Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Indledning...5 Silkeborg Kommunes Skolevæsen...6 Kvalitetsbeskrivelse af Silkeborg Kommunes skoler...6 Anbefalinger til kommunal opfølgning...8 Rammebetingelser:...9 Generelt...9 Klassekvotient:...9 Børn i SFO:...9 Elev/lærerkvotient:...9 Lærerne:...10 Undervisningslektioner/uge:...10 Timer anvendt til undervisning:...10 Liniefag:...10 Efteruddannelse:...10 Eleverne:...10 Fraværsprocent:...10 Fravær/sygdom:...10 Aflyste timer:...10 Undervisningsmidler pr. elev:...11 Antal elever pr. pc:...11 Specialpædagogisk bistand:...11 Dansk som andetsprog:...11 Pædagogiske processer...12 Skolerne har værdier som udgangspunkt for undervisning og varetagelse af det pædagogiske arbejde...12 Principper vedrørende skolernes arbejde...12 Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen...12 Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse...13 Organisering af skole-hjem samarbejdet...13 Arbejdet med elevplaner...13 Organiseringen af den specialpædagogiske bistand...14 Arbejdet med holddeling...14 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog...14 Resultater...15 Skolebestyrelsernes udtalelser om kvalitetsrapporten...16 Bilag A Silkeborg Kommunes skoler og deres hjemmesideadresser...17 Bilag B Principper...18 Bilag C Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen...21 Bilag D Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse...25 Bilag E Organisering af skole-hjem samarbejdet...28 Bilag F Arbejdet med elevplaner...33 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 2 af 68

3 Bilag G Arbejdet med holddeling...38 Bilag H Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog...42 Bilag I Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...45 Bilag J Regneark med oversigt over samtlige skolers indberettede rammebetingelser...48 Bilag K Skolebestyrelsernes udtalelser...58 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 3 af 68

4 Forord I Folkeskolelovens 40 a foreskrives det, at Kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på kvalitetsrapporten. Af bekendtgørelsen til loven fremgår det, hvilke indholdsdele kvalitetsrapporten skal have. Bekendtgørelsen har i 7 krav om, at en række rammebetingelser skal fremgå af rapporten. Disse er delt op i 4 hovedoverskrifter: Skolestruktur Udgiftsniveau Nøgletal for den enkelte skole Forhold som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Kvalitetsrapporten skal endvidere beskrive og vurdere de pædagogiske processer i skolevæsenet. Dette handler om: Kommunalt besluttede indsatsområder og udvikling af undervisningen og dens kvalitet De pædagogiske processer på skolerne, skolebestyrelsens principper og undervisningens kvalitet Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem samarbejdet og herunder anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse Undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig skal kvalitetsrapporten omfatte relevante oplysninger om resultatet for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det drejer sig bl.a. om: Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Resultater af de obligatoriske test Resultater af andre typer af evaluering, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under et (indgår i 2008) Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen (indgår i 2008). Denne kvalitetsrapport er udarbejdet august/september 2007 af Skoleafdelingens pædagogiske udviklingssektion ved Lars Bo Nielsen, Steen Demuth og Karl Aage Baarstrøm. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 4 af 68

5 Indledning Hermed foreligger Silkeborg Kommunale Skolevæsens første kvalitetsrapport. Den omhandler skoleåret og er udarbejdet i henhold til lovgivningen beskrevet i forordet og ud fra en beslutning i Børne- og Ungeudvalget, der fastlægger, at kvalitetsrapportens endelige udformning også med hensyn til indhold udvikles frem til Denne kvalitetsrapport er således det muliges kunst ud fra nogle temmelig umulige vilkår herunder stærkt forsinkede oplysninger fra Undervisningsministeriet og manglende muligheder fra samme ministerium om at bringe årets relevante kommunale karaktergennemsnit for afgangsprøver i 2007 sammenlignet med landsgennemsnittet. Disse tal offentliggør ministeriet først ca. den 1. oktober 2007, hvilket er for sent i forhold til denne rapport. Se bilag I. Arbejdet med videreudvikling af kvalitetsrapporten i Silkeborg Kommune i et fremadrettet perspektiv foregår i en kommunalt nedsat arbejdsgruppe. Skoleafdelingen har til brug for denne kvalitetsrapport anvendt de oplysninger, skolerne har indberettet og stående på deres hjemmesider (se bilag A) om visioner, mål, pædagogiske principper og for en del skolers vedkommende også læringsgrundlag og egne indsatsområder. Disse oplysninger var skolernes afrapportering til de daværende 4 kommuner om skoleåret Datamaterialet er af denne indlysende grund væsensforskelligt og ikke sammenligneligt, idet der var forskellige kulturer for sådanne indberetninger i de daværende 4 kommuner. I denne rapport er der søgt udledt oplysninger om forhold, der i en vis udstrækning er beskrevet af alle skoler. Kvalitetsrapporten bygger endvidere på oplysninger indsamlet via to separate spørgeskemaer fra skolernes ledelser. Det ene spørgeskema omhandlede rammebetingelser. Denne undersøgelsesdel har medtaget oplysninger på samtlige de punkter, som ministeriet fordrer i vejledningen om kvalitetsrapporter. I denne rapport er anbefalinger til kommunal opfølgning at finde på side 8. Her opsummeres i kort form alle væsentlige resultater. I separate bilag findes en samlet og fyldig opgørelse af skolernes indberettede grunddata. Denne del af datamaterialet er behæftet med mulige fejl, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at afstemme og nøjagtiggøre, hvad der konkret skulle henregnes under hvad på visse områder. Hvordan skal man f. eks. definere en lærers kvalifikationer i et fag, når vedkommende ikke har liniefagsuddannelse, men har arbejdet med faget i 10 år. Er der her tale om tilsvarende kvalifikationer? Andre lignende uklarheder findes også. I det andet spørgeskema er alle skolers ledelser er blevet bedt om at beskrive deres skoles arbejde med følgende syv forhold: Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Organisering af skole-hjem samarbejdet Arbejdet med elevplaner Organiseringen af den specialpædagogiske bistand Arbejdet med holddeling Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 5 af 68

6 Sammenskrivningen og vurderingen af disse områder fremgår af denne kvalitetsrapport. Skolernes tilbagemeldte svar fremgår af bilag i rapportens sidste halvdel. Organiseringen af den specialpædagogiske bistand fremgår af skolernes egne hjemmesider under sammenlignelige grundoplysninger. Her kan man endvidere finde den enkelte skoles kvalitetsrapport under Om skolen > Brugerinformation. Se bilag A for en oversigt over skolernes hjemmesideadresser. I denne kvalitetsrapport kommenteres desuden det kommunale resultat af de 3 nationale faglige test, der under ministerielt påførte kaotiske forhold på flot vis blev gennemført på kommunens skoler i foråret Årets kommunale karaktergennemsnit sammenlignet med det nationale gennemsnit indgår i en kommenteret form i den elektroniske udgave af denne kvalitetsrapport, når de foreligger fra Undervisningsministeriet efter den 1. oktober Se bilag I. Silkeborg Kommunes Skolevæsen I Silkeborg Kommune består en folkeskole af en undervisningsdel og en fritidsdel i form af en SFO. I kommunen er der 29 folkeskoler og 1 specialskole. Af folkeskolerne har 5 skoler klasse, 13 skoler klasse, 7 skoler klasse og 4 skoler klasse. Desuden er der 1 ungdomsskole med elever på 9. og 10. klassetrin og 1 dagbehandlingsskoletilbud. Samlet er der folkeskoleelever, der fordeler sig på skolestørrelser fra en skole med 101 elever til en skole med 830 elever. I indskolingen (0.-3. klasse) foregår der pr. 1. august 2007 et kommunalt fastsat samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdel, idet skolepædagoger fra SFO indgår i minimum 160 årlige lektioner. I de tidligere 4 kommuner var indskolingsordninger forskellige. Skolernes hjemmesider ligner hinanden med baggrund i en fælles platform, nemlig LÆRERINTRA Skolesoft og UNI C Kvalitetsbeskrivelse af Silkeborg Kommunes skoler Skolernes arbejde med undervisning er grundlæggende forankret i love, bekendtgørelser, Børne- og Ungepolitik og andre kommunale rammer og mål. En ny skolepolitik er på vej i høring og vil ligeledes lægges til grund for kvalitetsrapporten fremover. Der arbejdes på skolerne med undervisningstiltag og skoleudvikling, der skal forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er således vurderingen, at kvaliteten på disse fundamentale områder er tilfredsstillende. Alle skoler er godt i gang med at udvikle en systematisk evalueringskultur og en praksis, der indebærer løbende evaluering, faglige prøver og test og opstilling af fremadrettede undervisningsog læringsmål for eleverne. Planlægningen og gennemførelsen af test og prøver fremgår af lærernes årsplaner, og den faglige kvalitet drøftes både på teammøder og i ledelsernes teamsamtaler med lærerne. Samarbejdet med forældre og elever om den enkelte elevs læring og udvikling har elevplanen som omdrejningspunkt. Heri opstilles elevens faglige og for en række skolers vedkommende også personlige og sociale mål. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 6 af 68

7 Elevplanen har allerede i år 1 vist sig at være både nyttig og virkningsfuld. Skolerne udtrykker både vilje og evne til at videreudvikle på elevplanerne, så den fælles indsats fra forældre og lærere om det enkelte barns faglige og personlige udvikling forbedres og målrettes endnu mere. Skolernes elevplaner er langt fra bygget ens op, og der er heller ikke ensartethed med hensyn indhold og til anvendelse af IT-baserede elevplaner. Testresultater fra de nationale test i læsning i 8. klasse, matematik i 6. klasse og fysik/kemi i 8. klasse viser er billede, der samlet set er bedre end forventet i forhold til de ministerielt opstillede parametre. Det seneste tilgængelige karaktergennemsnit fra folkeskolernes afgangsprøver (2006) viser et tilsvarende billede. Kommunens skolers samlede gennemsnitskarakterer ligger over landsgennemsnittet. Begge dele dokumenterer, at skolernes faglige niveau er meget tilfredsstillende. Skolerne anvender medinddragelse af elever i undervisningen. På dette område vurderes det på baggrund af skolernes oplysninger, at der kunne være brug for et løft. Der er ikke på alle skoler en systematisk og beskrevet praksis for, hvordan og i hvilket omfang eleverne inddrages. Også med hensyn til dette vurderes det, at der skal ske en målrettet udviklingsproces. Skole-hjem samarbejdet foregår på kommunens skoler efter nogenlunde samme model og omfang. Arbejdet er fuldt ud på højde med lovbestemmelserne og må vurderes som tilfredsstillende. En udvikling i retning af opnåelse af en øget gensidig forventningsafklaring mellem skole og forældre kunne medvirke til en forstærket ansvarlighed i skolernes og forældrenes fælles indsats i forhold til børnenes læring og udvikling. Skole-hjem samarbejdet vurderes som tilfredsstillende. Samarbejdet kan dog med fordel udvikles. Den faglige undervisning i både normalundervisning og specialundervisning samt undervisning i dansk som andetsprog varetages i et stort omfang af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Der bør tages initiativer til, at procenten af disse fagligt velkvalificerede lærere stiger. Dette skal ske gennem kommunal målrettet efteruddannelse på specielt udpegede områder på samme måde, som det efteruddannelsesprogram vedrørende fagene natur/teknik og læsevejledere, der er iværksat for skoleåret Sikring af evidens i forhold til oplysningerne i rammebetingelser forudsætter, at det administrative program TR-2000 er gearet til at løse opgaven. Arbejdet med denne første kvalitetsrapport har fundet en række uklarheder og fejl. Disse skal rettes inden næste års kvalitetsrapport. Det er en fælles opgave at sikre, at skolevæsenet kan trække valide oplysninger gennem TR Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 7 af 68

8 Anbefalinger til kommunal opfølgning Der værksættes en kommunal evaluering af skolernes arbejde med elevplaner herunder indhold, form og teknologi. Evalueringsresultatet danner baggrund for en drøftelse og beslutning om et kommunalt fælles minimum af ensartethed med hensyn til planernes indhold og form. Udvalgte pilotskoler afprøver anvendelige modeller og metoder for, hvordan eleverne på god og brugbar måde kan inddrages i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Målet er at kommunens øvrige skoler kunne efterfølgende kan lære af pilotskolernes resulter og erfaringer. Der iværksættes pilotprojekter på udvalgte små og store skoler, som arbejder med udvikling af velegnede modeller og metoder med hensyn til udvikling af forventningsafklaring mellem skolen og forældrene for at styrke ansvarligheden om elevernes læring og udvikling. Målet er, at erfaringer og resultater udbredes til kommunens øvrige skoler og giver skole-hjem samarbejdet et kvalitativt løft Der udarbejdes en status over skolernes arbejde med systematiske evalueringer og udvikling af en evalueringskultur. Herefter kan der fastsættes fælles kommunale mål på området. Der tages initiativer, der skal sikre valide oplysninger gennem TR-2000 og tilsvarende databaser. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 8 af 68

9 Rammebetingelser: Oplysningerne bag den kommunale kvalitetsrapport bygger på skolernes indberetninger. Oplysningerne er så nøjagtige, som det har været muligt med de fejlmuligheder, der allerede er beskrevet tidligere. Yderligere data fremgår af bilag J. Ønsker man at se de enkelte skolers oplysninger, kan det ske ved at besøge skolens hjemmeside. Generelt Klassekvotient: Normalklasser Kommunalt gennemsnit: 21,4 3 skoler har 2 eller flere elever i gennemsnit højeste 25,2 5 skoler har 2 eller færre elever i gennemsnit laveste14,4 Den gennemsnitlige elevkvotient afhænger i høj grad af skolens distrikt og dermed mulige antal elever. Ændringer i skolestrukturen kan skabe ændringer. Specialklasser: Kommunalt gennemsnit: 6,1 2 skoler har 1 eller flere elever i gennemsnit højeste 7,3 2 skoler har 1 eller færre elever i gennemsnit laveste 4,5 Den gennemsnitlige elevkvotient afhænger i høj grad af elevernes problemer. Børn i SFO: Kommunens gennemsnit: 90,7 % 14 skolers gennemsnit er 95,0 % eller derover højeste 100 % 4 skolers gennemsnit er 85 % eller derunder laveste 67,5 % Elev/lærerkvotient: Normalkasser: Hovedparten af skolernes elev/lærerkvotient ligger mellem 12,5 og 14,5 2 skolers kvotient er højere højeste 15,3 7 skolers kvotient er lavere laveste 10,5 Specialklasser: Hovedparten af skolernes elev/lærerkvotient ligger mellem 3,5 og 4,5 2 skolers kvotient er højere højeste 5,2 1 skoles kvotient er lavere 2,7 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 9 af 68

10 Lærerne: Undervisningslektioner/uge: Alle skoler opfylder kravene fra Undervisningsministeriet om lektioner. Samlet liste kan ses i bilag J. Timer anvendt til undervisning: Det kommunale gennemsnit er 37,6 % Udsvingene på skolerne går fra 34,5 % til 41,9 %. Liniefag: På kommunens skoler læses fagene af uddannede lærere. Omkring 85 % af timerne læses af liniefagsuddannede lærere eller af lærere med tilsvarende faglige kompetencer. Forskellene mellem de enkelte skolers indberetninger kan bero på manglende præcise definitioner på, hvad der skal forstås ved eller tilsvarende faglige kompetencer. Efteruddannelse: Alle skoler har afsat midler til lærernes efteruddannelse. Efteruddannelse foregår både internt ved arrangementer på skolen og eksternt ved læreres deltagelse i kurser og uddannelsesforløb. Der er stor forskel på, hvor mange midler de enkelte skoler har afsat, men forskellene kan bero på forskellige måder at opgøre, hvad man på de enkelte skoler har medtaget under efteruddannelse. Nogle skoler har medtaget skolens afholdte pædagogiske dage, andre ikke. Eleverne: Fraværsprocent: Fraværsprocenten er opgjort ved stikprøvekontrol i marts måned Den er således ikke retvisende for hele skoleåret , hvilket kan forklare de store udsving. Generelt ligger fraværsprocenten på mellem 4 % og 6 %. 3 skoler har en væsentlig højere fraværsprocent fra 10 til 18 %. 2 skolers fraværsprocent er 1,0 1,1 %. Fravær/sygdom: Langt det største fravær skyldes sygdom. Hvad der har forårsaget det øvrige fravær, fremgår ikke af de indberettede tal. Antal elever med flere end 20 % fravær i marts måned: 9 skoler har 10 eller flere elever med en fraværsprocent på mere end 20. Denne store fraværsprocent kan have baggrund i børns deltagelse i forældrevalgt vinterferie. Aflyste timer: Det grundlæggende billede er, at timer ikke aflyses. Procenten af aflyste timer er på ca. 0,40 og således meget lav. Procenten dækker over en variation fra 0 % (4 skoler) til 1,91 % (1 skole). Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 10 af 68

11 Undervisningsmidler pr. elev: Alle skoler har afsat midler til anskaffelse af undervisningsmidler til eleverne. Beløbene varierer fra skole til skole. Forskellene kan bero på skolers forskellige måder at håndtere anskaffelse af undervisningsmidler på og deres aktuelle behov for nyanskaffelser. Generelt beløber anskaffelse af undervisningsmidler sig til ca til kr. pr. elev. Antal elever pr. pc: Det generelle billede er, at der på skolerne er 3-4 elever pr. pc. Variationen spænder fra 1,8 elev til 4,8. Specialpædagogisk bistand: Alle skoler har afsat timer til specialpædagogisk bistand, og timerne læses i vid udstrækning (ca %) af lærere med liniefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Dansk som andetsprog: 16 skoler underviser i dansk som andetsprog. Det samlede elevtal er 271. Af disse elever undervises de 133 på 1 skole. På 4 skoler er undervises 95 elever (varierende mellem 38 og 13). De sidste 43 elever undervises på de resterende skoler (varierende mellem 9 og 1). På alle skoler med undtagelse af 1 er der afsat timer til denne undervisning. På 11 af skolerne varetages undervisningen i høj grad af lærere med linieuddannelse eller tilsvarende kompetencer (fra 71,4 % til 100 % (7 skoler)). 4 skoler har ikke lærere med disse kompetencer, og 1 skole har det i begrænset udstrækning (33,3 %). Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 11 af 68

12 Pædagogiske processer Skolerne har værdier som udgangspunkt for undervisning og varetagelse af det pædagogiske arbejde Alle skoler i kommunen har formulerede værdier som det bærende for undervisningen og den hele dagligdag på skolen. Værdierne danner grundlag for formulerede faglige og sociale målsætninger. Alle skoler udtrykker i forskellig udformning, at de arbejder på, at der er et trygt læringsmiljø med trivsel, udfordringer og ansvar, som en enkelt skole formulerer det. Alle skoler har også formuleret, at de arbejder på at skabe en dagligdag med demokratiske værdier, som det er formuleret på en skole. Der arbejdes også på at udvikle elevernes medbestemmelse i undervisningen og deres medansvar for den. Ellers er det ord som ligeværd, selvværd, samvær, ansvarlighed, rummelighed, faglighed og samarbejde, der går igen i skolernes overordnede tænkning om det at drive skole. Skolerne har generelt en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet med børn og deres forældre. Skolerne kan med fordel målrette indsatsen for at videreudvikle et fælles kendt og forstået sprog, når det drejer sig om udvikling af eksisterende og nye pædagogiske indsatser. Principper vedrørende skolernes arbejde Skolebestyrelserne har formuleret principper for dele af skolernes arbejde. Princippernes antal varierer fra skole til skole. Alle ser dog ud til at have formulerede principper for skole-hjem samarbejde. Her er det generelle billede, at der på skolerne er årlige forældremøder og skole-hjem samtaler. Mødernes og samtalernes antal er lokalt fastsat, men der er altid mindst 1 forældremøde og 2 skole-hjem samtaler. Derudover er der andre platforme for samarbejde lige fra fyraftensmøder, forældreforedrag, sociale arrangementer til forældremedvirken ved skolefest og andre arrangementer for børnene. Med hensyn til viften af principper på kommunens folkeskoler henvises til bilag B om principper og bilag E om skole-hjem samarbejde. En betragtelig del af principperne handler om undervisning, dens tilrettelæggelse og organiseringen af arbejdet på skolen. Disse principper eller politikker er ikke fastsat af skolebestyrelsen, men af lærere og ledelse, og de beskrives som væsentlige for dagligdagen. Mange skoler arbejder på at tilvejebringe et fælles og forstået sprog i håndteringen af den pædagogiske indsats. Se bilag B. Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Alle skoler arbejder med et stort antal diagnostiske prøver, tests og andre prøve- og evalueringsformer igennem hele skoleforløbet. Skolerne har særligt fokus på skolestarten og læsning og den begyndende matematiklæring. Alle faglige evalueringer indgår som et væsentligt element i den løbende evaluering med eleverne om deres udbytte af undervisningen set i forhold til de mål, der er opstillet for eleven i de enkelte fag. Resultater og test er desuden en del af indholdet i skole-hjem samtalerne. For kommunen ville det være en udviklingsidé at sikre en videndeling mellem skoler, hvor skolernes good practice kunne være omdrejningspunktet for drøftelser af den fortsatte udvikling af en nyttig og brugbar evalueringskultur. Det kunne blive et brugbart kommunalt resultat, at der blev arbejdet på at skabe et fælles minimum på området. Udvikling af evalueringskultur er det Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 12 af 68

13 kommunale indsatsområde for 2007, hvorfor det særskilt oplistes som kommunal opfølgen på kvalitetsrapporten, at der foretages en evaluering af både den kommunale indsats på området og skolernes indsats og resultaterne af indsatsen. Se bilag C. Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Alle skoler ønsker at gøre en indsats for at involvere eleverne i den undervisning, de udsættes for. Kun få skoler har en egentlig beskrevet model for, hvordan, man gør. Arbejdet med at understøtte skolerne kan tage udgangspunkt i skolernes egne mål på området. Skolevæsenet kunne med fordel understøtte projekter på enkelte skoler eller generelt i kommunen, om elevernes indflydelse og deres involvering i arbejdet med faglig og social læring. Mange skoler har problemer med at finde timemæssig plads til elevmedinddragelse i det omfang, som man gerne ville. Se bilag D. Organisering af skole-hjem samarbejdet Alle skoler i kommunen har formulerede principper for rammerne for samarbejdet med forældrene. Kontakten mellem skole og hjem foregår gennem samtaler byggende på skolernes skriftligt formulerede elevplaner, hvor faglige og sociale mål for den enkelte elev opstilles. Elevmedinddragelsen i dette arbejde er forankret i løbende evaluerings- og målsamtaler i teamet og sammen med eleverne. Der foregår for tiden en omlægning fra skriftligt formulerede breve til forældrene om skolens faglige og sociale arbejde med den enkelte elev og klassen til elektronisk kontakt gennem ForældreIntra. Skolerne har desuden kontakt gennem forældremøder, der typisk indholdsmæssigt er et produkt af samarbejdet mellem lærerteamet og klassens valgte klasseforældre. Mange skoler har andre ad hoc arrangementer og enkelte skoler tilbyder og gennemfører forældrekurser om skole-hjem samarbejde for forældre ved skolestarten. Skole-hjem samarbejdet vurderes af alle skoler som væsentligt og nærmest afgørende for arbejdet med børnenes læring og udvikling. Det eksisterende skole-hjem samarbejde vurderes at være godt og fornuftigt og lovmedholdeligt. Skolerne skønnes med fordel at arbejde med at videndele om deres erfaringer med anvendelsen af ForældreIntra som et aktivt middel i skole-hjem samarbejdet. Det skønnes ligeledes, at der med fordel kunne etableres udvikling vedrørende forventningsafklaring skole og hjem imellem. Se bilag E. Arbejdet med elevplaner Alle skoler har udarbejdet elevplaner, der opfylder de krav, der er stillet til indholdet af dem fra Undervisningsministeriets side. Arbejdet med elevplanerne har været meget forskelligt fra skole til skole og i 2007 været kulturbestemt.. Der arbejdes på stort set alle skoler videre med udvikling af elevplanernes form og indhold. Der bør iværksættes en kommunal evaluering af skolernes arbejde med elevplaner. Målet for denne evaluering kunne være at etablere viden nok til at iværksætte en kommunal standard for et fælles minimum af ensartethed med hensyn til planernes indhold og form. Se bilag F. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 13 af 68

14 Organiseringen af den specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand på skolerne i Silkeborg ledes og udføres under den enkelte skoleleders ansvar. Skolernes specialpædagogiske bistand organiseres på alle skoler omkring personale med særlige kompetencer indenfor specialundervisning og specialpædagogik. Sammen med ledelsen udgør dette personale et ressourcecenter, som udfører specialpædagogisk bistand og i samarbejde med skolens psykolog vejleder skolens øvrige personale omkring specialpædagogiske opgaver. På skolerne afholdes årligt minimum 9 koordineringsmøder, hvor skolens ledelse, ressourcepersoner og skolens psykolog drøfter skolens specialpædagogiske udfordringer. Her koordineres skolens specialpædagogiske bistand. På nogen skoler deltager endvidere sundhedsplejersken i disse møder. Den specialpædagogiske bistand fordeles på skolen i intervaller af typisk tre måneder ad gangen. Dette skaber mulighed for løbende evaluering og en fleksibel udnyttelse af ressourcerne i forhold til vekslende opgaver og ændringer i behovene. Den specialpædagogiske bistand er organiseret i følgende aktiviteter: faglig specialundervisning, IT-støtte, lektiehjælp, samt aktiviteter og tiltag, der skal afhjælpe elevers problemer med adfærd, kontakt og trivsel m.m. Arbejdet med holddeling Bevidst, struktureret og målrettet arbejde med holddeling er ikke karakteristisk for det samlede billede i kommunens skolers indberettede kvalitetsrapporter. Der er skoler, hvor holddeling indgår som et væsentligt pædagogisk princip og som styrende for tilrettelæggelsen af skolens hele arbejde. De øvrige skoler er bevidste om mulighederne i at holddele elever efter forskellige kriterier for at fremme læring og fagligt udbytte af undervisningen. Mulighederne for at anvende holddeling er væsensforskellige for de enkelte skoler. Store skoler kan i højere grad holddele. Skolerne udtrykker ønske om at kunne gøre sig erfaringer og nyttiggøre holddelingsmuligheden. Skolevæsenet bør have øje for mulighederne i holddeling og sikre sig erfaringer med holddelinger på både store og små skoler. Se bilag G. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Enkelte af de skoler, hvor der undervises i dansk som andetsprog, har en strategi for undervisningens tilrettelæggelse, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Se bilag H. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 14 af 68

15 Resultater Testresultater fra de nationale test i læsning i 8. klasse, matematik i 6. klasse og fysik/kemi i 8. klasse viser er billede, der samlet set er bedre end forventet i forhold til de ministerielt opstillede parametre. Det seneste tilgængelige karaktergennemsnit fra Folkeskolernes Afgangsprøver (2006) viser et tilsvarende billede. Kommunens skolers samlede gennemsnitskarakterer ligger over landsgennemsnittet. Begge dele dokumenterer, at skolernes faglige niveau er meget tilfredsstillende. Se afsnittet om Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på side 11, både andre diagnostiske prøver (læseprøver), tests og andre prøve- og evalueringsformer indgår i skolernes arbejde. De nationale test Se for mere information om de nationale test. Af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr af 30/11/2006 (Gældende), fremgår følgende: 55 b. Testresultater, jf. 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. 13, stk. 3 og 4, er fortrolige. Karakterer fra Folkeskolens Afgangsprøver De afgivne karakterer fra afgangsprøverne i maj/juni 2007 er tilgængelige på hjemmesiden ca. pr. 1. oktober Karaktergivningen i Silkeborg Kommunes skoler kan findes på De enkelte skoler vælges ud fra deres navn. Kun skoler med 9. og 10. klasse kan vælges. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Statistik om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne og de unge menneskers uddannelsesønsker i 2007 (samt i årene ) er vedlagt. Gruppen af unge, der går direkte i uddannelse/ikke har udfyldt tilmelding viser en lille stigning fra dette års 46 unge mod 36 unge i Disse unge vil UU Silkeborg gøre en ekstra indsats for, at de kommer i gang med en uddannelse, som de selv synes, de kan bruge til noget, således de selv oplever sig selv som succesfulde. Se bilag I Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 15 af 68

16 Skolebestyrelsernes udtalelser om kvalitetsrapporten Alle skolebestyrelser har haft mulighed for at udtale sig om kvalitetsrapporten. En del har benyttet muligheden. Grundlæggende tager man uden kommentarer kvalitetsrapporten til efterretning Der er i svarene optimisme med hensyn til at kunne anvende den kommunale kvalitetsrapport lokalt i skolebestyrelsens fortsatte arbejde med udvikling af den lokale skole. Der udtrykkes anerkendelse af arbejdet med og resultatet af den kommunale kvalitetsrapport. Der er forståelse for, at det tager tid at udvikle en endelig form på kvalitetsrapporten. Validiteten af indberettede tal udtrykkes der skepsis for. Man er enig i rapportens egen formulering af, at der skal skabes væsentligt mere validt grundlag for sammenlignelige data navnlig i afsnittet om rammebetingelser. Her er der et klart ønske om ens indberetninger og en definition på, hvordan der skal indberettes. Man finder, at det på det usikre talgrundlag ikke er muligt at foretage egentlige og sikre sammenligninger mellem skolerne og dermed ikke på dette grundlag træffe politiske beslutninger. Dette forhold er taget med i kvalitetsrapporten i en af anbefalingerne, der fordrer mere præcise parametre. Der udtrykkes forventninger til kommende kvalitetsrapporter om, at der er en tydelig sammenhæng mellem kvalitetsrapportens indhold og skolepolitikkens 10 fokusområder. Mange udtrykker sig positivt om en Silkeborg standard på en række punkter, men det betones samtidig, at man ønsker en lokal udmøntningsmulighed. Man udtrykker også ønske om, at skolerne får hjælp og metoder til systematisk evaluering. En skolebestyrelse udtrykker stor forventning til fremtidige kvalitetsrapporter. Her hedder det: Skolebestyrelsen er overbevist om, at kvalitetsrapporten (i fremtiden) kan blive et kvalificeret værktøj vedrørende de kommunale skolers tilstand og udviklingsmuligheder. Enkelte skolebestyrelser er bekymret for, at denne og andre udefra kommende opgaver skal sluge for meget af skolelederens tid og at denne tid fragår den egentlige lokale ledelsesopgave. Det udtrykkes ligeledes, at der udarbejdes en læsevejledning, som gør det enkelt for læsere uden for skolernes område at forstå kvalitetsrapportens indhold. Der er stor opbakning til kvalitetsrapportens anbefalinger til generelle tiltag. Specielt er anbefalingen om en forventningsafklaring mellem skole og hjem nævnt som et godt kommunalt tiltag. Svar fra skolebestyrelserne kan findes i bilag K. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 16 af 68

17 Bilag A Silkeborg Kommunes skoler og deres hjemmesideadresser Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Langsøskolen Linå Skole Nordre Skole Nørrevangskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Skole Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole Silkeborg Ungdomsskole Dybkær Specialskole Ulvedalskolen En direkte tilgang til samtlige Silkeborg Kommunes folkeskolers faktasider, hvor oplysningerne i kvalitetsrapporterne findes i den sammenlignelige brugerinformation under grundoplysninger: Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 17 af 68

18 Bilag B Principper For de enkelte skolers principper henvises til skolens egen hjemmeside. Listen her viser viften af skolebestyrelsers og skolers formulerede principper. Principper for: Skole-hjem samarbejde Fagfordeling Benyttelse af cykel i undervisningen Lejrskole Modtagelse af nye elever Skemalægning Klassedannelse i børnehaveklasse Skolerejser Elevers mulighed for at forlade skolens område i skoletiden Elevers anvendelse af cykler, knallerter og rulleskøjter på skolens område Klassedannelse/klassesammenlægninger Klassens tid Teamarbejde/teamdannelse Undervisningsmaterialer herunder anskaffelse og godkendelse Udadvendte aktiviteter Undervisningen på skolen Ekskursioner Fællesarrangementer Kostpolitik og skolebod Praktik Arbejdsfordeling blandt lærerne Sponsorering/brugerbetaling Arbejdet i klasseforældrerådene Elevkantine Pædagogiske holdninger og principper Skriveundervisning Timefordeling/timetalsplan UEA Elevrådsarbejde Sund mad Specialundervisning Forebyggelse af mobning Brug af EDB på skolen Ordensregler Sorgplan Skolens SFO Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 18 af 68

19 Samarbejdet mellem skole/sfo og børnehave Samarbejdet med overbygningsskole Interne retningslinier Det praktiske og musiske på skolen Elevaktiviteter Vikardækning Salg af mad og andet til elever Ledsagere ved lejrskoler og ekskursion Evaluering og standpunktsbedømmelse Fritidsdelens virksomhed SFO og fritidsklub P-fagsordning Samarbejdet mellem skole og SFO IT i skolen og SFO Elevaktiviteter Overgangen fra børnehave til skole Comenius-samarbejde Underretning af hjemmene om elevens udbytte af undervisningen og barnets fritid Forældremøder Forældresamtaler Forældredage åbent hus Sociale arrangementer i klassen Skolebestyrelsesvalg Indskrivning til børnehaveklassen Skoleledelsen Lærersamarbejdet Klasselærere Ugeskemaet Lokalsamfundets funktion i undervisningen Skolens funktion i lokalsamfundet Skolens pr Efteruddannelse og kurser Behandling af klager Elevernes færden i frikvarterer og mellemtimer Klassekasser Undervisningsformer Forventninger af elever, forældre og ansatte Undervisningstilbud Lektiepolitik Budgetlægning Elevplaner Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 19 af 68

20 MED-retningslinier på en række områder Retningslinier vedrørende personalebehandling herunder medarbejderudviklingssamtaler Fysiske rammer Dannelse Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 20 af 68

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Frisholm Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 0

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige

Læs mere

Grauballe Skole. 0 kl. 1 1 kl. 1 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 1 8 kl. 0 9 kl kl. 0

Grauballe Skole. 0 kl. 1 1 kl. 1 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 1 8 kl. 0 9 kl kl. 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2008 Spørgeskema (Rammebetingelser) Skolestruktur Skole: Grauballe Skole Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 0

0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Langsøskolen Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Dybkærskolen - et trygt læringsmiljø med trivsel, udfordringer og ansvar.

Kvalitetsrapport. Dybkærskolen - et trygt læringsmiljø med trivsel, udfordringer og ansvar. Skolens navn: Dybkærskolen Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Værdigrundlag Kvalitetsrapport Dybkærskolen - et trygt læringsmiljø med trivsel, udfordringer og ansvar. Undervisning

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/ /29

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/ /29 ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/16-2028/29 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere