Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur.

Transkript

1 Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven Bente Adolphsen cand. jur. 2011

2 Bente Adolphsen Udsatte børn foranstaltninger efter Serviceloven. Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Dette nummer i skriftserien er redigeret af udviklingskonsulent Pernille Halling-Overgaard. Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 4, 5. udgave. ISBN Udgivelse af Bente Adolphsen i samme skriftserie: Udsatte børn underretningspligt og undersøgelse. Udsatte børn anbringelse. Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Udgivet af: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Jens Chr. Skous Vej Århus C Kan bestilles pr. telefon eller socia@viauc.dk. Kan også downloades fra Socialrådgiveruddannelsen i Århus hjemmeside. Pris kr evt. forsendelse.

3 Indhold Forord 7 Parter 8 Undersøgelser 10 Serviceloven Indhold og fremgangsmåde 12 - Afslutning 13 - Frist 14 Serviceloven Serviceloven Foranstaltninger i eget hjem 18 Serviceloven 52 - med samtykke 18 Serviceloven 52 - fremgangsmåde 18 - stk. 3 nr. 1 fremmøde i dagtilbud m.m stk. 3 nr. 2 - praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 22 - stk. 3 nr. 3 familiebehandling og behandling af barnet 23 - stk. 3 nr. 4 - døgnophold 24 - stk. 3 nr. 5 - aflastningsordning 25 - stk. 3 nr. 6 - kontaktperson 26 - stk. 3 nr. 7 - anbringelse af barnet uden for hjemmet 27 - stk. 3 nr. 8 - praktiktilbud 28 - stk. 3 nr. 9 - anden form for rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte 28

4 Serviceloven 52a - økonomisk støtte - forældremyndighedsindehaveren 29 - i forhold til anbringelse 30 Serviceloven 56, 57a og 57b foranstaltninger uden samtykke a og 57b 32 Sagsbehandling Serviceloven 47 og Inddragelse af forældre og netværk 36 - Inddragelse af barnet 36 - Bisidder til barnet 36 - Børnesamtale 37 Handleplaner Serviceloven betingelser og indhold 38 - unge med behandlingskrævende stofmisbrug 40 - unge, der har begået voldskriminalitet 40 - revision af planen 41 Ophør af foranstaltninger Serviceloven når formålet er nået 42 - unge fra år 42

5 Finansiering 42 Bilag 44 Undersøgelser 44 Foranstaltninger 46 Sagsbehandling 53 Ophør af foranstaltninger 57 Fortsat anbringelse på grund af tilknytning til anbringelsessted 60

6

7 Forord I første nummer af Socialrådgiveruddannelsens sociale skriftserie om udsatte børn behandlede jeg underretninger og undersøgelser i relation til underretninger og andre henvendelser til kommunen. Dette nummer af skriftserien behandler mere detaljeret kommunens undersøgelse af barnets forhold og de muligheder serviceloven giver for at iværksætte foranstaltninger under barnets ophold i eget hjem. I praksis vil opgaverne med børnesager efter serviceloven ligge i en (social) forvaltning, ofte hos en enkelt socialrådgiver eller et team. I denne fremstilling anvendes dog det overordnede begreb kommunen, idet det dels er lovens formulering og dels tager højde for, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne i praksis har indrettet sig. Da der knytter sig særlige regler og krav til kommunens sagsbehandling i forhold til parter, redegøres indledningsvist for det juridiske begreb part. 7

8 Parter I nogle lovbestemmelser står der direkte, hvem der er parter, mens andre ikke tager direkte stilling til dette. På grund af de særlige rettigheder, parter har, er det derfor nødvendigt for kommunen at gøre sig klart, hvem der i en sag har eller skal tillægges partsrettigheder. I forvaltningsretslæren antages det, at den, der har en retlig interesse i en sags afgørelse, skal tillægges partsrettigheder. Samtidig må man dog forholde sig til det faktum, at nogle personer ikke har evnen til at kunne handle retligt eller helt mangler evnen til at tage vare på sig selv og dermed sine anliggender. Alt efter problemets art må disse personer have bistand fra andre, der enten hjælper til eller bliver egentlige partsrepræsentanter, der optræder som fuldmægtige for parten. Reglen i forældreansvarsloven om, at et barn under 18 år er underlagt forældremyndighed, er en sådan fuldmagtsregel. Den bygger på den forudsætning, at et barn ikke (fuldt ud) kan tage vare på sig selv heller ikke under behandlingen af en sag. Ved at tillægge forældrene forældremyndigheden er tanken, at det sikres, at de personer, som antages bedst at kunne tage sig af barnet, også er dem, der bestemmer over barnet. Da det ikke altid i praksis forholder sig sådan, pålægger serviceloven kommunen en række pligter over for børn med særlige behov. Dette er der nærmere redegjort for i første nummer af Socialrådgiveruddannelsens skriftserie. Her skal blot nævnes, at det ud fra en forvaltningsretlig vinkel kan diskuteres, om barnet er part i hele den kommunale børnesag. Indtil videre behandler ankeinstanserne dog ikke barnet som 8

9 part, bortset fra de situationer, hvor loven tillægger barnet egentlige partsrettigheder. Det betyder, at parterne i en undersøgelsessag efter 50 er forældremyndighedsindehaveren eller begge, hvis der er fælles forældremyndighed og den unge, der er fyldt 15 år. Heraf følger, at de har alle de partsrettigheder, der gælder i såvel den materielle som den processuelle lovgivning. Hvis der er krav om samtykke, vil det gælde alle ovennævnte personer, ligesom de forvaltningsretlige regler om partshøring, afgørelser, begrundelser og klagevejledning skal overholdes. Hertil kommer reglerne om parters ret til aktindsigt. Reglerne i persondataloven om bl.a. ret til indsigt skal naturligvis også overholdes, men her er der ikke tale om partsrettigheder i traditionel forstand, men en ret, der tilkommer den enkelte til at se de oplysninger, der behandles elektronisk om den enkelte. I foranstaltningssager efter 52 er forældremyndighedsindehaveren (-haverne) part. Den 15-årige er part i en sag om anbringelse. Sager, hvor børn og unge-udvalget efter indstilling træffer afgørelser uden samtykke, behandles særskilt i et senere nummer af skriftserien. 9

10 Undersøgelser Serviceloven 50 Når afgørelse om at iværksætte en undersøgelse efter 50, jf. bilag 1, er truffet og det er afklaret om undersøgelsen kan ske i samarbejde med forældrene, skal barnets situation nøje analyseres med henblik på vurdering af, hvordan undersøgelsen konkret skal tilrettelægges. Barnets problemer skal vurderes og der skal tages stilling til mulige årsager eller forklaringer på problemerne. Det er vigtigt, at disse overvejelser drøftes med forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige, dels for gennem et bedre kendskab til barnet og dets familie at kvalificere overvejelserne, dels for at afklare om forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige fortsat ønsker at samarbejde med kommunen om undersøgelsen og om, hvilke problemer, der er behov for at få undersøgt yderligere, hvilke oplysninger, der skal indhentes og hvilke fagpersoner og personer i netværket, der er relevante at inddrage i undersøgelsen. Det er af største vigtighed, at alle faglige antagelser og overvejelser lægges åbent frem for forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige, både fordi det er af afgørende betydning for kvaliteten af undersøgelsen, at forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige deltager aktivt og fordi forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige til enhver tid har lov til at trække sig ud af samarbejdet. Forældrene ønsker ikke at samarbejde Hvis forældremyndighedsindehaveren og/eller den 15-årige ikke ønsker at samarbejde med kommunen, fx fordi de ikke ønsker bestemte oplysninger indhentet eller ikke ønsker inddragelse af relevante personer, må kommunen nøje overveje, om de ønskede 10

11 oplysninger kan undværes eller skaffes på anden måde. Hvis de ønskede oplysninger vurderes at være nødvendige for at kunne afgøre, om barnet trænger til særlig støtte og ikke kan skaffes på anden måde, må kommunen forklare parterne, hvorfor de ønskede oplysninger er nødvendige og derefter indhente dem efter retssikkerhedslovens 11c.. I den situation må kommunen træffe en egentlig afgørelse om undersøgelse af barnets forhold efter 50, selv om der reelt kun er tale om et sagsbehandlingsskridt og ikke en afgørelse i streng juridisk forstand. Afgørelsen skal være begrundet og bør foreligge skriftligt. Forældremyndighedsindehaveren og den 15- årige kan herefter klage over afgørelsen til det sociale nævn. Uanset om forældremyndigheden ønsker at samarbejde eller ej, kan kommunen ikke bestemme, at undersøgelsen kan omfatte barnets/den unges person. En sådan personlig undersøgelse forudsætter samtykke fra forældremyndigheden og/eller den 15- årige. Hvis det skønnes nødvendigt at undersøge barnet ved psykolog eller under anden form for observation, må sagen derfor forelægges børn og unge udvalget til afgørelse efter 51, se nedenfor. Under alle omstændigheder er det vigtigt at huske, at der fortsat efter retssikkerhedslovens 4 er pligt til at tilrettelægge sagen på en sådan måde, at forældremyndighedsindehaveren har mulighed for at medvirke ved behandlingen. 11

12 Indhold og fremgangsmåde Under undersøgelsen iagttages det almindelige forvaltningsretlige princip om ikke at overoplyse sagen. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger gælder naturligvis også under undersøgelsesarbejdet uanset om arbejdet foregår skriftligt eller gennem mødeaktivitet. Kommunen skal overveje, hvordan undersøgelsen metodisk tilrettelægges, så forældremyndighedsindehaveren efter retssikkerhedslovens 4 får mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen. Under undersøgelsen skal kommunen som hovedregel belyse 6 forhold hos barnet: - udvikling og adfærd - familieforhold - skoleforhold - sundhedsforhold - fritidsforhold og venskaber - andre relevante forhold Kun hvis særlige forhold gør sig gældende, kan kommunen undlade at undersøge et eller flere af de angivne forhold. Det betyder enten, at alle 6 forhold undersøges eller at der i journalen skal gøres notat om, hvorfor et eller flere af de 6 forhold udelades. Notatet i journalen kan f.eks., hvis der er tale om et spædbarn, være, at der ikke er noget, der skal belyses vedrørende skole- og fritidsforhold. Under undersøgelsen skal kommunen - udover forældrene og barnet inddrage de relevante fagfolk, der har kendskab til barnets og familiens forhold. Det betyder ikke, at disse fagfolk har ret til at blive draget ind i sagen, men at kommunen skal vurdere, om disse fagfolk kunne bidrage med relevant viden ved at 12

13 blive inddraget. Inddragelsen kan være både personligt og gennem skriftlige udtalelser. Alle forhold, der er relevante i forhold til barnets problemer og behov skal undersøges, idet det er kommunen, der har ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, inden der træffes afgørelse. Kommunen skal afdække både ressourcer og problemer hos barnet og familien. For unge, der er fyldt 15 år, skal kommunens undersøgelse afdække de forhold, der er relevante ved valg af foranstaltninger for netop denne aldersgruppe. Under undersøgelsen har kommunen pligt til at være opmærksom på, om der i familien er søskende, der også kan antages at have behov for støtte. Er det tilfældet, må deres forhold undersøges selvstændigt eller som led i den undersøgelse, der er i gang. Der er ikke krav om, at der laves en undersøgelse for hvert barn, hvis det ud fra en saglig vurdering er hensigtsmæssigt at samle undersøgelsen i en undersøgelse. Kommunen skal dog altid sikre, at hvert enkelt barns forhold og behov er tilstrækkeligt belyst. Afslutning af undersøgelsen Når kommunen har skaffet tilstrækkelig viden om barnet/børnene/familien, skal undersøgelsen afsluttes med en begrundet stillingtagen til, om der er behov for foranstaltninger efter servicelovens kap. 11. Der skal altså være en sagligt begrundet konklusion. Den begrundede stillingtagen skal således indeholde en vurdering af behovet for støtte og en vurdering af, hvilken slags støtte, der er behov for. 13

14 Forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige skal gøres bekendt med denne faglige vurdering og have lejlighed til at kommentere den. Hvis forældremyndighedsindehaveren ved undersøgelsens afslutning ikke er enig i kommunens vurdering af behovet for støtte og derfor ikke agter at samtykke i iværksættelse af en relevant foranstaltning, må kommunen vurdere, om der evt. skal søges truffet en afgørelse uden samtykke. Vurderes betingelserne for en afgørelse om foranstaltninger uden samtykke ikke at være opfyldt, må kommunen afslutte undersøgelsen uden iværksættelse af foranstaltning, selv om behovet skønnes at være til stede. Kommunen skal tydeliggøre sin faglige vurdering af barnets behov over for forældremyndighedsindehaveren. Samtidig må forældremyndighedsindehaveren gøres opmærksom på kommunens pligt til at føre tilsyn med barnet. Hvis kommunen efter sagens afslutning agter at føre tilsynet på en særlig, måske mere intensiv måde end sædvanligt, må kommunen orientere forældremyndighedsindehaveren om de overvejelser og planer, kommunen har i denne retning. Hvis forældremyndighedsindehaveren er enig i kommunens vurdering af behovet for støtte, kan der træffes afgørelse efter 52. Frist Undersøgelsen må som hovedregel ikke vare længere end 4 måneder fra kommunen bliver opmærksom på barnets behov for støtte. 14

15 Hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden for de 4 måneder, fx. fordi der er ventetid på en nødvendig undersøgelse af barnet eller familien, skal kommunen foretage en foreløbig konklusion, som forelægges forældremyndighedsindehaveren og den 15- årige tillige med begrundelsen for, at fristen ikke kan overholdes. Da det er en stor belastning og skaber stor usikkerhed at være udsat for en undersøgelse, er det af største betydning, at en undersøgelse ikke varer længere end allerhøjst nødvendigt. Det betyder, at det skal overvejes, om der findes en hurtigere, men ligeså relevant undersøgelse, der kan erstatte den ønskede undersøgelse, hvortil der er ventetid. Serviceloven 51 Hvis kommunen skønner, at det er nødvendigt at få barnet undersøgt med henblik på at afklare, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling og forældremyndighedsindehaveren/den 15-årige ikke frivilligt vil deltage i en undersøgelse af barnets person, kan børn og unge udvalget efter indstilling fra kommunen beslutte at undersøgelsen skal gennemføres under ophold på institution eller sygehus. Hvis undersøgelsen ønskes fortaget på en psykiatrisk afdeling uden forældremyndighedens/barnets samtykke skal betingelserne i Lov om tvang i psykiatrien være opfyldt. Der er tale om komplicerede regler, som omtales nærmere i en senere skriftserie om anbringelse. Her skal blot nævnes, at en indlæggelse på psykiatrisk afdeling kun kan iværksættes på baggrund af en afgørelse af psykiatrisk overlæge og evt. med politiets hjælp. Ved denne type afgørelser er der en særlig klageadgang til domstolene for større børn, der indlægges uden deres eget samtykke. 15

16 En undersøgelse efter 51 skal være afsluttet inden 2 måneder fra afgørelsen i udvalget. Barnet må kun have ophold uden for hjemmet, så længe selve undersøgelsen af barnet foregår. Det vil sige, at barnet som udgangspunkt skal hjem til forældrene, mens skrivning af undersøgelsesresultatet og anden efterbehandling/stillingtagen sker. Afgørelser uden samtykke behandles mere indgående i nummer 6 i denne skriftserie. Undersøgelsen kan, hvis det fagligt set er hensigtsmæssigt, foregå ambulant inden for 2 måneders perioden, således at barnet fx sover hjemme. Det er stadig børn og unge udvalget, der skal træffe afgørelsen. Hvis kommunen vurderer, at forældrene på forskellig vis vil modarbejde en ambulant undersøgelse med den følge, at barnet bliver udsat for et skadeligt pres eller en påvirkning, der kan få følger for kvaliteten af undersøgelsen må der indstilles til ophold på institution, mens undersøgelsen foregår. Kommunen skal naturligvis sagligt begrunde indstillingen til børn og ungeudvalget. Serviceloven 63 Hvis en forældremyndighedsindehaver ikke sørger for at lade sit barn undersøge eller behandle for livstruende sygdom eller sygdom, der udsætter barnet for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge udvalget efter indstilling fra kommunen træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen/ behandlingen uden samtykke. 16

17 Er der truffet afgørelse af børn og unge-udvalget om undersøgelse efter 51 eller 63 har kommunen uden retskendelse, men mod legitimation i medfør af 64 stk. 2 ret til adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig for at eftersøge og medtage barnet. Der kan ved udøvelsen af denne ret søges bistand hos politiet, der efter stk. 3 har pligt til at bistå kommunen. 17

18 Foranstaltninger i eget hjem Serviceloven 52 med samtykke Betingelsen for, at kommunen kan og skal iværksætte en foranstaltning efter 52 er, at det er af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte. Med dette forstås, at barnets behov for støtte skal ligge udover de behov, som et hvilket som helst barn har i løbet af opvæksten og som det forudsættes, at forældrene indfrier. Det er således en forudsætning, at der er tale om et individuelt konstateret behov, der enten kan relatere sig til særlige problemstillinger hos barnet, der fordrer særlig støtte og/eller manglende evne hos forældremyndighedsindehaveren til at indfri barnets behov. Foranstaltninger kan som hovedregel kun iværksættes med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Hvis der er tale om, at barnet skal anbringes uden for hjemmet, kræves tillige samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 15 år. Skønnes barnets problemer at kunne løses i hjemmet, dvs. med forældremyndighedsindehaveren som (hoved)ansvarlig, er der mulighed for at iværksætte en af de foranstaltningstyper, der er nævnt i 52. Serviceloven 52 - fremgangsmåde Det er af den største betydning, at kommunen tydeliggør sin faglige vurdering af barnets og familiens problemer over for forældrene, så forældrene dels bliver klar over kommunens opfattelse af omfanget og arten af barnets behov og dels gøres op- 18

19 mærksom på, hvordan kommunen mener, behovene bedst imødekommes. Hvis barnets behov og hvordan afhjælpningen af dem bedst tilrettelægges står klart for både kommunen og forældrene, vil forældrene kunne tage stilling til såvel den foreslåede indsats som konsekvensen af, at den evt. ikke følges. Det er for både forældre og kommune vigtigt, at præmisserne for en frivillig foranstaltning er klare. Deltager forældrene halvhjertet i en foranstaltning på grund af angst eller usikkerhed for, hvad der vil ske, hvis de ikke deltager, kan det føre til, at målet med foranstaltningen ikke nås. Ligeledes kan kommunen iværksætte uhensigtsmæssige foranstaltninger eller forfølge usaglige mål, hvis præmisserne ikke står tilstrækkeligt klare. Det følger af det ulovbestemte proportionalitetsprincip, at kommunen skal vælge den foranstaltning, der vurderes at være den både mindst indgribende og samtidig mest formålstjenlige i forhold til de problemer, barnet og familien har. Der er altså tale om en 2 ledet størrelse og ikke et krav om at starte i det små. Det er kommunens pligt at påse dette princip, og det gælder uanset, om forældremyndighedsindehaveren er indstillet på at samtykke til en mere indgribende foranstaltning end behovet tilsiger. Hvis kommunen på baggrund af oplysninger om familien vurderer, at et af tilbudene i stk. 3 primært accepteres for at undgå en anbringelse af barnet, må det nøje diskuteres med familien og overvejes af kommunen, om den type af foranstaltning, som forældremyndighedsindehaveren accepterer, er velegnet til at afhjælpe barnets problemer på trods af den halvhjertede motivation. 19

20 Da barnets problemer skal søges løst i hjemmet, hvis det kan lade sig gøre, må vurderingen basere sig på faglige antagelser og analyser, så kommunen har sagligt belæg for beslutningen uanset om den går ud på iværksættelse af eller afslag på foranstaltning. Begrebet foranstaltninger i eget hjem dækker over alle andre foranstaltninger end en beslutning om, at kommunen formidler en anbringelse af barnet uden for hjemmet. Heraf følger, at der i forholdet mellem det offentlige og forældremyndighedsindehaveren retligt set vil blive tale om støtte ydet i hjemmet og altså ikke anbringelse, hvis barnet af forældremyndighedsindehaveren er anbragt i privat familiepleje, er på formidlet døgnaflastning, hele eller dele af familien evt. er på døgnophold, eller forældremyndighedsindehaveren modtager økonomisk støtte under barnets efterskoleophold. Foranstaltninger efter 52 kan kombineres indbyrdes. Som hovedregel kan der kun iværksættes foranstaltninger efter 52 på baggrund af en afsluttet 50 undersøgelse. Hvis særlige forhold gør sig gældende kan en foranstaltning iværksættes samtidig med at barnets forhold undersøges i henhold til 50. Særlige forhold foreligger f.eks. hvis et barn på grund af pludseligt opståede problemer får så store vanskeligheder, at en afhjælpning er nødvendig uanset at årsagerne og dermed de præcise behov ikke kan sikres tilstrækkeligt belyst, inden afhjælpning påbegyndes. En tilflyttet familie med et barn, der har akut behov for foranstaltninger kan ligeledes falde ind under undtagelsen. I denne situation undersøges naturligvis 20

21 først, om der foreligger en 50 undersøgelse i en tidligere kommune. En beslutning om at iværksætte foranstaltninger inden en afsluttet 50-undersøgelse, er meget vanskelig at tage. En afhjælpning af problemer, der ikke tager afsæt i årsagerne til problemerne, kan i bedste fald være formålsløs, men i værste fald forværre barnets og familiens problemer. Kommunen må sagligt afveje omfanget og alvoren af barnets og familiens problemer i forhold til risikoen for, at den foranstaltning, der iværksættes er uhensigtsmæssig og særligt holde sig for øje, om formålet med indsatsen efter Serviceloven, på trods af den manglende undersøgelse skønnes at kunne nås gennem den valgte foranstaltning. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 1 fremmøde i dagtilbud m.v. Har en undersøgelse efter 50 imidlertid afdækket et behov for særlig støtte og kommunens vurdering er, at den formålstjenlige foranstaltning til afhjælpning af dette behov er, at barnet kommer i dagtilbud, uddannelsessted eller lignende, kan kommunen træffe afgørelse om dette. Er betingelserne for nr. 1 opfyldt, men forældremyndigheden ikke ønsker at samtykke må kommunen overveje, om afgørelse kan træffes efter 56, se nedenfor under afsnittet om 56, 57a og 57b. Bunder forældrenes modvilje mod at sende barnet i børnehave primært i manglende vilje til at betale, må det overvejes, om problemet kan afhjælpes ved at rådgive forældrene om muligheden for økonomisk eller pædagogisk friplads. Forældrene skal 21

22 naturligvis selv ønske og søge støtten. Hvis forældrene søger om denne form for ydelse og de efter bekendtgørelsen om egenbetaling i dagtilbud (Socialministeriets bekendtgørelse nr af 3. december 2010) er berettigede til den, må kommunen ud fra proportionalitetshensyn afstå fra at bringe 56 i anvendelse. Begrundelsen for dette er, at formålet med en evt. afgørelse efter 56, at barnet kommer i dagtilbud, kan nås ad en mindre indgribende vej. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 2 praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Denne form for støtte kan iværksættes, hvis familiens problemer skønnes at kunne løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet og hvis problemerne skønnes at kunne afhjælpes ved f.eks. at familien hjælpes til at få bedre kontakt til omgivelserne, ændre på daglige strukturer eller lignende. Der er ikke i loven taget stilling til, hvilken type støtte, familien skal have i hjemmet. Der kan således blive tale om mange forskellige metoder og fagpersoner. Det vigtige er, at den støtte, der gives i hjemmet er velegnet til at afhjælpe de afdækkede vanskeligheder og at familien har tillid til den eller de personer, der skal komme i hjemmet. Der er ingen særlige krav til hjælpen. Den kan være af udelukkende praktisk art og altså rette sig mod at lære forældrene at klare alle de praktiske opgaver, der er forbundet med det at være forældre. Er forældrene pga. sygdom eller nedsat funktionsevne ikke i stand til selv at forestå sædvanlige praktiske gøremål i forhold til barnet, må kommunen vurdere, om der er tale om en situation, hvor forældrene er berettigede til hjemmehjælp efter reglerne i 83 ff. Er det tilfældet skal den del af hjælpen gives efter bestemmelserne om hjemmehjælp. 22

23 Hjælpen kan også være af mere pædagogisk art og rette sig mod afhjælpning af opdragelsesproblemer, eller den kan være af mere psykologisk karakter og rette sig mod samspils- og reaktionsmønstre. Der kan være tale om kombination af en eller flere typer af støtte. Listen i stk. 3 er ikke udtømmende, så kommunen kan iværksætte andre former for støtte, når bare de holder sig inden for formålsbestemmelsen i 46. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 3 - familiebehandling Skønnes det nødvendigt at arbejde mere målrettet med relationer og samspil i familien kan der iværksættes ambulant familiebehandling. Denne type behandling forudsætter, udover familiens motiverede og frivillige deltagelse, tillige at det ud fra en saglig vurdering skønnes, at familien kan indgå i en behandling, der har det mål at ændre adfærds- og reaktionsmønstre. Der skal altså foretages en vurdering af, om familien er egnet til at modtage en mere terapeutisk eller personlighedsmæssig behandling. Det er ikke et krav, at alle familiemedlemmer deltager samlet i alle dele af behandlingen, men kommunen skal være opmærksom på, om nogle af familiemedlemmernes problemer evt. skal afhjælpes efter specialbestemmelser i den øvrige lovgivning. Det er meget vanskeligt at foretage en helt præcis afgrænsning, men hvis barnet f.eks. skal modtage psykiatrisk behandling samtidig med familiebehandlingen, skal denne del evt. skulle gives efter sygehuslovgivningen. Ligeledes kan særlig behandling, der retter sig mod forældrenes misbrugs-, psykiske eller andre problemer, skulle gives efter anden lovgivning. Hvis forældrene ikke ønsker at deltage i en relevant behandling efter denne bestemmelse og kommunen vurderer, at det er hen- 23

24 sigtsmæssigt, at barnet deltager i en behandling alene, kan kommunen træffe afgørelse om dette, selv om forældremyndigheden ikke samtykker. En sådan afgørelse kan kun træffes, hvis kommunen vurderer, at formålet med behandlingen kan nås på trods af det manglende samtykke, men afgørelsen kan ikke tvangsfuldbyrdes. (se nedenfor under afsnittet om 56, 57a og 57b). Hvis der er tale om en behandling, der foretages af sundhedspersoner efter sundhedsloven (fx psykologbehandling) kræves under alle omstændigheder samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige. En afgørelse efter 52, stk. 3, nr. 3 overtrumfer således ikke de stramme regler om informeret samtykke i sundhedsloven. I forbindelse med behandlingen kan der evt. ydes økonomisk støtte efter 52a til udgifter, som familien måtte påføres i forbindelse med foranstaltningen/behandlingen, herunder tab af arbejdsindtægt, men også her skal kommunen være opmærksom på mulige tilskud efter sundhedslovene. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 4 - døgnophold Skønnes problemerne at have et omfang, der forudsætter en omfattende, kontinuerlig behandling af hele familien samlet, kan denne foranstaltning iværksættes. Som ved foranstaltning nr. 3 er det en forudsætning, at familien er både motiveret og egnet, men hertil kommer, at familien skal være indstillet på at tage ophold i et døgntilbud. Der er tale om et meget stort indgreb i personernes og familiernes daglige liv, så det er vigtigt, at denne del er nøje drøftet med familien. Etableres et døgnophold for hele eller dele af familien, kan opholdsstedet være en døgninstitution, familiepleje og opholdssted godkendt efter 142 og

25 Ved den konkrete visitation af familien vil stedets behandlingsmetoder være et vigtigt grundlag at basere en afgørelse på. Under døgnopholdet kan familien pålægges betaling for kost ud fra princippet om at undgå dobbeltforsørgelse. Dette princip følger af Grundlovens 75 stk. 2 og gælder selv om lovgiver ikke specifikt har taget stilling til egenbetaling ved alle typer af ophold. Ved fastsættelsen tages hensyn til familiens øvrige udgifter under døgnopholdet. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 5 - aflastningsordning Hvis forældremyndighedsindehaveren har brug for i kortere perioder at blive aflastet i ansvaret for barnet, kan der etableres en aflastningsordning. Hvis behovet for aflastning udspringer af, at barnet har særlige behov for træning, opmærksomhed eller lignende, som bedst tilgodeses under et kortere ophold uden for hjemmet, kan der etableres en aflastningsordning, der kan tilgodese disse behov. Er det derimod forældremyndighedsindehaveren, der har brug for at blive aflastet fra opgaven med et handicappet barn, skal aflastningen ske i henhold til 84. Der er ikke i loven opsat en præcis grænse mellem aflastningsordninger og anbringelse uden for hjemmet. Ved vurderingen af, hvilken foranstaltningstype, der er mest velegnet skal kommunen vurdere, hvordan de afdækkede problemer afhjælpes på den sagligt mest relevante måde. Er der tale om mere grundlæggende mangler ved forældrenes evne til at afhjælpe barnets problemer og kommunen ikke har skønnet, at de kunne afhjælpes gennem foranstaltninger efter nr. 25

26 1- nr. 4, vil en aflastningsordning sjældent være en relevant foranstaltning. Ved sådanne grundlæggende problemstillinger hos forældrene vil barnet blot få et pusterum fra nogle fundamentalt set skadende vilkår. Situationen kan dog være sådan, at forældremyndighedsindehaveren ikke vil samtykke til en anbringelse, men at kriteriet i 58 ikke er opfyldt. Kommunen må her overveje, om en aflastningsordning alligevel skal etableres, selv om en sådan ordning ud fra en saglig betragtning ikke kan afhjælpe barnets problemer/forældrenes grundlæggende manglende evne til at tilgodese barnets behov. Det er en meget svær overvejelse, da vurderingen netop går på, at foranstaltningstypen ikke er formålstjenlig til at afhjælpe problemerne. Hvis kommunen alligevel iværksætter en aflastningsordning må præmisserne gøres helt klart for forældrene og det valgte aflastningssted. Det betyder, at kommunen og forældremyndighedsindehaveren også må drøfte konsekvenserne af, at en sådan ordning vil kunne afdække yderligere behov hos barnet. Aflastningen skal enten finde sted i en netværksfamilie, plejefamilie, kommunalt tilbud, på en døgninstitution eller andet godkendt opholdssted. Serviceloven 52 stk. 3, nr. 6 kontaktperson Har barnet brug for en fast voksenkontakt til at yde støtte på det mere personlige plan, kan der udpeges en fast kontaktperson, hvis opgave det er at forholde sig til barnets/den unges totale situation. Det er væsentligt for barnet, at der udpeges en person, som barnet føler tryghed ved at kunne etablere kontakt til. 26