Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,"

Transkript

1 Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere og som omfatter muldvarp, pindsvin, dværgspidsmus og vandspidsmus. Almindelig spidsmus er et af vore mest almindelige pattedyr. Den findes både i skove og i det åbne land, især i områder, hvor jorden er tæt dækket af planter. Kendetegn Spidsmusens hoved og snude er langt og spidst. Pelsen er sortbrun på ryggen, og siderne er brunlige, men undersiden er lys gul eller grå. Føde Almindelig spidsmus er en insektæder, som færdes en stor del af tiden i underjordiske gange, hvor den søger efter regnorme. Den æder også snegle, edderkopper, bænkebidere og tusindben. Fakta Levesteder: Skoven Længde: 5,5-8,5 cm Vægt: 4-15 g Maks. levealder: 1½ år Antal kuld: 3 Kuldstørrelse: cm Forfod Bagfod Vidste du det? Mange rovdyr synes, at spidsmus smager dårligt, og de lader dem derfor tilbage, når de har dræbt dem. Det er meget almindeligt, at katte slæber spidsmus, de har fanget, med hjem uden at spise dem. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

2 Tegn en almindelig spidsmus

3 Almindelig spidsmus føde Fortæl om almindelig spidsmus

4 Bisamrotte Latinsk navn: Ondatra zibethica Engelsk navn: Muskrat Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Bisamrotten er en såkaldt invasiv art, som er uønsket i den danske natur. Den bekæmpes, og den er derfor endnu ikke særlig udbredt i Danmark, bortset fra en fast bestand i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland. Kendetegn Bisamrotten er en meget stor gnaver, kroppen er ca. 40 cm lang og halen op til 28 cm. Pelsen er rødbrun eller gulbrun på ryggen og grålig på bugen. Føde Bisamrotten er planteæder. Den lever især af vandplanter og deres rødder. Den kan dog også æde muslinger, krebs og fisk. Fakta Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb Længde: cm med hale Vægt: gram Kuldstørrelse: 6-8 Antal kuld: 3-6 Drægtighed: 4 uger Max levealder: 4 år 7 cm Forfod Bagfod Vidste du det? Bisamrotten har ingen naturlige fjender i Danmark, og den kan brede sig hurtigt, fordi den føder mange unger. Bisamrotten kan gøre stor skade på markafgrøder og diger. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

5 Tegn en bisamrotte

6 Bisamrottens føde Fortæl om bisamrotte

7 Brandmus Latinsk navn: Apodemus agrarius Engelsk navn: Striped Field Mouse Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Brandmusen lever på enge og marker samt i markskel, levende hegn, småkrat og skovbryn. Arten er udbredt på Lolland og Falster samt få steder i Midtjylland. Brandmusen er mest aktiv om eftermiddagen. Kendetegn Brandmusen er en lille mus med en 6-9 cm lang hale. Pelsen er rødbrun til gråbrun med en smal, sort rygstribe. Undersiden er hvidgrå. Musen har et spidst hoved samt forholdsvis store ører og øjne. Brandmusen er noget mindre end skovmus og halsbåndsmus. Føde Føden består af spirer, knopper, frø, nødder, ærter og bønner samt insekter, edderkopper, snegle, smådyr og ådsler. Fakta Biotoper: Det åbne land Længde: 7-12,2 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 5-7 Antal kuld: 2-3 Drægtighed: 3 uger Forfod Bagfod 1,6 cm Ekskrement Vidste du det? Brandmusen lever i gangsystemer nede i jorden, hvor den gemmer forråd til vinteren og laver redekamre. Den lille brandmus søger dog af og til ind i huse og bygninger for at overvintre, når det bliver koldt. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

8 Tegn en brandmus

9 Brandmusens føde Fortæl om brandmus

10 Brun rotte Latinsk navn: Rattus norvegicus Engelsk navn: Brown Rat Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Den brune rotte blev indført til Danmark i 1700-tallet. Arten er vidt udbredt og almindeligt forekommende overalt i landet. Rotten lever ved boliger, lagerbygninger, landbrugsejendomme, på lossepladser og i kloakker. I områder, hvor der ikke er bebyggelse, lever rotten i gange under jorden. Rotter lever normalt i kolonier og er især aktive om natten. Kendetegn Brun rotte er en stor gnaver med en spids snude og lange følehorn. Rottens pels er normalt mørkebrun til gråbrun på oversiden og lysegrå eller gråhvid på undersiden Halen er tyk, skællet og cm lang. Føde Rotten er stort set altædende, og æder frø, korn, insekter, fisk, frøer, fugleæg, fugleunger ådsler, fødevarer og organisk affald. Fakta Biotoper: Det åbne land Længde: cm Vægt: g Kuldstørrelse: 4-12 Antal kuld: 5-7 Drægtighed: 3-3½ uger 4 cm Forfod Bagfod Vidste du det? Brun rotte har en utrolig god tilpasningsevne, hvorfor arten i dag er udbredt i det meste af verden. Arten er meget svær at bekæmpe, da rotterene er meget forsigtige overfor ukendt føde. Så hvis en rotte oplever ubehag ved at have nippet til noget ukendt føde, æder den det aldrig igen! Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

11 Tegn en brun rotte

12 Brun rottes føde Fortæl om brun rotte

13 Dværgmus Latinsk navn: Micromys minutus Engelsk navn: Harvest mouse Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver. Dværg musen er meget almindelig i den danske natur, men man ser den ikke så ofte, dels på grund af størrelsen og dels fordi den gemmer sig i lav vegetation eller i gangsystemer, som andre dyr har gravet. Kendetegn Dværgmusen måler kun 5-7,5 cm. Sommerpelsen er gulbrun, mens vinterpelsen er orangebrun. Dværgmusen er lysere på undersiden. Føde Dværgmusen lever mest af planteføde, især græsfrø, korn og friske planter, men den spiser også insekter og larver. Fakta Levesteder: Skoven, Det åbne land Længde: cm med hale Vægt: 5-11 g Kuldstørrelse: 3-8 Antal kuld: 5 Drægtighed: dage Forfod Bagfod Ekskrement 1 cm Vidste du det? Dværgmusene lever alene det meste af året. Hunner og hanner er kun sammen i parringstiden. Unger ne fødes i en rede, som hunnen bygger. Dværgmusens unger dier i 15 dage, og efter ca. 35 dage er de kønsmodne. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

14 Tegn en dværgmus

15 Dværgmusens føde Fortæl om dværgmus

16 Dværgspidsmus Latinsk navn: Sorex minutus Engelsk navn: Pigmy shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Dvægspidsmusen er den mindste spidsmus i Danmark. Den træffes næsten overalt, hvor jordbunden er tæt dækket med græs og urter. Kendetegn Dværgspidsmusen har en kort pels, som er mørke brun på ryggen, lysere brun på siden og grå på undersiden. Føde Dværgspidsmusen er ikke en egentlig mus men en insektæder, som er i familie med andre spidsmus og fx også pindsvin og muldvarpe. Føden består især af insektlarver, biller, edderkopper og tusindben. Dværgspidsmusen spises af ugler, ræve og grævlinger. Fakta Levesteder: Skoven Længde: 4-7 cm Vægt: 2-6 g Antal kuld: 1 Kuldstørrelse: 2-5 Drægtighed: 3½ uge 0,5 cm Forfod Bagfod Vidste du det? For at holde sig i gang, spiser dværgspidsmusen hvert døgn lige så meget mad, som dens kropsvægt. Det betyder, at den kun hviler sig ganske kort, inden den atter giver sig til at spise og den spiser både om dagen og om natten. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

17 Tegn en dværgspidsmus

18 Dværgspidsmusens føde Fortæl om dværgspidsmus

19 Halsbåndmus Latinsk navn: Apodemus Flavicollis Engelsk navn: Yellow-necked mouse Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Halsbåndmusen er en meget almindelig mus og også et af de mest talrige pattedyr i Danmark. Den lever i alle slags skove men træffes også i det åbne land og i haver. Halsbåndmusen lever en stor del af sit liv i underjordiske gange, som den graver. Kendetegn Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Mellem forbenene og trærs over brystet har den en lys brun aftegning. Føde Halsbåndmus lever især af store frø samt bog, agern og nødder, som den finder i skovbunden. Den spiser dog også insekter, edderkopper, larver og orme. Halsbåndmusen gemmer vinterforråd i sine underjordiske gange. Fakta Levesteder: Skoven, Det åbne land Længde: 9-13 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 3-6 Antal kuld: 2-4 Drægtighed: 3-4 uger Forfod Bagfod 2,2 cm Ekskrement Vidste du det? Halsbåndmus søger ofte ind i huse om efteråret. På landet og i sommerhusområder, især nær ved skove, er det ofte halsbåndmus, der fanges i musefælderne. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

20 Tegn en halsbåndmus

21 Halsbåndmusens føde Fortæl om halsbåndmus

22 Markmus Latinsk navn: Microtus agrestis Engelsk navn: Field vole Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Studsmus Markmus kaldes også almindelig markmus eller nordmarkmus. Det er den mest almindelige mus i Danmark. Den findes i det meste af landet men mangler dog på nogle få øer. Markmusen træffes i det åbne land og i lysninger i skoven, hvor den gemmer sig i det tætte græs. Kendetegn Markmusen er en studsmus. Den kendes på sin korte hale, de korte ben og de små, korte ører. Føde Markmusen lever mest af græs, men den spiser også blade og bark. Den foretrækker at færdes i områder med tæt græsbevoksning. Markmusen skal spise mange gange om dagen. Markmus er en vigtig føde for mange rovdyr. Fakta Levesteder: Skoven Længde: 8-14 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 4-5 Antal kuld: 4-5 Drægtighed: 3 uger 1,7 cm Bagfod Forfod Ekskrement Vidste du det? Når sneen smelter efter en lang vinter, kan man ofte finde markmusens gange på jordoverfladen. Man kan tydeligt se, hvor den har banet sig vej gennem sneen og presset den sammen. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

23 Tegn en markmus

24 Markmusens føde Fortæl om markmus

25 Nordmarksmus Latinsk navn: Microtus agrestis Engelsk navn: Field Vole Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Studsmus Nordmarkmus er udbredte overalt i Danmark, og arten er meget almindelig. Antallet af mus svinger dog kraftigt fra år til år. Nordmarkmus lever på heder, enge, overdrev og brakmarker samt i krat og skovbryn med høj og tæt bevoksning af urter og græs. Nordmarkmus lever i gange under jorden eller veksler i den tætte bevoksning. Kendetegn Nordmarkmusen har en meget kort hale, et kort, afrundet hoved med små, korte ører og små, lave ben. Pelsen er gråbrun på oversiden og lysere grå på siderene og undersiden. Nordmarkmus løber med små, korte skridt og piler afsted på jorden. Føde Nordmarkmus æder græs, friske blade og stængler fra urter, siv og bark fra unge træer. Fakta Biotoper: Det åbne land Længde: 8-14 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 1-10 Antal kuld: 2-7 Drægtighed: 3 uger 1,6 cm Bagfod Forfod Ekskrement Vidste du det? Når nordmarkmus gnaver barken af unge træer, går træerne ud og dør. Nordmarkmus kan derfor gøre stor skade i plantager og skove. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

26 Tegn en nordmarksmus

27 Nordmarkmusens føde Fortæl om nordmarkmus

28 Rødmus Latinsk navn: Clethrionomys glareolus Engelsk navn: Bank vole Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Studsmus Rødmusen er almindelig i det meste af Danmark, men forekommer dog ikke på en del mindre øer. Rødmusen holder til i skov, krat, levende hegn og andre steder, hvor der er fugtigt og masser af planter. Kendetegn Rødmusen kendes især på sin rødbrune overside og gråhvide underside. Den har som andre studsmus korte ben, små ører og en kort hale. Halen er 3,5-7,5 cm. lang. Kønnene er ens. Føde Rødmusen lever især af knopper, blade, skud frø og nødder, men den spiser også bær, frugter, svampe, mos og rødder. Når det bliver efterår samler rød musen sig et vinterforråd. Fakta Levesteder: Skoven, Det åbne land Længde: 8-14 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 4-5 Antal kuld: 3-5 Drægtighed: dage 1,6 cm Bagfod Forfod Ekskrement Vidste du det? Rødmusen er dygtig til at klatre i træer. Når den samler planteføde, sker det ofte højt oppe i høje træer og buske. Rødmusen kan desuden gnave barken af træer, hvilket er skadeligt for træerne. Trælaget under barken er fuld af næring. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

29 Tegn en rødmus

30 Rødmusens føde Fortæl om rødmus

31 Skovmus Latinsk navn: Apodemus sylvacticus Engelsk navn: Wood mouse Klasse: Pattedyr Orden: Gnavere Familie: Ægte mus Selv om man skulle tro, at skovmusen kun lever i skove, så er den faktisk mest almindelig på dyrkede marker og i skovbryn. Den findes ikke så ofte i tætte skove. Kendetegn Skovmusen kendes især på sine store, runde øjne og store ører. Halen er omtrent lige så lang som musen. Pelsen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, men man kan kende skovmusen på en lang gulbrun plet på brystet mellem forbenene. Føde Skovmusen er især planteæder, og den holder meget af agern, bog og nødder samt frø fra grankogler, men den spiser også insekter, edderkopper, orme og snegle. Fakta Levesteder: Skoven Længde: 8-10 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 4-6 Antal kuld: 2-3 Drægtighed: 3½ uge Forfod Bagfod 2 cm Ekskrement Vidste du det? Skovmusen lever i gange under jorden, hvor den opretter forrådskamre, opholdsdrum og bygger reder. Gangene når ofte ned i en dybde på 50 cm. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

32 Tegn en skovmus

33 Skovmusens føde Fortæl om skovmus

34 Vandspidsmus Latinsk navn: Neomys fodiens Engelsk navn: Eurasian water shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Vandspidsmusen er ikke en mus, men den tilhører gruppen af insektædere, som også omfatter pindsvin og muldvarpe. Den er udbredt i hele Danmark men mangler på mange øer. Vandspidsmusen lever især i nærheden af ferskvand. Kendetegn Vandspidsmusen er tilpasset et liv nær vand, og den er en dygtig svømmer. På siden af tæerne har vandspidsmusen nogle stive hår, der virker som svømmehud. Vandspidsmusens krop er meget slank og dækket af en glat, vandafvisende pels. Ørerne er skjult under pelsen, så den bedre kan svømme. Føde Vandspidsmusen lever især af vandinsekter, krebsdyr, orme og snegle. Den har et meget højt stofskifte og må derfor spise meget ofte. Fakta Levesteder: Sø og vandløb Længde: 6-9 cm Vægt: g Kuldstørrelse: 5-7 Antal kuld: 2 Drægtighed: Ca. 20 dage 1 cm Forfod Bagfod Vidste du det? Vandspidsmusen laver gange, både over og under jordoverfladen. Gangene over jordoverfladen er dækket af kviste, græs og blade. De underjordiske gange kan udgøre store systemer, og nogle af gangene kan munde ud under vandoverfladen på en sø eller en mose. Copyright 2016 Naturporten, udgivet af StoneCom ApS Forfatter: Jørgen Steen Illustration: Kirsten Hjørne

35 Tegn en vandspidsmus

36 Vandspidsmusens føde Fortæl om vandspidsmus

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Pattedyr i det åbne land

Pattedyr i det åbne land Arbejdsområder Pattedyr i det åbne land Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Haren Indledning...2 Haren...3 Odderen...6 Musene...9 Mosegrisen og muldvarpen...13 Rådyret...16 Tag ud

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Sprogspil ud i naturen

Sprogspil ud i naturen S P R O G S P I L - U D I N A T U R E N 10891 DK Sprogspil ud i naturen Anbefalet alder: 4 år + Udviklingsmuligheder: Udfordre barnets naturlige nysgerrighed. Observere og beskrive de forskellige miljøer.

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Generelt om pattedyr

Generelt om pattedyr Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

De små dyr og de alt for store landskaber

De små dyr og de alt for store landskaber Thomas Secher Jensen Naturkvalitet i terrestriske økosystemer»det sete afhænger af øjnene, der ser«. I et andet indlæg ved dette symposium har Madsen (1999)»set«landskabet med de store pattedyrs øjne.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris [Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Med hår og tænder skovens pa edyr

Med hår og tænder skovens pa edyr Med hår og tænder skovens pa edyr Forfa er: Thorstein Thomsen Tegninger: Be ina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2005 Fakta:

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pattedyrene i Tofte Skov og Mose

Pattedyrene i Tofte Skov og Mose Pattedyrene i Tofte Skov og Mose Af Birgit A. Knudsen og Peter O. Knudsen Indledning Nedenstående oversigt over Tofte skov og moses pattedyr er især baseret på vore egne erfaringer som henholdsvis revirjæger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Naturcenter Tranbjerg

Naturcenter Tranbjerg Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere