IT-strukturen på Nykøbing Katedralskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-strukturen på Nykøbing Katedralskole"

Transkript

1 IT-strukturen på Nykøbing Katedralskole Masterafhandling ( anslag) Jeg hører det, og jeg glemmer det. Jeg ser det, og jeg husker det. Jeg gør det, og jeg forstår det. (gammelt kinesisk ordsprog) Lone Kolbye Glenstrup XX XX XX XX Eksamensnummer xxxxxx Vejleder: Claus Michelsen Høje Tåstrup Masteruddannelse i IT-pædagogik, DIG, Syddansk Universitet Juli 2003

2 IT-strukturen på Nykøbing Katedralskole Abstract... 4 Indledning:... 5 Valg af tema:... 5 Problemformulering... 6 Empiri... 6 Begrebsafklaring:... 6 Organisationsbegrebet... 6 Kultur... 8 Den lærende Organisation... 9 Teori og metodevalg Empiri Beskrivelse af det empiriske felt Analyse af empirien Nykøbing Katedralskole som organisation Struktur Aktører Teknologi Opgaver Kultur Gymnasiekulturen Kulturen på NK Elevkultur...26 Lærerkultur...27 Fysiske rammer Belønningssystemer Visioner/værdier/mål Omverdenen Historie Konklusion Analyse af empirien Elevernes spørgeskemaer Lærernes spørgeskemaer + fokusgruppeinterview Sammenholdelse af elevernes og lærernes spørgeskemaer Diskursanalyse Sammenfatning IT-strukturen IT i undervisningen IT til kommunikation Overvejelser i forbindelse med en ny IT-struktur Forslag til den nye IT-struktur Hvilke krav stiller det til organisationen Konklusion

3 Litteraturliste Bilag Bilag 1: Målsætning Bilag 2: Spørgeskema til eleverne Bilag 3: Spørgeskema til lærerne Bilag 4: Spørgeskema til ledelsen Bilag 5: Ledelses- og samarbejdsstruktur Bilag 6: IT-materiel Bilag 7: Strategi og handleplan for Nykøbing Katedralskole Bilag 8: Opdatering af statusdelen til IKT-handleplanen Udskrift af hjemmesider der er brugt i opgaven

4 Abstract The primary aim of this thesis is to discover how the IT-structure at Nykøbing Katedralskole can be constructed, when you take into consideration both the school as an organisation and to the shift in the educational system within the next few years. The thesis has its starting point in an analysis of the organisation of Nykøbing Katedralskole, based on the model by Lewitt-Ry. The empiric basis of this study is three questionnaires for pupils, teachers and management, and a few focus group interviews. Beside I will use different laws on education, together with some documents from the school. The investigation has shown there should be a twostringed IT-structure, because there must be both an Internet part and an Intranet part. I have chosen only to work with the Intranet part. I have reached the conclusion, that it will be very important that the system is easy and clear in its construction, so anybody can find the information about the school, they need. At the same time the IT-structure must form the framework of an education built upon a constructivistic learning theory. 4

5 Indledning: Valg af tema: I denne masterafhandling vil jeg komme med et bud på, hvordan IT-strukturen på Nykøbing Katedralskole (herefter betegnet som NK) kunne reorganiseres, således at der tages højde for de ændringer, der kommer i uddannelsessystemet de næste år, om det bliver computerstøttet undervisning eller undervisning via computeren vil jo så vise sig. NK, der er beliggende i Storstrøms Amt, er i den situation, at det i Amtet er blevet besluttet, at alle uddannelsesinstitutioner skal gå over til at bruge Fronter som kommunikationssystem. Fronter er et norsk udviklet e-læringssystem med indbygget mulighed for mail kommunikation. I dette skoleår har enkelte hold forsøgt sig i det små med Fronter. Det er lokalt blevet bestemt, at skolen pr internt udelukkende skal kommunikere via Fronter. NK har siden 1996 benyttet FirstClass som kommunikationssystem. Hele det gamle system forsvinder fra Alligevel er der stadig usikkerhed om, hvorvidt vi skal benytte mailsystemet heri, da det på nuværende tidspunkt ikke vides, om det kommer til at fungere optimalt, således at det kan måle sig med FirstClass. Det ville måske synes nærliggende blot at overføre alt eksisterende fra FirstClass til Fronter, men da IT, på vores gymnasium, er blevet indført i små tempi over mange år, og da der samtidig med har været en rivende udvikling af teknologien, bærer strukturen meget præg af en knobskydning, hvorfor en reorganisering vil være på sin plads netop nu. Forårsaget af overgangen til dette nye system påtænker skolen at udarbejde en helt ny IT-struktur. Foruden Intranettet har vi en hjemmeside, der har været etableret i ca. 5 år. Den har mest været brugt som ansigt udad til, men enkelte lærere har dog bragt hjemmesider i anvendelse som undervisningsplatforme 1. Udfra ovenstående mener jeg, at det er yderst relevant som afslutning på mit masterstudium i IT og pædagogik, at diskutere hvordan en ny IT-struktur kan udformes, set i relation til de behov, pædagogiske som fysiske, der er på en skole som NK. For at udarbejde en sådan struktur mener jeg, det er vigtigt at tage udgangspunkt i skolen og den kontekst, den befinder sig i på nuværende tidspunkt. Jeg ser her skolen som en organisation, der har sit eget værdigrundlag, der er navigerende for skolen. Derfor starter jeg 1 Yderligere beskrevet i min 3. masteropgave. Hjemmesider i undervisningen 5

6 med at lave en organisationsanalyse af NK. Samtidig vil jeg lave en diskursanalyse af det empiriske materiale samt en analyse af spørgeskemaerne. Til sidst vil jeg på baggrund heraf diskutere en IT-struktur for NK. Det er min forventning, at jeg kan drage nytte af en del af det arbejde, jeg har lavet i mine tidligere opgaver under dette masterstudium, specielt håber jeg at kunne trække på den teoriindsigt, jeg undervejs har opnået. Problemformulering Jeg er nået frem til, at jeg vil arbejde med følgende problemformulering: Hvordan kan man opbygge en IT-struktur på Nykøbing Katedralskole der med rod i fortiden, tager udgangspunkt i nutiden og sigter på fremtiden? På baggrund af en diskursanalyse af skolens målsætning, spørgeskemaundersøgelserne, de ministerielle bestemmelser samt en analyse af organisationen NK, vil jeg, med tanke på den uddannelsespolitiske situation, diskutere den fremtidige IT-struktur for skolen, når vi overgår til Fronter, samt diskutere hvilke overvejelser man bør gøre sig inden en endelig struktur besluttes og effektueres. Empiri Som empiri vil jeg benytte mig af følgende materiale: - Målsætning for Nykøbing Katedralskole (bilag 1) - Spørgeskemaundersøgelse til elever om brugen af IT (bilag 2) - Spørgeskemaundersøgelse til lærerne om brugen af IT (bilag 3) - Spørgeskema/interview med ledelsen (bilag 4) - Div. love og bekendtgørelser. Begrebsafklaring: Jeg finder det formålstjenligt indledningsvis at præcisere kultur- og organisationsbegrebet samt Den Lærende Organisation, for at det bliver muligt senere at få afklaret, hvilke kulturer der florerer på NK, og hvilken slags organisation NK tilhører, samt hvordan ITstrukturen kan bidrage til, at NK bliver en lærende organisation. Organisationsbegrebet En organisation er et system af gensidigt afhængige aktiviteter, der sammenkæder vekslende koalitioner af deltagere. Organisationen er en del af et større system og er afhængig af omgivelserne, som ligeledes har en konstituerende virkning på organisationen 2. Denne 2 Scott, Richard W.(1998) s. 28 6

7 vægtning på omverdensfaktorernes betydning kan jeg fuldt ud tilslutte mig, hvorfor jeg også har valgt Mitzbergs model til at beskrive NK som organisationsform. Mintzberg operere med 6 organisationsformer 3 : 1) den simple struktur 2) maskinbureaukratiet 3) fagbureaukratiet 4) den divisionaliserede form 5) adhockratiet 6) idé-organisationen. Ledelse Tekniskpersonale Mellemledere Admpersonale Medarbejdere (Lærere) Figur 1 Hver af de 6 former har sin egen måde at fordele og koordinere arbejdet på. Skoleverdenen tilhører fagbureaukratiet, hvis opbygning er illustreret i figur 1. Her er koordineringsmekanismen Standardisering af faglig kunnen (færdigheder, viden) hvor den nødvendige uddannelse/oplæring for at udføre arbejdet er specificeret 4, det er endvidere præget af horisontal specialisering og decentralisering. Det er en organisationsstruktur med enkelte ledere, få mellemledere og rigtig mange medarbejdere. I fagbureaukratiet er der en helt klar adskillelse mellem de enkelte arbejdsområder defineret ved fag. Det er kendetegnet ved at koordinere vha. standardisering af fagkyndighed, f.eks. prøver og eksaminer og har sin helt egen selvforståelse (lærernes metodefrihed og jobmæssige autonomi). Beck fremhæver, at denne autonomis udfoldelse kan forklares ved Weicks beskrivelse af organisationers interne koblingsmekanismer, hvor der for skoler normalt er løse 3 Sørensen, Niels Bo, s Sørensen, Niels Bo, s.15 7

8 koblinger 5 imellem f.eks. fagbeskrivelser og undervisning. 6 Det betyder samtidig, at det er et forudsigeligt og stabilt system, der ændrer sig langsomt. Ja, som Tiller 7 anfører, har Cubans analyse af undervisningen fra vist, at hverken arbejdsformernes struktur, lærernes undervisning eller kontrollen af eleverne forandres nævneværdigt i perioden. Dette må give problemer i det hyperkomplekse samfund, hvor der er krav om hurtig omstilling, besparelser og individuelle ydelser, der i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte individ. Specielt den nye teknologi og tanken om Det virtuelle Gymnasium er svært at få passet ind i en sådan struktur. Samtidig er skolen en organisation, der afviger fra andre organisationer, ved at den opfattes meget forskelligt, afhængig af fra hvilken aktørposition man betragter skoleorganiseringen. Det ser alligevel ud som om, at gymnasieskolen er på vej mod den divisionaliserede form, hvor der sker en decentralisering af organisationen under en central ledelse. F.eks. ser vi en ændring fra rammestyring til målstyring, men det store skridt med en total divisionalisering vertikalt ved brug af inspektorerne og horisontalt med uddelegering af kompetence til diverse udvalg har i hvert fald på NK lange udsigter. Kultur Kultur er et flydende begreb, der opleves subjektivt og derved kan være vanskeligt at definere, og mange har forsøgt sig. Edgar H. Schein, der bliver betragtet som ophavsmanden til organisationskulturbegrebet, mener, at begrebet bør reserveres for: grundlæggende Figur 2 Artefakter: Værdier Grundlæggende antagelser antagelser og overbevisninger, som er fælles for medlemmer af en organisation, som arbejder ubevidst, og som på en grundlæggende, indforstået måde definerer en organisations syn på sig selv og sine omgivelser. 8 Som Tiller skriver, erstatter kulturbegrebet ord som klima, ånd, norm, holdning osv. 9 Kultur er noget, der er fælles for organisationens gruppe, noget der får den til at hænge sammen. Det er baseret på organisationens historie og 5 dvs. der er en reaktion mellem systemerne uden gensidig interaktion. 6 Beck, Steen (2002,a) s Tiller og Egerbladh s Schein, Edgar H. (1986) s Tiller, Tom & Egerbladh (1999) s. 99 8

9 erfaring. Mange organisationer har både en overordnet kultur og en eller flere subkulturer. Subkulturerne adskiller sig fra hverandre og fra den overordnede kultur. De opstår ofte pga. praksisfællesskaber, som faktisk kan generere kulturer på tværs af organisationsgrænser. Kulturen i en organisation kan ifølge Schein opdeles i tre niveauer (se fig. 2). 1)Artefakterne der udgør alle de konkrete aktiviteter, roller, bygninger, udstyr o. lign, som findes i organisationen 10 Det er alt sammen noget, der kan observeres. 2)Værdierne eller de kulturelle antagelser, de Kan være mere eller mindre bevidst formulerede, spændende fra u-skrevne regler til formålsparagraffer og strategiplaner. 11 3)Grundlæggende antagelser, dvs. de ting som medlemmerne af organisationen anser for sande, de Omhandler organisationens mission og omverdensforhold, dens virkeligheds- og menneskesyn, samt rum og tidsdimensioner. 12 Den lærende Organisation At en organisation er lærende, mener jeg bedst kan udtrykkes med følgende udsagn: En lærende organisation er en organisation, der har gjort det til væsentligste kulturtræk at lære af erfaring. 13 Dvs. man udnytter både gode og dårlige erfaringer til at lære af og komme videre udfra. Evt. sætter man forandringsprocesser i gang, hvis der er behov for det. Med den nedgang i ansøgertallet vi har set i år, samt de interne problemer skolen har haft i det forgangne skoleår, ville det nok være gavnligt, hvis vi følger Sengers råd og glemmer vores gamle forestillinger om ledelse. For Den mest succesfulde virksomhed fremover vil blive noget, man kunne kalde en lærende organisation... Evnen til at lære hurtigere end konkurrenterne og det kan gå hen og blive det eneste vedvarende konkurrencemæssige fortrin. 14 NK kunne forhåbentlig udvikle sig til en lærende organisation, hvor man hele tiden forbedrer den måde organisationen fungerer på. De vigtigste kendetegn for en lærende organisation er bl.a. beskrevet af Lotte Møller Sørensen 15. Sammenfattende kan det siges, at alle beslutninger og handlinger i organisationen skal tager udgangspunkt i de fælles mål og visioner og samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere på alle niveauer er involverede i beslutninger, der vedtages efter behandling i udvalg, på høringer, seminarer o. lign., hvilket er 10 Gleerup, Jørgen & Finn Wiedemann (1999) s Gleerup, Jørgen & Finn Wiedemann (1999) s Gleerup, Jørgen & Finn Wiedemann (1999) s Hauen, Finn van (1998) s Senge, Peter M. (1999) s Sørensen, Lotte Møller (2002), s. 9 9

10 vigtige at holde sig for øje, når en ny IT struktur skal opbygges. Først vil jeg lige gennemgå, hvorledes læring i organisationen kan finde sted. Organisatorisk læring kræver, at det enkelte individ i organisationen lærer 16, og at læringen er en del af organisationens hverdag. Læring i organisationen forklares bedst ved Kolbs Prioritere/Beslutte Udtænke Figur 3 læringsspiral (se fig. 3), blot har jeg medtaget endnu en dimension beslutte og prioritere, da denne størrelse er meget vigtig, når der skal vurderes hvilken effekt tidligere tiders arbejde har haft og udfra dette beslutter fremtidige rammer og rutiner, ja muligvis udfordres de grundlæggende antagelser i organisationen, og der tænkes nyt. Som beskrevet af Dag Ingvar Jacobsen mener Nonaka, det er vigtigt, at organisationen artikulerer den tavse viden og indsigt, som alle medlemmerne i organisationen har erhvervet sig gennem egne erfaringer 17. Hvordan det sker forklares bedst ved at kigge på Nonaka s videnskvadrat (se fig. 4). Handle Reflek -tere Erfare Nonaka s videnskvadrat 18 Figur 4 Den tavse viden er, f.eks. den viden organisationen ikke kender til, og som ikke umiddelbart udtrykkes. Den kan bl.a. overføres fra mester til lærling. Dvs. her er tale om de uformulerede kompetencer og viden den enkelte bestrider. Fra skoleverdenen kan det være vores egen læring og egne erfaringer fra skoletiden, hvad vi har oplevet i pædagogikumsituationen eller som undervisere. Denne tavse viden eksternaliseres ved eksempelvis regler og rutiner ( sådan plejer vi at gøre ), hvorefter den enkelte 16 Jacobsen, Dag Ingvar (2002) s Jacobsen, Dag Ingvar (2002) s Juul-Olesen, Karsten s. 16/32 10

11 kombinerer sin egen viden med andres via samarbejde, erfaringsudveksling og vidensdeling, siden kan der skabes ny viden, nye ideer og nye metoder. Denne eksplicitte viden omdannes igen ved internalisering til tavs viden, og hele dette kredsløb kan så gentages igen og igen. Hvis den eksplicitte viden ikke finder anvendelse i organisationen, omtales den så ofte som indkapslet viden, og den forbliver så tavs viden. Hovedproblemet for læring og kundskabsudviklingen i organisationen er ifølge Schein manglende erkendelse af de forskellige kulturers evne til at forstå hinanden, men det er også et spørgsmål om at få den tavse viden og den eksplicitte viden til at spille sammen. Hvilket i stor udstrækning også er kulturafhængigt. Dag Ingvar Jacobsen mener, at modellen for læring i organisationer placerer intern kommunikation helt centralt i læreprocesserne. 19 Her kommer IT til at spille den helt centrale rolle, da det gør det muligt at tilvejebringe og tilgodese det massive behov for fri og relevant data- og informationsflow 20, der er forudsætningen, for at det lykkes med Den Lærende Organisation. Dette ser jeg som endnu et godt incitament til at udarbejde en ITstruktur for NK. 19 Jacobsen, Dag Ingvar (2002) s Den lærende organisation (1997) s

12 Teori og metodevalg Empiri Som empirisk felt har jeg valgt NK, og som empiri vil jeg benytte mig dels af ministeriets love og bekendtgørelser, men primært af materiale udarbejdet i tilknytning til NK. Jeg vil tage udgangspunkt i udvalgte arbejdspapirer fra skolen, skolens målsætning og diverse love. Desuden vil jeg udarbejde spørgeskemaer til relevante grupper på skolen. Og endelig vil jeg i begrænset omfang indkalde personer til fokusgruppeinterview. Skolens IT-struktur involverer alle grupper på skolen, elever, lærere og administration (Rektor). Som følge heraf vil det være på sin plads at undersøge, hvad hver enkelt gruppe har af forventninger til systemet, og hvordan de enkelte grupper mener, de kunne få mest muligt ud af det. Jeg har valgt at lave et spørgeskema til elever i én sproglig, én matematisk og én HF-klasse, da jeg mener, at det er vigtigt, at forskellige elevgrupper med uensartede behov får mulighed for at udtale sig om et system, de selv skal være brugere af. Ja, jeg vil gå så langt at påstå, at eleverne er hovedpersonerne i dette spil, da det jo er undervisningen, der er skolens kerneydelse, og her er eleverne jo i centrum. Som lærer på institutionen har jeg en fornemmelse af hvilke behov, der er fra lærerside. Flere debatter i kollegiet har bl.a. vist, hvilke IT-behov der er, hvis IT skal fungere for underviserne. Det sidste år har jeg desuden, på tæt hold, fulgt IKT-udvalgets arbejde, og jeg har i samarbejde med en gruppe lærere diskuteret det fremtidige Fronter-system. Trods dette vil jeg uddele spørgeskemaer til alle lærere og desuden tilfældigt udvælge 3-4 til fokusgruppeinterview. Da det jo stadig er lærerne, der har ansvaret for undervisningen og dermed for, hvad der sker i den enkelte time, er det også vigtigt at høre så mange bud som muligt på, hvilke muligheder de gerne vil have i systemet. Det er vigtigt at få ledelsens bud på, hvilke forventninger den har til systemet, lærerne og eleverne. For som Peter Senge 21 anfører, spiller ledelsens forventninger en stor rolle i de underordnedes præstationer. Ledelsens holdning kan meget vel blive en selvopfyldende profeti. Jeg vil derfor også give den et spørgeskema. Jeg vil opbygge spørgeskemaerne 22 til både elever, lærere og ledelsen omkring de 4 variable elementer i Leavitts model. Jeg vil benytte mig af både kvantitativ og kvalitativ metode. Kvantitativ da ca. 1/3 af 1. årgang vil indgå i undersøgelsen, og alle lærere vil blive spurgt. 21 Senge, Peter (1999) s Ideer til spørgsmål er hentet fra Undervisningsministeriet (2000 b) s

13 Kvalitativ da jeg benytter fokusgruppeinterview. Jeg har valgt første årgang, da det er de elever, der skal arbejde med systemet de næste to år. De er endnu ikke så vant til det gamle, end at de forhåbentlig kan tænke i nye baner, samtidig kender de alle til IT s muligheder. Det er ikke min opfattelse, at jeg ville få mange flere synspunkter med ved at spørge endnu flere elever. Spørgeskemaerne til elever og lærere er bygget op omkring mange lukkede spørgsmål med bestemte svarmuligheder, og for eleverne ganske få åbne spørgsmål hvor de i frie vendinger kan udtale sig om deres forventninger. Lærerne får en del åbne spørgsmål, da jeg er meget interesseret i at kende deres holdning til det nye system. De mange lukkede spørgsmål gør det muligt at lave en kvantitativ måling på, hvor stor en del af eleverne der f.eks. ønsker elektronisk lektiehjælp, til gengæld er jeg opmærksom på, at der ikke kommer så nuancerede svar frem, men da det er et system, ca. 800 personer gerne skulle benytte hver dag, må det være de manges ønsker og hermed den overordnede struktur, der må opprioriteres. Spørgsmålene til ledelsens vil være fortrinsvis åbne spørgsmål. Idet der ikke her skal være en kvantitativ vurdering, men en afklaring af dens krav og forventninger til hvad systemet kan, og hvordan det bør benyttes. Jeg vil efter bearbejdning af spørgeskemaerne forklare de tendenser, de viser, udfra den sammenhæng de 4 variable funktionerer i. Fokusgrupperne får åbne spørgsmål, hvorved jeg håber at min egen forforståelse ikke vil påvirke resultaterne, jeg vil forsøge at lave interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener 23, således som Steinar Kvale beskriver det. Beskrivelse af det empiriske felt. Som model til at beskrive det empiriske felt og den kontekst det befinder sig i, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Harold J. Leavitts model fra (fig. 5). Denne model kan anvendes til at beskrive ændringer i organisationen eller til at diagnosticere problemer i organisationen. I al sin enkelthed går forskriften ud på at definere 4 variable, hvorefter modellen kan bruges til en beskrivende analyse af organisationen, hvor vægten lægges på sammenhængene mellem variablene. 25 Forandres en af variablene, medfører det normalt, at de andre 23 Kvale, Steinar (2001) s Ry Nielsen, J.C & Ry, Morten (2002) s Ry Nielsen, J.C & Ry, Morten (2002) s. 7 13

14 modarbejder denne ændring eller kompenserer for forandringen. Dette kan forklare, hvorfor indførelsen af IT vil ændre vores undervisningspraksis. Opgaver Teknologi Struktur Aktører Figur 5 Ry har siden hen yderligere udbygget modellen med de fysiske rammer, organisationskulturen, belønningssystemer og vision/værdier/mål. Sidst men ikke mindst er historien medtaget som en vigtig faktor. 26 Figur 6 Dvs. at alle faktorer i modellen kan have ændret sig over tid. Da NK er en skole med en lang historie og mange traditioner, har netop denne dimension været en vigtig faktor for mit valg af metamodel. Hvorfor jeg vil benytte mig af Leavitt-Ry-modellen (se fig. 6). Modellen viser hele den omverden skolen agerer i. Alle de variable, der er beskrevet i modellen, påvirker hinanden gensidigt. Ændrer man i en af variablene, skal man være opmærksom på den virkning, det kan have i de andre, derfor pilene i modellen. Med udgangspunkt i vores konkrete situation, hvor IT-strukturen skal ændres, er det vigtigt at se på hvilken betydning, en sådan ændring vil have for de andre variable, men også hvordan den 26 Ry Nielsen, J.C & Ry, Morten (2002) s

15 enkelte variabel påvirker udarbejdelsen af IT-strukturen. Det er nu på sin plads at definere, hvad der ligger i de forskellige variable. I midten kan man, når man ser det udfra et gymnasiesynspunkt, afhængig af hvad man vil analysere, have den enkelte lærer, ledelsen eller skolen som helhed. Jeg vælger den brede løsning med skolen som centrum. Det ses, at skolen står i et krydspres mellem struktur, opgaver, teknologi og aktører. Aktørerne: Her er det eleverne, lærere og TAP er der er de forskellige aktørgrupper, da de er Figur 7 Behov for selvrealisering sering Egoistiske behov Sociale behov Behov for tryghed og sikkerhed Fysiologiske behov tæt knyttet til kerneinteressen, undervisningen. Aktørernes synspunkter er ofte tæt knyttet til deres behov. Hvis man tager udgangspunkt i Maslows behovspyramide, kan vi forklare de meget forskellige reaktionsmønstre, der ofte ses i en elevgruppe eller i et lærerkollegium, for ikke alle aktører er på samme niveau i pyramiden. Som Beck skriver om eleverne Vi har nogle, som klarer sig af Pommern til, men som alligevel gerne vil gå her, fordi her er så rart. Dette ser jeg som et udtryk for, at enkelte elever går på gymnasiet blot for at få opfyldt deres behov for tryghed og sikkerhed. Ligeledes vil vi kunne finde andre, der er dér for at få tilgodeset deres sociale behov, behov for selvrealisering eller andre behov. 27 Struktur: Herved forstår Leavitt kommunikationssystem, autoritetssystem og arbejdsdeling. Internt på et gymnasium er det bl.a. kommunikationssystemet og udvalgsstrukturen, der er vigtige komponenter, eksternt er det gymnasiebekendtgørelser, gymnasiereformer, Det Virtuelle Gymnasium, m.m. Teknologi: Herindunder kommer administrative procedurer, arbejdsprocesser og skolens faciliteter: Lokaler, maskiner, AV-udstyr, m.m., men også de kompetencer, man bestrider på skolen hører ind under her. Informationsteknologien er således en delmængde af den samlede teknologi. Informationsteknologien har tre vigtige funktioner: 27 Beck, Steen (2002,b) s

16 - at bearbejde - at lagre informationer samt - at kommunikere informationer For at få den optimale udnyttelse af informationsteknologien er det derfor bl.a. vigtigt at få et kommunikationssystem, der gavner hele organisationen. Dette viser relevansen af min problemformulering. Opgaver: Primæropgaven er undervisningen, eller målet for undervisningen. I tilknytning til dette er der bundet en hel del andre opgaver f.eks. administration, ledelse, formidling. Organisationskultur: Her vil jeg tage udgangspunkt i Tillers, definition idet han skriver at: Organisationskultur kan defineres som et mønster bestående af grundlæggende forhold, der udvikler sig i en gruppe, efterhånden som gruppen lærer at klare problemerne i forbindelse med ekstern og intern tilpasning. 28 Det betyder, at det er alle de normer, holdninger, værdier, spilleregler, myter m.m., som eksisterer i organisationen, og som giver den dens særpræg og identitet og adskiller den fra andre organisationer. Hvis man skal have mulighed for at overføre dette mønster til nye organisationsmedlemmer som en vejviser, så de kan forstå, tænke og indhente erfaringer i forhold til interne og eksterne hændelser, bør mønsteret være så stabilt som muligt. 29 Belønningssystemer: Et sådant incentivsystem, hvis formål er at skabe højere ydelse, kan virke på mange måder. For lærerne er det f.eks. anciennitet, uddannelse, forfremmelse, div. tillidsposter, tildeling af kurser, time-fagfordeling, kontorindretning m.m. Der kan være tale om både reelle belønninger i form af håndgribelige goder som f.eks. højere løn eller symbolske belønninger som ros og anerkendelse. Det er op til ledelsen at vurdere, om det er det enkelte individ, grupper eller hele systemet, der skal belønnes. For eleverne gælder det, at karaktererne kan være et incitament til at yde en større indsats. For begge grupper gælder alligevel at hvis der skal ydes en større indsats så skal: 28 Tiller, Tom & Egerbladh, Thor (1999) s Tiller, Tom & Egerbladh, Thor (1999) s

17 - det, man bliver stillet i udsigt være noget, man har et stærkt ønske om at opnå.. - personen være af den opfattelse, at der er en sammenhæng mellem den indsats, man yder, og ens muligheder for at nå det resultat, der udløser belønningen - personen være af den overbevisning, at opnåelse af det særlige resultat rent faktisk udløser den ønskede belønning. 30 Fysiske rammer: Jeg vil her benytte Mary Jo Hatch definition på den fysiske struktur, sådan som Ry Nielsen refererer den: Den fysiske struktur består af tre komponenter - geografi, layout og design 31 Geografien, det sted man har valgt at lægge skolen, er jo forhåndsvalgt, men har ikke desto mindre betydning for søgemønster, rekruttering af elever og lærere, uddannelsestraditioner, nærhed til andre gymnasier og ungdomsuddannelser m.m.. Layout referer til hvordan bygningerne er indrettede. Hvor er kontorerne i forhold til resten m.m. Det har betydning for, hvilke samspil der kan ske, og i hvor høj grad der er tale om kontrol, eller der bliver lagt op til interaktion. Den sidste faktor design har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Visioner/værdier/mål. Visionerne er organisationens forestilling om, hvor den vil hen, og hvordan den vil være. Værdierne er ting/begreber/handlinger/normer, som er defineret vigtige for organisationen. Mål er en beskrivelse af den tilstand, man gerne ser organisationen i. For at opnå dette udarbejdes der normalt en strategi, hvori man redegør for, hvordan målene nås. Omverdenen: I gennem tiden har omverdenen fået større og større indflydelse på det, der sker i organisationerne. Den enkelte organisation bliver nødt til at reagere på de modulationer, der sker i omverdenen, hvis den vil hamle op med andre og dermed overleve. Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvilke signaler omverdenen sender. Historie: Alle de faktorer der indgår i modellen kan have ændret sig over tid. De erfaringer organisationen har opnået via de hændelser, den har været udsat for, har stor betydning for, 30 Jacobsen, Dag Ingvar (2002), s Ry Nielsen, J.C. & Morten Ry (2002) s

18 hvordan organisationen har udviklet sig. Det er altså vigtigt med en historisk grundforståelse for organisationen. Analyse af empirien Til at undersøge hvordan sprogliggørelsen af IT-integrationen har betydning for den sociale praksis på NK, har jeg valgt at benytte mig af diskursanalysen. Jeg vil undersøge, hvorledes det i forskelligt materiale er blevet italesat, hvordan og hvorfor IT bør tænkes ind i gymnasiet/hf i almindelighed og i særdeleshed organisationen NK. Diskursanalysen er en kombination af en sproganalyse og af verden udenom. Som Marianne Jørgensen skriver, er diskurs en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 32 Diskursanalysen hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag, der som ideologi er opstået inden for de sidste 20 år. Den går i korte træk ud på, at når vi udtaler os om omverdenen, konstruerer vi, i vekselvirkning med omgivelserne, opfattelser og forklaringer af, hvorfor vi er, som vi er, og hvorfor vi agerer, som vi gør. 33 Feltet for diskursanalysen er, som Åkerstøm referer Foucault for: samlingen af alle faktiske udsagn (talte eller skrevne) i deres historiske adspredthed og deres specifikke øjebliksværdi 34. Dvs. det er ikke specielle steder, man skal lede efter det relevante, det der er udtalt som en sandhed, og det der i dag er relevant, bliver ved med at være det, selv om historien udvikler sig. Det betyder, at Det handler om at konstruere arkivet, som det der i sidste ende regulerer, hvad der bliver sagt og ikke sagt i et givent samfund 35, således at diskursive formationer og transformationer kan afdækkes. Det, jeg er interesseret i, er hvordan folks repræsentationer af deres praksis, holdninger og identiteter konstrueres diskursivt i interviewsituationen 36 Efter en sådan analyse vil jeg have en bedre indsigt i holdninger og ønsker om IT s rolle i organisationen, og dermed mener jeg, at jeg med større vægt vil kunne give et bud på ITstrukturen. 32 Jørgensen (1999) s Jørgensen (1999) s Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) s Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) s Jørgensen (1999) s

19 Nykøbing Katedralskole som organisation Til denne organisationsanalyse vil jeg som tidligere omtalt bruge Leavitt - Ry-modellen. Jeg vil ikke lægge lige meget vægt på alle faktorer, da Ikke alle dele af en kultur er relevant for et givent problem 37, men jeg vil bruge modellen som inspirerende rettesnor, således at jeg ikke overser vigtige elementer. Struktur De interne strukturer er vigtige for organisationens funktioner. Herunder hører IT-strukturen, hvis ændring der jo er hele kernen i min opgave, den nye struktur skal træde i kraft august 2003, pga. indførelse af det nye system Fronter. På dette tidspunkt vil det være vores primære informationskilde og kommunikationssystem. Men også andre strukturer står foran forandringer. Skolens generelle organisationsstruktur, der er vist på bilag 5, blev indført i Allerede i 1997 blev den evalueret af Kristin Myhre-Nielsen fra IMTEC, Danmark. Ved denne evaluering kom det frem, at udvalgene blev oplevet som lukkede kredse, og mange var usikre på, hvad udvalgenes kommissorium og formelle beslutningskompetence egentlig 38 var. Nogenlunde samme konklusion er kommet frem i en ny undersøgelse lavet i Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der inden 24. oktober 2003 skal komme med forslag til en ændret struktur for udvalgs- og rådsarbejde, samt kommissorium hertil. 39 Ligeledes skal information og kommunikationspolitikken ændres 40. Der lå faktiske et nyt forslag d Ligesom der denne dato var en klar beskrivelse af fordelingen af kompetencer og arbejdsopgaver for inspektorerne. 42 Således står så at sige alle indre strukturer for at skulle ændres, men også de ydre strukturer skal inden for en kort årrække forandres. I 2005 bliver der indført en ny gymnasie- HF-reform, hvis indhold lige er faldet på plads. Med fremkomsten af forslaget om Det Virtuelle Gymnasium i 2002 og den efterfølgende debat der har været, er det sikkert, at der vil ske ændringer i både undervisningsformerne og eksamensformerne. Efterfølgende bliver der selvfølgelig også 37 Schein, Edgar H. (1994) s Myhre-Nielsen, Kristin, (1997) s Nykøbing Katedralskole (2003, b) s Nykøbing Katedralskole (2003, b) s Nykøbing Katedralskole (2003, a) 42 Nykøbing Katedralskole (2003, b) s. 2 19

20 udarbejdet nye bekendtgørelser til fagene. Det er vigtigt at være opmærksom på de andre strukturer, når IT- strukturen skal ændres. Aktører NK er en institution med lige under 700 elever fordelt med ca. ¾ gymnasieelever og ¼ HFelever, ca. 60 % af alle elever er piger. Til at undervise og servicere disse unge mennesker er der ansat i alt knap 100 personer. Heraf er 1 rektor, 5 inspektorer, ca. 70 lærere, 4 sekretærer/kontorpersonale, 6 kantinepersonale, 5 pedeller, 1 bibliotekar og 5 rengøringsassistenter. Da det er alle disse grupper, der på hver deres måde skal bruge ITsystemet, er de selvfølgelig nogle meget vigtige brikker i hele strukturdebatten. Teknologi Her har jeg valgt kun at medtage den teknologi, der har direkte tilknytning til IT. Lokaler har jeg valgt at behandle under Fysiske rammer. I dette afsnit vil jeg redegøre for IT-udstyr inkl. softwear og alle IT-relevante kurser og IT-kompetencer. Desværre er skolen ikke i besiddelse af en opdateret liste af, hvad der forefindes af maskinel på skolen. Med lidt hjælp fra en datavejleder har jeg alligevel forsøgt at komme med et bud. Jeg vil koncentrere mig om den del af maskinparken, der har med undervisningen at gøre, dvs. pedelmaskiner til styring af varmesystem, lys m.m. er udeladt. For overskuelighedens skyld har jeg opstille det i tabel form (se bilag 6). Hele skolen er overgået fra at benytte WP til Word pr Derfor er det Word, Excel, PowerPoint og div. fagprogrammer (ordbøger, vejledningsprogrammer m.m.), der ligger på en af skolens tre servere og er tilgængelig på alle skolens maskiner. Enkelte maskiner, der er sat op med scanner, har selvfølgelig de dertil hørende scanningsprogrammer. Hele skolen er kablet, således at Internettet kan benyttes overalt. Ligesom de 20 bærbare maskiner, der alle er trådløse, kan benyttes over hele skolen. Alle i administrationen har deres egen computer. De 5 studievejledere har en gammel bærbar til brug for information ud af huset og deles ellers om 2 stationære pc er. Og som det fremgår af bilaget, har skolens ca. 70 lærere 10 maskiner til rådighed til forberedelse. Det kan i perioder gøre det vanskeligt at benytte IT. Der er desværre ingen aftaler om hjemme PC er i amtet. Selvom det forlyder, at man i løbet af de 20

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Ledelse mellem drift og udvikling

Ledelse mellem drift og udvikling Ledelse mellem drift og udvikling Organisation - faste former og løse forbindelser Jens Boe Nielsen 2. Marts 2009 Undervisning Teknologi Struktur/Org. Lærer, adm. Leavitt, H. J. Applied Organizational

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere