En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli."

Transkript

1 En glad flok fra Kalundborg afdelingen, med pårørende. Og to fra København, der havde sagt ja tak til at deltage i jul i Tivoli. En rigtig hyggelig, men kold tur. Mød talstærkt op til ovenstående begivenhed den og få indflydelse. No

2 Nyt fra redaktionen: Bladet udkommer fremover: Udgivet af : Foreningen Af Kroniske Smertepatienter. Tlf.: Hjemmeside: Redaktion: Elin Wulff Kristiansen & Per Kristiansen, Birthe Omdahl & Lars Bye Møller Indlæg til næste blad kan sendes til: eller pr. post til: FAKS v/ Elin Wulff Kristiansen Toftevej 2, 4400 Kalundborg Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag nr.: 1/2013 Sidste frist for indlæg til næste nummer er: 29. April 2013 Maj August November Februar Deadlines vil være: 29. April juli oktober januar 2014 Deadlines skal overholdes!! Indlæg til bladet, modtages gerne løbende. Indlæg der modtages efter deadline kommer først i næste udgave! For et fuldgyldigt medlemskab er Kontingentet: kr. 190,00 om året. For et støttemedlemskab er: Kontingentet: 80 kr om året. Næste blad udkommer: Maj 2013 Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Side 01: Forside Side 02: Fakta om bladet Side 03: Indholdsfortegnelse Side 04: Lederen af Formand Pia Frederiksen Side 06: Indkaldelse til generalforsamling. Side 07: Ny Lokalafdeling i Horsens Side 08: Tilskud og sygeforsikring Danmark Side 09: Juleafslutning i Kalundborg Side 10: Når stressen rammer Side 14: Find aktiviteter der giver livsglæde Side 17: Selvmord- Bryd tabuet tag snakken Side 25: Selvmordstanker set med psykologens øjne. Side 28: Lokalafdelinger Side 32: En historie af Pia Lorentzen Side 34: Undervisning i trygge rammer. Side 36: Kontaktpersoner mm. Side 39: Husk Husk Husk - Opfordring mm. Side 40: Bagside Kære alle. Dette blad er et særnummer, hvad størrelsen angår, da vi har valgt at temaet om Selvmord- Bryd tabuet tag snakken og Selvmordstanker set med psykologens øjne, skal være med i fuld udstrækning. Håber I tager godt imod dette emne, da det er et emne der kan fylde meget for kroniske smertepatienter og kan være en god ide at få talt om. Venligst redaktionen. Side 3

4 Leder Januar 2013 Rigtig godt nytår alle sammen. Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år. Jeg håber at 2013 vil byde på mange glæder, positive oplevelser og mindre smerter. En ting er sikkert. FAKS er allerede godt i gang. SmerteDanmark holder stiftende generalforsamling den 7. februar. Denne interesseorganisation har vi ventet meget længe på. Jeg er sikker på, at når så mange fra alle faggrupperne, erhvervslivet, politikere, patientforeningerne m.fl. går sammen om at støtte sådan et projekt, så er det fordi, det er en vigtig sag. Ja det er vigtigt at få sat fokus på kroniske smerter. Det er et kæmpe stort, overset og meget forsømt område, der i den grad trænger til en ansigtsløftning. Med SmerteDanmark får vi det talerør, vi smertepatienter har manglet. Sammen vil vi være stærke, sammen kan vi gøre en forskel. (Vi har lagt informationer om SmerteDanmark på hjemmesiden, der kan du se interesseorganisationens baggrund og støtter) Det er også ved at være tid til vores egen generalforsamling i FAKS. Jeg håber, at rigtig mange vil komme og give deres mening til kende, og jeg håber, der er nogen af jer der har fået lyst til at indgå i bestyrelsesarbejdet. For at indgå i bestyrelsens arbejde, skal man have lyst til at involvere sig i arbejdet. Vi har 4 til 6 bestyrelsesmøder om året, og de foregår i København. Har man mere en 25 kilometer til bestyrelsesmødet, får man transporten dækket, efter de takster vi plejer at bruge i FAKS. Har du spørgsmål til arbejdet i bestyrelsen, eller har du lyst at stille op, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer, indkaldelsen findes andet sted i bladet. Fortsættes... Side 4

5 Fortsat Selvmord er et emne, vi rigtig gerne vil være med til at aftabuisere. Vi blev opmærksomme på problematikken, da endnu en undersøgelse kom for dagens lys sidste år. Mere end hver femte kroniske smertepatient har på et tidspunkt overvejet selvmord. Det er mange. Samuel fra Livslinien kommer i dette nummer af bladet med nogle konkrete oplysninger og råd om selvmord. Psykolog Søren Frølich giver ligeledes sine oplevelser videre. I næste blad følger vi op på temaet Selvmord med et medlems fortælling om at stå i situationen at skulle vælge mellem livet eller døden som udvej. Samuel vil fortælle om sit arbejde som frivillig på Livslinien. Til sidst vil jeg lige huske jer alle på, at det er den 4. marts 2013 at 21 smertestillende lægemidler mister tilskud. Er du en af dem der bliver ramt, skal du kontakte din læge hurtigst muligt. Har du ikke prøvet de billigere præparater, skal du forsøges omlagt til disse. Har du allerede forsøgt dig med de billigere præparater, har din læge mulighed for at søge et enkelttilskud på dine vegne. Får du problemer med denne omlægning eller ansøgningen om enkelttilskud, hører FAKS meget gerne fra dig. Du kan skrive til Der findes en komplet liste over smertestillende lægemidler og deres nuværende og kommende tilskudsstatus på her finder du ligeledes mere information om tilskud. De bedste hilsener Pia Frederiksen, formand for FAKS Side 5

6 DAGSORDEN: Indkaldelse til Ordinær generalforsamling Torsdag, den 21. marts 2013 kl Urtehaven 76 Kld Valby 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent og stemmetællere 3) Formandens beretning 4) Regnskab og budget 5) Fastsættelse af kontingent 6) Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 28. februar, indkomne forslag vil senest 8 dage før generalforsamlingen blive tilsendt kontaktpersonerne for lokalafdelingerne, og blive offentliggjort på vores hjemmeside) 7) Valg til hovedbestyrelse a. Kasserer Maja Rasmussen (modtager genvalg) b.bestyrelsesmedlemmer: Niels Peter Hansen, Pia Lorentsen, Gitte Dyrlund Jensen (alle 3 modtager genvalg) c. Suppleanter (2-4 stk.) 8) Valg af revisorer (2 stk.) og revisorsuppleant.(1 stk.) 9) Eventuelt. Regnskabet og evt. indkomne forslag vil være tilgængelige på vores hjemmeside senest den. 13. marts. Har du ikke adgang til en computer og ønsker du kopi af regnskab og indkomne forslag tilsendt pr. brev kontakt da din lokalafdeling eller formand Pia Frederiksen på tlf eller mail Side 6

7 Ny lokalafdeling i Horsens. Hvorfor starte en lokalafdeling? Efter næsten 5 år med kroniske rygsmerter, som er forsøgt behandlet med alverdens tiltag, er det gået op for mig, at smerterne er et vilkår. At leve med smerter har haft stor indflydelse på mit liv, faktisk hele vejen rundt. Der er rigtig meget tab forbundet med at få kroniske smerter, og det kan være tungt at tumle med selv. At møde ligesindede har i anden sammenhæng vist sig at være frugtbart for mig. Så hvor er de? Dem der ved, hvordan det er? Jeg fandt ud, af at der ikke var nogen lokal afdeling medmindre at jeg ville tage til Århus. Da kommunen her har afholdt smertehåndteringskurser i sygedagpenge afdelingen, må vi da være flere. Der er to private smertecentre med alle behandlingsaspekter repræsenteret. Jeg tog kontakt til FAKS og blev hjerteligt budt velkommen. Var med på temadage i november 12 (tror jeg nok det var, hukommelsen er meget selektiv, forstå hvem der kan) og fik meget information om, hvordan vi gør det altså starter en lokalafdeling. Birthe, som tager sig af afdelingerne, fortalte at der var en kvinde mere i Horsens og hun måske ville være med. Det viste sig, at vi faktisk havde mødtes nogle år tidligere på et smertekursus. Det var rart at have en i området at sparre med. Jeg kom på hjemmesiden med mail adresse og mob.nr. Jeg blev kontaktet af en mand, som havde fundet min mail på nettet. Vi mødtes og talte om mulighederne. I Horsens har vi en Sund By butik. Her kan foreninger få adgang til mødelokaler, køkkenfaciliteter og support til afholdelse af større arrangementer. Hjælp til at få annonceret mødetider osv. Et super sted at holde møder. Vi var jo så tre til første møde, men det var skønt. Efter at have præsenteret os for hinanden og talt om, hvad der fyldte for den enkelte, var der rum for ideer til fremtidige aktiviteter. Jeg gik derfra med en masse energi og glæde, ihh det bliver godt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvis nogen fra trekantsområdet har mod på at køre, så er i mere end velkomne. Jeg vil blive såå glad for at se en masse. Jo flere vi er, jo sjovere kan vi få det. For flere oplysninger se under afdelinger, der er kontakt oplysninger. Det bliver et skønt forår, det er jeg overbevist om. Kærlig hilsen Britta Kirkegaard. Side 7

8 Tilskud og Sygeforsikringen danmark. Er du en af dem, der nu mister dit tilskud til din smertemedicin, er der måske hjælp at hente. Er du medlem af Sygeforsikringen danmark, er der forskellige muligheder. Danmark opererer med 4 forskellige grupper. 2012/13 priserne pr. kvartal er som følger: Gruppe 5 kroner 331,- Gruppe 1 kroner 749,- Gruppe 2 kroner 968,- Basis kroner 99,- Det er muligt at veksle mellem grupperne, man skal dog være minimum 12 måneder i en gruppe, før man kan skifte igen. VIGTIGT! Jeg hører ofte om patienter der bliver trængt rent økonomisk. Står man pludselig med en kontanthjælp, eller uden forsørgelse, er det husleje, mad og tøj til børnene der bliver prioriteret. Her er der mange der melder sig helt ud danmark. Men prøv om ikke der kan findes penge til basis-gruppen. Man kan så på et senere tidspunkt vende tilbage til en af de tilskudsgivende grupper, men melder du dig helt ud, skal der afgives nye helbredsoplysninger, når du søger medlemskab igen. TILSKUD til 1 ud af 3 typer smertestillende medicin mister nu tilskud pr. 4. marts Men der er som sagt lidt hjælp at hente i danmark. Taksterne for tilskud kan du finde på: Punkt a drejer sig om den receptpligtige medicin, hvor det offentlige giver tilskud, altså den medicin der indberettes til CTR registeret. (Det er den saldo der fremgår af kvitteringen fra apoteket) Punkt b drejer sig om medicin UDEN offentlige tilskud. Altså den receptpligtige medicin, der ikke indberettes til CTR registeret. Dem der mister det offentlige tilskud pr. 4. marts 2013, men alligevel ønsker at fortsætte deres medicinske behandling, får altså hjælp efter dette punkt. Side 8

9 Vil du vide mere om tilskud fra danmark kan du bruge deres hjemmeside Har du spørgsmål til, hvilken medicin der mister tilskud, kan du finde en liste på eller du kan kontakte din læge eller apotek. Pia Frederiksen. Juleafslutning med Faks lokalafdeling i Kalundborg. Lørdag den 24. november drog vi i alt 16 personer til København for at holde vores juleafslutning i Tivoli. Vi havde også fornøjelsen af have Pia Frederiksen og hendes mand Lars med. Dejligt at få sat ansigter på dem. Efter at have stået længe i kø for at komme ind, var det dejligt endelig at være inde i den smukt pyntede gamle have. Det er jo en ganske anden men også kold - oplevelse end på en varm sommerdag. Der var rigtig mange mennesker, som havde fået den samme idè den dag, og vi blev hurtigt enige om, at det var umuligt at gå rundt i samlet flok. Det blev derfor aftalt, at vi holdt os i kontakt med hinanden pr. telefon. Eftermiddagskaffen blev indtaget på Viften. Også her måtte vi erkende, at det var umuligt at sidde sammen, men vi nød alle kaffen/den varme chokolade med de lune æbleskiver eller de belgiske vafler, der hvor vi nu fandt en siddeplads. Dernæst gik vi rundt og betragtede den meget smukke juleudsmykning. Nogle julegaver og julesouvenirs kom vist også med hjem. Et lysshow ved søen var en fantastisk oplevelse. Belært af de mange mennesker især der - hvor man kunne indtage noget fast føde, blev det besluttet, at aftensmaden måtte vi hver især selv finde et sted at indtage. Vi sagde derfor farvel til hinanden efter en dejlig dag, og sluttede juleafslutningen af med at ønske hinanden en rigtig glædelig jul og godt nytår samt på gensyn i det nye år. Med venlig hilsen Jette Møller Jensen Side 9

10 Når stressen rammer Emnet kroniske smerter og stress er komplekst. I denne artikel gives et kort overblik over, hvad stress er, hvilken virkning kan det have på kroppen og ikke mindst, hvad man selv kan gøre. Hvad kan fremkalde stress Stress er kroppens reaktion på en given belastning. Årsagerne til stress kan være mange, for eksempel. overbelastning af arbejdsbyrde, sygdom eller følelsesmæssige belastninger. Én ting der fremkalder stress hos de fleste er kroniske smerter. Man kan reagere både fysisk, psykisk og adfærdsmæssig på stress. Fysiske symptomer kan være hovedpine, øgede smerter, hjertebanken, forhøjet blodtryk, diarré, dårlig nattesøvn mv. Psykiske symptomer kan være angst, indre uro, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed og følelsen af udmattelse Adfærdsmæssigt kan der være tale om øget brug af stimulanser, mindre fysisk aktivitet, ubeslutsomhed, kort lunte, indelukkethed og depression. Kroppens reaktion på stresspåvirkning Når vi bliver stresset, er det første sted i hjernen, vi opfatter stressen amygdala. Amygdala er en kirtel og en del af hjernen, der kan spores tilbage til, vi var urtidsmennesker, den styrer vores kamp eller flugt mekanisme. 1 Side 10 Fortsættes...

11 Fortsat... Påvirkningen af amygdala starter en biokemisk reaktion, hvor der sker en frigørelse af noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Det bevirker, at der kan opleves bl.a. hjertebanken, skærpet lugtesans måske rysten på hænderne. Blodtrykket øges og blodkarrene i hjerte og muskler udvides, mens de trækker sig sammen i huden og mavetarm kanalen. Denne reaktion får os til at performe/ præstere bedre, vi bliver kort sagt klar til kamp. Normalt så driver faren jo over, og kroppen går tilbage til normal tilstand, men hvis stress belastningen varer ved, så udskilles en større mængde kortisol fra binyrebarken. Kortisol har en dæmpende effekt på diverse reaktioner i kroppen, men på længere sigt har et forhøjet niveau en nedbrydende effekt. Et forhøjet kortisol niveau bevirker, at der sker en øget omsætning af sukker og fedt, der frigives til blodet og medfører et forhøjet blodsukker og fedtindhold. Samtidig nedsættes insulinfølsomheden i cellerne, som det kendes ved type 2 diabetes. Langvarig stress kan påvirke hjerne og krop Lang varig stress kan medvirke til, at man udvikler stressrelateret sygdom. Det kan være forhøjet kolesterol, type 2 diabetes, overvægt, hjerte- kar sygdom, forhøjet blodtryk, depression og udbrændthed. Forværring af kronisk sygdom kan også forekomme og immunforsvaret svækkes. Hjernen kan ligeledes påvirkes af stressen. Blandt andet nedsættes koncentrationen af neurotransmitterne dopamin og serotonin, og der sker en hæmning af hormonet oxytocin. Koncentrationen af kroppens eget smertestillende stof endorfin nedsættes ligeledes ved langvarig stress. Oxytocin har betydning for følelse af afslappethed, det øger smertetærsklen, samt giver følelse af velvære- meditation og mindfulness, yoga og massage øger indholdet af oxytocin Dopamin har betydning for læring, giver følelse af glæde og afslapning (også kaldet belønnings systemet), opmærksomhed, bevægelse og det at kunne planlægge og overskue tingene Serotonin har betydning for blandt andet regulering af døgnrytme (søvn), appetitten, humøret, indlæring og regulering af kropstemperatur, Melatonin der har betydning for søvn dannes ud fra serotonin Visualisering, afspænding, yoga og meditation er alle gode måder at afstresse på. Fortsættes... Side 11

12 Fortsat... Positiv effekt af motion Man behøver ikke være langdistance løber for at opnå en god effekt af motion i forhold til helbredet. Den daglige gåtur, varigheden og længden af denne har en klar positiv effekt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er fysisk aktive 30 minutter om dagen, gerne delt op af 3x10 min., samt at man 2 gange om ugen af 20 minutters varighed, hæver pulsen så højt, at man er godt forpustet, dette styrker hjerte og kredsløb. Ved træning med høj puls udskilles tillige endorfiner i hjernen som virker smertestillende. Positiv effekt af fysisk aktivitet Blodtrykket sænkes Kolesterol niveauet sænkes Insulinfølsomheden øges i cellerne - positiv i forhold til at undgå/forbedre tilstanden ved type 2 diabetes Immunforsvaret bedres En god kondition bevirker at der er mindre fedt om de indre organer Ved gang forbrænder kroppen relativt mere fedt end ved højintensitetstræning Mennesker der træner regelmæssig har færre stresshormoner i kroppen Motion hæver dopamin og serotonin niveauet i hjernen Hjernens evne til at huske og lære styrkes Tips! På samt kan man finde motionsprogrammer - her kan du optegne din rute og se hvor langt du går Kost og stress Følg Sundhedsstyrelsen 8 kostråd, så nedsættes risikoen for blandt andet at udvikle forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, hjerte-kar sygdom mv. Ved at spise 300 g frugt og mindst 300 g. grøntsager om dagen og sørge for at brød, ris og pasta er fuldkorn, så tilføres både kostfibre, vitaminer og mineraler. Behovet for kostfibre er g om dagen. Kostfibre mætter og medvirker til at stabilt blodsukker, så man undgår et pludselig energi dyk i løbet af dagen. Samtidig har kostfibre en positiv effekt både på forstoppelse og diarré. Fisk indeholder udover vigtige n3 fedtsyrer som bl.a. har betydning for cellerne (også hjerne og nerveceller), også D vitamin, som ellers kan være svært at få dækket via kosten, hvis man ikke spiser fisk. D vitamin har mange funktioner i kroppen. Mangel kan bl.a. give muskelsmerter og immunforsvaret svækkes. Dagligt behov for D vitamin er for voksne mellem år 10 µg. Fortsættes. Side 12

13 Fortsat.. Signalstofferne dopamin og serotonin dannes ud af aminosyrerne tryptofan og phenylalanin. For at kunne optage tryptofan, bør man samtidig spise kulhydrater som er alt fra brød til gulerødder. Fødevarer med stor mængde af aminosyrerne tryptofan og phenylalanin er f.eks. kylling, sesamfrø, mandler, rejer, tun, ost, te, hørfrø, æg og sojabønner. Søvn Stress øger risikoen for søvnproblemer, og søvnproblemer forværrer stress. Undersøgelser viser desuden, at ved kort søvn så øges risikoen for overvægt. Blandt andet øges mængden af hormonet ghrelin, der har betydning for følelsen af sult, og der sker en nedsættelse af hormonet leptin, der har betydning for følelsen af mæthed. En god nattesøvn bør vare 7-8 timer. Tips til en god søvn: Tag et varmt bad Sørg for at dit soveværelse er mørkt eventuelt mørklægningsgardiner rum temperatur ca. 18 grader Motion i løbet af dagen eller tidligt på aftenen kan medvirke til en god søvn Har du tankemylder så skriv dem ned på et stykke papir, inden du lægger dig til at sove Afspændings CD med musik eller tale kan være en god idé - f.eks. neuropsykolog Bobby Zachariaes CD sov godt Undgå kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke inden sengetid 1.Billed:www.videnomsmerter.wordpress.com 2.DR danskernes akademi 25. okt Phd Jean Phillipe Chaput Af Jette Frederiksen, studerende professionsbachelor ernæring og sundhed jan Side 13

14 Find aktiviteter der giver livsglæde Er du god til at glemme dig selv og dine behov i hverdagen? Når vi laver aktiviteter, der ikke inspirerer os, føles de ofte energikrævende og tager unødig mange kræfter. Laver vi derimod aktiviteter, som vi holder af, går tiden hurtigt. Nogen gange kan man endda opleve, at man får øget energi af disse aktiviteter. Vi er ofte mere effektive - og så har man det godt med sig selv, når man laver noget man holder af. At lave ting, der inspirerer os i det daglige, hjælper samtidig til at få de mere tvungne opgaver til at gå lettere. Det påvirker vores krop positivt, når vi laver ting, vi holder af, og vores immunforsvar styrkes. Men det sker tit, at vi ikke er opmærksomme på, hvilke ting der er de vigtigste for os. Vi har måske skubbet vores lyst til side, fordi vi ikke syntes, at vi har tid, når der nu er så meget andet, vi bør klare. Prøv at se på de aktiviteter du laver i dag. Bruger du unødvendig meget tid på nogle af dem, fordi tingene skal være perfekte? Jeg holder meget af 80/20 princippet. Flere undersøgelser har påvist, at 80% af arbejdet gøres på 20% af tiden. De sidste 80% bruger vi så på, at få alle detaljer med. Når jeg gør rent, udnytter jeg 80/20 princippet de fleste gange og en gang om måneden tager jeg så den grundige tur. På denne måde frigiver jeg rigtig meget tid til mig selv og min familie. På samme måde med havearbejdet: På ca. 20 % af tiden får jeg taget det grove og de sidste små spirer bliver kun hevet op, når jeg har tiden og lysten på en varm sommerdag. Fortsættes. Side 14

15 Fortsat.. Haven ser hele tiden pæn ud, og jeg har tid til at nyde den uden dårlig samvittighed. Hvor kan du hente ekstra tid ind, så du får tid til det, du holder af? Hvis ikke du allerede har fået inspiration til, hvad du holder af at lave, kan du overveje at afprøve denne forenklede udgave af the Passion Test, udviklet af Chris og Janet Attwood : Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvis jeg kun behøvede at lave det, jeg har mest lyst til, så ville jeg. Svarene kan bestå af mere hobbyprægede ting, men også af ting som at være sammen med sin familie, opholde sig i naturen, inspirere andre m.m. Gentag spørgsmålet 10 gange og noter dit svar. Vær opmærksom på kun at vælge ting, som du virkelig gerne vil lave. Man kan let komme til at forestille sig, at man ønsker noget, netop fordi man ikke kan det. Du kan her stille tillægsspørgsmålet Ville jeg stadig ønske at gøre dette, hvis jeg var rask og smertefri? Lyt godt efter dit indre svar. Hvis du for eksempel har skrevet danse tango på listen, så tænk over om du virkelig ville danse tango, hvis du var helt smertefri... Nu tager du det første svar og spørger dig selv; Vil jeg hellere lave dette end nr. 2 svar? Vindersvaret går videre og man spørger vil jeg hellere lave dette end nr. 3? Fortsæt gennem hele rækken af svar. Når du er færdig med første gennemgang, fortsætter du med det næste svar på listen, men springer det svar over, som nu har fået førstepladsen. Det svar har nemlig vist sig, at være det du allerhelst vil lave. Gennemgå alle svarene på denne måde, til du har fundet de 5 vigtigste ting, der giver dig energi. Samtidig vil du have opnået en prioritering af, hvor stærkt du ønsker at lave de enkelte ting. Nu kan du så spørge dig selv på en skala fra 1-10, hvor meget tid bruger jeg hver uge på denne ting? Mange af os vil opleve, at det ikke er specielt meget! Tænk over, hvordan du kan skaffe mere tid i din hverdag. Lav en liste over de ting, du laver i dag. Stil dig selv spørgsmål og mærk godt efter dine intuitive svar. Fortsættes. Side 15

16 Fortsat.. 1. Er der noget, du kan få hjælp til? 2. Er der ting der kan prioriteres anderledes? 3. Er alle de ting du laver, virkelig noget der er vigtigt? 4. Er det du laver i dag, vigtigere end at lave de ting, der giver dig energi? Sæt gerne tid af i din kalender til at lave ting, der giver dig energi og livsglæde. Husk på, at når du udstråler livsglæde, giver du glæden videre til dine omgivelser. Mens du lavede øvelsen, dukkede der måske nogen ting op, som du ikke tror du kan. Det kan være en fysisk begrænsning, at du ikke tror, du er dygtig nok eller, at du ikke tror, der vil være tid nok i hverdagen. Hvis du fra starten, ikke tror du kan, så indstiller din krop sig på dette. Den hjælper dig ikke fremad, og du opgiver ofte på forhånd at finde en løsning. Hvis du derimod vælger at tro på, at der kan findes en løsning, og ser dig selv foretage dig de ting du ønsker, så vil du begynde at se muligheder og få inspiration. Et par eksempler kan være: Hvis du holder af vandreture i naturen, men har svært ved at gå langt, så find et sted, hvor man kan gå et kort stykke og så nyde naturen siddende, inden man går tilbage. Det kan være man har brug for et læsestativ til sin bog eller begynde at høre lydbøger, hvis læsning er ens store interesse. Kontakt din lokale hjælpemiddelcentral eller besøg den, hvis de har åbent hus. Der findes rigtig mange hjælpemidler, eller ting man kan købe i daglig handel, og så er der ergoterapeuterne der har fingeren på pulsen. Jeg håber, du har fået inspiration til at fokusere på de ting, der giver dig energi og livsglæde i hverdagen. Jeg ved, at det vil give dig en større indre tilfredsstillelse. Mange oplever, at de faktisk kan nå mere i dagligdagen og bliver hurtigere færdig med de kedelige ting, fordi der bagefter skal være tid til det sjove. God fornøjelse med at skabe dig det liv, som du ønsker at leve ud fra dine forudsætninger. Lotte Vesterli Coach, Ergoterapeut, RIM-facilitator Side 16

17 SELVMORD Bryd tabuet - tag snakken Smerter er udviklet til at passe på os, så vi undgår skader og i værste tilfælde død. Det kan måske lyde fristende, når man hører om mennesker, der p.g.a. særlige gener er født uden evnen til at mærke smerte. Faktum er desværre, at netop fordi de ikke oplever smerter ved vævsskade, infektioner mm, dør de i en meget tidlig alder. Bagsiden af medaljen ved smerters livsvigtige funktion er at de desværre også er djævelsk indtrængende og opmærksomhedskrævende. Smerter afbryder tanker, afholder en for aktiviteter og ødelægger søvn. Dets mere man bevidst prøver, at flygte fra smerteoplevelsen, desto mere kommer smerterne til at fylde, og dets mere uudholdelige bliver de. Som kronisk smertepatient kan det derfor være en nærliggende tanke at tage sit eget liv. Tankerne kan meget let komme til at kredse om at slippe væk fra smerterne koste, hvad det vil. At tage sit eget liv, kan derfor blive en løsning. Via diverse undersøgelser er vi i FAKS blevet opmærksomme på, at det at have kroniske smerter, og hvad deraf følger, kan have meget store konsekvenser for det enkelte menneske. Selvmordstanker er ikke noget der almindeligvis tales åbent om, men ikke desto mindre er det et massivt problem. De undersøgelser, vi har adgang til, viser at op imod hver 4. kroniske smertepatient har eller har haft mistet livslysten. Et systematisk studie af materiale på området fandt 12 videnskablige studier omhandlende selvmord og tanker om selvmord hos smertepatienter. Selvom der er rum for forbedring indenfor både det kvalitative og kvantitative data på smerteforskningsområdet, tegner der sig et billede. Risikofaktoren for selvmord hos kroniske smertepatienter er dobbelt så høj som hos resten af befolkningen. Desuden har man identificeret en række risikofaktorer, der hver især er bestemmende for, om selvmord og selvmordstanker optræder hos kroniske smertepatienter. Disse er - type, intensitet og varighed af smerter, søvnløshed, hjælpeløshed, håbløshed, katastrofetænkning og ønsket om at undslippe smerterne. Fortsættes. Side 17

18 Fortsat. Baggrund for ide til tema om selvmord På et kursus for nylig møder vi Samuel, der arbejder som frivillig rådgiver på Livslinien. Vi falder i snak om emnet selvmord, og vi prøver at finde ud af, om vores undersøgelser mon kan være rigtige. Samuel kan fortælle at der i 2011blev begået knap 2 selvmord om dagen i Danmark. Hen ved eller flere selvmordsforsøg, skønner man, der bliver begået i Danmark om året. Det skønnes at 5 til 8% af de mennesker, der henvender sig til Livslinien, er mennesker med en smerteproblematik. Det er ikke alene smerterne, der driver mennesker ud, hvor selvmord synes at være den eneste løsning; tab af arbejde, skilsmisse, dårlig økonomi, mangel på hjælp og forståelse fra omgivelserne, både de nære, fjerne, sundhedspersonale og myndigheder, kan nævnes som medvirkende årsager. Samuels arbejde på Livslinien er at rådgive de mennesker, der ringer eller skriver dertil. Men Livslinien gør også et kæmpe arbejde med at aftabuisere selvmord generelt i befolkningen. Så da FAKS spurgte, om han ville hjælpe os med nogle artikler om emnet, sagde han ja med det samme. Her er hvad Samuel fortæller om selvmord. SELVMORD. Bare ordet kan være svært at sige højt. Selvmord - at begå mord på sig selv. Der er ingen tvivl om, at det er et alvorligt, hårdt og trist emne. Om det i sig selv gør det til et tabu er nok tvivlsomt og, hvad der præcist gør, at selvmord er svært for de fleste mennesker at tale om, er nok meget individuelt, men at behovet for at tale åbent om selvmord er tilstede, det er ubestrideligt. Det bedste middel mod et tabu er at tale åbent om det. Men for at tale om et emne kræver det ofte, at man ved noget om det. Det er baggrunden og motivationen for den artikel jeg over de næste par sider vil udfolde for dig. Jeg vil fortælle dig om selvmord, så du ikke er bange for at snakke om selvmord. Hvad enten det er dig selv der har eller har haft selvmordstanker, eller du kender til et menneske med selvmordstanker. Side 18 Fortsættes...

19 Fortsat.. Jeg vil forsøge at fjerne den berøringsangst, der desværre ofte er forbundet med selvmord og selvmordsforsøg. Det handler ikke om at gøre dig til psykolog eller klæde dig på til at yde professionel krisehjælp, men om at aftabuisere et emne, hvori selve aftabuiseringen kan hjælpe mennesker med selvmordstanker. Jeg vil fortælle dig om Livslinien, og det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark, så du ved, at der altid er et sted, du og andre kan søge hjælp. Hvem begår selvmord? Selvmordstanker rammer bredt i befolkningen, alt lige fra den succesfulde direktør til den paranoid-skizofrene unge pige, til den gamle mand. At det forholder sig således, afspejles i de brugere, vi har på Livslinien. Dit sidste opkald kan have været med Maria på 88 år (red. fiktive personer), der har smerter i kroppen på grund af en operation og samtidige synes, at det er svært at leve uden sin mand, der gik bort sidste år. Derfor synes Maria nu at livet er blevet uudholdeligt. Næste opkalder kan være 14-årige Mie der ikke ønsker at leve mere fordi hun bliver mobbet i skolen. Hendes forældre og lærerne gør intet ved, det selvom hun gentagne gange har forsøgt at bede om hjælp. Vi snakker om selvmord og selvmordstanker med mennesker i alle aldre, da selvmordstanker kan ramme alle. Selvom selvmord er en problematik der rammer bredt, så findes der grupper der statistisk set kan være mere udsatte. Boksen er en overordnet fremstilling af de mest almene risikogrupper. Der er derfor mange selvmordstruede, der har andre karakteristika og falder udenfor disse risikogrupper. Statistiske risikogrupper Psykisk syge Alkohol- og stofmisbrugere Alvorligt fysisk syge/kronisk syge Midaldrende og ældre mænd Unge piger (med selvmordsforsøg) Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord Efterladte efter selvmord Fortsættes.. Side 19

20 Fortsat.. Som vi har været inde på i starten af artiklen, er der i gennemsnit ca. 2 danskere der hver dag tager deres eget liv. De nyeste tal for 2011 fortæller os endnu engang, at der er stor forskel på mænd og kvinder, når det kommer til selvmord. 613 mennesker begik selvmord i Ud af dem var 454 mænd og 159 kvinder. Det er altså i langt højere grad mænd, der begår fuldbyrdet selvmord. Omvendt er der langt flere selvmordsforsøg blandt piger og kvinder. En grund til det skal findes i valg af metode. Mændene vælger som oftest mere sikre metoder, hvor der ikke er nogen fortrydelsesret. Piger og kvinder vælger som oftest metoder, hvor fortrydelsesretten kan være længere. Der er desværre en tendens til, at mange unge piger forsøger selvmord. Der er mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger som blandt den øvrige befolkning..bare et selvmordsforsøg At forskellen på mænd og kvinder er så markant stor, får os til at antage, at kvinder i højere grad end mænd bruger selvmordsforsøg som et råb om hjælp. Hertil vil jeg gerne påpege en ærgerlig og dybt uberettiget tendens. Det virker som om, der er kommet en gradbøjning af, hvor slemt et selvmordsforsøg har været. Var det et decideret selvmordsforsøg eller bare et råb om hjælp?...bare et råb om hjælp, som om det så ikke er så slemt! Jeg er åben for, at man kan have svært ved at tackle en sådan samtale og at det er nærliggende at dreje fokus væk fra det svære og triste til noget positivt. I denne sammenhæng bliver det så til en slags lettelse i..hun døde jo ikke og det var godt. Det var trods alt bare et råb om hjælp. Jeg er helt indforstået med, at det ikke kommer fra et dårligt sted, når vi forsøger at finde noget positivt i den ulykkelige omstændighed som et selvmordsforsøg altid er. Jeg vil nu alligevel tillade mig at slå et slag for, at vi tilsidesætter lysten og behovet for at finde det positive i selvmordsforsøget. Fortsættes. Side 20

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere