Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Indledning...5 Silkeborg Kommunes Skolevæsen...6 Kvalitetsbeskrivelse af Silkeborg Kommunes skoler...6 Anbefalinger til kommunal opfølgning...8 Rammebetingelser:...9 Generelt...9 Klassekvotient:...9 Børn i SFO:...9 Elev/lærerkvotient:...9 Lærerne:...10 Undervisningslektioner/uge:...10 Timer anvendt til undervisning:...10 Liniefag:...10 Efteruddannelse:...10 Eleverne:...10 Fraværsprocent:...10 Fravær/sygdom:...10 Aflyste timer:...10 Undervisningsmidler pr. elev:...11 Antal elever pr. pc:...11 Specialpædagogisk bistand:...11 Dansk som andetsprog:...11 Pædagogiske processer...12 Skolerne har værdier som udgangspunkt for undervisning og varetagelse af det pædagogiske arbejde...12 Principper vedrørende skolernes arbejde...12 Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen...12 Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse...13 Organisering af skole-hjem samarbejdet...13 Arbejdet med elevplaner...13 Organiseringen af den specialpædagogiske bistand...14 Arbejdet med holddeling...14 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog...14 Resultater...15 Skolebestyrelsernes udtalelser om kvalitetsrapporten...16 Bilag A Silkeborg Kommunes skoler og deres hjemmesideadresser...17 Bilag B Principper...18 Bilag C Arbejdet med løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen...21 Bilag D Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse...25 Bilag E Organisering af skole-hjem samarbejdet...28 Bilag F Arbejdet med elevplaner...33 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 2 af 68

3 Bilag G Arbejdet med holddeling...38 Bilag H Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog...42 Bilag I Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...45 Bilag J Regneark med oversigt over samtlige skolers indberettede rammebetingelser...48 Bilag K Skolebestyrelsernes udtalelser...58 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 3 af 68

4 Forord I Folkeskolelovens 40 a foreskrives det, at Kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på kvalitetsrapporten. Af bekendtgørelsen til loven fremgår det, hvilke indholdsdele kvalitetsrapporten skal have. Bekendtgørelsen har i 7 krav om, at en række rammebetingelser skal fremgå af rapporten. Disse er delt op i 4 hovedoverskrifter: Skolestruktur Udgiftsniveau Nøgletal for den enkelte skole Forhold som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Kvalitetsrapporten skal endvidere beskrive og vurdere de pædagogiske processer i skolevæsenet. Dette handler om: Kommunalt besluttede indsatsområder og udvikling af undervisningen og dens kvalitet De pædagogiske processer på skolerne, skolebestyrelsens principper og undervisningens kvalitet Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem samarbejdet og herunder anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse Undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig skal kvalitetsrapporten omfatte relevante oplysninger om resultatet for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det drejer sig bl.a. om: Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Resultater af de obligatoriske test Resultater af andre typer af evaluering, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under et (indgår i 2008) Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen (indgår i 2008). Denne kvalitetsrapport er udarbejdet august/september 2007 af Skoleafdelingens pædagogiske udviklingssektion ved Lars Bo Nielsen, Steen Demuth og Karl Aage Baarstrøm. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 4 af 68

5 Indledning Hermed foreligger Silkeborg Kommunale Skolevæsens første kvalitetsrapport. Den omhandler skoleåret og er udarbejdet i henhold til lovgivningen beskrevet i forordet og ud fra en beslutning i Børne- og Ungeudvalget, der fastlægger, at kvalitetsrapportens endelige udformning også med hensyn til indhold udvikles frem til Denne kvalitetsrapport er således det muliges kunst ud fra nogle temmelig umulige vilkår herunder stærkt forsinkede oplysninger fra Undervisningsministeriet og manglende muligheder fra samme ministerium om at bringe årets relevante kommunale karaktergennemsnit for afgangsprøver i 2007 sammenlignet med landsgennemsnittet. Disse tal offentliggør ministeriet først ca. den 1. oktober 2007, hvilket er for sent i forhold til denne rapport. Se bilag I. Arbejdet med videreudvikling af kvalitetsrapporten i Silkeborg Kommune i et fremadrettet perspektiv foregår i en kommunalt nedsat arbejdsgruppe. Skoleafdelingen har til brug for denne kvalitetsrapport anvendt de oplysninger, skolerne har indberettet og stående på deres hjemmesider (se bilag A) om visioner, mål, pædagogiske principper og for en del skolers vedkommende også læringsgrundlag og egne indsatsområder. Disse oplysninger var skolernes afrapportering til de daværende 4 kommuner om skoleåret Datamaterialet er af denne indlysende grund væsensforskelligt og ikke sammenligneligt, idet der var forskellige kulturer for sådanne indberetninger i de daværende 4 kommuner. I denne rapport er der søgt udledt oplysninger om forhold, der i en vis udstrækning er beskrevet af alle skoler. Kvalitetsrapporten bygger endvidere på oplysninger indsamlet via to separate spørgeskemaer fra skolernes ledelser. Det ene spørgeskema omhandlede rammebetingelser. Denne undersøgelsesdel har medtaget oplysninger på samtlige de punkter, som ministeriet fordrer i vejledningen om kvalitetsrapporter. I denne rapport er anbefalinger til kommunal opfølgning at finde på side 8. Her opsummeres i kort form alle væsentlige resultater. I separate bilag findes en samlet og fyldig opgørelse af skolernes indberettede grunddata. Denne del af datamaterialet er behæftet med mulige fejl, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at afstemme og nøjagtiggøre, hvad der konkret skulle henregnes under hvad på visse områder. Hvordan skal man f. eks. definere en lærers kvalifikationer i et fag, når vedkommende ikke har liniefagsuddannelse, men har arbejdet med faget i 10 år. Er der her tale om tilsvarende kvalifikationer? Andre lignende uklarheder findes også. I det andet spørgeskema er alle skolers ledelser er blevet bedt om at beskrive deres skoles arbejde med følgende syv forhold: Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Organisering af skole-hjem samarbejdet Arbejdet med elevplaner Organiseringen af den specialpædagogiske bistand Arbejdet med holddeling Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 5 af 68

6 Sammenskrivningen og vurderingen af disse områder fremgår af denne kvalitetsrapport. Skolernes tilbagemeldte svar fremgår af bilag i rapportens sidste halvdel. Organiseringen af den specialpædagogiske bistand fremgår af skolernes egne hjemmesider under sammenlignelige grundoplysninger. Her kan man endvidere finde den enkelte skoles kvalitetsrapport under Om skolen > Brugerinformation. Se bilag A for en oversigt over skolernes hjemmesideadresser. I denne kvalitetsrapport kommenteres desuden det kommunale resultat af de 3 nationale faglige test, der under ministerielt påførte kaotiske forhold på flot vis blev gennemført på kommunens skoler i foråret Årets kommunale karaktergennemsnit sammenlignet med det nationale gennemsnit indgår i en kommenteret form i den elektroniske udgave af denne kvalitetsrapport, når de foreligger fra Undervisningsministeriet efter den 1. oktober Se bilag I. Silkeborg Kommunes Skolevæsen I Silkeborg Kommune består en folkeskole af en undervisningsdel og en fritidsdel i form af en SFO. I kommunen er der 29 folkeskoler og 1 specialskole. Af folkeskolerne har 5 skoler klasse, 13 skoler klasse, 7 skoler klasse og 4 skoler klasse. Desuden er der 1 ungdomsskole med elever på 9. og 10. klassetrin og 1 dagbehandlingsskoletilbud. Samlet er der folkeskoleelever, der fordeler sig på skolestørrelser fra en skole med 101 elever til en skole med 830 elever. I indskolingen (0.-3. klasse) foregår der pr. 1. august 2007 et kommunalt fastsat samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdel, idet skolepædagoger fra SFO indgår i minimum 160 årlige lektioner. I de tidligere 4 kommuner var indskolingsordninger forskellige. Skolernes hjemmesider ligner hinanden med baggrund i en fælles platform, nemlig LÆRERINTRA Skolesoft og UNI C Kvalitetsbeskrivelse af Silkeborg Kommunes skoler Skolernes arbejde med undervisning er grundlæggende forankret i love, bekendtgørelser, Børne- og Ungepolitik og andre kommunale rammer og mål. En ny skolepolitik er på vej i høring og vil ligeledes lægges til grund for kvalitetsrapporten fremover. Der arbejdes på skolerne med undervisningstiltag og skoleudvikling, der skal forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er således vurderingen, at kvaliteten på disse fundamentale områder er tilfredsstillende. Alle skoler er godt i gang med at udvikle en systematisk evalueringskultur og en praksis, der indebærer løbende evaluering, faglige prøver og test og opstilling af fremadrettede undervisningsog læringsmål for eleverne. Planlægningen og gennemførelsen af test og prøver fremgår af lærernes årsplaner, og den faglige kvalitet drøftes både på teammøder og i ledelsernes teamsamtaler med lærerne. Samarbejdet med forældre og elever om den enkelte elevs læring og udvikling har elevplanen som omdrejningspunkt. Heri opstilles elevens faglige og for en række skolers vedkommende også personlige og sociale mål. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 6 af 68

7 Elevplanen har allerede i år 1 vist sig at være både nyttig og virkningsfuld. Skolerne udtrykker både vilje og evne til at videreudvikle på elevplanerne, så den fælles indsats fra forældre og lærere om det enkelte barns faglige og personlige udvikling forbedres og målrettes endnu mere. Skolernes elevplaner er langt fra bygget ens op, og der er heller ikke ensartethed med hensyn indhold og til anvendelse af IT-baserede elevplaner. Testresultater fra de nationale test i læsning i 8. klasse, matematik i 6. klasse og fysik/kemi i 8. klasse viser er billede, der samlet set er bedre end forventet i forhold til de ministerielt opstillede parametre. Det seneste tilgængelige karaktergennemsnit fra folkeskolernes afgangsprøver (2006) viser et tilsvarende billede. Kommunens skolers samlede gennemsnitskarakterer ligger over landsgennemsnittet. Begge dele dokumenterer, at skolernes faglige niveau er meget tilfredsstillende. Skolerne anvender medinddragelse af elever i undervisningen. På dette område vurderes det på baggrund af skolernes oplysninger, at der kunne være brug for et løft. Der er ikke på alle skoler en systematisk og beskrevet praksis for, hvordan og i hvilket omfang eleverne inddrages. Også med hensyn til dette vurderes det, at der skal ske en målrettet udviklingsproces. Skole-hjem samarbejdet foregår på kommunens skoler efter nogenlunde samme model og omfang. Arbejdet er fuldt ud på højde med lovbestemmelserne og må vurderes som tilfredsstillende. En udvikling i retning af opnåelse af en øget gensidig forventningsafklaring mellem skole og forældre kunne medvirke til en forstærket ansvarlighed i skolernes og forældrenes fælles indsats i forhold til børnenes læring og udvikling. Skole-hjem samarbejdet vurderes som tilfredsstillende. Samarbejdet kan dog med fordel udvikles. Den faglige undervisning i både normalundervisning og specialundervisning samt undervisning i dansk som andetsprog varetages i et stort omfang af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Der bør tages initiativer til, at procenten af disse fagligt velkvalificerede lærere stiger. Dette skal ske gennem kommunal målrettet efteruddannelse på specielt udpegede områder på samme måde, som det efteruddannelsesprogram vedrørende fagene natur/teknik og læsevejledere, der er iværksat for skoleåret Sikring af evidens i forhold til oplysningerne i rammebetingelser forudsætter, at det administrative program TR-2000 er gearet til at løse opgaven. Arbejdet med denne første kvalitetsrapport har fundet en række uklarheder og fejl. Disse skal rettes inden næste års kvalitetsrapport. Det er en fælles opgave at sikre, at skolevæsenet kan trække valide oplysninger gennem TR Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 7 af 68

8 Anbefalinger til kommunal opfølgning Der værksættes en kommunal evaluering af skolernes arbejde med elevplaner herunder indhold, form og teknologi. Evalueringsresultatet danner baggrund for en drøftelse og beslutning om et kommunalt fælles minimum af ensartethed med hensyn til planernes indhold og form. Udvalgte pilotskoler afprøver anvendelige modeller og metoder for, hvordan eleverne på god og brugbar måde kan inddrages i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Målet er at kommunens øvrige skoler kunne efterfølgende kan lære af pilotskolernes resulter og erfaringer. Der iværksættes pilotprojekter på udvalgte små og store skoler, som arbejder med udvikling af velegnede modeller og metoder med hensyn til udvikling af forventningsafklaring mellem skolen og forældrene for at styrke ansvarligheden om elevernes læring og udvikling. Målet er, at erfaringer og resultater udbredes til kommunens øvrige skoler og giver skole-hjem samarbejdet et kvalitativt løft Der udarbejdes en status over skolernes arbejde med systematiske evalueringer og udvikling af en evalueringskultur. Herefter kan der fastsættes fælles kommunale mål på området. Der tages initiativer, der skal sikre valide oplysninger gennem TR-2000 og tilsvarende databaser. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 8 af 68

9 Rammebetingelser: Oplysningerne bag den kommunale kvalitetsrapport bygger på skolernes indberetninger. Oplysningerne er så nøjagtige, som det har været muligt med de fejlmuligheder, der allerede er beskrevet tidligere. Yderligere data fremgår af bilag J. Ønsker man at se de enkelte skolers oplysninger, kan det ske ved at besøge skolens hjemmeside. Generelt Klassekvotient: Normalklasser Kommunalt gennemsnit: 21,4 3 skoler har 2 eller flere elever i gennemsnit højeste 25,2 5 skoler har 2 eller færre elever i gennemsnit laveste14,4 Den gennemsnitlige elevkvotient afhænger i høj grad af skolens distrikt og dermed mulige antal elever. Ændringer i skolestrukturen kan skabe ændringer. Specialklasser: Kommunalt gennemsnit: 6,1 2 skoler har 1 eller flere elever i gennemsnit højeste 7,3 2 skoler har 1 eller færre elever i gennemsnit laveste 4,5 Den gennemsnitlige elevkvotient afhænger i høj grad af elevernes problemer. Børn i SFO: Kommunens gennemsnit: 90,7 % 14 skolers gennemsnit er 95,0 % eller derover højeste 100 % 4 skolers gennemsnit er 85 % eller derunder laveste 67,5 % Elev/lærerkvotient: Normalkasser: Hovedparten af skolernes elev/lærerkvotient ligger mellem 12,5 og 14,5 2 skolers kvotient er højere højeste 15,3 7 skolers kvotient er lavere laveste 10,5 Specialklasser: Hovedparten af skolernes elev/lærerkvotient ligger mellem 3,5 og 4,5 2 skolers kvotient er højere højeste 5,2 1 skoles kvotient er lavere 2,7 Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 9 af 68

10 Lærerne: Undervisningslektioner/uge: Alle skoler opfylder kravene fra Undervisningsministeriet om lektioner. Samlet liste kan ses i bilag J. Timer anvendt til undervisning: Det kommunale gennemsnit er 37,6 % Udsvingene på skolerne går fra 34,5 % til 41,9 %. Liniefag: På kommunens skoler læses fagene af uddannede lærere. Omkring 85 % af timerne læses af liniefagsuddannede lærere eller af lærere med tilsvarende faglige kompetencer. Forskellene mellem de enkelte skolers indberetninger kan bero på manglende præcise definitioner på, hvad der skal forstås ved eller tilsvarende faglige kompetencer. Efteruddannelse: Alle skoler har afsat midler til lærernes efteruddannelse. Efteruddannelse foregår både internt ved arrangementer på skolen og eksternt ved læreres deltagelse i kurser og uddannelsesforløb. Der er stor forskel på, hvor mange midler de enkelte skoler har afsat, men forskellene kan bero på forskellige måder at opgøre, hvad man på de enkelte skoler har medtaget under efteruddannelse. Nogle skoler har medtaget skolens afholdte pædagogiske dage, andre ikke. Eleverne: Fraværsprocent: Fraværsprocenten er opgjort ved stikprøvekontrol i marts måned Den er således ikke retvisende for hele skoleåret , hvilket kan forklare de store udsving. Generelt ligger fraværsprocenten på mellem 4 % og 6 %. 3 skoler har en væsentlig højere fraværsprocent fra 10 til 18 %. 2 skolers fraværsprocent er 1,0 1,1 %. Fravær/sygdom: Langt det største fravær skyldes sygdom. Hvad der har forårsaget det øvrige fravær, fremgår ikke af de indberettede tal. Antal elever med flere end 20 % fravær i marts måned: 9 skoler har 10 eller flere elever med en fraværsprocent på mere end 20. Denne store fraværsprocent kan have baggrund i børns deltagelse i forældrevalgt vinterferie. Aflyste timer: Det grundlæggende billede er, at timer ikke aflyses. Procenten af aflyste timer er på ca. 0,40 og således meget lav. Procenten dækker over en variation fra 0 % (4 skoler) til 1,91 % (1 skole). Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 10 af 68

11 Undervisningsmidler pr. elev: Alle skoler har afsat midler til anskaffelse af undervisningsmidler til eleverne. Beløbene varierer fra skole til skole. Forskellene kan bero på skolers forskellige måder at håndtere anskaffelse af undervisningsmidler på og deres aktuelle behov for nyanskaffelser. Generelt beløber anskaffelse af undervisningsmidler sig til ca til kr. pr. elev. Antal elever pr. pc: Det generelle billede er, at der på skolerne er 3-4 elever pr. pc. Variationen spænder fra 1,8 elev til 4,8. Specialpædagogisk bistand: Alle skoler har afsat timer til specialpædagogisk bistand, og timerne læses i vid udstrækning (ca %) af lærere med liniefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Dansk som andetsprog: 16 skoler underviser i dansk som andetsprog. Det samlede elevtal er 271. Af disse elever undervises de 133 på 1 skole. På 4 skoler er undervises 95 elever (varierende mellem 38 og 13). De sidste 43 elever undervises på de resterende skoler (varierende mellem 9 og 1). På alle skoler med undtagelse af 1 er der afsat timer til denne undervisning. På 11 af skolerne varetages undervisningen i høj grad af lærere med linieuddannelse eller tilsvarende kompetencer (fra 71,4 % til 100 % (7 skoler)). 4 skoler har ikke lærere med disse kompetencer, og 1 skole har det i begrænset udstrækning (33,3 %). Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 11 af 68

12 Pædagogiske processer Skolerne har værdier som udgangspunkt for undervisning og varetagelse af det pædagogiske arbejde Alle skoler i kommunen har formulerede værdier som det bærende for undervisningen og den hele dagligdag på skolen. Værdierne danner grundlag for formulerede faglige og sociale målsætninger. Alle skoler udtrykker i forskellig udformning, at de arbejder på, at der er et trygt læringsmiljø med trivsel, udfordringer og ansvar, som en enkelt skole formulerer det. Alle skoler har også formuleret, at de arbejder på at skabe en dagligdag med demokratiske værdier, som det er formuleret på en skole. Der arbejdes også på at udvikle elevernes medbestemmelse i undervisningen og deres medansvar for den. Ellers er det ord som ligeværd, selvværd, samvær, ansvarlighed, rummelighed, faglighed og samarbejde, der går igen i skolernes overordnede tænkning om det at drive skole. Skolerne har generelt en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet med børn og deres forældre. Skolerne kan med fordel målrette indsatsen for at videreudvikle et fælles kendt og forstået sprog, når det drejer sig om udvikling af eksisterende og nye pædagogiske indsatser. Principper vedrørende skolernes arbejde Skolebestyrelserne har formuleret principper for dele af skolernes arbejde. Princippernes antal varierer fra skole til skole. Alle ser dog ud til at have formulerede principper for skole-hjem samarbejde. Her er det generelle billede, at der på skolerne er årlige forældremøder og skole-hjem samtaler. Mødernes og samtalernes antal er lokalt fastsat, men der er altid mindst 1 forældremøde og 2 skole-hjem samtaler. Derudover er der andre platforme for samarbejde lige fra fyraftensmøder, forældreforedrag, sociale arrangementer til forældremedvirken ved skolefest og andre arrangementer for børnene. Med hensyn til viften af principper på kommunens folkeskoler henvises til bilag B om principper og bilag E om skole-hjem samarbejde. En betragtelig del af principperne handler om undervisning, dens tilrettelæggelse og organiseringen af arbejdet på skolen. Disse principper eller politikker er ikke fastsat af skolebestyrelsen, men af lærere og ledelse, og de beskrives som væsentlige for dagligdagen. Mange skoler arbejder på at tilvejebringe et fælles og forstået sprog i håndteringen af den pædagogiske indsats. Se bilag B. Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Alle skoler arbejder med et stort antal diagnostiske prøver, tests og andre prøve- og evalueringsformer igennem hele skoleforløbet. Skolerne har særligt fokus på skolestarten og læsning og den begyndende matematiklæring. Alle faglige evalueringer indgår som et væsentligt element i den løbende evaluering med eleverne om deres udbytte af undervisningen set i forhold til de mål, der er opstillet for eleven i de enkelte fag. Resultater og test er desuden en del af indholdet i skole-hjem samtalerne. For kommunen ville det være en udviklingsidé at sikre en videndeling mellem skoler, hvor skolernes good practice kunne være omdrejningspunktet for drøftelser af den fortsatte udvikling af en nyttig og brugbar evalueringskultur. Det kunne blive et brugbart kommunalt resultat, at der blev arbejdet på at skabe et fælles minimum på området. Udvikling af evalueringskultur er det Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 12 af 68

13 kommunale indsatsområde for 2007, hvorfor det særskilt oplistes som kommunal opfølgen på kvalitetsrapporten, at der foretages en evaluering af både den kommunale indsats på området og skolernes indsats og resultaterne af indsatsen. Se bilag C. Inddragelsen af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Alle skoler ønsker at gøre en indsats for at involvere eleverne i den undervisning, de udsættes for. Kun få skoler har en egentlig beskrevet model for, hvordan, man gør. Arbejdet med at understøtte skolerne kan tage udgangspunkt i skolernes egne mål på området. Skolevæsenet kunne med fordel understøtte projekter på enkelte skoler eller generelt i kommunen, om elevernes indflydelse og deres involvering i arbejdet med faglig og social læring. Mange skoler har problemer med at finde timemæssig plads til elevmedinddragelse i det omfang, som man gerne ville. Se bilag D. Organisering af skole-hjem samarbejdet Alle skoler i kommunen har formulerede principper for rammerne for samarbejdet med forældrene. Kontakten mellem skole og hjem foregår gennem samtaler byggende på skolernes skriftligt formulerede elevplaner, hvor faglige og sociale mål for den enkelte elev opstilles. Elevmedinddragelsen i dette arbejde er forankret i løbende evaluerings- og målsamtaler i teamet og sammen med eleverne. Der foregår for tiden en omlægning fra skriftligt formulerede breve til forældrene om skolens faglige og sociale arbejde med den enkelte elev og klassen til elektronisk kontakt gennem ForældreIntra. Skolerne har desuden kontakt gennem forældremøder, der typisk indholdsmæssigt er et produkt af samarbejdet mellem lærerteamet og klassens valgte klasseforældre. Mange skoler har andre ad hoc arrangementer og enkelte skoler tilbyder og gennemfører forældrekurser om skole-hjem samarbejde for forældre ved skolestarten. Skole-hjem samarbejdet vurderes af alle skoler som væsentligt og nærmest afgørende for arbejdet med børnenes læring og udvikling. Det eksisterende skole-hjem samarbejde vurderes at være godt og fornuftigt og lovmedholdeligt. Skolerne skønnes med fordel at arbejde med at videndele om deres erfaringer med anvendelsen af ForældreIntra som et aktivt middel i skole-hjem samarbejdet. Det skønnes ligeledes, at der med fordel kunne etableres udvikling vedrørende forventningsafklaring skole og hjem imellem. Se bilag E. Arbejdet med elevplaner Alle skoler har udarbejdet elevplaner, der opfylder de krav, der er stillet til indholdet af dem fra Undervisningsministeriets side. Arbejdet med elevplanerne har været meget forskelligt fra skole til skole og i 2007 været kulturbestemt.. Der arbejdes på stort set alle skoler videre med udvikling af elevplanernes form og indhold. Der bør iværksættes en kommunal evaluering af skolernes arbejde med elevplaner. Målet for denne evaluering kunne være at etablere viden nok til at iværksætte en kommunal standard for et fælles minimum af ensartethed med hensyn til planernes indhold og form. Se bilag F. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 13 af 68

14 Organiseringen af den specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand på skolerne i Silkeborg ledes og udføres under den enkelte skoleleders ansvar. Skolernes specialpædagogiske bistand organiseres på alle skoler omkring personale med særlige kompetencer indenfor specialundervisning og specialpædagogik. Sammen med ledelsen udgør dette personale et ressourcecenter, som udfører specialpædagogisk bistand og i samarbejde med skolens psykolog vejleder skolens øvrige personale omkring specialpædagogiske opgaver. På skolerne afholdes årligt minimum 9 koordineringsmøder, hvor skolens ledelse, ressourcepersoner og skolens psykolog drøfter skolens specialpædagogiske udfordringer. Her koordineres skolens specialpædagogiske bistand. På nogen skoler deltager endvidere sundhedsplejersken i disse møder. Den specialpædagogiske bistand fordeles på skolen i intervaller af typisk tre måneder ad gangen. Dette skaber mulighed for løbende evaluering og en fleksibel udnyttelse af ressourcerne i forhold til vekslende opgaver og ændringer i behovene. Den specialpædagogiske bistand er organiseret i følgende aktiviteter: faglig specialundervisning, IT-støtte, lektiehjælp, samt aktiviteter og tiltag, der skal afhjælpe elevers problemer med adfærd, kontakt og trivsel m.m. Arbejdet med holddeling Bevidst, struktureret og målrettet arbejde med holddeling er ikke karakteristisk for det samlede billede i kommunens skolers indberettede kvalitetsrapporter. Der er skoler, hvor holddeling indgår som et væsentligt pædagogisk princip og som styrende for tilrettelæggelsen af skolens hele arbejde. De øvrige skoler er bevidste om mulighederne i at holddele elever efter forskellige kriterier for at fremme læring og fagligt udbytte af undervisningen. Mulighederne for at anvende holddeling er væsensforskellige for de enkelte skoler. Store skoler kan i højere grad holddele. Skolerne udtrykker ønske om at kunne gøre sig erfaringer og nyttiggøre holddelingsmuligheden. Skolevæsenet bør have øje for mulighederne i holddeling og sikre sig erfaringer med holddelinger på både store og små skoler. Se bilag G. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Enkelte af de skoler, hvor der undervises i dansk som andetsprog, har en strategi for undervisningens tilrettelæggelse, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Se bilag H. Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 14 af 68

15 Resultater Testresultater fra de nationale test i læsning i 8. klasse, matematik i 6. klasse og fysik/kemi i 8. klasse viser er billede, der samlet set er bedre end forventet i forhold til de ministerielt opstillede parametre. Det seneste tilgængelige karaktergennemsnit fra Folkeskolernes Afgangsprøver (2006) viser et tilsvarende billede. Kommunens skolers samlede gennemsnitskarakterer ligger over landsgennemsnittet. Begge dele dokumenterer, at skolernes faglige niveau er meget tilfredsstillende. Se afsnittet om Arbejdet med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på side 11, både andre diagnostiske prøver (læseprøver), tests og andre prøve- og evalueringsformer indgår i skolernes arbejde. De nationale test Se for mere information om de nationale test. Af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr af 30/11/2006 (Gældende), fremgår følgende: 55 b. Testresultater, jf. 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. 13, stk. 3 og 4, er fortrolige. Karakterer fra Folkeskolens Afgangsprøver De afgivne karakterer fra afgangsprøverne i maj/juni 2007 er tilgængelige på hjemmesiden ca. pr. 1. oktober Karaktergivningen i Silkeborg Kommunes skoler kan findes på De enkelte skoler vælges ud fra deres navn. Kun skoler med 9. og 10. klasse kan vælges. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Statistik om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne og de unge menneskers uddannelsesønsker i 2007 (samt i årene ) er vedlagt. Gruppen af unge, der går direkte i uddannelse/ikke har udfyldt tilmelding viser en lille stigning fra dette års 46 unge mod 36 unge i Disse unge vil UU Silkeborg gøre en ekstra indsats for, at de kommer i gang med en uddannelse, som de selv synes, de kan bruge til noget, således de selv oplever sig selv som succesfulde. Se bilag I Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 15 af 68

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Kildebakkeskolen Soldalen 8 7480 Vildbjerg Tlf: 96287690 E-mail: kildebakkeskolen@herning.dk www.kildebakkeskolen.dk Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune,

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 2009 Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg Tlf: 86577127 E-mail: Bjedstrup.Skole@Skanderborg.dk www.bjedstrupskole.dk Kvalitetsrapport for Bjedstrup Skole - Skanderborg Kommune

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsrapport. Silkeborg Kommunale Skolevæsen. Skoleåret 2010-11. November 2011

Kvalitetsrapport. Silkeborg Kommunale Skolevæsen. Skoleåret 2010-11. November 2011 Kvalitetsrapport Silkeborg Kommunale Skolevæsen Skoleåret 00- November 0 Layout og tryk: SKOLE.6.0 Kvalitetsrapport 00/ for Silkeborg Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport 00/ for Silkeborg

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER...

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8 Udviklingsplan Indhold Værdigrundlag... 2 Vision... 2 Læringssyn... 2 Status på væsentlige områder... 2 Centrale og lokale indsatsområder... 2 Udfordringer for alle... 3 Kompetenceudvikling... 3 Organisationsudvikling...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere