MUSE UM Skive. MMD Projekt 1. Gruppe 3: Deni Bertovic, Laura Munk Jensen, Anna Nikolaevna Jensen og Hanne Teglgaard

Transkript

1 MUSE UM Skive MMD Projekt 1. Gruppe 3: Deni Bertovic, Laura Munk Jensen, Anna Nikolaevna Jensen og Hanne Teglgaard Multimediedesigner, 1. Semester Vejledere: Mariann Platen Daugaard og Niels Østergaard 24. oktober 2014 MUSE UM Skive 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori:... 4 Metode:... 5 Problemformulering... 6 Hvilke fordele/ulemper har organisationsformen fra 2011 i forhold til et hybridt udstillingssted?... 7 Hvilke segmenteringsparametre udover alder er relevante i forhold til kommunikation, således at man kan tiltrække en større del af målgruppen?... 9 Hvordan kan museet tiltrække flere besøgende indenfor den ønskede målgruppe? Giver ændringer i besøgssteders navne en bedre kommunikation med målgruppen? Hvordan kommer museet ud til investorer og andre interesserede med henblik på fundraising til udvidelsen af museet? Kilde- og litteraturliste Bilag 1: Evaluering, Deni Bilag 2: Evaluering, Laura Bilag 3: Evaluering, Anna Bilag 4: Evaluering, Hanne MUSE UM Skive 2

3 Indledning På baggrund af kulturstyrelsens kritik af Skive Museum i 2005 igangsættes en proces hvor der tages stilling til organisationsformen, til branding og til kritikken i forbindelse med museets fysiske forhold. Vi vil forholde os til hvilken forundersøgelse MUSE UM bør foretage inden de fortsætter processen med implementering af visionen og byggeprocessen. MUSE UM Skive 3

4 Teori: Vores teori er at forandringen er en politisk bestemt beslutning og for at have en bedre sikkerhed for et godt resultat samt argumentation i forhold til virksomhed intern og det omkringliggende samfund (skatteborgere) bør man foretage en grundig forundersøgelse. MUSE UM Skive 4

5 Metode: Vi vil tage udgangspunkt i godt gennemarbejde teorier som kan understøtte de enkelte dele af vores problemformulering. Som primær kilde vil vi bruge MUSE UMs udviklede manifest samt byggeprospekt og finde sekundær kilder som kunne understøtte eller modsige disse. MUSE UM Skive 5

6 Problemformulering I 2005 udtalte kulturstyrelsen kritik af Skive Museum og Skive Kunstmuseums utilstrækkelige pladsforhold, og gav museet besked om at gøre noget ved det. I 2011 vælger man at ændre organisationsform fra en koncernmodel til en matrix organisation. I 2012 besluttes det at omdanne Skive Museum og Skive Kunstmuseum til et hybridt udstillingssted, under navnet Krydsfelt Skive. - skrevet af alle n Hvilke fordele/ulemper har organisationsformen fra 2011 i forhold til et hybridt udstillingssted? n Målgruppe: Hvilke segmenteringsparametre, udover alder, er relevante i forhold til kommunikation, således at man kan tiltrække en større del af målgruppen? n Strategi: Hvordan kan museet tiltrække flere besøgende indenfor den ønskede målgruppe? n Kommunikation: Giver ændringer i besøgssteders navne en bedre kommunikation med målgruppen? n Kommunikation: Hvordan kommer museet ud til investorer og andre interesserede med henblik på fundraising til udvidelsen af museet? MUSE UM Skive 6

7 Hvilke fordele/ulemper har organisationsformen fra 2011 i forhold til et hybridt udstillingssted? - skrevet af Hanne Teglgaard I 2011 blev Museum Salling omorganiseret fra en koncernmodel, hvor museerne var enkeltstående enheder, med egen økonomi og leder til en matrixorganisation på baggrund af en politisk beslutning. 1 MUSE UM har en organisatorisk opbygning som følgende: 2 MUSE UM er en virksomhed, der anvender matrixorganisationen i forbindelse med forskellige fagområder som ærkæologi, naturhistorie og kunsthistorie. 3 De enkelte afdelinger samlet under fagsområder eller udstillingssteder. 1 Udviklingsevaluering - Museum Salling: Rapport, udgivet af Rambøll, , side 9, afsnit 3.1. Internetadresse: 2 Udviklingsevaluering - Museum Salling: Rapport, udgivet af Rambøll, , side 11, afsnit 3.1.3: Organisationsdiagram. Internetadresse: se note 1. 3 Skriver, Hans Jørgen; Staunstrup, Erik og Storm-Henningsen, Peder: Organisation, 5. udgave, Trojka, side 291 MUSE UM Skive 7

8 At sikre tværfaglighed er en af fordelene ved matrixorganisationen, som det ses i ovenstående figur 4, også de andre omtalte fordele, som at skabe et godt samarbejde på tværs af faglighed, fremme udvikling og tværfaglig projekter (udstillinger) er væsentligt i MUSE UMs hybride museum, således at man udnytter udveksling af viden, og kan bruge forskellige fagområder i formidlingen af et emne på en udstilling. Flere af ulemperne nævnt i figuren, såsom konflikter på ledelsesplan, har man forsøgt at undgå, ved at have en overordnet direktør, således at der ikke er flere overordnede. Da organisationen også har fælles økonomi, vil koordineringen af ressourcer blive varetaget af administrationen, der kan opstå konflikter blandt de enkelte afdelinger omkring fordelingen, af eksempelvis tildeling af midler. 4 Figur 8.32: Fordele og ulemper ved matrixorganisatinen. Skriver, Hans Jørgen; Staunstrup, Erik og Storm- Henningsen, Peder: Organisation, 5. udgave, Trojka, side 292. MUSE UM Skive 8

9 Hvilke segmenteringsparametre udover alder er relevante i forhold til kommunikation, således at man kan tiltrække en større del af målgruppen? - skrevet af Anna Nikolaevna Jensen Allokering af målgrupper er det vigtigste trin i en organisationsstrategi. For at definere en målgruppe bruger vi konkrete parametre, som karakteriserer mennesker ud fra forskellige positioner. Vi har foretaget en analyse, ved hjælp af nedenstående tabel: 5 Objektive kriterier Lav påvirkningsgrad (fysiske attributter) Subjektive kriterier Høj påvirkningsgrad (adfærdssige attributter) Geografi Demografi Adfærd Psykografi Land Landsdel By Landzone Byzone Bystørrelse Tæthed Klima Alder Køn Civilstand Familie Indkomst Uddannelse Boligforhold Religion Sprog Etnisk oprindelse Adfærd Motiv Interesse Attitude Informationssøgning Frekvens Forbrugssituation Loyalitetsstatus Brugerstatus Brugeromfang Livsstil Holdninger fx til arbejde, hjem, familie kultur eller politik. Socialklasse Personlighed Når vi snakker om MUSE UM, skal vi fremhæve, at andre segmenteringsparametrene, 5 Tabel 1, Målgruppespecificering, Anne Mette Busch, Kommunikation i Multimediedesign, 1.udgave Hans Reitzels Forlag, side 202. MUSE UM Skive 9

10 udover alder, er det relevant at gennemgå alle de parametre, der findes i tabellen, da hver enkel af overstående kriterier, er vigtige karakteristika, som kan hjælpe os med at fastlægge vores målgruppe. Geografisk fokuseres der på, hvor målgruppen opholder sig. Relevant i forhold til MUSE UM i det geografiske parameter, kan man fremhæve kriterier som land, landsdel og by. I forbindelse med MUSE UM, skal det understreges, at målgruppen opholder sig først og fremmest i Danmark, på Jylland, i Skive. Der kan tiltrækkes folk fra de andre regioner, for eksempel turister, eller folk med interesse indenfor kunst og kultur. Primært er det folk fra de nærliggende områder. Det er denne del af befolkning af landet, der først og fremmest skal betragtes som vores målgruppe. I det demografiske parameter, ud over alder, kan man fremhæve vigtige kriterier, som civilstand, familie, indkomst, uddannelse og sprog. I forbindelse med Skive Museum, er civilstand en vigtig karakteristika. Har man familie og børn, kan man have interesse i at bruge tid sammen på et hyggeligt sted, som for eksempel hvile sted, som Skive Museum vil arrangere, eller de kan tiltrækkes på Muse um med læremæssige formål. Indkomst spiller også en vigtig rolle. Folk, der hører til målgruppen, skal have mulighed for, ikke kun at tilfredsstille sine basale behov, men også at skulle have tid og råd, til at besøge steder som Krydsfelt Skive. Uddannelsesniveau afspejler på behovet for selvudvikling. Således kan vi konkludere, at målgruppen af Skive Mus eum består af folk med mellem eller høj uddannelsesniveau, da det er dem, der hovedsageligt betragter selvudvikling, som et af sit mål. Med hensyn til sproget, er det indlysende at folk, som målgruppen består af, skulle have dansk som modersmål. Indenfor de subjektive kriterier, såsom adfærd og psykografi, er andre karakteristika, som motiv, interesse, attitude, informationssøgning, relevante til adfærd. Kriterier som, livsstil, holdninger (hjem, familie, kultur) og personlighed er relevante til psykografi. I forhold til de subjektive kriterier, kan fremhæves, at hver enkel persons adfærd kan MUSE UM Skive 10

11 karakterisere én som et medlem af målgruppen. For eksempel, kan følgende adfærdsmæssige træk fremhæves: selskabelighed, interesse, mobilitet. Motivmæssige træk, som nysgerrighed, interesse i kultur og ny teknologi, selvudvikling og underholdning. Under de psykografiske kriterier, skal det først og fremmest understreges, at livstil, holdninger og personlighed, spiller en vigtig rolle, i at definerer én, som medlem af målgruppen. Dvs. tilhørsforhold til en målgruppe kan være begrundet i tilgængelighed af bestemte karakteristika, som for eksempel et ønske om viden, selvudvikling, selskabelighed, fleksibilitet, mobilitet og lignende. For at specificere målgruppen kan "Minerva Modellen" bruges. Figur 1. 6 Begrundelsen for at bruge denne model, er at segmenterne, som modellen består af, er så brede, at det kan dække alle de potentielle besøgende. På grundlag af Minerva Modellen, kan det ses at Skive Museums målgruppe befinder sig i det grønne og blå segment. 6 Figur 62: Minervamodellen, Anne Mette Busch m.fl., Kommunikation i Multimediedesign, 1.udgave Hans Reitzels Forlag, side 208. MUSE UM Skive 11

12 Det blå segment er den del af befolkningen, som antages at være moderne og materialistiske. Medlemmer af målgruppen der findes i blå segment, og har følgende træk som individualisme, vækst, prestige, indflydelse, synlig succes, refleksivitet og rationalitet, kan tiltrækkes til at bruge faciliteter, af både kulturhuset og udstillingshuset, for at opnå mål af selvudvikling, forlystelses mål, tilfredsstille sin interesse til den moderne teknologi. Det grønne segment regner man for at være moderne og idealistisk. Medlemmer af målgruppen, der findes i grønne segment og har følgende træk som familieliv, forfremmelse, faglig anerkendelse, dannelse, og oplevelse gennem bevidstheden. De, som regel føler sig bedre stillet end det omgivende samfund, interesserer sig i kultur, skønlitteratur, naturoplevelse. Således kan vi konkludere, at dette segment også tiltrækker til at bruge faciliteter af kulturhuset og udstillingshuset. Derudover kan der findes en del af målgruppen, som tilhører det grå segment. I det grå segment finder man typisk den del af befolkningen, som ikke endnu har besluttet sig, eller kan beslutte sig for, hvor de ønsker at befinde sig i samfundet. Vi kan betragte børn og de unge for at være i det grå segment. Det er dem, der vil blive tiltrukket af faciliteter, som legeplads, cafe og lignende. Således blev Skive Museums målgruppe allokeret og overvejet ud fra forskellige positioner. Det er indlysende at målgruppen er blevet bredere og omfatter personer med forskellige holdninger og mål. MUSE UM Skive 12

13 Hvordan kan museet tiltrække flere besøgende indenfor den ønskede målgruppe? - skrevet af Deni Bertovic Muserum Krydsfelt Skive har forventninger om at få op til besøgende årligt. Her vil vi finde ud af hvordan vi kan få flere besøgende ind på museet, hvor vi samtidig skal have fat i den yngre del af befolkningen, da alle museer er interesseret i at få flere unge besøgende. Her kommer Muserum Krydsfelt Skive med deres matrix-organisation, en organisation, som én enhed med et budget, muliggør udnyttelse af ressourcer på tværs af organisationen. Da museets mål er at få flere unge besøgende, så ved vi, at de sociale medier er vejen frem. Den måde, som man bedst kommunikerer med unge på i dag, er via Facebook. Facebook er blevet den primære kommunikationsplatform, ikke kun blandt unge, folk op til 60 års alderen er på Facebook. Facebook er den mest praktiske måde at organisere og sprede informationer i sine sociale netværk. Størstedelen af ens tidsforbrug på internettet forgår på andre hjemmesider end virksomhedernes, og her er det igen de sociale medier, som Facebook. Har man en virksomhed på de sociale medier, har man gode muligheder for at få dem til at være med til at sprede firmaets budskab, ved at de går ind og deler firmaets opslag eller noget andet, som er relevant. Her er blot nogle eksempler på emner, som man kan bruge Facebook til: Markedsføring Nem og hurtig kontakt til dine kunder Øget salg eller interesse Kundeservice MUSE UM Skive 13

14 Feedback fra kunderne, og her vil man også kunne få eventuelle ideer til forbedring af produktet, service, eller noget helt tredje. Derfor vil vi foretrække at bruge Facebook, da det er mest udbredt, og det er her, de fleste navigerer rundt, og derfor er det nemmest og hurtigst at komme ud til kunden på. Man kan lave annoncer på Facebook, hvor man kan specificere sin annonce, ved at gå efter en bestemt målgruppe, vælge hvilken del af landet man vil henvende sig til, alder, uddannelse mm. Her vil man skulle betale Facebook, for hvert klik, en besøgende klikker på annoncen. 7 Når en bruger slår noget op på sin profil, vil alle vennerne på vedkommendes venneliste, være i stand til at se, hvad vedkommende har lavet. I vores tilfælde, kan vi sige, at en bruger er blevet medlem af vores gruppe, lavet opslag og delt nyheden med andre på sin venneliste, tjekket ind som besøgende i museet, og her vil alle ens venner se ens aktivitet, og sådan kan de også dele det videre med deres venner og bekendte. Sådan kan virksomheden lave en rigtig god og billig markedsføring, som vil blive delt mellem mange, og det vil cirkulere videre rundt, og så kan det gå rigtigt stærkt med at komme ud til mange på kort tid. Det er også vigtigt, at man udfylder så meget som muligt på sin Facecook-side; firmabeskrivelse, formål, åbningstider og kontaktinformation. Det er også vigtigt at man holder alt opdateret, for folk gider ikke at navigere ind på en side, hvor man ikke er up to date. Siden skal være imødekommende, med cover billede, en klar tekst på siden, hvor man giver klart udtryk for, hvem man er, og hvad formålet med siden er. Hvis man har et kommende spændende event, så kan man involvere alle ens medlemmer, så de også er aktive, hvor de for eksempel, kan deltage i en debat, konkurrence, eller lignende, og sådan vil der også være en større mulighed for at flere bliver inviteret med ind, hvis der kører debatter, konkurrencer eller andet spændende. 7 MUSE UM Skive 14

15 På den måde, kan de tilfældige besøgende, som er inde og kigge på siden, se, at siden er meget aktiv, der sker en del spændende på siden, så vil man forøge muligheden for at få flere kunder på den måde. Ansorffs vækstmatrice Da vi er interesserede i vækst, og vil nå ud til en bredere målgruppe, har vi derfor valgt en vækststrategi, som giver os indblik i, hvordan man opnår vækst i museet, og hvordan man skaber vækst ved hjælp af markedsføring. Ansoffs vækstmatrix Produkter Nuværende Nye Markeder Nuværende markeder Markedspenetrering Produktudvikling Nye markeder Markedsudvikling Diversifikation Fig Ansoffs vækstmatrix - Kapitel 10 - Strategi og strategiprocesser Eksisterende marked - udvidelse af markedet til nye kundesegmenter Mange unge finder museer kedelige, da de fleste tror, at museer ikke har noget at tilbyde de unge. Her vil man som virksomhed benytte det samme produkt, som man hidtil har haft, men man vil skulle tilpasse det, så det kommer til at opfylde det nye kundesegments ønsker og interesser. For at ramme de unge, skal man være målrettet og direkte med sin kommunikation. De unge gider heller ikke betale for at komme ind og se noget, som de finder uinteressant. Derfor vil det være en god idé, at lave nogle arrangementer, som de unge besøgende ville have interesse for, og sørge for gratis entre eksempelvis en gang om MUSE UM Skive 15

16 ugen. Og med et hybridmuseum, med cafe og andre spændende faciliteter. Her har det vist sig at det har hjulpet gevaldigt med at lokke de unge besøgende. 8 Nye produkter Da man vil gå efter at udvide vores kundesegment, kommer vi ind på noget produktudvikling. Det vil være Kulturhuset, en legeplads for børnene, en cafe, og et bageri. Man vil kunne tage hele familien med på museet, da der er lavet en stor og spændende legeplads, hvor børnene kan lave nogle aktiviteter og have det sjovt. Man har mulighed for at komme på cafe om aftenen og nyde en kop kaffe med nogle venner. For det er det, de unge vil have, det at kunne være i hinandens selskab, så der er god mulighed for at få nogle yngre besøgende, da man også vil have mulighed for at komme ind om aftenen. Der er ikke nogle cafeer, som har åbent om aftenen, og her vil man have åbent til om aftenen, så det vil lokke folk til. Nye markeder Muserum Krydsfelt Skive er som det første i Danmark 9, det man kalder for et hybridmuseum, hvilket vil sige, at det viser arkæologi, kunst, historie og natur samlet i én bygning, og man vil kunne tiltrække nye besøgende fra større geografiske områder. Museum Salling skal være en af landets fremmeste kulturinstitutioner, som på unik vis arbejder med natur-, kultur- og kunsthistorien. Muserum Krydsfelt Skive Diversifikation - Horisontal diversifikationsstrategi Vi har placeret Muserum Krydsfelt Skive i denne strategi. Her kommer Muserum Krydsfelt Skive med deres nye produkt, som er deres hybridmuseum, med mange nye faciliteter, egnet til folk i alle aldre. Det vil sige, at vi går efter at beholde vores nuværende målgruppe, og Muserums byggeprospekt, side 5 MUSE UM Skive 16

17 samtidig går vi efter at få den nye målgruppe med, sådan at vi får de unge mennesker med. Her appellerer vi til gruppen med vores nye produkter, hvor Kulturhuset er en del af disse produkter, som blandt andet indeholder en cafe og et bageri. Cafe og bageri er blot nogle af de få ting, som er noget helt nyt, og det vil derfor passe godt sammen til både den gamle og nye målgruppe, da mange tager på cafe med vennerne og nyder en kop kaffe eller øl, og dermed vil man kunne samtidig få mulighed for at udforske Muserum Krydsfelt Skive efterfølgende. MUSE UM Skive 17

18 Giver ændringer i besøgssteders navne en bedre kommunikation med målgruppen? - skrevet af Hanne Teglgaard I forlængelse af kommunesammenlægningen i 2007 til den nuværende Skive Kommune, blev flere mindre museer sammenlagt til Museum Salling. Flere markedsføringseksperter anerkender, at i sådan et tilfælde, kan det være en god ide at ændre sit navn/brand, hvis ændringen bedre repræsenterer den nye vision. Et visionært navn kan hjælpe virksomheden med at skille sig ud i et overfyldt marked. Et svagt navn kan omvendt let gøre virksomheden usynlig, og kan begrænse mulighederne for vækst. 10 Det kan være en god ide at skifte navn, hvis navnet ligger tæt op ad konkurrenters, eller navnet ikke beskriver, hvilket produkt virksomheden tilbyder. 11 I 2012 påbegyndte museet en branding- og visionsproces, der blev implementeret i I den forbindelse blev Museum Salling til MUSE UM. I forbindelse med visionsprocessen, blev de forskellige museumsenheder navngivet efter ønsket om igennem dette at synliggøre hvad stedet indeholder: Fur Museum blev til Fur Fossiler år, det naturhistoriske museum, og parken bag blev til Geopark Danmark, Gammelhavn på Fur til Den tilsandede havn på Fur, Det lille land blev til Fisker-bondens gård på Fur, Sallingsund og Omegns Museum blev til Glyngøre Kulturstation, Spøttrup Borg blev til Spøttrup Middelalderborg, samt Skive Museum og Skive Kunstmuseum der blev til Krydsfelt Skive. 12 Men har navneskiftet givet mulighed for en bedre kommunikation? 10 Ceative brand development: When to change your brand name. Udgivet af Marketingmo. Internetadresse: - afsnit Changing Your Business Name. Udgivet af Entrepreneur. Internetadresse: - afsnit MUSE UMs manifest, side 7 MUSE UM Skive 18

19 Med valget af Bruno Ingemanns: Den nye bollemodel 13 tages der udgangspunkt i, at både afsender og modtager er aktive i kommunikationen, og at de seks boller påvirker hinanden. 14 (afsender) (k-miljø og medie) (indhold) (målgruppe) MUSE UM vil gennem al kommunikation, hvori navnet på det enkelte udstillingssted fremgår med et navneskifte at forsøge at skabe billeder og en forventning hos de potentielle besøgende til indholdet af det enkelte udstillingssted, disse forventninger skal (formål) således skabe nysgerrighed, så man gerne vil besøge udstillingsstedet. Hvis de potentielle besøgende forstår den samme kode som MUSE UM, i dette tilfælde sproget, vil det give de billeder som man ønsker, men vil alle forstå et navn som Geopark 13 Figur 18: Bruno Ingemanns Den nye bollemodel. Anne Mette Busch m.fl., Kommunikation i multimediedesign, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag 14 Anne Mette Busch m.fl., Kommunikation i multimediedesign, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, side 126: Den nye bollemodel. MUSE UM Skive 19

20 Danmark, således at de billeder og forventninger, som navnet skaber svarer til det indhold og den oplevelse, som du vil få på det naturhistoriske museum på Fur? Det kan være svært at implementere et navneskifte, da sproget er under konstant forandring, og målgruppen er bred; alle potentielle besøgende, således sigter navnet ikke mod et bestemt segment, som aldersgruppe eller social status. Ved vores besøg på museet, fredag den 10. oktober 2014, gav museumschef Jan Tapdrup udtryk for, at nogle navne har været svære at implementere, bl.a. er navnet Den tilsandede havn på Fur ikke slået igennem, og på museets egen hjemmeside, er både dette navn samt Fisker-bondens gård på Fur ikke ændret, men er betegnet under de tidligere navne: Gammelhavn og Det lille land, dette kan skyldes, at der har været modstand i lokalområdet mod navneskiftene. 15 Men måske kan det også skyldes, at indholdet her rammer forbi modtagerne, som måske allerede kender stedet/oplevelsen, og således allerede associerer det gamle navn med dette. Overordnet er navneskiftet en god idé, ifølge markedsføringseksperterne, da de nye navne er mere beskrivende overfor produktets indhold, det er dog vigtigt, at legen med ord også vækker genklang hos målgruppen, det nære samfund og virksomheden, for at det kan lykkes med et godt navneskift. The sweetest word in the brand universe is your brand s name. Bill Schley & Carl Nichols, Jr. i bogen: Why Johnny Can t Brand 15 MUSE UM Skive 20

21 Hvordan kommer museet ud til investorer og andre interesserede med henblik på fundraising til udvidelsen af museet? - skrevet af Laura Munk Jensen MUSE UM har et mål om at lave tilbygninger på i alt m 2, som vil koste dem 107 millioner kroner. Indtil videre har de skaffet 40 millioner, 20 mio. fra Spar Vest Fonden, samt 20 mio. fra Skive Kommune. 16 De mangler altså at skaffe 67 millioner kroner, for at kunne få skudt projektet i gang, og dertil har de brug for hjælp fra investorer. Som projektleder, bør man gøre sig nogle overvejelser, for at finde frem til, hvem de mest relevante interessenter er. Figuren nedenunder illustrerer nogle af de punkter, som man kan tage stilling til, for at finde de rigtige investorer/interessenter. 16 MUSE UM krydsfelt skive bygnings prospekt side 1. MUSE UM Skive 21

22 17 Det vil først og fremmest være vigtigt for MUSE UM, at sætte sig ind i modellens fire punkter. Hvem er interessenterne? De to første punkter, er meget relevante at gå i dybden med for en virksomhed, når de ønsker at lave et nyt projekt, og gerne vil have positive interessenter. MUSE UM skal finde ud af, hvem der har fordel af projektet, og hvem der eventuelt kan skades af det, så de kan gå begge parter i møde. Det er også vigtigt at få det formelle på plads, altså, hvem der skal give accepten for projektet. Deriblandt ligger det offentlige, de skal eksempelvis give MUSE UM byggetilladelser. Hvilken indstilling har de? Under det punkt, er det vigtig for MUSE UM at gøre op med sig selv, hvad de vil give sine investorer igen, eksempelvis belønning, magt eller status. Og derfra kan man så finde ud af, hvad de enkelte interessenter/investorer forventer at få ud af deres indsats. Målkonflikter hos de forskellige grupper: Det er et punkt, som MUSE UM skal sætte sig ind i, for at kunne forbygge eventuelle konflikter mellem de forskellige interessenter. Ressourcer: Ressourcer er et punkt man går igennem, for at finde ud af, hvad den enkelte interessent/investorer kan tilbyde med, sådan rent økonomisk. I MUSE UMs tilfælde vil man skulle undersøge punktet bidrag til finansiering, da det er det, som MUSE UM søger hos deres interessenter, en form for økonomisk bidrag, så de kan få stablet deres projekt til 107 millioner på benene. Grunden til, at det er en god ide at gå igennem interessentanalysen, inden man påbegynder sit projekt, er at man på den måde kan mindske risikoen for konflikter hos interessenterne/investorerne 18. Der findes både positive og negative interessenter, det er vigtigt at man tager hensyn til dem alle. Man skal ikke ignorere de negative, hvis man i stedet kender deres holdninger, samt svage punkter, kan man måske få rykket den holdning, og måske få dem ændret til en positiv interessent Side 433, Figur 12.5 Interessentanalysens indhold. Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup, Peter Storm- Henningsen. Organisationen. 5 udgave. Trojka 18 side 433. Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup, Peter Storm-Henningsen. Organisationen, 5 udgave. Trojka 19 MUSE UM Skive 22

23 20 For at kunne indkredse sin målgruppe inden for interessenter, kan MUSE UM dykke ned i modellen oversigt over et projekts interessenter. På den måde, kan de finde frem til både positive og negative, relevante og irrelevante interessenter. Den indre kerne, som hedder kerneinteressenter, er den kreds man helst vil please, det er medarbejdere, ledelse, projektledere osv. Opbakning og støtte fra de personer er enorm vigtig. Har du ikke opbakning fra eksempelvis ledelsen eller dine medarbejdere, er den heller ikke let at få fra de to andre kredse. Kreds nummer to hedder nære eller primære interessenter, deriblandt ligger kunder, leverandører, konkurrenter, samarbejdspartnere osv. Det er vigtigt for MUSE UM 20 side 434, figur Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup, Peter Storm-Henningsen. Organisationen, 5 udgave. Trojka MUSE UM Skive 23

24 at finde ud af, hvem der er hvad, eksempelvis hvem ens kunder er, og i det her tilfælde er det jo besøgende. Det er vigtigt at pointere, at de enkelte hele tiden kan ændre sig, eksempelvis vil deres leverandører ændre sig, når de i deres nye projekt har planer om at åbne en cafe, så vil de altså få leverandører til cafeen, hvor de før måske havde leverandører til eksempelvis deres arbejdstøj. Deres samarbejdspartnere er eksempelvis andre museer, som de indgår et samarbejde med, eller deres kunstnere. Så denne gruppe er også vigtig at have støtte og opbakning fra, for MUSE UM, da de alle sammen på hver deres måde er med til at få museet til at køre rundt. Den yderste gruppe, kaldet perifere eller sekundere interessenter, er den gruppe man tilser til sidst. Eksempelvis er det for MUSE UM, en god ide at please pengeinstitutter, da det er dem, der kan udstede lån. Det er altså vigtigt for ethvert nyt projekt at have styr på sine interessenter, også som nævnt tidligere, kan man undgå/imødekomme konflikter. MUSE UM Skive 24

25 Kilde- og litteraturliste 1. MUSE UMs Byggeprospekt 2. MUSE UMs Manifest 3. Udviklingsevaluering - Museum Salling: Rapport, udgivet af Rambøll, Skriver, Hans Jørgen; Staunstrup, Erik og Storm-Henningsen, Peder: Organisation, 5. udgave, Trojka 5. Anne Mette Busch, Kommunikation i Multimediedesign, 1.udgave Hans Reitzels Forlag MUSE UM Skive 25

26 Bilag 1: Evaluering, Deni Den første dag gik med at få vores problemformulering på plads. Sidst på dagen, var vi alle med til at snakke om hvem der skulle tage hvad, og her blev opgaverne delt ud. Det har været godt at komme i en gruppe, hvor alle har nogle forskellige kompetencer. Det har været med til at sørge for at man kommunikererede godt sammen undervejs opgaverne og hjalp hinanden, hver gang der var brug for det. Samtidig mener jeg, at vi skulle have været bedre til at søge hjælp hos vejledereden, i stedet for at kun have fokuseret på at løse det sammen som en gruppe, her endte det i visse tilfælde, at vi snakkede sammen i gruppen, og gik videre, hvor vi måske skulle have fået hjælp hos vejlederen. Jeg har i hvert fald lært, at det er meget vigtigt, at man finder vejlederen, hver gang man er i tvivl om det mindste, i stedet for at man prøver at løse det selv igen og igen, og så risikere at blive mere stresset end nødvendigt. Generelt set, har det været en rigtig fin gruppe, her har vi været gode til at diskutere hinandens spørgsmål og problemer. Vi har været gode til at hjælpe hinanden, hver gang man stødte på problemer. Vores problem har været, at vi delte de enkelte spørgsmål ud, og så havde man ikke det samlede oversigt over de enkelte ting, og det er selvfølgelig et problem. Det er en ting, som jeg tager videre med mig. MUSE UM Skive 26

27 Bilag 2: Evaluering, Laura Jeg kom først tirsdag da jeg var syg mandag, og gruppen var rigtig god til at få mig med ind i opgaven. Vi har generelt været gode til at hjælpe og støtte hinanden. Men det har også været svært at hjælpe hinanden, da jeg ikke har følt jeg har haft nok viden til at kunne besvarer de andres spørgsmål, og har kunne forstå på dem at de har følt det samme. Det har generelt været frustreret at arbejde med opgaven, da jeg ikke har haft nogen ide om hvorvidt mit materiale har været fagligt godt nok. Det har været svært at finde ud af hvilke modeller man skulle bruge. Alle spørgsmålene har jeg sagtens kunne besvare, men problemet har været at kunne få hevet en model ned over. Ellers har det været en spændende uge og jeg glæder mig til at få feedback på vores opgave, for så har man til næste gang en stører forståelse for hvad i forventer af os. Også har det været super godt med gruppe arbejde, selvom vi i vores gruppe har siddet hver for sig og arbejdet med hver vores del af opgaven. Det har så også gjort at man ikke har fået så meget viden ud over sin egen del af opgaven, desværre. MUSE UM Skive 27