Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer"

Transkript

1 Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer Julie Geert Jægerschøld Cand.mag.-speciale i retorik Vejleder: Professor Christian Kock Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakulte t Københavns Universitet Juli 2010

2 Antal normalsider: tegn (79,8 ns.)

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 det indledende afsnit Indledning Specialets opbygning Metodeovervejelser Overordnet metode og teori Udvælgelse af annoncer, billedbrug og hjemmesidehenvisninger Min brug af Menschs egenannoncer Min udvælgelse af kunderne og deres annoncer Understøttende billedbrug Henvisning til hjemmesider Interview Fra den klassiske taler til moderne virksomhedskommunikation Den nye afsenderfunktion Det overlappende publikum Formålet Teksten Intention og bevidsthed Definition og brug af begreber Branding og brand Ethos Identitet (idemæssig, tekstlig og visuel) Merværdi Retorik og virksomhedskommunikation et overset felt? Retorikkens syn på virksomhedskommunikation og branding De andre fagdiscipliners brug af retorik Hvorfor retorikken bør kigge på virksomhedskommunikation og branding

4 Kapitel 2 Analyse af kommunikationsbureauet Menschs annoncer Kommunikationssituationen Afsender Mediet Modtager Børsens læsere Berlingske Tidendes læsere Politikens læsere Den primære modtager Den sekundære modtager Den tertiære modtager Formål og budskab Generel gennemgang af annoncerne De tre annoncekategorier Annoncernes opbygning De tre bestanddele i Menschs brand Menschs ethos Vi tror på et samlet billede af kommunikation i flere dimensioner Vi er intellektuelle og til venstre for midten Vi er de bedste Vi ved alt om alt Vi tænker anderledes Vi har humor og er ikke bange for at provokere Vi gør hvad vi siger så vi ved det virker Brandets merværdi Brandets identitet Den idemæssige identitet Den tekstlige identitet Den visuelle identitet Inspiration til interessante vurderingsperspektiver

5 Kapitel 3 Komparativ analyse af kundernes annoncer Genbrug, nyskabende eller selvrefererende? Kundernes annoncer Det underholdende element i kundeannoncerne Det overraskende element i kundeannoncerne Det provokerende element i kundeannoncerne Det eftertænksomme element i kundeannoncerne Læserinddragelse i kundeannoncerne De visuelle ligheder mellem Mensch og kundernes annoncer Kapitel 4 Konflikt eller symbiose Den opstående dobbeltfunktion Mensch og selvreferencen i kundernes annoncer Selvreferencen forstærker Menschs brand Selvreferencen giver større synlighed Selvreferencen som udtryk for autokommunikation Selvreferencen kan få det unikke ved brandet til at forsvinde Selvreferencen svækker det, Mensch brander sig på Kunderne og den afsmittende ethoseffekt Kunden kan udnytte sponsoreffekten og den afsmittende ethoseffekt Kunden kan bygge på deres brand gennem identifikation Kapitel 5 Afrunding Opsamling og konklusion Perspektivering Abstract Litteraturliste Figuroversigt Bilagsoversigt

6 BILAG - Menschs annoncer M1 Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på at man har ret M2 I skal ikke være bange M3 Dansk erhvervsliv kan stadig lære en hel del af Christiania M4 Når far og mor skændes M5 Der kom også noget godt ud af 11. september M6 Der var ingen avis i morges M7 Kan vi pjece os ind I EU? M8 Kan det betale sig at være gavmild? M9 Undskyld ventetiden M10 Dyrk utilfredsheden M11 Hvad er egentlig forskellen på Folkekirken og Scientology? M12 I et øjebliks kedsomhed M13 Vi vil have Dannebrog tilbage M14 Ved De, hvorfor det hedder en bjørnetjeneste? M15 Der er heldigvis flere og flere unge danskere, der konverterer til Islam M16 Brug færre ord M17 Kopi af forordet til bogen For os selv M18 Indholdsfortegnelsen til bogen For os selv BILAG Kundernes annoncer K1 Apotekerforeningen K2 Bruun & Hjejle K3 Efterskolerne K4 HK K5 Københavns Universitet K6 Skat Andre bilag A1 The Cursed Sisters: Public Relations and Rhetoric af Øyvind Ihlen A2 TNS Gallup Adfacts oversigt

7 Kapitel 1 det indledende afsnit 1.1 Indledning Ideen til dette speciale opstod for tre år siden, da jeg første gang stødte på en af kommunikationsbureauet Menschs helsidesannoncer i Politiken. Siden er jeg med mellemrum stødt på disse annoncer, både i aviser og på venner og arbejdskollegaers opslagstavler. Hver gang er min interesse vokset og har formet et spørgsmål om, hvad det egentligt er, et kommunikationsbureau som Mensch kan med disse annoncer? Spørgsmålet har sidenhen fået yderligere grobund med baggrund i en undren, der er opstået undervejs i min uddannelse. Igennem mine studieår på Retorik er jeg i fag som Almen retorik og Retorisk kritik blevet introduceret til et væld af interessante analyser og kritikker. Det har dog undret mig, at materialet for disse tekster for det meste har været af politisk karakter. 1 Jeg har savnet et større fokus på virksomheders kommunikation 2 da der også her er gode arbejdsmuligheder for retorikere efter endt uddannelse. Jeg har under min uddannelse haft et studiejob som kommunikationsmedarbejder i en HR-afdeling, og jeg har i den forbindelse haft stor glæde af min retoriske baggrund. Jeg har dog skullet arbejde med at anvende retorikken i et virksomhedsperspektiv, netop fordi jeg igennem mit studium ikke har fået denne indsigt. Mit arbejde og de tekster, jeg har læst om virksomhedskommunikation, har vakt min interesse for, hvordan virksomheder kommunikerer set med retoriske øjne. Det er derfor faldet mig naturligt at kaste mig over en virksomhedscase i mit speciale. Som kommende retoriker ønsker jeg, at mit fags interesse- og arbejdsområde skal være så bredt som muligt. Det er derfor mit overordnede formål at vise, at der findes mange interessante og relevante aspekter i virksomheders kommunikation, som det retoriske begrebsapparat kan være med til at udpege og forklare. 1 Jørgensen påpeger også, at ( ) den politiske tale og deliberative retorik ( ) [indtager] en væsentlig placering i faget af særlig stor interesse og aktualitet for samfundet (2009, s. 21). Når jeg her skriver politisk kommunikation, mener jeg deliberativ retorik med et politisk mål. Hertil modsætter jeg virksomhedsretorik, der ikke har et politisk mål. Herunder placerer jeg den meste virksomhedskommunikation, eksempelvis den brandingkommunikation, jeg arbejder med i specialet. 2 Også andre har haft denne undren, heriblandt Niels Møller Nielsen og Øyvind Ihlen, der interessant nok ikke selv er retorikere af uddannelse, men som arbejder med retorik. Dem vil jeg vende tilbage til i 1.4 Retorik og virksomhedskommunikation et overset felt?, s

8 Med baggrund i ovenstående er udgangspunktet for dette speciale derfor blevet kommunikationsbureauet Menschs egenannoncer, da jeg i mit møde med bureauets kommunikation er blevet opmærksom på nogle interessante aspekter ved dets arbejdsform. Jeg vil i specialet arbejde ud fra følgende tre hypoteser om Menschs kommunikation: (1) Menschs egenannoncer er et udtryk for brandingen af virksomheden, og brandet kan derfor læses ud af disse annoncer. (2) Den måde, Mensch udformer kundernes annoncer på, kan føres tilbage til Menschs eget brand, og man kan derfor genfinde Menschs brand i kundernes annoncer. (3) Dette nye fænomen medfører både positive og negative konsekvenser for Mensch og deres kunder. Ud fra disse hypoteser stiller jeg derfor spørgsmålet, der også er specialets titel: Kan man udlåne et brand? På basis af det netop gennemgåede har jeg et dobbelt formål med dette speciale. For det første ønsker jeg at undersøge mine tre hypoteser og derigennem vise, hvordan man retorisk kan beskrive en virksomheds eksterne brandingproces. For det andet ønsker jeg overordnet, at analysen af min case skal fungere som argumentation for, at retoriske begreber er egnede til at vise og forklare interessante aspekter af virksomheders kommunikation, og at retorikere derfor bør brede deres interesseområde ud til også at omfatte virksomhedskommunikation Specialets opbygning Kapitel 1 er det indledende kapitel til specialet. Her redegør jeg for mine metodeovervejelser (1.2) og begrebsdefinitioner (1.3). I tråd med det overordnede formål med mit speciale gennemgår jeg forholdet mellem retorik og virksomhedskommunikation (1.4). Jeg starter med en kort gennemgang af, hvordan retorikere behandler virksomhedskommunikation (1.4.1). Herefter ser jeg på, hvordan andre fagdiscipliner bruger retorik i deres tilgang til virksomhedskommunikation (1.4.2). Slutteligt vil jeg begrunde, hvorfor det er vigtigt, at retorikere også kigger på virksomhedskommunikation (1.4.3). I kapitel 2 går jeg til selve analysen af Menschs egenannoncer, hvor jeg vil undersøge min hypotese om, at Menschs egenannoncer udgør deres brand. Jeg starter med en gennemgang af kommunikationssituationen (2.1) og annoncernes formål og budskab (2.2). Efter en generel gennemgang af annoncerne (2.3) vil jeg analysere mig frem til de tre bestanddele i brandet 6

9 (2.4). Afsnittet afsluttes, igen i tråd med specialets overordnede formål, med forslag til interessante vurderingsperspektiver af brandet (2.5). I kapitel 3 kommer jeg først ind på de indsigelser, der kan fremføres mod min hypotese om, at man kan genfinde Menschs brandelementer i kundernes annoncer (3.1). Herefter vil jeg i en komparativ analyse af Menschs og kundernes annoncer undersøge hypotesen (3.2). I kapitel 4 gennemgår jeg de fordele og ulemper, der med mine øjne kan opstå, når et kommunikationsbureau kan genfindes som en tydelig afsender på deres kunders annoncer. Jeg vil ved hjælp af McCroskeys begreber sponsorethos og hans tanker om en afsmittende ethos 3 og Burkes begreb identifikation gennemgå de tre fænomener, der opstår: dobbeltfunktionen for annoncerne (4.1), en selvreference (4.2) og en afsmittende ethoseffekt (4.3). I kapitel 5 samler jeg de forudgående analyser i en konklusion (5.1) og slutter specialet med en perspektivering (5.2). Afsnittene samler op på, hvilke begreber der har vist sig brugbare i analysen og perspektiverer i forhold til, at mit speciale gerne skulle fungere som et induktivt bevis på, at retorik kan bidrage til analyse af virksomhedskommunikation. 1.2 Metodeovervejelser I metodeafsnittet vil jeg først redegøre for min overordnede metode, herefter for mine overvejelser i forbindelse med mit valg af analysemateriale. Slutteligt vil jeg belyse, hvad man som retoriker skal være opmærksom på, når man analyserer virksomhedskommunikation Overordnet metode og teori Min overordnede metode er hermeneutisk, da jeg i min analyse af Mensch og deres kunders annoncer laver en vekselvirkende analyse mellem min læsning af annoncerne med teksteksempler og de begreber, jeg har valgt som teoretisk base. Min teoretiske base ligger hos Aristoteles, McCroskey og Burke, og der inddrages visuel kommunikation, grafisk kommunikation og reklameteori. Teorien vil blive gennemgået i 3 Jeg vælger bevidst at skrive ethos med h og henviser til Hoff-Clausens velbegrundede forklaring: om end ethos ifølge dansk retskrivningsordbog staves uden h (etos), bruger jeg i denne bog termen med h i overensstemmelse med den stavemåde, som anvendes dels i den seneste danske oversættelse af Aristoteles Retorik fra 1983 (oversat af Thure Hastrup), dels i den internationale og i hovedparten af den danske retorikforskning. Jeg betoner dermed, at jeg anvender ordet ethos som en retorikfaglig term. (Hoff-Clausen, 2008, s. 18). Se yderligere mere om definitionen og brugen af ethos i afsnit Ethos, s

10 specialet, hvor der er behov for uddybelse, i takt med at jeg bruger teorien og begreberne. Her skal blot nævnes, at jeg bruger Aristoteles tanker om ethos, fra McCroskey er det hans begreb sponsorethos og ideen om en afsmittende ethos, og fra Burkes begrebsapparat bruger jeg begrebet identifikation. Der er mange forskellige udlægninger af Burkes begreber, men jeg holder mig til Foss, Foss og Trapps udlægning i Contemporary Perspectives on Rhetoric (1991) Udvælgelse af annoncer, billedbrug og hjemmesidehenvisninger Min brug af Menschs egenannoncer Mit materiale i første del udgøres af de 16 egenannoncer, man kan finde på Menschs hjemmeside. Jeg har valgt at benytte alle 16 annoncer i min analyse af Menschs ethos, da de relevante tanker og holdninger om virksomheden er spredt ud i alle annoncerne. Det ville derfor ikke give et fyldestgørende billede at vælge eksempelvis tre annoncer ud og fokusere på dem. Samtidig bliver analysen også stærkere, hvis jeg kan understøtte mine fund med flere eksempler på det samme. I afsnittet om den visuelle identitet tager jeg dog udgangspunkt i én annonce Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på, at man har ret. Det skyldes, at denne annonce er den første, man møder, når man klikker sig ind på Menschs hjemmeside og yderligere er placeret først i bogen For os selv en bog, som Mensch har udgivet og som indeholder alle deres egenannoncer (M18 4 ). Jeg ser derfor denne annonce som hovedannoncen til alle de andre annoncer, der har samme visuelle udformning. Jeg er opmærksom på, at jeg ved kun at vælge offentligt tilgængelige annoncer ser bort fra en hel dimension af materiale, nemlig den interne kommunikation i virksomheden. Cheney og McMillan nævner netop, at det er vigtigt at kigge på alle dimensioner af en virksomheds kommunikation (1990, s. 102). Cheney og McMillan konstaterer dog yderligere, at den offentligt tilgængelige kommunikation har en stærk autoritativ karakter (ibid.). Jeg mener på linje hermed, at det sagtens kan være muligt at lave en analyse af en virksomheds brand ved blot at kigge på deres egenannoncer, da disse annoncer netop skal være et klart udtryk for virksomhedens brand (mere om internt vs. eksternt materiale på s ). 4 Indholdsfortegnelsen er vedlagt som bilag. 5 Når der fremover kommer en henvisning til et sidetal uden et foranstillet årstal, er det en henvisning til en side i specialet. 8

11 Min udvælgelse af kunderne og deres annoncer I specialets anden del vil jeg inddrage seks annoncer, som Mensch har lavet for seks forskellige kunder. Jeg har udvalgt annoncerne efter at have gennemgået alle de kundeannoncer, som Mensch har liggende på deres hjemmeside under fanebladet projekter, hvor der er annoncer for i alt 38 forskellige kunder. Eftersom det ikke er muligt at gennemgå alle kundeannoncerne, har jeg valgt annoncerne ud fra tre kriterier. Da Menschs kundegruppe er meget heterogen, har jeg som et første kriterium valgt annoncer fra forskellige slags virksomheder, både mht. størrelse og type. Jeg mener, at det bedst kan understøtte min analyse, hvis brandelementerne ikke kun kan identificeres i én type virksomhed, men hos forskellige kundetyper. Jeg har herudover som mit andet kriterium valgt nogle kundeannoncer fra både gruppen nuværende projekter og tidligere projekter for at vise, at Mensch har kørt med dette koncept længe. Jeg har i udvælgelsesprocessen været alle kundeannoncerne på Menschs hjemmeside igennem, og brandelementerne kan genfindes i dem alle i større eller mindre grad. Mit tredje kriterium har derfor været at vælge de annoncer, hvor brandelementerne fremgår tydeligst. Kriteriet har samtidig været, at de indeholder flere af elementerne samtidig. På den måde kan jeg i analysen koncentrere mig om nogle annoncer, der giver et tydeligt billede af Menschs selvreference. Jeg er ud fra disse tre kriterier endt op med et udvalg af annoncer fra Apotekerforeningen, Skat og Advokatfirmaet Bruun og Hjejle, som er nuværende projekter, og Københavns Universitet, Efterskolerne og HK, som er tidligere projekter. Da der er blevet lavet flere annoncer for alle kunderne, vælger jeg i et forsøg på at indsnævre analysematerialet yderligere at bruge én annonce fra hver kunde. Annoncerne indgår i en kampagne af flere annoncer med samme udformning og ide, og dermed er én annonce fra hver kampagne nok til at vise konceptet bag dem alle Understøttende billedbrug Jeg har valgt at placere alle de annoncer, jeg benytter i min analyse som bilag bagerst i specialet. Menschs annoncer er teksttunge og uden billedside, så de fleste steder giver det ikke mening at sætte annoncerne ind undervejs i teksten i mindre billeder, da det bliver ulæseligt. Jeg har dog valgt at placere relevante annoncer og skærmprint undervejs i teksten, når jeg 9

12 taler om det visuelle element. Dermed kan læseren med det samme se, hvad jeg beskriver og slipper for at bladre for meget frem og tilbage Henvisning til hjemmesider Undervejs henviser jeg til Menschs hjemmeside, når observationer derfra kan understøtte analysen. Jeg vil også inddrage konkurrenters hjemmeside for en sammenligning. Jeg har dog valgt ikke at vedlægge skærmprint fra hjemmesiderne som bilag. Jeg vil i stedet benytte mig af citater i selve afsnittet med en henvisning til hjemmesiden eller af skærmprintets figurnummer, når der er tale om visuelle observationer. Jeg bruger følgende henvisningsmetode til hjemmesider: / Projekter / Politiken. Jeg bruger / til at indikere, at man går ind på et nyt underpunkt på siden. Så i eksemplet herover går man ind på Menschs hjemmeside, klikker på underpunktet Projekter, og herefter klikker man sig ind på underpunktet Politiken Interview Jeg har haft overvejelser om, om jeg skulle foretage interview med Mensch og deres kunder, men har fravalgt begge dele. Jeg vil ikke lægge vægt på, hvilke intentioner Mensch selv har haft med deres annoncer, men derimod på hvilket brand der rent faktisk kommer til udtryk i annoncerne, og hvordan dette brand fungerer for modtageren. Den gamle opfattelse af afsender-modtager-forholdet, hvor afsender kan manipulere med en passiv modtager, er blevet erstattet af det nye afsender-modtager-forhold, hvor modtager opfattes langt mere aktiv med en evne til at fortolke afsenders kommunikation (Helder & Kragh, 2002, s. 7). Denne nye opfattelse kan understøtte mit valg, for selv om afsender ikke mister muligheden for at forsøge at influere modtageren, bliver hans muligheder begrænset af modtagers fortolkningsmulighed. Dermed er det mindre interessant at høre, hvad Mensch selv ønsker at kommunikere, og tilsvarende mere interessant at se på, hvad virksomheden reelt kommunikerer. Det samme gør sig gældende med deres kunder. Da deres valg og brug af Mensch lige så vel kan være ubevidst som bevidst, bliver det mere interessant at se på, hvad valget kan give mulighed for (mere om dette i Intention og bevidsthed, s. 14). 10

13 1.2.3 Fra den klassiske taler til moderne virksomhedskommunikation I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de modifikationer, der er nødvendige at være opmærksom på, når man går fra at analysere den klassiske taler til at kigge på virksomhedskommunikation. Cheney og McMillan fastslår, at man skal være bevidst om bestemte forhold, når man analyserer virksomhedskommunikation. Bl.a. er taler, publikum og tekstens formål ofte meget komplekse (1990, s. 103). Efter at have gennemgået en lang række begreber fra den retoriske tradition konkluderer også Ihlen, at these concepts have an individualistic basis, and might have to be modified to be applied in an organisational context (2002, s. 263) Den nye afsenderfunktion Den første ting, der er vigtig at overveje, når man skal analysere virksomheds-kommunikation i stedet for den klassiske tale, er den nye afsender. Der opstår nemlig en ny afsenderfunktion, hvor afsenderen går fra at være et enkelt individ (den klassiske retor) til at blive en virksomhed eller en repræsentant for en virksomhed (den moderne retor). Ihlen påpeger, at der ofte er tale om en uklar afsender, da den agerende afsender er fraværende (2002, s ). Han skriver yderligere, at den moderne retor med burkianske øjne skifter fra at være agent i pentaden til at blive agency for organisationerne dvs. retoren bliver en slags skuespiller, der fremfører virksomhedens følelser (Ihlen upubl., s. 7). I virksomhedskommunikation er der dermed fokus på afsenderens rolle og ikke på afsenderen selv taleren kan altså sagtens skiftes ud, rollen består stadig (Cheney & McMillan 1990, s. 98). Man går dermed væk fra fokus på det naturlige individ, og en ny afsender opstår. Cheney og McMillan taler om The Rise of the Corporate person og skriver: An organization is in effect a social entity to the extent that citizens understand it and act toward it as if it were so. Therefore, there is a very real sense in which the organization as a whole can be thought to be a person speaking, a corporate rhetor (e.g. IBM announced yesterday new cuts and layoffs) (1990, s. 96). 11

14 De mener, at virksomhederne, via den kommunikation, de bruger, inviterer modtagerne til at opfatte virksomheden som en person, der taler (ibid.). Schultz kommer med en forklaring, der kan uddybe dette. Hun skriver, at i forbindelse med branding er det muligt, at en virksomhed kan udvikle en menneskelig identitet, som kunderne kan forholde sig til, ligesom de forholder sig til ethvert andet individ. Begrundelsen for dette er, at det er menneskeligt at skabe en personificering af dem, man har et forhold til (2005, s. 48), og i forbindelse med en virksomhed er der tale om et købsforhold. Så selv om man ikke kan henføre kommunikationen fra en virksomhed til et levende individ, kan man stadigvæk tale om ethos. Man skal blot være opmærksom på, at det er en virksomheds ethos, og at ethos smelter sammen med eventuelle individer, der taler på vegne af virksomheden. Når jeg herefter bruger udtrykket virksomhed, er det med baggrund i ovenstående tanke om, at en virksomhed samlet kan opfattes som en person og dermed som retor Det overlappende publikum I det antikke Grækenland talte retor til tre grupper: dommere, politikere eller folkeforsamlingen (Aristoteles, 1358b, s. 42). Alle tre grupper bestod af frie mandlige borgere (Roer omtaler, hvem der deltager som modtagere i det græske demokrati, 2009, s. 38). I antikken var publikum dermed en lille ensartet gruppe, men i dag ser publikum helt anderledes ud. I dag har den moderne retor mulighed for at bruge massemedierne til sin kommunikation og tiltaler derigennem også et massepublikum. Det moderne publikum er komplekst set i forhold til en klassisk retor, da han skal tænke over, at han med sin tekst også når grupper, som teksten ikke er henvendt til. Ser man det moderne publikum i forbindelse med virksomhedskommunikation bliver det yderligere komplekst, fordi afsender skal være opmærksom på, at hans kommunikation når mange forskellige, men samtidig relevante grupper (kunder, aktionærer, medarbejdere). Disse grupper skal tiltales på forskellige måder og har forskellige ønsker og krav til virksomheden. De forskellige strategier til de forskellige grupper, der opstår i kommunikationssituationen, kan nemt komme i konflikt med hinanden (Ihlen upubl., s. 7). Også Cheney og McMillan påpeger, at publikum er komplekst, da det ofte er et overlappende publikum af kunder, medarbejdere, konkurrenter, aktionærer og regeringen, som en virksomhed kommunikerer til (1990, s. 103). 12

15 Formålet Om formålet med virksomhedskommunikation skriver Cheney og McMillan: in contrast to the traditional goals of justice, praise, advice or revelation (from Aristotle to Augustine to Blair), organizational rhetoric centers chiefly on the questions of support and non support (1990, s. 104). Også Crable har været inde på dette (1990, s. 118). Jeg vil give dem ret i, at man ikke kan føre virksomhedskommunikation tilbage til én af de klassiske genrer, og at formålet støtte eller ikke-støtte godt kan beskrive formålet. Jeg vil dog uddybe yderligere. Jamieson og Campbell anerkender i forbindelse med deres overvejelser om genrehybrider, at de tre aristoteliske genrer ofte overlapper, og at det især er epideitikken, der bliver blandet ind i de andre genrer. Det skyldes, at det er den, man trækker på, når man skal få folk til at vælge noget frem for noget andet (1982). Virksomhedskommunikation er netop en genrehybrid mellem den deliberative genre og den epideitiske genre, da formålet med en virksomheds kommunikation er at tilskynde kunderne til at bruge dem eller deres produkt og i den forbindelse rose sig selv og produktet Teksten En sidste ting, man skal være klar over, når man analyserer virksomhedskommunikation, er, at tekstbegrebet udvides, da en moderne retor bruger en stor variation af medier til at kommunikere igennem. Som kritiker analyserer man dermed ikke tekst forstået snævert som blot taler, men tekst forstået bredt som reklamer, annoncer, medlemsblade, tv-reklamer, billeder, etiketter osv. (Ihlen 2002, s. 264 & Ihlen upubl., s. 7). Med denne definition af tekst kan man forsvare at analysere virksomhedsannoncer som udtryk for branding. I forbindelse med de mange forskellige medier en afsender kan bruge i dag, påpeger Ihlen, at man som kritiker yderligere skal være klar over, at den kanal, som afsender vælger at tale igennem, vil have indflydelse på beskeden og begrænse den på forskellige måder (2002, s. 264). 13

16 1.2.4 Intention og bevidsthed Jeg er klar over, at jeg som retorisk kritiker sandsynligvis er mere bevidst om de fænomener der opstår og deres konsekvenser, end de involverede parter. 6 Denne overvejelse mener jeg dog ikke influerer på analysens resultater eller min konklusion, da jeg lægger mig op ad de retorikere, der finder, at intentionen ikke nødvendigvis er det interessante i en retorisk analyse. Villadsen nævner, at retorikere med Bitzers indlæg begynder at lægge vægt på andre elementer i det retoriske udtryk (2009, s. 203). Samtidig indikerer jeg i min brug af Burkes begreb identifikation, at jeg mener, der kan foregå en ubevidst motivation hos modtager. 7 Jeg mener ligesom Warnick, at den analytisk orienterede retoriske kritiker skal lægge vægt på at redegøre for tekstens bestanddele og deres indre sammenhæng så læseren af den retoriske kritik får forståelse for teksten struktur ( ) og indblik i hvordan man som modtager kan reagere på teksten (Villadsen, 2009, s. 195). Dette speciale er udtryk for min analyse og vurdering af, hvad der foregår i min case og udelukker ikke, at andre fagfæller kan komme frem til andre resultater. 1.3 Definition og brug af begreber I specialet bruger jeg en række begreber, der bliver brugt forskelligt af diverse faggrupper og forskellige teoretikere inden for disse faggrupper. Jeg vil derfor i det følgende redegøre for min definition og brug af disse begreber Branding og brand Dette speciale er en retorisk vinkel på, hvordan man brander en kommunikationsvirksomhed, og derfor er det nærliggende at lægge ud med at definere begrebet branding. Christensen og Morsing forklarer, at ordet oprindeligt stammer fra dengang, de amerikanske kvægavlere brændemærkede deres kvæg for at kunne kende forskel på dit og mit (2008, s. 48). Det vigtigste formål med branding er i dag stadigvæk at kunne differentiere en virksomhed og dens produkt fra andre lignende konkurrerende virksomheder. 6 Med de involverede parter tænker jeg især på Menschs kunder og den almindelige modtager af annoncerne, da man må forvente, at Mensch som kommunikationsbureau har en vis indsigt i virkning og følgevirkninger af de valg, de tager. 7 Mere om identifikation i Kunde kan bygge på deres brand gennem identifikation, s. 81 ff. 14

17 Begrebet branding kan både bruges om at brande et produkt og om at brande en virksomhed. Dette speciale omhandler branding af en virksomhed. Derfor burde jeg som i faglitteraturen benytte begrebet corporate branding og corporate brand, men jeg har for enkelthedens skyld valgt kun at benytte branding og brand, da det i denne sammenhæng ikke kan misforstås, hvad jeg taler om. Rosholm og Højberg Christensen definerer branding som summen af de forretningsmæssige handlinger, medarbejderaktiviteter og kommunikation, som en organisation genererer, og som differentierer den fra andre organisationer (2005, s. 9). Da jeg lægger en retorisk vinkel på branding, har jeg valgt kun at kigge på kommunikationsdelen og ikke den forretningsmæssige del. Derfor fokuserer jeg på den eksterne kommunikation fra Mensch via deres egenannoncer og hjemmeside. Disse tekstmaterialer er offentligt tilgængelige og er dermed også de tekster, som en almindelig modtager af brandet vil have adgang til. Med hensyn til begrebet brand anvender jeg Csaba og Bengtssons definition, der lægger vægt på brandets formål: a brand is a distinguishing name and/or symbol (such as logos, trademark or package design) intended to identify the goods or services of either one seller or group of sellers, and to differentiate those goods or services from those of the competitors, (2006, s. 133). Dog udvider dog jeg den noget snævre opfattelse af brandet som et symbol til at omfatte flere elementer. Jeg opfatter således brand som et overordnet begreb, der kan inddeles i flere underkategorier: ethos, brandidentitet og slutteligt merværdi. Jeg mener, at disse underkategorier er i samspil, og at de indbyrdes hænger sammen for at skabe branduniverset. Så det, man finder i en kategori, vil afspejle sig i de andre kategorier. Min inddeling af, hvad et brand består af, adskiller sig fra andre teoretikeres opfattelse. Schultz skriver, at et brands identitet består af organisationens kultur, en strategisk vision og stakeholders image (2005, s. 151), og andre inddeler et brand i kultur, identitet og image (Hatch & Schultz 1997, Rosholm & Christensen, 2004). Dette skyldes, at definitionerne oftest bliver benyttet i forbindelse med det bagvedliggende arbejde i at udarbejde et brand, hvorimod jeg arbejder med at analysere selve brandet efterfølgende. Dermed lægger jeg også mit fokus på, hvad der kommer til udtryk i den eksterne kommunikation. Jeg ser ikke på de interne dele af organisationen bag såsom struktur, kultur, vision eller værdier ud over, hvordan det måtte komme til udtryk i den eksterne kommunikation. 15

18 Jeg vil nu kort gennemgå de tre underkategorier, jeg inddeler et brand i Ethos I faglitteratur om branding bliver begrebet image benyttet til at dække over omverdenens opfattelse af virksomheden (Hatch & Schultz 1997, Rosholm & Christensen 2003), altså modtagers opfattelse af afsender. Johansen og Frandsen skriver, at den mest udbredte definition af image lyder som følger: Virksomhedens image er nettoresultatet af samspillet mellem folks erfaringer, meninger, følelser, viden og indtryk vedrørende en virksomhed (2000, s. 51). Da jeg ønsker at lave en retorisk analyse af branding, har jeg valgt i stedet at benytte begrebet ethos, da det i den retoriske tradition dækker over det samme. Jeg vælger hermed, ligesom Kjøller, at lade image blive overtaget af ethosbegrebet og bruge de to begreber synonymt (2004, s. 312). Dette er dog i modsætning til, hvad Johansen og Frandsen vælger at gøre. De ender med i deres diskussion af forholdet mellem image- og ethosbegrebet at sætte ethos som et underordnet begreb til imagebegrebet. Dette hænger sammen med, at de ser på ethos i aristotelisk forstand. Her er ethos en appelform og et redskab hvormed afsender kan overbevise modtageren om at bevare (hvis positivt) eller ændre (hvis negativt) det image, som afsenderen har af denne (Johansen & Frandsen, 2000, s. 51). Hos Aristoteles er ethos defineret som talerens (moralske) karakter og hans måde at handle og være på. Ethos ses som en emotionel appelform det vil sige, når man som taler forsøger at vinde tilslutning via sin karakter og troværdighed. Hos Aristoteles er ethos multidimensionalt og består af tre dimensioner: phronesis, som skal ses som intelligens eller talerens viden om emnet. Arete, som er den moralske karakter eller talerens troværdighed. Og slutteligt eunoia, der er talerens velvilje over for modtagerne. Aristoteles mener, at ethos opstår via argumentationen i selve talen. Ihlen anvender også begrebet ethos. Han bruger det dog både om en virksomheds omdømme (2005, s. 47) og forstået som appelformer (2002, s. 261). Møller Nielsen foreslår, at begrebet ethos skal inddrages i forbindelse med virksomheders kommunikation. Han konstaterer, at det effektive brand skabes af en organisation med fokus på en genkendelig fornuft, på alment moralske dyder og på velvilje over for offentligheden (2003, s. 43), hvilket netop er de tre dimensioner phronesis, arete og eunoia i Aristoteles ethosbegreb (2003, s. 39). Han vælger dermed også at bruge ethos i Aristoteles optik, men hæver brugen til det overordnede niveau, så det ikke blot er en appelform, taleren bruger, men i stedet bliver opfattelsen af selve taleren. 16

19 Denne brug af ethos stemmer godt overens med McCroskey, der opfatter ethos anderledes end Aristoteles. McCroskey ser ethos som modtagers opfattelse af en afsender af noget kommunikation. Ethos findes således i modtageren og er altså ikke noget, afsender har eller bruger. McCroskey opfatter ethos som en dynamisk konstruktion, der er omskiftelig og flygtig, da ethos varierer fra modtager til modtager og fra tid til tid også hos den samme modtager. McCroskey inddeler ethos i tre slags: initial, derived og terminal. Initial ethos er den indledende ethos, det vil sige modtagerens opfattelse af afsender inden talen. Derived ethos er den opfattelse, som modtageren får undervejs i talen, og terminal ethos er den opfattelse af afsender, som modtager går derfra med. Terminal ethos ender på den måde med at blive initial ethos i den næste kommunikationssituation (1997). Overført til mit speciale skal man som kritiker være opmærksom på, at hver gang en modtager kommer i kontakt med en virksomhed, så udfordres og efterfølgende justeres modtagerens opfattelse af virksomhedens ethos. Hos McCroskey er ethos modtagers opfattelse af afsenders karakter og dermed mere end Aristoteles opfattelse af ethos som en appelform ud fra karakter. Jeg benytter McCroskeys definition af ethos med en tilføjelse, som følger herunder. Lund og Petersen arbejder med en tredeling af, hvad en organisations troværdighed består af, hvilket kan være interessant at runde i denne forbindelse. De skriver, at en organisations troværdighed består af image, identitet og ethos (2004, s. 121). Image defineres som et ønske hos afsender om at fremstå på en bestemt måde (ibid.), hvilket adskiller sig fra den definition, jeg beskrev hos Hatch og Schultz på forrige side. Lund og Petersen definerer virksomhedens identitet som dens interne kultur, der afspejler, hvordan en virksomhed virkelig er. De argumenterer for, at virksomhedens identitet består af følgende to elementer: hvad ledelsen mener, organisationen er nu [og] hvad ledelsen ønsker, organisationen skal være i fremtiden (2004, s. 148). Det sidste element i troværdighed hos Lund og Petersen er ethos, som de definerer som omgivelsernes opfattelse af ( ) organisationens troværdighed (2004, s. 121), hvilket stemmer overens med den klassiske opfattelse af ethos. Disse tre elementer skal stemme overens, for at en virksomhed kan virke troværdig. Lund og Petersen bruger altså alle tre begreber, som jeg også omtaler her, men dog på en anden måde end jeg. 8 Lund og Petersen arbejder med image og ethos som begreber, der er underkategorier til en virksomheds troværdighed. Jeg vælger, som nævnt herover, at lade begrebet ethos tage over 8 I det følgende Identitet (s. 18 f.) gennemgår jeg min brug af begrebet identitet. 17

20 for begrebet image. Men jeg vil inddrage Lund og Petersens definition af image på den måde, at ethos hos mig dækker over et ønske om at fremstå på en bestemt måde, der kan ses i de beslutninger, en virksomhed tager i forbindelse med dens kommunikation og dermed, at denne ethos kan aflæses i virksomhedens kommunikation. Der er dermed ikke fokus på, hvad virksomheden selv vil, men hvad der rent faktisk kommer til udtryk, og hvordan dette udtryk kan opfattes af modtager. Ethos er oprindeligt hos Aristoteles udtænkt i forbindelse med de tre talegenrer og derfor i forhold til en enkelt taler (Aristoteles, 1378a, s. 112). I virksomhedsretorik opstår et andet afsenderforhold Her er det en person, der taler på vegne af en virksomhed, og han bliver dermed en repræsentant for virksomhedens ethos. Det er altså ikke et levende individs ethos, man undersøger, men en ikke-levende virksomheds ethos, som kan formidles af flere forskellige individer. I den forbindelse er det interessant at inddrage Csaba og Bengtssons overvejelser om forbrugernes tanker og følelser i forbindelse med en virksomheds brand. De skriver, at forbrugeren tænker på brands i personlighedstermer, hvilket gør, at man kan formode, at et brand kan påtage sig menneskelige kvaliteter (antropomorfisme 9 ) (2006, s. 124). Schultz deler som sagt også denne opfattelse og skriver, at alle virksomheder får en identitet tildelt af deres kunder, da det er menneskeligt at skabe en personificering af dem, man har et (købs)forhold til (se s. 12). Dermed mener jeg, at man som teoretiker godt kan forsvare at benytte ethosbegrebet i forbindelse med en virksomhed, da forbrugeren opfatter den, som de ville opfatte et individ Identitet (idemæssig, tekstlig og visuel) Fafner skriver, at modtageren danner sig et billede af taleren ud fra to niveauer, det han rent faktisk siger og hele hans fremtoning og adfærd (2005, s. 47). Hvis man overfører denne tanke på en virksomheds brand, betyder det, at man i sin analyse både skal se på, hvordan den kommunikerer i tekst, og hvordan dens visuelle udtryk er. Og her kommer begrebet identitet ind i billedet. Identitet vil oftest i faglitteraturen om branding blive brugt til at definere virksomhedens egen opfattelse af sig selv som organisation og som det helt grundlæggende fundament for 9 Det skal påpeges, at Csaba og Bengtsson nævner, at ideen om antropomorfisme er meget omstridt, men jeg stiller mig blandt dem, der mener, det forholder sig sådan. 18

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Retorikkens grundbegreber I

Retorikkens grundbegreber I Retorikkens grundbegreber I Dagens program: - - - Tradi4onel retorik kontra digital retorik Det retoriske entymem (+ paradeigma) Appelformerne 06/02/14 1 Hvorfor beskæ3ige sig med digital retorik? Hvordan

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management Markedskommunikation Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is, I don't know which

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk. Alle har brug for en bedste ven Kampagne

Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk. Alle har brug for en bedste ven Kampagne Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk Alle har brug for en bedste ven Kampagne Bannere Eksempel bannere på udvalgte sites Landingpage Facebook

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Et brugerskabt online ethos - Den nye fortælling

Et brugerskabt online ethos - Den nye fortælling Et brugerskabt online ethos - Den nye fortælling Jacob Laust Jensen Digital design og kommunikation jlau@itu.dk Abstract In 2011, The Danish Agriculture and Food Council launched a campaign with the goal

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Integreret kommunikation og Troværdighed

Integreret kommunikation og Troværdighed Integreret kommunikation og Troværdighed - Forbruger-Kontakt - Udarbejdet af Vejleder: Jonas Gabrielsen, Institut for International Kultur- og Kommunikationsstudier Copenhagen Business School, oktober

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere