En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli."

Transkript

1 En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli. En rigtig hyggelig, men kold tur. Mød talstærkt op til ovenstående begivenhed den og få indflydelse. No

2 Nyt fra redaktionen: Bladet udkommer fremover: Udgivet af : Foreningen Af Kroniske Smertepatienter. Tlf.: Hjemmeside: Redaktion: Elin Wulff Kristiansen & Per Kristiansen, Birthe Omdahl & Lars Bye Møller Indlæg til næste blad kan sendes til: eller pr. post til: FAKS v/ Elin Wulff Kristiansen Toftevej 2, 4400 Kalundborg Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag nr.: 1/2013 Sidste frist for indlæg til næste nummer er: 29. April 2013 Maj August November Februar Deadlines vil være: 29. April juli oktober januar 2014 Deadlines skal overholdes!! Indlæg til bladet, modtages gerne løbende. Indlæg der modtages efter deadline kommer først i næste udgave! For et fuldgyldigt medlemskab er Kontingentet: kr. 190,00 om året. For et støttemedlemskab er: Kontingentet: 80 kr om året. Næste blad udkommer: Maj 2013 Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Side 01: Forside Side 02: Fakta om bladet Side 03: Indholdsfortegnelse Side 04: Lederen af Formand Pia Frederiksen Side 06: Indkaldelse til generalforsamling. Side 07: Ny Lokalafdeling i Horsens Side 08: Tilskud og sygeforsikring Danmark Side 09: Juleafslutning i Kalundborg Side 10: Når stressen rammer Side 14: Find aktiviteter der giver livsglæde Side 17: Selvmord- Bryd tabuet tag snakken Side 25: Selvmordstanker set med psykologens øjne. Side 28: Lokalafdelinger Side 32: En historie af Pia Lorentzen Side 34: Undervisning i trygge rammer. Side 36: Kontaktpersoner mm. Side 39: Husk Husk Husk - Opfordring mm. Side 40: Bagside Kære alle. Dette blad er et særnummer, hvad størrelsen angår, da vi har valgt at temaet om Selvmord- Bryd tabuet tag snakken og Selvmordstanker set med psykologens øjne, skal være med i fuld udstrækning. Håber I tager godt imod dette emne, da det er et emne der kan fylde meget for kroniske smertepatienter og kan være en god ide at få talt om. Venligst redaktionen. Side 3

4 Leder Januar 2013 Rigtig godt nytår alle sammen. Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år. Jeg håber at 2013 vil byde på mange glæder, positive oplevelser og mindre smerter. En ting er sikkert. FAKS er allerede godt i gang. SmerteDanmark holder stiftende generalforsamling den 7. februar. Denne interesseorganisation har vi ventet meget længe på. Jeg er sikker på, at når så mange fra alle faggrupperne, erhvervslivet, politikere, patientforeningerne m.fl. går sammen om at støtte sådan et projekt, så er det fordi, det er en vigtig sag. Ja det er vigtigt at få sat fokus på kroniske smerter. Det er et kæmpe stort, overset og meget forsømt område, der i den grad trænger til en ansigtsløftning. Med SmerteDanmark får vi det talerør, vi smertepatienter har manglet. Sammen vil vi være stærke, sammen kan vi gøre en forskel. (Vi har lagt informationer om SmerteDanmark på hjemmesiden, der kan du se interesseorganisationens baggrund og støtter) Det er også ved at være tid til vores egen generalforsamling i FAKS. Jeg håber, at rigtig mange vil komme og give deres mening til kende, og jeg håber, der er nogen af jer der har fået lyst til at indgå i bestyrelsesarbejdet. For at indgå i bestyrelsens arbejde, skal man have lyst til at involvere sig i arbejdet. Vi har 4 til 6 bestyrelsesmøder om året, og de foregår i København. Har man mere en 25 kilometer til bestyrelsesmødet, får man transporten dækket, efter de takster vi plejer at bruge i FAKS. Har du spørgsmål til arbejdet i bestyrelsen, eller har du lyst at stille op, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer, indkaldelsen findes andet sted i bladet. Fortsættes... Side 4

5 Fortsat Selvmord er et emne, vi rigtig gerne vil være med til at aftabuisere. Vi blev opmærksomme på problematikken, da endnu en undersøgelse kom for dagens lys sidste år. Mere end hver femte kroniske smertepatient har på et tidspunkt overvejet selvmord. Det er mange. Samuel fra Livslinien kommer i dette nummer af bladet med nogle konkrete oplysninger og råd om selvmord. Psykolog Søren Frølich giver ligeledes sine oplevelser videre. I næste blad følger vi op på temaet Selvmord med et medlems fortælling om at stå i situationen at skulle vælge mellem livet eller døden som udvej. Samuel vil fortælle om sit arbejde som frivillig på Livslinien. Til sidst vil jeg lige huske jer alle på, at det er den 4. marts 2013 at 21 smertestillende lægemidler mister tilskud. Er du en af dem der bliver ramt, skal du kontakte din læge hurtigst muligt. Har du ikke prøvet de billigere præparater, skal du forsøges omlagt til disse. Har du allerede forsøgt dig med de billigere præparater, har din læge mulighed for at søge et enkelttilskud på dine vegne. Får du problemer med denne omlægning eller ansøgningen om enkelttilskud, hører FAKS meget gerne fra dig. Du kan skrive til Der findes en komplet liste over smertestillende lægemidler og deres nuværende og kommende tilskudsstatus på her finder du ligeledes mere information om tilskud. De bedste hilsener Pia Frederiksen, formand for FAKS Side 5

6 DAGSORDEN: Indkaldelse til Ordinær generalforsamling Torsdag, den 21. marts 2013 kl Urtehaven 76 Kld Valby 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent og stemmetællere 3) Formandens beretning 4) Regnskab og budget 5) Fastsættelse af kontingent 6) Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 28. februar, indkomne forslag vil senest 8 dage før generalforsamlingen blive tilsendt kontaktpersonerne for lokalafdelingerne, og blive offentliggjort på vores hjemmeside) 7) Valg til hovedbestyrelse a. Kasserer Maja Rasmussen (modtager genvalg) b.bestyrelsesmedlemmer: Niels Peter Hansen, Pia Lorentsen, Gitte Dyrlund Jensen (alle 3 modtager genvalg) c. Suppleanter (2-4 stk.) 8) Valg af revisorer (2 stk.) og revisorsuppleant.(1 stk.) 9) Eventuelt. Regnskabet og evt. indkomne forslag vil være tilgængelige på vores hjemmeside senest den. 13. marts. Har du ikke adgang til en computer og ønsker du kopi af regnskab og indkomne forslag tilsendt pr. brev kontakt da din lokalafdeling eller formand Pia Frederiksen på tlf eller mail Side 6

7 Ny lokalafdeling i Horsens. Hvorfor starte en lokalafdeling? Efter næsten 5 år med kroniske rygsmerter, som er forsøgt behandlet med alverdens tiltag, er det gået op for mig, at smerterne er et vilkår. At leve med smerter har haft stor indflydelse på mit liv, faktisk hele vejen rundt. Der er rigtig meget tab forbundet med at få kroniske smerter, og det kan være tungt at tumle med selv. At møde ligesindede har i anden sammenhæng vist sig at være frugtbart for mig. Så hvor er de? Dem der ved, hvordan det er? Jeg fandt ud, af at der ikke var nogen lokal afdeling medmindre at jeg ville tage til Århus. Da kommunen her har afholdt smertehåndteringskurser i sygedagpenge afdelingen, må vi da være flere. Der er to private smertecentre med alle behandlingsaspekter repræsenteret. Jeg tog kontakt til FAKS og blev hjerteligt budt velkommen. Var med på temadage i november 12 (tror jeg nok det var, hukommelsen er meget selektiv, forstå hvem der kan) og fik meget information om, hvordan vi gør det altså starter en lokalafdeling. Birthe, som tager sig af afdelingerne, fortalte at der var en kvinde mere i Horsens og hun måske ville være med. Det viste sig, at vi faktisk havde mødtes nogle år tidligere på et smertekursus. Det var rart at have en i området at sparre med. Jeg kom på hjemmesiden med mail adresse og mob.nr. Jeg blev kontaktet af en mand, som havde fundet min mail på nettet. Vi mødtes og talte om mulighederne. I Horsens har vi en Sund By butik. Her kan foreninger få adgang til mødelokaler, køkkenfaciliteter og support til afholdelse af større arrangementer. Hjælp til at få annonceret mødetider osv. Et super sted at holde møder. Vi var jo så tre til første møde, men det var skønt. Efter at have præsenteret os for hinanden og talt om, hvad der fyldte for den enkelte, var der rum for ideer til fremtidige aktiviteter. Jeg gik derfra med en masse energi og glæde, ihh det bliver godt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvis nogen fra trekantsområdet har mod på at køre, så er i mere end velkomne. Jeg vil blive såå glad for at se en masse. Jo flere vi er, jo sjovere kan vi få det. For flere oplysninger se under afdelinger, der er kontakt oplysninger. Det bliver et skønt forår, det er jeg overbevist om. Kærlig hilsen Britta Kirkegaard. Side 7

8 Tilskud og Sygeforsikringen danmark. Er du en af dem, der nu mister dit tilskud til din smertemedicin, er der måske hjælp at hente. Er du medlem af Sygeforsikringen danmark, er der forskellige muligheder. Danmark opererer med 4 forskellige grupper. 2012/13 priserne pr. kvartal er som følger: Gruppe 5 kroner 331,- Gruppe 1 kroner 749,- Gruppe 2 kroner 968,- Basis kroner 99,- Det er muligt at veksle mellem grupperne, man skal dog være minimum 12 måneder i en gruppe, før man kan skifte igen. VIGTIGT! Jeg hører ofte om patienter der bliver trængt rent økonomisk. Står man pludselig med en kontanthjælp, eller uden forsørgelse, er det husleje, mad og tøj til børnene der bliver prioriteret. Her er der mange der melder sig helt ud danmark. Men prøv om ikke der kan findes penge til basis-gruppen. Man kan så på et senere tidspunkt vende tilbage til en af de tilskudsgivende grupper, men melder du dig helt ud, skal der afgives nye helbredsoplysninger, når du søger medlemskab igen. TILSKUD til 1 ud af 3 typer smertestillende medicin mister nu tilskud pr. 4. marts Men der er som sagt lidt hjælp at hente i danmark. Taksterne for tilskud kan du finde på: Punkt a drejer sig om den receptpligtige medicin, hvor det offentlige giver tilskud, altså den medicin der indberettes til CTR registeret. (Det er den saldo der fremgår af kvitteringen fra apoteket) Punkt b drejer sig om medicin UDEN offentlige tilskud. Altså den receptpligtige medicin, der ikke indberettes til CTR registeret. Dem der mister det offentlige tilskud pr. 4. marts 2013, men alligevel ønsker at fortsætte deres medicinske behandling, får altså hjælp efter dette punkt. Side 8

9 Vil du vide mere om tilskud fra danmark kan du bruge deres hjemmeside Har du spørgsmål til, hvilken medicin der mister tilskud, kan du finde en liste på eller du kan kontakte din læge eller apotek. Pia Frederiksen. Juleafslutning med Faks lokalafdeling i Kalundborg. Lørdag den 24. november drog vi i alt 16 personer til København for at holde vores juleafslutning i Tivoli. Vi havde også fornøjelsen af have Pia Frederiksen og hendes mand Lars med. Dejligt at få sat ansigter på dem. Efter at have stået længe i kø for at komme ind, var det dejligt endelig at være inde i den smukt pyntede gamle have. Det er jo en ganske anden men også kold - oplevelse end på en varm sommerdag. Der var rigtig mange mennesker, som havde fået den samme idè den dag, og vi blev hurtigt enige om, at det var umuligt at gå rundt i samlet flok. Det blev derfor aftalt, at vi holdt os i kontakt med hinanden pr. telefon. Eftermiddagskaffen blev indtaget på Viften. Også her måtte vi erkende, at det var umuligt at sidde sammen, men vi nød alle kaffen/den varme chokolade med de lune æbleskiver eller de belgiske vafler, der hvor vi nu fandt en siddeplads. Dernæst gik vi rundt og betragtede den meget smukke juleudsmykning. Nogle julegaver og julesouvenirs kom vist også med hjem. Et lysshow ved søen var en fantastisk oplevelse. Belært af de mange mennesker især der - hvor man kunne indtage noget fast føde, blev det besluttet, at aftensmaden måtte vi hver især selv finde et sted at indtage. Vi sagde derfor farvel til hinanden efter en dejlig dag, og sluttede juleafslutningen af med at ønske hinanden en rigtig glædelig jul og godt nytår samt på gensyn i det nye år. Med venlig hilsen Jette Møller Jensen Side 9

10 Når stressen rammer Emnet kroniske smerter og stress er komplekst. I denne artikel gives et kort overblik over, hvad stress er, hvilken virkning kan det have på kroppen og ikke mindst, hvad man selv kan gøre. Hvad kan fremkalde stress Stress er kroppens reaktion på en given belastning. Årsagerne til stress kan være mange, for eksempel. overbelastning af arbejdsbyrde, sygdom eller følelsesmæssige belastninger. Én ting der fremkalder stress hos de fleste er kroniske smerter. Man kan reagere både fysisk, psykisk og adfærdsmæssig på stress. Fysiske symptomer kan være hovedpine, øgede smerter, hjertebanken, forhøjet blodtryk, diarré, dårlig nattesøvn mv. Psykiske symptomer kan være angst, indre uro, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed og følelsen af udmattelse Adfærdsmæssigt kan der være tale om øget brug af stimulanser, mindre fysisk aktivitet, ubeslutsomhed, kort lunte, indelukkethed og depression. Kroppens reaktion på stresspåvirkning Når vi bliver stresset, er det første sted i hjernen, vi opfatter stressen amygdala. Amygdala er en kirtel og en del af hjernen, der kan spores tilbage til, vi var urtidsmennesker, den styrer vores kamp eller flugt mekanisme. 1 Side 10 Fortsættes...

11 Fortsat... Påvirkningen af amygdala starter en biokemisk reaktion, hvor der sker en frigørelse af noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Det bevirker, at der kan opleves bl.a. hjertebanken, skærpet lugtesans måske rysten på hænderne. Blodtrykket øges og blodkarrene i hjerte og muskler udvides, mens de trækker sig sammen i huden og mavetarm kanalen. Denne reaktion får os til at performe/ præstere bedre, vi bliver kort sagt klar til kamp. Normalt så driver faren jo over, og kroppen går tilbage til normal tilstand, men hvis stress belastningen varer ved, så udskilles en større mængde kortisol fra binyrebarken. Kortisol har en dæmpende effekt på diverse reaktioner i kroppen, men på længere sigt har et forhøjet niveau en nedbrydende effekt. Et forhøjet kortisol niveau bevirker, at der sker en øget omsætning af sukker og fedt, der frigives til blodet og medfører et forhøjet blodsukker og fedtindhold. Samtidig nedsættes insulinfølsomheden i cellerne, som det kendes ved type 2 diabetes. Langvarig stress kan påvirke hjerne og krop Lang varig stress kan medvirke til, at man udvikler stressrelateret sygdom. Det kan være forhøjet kolesterol, type 2 diabetes, overvægt, hjerte- kar sygdom, forhøjet blodtryk, depression og udbrændthed. Forværring af kronisk sygdom kan også forekomme og immunforsvaret svækkes. Hjernen kan ligeledes påvirkes af stressen. Blandt andet nedsættes koncentrationen af neurotransmitterne dopamin og serotonin, og der sker en hæmning af hormonet oxytocin. Koncentrationen af kroppens eget smertestillende stof endorfin nedsættes ligeledes ved langvarig stress. Oxytocin har betydning for følelse af afslappethed, det øger smertetærsklen, samt giver følelse af velvære- meditation og mindfulness, yoga og massage øger indholdet af oxytocin Dopamin har betydning for læring, giver følelse af glæde og afslapning (også kaldet belønnings systemet), opmærksomhed, bevægelse og det at kunne planlægge og overskue tingene Serotonin har betydning for blandt andet regulering af døgnrytme (søvn), appetitten, humøret, indlæring og regulering af kropstemperatur, Melatonin der har betydning for søvn dannes ud fra serotonin Visualisering, afspænding, yoga og meditation er alle gode måder at afstresse på. Fortsættes... Side 11

12 Fortsat... Positiv effekt af motion Man behøver ikke være langdistance løber for at opnå en god effekt af motion i forhold til helbredet. Den daglige gåtur, varigheden og længden af denne har en klar positiv effekt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er fysisk aktive 30 minutter om dagen, gerne delt op af 3x10 min., samt at man 2 gange om ugen af 20 minutters varighed, hæver pulsen så højt, at man er godt forpustet, dette styrker hjerte og kredsløb. Ved træning med høj puls udskilles tillige endorfiner i hjernen som virker smertestillende. Positiv effekt af fysisk aktivitet Blodtrykket sænkes Kolesterol niveauet sænkes Insulinfølsomheden øges i cellerne - positiv i forhold til at undgå/forbedre tilstanden ved type 2 diabetes Immunforsvaret bedres En god kondition bevirker at der er mindre fedt om de indre organer Ved gang forbrænder kroppen relativt mere fedt end ved højintensitetstræning Mennesker der træner regelmæssig har færre stresshormoner i kroppen Motion hæver dopamin og serotonin niveauet i hjernen Hjernens evne til at huske og lære styrkes Tips! På samt kan man finde motionsprogrammer - her kan du optegne din rute og se hvor langt du går Kost og stress Følg Sundhedsstyrelsen 8 kostråd, så nedsættes risikoen for blandt andet at udvikle forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, hjerte-kar sygdom mv. Ved at spise 300 g frugt og mindst 300 g. grøntsager om dagen og sørge for at brød, ris og pasta er fuldkorn, så tilføres både kostfibre, vitaminer og mineraler. Behovet for kostfibre er g om dagen. Kostfibre mætter og medvirker til at stabilt blodsukker, så man undgår et pludselig energi dyk i løbet af dagen. Samtidig har kostfibre en positiv effekt både på forstoppelse og diarré. Fisk indeholder udover vigtige n3 fedtsyrer som bl.a. har betydning for cellerne (også hjerne og nerveceller), også D vitamin, som ellers kan være svært at få dækket via kosten, hvis man ikke spiser fisk. D vitamin har mange funktioner i kroppen. Mangel kan bl.a. give muskelsmerter og immunforsvaret svækkes. Dagligt behov for D vitamin er for voksne mellem år 10 µg. Fortsættes. Side 12

13 Fortsat.. Signalstofferne dopamin og serotonin dannes ud af aminosyrerne tryptofan og phenylalanin. For at kunne optage tryptofan, bør man samtidig spise kulhydrater som er alt fra brød til gulerødder. Fødevarer med stor mængde af aminosyrerne tryptofan og phenylalanin er f.eks. kylling, sesamfrø, mandler, rejer, tun, ost, te, hørfrø, æg og sojabønner. Søvn Stress øger risikoen for søvnproblemer, og søvnproblemer forværrer stress. Undersøgelser viser desuden, at ved kort søvn så øges risikoen for overvægt. Blandt andet øges mængden af hormonet ghrelin, der har betydning for følelsen af sult, og der sker en nedsættelse af hormonet leptin, der har betydning for følelsen af mæthed. En god nattesøvn bør vare 7-8 timer. Tips til en god søvn: Tag et varmt bad Sørg for at dit soveværelse er mørkt eventuelt mørklægningsgardiner rum temperatur ca. 18 grader Motion i løbet af dagen eller tidligt på aftenen kan medvirke til en god søvn Har du tankemylder så skriv dem ned på et stykke papir, inden du lægger dig til at sove Afspændings CD med musik eller tale kan være en god idé - f.eks. neuropsykolog Bobby Zachariaes CD sov godt Undgå kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke inden sengetid 1.Billed:www.videnomsmerter.wordpress.com 2.DR danskernes akademi 25. okt Phd Jean Phillipe Chaput Af Jette Frederiksen, studerende professionsbachelor ernæring og sundhed jan Side 13

14 Find aktiviteter der giver livsglæde Er du god til at glemme dig selv og dine behov i hverdagen? Når vi laver aktiviteter, der ikke inspirerer os, føles de ofte energikrævende og tager unødig mange kræfter. Laver vi derimod aktiviteter, som vi holder af, går tiden hurtigt. Nogen gange kan man endda opleve, at man får øget energi af disse aktiviteter. Vi er ofte mere effektive - og så har man det godt med sig selv, når man laver noget man holder af. At lave ting, der inspirerer os i det daglige, hjælper samtidig til at få de mere tvungne opgaver til at gå lettere. Det påvirker vores krop positivt, når vi laver ting, vi holder af, og vores immunforsvar styrkes. Men det sker tit, at vi ikke er opmærksomme på, hvilke ting der er de vigtigste for os. Vi har måske skubbet vores lyst til side, fordi vi ikke syntes, at vi har tid, når der nu er så meget andet, vi bør klare. Prøv at se på de aktiviteter du laver i dag. Bruger du unødvendig meget tid på nogle af dem, fordi tingene skal være perfekte? Jeg holder meget af 80/20 princippet. Flere undersøgelser har påvist, at 80% af arbejdet gøres på 20% af tiden. De sidste 80% bruger vi så på, at få alle detaljer med. Når jeg gør rent, udnytter jeg 80/20 princippet de fleste gange og en gang om måneden tager jeg så den grundige tur. På denne måde frigiver jeg rigtig meget tid til mig selv og min familie. På samme måde med havearbejdet: På ca. 20 % af tiden får jeg taget det grove og de sidste små spirer bliver kun hevet op, når jeg har tiden og lysten på en varm sommerdag. Fortsættes. Side 14

15 Fortsat.. Haven ser hele tiden pæn ud, og jeg har tid til at nyde den uden dårlig samvittighed. Hvor kan du hente ekstra tid ind, så du får tid til det, du holder af? Hvis ikke du allerede har fået inspiration til, hvad du holder af at lave, kan du overveje at afprøve denne forenklede udgave af the Passion Test, udviklet af Chris og Janet Attwood : Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvis jeg kun behøvede at lave det, jeg har mest lyst til, så ville jeg. Svarene kan bestå af mere hobbyprægede ting, men også af ting som at være sammen med sin familie, opholde sig i naturen, inspirere andre m.m. Gentag spørgsmålet 10 gange og noter dit svar. Vær opmærksom på kun at vælge ting, som du virkelig gerne vil lave. Man kan let komme til at forestille sig, at man ønsker noget, netop fordi man ikke kan det. Du kan her stille tillægsspørgsmålet Ville jeg stadig ønske at gøre dette, hvis jeg var rask og smertefri? Lyt godt efter dit indre svar. Hvis du for eksempel har skrevet danse tango på listen, så tænk over om du virkelig ville danse tango, hvis du var helt smertefri... Nu tager du det første svar og spørger dig selv; Vil jeg hellere lave dette end nr. 2 svar? Vindersvaret går videre og man spørger vil jeg hellere lave dette end nr. 3? Fortsæt gennem hele rækken af svar. Når du er færdig med første gennemgang, fortsætter du med det næste svar på listen, men springer det svar over, som nu har fået førstepladsen. Det svar har nemlig vist sig, at være det du allerhelst vil lave. Gennemgå alle svarene på denne måde, til du har fundet de 5 vigtigste ting, der giver dig energi. Samtidig vil du have opnået en prioritering af, hvor stærkt du ønsker at lave de enkelte ting. Nu kan du så spørge dig selv på en skala fra 1-10, hvor meget tid bruger jeg hver uge på denne ting? Mange af os vil opleve, at det ikke er specielt meget! Tænk over, hvordan du kan skaffe mere tid i din hverdag. Lav en liste over de ting, du laver i dag. Stil dig selv spørgsmål og mærk godt efter dine intuitive svar. Fortsættes. Side 15

16 Fortsat.. 1. Er der noget, du kan få hjælp til? 2. Er der ting der kan prioriteres anderledes? 3. Er alle de ting du laver, virkelig noget der er vigtigt? 4. Er det du laver i dag, vigtigere end at lave de ting, der giver dig energi? Sæt gerne tid af i din kalender til at lave ting, der giver dig energi og livsglæde. Husk på, at når du udstråler livsglæde, giver du glæden videre til dine omgivelser. Mens du lavede øvelsen, dukkede der måske nogen ting op, som du ikke tror du kan. Det kan være en fysisk begrænsning, at du ikke tror, du er dygtig nok eller, at du ikke tror, der vil være tid nok i hverdagen. Hvis du fra starten, ikke tror du kan, så indstiller din krop sig på dette. Den hjælper dig ikke fremad, og du opgiver ofte på forhånd at finde en løsning. Hvis du derimod vælger at tro på, at der kan findes en løsning, og ser dig selv foretage dig de ting du ønsker, så vil du begynde at se muligheder og få inspiration. Et par eksempler kan være: Hvis du holder af vandreture i naturen, men har svært ved at gå langt, så find et sted, hvor man kan gå et kort stykke og så nyde naturen siddende, inden man går tilbage. Det kan være man har brug for et læsestativ til sin bog eller begynde at høre lydbøger, hvis læsning er ens store interesse. Kontakt din lokale hjælpemiddelcentral eller besøg den, hvis de har åbent hus. Der findes rigtig mange hjælpemidler, eller ting man kan købe i daglig handel, og så er der ergoterapeuterne der har fingeren på pulsen. Jeg håber, du har fået inspiration til at fokusere på de ting, der giver dig energi og livsglæde i hverdagen. Jeg ved, at det vil give dig en større indre tilfredsstillelse. Mange oplever, at de faktisk kan nå mere i dagligdagen og bliver hurtigere færdig med de kedelige ting, fordi der bagefter skal være tid til det sjove. God fornøjelse med at skabe dig det liv, som du ønsker at leve ud fra dine forudsætninger. Lotte Vesterli Coach, Ergoterapeut, RIM-facilitator Side 16

17 SELVMORD Bryd tabuet - tag snakken Smerter er udviklet til at passe på os, så vi undgår skader og i værste tilfælde død. Det kan måske lyde fristende, når man hører om mennesker, der p.g.a. særlige gener er født uden evnen til at mærke smerte. Faktum er desværre, at netop fordi de ikke oplever smerter ved vævsskade, infektioner mm, dør de i en meget tidlig alder. Bagsiden af medaljen ved smerters livsvigtige funktion er at de desværre også er djævelsk indtrængende og opmærksomhedskrævende. Smerter afbryder tanker, afholder en for aktiviteter og ødelægger søvn. Dets mere man bevidst prøver, at flygte fra smerteoplevelsen, desto mere kommer smerterne til at fylde, og dets mere uudholdelige bliver de. Som kronisk smertepatient kan det derfor være en nærliggende tanke at tage sit eget liv. Tankerne kan meget let komme til at kredse om at slippe væk fra smerterne koste, hvad det vil. At tage sit eget liv, kan derfor blive en løsning. Via diverse undersøgelser er vi i FAKS blevet opmærksomme på, at det at have kroniske smerter, og hvad deraf følger, kan have meget store konsekvenser for det enkelte menneske. Selvmordstanker er ikke noget der almindeligvis tales åbent om, men ikke desto mindre er det et massivt problem. De undersøgelser, vi har adgang til, viser at op imod hver 4. kroniske smertepatient har eller har haft mistet livslysten. Et systematisk studie af materiale på området fandt 12 videnskablige studier omhandlende selvmord og tanker om selvmord hos smertepatienter. Selvom der er rum for forbedring indenfor både det kvalitative og kvantitative data på smerteforskningsområdet, tegner der sig et billede. Risikofaktoren for selvmord hos kroniske smertepatienter er dobbelt så høj som hos resten af befolkningen. Desuden har man identificeret en række risikofaktorer, der hver især er bestemmende for, om selvmord og selvmordstanker optræder hos kroniske smertepatienter. Disse er - type, intensitet og varighed af smerter, søvnløshed, hjælpeløshed, håbløshed, katastrofetænkning og ønsket om at undslippe smerterne. Fortsættes. Side 17

18 Fortsat. Baggrund for ide til tema om selvmord På et kursus for nylig møder vi Samuel, der arbejder som frivillig rådgiver på Livslinien. Vi falder i snak om emnet selvmord, og vi prøver at finde ud af, om vores undersøgelser mon kan være rigtige. Samuel kan fortælle at der i 2011blev begået knap 2 selvmord om dagen i Danmark. Hen ved eller flere selvmordsforsøg, skønner man, der bliver begået i Danmark om året. Det skønnes at 5 til 8% af de mennesker, der henvender sig til Livslinien, er mennesker med en smerteproblematik. Det er ikke alene smerterne, der driver mennesker ud, hvor selvmord synes at være den eneste løsning; tab af arbejde, skilsmisse, dårlig økonomi, mangel på hjælp og forståelse fra omgivelserne, både de nære, fjerne, sundhedspersonale og myndigheder, kan nævnes som medvirkende årsager. Samuels arbejde på Livslinien er at rådgive de mennesker, der ringer eller skriver dertil. Men Livslinien gør også et kæmpe arbejde med at aftabuisere selvmord generelt i befolkningen. Så da FAKS spurgte, om han ville hjælpe os med nogle artikler om emnet, sagde han ja med det samme. Her er hvad Samuel fortæller om selvmord. SELVMORD. Bare ordet kan være svært at sige højt. Selvmord - at begå mord på sig selv. Der er ingen tvivl om, at det er et alvorligt, hårdt og trist emne. Om det i sig selv gør det til et tabu er nok tvivlsomt og, hvad der præcist gør, at selvmord er svært for de fleste mennesker at tale om, er nok meget individuelt, men at behovet for at tale åbent om selvmord er tilstede, det er ubestrideligt. Det bedste middel mod et tabu er at tale åbent om det. Men for at tale om et emne kræver det ofte, at man ved noget om det. Det er baggrunden og motivationen for den artikel jeg over de næste par sider vil udfolde for dig. Jeg vil fortælle dig om selvmord, så du ikke er bange for at snakke om selvmord. Hvad enten det er dig selv der har eller har haft selvmordstanker, eller du kender til et menneske med selvmordstanker. Side 18 Fortsættes...

19 Fortsat.. Jeg vil forsøge at fjerne den berøringsangst, der desværre ofte er forbundet med selvmord og selvmordsforsøg. Det handler ikke om at gøre dig til psykolog eller klæde dig på til at yde professionel krisehjælp, men om at aftabuisere et emne, hvori selve aftabuiseringen kan hjælpe mennesker med selvmordstanker. Jeg vil fortælle dig om Livslinien, og det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark, så du ved, at der altid er et sted, du og andre kan søge hjælp. Hvem begår selvmord? Selvmordstanker rammer bredt i befolkningen, alt lige fra den succesfulde direktør til den paranoid-skizofrene unge pige, til den gamle mand. At det forholder sig således, afspejles i de brugere, vi har på Livslinien. Dit sidste opkald kan have været med Maria på 88 år (red. fiktive personer), der har smerter i kroppen på grund af en operation og samtidige synes, at det er svært at leve uden sin mand, der gik bort sidste år. Derfor synes Maria nu at livet er blevet uudholdeligt. Næste opkalder kan være 14-årige Mie der ikke ønsker at leve mere fordi hun bliver mobbet i skolen. Hendes forældre og lærerne gør intet ved, det selvom hun gentagne gange har forsøgt at bede om hjælp. Vi snakker om selvmord og selvmordstanker med mennesker i alle aldre, da selvmordstanker kan ramme alle. Selvom selvmord er en problematik der rammer bredt, så findes der grupper der statistisk set kan være mere udsatte. Boksen er en overordnet fremstilling af de mest almene risikogrupper. Der er derfor mange selvmordstruede, der har andre karakteristika og falder udenfor disse risikogrupper. Statistiske risikogrupper Psykisk syge Alkohol- og stofmisbrugere Alvorligt fysisk syge/kronisk syge Midaldrende og ældre mænd Unge piger (med selvmordsforsøg) Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord Efterladte efter selvmord Fortsættes.. Side 19

20 Fortsat.. Som vi har været inde på i starten af artiklen, er der i gennemsnit ca. 2 danskere der hver dag tager deres eget liv. De nyeste tal for 2011 fortæller os endnu engang, at der er stor forskel på mænd og kvinder, når det kommer til selvmord. 613 mennesker begik selvmord i Ud af dem var 454 mænd og 159 kvinder. Det er altså i langt højere grad mænd, der begår fuldbyrdet selvmord. Omvendt er der langt flere selvmordsforsøg blandt piger og kvinder. En grund til det skal findes i valg af metode. Mændene vælger som oftest mere sikre metoder, hvor der ikke er nogen fortrydelsesret. Piger og kvinder vælger som oftest metoder, hvor fortrydelsesretten kan være længere. Der er desværre en tendens til, at mange unge piger forsøger selvmord. Der er mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger som blandt den øvrige befolkning..bare et selvmordsforsøg At forskellen på mænd og kvinder er så markant stor, får os til at antage, at kvinder i højere grad end mænd bruger selvmordsforsøg som et råb om hjælp. Hertil vil jeg gerne påpege en ærgerlig og dybt uberettiget tendens. Det virker som om, der er kommet en gradbøjning af, hvor slemt et selvmordsforsøg har været. Var det et decideret selvmordsforsøg eller bare et råb om hjælp?...bare et råb om hjælp, som om det så ikke er så slemt! Jeg er åben for, at man kan have svært ved at tackle en sådan samtale og at det er nærliggende at dreje fokus væk fra det svære og triste til noget positivt. I denne sammenhæng bliver det så til en slags lettelse i..hun døde jo ikke og det var godt. Det var trods alt bare et råb om hjælp. Jeg er helt indforstået med, at det ikke kommer fra et dårligt sted, når vi forsøger at finde noget positivt i den ulykkelige omstændighed som et selvmordsforsøg altid er. Jeg vil nu alligevel tillade mig at slå et slag for, at vi tilsidesætter lysten og behovet for at finde det positive i selvmordsforsøget. Fortsættes. Side 20

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

3. marts 2016. Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

3. marts 2016. Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst. E-mail nyhedsbrev nr. 56 Cafe aften på Café Tower, kl. 18.00-20.00 Stürups Plads 1, dør 230 i Helsingør 3. marts 2016 Hver d. første torsdag i en måned er vi velkomne på restauranten til en cafeáften,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

S O V G O D T E B O G

S O V G O D T E B O G S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere