisk liv sammen med andre. At skabe livsvarige relationer samt sunde og trygge hjem. Vi arbejder med menneskelivet fra undfangelse, graviditet, fødsel, barnets behov og udvikling såvel for piger som for drenge. Teen- age tiden, den fysiske, psykiske, sociale, seksuelle udvikling og den personlige hygiejne, de forskellige præventionsmuligheder, fordele og eventuelle ulemper. Vi gennemgår de mest almindelige kønssygdomme og lovgivningen omkring vores seksuelle adfærd, kriminel lavalder, seksuelt misbrug, incest og voldtægt. Voksenlivet med ansvar, pligter og muligheder, endvidere gennemgår vi de muligheder, der er i seksuallivets mange faser igennem voksenlivet. Vi er omkring alvorlige sygdomme som kræft, sklerose, demens og lignende sygdomme, og hvilke konsekvenser det kan få for det seksuelle liv. Det at blive gammel sammen som par, det at miste den, man holder allermest af, og det selv at skulle dø. I undervisningen arbejdes der med såvel fysiske som psykiske og åndelige behov. I skoleårets løb koncentrerer vi os om livsperioden fra undfangelsen til og med døden, samt forældrerollens vigtige funktioner. I undervisningen anvendes diverse bøger og pjecer, som er udarbejdet til undervisningsbrug, samt film og dokumentarer, der understøtter de emner, der arbejdes med. 12

13 Idræt Beskrivelse: Idræt er et obligatorisk fag for både piger og drenge og kønsopdelt. Vi har på efterskolens område en gymnastikhal, skolegård og et stort grønt idrætsareal og en inspirerende skøn natur, som tilsammen danner rammerne for vores idrætsfag. Hver elev har som minimum 45 minutters idræt i ugeskemaet, men vi opfordrer og udfordrer hver elev til at vælge flere bevægelses- og idrætsvalgfag, og her er mulighederne mange på Sdr. Bork Efterskole. Formål: Vores formål er at skabe glæde og socialt liv gennem forskellige idræts lege, aktiviteter og sportsgrene, for derigennem at finde glæden ved fysisk udfoldelse og bevægelse. Mål: Det er vores mål, at hver enkelt elev skal lære at indgå og begå sig i det sociale rum, som idrætstimerne på Sdr. Bork Efterskole udfordrer til. Ligeledes er det vores mål, at hver pige og dreng udvikler sig rent fysisk og motorisk. Samtidigt ønsker vi at gøre idrætten bred og åbne op for en vifte af aktiviteter, som tilgodeser, udfordrer og glæder eleverne. Delmål: At ændre den holdning, som vi ofte har mødt, at idræt er kedeligt, uinspirerende og kun for dem, som er fysik og teknisk overlegne. Vi ønsker at skabe en idrætskultur, hvor alle kan være med, uanset tidligere oplevelser af nederlag, herunder fysiske, personlige eller sociale. Der kan være mange negative erfaringer og røster fra tidligere oplevelser i faget idræt, men vi vil arbejde for at vores idrætstimer bliver så interessante, at man ikke vil gå glip af dem. Undervisning i det naturfaglige område Hvert år har vi som minimum én emneuge og én temauge. Emneugen placerer vi i foråret. Vores temauge ligger om efteråret og gerne efter efterårsferien. I disse uger arbejder vi tværfagligt og på tværs af de normale klassetrin og alder. Vi har et lærerteam, som i god tid planlægger ugens forløb og afpasser fælles mål og rammer. Vores helt klare mål med disse uger er at sætte fokus på relevante temaer og emner og derigennem give plads til den tværfaglige undervisningsform, som giver en helheds perspektivering og mulighed for fordybelse. Det er her i disse dage at vi i særlig grad giver plads og rum og fordyber os i hele det naturfaglige område, med alle de spændende og vigtige indgangsvinkler det giver mulighed for. I vores ugentlige obligatoriske fag Jordens Folk som er beskrevet andetsteds, arbejdes der meget tydeligt med geografi og samfundsfag, med mulighed for også at bevæge sig ind i biologien. Omdrejningspunktet i vores anderledes uger er altså at sætte det naturfaglige på dagsordenen og emner/temaer som her kunne være aktuelle er: besøg på forskningscenter ved Århus universitet Foulum, hvor biogas og energi afgrøder bliver anskueliggjort, samt køer med synligt hul i maven bliver demonstreret. Esbjergværket kan skabe en anden ramme for en dag, hvor der vises og fortælles om hvorledes forbrænding bliver omdannet til el og varme. Økolariet i Vejle er et muligt programpunkt, hvor skoven, marken og kloarken og meget mere, bliver vist på en 13

14 spændende og interaktiv måde. El- museet i Tange er en rigtig fysik dag, hvor strøm og højspænding er hovedtemaerne. Vi har i samarbejde med Universitetet i Esbjerg lavet fysik/kemi dage hvor studerende har lavet forsøg for os og sammen med os. Danfoss Universe med alle sine relevante temaer og med specielt tilrettelagte undervisningsdage er et tilbud som vi gerne benytter os af. Vi tilsigter altid at have en aktiv dag med fokus på affald og de konsekvenser det har for vores miljø. Her kan vi se relevante film og selv være aktive i at samle affald op i lokalområdet. Det vores plan at have relevante og aktuelle emner, som har sin dybe rod i det naturfaglige område. Det kunne fx være økologi og biologiens anvendelse. Skolen ligger i et stort landbrugsområde med både økologisk og konventionelt landbrug og de værdi- og samfundsmæssige spørgsmål, som dette måtte rejse, er meget interessante og givende. Her kan der arbejdes på tværs af fag som historie, samfundsfag, geografi og biologi samt de boglige fag dansk og matematik. I vores emne og tema uger har vi det overordnede mål, at sætte det naturfaglige område i fokus. Dette kan fx gøres gennem spændende ture ud af huset hvor relevante steder besøges og gennem tværfaglige undervisningsforløb. I ugerne op til en emne/tema uge kan emnerne åbnes op i de boglige timer, samt selvfølgelig og helt naturligt efterbehandles ind i de fag vi ellers har, såsom dansk, matematik med mere. 3. Valgfag Mål med undervisningen i valgfagene Beskrivelse: Hvert år tilbydes helt unikt mellem 18 og 24 forskellige valgfag på årsskemaet. Eleverne vælger og prioriterer før skolestart deres 10 favoritter og ud fra deres ønsker sammensættes valghold. Valgfagene spænder over bevægelses- og sportsfag, kreative- og IT- fag, håndværksorienterede fag, kost og sundhed, musiske fag, fremmedsprog og sluttelig fag, som omhandler dyr og dyrepleje. Formål: At præsentere eleverne for en bred vifte af spændende og udfordrende fag for derigennem at skabe nye sunde interesser og udvide elevernes horisont. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i fag og områder, som kan hjælpe dem i deres udvikling som menneske og senere i livet. Mål: Det er et mål, at eleverne bliver interesserede i og dygtige til de valgfag, de har valgt. Vi ser meget gerne nye interesser og kompetencer blive vakt. Det er også et mål at lade de unge mennesker gå på opdagelse og få afdækket og afprøvet nye evner. At den enkelte elev må se, at livet er sprængfyldt af et utal af muligheder. Delmål: At fastholde eleven i de valgfag, som de selv har valgt i hele perioden. Efter et halvt år (til jul) er det mulige at skifte fagene ud med andre, hvis dette er ønsket. At se eleven tage ansvar for 14

15 at timerne bliver gode ved positiv deltagelse, engagement samt gode input. At eleven kommer til at fungere socialt i valgfagene. Badminton Indhold/arbejdsform: Der er afsat 75 minutter til valgfaget badminton. Vi har lejet os ind i en større sportshal med mange badminton baner. I faget badminton arbejder vi med teknik og grundform. Alle er velkomne på valgfaget uanset tekniske færdigheder, fysisk formåen eller køn. Vi leger mange færdigheder ind og skaber rammer, som giver glæde, frihed og fællesskab. Sidst på året til vores store sportsevent KarisMaj hvor vi mødes med 7 andre efterskoler, er der blandt mange andre idrætstilbud en mulighed for at spille turneringsbadminton for dem, som måtte være interesserede. Bagning Indhold: Der er afsat 90 min til faget i ugeskemaet pr. hold. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om de forskellige bageteknikker, hygiejne, kultur, traditioner, ernæring og sundhed. Endvidere er der stor fokus på samarbejde og kommunikation. Arbejdsform: Der arbejdes som oftest i små grupper på 2-4 elever. I gruppens dannelse tages der udgangspunkt i de enkelte elevers ressourcer. Der er fokus på den interne kommunikation og samarbejde. Der er vægt på sunde alternativer, og via dialog og teori sættes elevernes sundhed i centrum. Boldspil Indhold/arbejdsform: Der er afsat 45 minutter i ugeskamaet til valgfaget boldspil. Vi bruger skolens gymnastikhal til diverse lege og boldaktiviteter. Derudover har vi en god skolegård, beachvolley samt et stort grønt sportsareal, som ligeledes danner rammerne for mangeartede boldaktiviteter. Det sociale element, legen og glæden ved fysik aktivitet er det, som skal kendetegne valgfaget boldspil. I løbet af året kommer vi rundt omkring alle de større kendte boldspil. Gennem forskellige boldlege og små spil får vi kendskab til et utal af aktiviteter, som alle har det formål, at vi får rørt os og får grint og moret os. I boldspil udvikler vi også vores egne lege og spil og lader kreativiteten få plads og rum. 15

16 Elektronik Indhold/arbejdsform: Der er afsat 45 minutter i ugeskemaet til valgfaget elektronik. Vi arbejder med elektronik både ude og inde. Vi har et lokale til elektronik, hvor vi arbejder med de praktiske opgaver, indrettet med værktøj og udsugningsanlæg. Derudover er vi på ture ud af huset for at opleve, hvordan man bruger elektronik og elektricitet i samfundet. Vi arbejder med mange former for elektronik i faget. Der bliver fra første time sat stort fokus på sikkerhed og ikke mindst elsikkerhed, eleverne bliver undervist i brug af værktøj og loddeapparater. I løbet af året vil der blive undervist i forskellige emner, men altid med udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og forudsætninger. Nogle af de emner kunne være: Gennemgang af elektroniske kredsløb, lodning og fejlfinding af kredsløb, opbygning og programmering af Lego Mindstorm robotter, programmering og kørsel med racerbiler. Al undervisning vil være for at styrke den enkelte elevs nysgerrighed og viden indenfor elektronik og elektricitet. Fodbold Indhold/arbejdsform: Der er afsat 75 minutter i ugeskemaet til valgfaget fodbold. Om vinteren spiller vi indendørs fodbold i fremlejet hal. Forår og efterår spiller vi på skolens fodboldbane, som ligger bagved skolen. Alle elever er velkomne på valgfaget fodbold uanset køn og evner. Vi ønsker at skabe en kultur af fællesskab og glæde omkring fodbold. Vi vil styrke det sociale element gennem små spil og lege, som udvikler tekniske færdigheder, kondition og fysik. Når muligheden opstår for at deltage i skoleturneringer, sportsstævner med mere, tager vi af sted for at repræsentere vores efterskole. Gokart Der er afsat 75 minutter pr. hold i ugeskemaet til valgfaget Gokart. Der bliver kørt på vores offroad gokartbane. Ved vinter halvåret vil der være mulighed for større renoveringen af vore gokarts og diverse hængepartier på værkstedet. Endvidere vil der i vinter halvåret være mulighed for besøg ved diverse leverandører og andre relevante virksomheder. Faget henvender sig til alle uanset alder og køn, faget er et sted, hvor eleven kan opleve fart og læring. Eleven får en basal motorlære samt viden om, hvordan man begår sig på et værksted og i en gokart, og hvordan man samarbejder for at få mest glæde ud af faget. 16

17 Kreativ kunst Indhold / arbejdsform: Der er afsat 60 min til faget kreativ kunst. Eleverne vil i dette fag møde forskellige metoder og teknikker til fremstilling af produkter. Vi har et undervisningslokale til faget, men arbejder af og til uden for faglokalet, hvis det er muligt. Faget er for alle, der har interesse, lige meget om man har erfaring eller ej. Alle kan udvikle sig ved øvelse og studier, som faget giver rig mulighed for. Vi arbejder med forskellige materialer og eleverne fremstiller produkter til udstilling rundt omkring på skolen. Mål: At eleverne tør fremvise/ udstille deres ting både for hinanden i lokalet og for de andre på skolen. Motion og Sundhed Indhold: Der er afsat 90 min til faget i ugeskemaet. Faget sætter fokus på elevens fysiske og psykiske sundhed igennem fysisk udfoldelse, ernæring, fysiologi og anatomi. Endvidere at eleverne oplever glæde ved motion og større muligheder for at træffe de rigtige valg i forhold til egen sundhed. Arbejdsform: Undervisningen tager udgangspunkt i de enkle elevers forudsætninger for faget. Der undervises i forskellige former for sport og motion med udgangspunkt i elevernes interesseområder. Aktiviteterne forgår på skolens områder, samt i nærområdet. Der vil være fokus på, hvad motion og ernæring gør ved kroppen og sindet. Multimedie Indhold/arbejdsform: Der er afsat 45 minutter i ugeskemaet til valgfaget Multimedie. Vi arbejder med Multimedie på skolen både ude og inde. Vi bruger spejlrefleks kameraer, videokameraer og smartphones til at optage med. Vi redigerer billederne eller videoen på skolens mac computere, eller på elevernes egne computere. I Multimedie bliver eleverne undervist i brugen af mange forskellige former for digitalt udstyr. Vi bruger meget tid på de enkelte projekter, så vi kan producere noget fornuftigt. Vi giver eleverne mulighed for at udtrykke deres egne ideer på billeder og lyd. Eleverne vil lære at redigere video og 17

18 billeder. Der vil ligeledes blive undervist i lyssætning og billedkomposition. Al undervisning vil tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og muligheder. Ridning og dyrepleje Indhold og arbejdsform: Der er afsat 90 min pr. hold i ugeskemaet. Ridning og dyrepleje er et fag, hvor der lægges stor vægt på hele det sociale aspekt, der er i samarbejdet med og omkring heste. Der undervises i dyrepleje, hestens adfærd og fysiske tilstand og de pligter, som er forbundet med det at have en hest. I selve den del af faget hvor der rides på hestene, er det vigtigt at lære gode færdigheder, samt det at kunne styre egen krop og bevægelse. Gennem ridning højnes elevens motorik og derved gives bedre muligheder for indlæring. Sang Indhold/ arbejdsform: Der er afsat 45 min til faget sang. Sang og det at synge er afslappende, dejligt, vigtigt og en del af den danske kultur. I dette fag bruger vi tid på at lytte til og synge sange. Eleverne skal møde sange på forskellige sprog og af forskellige kunstnere, vi synger bl.a. fædrelands,- børne- og årstidssange. Vi lytter til og går i dybden med sange, der er oppe i tiden, og som de har en relation til. Alle kan være med i faget på tværs af erfaring. Mål: At eleverne tør stå frem og synge for et publikum. Sorte fingre Der er afsat 75 minutter i ugeskemaet til valgfaget Sorte Fingre. Undervisning foregår på skolens værksted. Eleven lærer basale værksteds færdigheder, gennem forskellige projekter der bliver bygget ud af metal. Eleverne lærer at samarbejde med hinanden. Samt udfolde deres kreative egenskaber gennem projekterne, glæde ved at have skabt noget med egne hænder, se idéen bliver til virkelighed. Eleven lærer endvidere om sikkerhed og basal færdsel på et værksted. Undervisning giver eleven plads til at kommer med egne projekter, idéer og glæde ved arbejdet. Der gives også plads til besøg vedrørende relevante virksomheder. 18

19 Sport på Tværs Indhold/arbejdsform: Arbejdsformen og tankegangen bag ved faget er, prøv noget nyt. Der er afsat 3 x 45 min til faget i ugeskemaet, så mulighederne er mange, også hvis vi har brug for at køre længere væk fra efterskolen for at deltage i, eller afprøve forskellige idræts- og friluftsaktiviteter. Vi ønsker gennem alsidige og forskelligartede idrætskulturer at skabe interesse og nysgerrighed blandt de unge og give dem glæde og velvære gennem bevægelse. Vi giver i faget mulighed for enkeltstående oplevelser, typisk ud af huset i en idrætsforening og lignende, som åbner op for et enkelt besøg. Det kan være i en skydeklub, squash, kampsport og meget mere. Vi har på efterskolen mulighed for vandaktiviteter i form af kano, havkajak og windsurfing. Disse aktiviteter foregår i trygge rammer i Ringkøbing Fjord og aldrig om vinteren. I Sport på tværs benytter vi os af den omkringliggende natur, hvor fjorden og klitterne, skoven og heden danner rammerne for bevægelse og fysisk udfoldelse gennem fx cykling, løb og leg. Gennem alle de fysiske aktiviteter, er det et mål at give de unge elever en kultur omkring sundhed og gennem bevægelse, vi ønsker det må motivere dem til senere i livet at være fysisk aktive, sunde og glade. Styrketræning Der er afsat 45 min pr. hold i ugeskemaet til styrketræning. Formålet med dette fag er at vedligeholde eller øge elevernes aktivitetsniveau samt at give dem en større kropslig bevidsthed. Endvidere er formålet, at eleverne finder glæde i fysisk aktivitet. Arbejdsform og indhold: Vi vil arbejde aktivt på at styrke muskulaturen, og øge udholdenheden. Kravene som stilles vil altid tilpasses eleverne individuelt. Gennem samtaler/debatter forsøges det tydeliggjort, hvilke konsekvenser diverse tilvalg og fravalg har på kroppen og psyken, f.eks. gennem træning, kost, doping, søvn, stress osv. Træværksted Der er afsat 90 min. til valgfaget træværksted. Vi arbejder med mange forskellige ting inden for træ alt fra små opgaver, som f.eks. fuglekasser, strandstole, små kommoder eller skæftning af knive til store opgaver som f.eks. bygning af shelter. Alle elever er velkomne på valgfaget, uanset kvalifikationer. Vi ønsker at de må få indblik i, hvordan man læser en simpel arbejdstegning, få øvelse i at bruge forskellige håndværktøjer (f.eks. sav, hammer og stemmejern) Derudover ønsker vi at øve deres evne til at samarbejde. 19

20 Tysk Indhold/arbejdsform: Der er afsat 90 min til faget i ugeskemaet. Tysk er både for elever, som tidligere har haft faget, men også for nybegyndere. Alle kan altså deltage i faget. Vi tager udgangspunkt i begyndermaterialer, men undervisningen differentieres ud fra den enkelte elevs faglige kunnen og behov. Målet er, at eleverne skal kunne tale og forstå tysk. Derfor vil der bl.a. være fokus på samtaleopgaver, såsom at eleverne lærer at præsentere sig selv på tysk samt samtale om hverdagsting, f.eks. ud fra de tekster, vi arbejder med. Der arbejdes også lidt med den tyske grammatik, men fokus er på den mundtlige del, og vi arbejder især med at øge ordforrådet ud fra diverse opgaver. Derudover skal eleverne have kendskab til Tysklands historie og kultur. I undervisningen arbejder vi desuden med: - Tekster med opgaver om relevante emner - Ordforrådsopgaver - Film og kortfilm - Lytte øvelser - Computerprogrammer - Grammatik - Spil, quiz og lege - Letlæsningsbøger Ud i det blå Indhold/arbejdsform: Der er afsat 120 minutter i ugeskemaet til valgfaget ud i det blå. Faget ud i det blå tager udgangspunkt i ture ud af huset. Vi vil ud og opleve kulturen og se historiske steder. Vi vil lære noget om det samfund, vi bor i med alle dets kulturelle tilbud. Vi vil opleve naturen på nærmeste hold både sommer og vinter. I Ud i det blå tager vi et sted hen i Danmark for at opleve stedet. Der vil blive undervist i kulturel forståelse med besøg på diverse museer i Danmark. Vi besøger historiske steder og oplever det på nærmeste hold. Vi går tur i skoven og lærer om skovens dyr og planter. Vi lærer at bruge GPS og finder geocacher ved hjælp af smartphones. Vi oplever bysamfund. Den røde tråd i alt, hvad vi laver, er at give eleverne en forståelse af det omkringliggende samfund, at give eleverne en lyst og nysgerrighed til selv at komme ud og opleve verden. 20

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole

1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Sdr. Bork Efterskole... 3 Sdr. Bork Efterskoles værdier... 3 Det pædagogiske grundlag på Sdr. Bork Efterskole... 3 Specialundervisning... 4 Hverdagsliv og praksis...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE VALG AF LINJEFAG Denne folder er en oversigt over de linjer, skolen tilbyder i 7.-9. klasse. Folderen fortæller dig og dine forældre om, hvad du som elev

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Et år på fri fagskole for dig på STU

Et år på fri fagskole for dig på STU Et år på fri fagskole for dig på STU MÅLGRUPPPE? Unge, som ikke er klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse, kan søge om, at blive optaget på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Introduktionsmøde Bankagerskolen Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR 8 ERHVERV OG IDE

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere