Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer"

Transkript

1 Kan man udlåne et brand? - en retorisk kritik af kommunikationsbureauet Menschs selvreference i deres kunders annoncer Julie Geert Jægerschøld Cand.mag.-speciale i retorik Vejleder: Professor Christian Kock Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakulte t Københavns Universitet Juli 2010

2 Antal normalsider: tegn (79,8 ns.)

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 det indledende afsnit Indledning Specialets opbygning Metodeovervejelser Overordnet metode og teori Udvælgelse af annoncer, billedbrug og hjemmesidehenvisninger Min brug af Menschs egenannoncer Min udvælgelse af kunderne og deres annoncer Understøttende billedbrug Henvisning til hjemmesider Interview Fra den klassiske taler til moderne virksomhedskommunikation Den nye afsenderfunktion Det overlappende publikum Formålet Teksten Intention og bevidsthed Definition og brug af begreber Branding og brand Ethos Identitet (idemæssig, tekstlig og visuel) Merværdi Retorik og virksomhedskommunikation et overset felt? Retorikkens syn på virksomhedskommunikation og branding De andre fagdiscipliners brug af retorik Hvorfor retorikken bør kigge på virksomhedskommunikation og branding

4 Kapitel 2 Analyse af kommunikationsbureauet Menschs annoncer Kommunikationssituationen Afsender Mediet Modtager Børsens læsere Berlingske Tidendes læsere Politikens læsere Den primære modtager Den sekundære modtager Den tertiære modtager Formål og budskab Generel gennemgang af annoncerne De tre annoncekategorier Annoncernes opbygning De tre bestanddele i Menschs brand Menschs ethos Vi tror på et samlet billede af kommunikation i flere dimensioner Vi er intellektuelle og til venstre for midten Vi er de bedste Vi ved alt om alt Vi tænker anderledes Vi har humor og er ikke bange for at provokere Vi gør hvad vi siger så vi ved det virker Brandets merværdi Brandets identitet Den idemæssige identitet Den tekstlige identitet Den visuelle identitet Inspiration til interessante vurderingsperspektiver

5 Kapitel 3 Komparativ analyse af kundernes annoncer Genbrug, nyskabende eller selvrefererende? Kundernes annoncer Det underholdende element i kundeannoncerne Det overraskende element i kundeannoncerne Det provokerende element i kundeannoncerne Det eftertænksomme element i kundeannoncerne Læserinddragelse i kundeannoncerne De visuelle ligheder mellem Mensch og kundernes annoncer Kapitel 4 Konflikt eller symbiose Den opstående dobbeltfunktion Mensch og selvreferencen i kundernes annoncer Selvreferencen forstærker Menschs brand Selvreferencen giver større synlighed Selvreferencen som udtryk for autokommunikation Selvreferencen kan få det unikke ved brandet til at forsvinde Selvreferencen svækker det, Mensch brander sig på Kunderne og den afsmittende ethoseffekt Kunden kan udnytte sponsoreffekten og den afsmittende ethoseffekt Kunden kan bygge på deres brand gennem identifikation Kapitel 5 Afrunding Opsamling og konklusion Perspektivering Abstract Litteraturliste Figuroversigt Bilagsoversigt

6 BILAG - Menschs annoncer M1 Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på at man har ret M2 I skal ikke være bange M3 Dansk erhvervsliv kan stadig lære en hel del af Christiania M4 Når far og mor skændes M5 Der kom også noget godt ud af 11. september M6 Der var ingen avis i morges M7 Kan vi pjece os ind I EU? M8 Kan det betale sig at være gavmild? M9 Undskyld ventetiden M10 Dyrk utilfredsheden M11 Hvad er egentlig forskellen på Folkekirken og Scientology? M12 I et øjebliks kedsomhed M13 Vi vil have Dannebrog tilbage M14 Ved De, hvorfor det hedder en bjørnetjeneste? M15 Der er heldigvis flere og flere unge danskere, der konverterer til Islam M16 Brug færre ord M17 Kopi af forordet til bogen For os selv M18 Indholdsfortegnelsen til bogen For os selv BILAG Kundernes annoncer K1 Apotekerforeningen K2 Bruun & Hjejle K3 Efterskolerne K4 HK K5 Københavns Universitet K6 Skat Andre bilag A1 The Cursed Sisters: Public Relations and Rhetoric af Øyvind Ihlen A2 TNS Gallup Adfacts oversigt

7 Kapitel 1 det indledende afsnit 1.1 Indledning Ideen til dette speciale opstod for tre år siden, da jeg første gang stødte på en af kommunikationsbureauet Menschs helsidesannoncer i Politiken. Siden er jeg med mellemrum stødt på disse annoncer, både i aviser og på venner og arbejdskollegaers opslagstavler. Hver gang er min interesse vokset og har formet et spørgsmål om, hvad det egentligt er, et kommunikationsbureau som Mensch kan med disse annoncer? Spørgsmålet har sidenhen fået yderligere grobund med baggrund i en undren, der er opstået undervejs i min uddannelse. Igennem mine studieår på Retorik er jeg i fag som Almen retorik og Retorisk kritik blevet introduceret til et væld af interessante analyser og kritikker. Det har dog undret mig, at materialet for disse tekster for det meste har været af politisk karakter. 1 Jeg har savnet et større fokus på virksomheders kommunikation 2 da der også her er gode arbejdsmuligheder for retorikere efter endt uddannelse. Jeg har under min uddannelse haft et studiejob som kommunikationsmedarbejder i en HR-afdeling, og jeg har i den forbindelse haft stor glæde af min retoriske baggrund. Jeg har dog skullet arbejde med at anvende retorikken i et virksomhedsperspektiv, netop fordi jeg igennem mit studium ikke har fået denne indsigt. Mit arbejde og de tekster, jeg har læst om virksomhedskommunikation, har vakt min interesse for, hvordan virksomheder kommunikerer set med retoriske øjne. Det er derfor faldet mig naturligt at kaste mig over en virksomhedscase i mit speciale. Som kommende retoriker ønsker jeg, at mit fags interesse- og arbejdsområde skal være så bredt som muligt. Det er derfor mit overordnede formål at vise, at der findes mange interessante og relevante aspekter i virksomheders kommunikation, som det retoriske begrebsapparat kan være med til at udpege og forklare. 1 Jørgensen påpeger også, at ( ) den politiske tale og deliberative retorik ( ) [indtager] en væsentlig placering i faget af særlig stor interesse og aktualitet for samfundet (2009, s. 21). Når jeg her skriver politisk kommunikation, mener jeg deliberativ retorik med et politisk mål. Hertil modsætter jeg virksomhedsretorik, der ikke har et politisk mål. Herunder placerer jeg den meste virksomhedskommunikation, eksempelvis den brandingkommunikation, jeg arbejder med i specialet. 2 Også andre har haft denne undren, heriblandt Niels Møller Nielsen og Øyvind Ihlen, der interessant nok ikke selv er retorikere af uddannelse, men som arbejder med retorik. Dem vil jeg vende tilbage til i 1.4 Retorik og virksomhedskommunikation et overset felt?, s

8 Med baggrund i ovenstående er udgangspunktet for dette speciale derfor blevet kommunikationsbureauet Menschs egenannoncer, da jeg i mit møde med bureauets kommunikation er blevet opmærksom på nogle interessante aspekter ved dets arbejdsform. Jeg vil i specialet arbejde ud fra følgende tre hypoteser om Menschs kommunikation: (1) Menschs egenannoncer er et udtryk for brandingen af virksomheden, og brandet kan derfor læses ud af disse annoncer. (2) Den måde, Mensch udformer kundernes annoncer på, kan føres tilbage til Menschs eget brand, og man kan derfor genfinde Menschs brand i kundernes annoncer. (3) Dette nye fænomen medfører både positive og negative konsekvenser for Mensch og deres kunder. Ud fra disse hypoteser stiller jeg derfor spørgsmålet, der også er specialets titel: Kan man udlåne et brand? På basis af det netop gennemgåede har jeg et dobbelt formål med dette speciale. For det første ønsker jeg at undersøge mine tre hypoteser og derigennem vise, hvordan man retorisk kan beskrive en virksomheds eksterne brandingproces. For det andet ønsker jeg overordnet, at analysen af min case skal fungere som argumentation for, at retoriske begreber er egnede til at vise og forklare interessante aspekter af virksomheders kommunikation, og at retorikere derfor bør brede deres interesseområde ud til også at omfatte virksomhedskommunikation Specialets opbygning Kapitel 1 er det indledende kapitel til specialet. Her redegør jeg for mine metodeovervejelser (1.2) og begrebsdefinitioner (1.3). I tråd med det overordnede formål med mit speciale gennemgår jeg forholdet mellem retorik og virksomhedskommunikation (1.4). Jeg starter med en kort gennemgang af, hvordan retorikere behandler virksomhedskommunikation (1.4.1). Herefter ser jeg på, hvordan andre fagdiscipliner bruger retorik i deres tilgang til virksomhedskommunikation (1.4.2). Slutteligt vil jeg begrunde, hvorfor det er vigtigt, at retorikere også kigger på virksomhedskommunikation (1.4.3). I kapitel 2 går jeg til selve analysen af Menschs egenannoncer, hvor jeg vil undersøge min hypotese om, at Menschs egenannoncer udgør deres brand. Jeg starter med en gennemgang af kommunikationssituationen (2.1) og annoncernes formål og budskab (2.2). Efter en generel gennemgang af annoncerne (2.3) vil jeg analysere mig frem til de tre bestanddele i brandet 6

9 (2.4). Afsnittet afsluttes, igen i tråd med specialets overordnede formål, med forslag til interessante vurderingsperspektiver af brandet (2.5). I kapitel 3 kommer jeg først ind på de indsigelser, der kan fremføres mod min hypotese om, at man kan genfinde Menschs brandelementer i kundernes annoncer (3.1). Herefter vil jeg i en komparativ analyse af Menschs og kundernes annoncer undersøge hypotesen (3.2). I kapitel 4 gennemgår jeg de fordele og ulemper, der med mine øjne kan opstå, når et kommunikationsbureau kan genfindes som en tydelig afsender på deres kunders annoncer. Jeg vil ved hjælp af McCroskeys begreber sponsorethos og hans tanker om en afsmittende ethos 3 og Burkes begreb identifikation gennemgå de tre fænomener, der opstår: dobbeltfunktionen for annoncerne (4.1), en selvreference (4.2) og en afsmittende ethoseffekt (4.3). I kapitel 5 samler jeg de forudgående analyser i en konklusion (5.1) og slutter specialet med en perspektivering (5.2). Afsnittene samler op på, hvilke begreber der har vist sig brugbare i analysen og perspektiverer i forhold til, at mit speciale gerne skulle fungere som et induktivt bevis på, at retorik kan bidrage til analyse af virksomhedskommunikation. 1.2 Metodeovervejelser I metodeafsnittet vil jeg først redegøre for min overordnede metode, herefter for mine overvejelser i forbindelse med mit valg af analysemateriale. Slutteligt vil jeg belyse, hvad man som retoriker skal være opmærksom på, når man analyserer virksomhedskommunikation Overordnet metode og teori Min overordnede metode er hermeneutisk, da jeg i min analyse af Mensch og deres kunders annoncer laver en vekselvirkende analyse mellem min læsning af annoncerne med teksteksempler og de begreber, jeg har valgt som teoretisk base. Min teoretiske base ligger hos Aristoteles, McCroskey og Burke, og der inddrages visuel kommunikation, grafisk kommunikation og reklameteori. Teorien vil blive gennemgået i 3 Jeg vælger bevidst at skrive ethos med h og henviser til Hoff-Clausens velbegrundede forklaring: om end ethos ifølge dansk retskrivningsordbog staves uden h (etos), bruger jeg i denne bog termen med h i overensstemmelse med den stavemåde, som anvendes dels i den seneste danske oversættelse af Aristoteles Retorik fra 1983 (oversat af Thure Hastrup), dels i den internationale og i hovedparten af den danske retorikforskning. Jeg betoner dermed, at jeg anvender ordet ethos som en retorikfaglig term. (Hoff-Clausen, 2008, s. 18). Se yderligere mere om definitionen og brugen af ethos i afsnit Ethos, s

10 specialet, hvor der er behov for uddybelse, i takt med at jeg bruger teorien og begreberne. Her skal blot nævnes, at jeg bruger Aristoteles tanker om ethos, fra McCroskey er det hans begreb sponsorethos og ideen om en afsmittende ethos, og fra Burkes begrebsapparat bruger jeg begrebet identifikation. Der er mange forskellige udlægninger af Burkes begreber, men jeg holder mig til Foss, Foss og Trapps udlægning i Contemporary Perspectives on Rhetoric (1991) Udvælgelse af annoncer, billedbrug og hjemmesidehenvisninger Min brug af Menschs egenannoncer Mit materiale i første del udgøres af de 16 egenannoncer, man kan finde på Menschs hjemmeside. Jeg har valgt at benytte alle 16 annoncer i min analyse af Menschs ethos, da de relevante tanker og holdninger om virksomheden er spredt ud i alle annoncerne. Det ville derfor ikke give et fyldestgørende billede at vælge eksempelvis tre annoncer ud og fokusere på dem. Samtidig bliver analysen også stærkere, hvis jeg kan understøtte mine fund med flere eksempler på det samme. I afsnittet om den visuelle identitet tager jeg dog udgangspunkt i én annonce Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på, at man har ret. Det skyldes, at denne annonce er den første, man møder, når man klikker sig ind på Menschs hjemmeside og yderligere er placeret først i bogen For os selv en bog, som Mensch har udgivet og som indeholder alle deres egenannoncer (M18 4 ). Jeg ser derfor denne annonce som hovedannoncen til alle de andre annoncer, der har samme visuelle udformning. Jeg er opmærksom på, at jeg ved kun at vælge offentligt tilgængelige annoncer ser bort fra en hel dimension af materiale, nemlig den interne kommunikation i virksomheden. Cheney og McMillan nævner netop, at det er vigtigt at kigge på alle dimensioner af en virksomheds kommunikation (1990, s. 102). Cheney og McMillan konstaterer dog yderligere, at den offentligt tilgængelige kommunikation har en stærk autoritativ karakter (ibid.). Jeg mener på linje hermed, at det sagtens kan være muligt at lave en analyse af en virksomheds brand ved blot at kigge på deres egenannoncer, da disse annoncer netop skal være et klart udtryk for virksomhedens brand (mere om internt vs. eksternt materiale på s ). 4 Indholdsfortegnelsen er vedlagt som bilag. 5 Når der fremover kommer en henvisning til et sidetal uden et foranstillet årstal, er det en henvisning til en side i specialet. 8

11 Min udvælgelse af kunderne og deres annoncer I specialets anden del vil jeg inddrage seks annoncer, som Mensch har lavet for seks forskellige kunder. Jeg har udvalgt annoncerne efter at have gennemgået alle de kundeannoncer, som Mensch har liggende på deres hjemmeside under fanebladet projekter, hvor der er annoncer for i alt 38 forskellige kunder. Eftersom det ikke er muligt at gennemgå alle kundeannoncerne, har jeg valgt annoncerne ud fra tre kriterier. Da Menschs kundegruppe er meget heterogen, har jeg som et første kriterium valgt annoncer fra forskellige slags virksomheder, både mht. størrelse og type. Jeg mener, at det bedst kan understøtte min analyse, hvis brandelementerne ikke kun kan identificeres i én type virksomhed, men hos forskellige kundetyper. Jeg har herudover som mit andet kriterium valgt nogle kundeannoncer fra både gruppen nuværende projekter og tidligere projekter for at vise, at Mensch har kørt med dette koncept længe. Jeg har i udvælgelsesprocessen været alle kundeannoncerne på Menschs hjemmeside igennem, og brandelementerne kan genfindes i dem alle i større eller mindre grad. Mit tredje kriterium har derfor været at vælge de annoncer, hvor brandelementerne fremgår tydeligst. Kriteriet har samtidig været, at de indeholder flere af elementerne samtidig. På den måde kan jeg i analysen koncentrere mig om nogle annoncer, der giver et tydeligt billede af Menschs selvreference. Jeg er ud fra disse tre kriterier endt op med et udvalg af annoncer fra Apotekerforeningen, Skat og Advokatfirmaet Bruun og Hjejle, som er nuværende projekter, og Københavns Universitet, Efterskolerne og HK, som er tidligere projekter. Da der er blevet lavet flere annoncer for alle kunderne, vælger jeg i et forsøg på at indsnævre analysematerialet yderligere at bruge én annonce fra hver kunde. Annoncerne indgår i en kampagne af flere annoncer med samme udformning og ide, og dermed er én annonce fra hver kampagne nok til at vise konceptet bag dem alle Understøttende billedbrug Jeg har valgt at placere alle de annoncer, jeg benytter i min analyse som bilag bagerst i specialet. Menschs annoncer er teksttunge og uden billedside, så de fleste steder giver det ikke mening at sætte annoncerne ind undervejs i teksten i mindre billeder, da det bliver ulæseligt. Jeg har dog valgt at placere relevante annoncer og skærmprint undervejs i teksten, når jeg 9

12 taler om det visuelle element. Dermed kan læseren med det samme se, hvad jeg beskriver og slipper for at bladre for meget frem og tilbage Henvisning til hjemmesider Undervejs henviser jeg til Menschs hjemmeside, når observationer derfra kan understøtte analysen. Jeg vil også inddrage konkurrenters hjemmeside for en sammenligning. Jeg har dog valgt ikke at vedlægge skærmprint fra hjemmesiderne som bilag. Jeg vil i stedet benytte mig af citater i selve afsnittet med en henvisning til hjemmesiden eller af skærmprintets figurnummer, når der er tale om visuelle observationer. Jeg bruger følgende henvisningsmetode til hjemmesider: / Projekter / Politiken. Jeg bruger / til at indikere, at man går ind på et nyt underpunkt på siden. Så i eksemplet herover går man ind på Menschs hjemmeside, klikker på underpunktet Projekter, og herefter klikker man sig ind på underpunktet Politiken Interview Jeg har haft overvejelser om, om jeg skulle foretage interview med Mensch og deres kunder, men har fravalgt begge dele. Jeg vil ikke lægge vægt på, hvilke intentioner Mensch selv har haft med deres annoncer, men derimod på hvilket brand der rent faktisk kommer til udtryk i annoncerne, og hvordan dette brand fungerer for modtageren. Den gamle opfattelse af afsender-modtager-forholdet, hvor afsender kan manipulere med en passiv modtager, er blevet erstattet af det nye afsender-modtager-forhold, hvor modtager opfattes langt mere aktiv med en evne til at fortolke afsenders kommunikation (Helder & Kragh, 2002, s. 7). Denne nye opfattelse kan understøtte mit valg, for selv om afsender ikke mister muligheden for at forsøge at influere modtageren, bliver hans muligheder begrænset af modtagers fortolkningsmulighed. Dermed er det mindre interessant at høre, hvad Mensch selv ønsker at kommunikere, og tilsvarende mere interessant at se på, hvad virksomheden reelt kommunikerer. Det samme gør sig gældende med deres kunder. Da deres valg og brug af Mensch lige så vel kan være ubevidst som bevidst, bliver det mere interessant at se på, hvad valget kan give mulighed for (mere om dette i Intention og bevidsthed, s. 14). 10

13 1.2.3 Fra den klassiske taler til moderne virksomhedskommunikation I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de modifikationer, der er nødvendige at være opmærksom på, når man går fra at analysere den klassiske taler til at kigge på virksomhedskommunikation. Cheney og McMillan fastslår, at man skal være bevidst om bestemte forhold, når man analyserer virksomhedskommunikation. Bl.a. er taler, publikum og tekstens formål ofte meget komplekse (1990, s. 103). Efter at have gennemgået en lang række begreber fra den retoriske tradition konkluderer også Ihlen, at these concepts have an individualistic basis, and might have to be modified to be applied in an organisational context (2002, s. 263) Den nye afsenderfunktion Den første ting, der er vigtig at overveje, når man skal analysere virksomheds-kommunikation i stedet for den klassiske tale, er den nye afsender. Der opstår nemlig en ny afsenderfunktion, hvor afsenderen går fra at være et enkelt individ (den klassiske retor) til at blive en virksomhed eller en repræsentant for en virksomhed (den moderne retor). Ihlen påpeger, at der ofte er tale om en uklar afsender, da den agerende afsender er fraværende (2002, s ). Han skriver yderligere, at den moderne retor med burkianske øjne skifter fra at være agent i pentaden til at blive agency for organisationerne dvs. retoren bliver en slags skuespiller, der fremfører virksomhedens følelser (Ihlen upubl., s. 7). I virksomhedskommunikation er der dermed fokus på afsenderens rolle og ikke på afsenderen selv taleren kan altså sagtens skiftes ud, rollen består stadig (Cheney & McMillan 1990, s. 98). Man går dermed væk fra fokus på det naturlige individ, og en ny afsender opstår. Cheney og McMillan taler om The Rise of the Corporate person og skriver: An organization is in effect a social entity to the extent that citizens understand it and act toward it as if it were so. Therefore, there is a very real sense in which the organization as a whole can be thought to be a person speaking, a corporate rhetor (e.g. IBM announced yesterday new cuts and layoffs) (1990, s. 96). 11

14 De mener, at virksomhederne, via den kommunikation, de bruger, inviterer modtagerne til at opfatte virksomheden som en person, der taler (ibid.). Schultz kommer med en forklaring, der kan uddybe dette. Hun skriver, at i forbindelse med branding er det muligt, at en virksomhed kan udvikle en menneskelig identitet, som kunderne kan forholde sig til, ligesom de forholder sig til ethvert andet individ. Begrundelsen for dette er, at det er menneskeligt at skabe en personificering af dem, man har et forhold til (2005, s. 48), og i forbindelse med en virksomhed er der tale om et købsforhold. Så selv om man ikke kan henføre kommunikationen fra en virksomhed til et levende individ, kan man stadigvæk tale om ethos. Man skal blot være opmærksom på, at det er en virksomheds ethos, og at ethos smelter sammen med eventuelle individer, der taler på vegne af virksomheden. Når jeg herefter bruger udtrykket virksomhed, er det med baggrund i ovenstående tanke om, at en virksomhed samlet kan opfattes som en person og dermed som retor Det overlappende publikum I det antikke Grækenland talte retor til tre grupper: dommere, politikere eller folkeforsamlingen (Aristoteles, 1358b, s. 42). Alle tre grupper bestod af frie mandlige borgere (Roer omtaler, hvem der deltager som modtagere i det græske demokrati, 2009, s. 38). I antikken var publikum dermed en lille ensartet gruppe, men i dag ser publikum helt anderledes ud. I dag har den moderne retor mulighed for at bruge massemedierne til sin kommunikation og tiltaler derigennem også et massepublikum. Det moderne publikum er komplekst set i forhold til en klassisk retor, da han skal tænke over, at han med sin tekst også når grupper, som teksten ikke er henvendt til. Ser man det moderne publikum i forbindelse med virksomhedskommunikation bliver det yderligere komplekst, fordi afsender skal være opmærksom på, at hans kommunikation når mange forskellige, men samtidig relevante grupper (kunder, aktionærer, medarbejdere). Disse grupper skal tiltales på forskellige måder og har forskellige ønsker og krav til virksomheden. De forskellige strategier til de forskellige grupper, der opstår i kommunikationssituationen, kan nemt komme i konflikt med hinanden (Ihlen upubl., s. 7). Også Cheney og McMillan påpeger, at publikum er komplekst, da det ofte er et overlappende publikum af kunder, medarbejdere, konkurrenter, aktionærer og regeringen, som en virksomhed kommunikerer til (1990, s. 103). 12

15 Formålet Om formålet med virksomhedskommunikation skriver Cheney og McMillan: in contrast to the traditional goals of justice, praise, advice or revelation (from Aristotle to Augustine to Blair), organizational rhetoric centers chiefly on the questions of support and non support (1990, s. 104). Også Crable har været inde på dette (1990, s. 118). Jeg vil give dem ret i, at man ikke kan føre virksomhedskommunikation tilbage til én af de klassiske genrer, og at formålet støtte eller ikke-støtte godt kan beskrive formålet. Jeg vil dog uddybe yderligere. Jamieson og Campbell anerkender i forbindelse med deres overvejelser om genrehybrider, at de tre aristoteliske genrer ofte overlapper, og at det især er epideitikken, der bliver blandet ind i de andre genrer. Det skyldes, at det er den, man trækker på, når man skal få folk til at vælge noget frem for noget andet (1982). Virksomhedskommunikation er netop en genrehybrid mellem den deliberative genre og den epideitiske genre, da formålet med en virksomheds kommunikation er at tilskynde kunderne til at bruge dem eller deres produkt og i den forbindelse rose sig selv og produktet Teksten En sidste ting, man skal være klar over, når man analyserer virksomhedskommunikation, er, at tekstbegrebet udvides, da en moderne retor bruger en stor variation af medier til at kommunikere igennem. Som kritiker analyserer man dermed ikke tekst forstået snævert som blot taler, men tekst forstået bredt som reklamer, annoncer, medlemsblade, tv-reklamer, billeder, etiketter osv. (Ihlen 2002, s. 264 & Ihlen upubl., s. 7). Med denne definition af tekst kan man forsvare at analysere virksomhedsannoncer som udtryk for branding. I forbindelse med de mange forskellige medier en afsender kan bruge i dag, påpeger Ihlen, at man som kritiker yderligere skal være klar over, at den kanal, som afsender vælger at tale igennem, vil have indflydelse på beskeden og begrænse den på forskellige måder (2002, s. 264). 13

16 1.2.4 Intention og bevidsthed Jeg er klar over, at jeg som retorisk kritiker sandsynligvis er mere bevidst om de fænomener der opstår og deres konsekvenser, end de involverede parter. 6 Denne overvejelse mener jeg dog ikke influerer på analysens resultater eller min konklusion, da jeg lægger mig op ad de retorikere, der finder, at intentionen ikke nødvendigvis er det interessante i en retorisk analyse. Villadsen nævner, at retorikere med Bitzers indlæg begynder at lægge vægt på andre elementer i det retoriske udtryk (2009, s. 203). Samtidig indikerer jeg i min brug af Burkes begreb identifikation, at jeg mener, der kan foregå en ubevidst motivation hos modtager. 7 Jeg mener ligesom Warnick, at den analytisk orienterede retoriske kritiker skal lægge vægt på at redegøre for tekstens bestanddele og deres indre sammenhæng så læseren af den retoriske kritik får forståelse for teksten struktur ( ) og indblik i hvordan man som modtager kan reagere på teksten (Villadsen, 2009, s. 195). Dette speciale er udtryk for min analyse og vurdering af, hvad der foregår i min case og udelukker ikke, at andre fagfæller kan komme frem til andre resultater. 1.3 Definition og brug af begreber I specialet bruger jeg en række begreber, der bliver brugt forskelligt af diverse faggrupper og forskellige teoretikere inden for disse faggrupper. Jeg vil derfor i det følgende redegøre for min definition og brug af disse begreber Branding og brand Dette speciale er en retorisk vinkel på, hvordan man brander en kommunikationsvirksomhed, og derfor er det nærliggende at lægge ud med at definere begrebet branding. Christensen og Morsing forklarer, at ordet oprindeligt stammer fra dengang, de amerikanske kvægavlere brændemærkede deres kvæg for at kunne kende forskel på dit og mit (2008, s. 48). Det vigtigste formål med branding er i dag stadigvæk at kunne differentiere en virksomhed og dens produkt fra andre lignende konkurrerende virksomheder. 6 Med de involverede parter tænker jeg især på Menschs kunder og den almindelige modtager af annoncerne, da man må forvente, at Mensch som kommunikationsbureau har en vis indsigt i virkning og følgevirkninger af de valg, de tager. 7 Mere om identifikation i Kunde kan bygge på deres brand gennem identifikation, s. 81 ff. 14

17 Begrebet branding kan både bruges om at brande et produkt og om at brande en virksomhed. Dette speciale omhandler branding af en virksomhed. Derfor burde jeg som i faglitteraturen benytte begrebet corporate branding og corporate brand, men jeg har for enkelthedens skyld valgt kun at benytte branding og brand, da det i denne sammenhæng ikke kan misforstås, hvad jeg taler om. Rosholm og Højberg Christensen definerer branding som summen af de forretningsmæssige handlinger, medarbejderaktiviteter og kommunikation, som en organisation genererer, og som differentierer den fra andre organisationer (2005, s. 9). Da jeg lægger en retorisk vinkel på branding, har jeg valgt kun at kigge på kommunikationsdelen og ikke den forretningsmæssige del. Derfor fokuserer jeg på den eksterne kommunikation fra Mensch via deres egenannoncer og hjemmeside. Disse tekstmaterialer er offentligt tilgængelige og er dermed også de tekster, som en almindelig modtager af brandet vil have adgang til. Med hensyn til begrebet brand anvender jeg Csaba og Bengtssons definition, der lægger vægt på brandets formål: a brand is a distinguishing name and/or symbol (such as logos, trademark or package design) intended to identify the goods or services of either one seller or group of sellers, and to differentiate those goods or services from those of the competitors, (2006, s. 133). Dog udvider dog jeg den noget snævre opfattelse af brandet som et symbol til at omfatte flere elementer. Jeg opfatter således brand som et overordnet begreb, der kan inddeles i flere underkategorier: ethos, brandidentitet og slutteligt merværdi. Jeg mener, at disse underkategorier er i samspil, og at de indbyrdes hænger sammen for at skabe branduniverset. Så det, man finder i en kategori, vil afspejle sig i de andre kategorier. Min inddeling af, hvad et brand består af, adskiller sig fra andre teoretikeres opfattelse. Schultz skriver, at et brands identitet består af organisationens kultur, en strategisk vision og stakeholders image (2005, s. 151), og andre inddeler et brand i kultur, identitet og image (Hatch & Schultz 1997, Rosholm & Christensen, 2004). Dette skyldes, at definitionerne oftest bliver benyttet i forbindelse med det bagvedliggende arbejde i at udarbejde et brand, hvorimod jeg arbejder med at analysere selve brandet efterfølgende. Dermed lægger jeg også mit fokus på, hvad der kommer til udtryk i den eksterne kommunikation. Jeg ser ikke på de interne dele af organisationen bag såsom struktur, kultur, vision eller værdier ud over, hvordan det måtte komme til udtryk i den eksterne kommunikation. 15

18 Jeg vil nu kort gennemgå de tre underkategorier, jeg inddeler et brand i Ethos I faglitteratur om branding bliver begrebet image benyttet til at dække over omverdenens opfattelse af virksomheden (Hatch & Schultz 1997, Rosholm & Christensen 2003), altså modtagers opfattelse af afsender. Johansen og Frandsen skriver, at den mest udbredte definition af image lyder som følger: Virksomhedens image er nettoresultatet af samspillet mellem folks erfaringer, meninger, følelser, viden og indtryk vedrørende en virksomhed (2000, s. 51). Da jeg ønsker at lave en retorisk analyse af branding, har jeg valgt i stedet at benytte begrebet ethos, da det i den retoriske tradition dækker over det samme. Jeg vælger hermed, ligesom Kjøller, at lade image blive overtaget af ethosbegrebet og bruge de to begreber synonymt (2004, s. 312). Dette er dog i modsætning til, hvad Johansen og Frandsen vælger at gøre. De ender med i deres diskussion af forholdet mellem image- og ethosbegrebet at sætte ethos som et underordnet begreb til imagebegrebet. Dette hænger sammen med, at de ser på ethos i aristotelisk forstand. Her er ethos en appelform og et redskab hvormed afsender kan overbevise modtageren om at bevare (hvis positivt) eller ændre (hvis negativt) det image, som afsenderen har af denne (Johansen & Frandsen, 2000, s. 51). Hos Aristoteles er ethos defineret som talerens (moralske) karakter og hans måde at handle og være på. Ethos ses som en emotionel appelform det vil sige, når man som taler forsøger at vinde tilslutning via sin karakter og troværdighed. Hos Aristoteles er ethos multidimensionalt og består af tre dimensioner: phronesis, som skal ses som intelligens eller talerens viden om emnet. Arete, som er den moralske karakter eller talerens troværdighed. Og slutteligt eunoia, der er talerens velvilje over for modtagerne. Aristoteles mener, at ethos opstår via argumentationen i selve talen. Ihlen anvender også begrebet ethos. Han bruger det dog både om en virksomheds omdømme (2005, s. 47) og forstået som appelformer (2002, s. 261). Møller Nielsen foreslår, at begrebet ethos skal inddrages i forbindelse med virksomheders kommunikation. Han konstaterer, at det effektive brand skabes af en organisation med fokus på en genkendelig fornuft, på alment moralske dyder og på velvilje over for offentligheden (2003, s. 43), hvilket netop er de tre dimensioner phronesis, arete og eunoia i Aristoteles ethosbegreb (2003, s. 39). Han vælger dermed også at bruge ethos i Aristoteles optik, men hæver brugen til det overordnede niveau, så det ikke blot er en appelform, taleren bruger, men i stedet bliver opfattelsen af selve taleren. 16

19 Denne brug af ethos stemmer godt overens med McCroskey, der opfatter ethos anderledes end Aristoteles. McCroskey ser ethos som modtagers opfattelse af en afsender af noget kommunikation. Ethos findes således i modtageren og er altså ikke noget, afsender har eller bruger. McCroskey opfatter ethos som en dynamisk konstruktion, der er omskiftelig og flygtig, da ethos varierer fra modtager til modtager og fra tid til tid også hos den samme modtager. McCroskey inddeler ethos i tre slags: initial, derived og terminal. Initial ethos er den indledende ethos, det vil sige modtagerens opfattelse af afsender inden talen. Derived ethos er den opfattelse, som modtageren får undervejs i talen, og terminal ethos er den opfattelse af afsender, som modtager går derfra med. Terminal ethos ender på den måde med at blive initial ethos i den næste kommunikationssituation (1997). Overført til mit speciale skal man som kritiker være opmærksom på, at hver gang en modtager kommer i kontakt med en virksomhed, så udfordres og efterfølgende justeres modtagerens opfattelse af virksomhedens ethos. Hos McCroskey er ethos modtagers opfattelse af afsenders karakter og dermed mere end Aristoteles opfattelse af ethos som en appelform ud fra karakter. Jeg benytter McCroskeys definition af ethos med en tilføjelse, som følger herunder. Lund og Petersen arbejder med en tredeling af, hvad en organisations troværdighed består af, hvilket kan være interessant at runde i denne forbindelse. De skriver, at en organisations troværdighed består af image, identitet og ethos (2004, s. 121). Image defineres som et ønske hos afsender om at fremstå på en bestemt måde (ibid.), hvilket adskiller sig fra den definition, jeg beskrev hos Hatch og Schultz på forrige side. Lund og Petersen definerer virksomhedens identitet som dens interne kultur, der afspejler, hvordan en virksomhed virkelig er. De argumenterer for, at virksomhedens identitet består af følgende to elementer: hvad ledelsen mener, organisationen er nu [og] hvad ledelsen ønsker, organisationen skal være i fremtiden (2004, s. 148). Det sidste element i troværdighed hos Lund og Petersen er ethos, som de definerer som omgivelsernes opfattelse af ( ) organisationens troværdighed (2004, s. 121), hvilket stemmer overens med den klassiske opfattelse af ethos. Disse tre elementer skal stemme overens, for at en virksomhed kan virke troværdig. Lund og Petersen bruger altså alle tre begreber, som jeg også omtaler her, men dog på en anden måde end jeg. 8 Lund og Petersen arbejder med image og ethos som begreber, der er underkategorier til en virksomheds troværdighed. Jeg vælger, som nævnt herover, at lade begrebet ethos tage over 8 I det følgende Identitet (s. 18 f.) gennemgår jeg min brug af begrebet identitet. 17

20 for begrebet image. Men jeg vil inddrage Lund og Petersens definition af image på den måde, at ethos hos mig dækker over et ønske om at fremstå på en bestemt måde, der kan ses i de beslutninger, en virksomhed tager i forbindelse med dens kommunikation og dermed, at denne ethos kan aflæses i virksomhedens kommunikation. Der er dermed ikke fokus på, hvad virksomheden selv vil, men hvad der rent faktisk kommer til udtryk, og hvordan dette udtryk kan opfattes af modtager. Ethos er oprindeligt hos Aristoteles udtænkt i forbindelse med de tre talegenrer og derfor i forhold til en enkelt taler (Aristoteles, 1378a, s. 112). I virksomhedsretorik opstår et andet afsenderforhold Her er det en person, der taler på vegne af en virksomhed, og han bliver dermed en repræsentant for virksomhedens ethos. Det er altså ikke et levende individs ethos, man undersøger, men en ikke-levende virksomheds ethos, som kan formidles af flere forskellige individer. I den forbindelse er det interessant at inddrage Csaba og Bengtssons overvejelser om forbrugernes tanker og følelser i forbindelse med en virksomheds brand. De skriver, at forbrugeren tænker på brands i personlighedstermer, hvilket gør, at man kan formode, at et brand kan påtage sig menneskelige kvaliteter (antropomorfisme 9 ) (2006, s. 124). Schultz deler som sagt også denne opfattelse og skriver, at alle virksomheder får en identitet tildelt af deres kunder, da det er menneskeligt at skabe en personificering af dem, man har et (købs)forhold til (se s. 12). Dermed mener jeg, at man som teoretiker godt kan forsvare at benytte ethosbegrebet i forbindelse med en virksomhed, da forbrugeren opfatter den, som de ville opfatte et individ Identitet (idemæssig, tekstlig og visuel) Fafner skriver, at modtageren danner sig et billede af taleren ud fra to niveauer, det han rent faktisk siger og hele hans fremtoning og adfærd (2005, s. 47). Hvis man overfører denne tanke på en virksomheds brand, betyder det, at man i sin analyse både skal se på, hvordan den kommunikerer i tekst, og hvordan dens visuelle udtryk er. Og her kommer begrebet identitet ind i billedet. Identitet vil oftest i faglitteraturen om branding blive brugt til at definere virksomhedens egen opfattelse af sig selv som organisation og som det helt grundlæggende fundament for 9 Det skal påpeges, at Csaba og Bengtsson nævner, at ideen om antropomorfisme er meget omstridt, men jeg stiller mig blandt dem, der mener, det forholder sig sådan. 18

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management Markedskommunikation Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is, I don't know which

Læs mere

Integreret kommunikation og Troværdighed

Integreret kommunikation og Troværdighed Integreret kommunikation og Troværdighed - Forbruger-Kontakt - Udarbejdet af Vejleder: Jonas Gabrielsen, Institut for International Kultur- og Kommunikationsstudier Copenhagen Business School, oktober

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Overblik Program 28. maj

Overblik Program 28. maj Overblik Program 28. maj Opbygning af planche Brand & identitet Tekst til planche Tekst til planche Overvej målgruppen - Hvem er målgruppen for produktet? - Hvordan signaleres det i skrifttyper? Tekst

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Retorisk agency sponseret af virksomheder

Retorisk agency sponseret af virksomheder DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Jeppe Aagaard Jeppesen Retorisk agency sponseret af virksomheder - Når virksomheder inviterer til samfundsdebat på sociale medier Institut

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Personen, præsentationen tti og pengene

Personen, præsentationen tti og pengene Personen, præsentationen tti og pengene Finansieringsdagen 08 Om Mthi Mathias Ejer og direktør, Rhetorica Rådgiver vækstvirksomheder i Dansk Iværksætter Forening Medlem af tænketanken CEVEAs advisory board

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Tal Ordentligt - Skabelse af ethos

Tal Ordentligt - Skabelse af ethos Tal Ordentligt - Skabelse af ethos Kim B. Kragh DDK-I E2012 kbkr@itu.dk Marc E. Petersen DDK-I E2012 mepe@itu.dk Abstract This paper deals with Call Me and their campaign "Tal Ordentligt" from a rhetorical

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere