Ældre og it støtte og styrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre og it støtte og styrke"

Transkript

1 Projektrapport 2002 Ældre og it støtte og styrke En livsformsbaseret undersøgelse af potentialerne i ældres brug af interaktiv teknologi Instituttet for Fremtidsforskning Nørre Farimagsgade 65 DK-1364 København K Tlf.:

2 Projektet er udarbejdet med støtte fra Statens videnskabelige Forskningsråd og indgår som en del af forsknings- og udviklingsprogrammet Ældres brug af IT Følgende personer har i længere eller kortere perioder medvirket ved gennemførelsen af projektet: Carlberg, Nicolai, stud.cand.mag., fast projektmedarbejder Kampskard, Mia, stud.scient.soc., fast projektmedarbejder Lakáfoss, Kristina Søgaard, cand.mag., fast projektmedarbejder Sestoft, Kristine cand.mag., fast projektmedarbejder Østergaard, Lotte Aabel, cand.scient.pol., fast projektleder Bjulf, Søren, cand.scient.pol. Christensen, Rasmus, stud.soc. Jensen, Tine, cand.psyk. Møller, Niels Birkemose, akad.ing. B, bevillingshaver Olesen, Axel, cand.polit. Paludan, Johan Peter, cand.scient.pol., bevillingshaver Secher, Gry, stud.psyk. Skak, Kåre, it-supporter Toke, Karen Nørskov, cand.scient.pol. Rapporten ligger til grund for bogen Ung teknologi & Gamle mennesker, Akademisk Forlag, København, 2002

3 Kapitel 1 Introduktion... 1 De gamle ældre og den ny teknologi... 1 Projektets hovedspørgsmål De ældre og aldersbrillerne... 5 Alderdom som en social kategori... 6 Fra aldersbriller til livsformer Livsformer projektets teoretiske briller Hvad er en livsform? Teorier om kulturel mangfoldighed Livsformsanalysen Livsformer, pension og it Præsentation af livsformerne Lønarbejderlivsformen Karrierelivsformen Den selvstændige livsform Husmorlivsformen Baglandslivsformen Livsformscentrisme kan livsformerne forstå hinanden? At anvende livsformsbegrebet i praksis Generelle metodiske overvejelser og valg Den strukturmarxistiske tilgang Ustrukturerede interviews og bevidst naivitet Udvælgelse af informanter Supportfunktion Opgavehæfte og dagbog Interviewsituationen Registrering af interviews Analytisk fremgangsmåde Analysens to hovedspørgsmål Informanterne analysens empiriske værktøj Bærere af lønarbejderlivsformen... 61

4 Bærere af karrierelivsformen...66 Bærere af den selvstændige livsform...72 Bærere af husmorlivsformen...76 Bærere af baglandslivsformen...83 Kapitel 2 Livsformerne og alderdommen Lønarbejderlivsformen og alderdommen...91 Knud om lønarbejderen som pensionist...91 Karen om lønarbejderen som pensionist Karrierelivsformen og alderdommen Mogens om karrierepersonen som pensionist Bente om karrierepersonen som pensionist Den selvstændige livsform og alderdommen Ole om den selvstændige som pensionist Husmorlivsformen og alderdommen Ellen om husmoren som pensionist Grith om husmoren som pensionist Baglandslivsformen og alderdommen Esther om baglandslivsformen som pensionist Rikke om baglandslivsformen som pensionist Fra alderdom til it Kapitel 3 livsformerne og it i alderdommen Lønarbejderlivsformen og it i alderdommen Knud om lønarbejderen og IT i alderdommen Karen om lønarbejderen og IT i alderdommen Tanker fra den unge ældre Karrierelivsformen og IT i alderdommen Mogens om karrierelivsformen og IT i alderdommen Bente om karrierelivsformen og IT i alderdommen Tanker fra den unge ældre Den selvstændige livsform og IT i alderdommen Ole om den selvstændige livsform og IT i alderdommen Tanker fra den unge ældre...212

5 4. Husmorlivsformen og IT i alderdommen Ellen om husmorlivsformen og IT i alderdommen Grith om husmorlivsformen og IT i alderdommen Tanker fra den unge ældre Baglandslivsformen og IT i alderdommen Esther om baglandslivsformen og IT i alderdommen Rikke om baglandslivsformen og IT i alderdommen Tanker fra den unge ældre Kapitel 4 Ældre, it og fremtiden Ældre og it tilgange og udbytte Tilgang til it lønarbejderlivsformen Udbyttet af it - lønarbejderlivsformen Tilgang til it karrierelivsformen Udbyttet af it karrierelivsformen Tilgangen til it den selvstændige livsform Udbyttet af it den selvstændige livsform Tilgangen til it - husmorlivsformen Udbyttet af it - husmorlivsformen Tilgangen til it - baglandslivsformen Udbyttet af it - baglandslivsformen Ældre og it i fremtiden Fremtidens teknologi Livsformerne og fremtidens teknologi Fremtidens teknologi - lønarbejderlivsformen Fremtidens teknologi - karrierelivsformen Fremtidens teknologi - den selvstændige livsform Fremtidens teknologi - husmorlivsformen Fremtidens teknologi - baglandslivsformen Ældre og it et liv med form i fremtiden Ældrebillederne eller myterne om de gamle Konsekvenserne af ældrebilledet Ældre Sagen og myten

6 Forskellige metoder, forskellige resultater Nye perspektiver på ældre og it B-holdet redefineret Teknologi er ikke svært! Barriererne E-handel E-services Ældre, it og arbejdsmarkedet Samfundspotentialet i en differentieret tilgang til ældre og it Litteratur...299

7 Kapitel 1 Introduktion Projekt Ældre og IT er igangsat med det primære mål, at få flere ældre til at benytte sig af informationsteknologiens interaktive muligheder nu og i fremtiden. Sekundært er ønsket at motivere virksomheder, organisationer og offentlige institutioner til at kommunikere til ældre på en måde, der fremmer det overordnede mål. Forskningen, her iblandt Ældre Sagens Fremtidsstudier (2001) har påpeget, at relativt få ældre har adgang til at bruge en computer og af dem, er der forsvindende få, som bruger teknologien interaktivt (Leeson 1999). I betragtning af den vægt, som den informationsteknologiske udvikling tillægges i forholdet mellem organisationer og deres kunder, medlemmer og brugere, eksisterer der derfor en reel risiko for en informationsteknologisk udgrænsning af ældregruppen. De gamle ældre og den ny teknologi Udgangpunktet for det konkrete arbejde har været en antagelse om, at de ældres vægring ved pc en skyldes, at de er blevet gamle. At de er en del af et så godt som alment accepteret ældrebillede, der er ensbetydende med en opfattelse af, at ældre er blevet for gamle til den slags nymodens opfindelser. Antagelsen er endvidere, at denne udgrænsning forstærkes på det informationsteknologiske område, fordi der er tale om et fænomen, der i høj grad synes knyttet til ungdom. It-branchen associeres med ungdom og hastighed. Ikke med alderdom. Og forholdet mellem ældre og it er således ved at udvikle sig til et samfundsproblem. De områder, hvor it spiller/vil spille en afgørende rolle for samfundsdeltagelsen, vil muligvis opleve et tab af de ældre som ressource. Dette tab forekommer i nogen grad allerede, fordi de ældre melder sig ud af samfundet. Men problemet kan forværres betragteligt ved det forhold, at samfundet som helhed digitaliseres med hastige skridt, imens en stor del af befolkningen de ældre ikke ved, hvad www betyder. Den informationsteknologiske udvikling kan således få en forstærkende effekt på et problem, som eksisterer allerede. 1

8 Det er på baggrund af dette scenarie, at vi angriber det overordnede problem, at ældre ikke bruger pc en interaktivt. Muligheder og forskellighed De fleste analyser, der beskæftiger sig med problemfeltet ældre og informationsteknologi, tager udgangspunkt i, at ældre mennesker vægrer sig ved informationsteknologien, netop fordi, de er gamle (EU Kommisionen 1997: 44ff). Den gentagne understregning af de ældre som problemgruppe i forhold til informationsteknologien kan være medproducent i italesættelsen af de ældre som en udgrænset gruppe for hvem, informationsteknologien forbliver fremmed og utilgængelig. Man kan sige, at disse analyser er med til at forstærke aldersdiskursen. De skaber ikke nye billeder, der kan vise vejen frem til et samfund, hvor ældre faktisk bruger pc en, men forstærker i stedet billedet af, at gamle mennesker og ny teknologi er mere eller mindre uforenelige størrelser. Blandt andet for at undgå at blive en del af denne reproduktion har vi gjort to ting: For det første betragter vi de ældre som forskellige mennesker med praksisser og ideologier (livsformer), som i høj grad er persistente livet igennem. I stedet for at analysere kategorien af ældre mennesker, analyserer vi forskellige mennesker, som er blevet ældre. Vi har valgt at gøre det akademiske eksperiment at tage aldersbrillerne af og i stedet udstyre vores begrebsverden med et andet par briller: livsformsbrillerne. For det andet har vi valgt det udgangspunkt at lade de ældre fortælle, hvad de faktisk kan bruge pc ens interaktive elementer til, når de udstyres med teknologien og opfordres til at anvende den. Det operationelle mål er at producere viden om, hvorledes ældre mennesker bruger og afviser teknologien, når de indgår i en sammenhæng, hvor teknologien er et let tilgængeligt element i hverdagen. I praksis har dette indebåret, at projektets gruppe af informanter hver har fået tildelt en pc med internetadgang. Efter en kort introduktion af programmerne har de i løbet af et år fortalt os om fordele, ulemper, mu- 2

9 ligheder og begrænsninger gennem dybdeinterviews, dagbøger, opgaveløsning og fokusgrupper. Gennem en kvalitativ analyse af det meningsgivende univers, der ligger til grund for ældre menneskers brug og ikke-brug af forskellige dele af teknologien, ønsker vi overordnet at tilvejebringe en forståelse, som er mere differentieret end aldersperspektivet. Analytisk har vi således valgt at forholde os blinde over for det forhold, at ældre mennesker generelt vægrer sig ved brugen af interaktiv teknologi for i stedet at undersøge, hvad der sker, når de bruger den. På denne vis har det været målsætningen at vende itbilledet fra at være endnu en faktor i udgrænsningen af de ældre til at være en mulighed for en fortsat integration i samfundets udvikling. Det at være ældre defineres i dette projekt som værende ensbetydende med en indtræden i den virkelighed, hvor man selv eller ægtefællen forlader tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hertil kommer naturligvis andre næsten logisk nødvendige hændelser i forbindelse med aldringen kernefamiliestrukturen bliver løsere, og risikoen for dødsfald, svækkelse og sygdom øges. 1 Projektets gruppe af ældre informanter er altså folk, der som fænomen betragtes som ældre. Men vi ser på, hvad der alligevel adskiller dem i udlevelsen af deres forskellige ideer om det gode liv og dermed i de muligheder, som informationsteknologien giver. Vi har bedt informanterne forholde sig til analysens genstandsfelt - fænomenet it. Den empiriske analyse i dette projekt er således ikke et forsøg på at bevise, at verden ser ud på en bestemt måde. Vi kan derimod vise, hvordan mødet mellem ældre og it ser anderledes og mere nuanceret ud, når dette betragtes og forstås gennem livsformsbriller frem for aldersbriller. 1 Projektet er således koncentreret om en aldersgruppe, som hyppigt er overset i debatten om fremtidens ældre nemlig de ældre, som er ældre i dag og om 10 år. I debatten og forskningen om de unge ældre, seniorerne, det grå guld, 68 erne antages fremtidens gruppe af ældre at bestå af den gruppe, som i dag er i midten af 50 erne. 3

10 Projektets hovedspørgsmål Projektets to hovedspørgsmål har været: Hvordan oplever informanterne som talerør for bestemte livsformer det at blive gamle hvad er tabt, hvad er vundet? Med udgangspunkt i denne kvalificerede livsformsforståelse af alderdommen har vi dernæst placeret en pc i den ældres virkelighed og det næste spørgsmål har således været, hvorledes informationsteknologien bliver modtaget, når mødet mellem den ældre og informationsteknologien belyses gennem livsformsbriller. Perspektiv Projektets teoretiske målsætning er således at nuancere det generelle syn på ældre i forhold til deres nu- og fremtidige brug af it, imens den praktiske målsætning er at kunne give beslutningstagere gode råd om ældre og it. Når livsformsanalysen er bragt til ende, kan vi igen tage livsformsbrillerne af. Vi er nu blevet så meget klogere, at vi ved, at aldersperspektivet ikke er den eneste måde at betragte mødet mellem alderdommen og informationsteknologien. Med livsformsbrillerne fremkom fem andre logiske måder. Den debat, som rapporten lægger op til, er rettet imod analysens konklusioner i forhold til konsekvenserne af, at man tænker ældre i et aldersperspektiv og dermed knytter alderdommen til en afslutningsfase af livet, hvor man ikke rigtigt længere tager fuld del i samfundet. Projektet kan ikke dæmme op for det forhold, at ældre bliver svagelige, at familierne opløses/folk dør og nok heller ikke, at arbejdsmarkedet ønsker fuldt funktionsdygtig arbejdskraft samtidig med, at de ældre ønsker at gå på pension. Men det kan måske dæmme op for de negative effekter af det og udbygge de positive ved at uddybe og nuancere forståelsen af, hvorledes de ældre bruger teknologien. På samme måde kan projektet bidrage til forståelsen af, hvordan de ældre via pc en kan fastholde, fremme og udbygge deres deltagelse i samfundets sfærer. I dette projekt bliver teknologien således en mulighed fremfor at udgøre endnu en begrænsning i udlevelsen af ældrelivet. Teknologien bliver endvidere ikke blot et nødvendigt onde, som vi er nødt til at introducere de ældre for (det er det også), den bli- 4

11 ver også en måde, hvorpå de ældre kan bremse en del af den udmelding, som aldersstruktureringen fordrer. Indledningsvis sandsynliggøres den omtalte udgrænsning af ældregruppen fra forskellige sfærer i samfundet, som rapportens angrebsvinkel beror sig på. Herefter introduceres og diskuteres teoretiske og metodiske overvejelser og valg. 1. De ældre og aldersbrillerne Det er ikke så lige til at definere begreberne ældre og alderdom. Går man i dybden med disse kategoriseringer, viser det sig vanskeligt at opstille enkle, objektive mål for, hvad det vil sige at være ældre, eller hvornår i sit livsforløb man indtræder i alderdommen. At blive ældre er naturligvis forbundet med visse biologiske og fysiologiske forandringer, men ældningsprocessen som sådan er ikke entydig. Kropslige forandringer forbundet med alderdom så som hårtab, nedsat muskelstyrke samt målbare ændringer i de indre organers funktionsevner sætter ind på forskellige tidspunkter og på forskellige måder hos hvert enkelt menneske (Ramhøj 1995). På den ene side er det således ikke muligt at fastslå et universelt gældende tidspunkt for alderdommens indtræden i den menneskelige organisme. Men på den anden side er der heller ikke tvivl om, at aldringsprocessen generelt er forbundet med biologisk degeneration og dertil hørende fysiologiske forandringer. Biologisk alder Den biologiske nedbrydningsproces dominerer vores alderdomsopfattelse og definerer i høj grad alder i forhold til kropslighed. Ifølge Ramhøj ser vi i vores vestlige kultur ikke mennesket bag kroppen. I stedet ser vi fysisk opløsning og forfald. Dette resulterer i, at ældre kommer til at fremstå som afvigere mennesker, der ikke er som os andre. Standarden for det normale udgøres af billedet af den unge, potente og funktionsdygtige krop et billede, som vi bombarderes med i medier og reklamer. Hvis ældre mennesker overhovedet optræder i medierne, er det overvejende i rollen som kønsløs bedstefar eller bedstemor. Ældre, der forelsker sig eller har et sexliv, er for eksempel ikke en del af det fremherskende ældrebillede, som det kommer til udtryk gennem billeder, tekst eller tale. 5

12 Livstrappen Et af de emner, som er blevet berørt i diskussionen af ældrebegreber, er livstrappen som billede på livets naturlige forløb. I den forbindelse påpeger etnologen Lene Otto (1998), at livsforløbet siden renæssancen er blevet opfattet som en trappe, hvor kræfter og status kulminerer i års alderen. Gennem tiden har alder været et redskab til social kontrol. For eksempel begyndte sognepræsterne i 1700-tallet at føre sognebøger med registre over blandt andet fødselsdatoer og alder. Renæssancens indførelse af den lineære tid betød, at hvor man tidligere havde set alder i forhold til funktion (for eksempel ugift eller moder), begyndte man herefter at se alder i forhold til tid. I middelalderen havde alle uanset alder været lige tæt på døden, fordi dødeligheden var stor i alle aldersgrupper. Men i takt med forbedret ernæringstilstand og øget mulighed for medicinsk behandling, blev alderdommen i stigende grad forbundet med døden. Dermed blev alderdommen særlig farlig (Otto 1998). Blandt etnologer, historikere og samfundsforskere, som beskæftiger sig med ældre, er der således bred enighed om, at ældre ikke til alle tider er blevet opfattet som svagelige og tættere på døden. Nutidens ældrebillede må derfor forståes i sammenhæng med den historiske kontekst. Alderdom som en social kategori Selvom ældre ikke kan siges at eksistere som en naturlig kategori, er vi alligevel alle sammen klar over, hvad vi mener, når vi bruger ordet ældre. Ældre mennesker eksisterer jo: Vi ser dem på gaden, i supermarkedet og i medierne. Vi hører dem tale deres sag gennem organisationer som Ældre Sagen og Ældremobiliseringen, og vi støder dagligt på avisartikler eller debatprogrammer i fjernsyn og radio, der drejer sig om de ældres forhold. I vores sprogbrug og sprogforståelse forudsætter vi en vis grad af fælles forståelse af de begreber, vi bruger, når vi kommunikerer med hinanden. Hvis ikke der eksisterede en fælles overordnet samfundsforståelse af, hvad der kendetegner alderdommen, ville det ikke være muligt at bruge begrebet i daglig tale. Man kan derfor sige, at de ældre som gruppe eksisterer som en social kategori, som afgrænser sig fra andre begrebsliggjorte befolkningsgrupper. 6

13 Aldersbilledets sociale ophav kommer blandt andet til udtryk derved, at definitionen af alderdom varierer fra kultur til kultur. En række sociologiske og socialantropologiske undersøgelser viser, at alderdom i visse præmoderne samfund betragtes som en attraktiv kvalifikation (Bradley 1996). Den fælles forståelsesramme, der danner grundlag for den overordnede opfattelse af alderdom i denne type samfund, definerer ældre som mennesker, der besidder positive værdier i form af indsigt, kundskab og visdom. I den vestlige verden er der derimod en tendens til at opfatte alderdom som en diskvalificering en negativ tilstand af tab, tilbagegang og forfald (Blaakilde 1999; Featherstone & Hepworth 1995; Hazan 1994; Kirk 1998; Ramhøj 1995; Townsend 1986). Gennem ældrebilledet behæftes den kronologiske alder med bestemte adfærdsmæssige karakteristika, hvilket på samfundsniveau udmønter sig i, at der trækkes kulturbestemte markeringstråde mellem normal og unormal ældrepraksis. Således kan ældrebilledet siges at effektuere en vis ydre ensretning og det uanset om de ældre på individniveauet føler et gruppetilhørsforhold til andre ældre eller ej. Princippet gælder for alle samfundskategorier kvinder, mænd, børn forældre, etc. Til hver socialt defineret kategori, såsom kvinde, mand, barn, ung og ældre hører specifikke forståelser af, hvordan man bør tænke, føle og se ud for ikke at være unormal. Således indretter de fleste ældre mennesker også deres opførsel og fremtoning i overensstemmelse med den gældende norm for, hvad det vil sige at være ældre. En socialt defineret og kulturelt varierende kategorisering som for eksempel de ældre realiseres som virkelige samfundsgrupper gennem udlevede relationer mellem socialt definerede grupper. De til enhver tid gældende samfundsbetingede relationer og magtforhold mellem grupperne er således medvirkende til at udforme betydningsindholdet af de forskellige samfundsroller. Dette er med til at skabe en specifik ældregruppe, der på overfladen fremstår i overensstemmelse med det kulturelt dominerende ældrebillede. Man kan derfor sige, at selvom det samfundsdefinerende ældrebillede i lighed med alle andre sociale konstruktioner måske ikke er objektive repræsentationer af virkeligheden, er dets konsekvenser i høj grad virkelige. 7

14 Pensionsstrukturen Forståelsen af de ældre som en social gruppe spiller sammen med skaber og reproduceres af den måde, hvorpå samfundet er organiseret, for eksempel pensionssystemets indretning. Pensionssystemet er således med til at påpege og cementere ældre som værende uproduktive og afhængige eller fri efter aftjent pligt. 2 Rørbye (1998) mener endog, at begrebet ældre, som vi bruger det i dag, slet ikke eksisterede før alderdomspensionens indførsel i 1891, hvor Danmark som det første land i verden, gav sine borgere ret til skattefinansieret forsørgelse alene i kraft af deres alder. Historikeren Hareven (1982) påpeger ligeledes, at alderdom forstået som et bestemt, kronologisk livsafsnit er et begreb, som især blev stadfæstet med indførelsen af alderspensionen. Hareven påpeger, at selvom individualiseringen på overfladen har frisat mennesker, er vores liv i den moderne, institutionaliserede verden langt mere skemalagt end nogensinde tidligere. Skolegang og uddannelse sætter rammerne for barndommens og ungdommens udstrækning, og pensionsalderen sætter grænsen for overgangen til alderdommen. Som Voss påpeger (cit. i Ramhøj 1995: 84), er det i høj grad omgivelserne, der med fastlæggelsen af en specifik pensionsalder bestemmer, hvornår man bevæger sig ind i alderdommens virkelighed. Først i det øjeblik, man overtræder den magiske aldersgrænse for pensionering som er fastsat af staten og dernæst accepteret i befolkningen som en social norm forsvinder muligheden for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet med alt hvad det indebærer af socialt liv og identitetsskabende elementer. Billeder af alderdom forfald eller ferie Stahlschmidt (et al. 1991) har undersøgt børns opfattelse af ældre. Gennem fortolkninger af børns tegninger og stile over emnet alderdom viser Stahlschmidt, hvordan børn fra 2. til 9. klasse betragter samfundets ældre. Ideen om, at ældre mennesker kendetegnes ved fysisk forfald, kommer tydeligt til udtryk i børnenes illustrationer. De bruger 2 Institutionaliseringen af pensionsalderen fremhæves eksempelvis af flere som værende en indirekte medvirkende faktor i forhold til tvungen tilbagetrækning i alderdommen, idet folkepensionens etablering har været medvirkende til at gøre det alment acceptabelt at afskedige ældre medarbejdere på baggrund af kronologisk alder (Townsend 1981; Walker 1981; Phillipson 1982; Minkler og Estes 1984). 8

15 næsten uden undtagelse symbolerne kørestol, stok, briller og rynker, når de gennem tegninger skulle visualisere deres opfattelse af gamle mennesker. I børnenes stile behandles tillige mere abstrakte temaer som ensomhed, angst og sygdom. Senilitet, hospitalsophold og synsbesvær er ligeledes gennemgående temaer i stile og tegninger. Også kedsomhed og isolation står for børnene som en uundgåelig og lidet attraktiv følge af at blive gammel. En pige fra niende klasse skriver eksempelvis: En af grundene til, at jeg tror, det er kedeligt at blive gammel, er, at de sjældent får besøg af deres venner eller af slægtninge (op.cit.: 45). Børnene synes desuden, at det er synd for de gamle. Den generelle holdning blandt børnene er, at man skal være sød mod de gamle og tage hensyn til dem. Undersøgelsens forfattere fremhæver flere eksempler på udsagn, der viser, at børnene mener, at gamle mennesker har det svært, og at man derfor ikke må drille dem. Forestillingen om, at ældre mennesker er svækkede og uformående og derfor ikke kan forventes at præstere det samme som før, hænger ifølge Kirk (1998) sammen med, at vi i vores samfund har svært ved at skelne alderdom fra sygdom. Som studiet af børns ældreopfattelse viser, er det almindeligt at associere ældre mennesker med syge mennesker. Det biologisk baserede elendighedsbillede af alderdom som en kropslig tilstand af forfald har sat sig så stærkt igennem, at alderdommen i sig selv oftest betragtes som en sygdom. Folkemindeforskeren Anne Leonora Blaakilde har indsamlet Den Store Fortælling om Alderdommen (Blaakilde 1999) Fortællingerne kan inddeles i tre typer historier: de gode, de grimme og de virkeligt grusomme (se boksen nedenfor), men har det tilfælles, at alderdommen opfattes som en lidet attraktiv tilstand. Det gælder om at være ungdommelig i en høj alder. Men før eller siden bliver man alligevel ramt af dommen (Blaakilde 1999: 64). De gode historier er dem, der fremhæver ungdommeligheden hos visse ældre. Historier som den om verdens ældste menneske, den franske Jeanne Louise Calment, som døde som 122-årig i En af historierne om Calment berettede, at hun holdt op med at ryge som 116-årig. Ikke fordi hendes lunger var dårlige, men fordi hun faldt på trappen og brækkede benet, da hun ville tigge en cigaret på en anden etage på alderdomshjemmet (Pedersen 2000). 9

16 De grimme historier viser, at ordet gammel ikke alene er det modsatte af ung, men også af ny. De grimme historier handler indirekte om ældres grimhed, gnavenhed og svaghed. Den type historier bliver tit pakket ind som gode historier, hvor man eksempelvis priser en bestemt ældres ungdommelighed som noget særligt for en person i den alder. I de virkelig grusomme historier er det grimme ældrebillede slet ikke pakket ind. Ældre beskrives som barnlige, senile, sure, ensomme og i alle henseender stakkels. Disse historier udgrænser de ældre og beskriver dem som værende fundamentalt anderledes end normale, ikke-ældre mennesker. Grundantagelsen for de historier, som både Blaakilde og Stahlscmidt finder, er, at alderen i sig selv sætter naturlige grænser for menneskets formåen. Ældre mennesker forbindes ikke umiddelbart med effektivitet, omstillingsparathed og innovation, som er egenskaber, der er værdsatte i den vestlige kultur. Talemåden man kan ikke lære en gammel hund nye kunster illustrerer den almindelige forestilling om, at ældre mennesker ikke er i stand til at tage nye ideer og udviklinger til sig. Det betragtes som en naturgiven sandhed, at mennesker med alderen mister evnen til at omstille sig og derfor ikke kan forventes at deltage i samfundsudviklingen efter en given alder. Denne holdning sætter sig blandt andet igennem i udgrænsningen af de ældre i forhold til den itudvikling, der i disse år med raketfart har sat sig igennem i samfundet. Blaakilde mener, at selv tilsyneladende positive historier om velfungerende og succesfulde ældre oftest dækker over negative forventninger, idet den ældres præstationer typisk fremhæves som noget, der er opnået på trods af en høj alder. Gennem analyser af holdninger til ældre, som de kommer sprogligt til udtryk i de trykte nyhedsmedier, peger Blaakilde på, at såkaldte solstrålehistorier om ældre, der dyrker sport, tager på eksotiske rejser eller blot fortsætter med deres erhvervsarbejde ud over pensionsalderen, bygger på en underliggende negativ forestilling om, at ældre mennesker generelt er fysisk og mentalt mindreformående på grund af deres alder. Når der i disse år fokuseres mere på de mange selvstændige, aktive og handlekraftige ældre, kunne det dog tyde på, at der trods alt er mulighed for at sætte sig ud over den passive ældreforståelse og skabe en mere aktiv ældreidentitet. I den forbindelse tales der om den enkeltes mulighed for at mobilisere såkaldte kontrastrategier som modvægt eller modbillede til den dominerende opfattelse (Blaakilde 1999). Oftest er de såkaldte modfortællinger udformet som forskellige former for forsvar mod den lidet attraktive ældrerolle. 10

17 Modfortællingerne bekræfter så at sige hovedfortællingen men kan måske vinde styrke over tid. Med udgangspunkt i en case-analyse af det kommercielle ældrelivsstilsmagasin Choice beskriver Featherstone & Hepworth (1995), hvordan der i de sidste årtier har udviklet sig en såkaldt moddiskurs til det, som de kalder elendighedsdiskursen. Moddiskursen er karakteriseret ved et opgør med elendighedsdiskursens negative normativitet. Bladet henvender sig til den mere velstillede del af ældrebefolkningen med artikler og reklamer, hvor pensionering fremstilles som et aktivt fravalg af arbejdsmarkedet til fordel for en velfortjent, afslappende selvrealiseringsperiode uden stress og jag. Ved at præsentere pensionisttilværelsen som en selvvalgt livsstil gøres der samtidig op med associationen mellem alderdom og sygdom. Om end ældrelivsfasen her fremstilles som en specifik livsstil, der går ud på at udleve sine interesser og være god ved sig selv og fokus drejes væk fra kropsligheden hen imod en ny forståelse af alderdommen, er der stadig tale om en fortælling, der udgrænser ældregruppen fra resten af samfundet. Pensioneringen som realisering af en positiv beslutning om at trække sig tilbage og overlade ansvaret for samfundsudviklingen til de yngre generationer giver ikke de ældre umiddelbar anledning til at deltage på lige fod med samfundets øvrige borgere. Fra aldersbriller til livsformer De historier, som fortælles om de ældre og alderdom, virker på denne måde totaliserende og får dermed virkelige sociale konsekvenser. Dels på det individuelle plan i form af de snærende begrænsninger, som ældrebillederne lægger på handlerummet for de mennesker, som kategoriseres som ældre mennesker hvis selvforståelse og forestillinger om det gode liv ofte er ganske forskellige fra det ældreliv, ældrebillederne åbner for. Dels på det kollektive samfundsmæssige plan, idet ældres udmeldelse udgør såvel et demokratisk problem som et markant samfundsmæssigt erfarings- og ressourcetab. Projektets teoretiske udgangspunkt er dobbelt. For det første er udgangspunktet, at de måder, hvorpå der tales om alderdom og it, spiller en væsentlig rolle for produktionen og reproduktionen af aldersspecifikke forventninger til it-anvendelse og tilbagetrækning 11

18 fra arbejdsmarkedet. Disse forventninger kan i sig selv virke demotiverende for at søge it-kendskab og forlænge opholdet på arbejdsmarkedet. For det andet betragter vi de samvirkende forventninger, som ældrebillederne etablerer, som reduktionistiske i forhold til den eksisterende mangfoldighed af forestillinger om det gode ældreliv og de måder, hvorpå it rent faktisk virker og kan virke understøttende for et mangefold af ældreidentiteter i dagens og morgendagens Danmark. Vi taler derfor ikke om de ældre som en samlet kategori, men mener tværtimod, at denne med fordel kan begribes analytisk som bestående af flere væsensforskellige kulturelle grupper, der hver for sig er kendetegnet ved en egen livsverden, levemåde og et grundlæggende ønske om at opretholde eksistensbetingelserne for denne levemåde også ind i den tredje alder. Dermed ønsker vi at skrive os op imod en gængs forestilling om, at pensionisttilværelsen med fordel kan begribes analytisk og håndteres som én særlig livsstil eller levemåde. I den her valgte optik skal den kulturelle differentiering derfor primært søges på tværs af ældregruppen snarere end mellem generationerne. På den baggrund er det blandt projektets målsætninger at udfordre og nuancere det generelle ældrebillede ved at skrive nogle empirisk underbyggede historier om ældres forskellighed frem. Projektets primære målsætning ligger i direkte forlængelse af ovenstående. Således er ambitionen at afsøge, hvordan it nu og i fremtiden kan styrke og støtte forskellige ældre i deres forskellige ønsker om at fortsætte et godt og aktivt liv og dermed bidrage til at fastholde de ældre som samfundsmæssig ressource som privatpersoner, som forbrugere og som politiske aktører. Projektets erkendelsesledende interesse er således overordnet et ønske om social forandring. Vi har hermed en målsætning om at tilvejebringe en viden, som kan medvirke til at skabe muligheder for, at it frem for at bidrage yderligere til ældres udmeldelse af samfundet kan styrke og støtte forskellige ældres identiteter, levemåder og samfundsdeltagelse. 12

19 2. Livsformer projektets teoretiske briller I dette afsnit præsenteres det alternativ til aldersbrillerne, som vi har valgt at basere projektets analyse af problemstillingen ældres brug af it på nemlig livsformsanalysen. Livsformsanalysen er udviklet af Thomas Højrup m.fl. i henholdsvis "Det Glemte Folk - livsformer og centraldirigering" (1989) og i "Omkring Livsformsanalysens Udvikling" (1996). I livsformsteorien argumenteres der for, at ethvert samfund rummer en række principielt forskellige opfattelser af det gode liv. En sådan ide om det gode liv kaldes en livsform og er udtryk for en logisk sammenhængende måde at indgå i samfundets strukturer på. Livsformsbegreberne beskriver derfor ikke grupper af mennesker, men det man kunne kalde en række kulturelle logikker. Empirisk forskning har vist relevansen af i første omgang tre livsformsbegreber, som siden hen er blevet suppleret med yderligere to. Sidsnævnte kaldes populært kvindelivsformerne (Lone Rahbek Christensen 1997). Livsformsbegreberne kaldes i overskrifter 3 : Lønarbejderlivsformen Karrierelivsformen Den selvstændige livsform Husmorlivsformen Baglandslivsformen Hvad er en livsform? Livsformsbegreberne rummer hver især en logisk relation mellem et mål (eksempelvis fritid) og midlet til at opnå målet (eksempelvis salg af arbejdstid). Forudsætningen for denne mål-middel-relation er produktionsmåden. Thomas Højrup argumenter for, at det i det danske industrisamfund er meningsfuldt at tale om to sameksisterende produktionsmåder. Den kapitalistiske produktionsmåde og den enkle vareproduktion. Som andre produktionsmåder rummer også disse produktionsmåder mulighedsbetingelserne 3 For yderligere indsigt i livsformerne henviser vi til Thomas Højrups "Det Glemte Folk - livsformer og centraldirigering" (1989). Se i øvrigt gennemgang af de fem livsformer senere i denne rapport. 13

20 for en lang række livsformer. I analyser af samfundet vil det så vise sig, hvilke af disse mulige livsformer, som rent faktisk bliver realiseret. Her har forskningen vist, at det er relevant at arbejde med ovennævnte 5 livsformer i det danske industrisamfund. I livsformsanalysen er produktionsmådebegrebet altså determinerende for, hvilke livsformer der kan eksistere. Livsformen er dermed en nødvendig del af produktionsmåden samtidig med, at den i sig selv er en konsistent måde at leve på. Eksempelvis besidder den kapitalistiske produktionsmåde træk, der gør, at lønarbejderlivsformen kan opfylde sit mål om fritid ved at benytte sig af salg af arbejdstid som middel. Realiseringen af denne mål-middel-relation understøttes af de mere generelle eksistensbetingelser af juridisk, ideologisk og økonomisk karakter, som er til stede i samfundsformationen eksempelvis en struktur, som fastsætter løntariffen. Samlet fremkommer en særlig praksis ( livsform ), som yder noget i forhold til andre praksisser i produktionsmåden, og samtidig er i stand til at indhente sine egne eksistensbetingelser fra de andre. Sålænge en praksis er i stand til at reproducere sin egen mål-middel-relation, er der tale om en mulig livsform (Højrup 1989: 54f). Livsformernes mål-middel-relationer er kort skitseret som følger: Lønarbejderlivsformen: Målet er selvrealisering i fritiden, midlet er salg af arbejdstid. Karrierelivsformen: Målet er dispositionsfrihed, midlet er en stadig optimering af faglige og sociale kompetencer. Den selvstændige livsform: Målet er en fortsat reproduktion af den selvstændige virksomhed, midlet er reproduktionen af den selvstændige virksomhed. Husmorlivsformen: Målet er det velfungerende hjem og familieliv, midlet er ressourcer hentet via lønarbejderlivsformen. Baglandslivsformen: Målet er at optimere betingelserne for karrierelivsformen, midlet er ressourcer hentet i karrierelivsformen. For lønarbejderen er der tale om relationen mellem fritid og salg af arbejdstid. For andre livsformer gælder andre mål-middel relationer. For karrierelivsformen gælder, at målet 14

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Projektet er gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning med økonomisk støtte fra Fonden Realdania, september 2004 PROGRAM 09.00: Præsentation

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar

Grønlands Selvstyre. Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Kortlægning af daginstitutioner: Opfølgende notat efter seminar Januar 2018 INDHOLD OPFØLGNINGSNOTAT VEDRØRENDE VALG AF PÆDAGOGUDDANNELSEN OG BESLÆGTEDE UDDANNELSER 4 3 Kortlægning af førskoleområdet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? Oktober 2015 Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af: Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning Lembckesvej 7 6100 Haderslev Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Ældre som brugere af sociale og digitale medier Forfatter: Julie

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere