Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet"

Transkript

1 Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011

2 Indhold Indledning Ulykker Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen) Når et barn dør i institutionen... 9 Uhelbredelig sygdom hos en forældre eller søskende Ved dødsfald i barnets nære familie Når et barns forældre skal skilles Når en kollega har fået konstateret en uhelbredelig sygdom Når en kollega dør Forslag til brev Relevante telefonnumre:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 Indledning. Børn vil uundgåeligt komme til at opleve ting, der berører dem dybt, men som de ikke har forudsætningerne for at forstå. Det kan dreje sig om: skilsmisse, forældres eller søskendes sygdom eller død, misbrug i hjemmet, vold, psykisk sygdom osv. Samværet med ansvarlige voksne er den eneste tryghed, barnet har i en sårbar situation. Derfor er det meget vigtigt, at de betydningsfulde voksne omkring barnet kan og tør møde barnet og lytte til dets triste historie. De voksne skal tilbyde barnet samtalen, da man ikke kan forvente, at barnet selv giver sig til kende. Det er aldrig en let opgave at hjælpe et barn videre efter, at det har oplevet en stor sorg. Det er vigtigt at huske, at sorg ikke er en sygdom, men derimod et ualmindeligt barskt livsvilkår. Når du som hjælper møder tvivlen, kan det være nyttigt at huske flg. citat, som rummer essensen af, hvad god hjælp er: For at vise omsorg for et barn kræves ikke, at du er et overmenneske. Blot at du er et medmenneske. 1 Formål. Formålet med en sorg- og kriseplan er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for både børn og voksne. Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos ledelsen, som er ansvarlig for at sætte emnet sorg og krise på dagsordenen, at der bliver udarbejdet en sorg- og kriseplan, samt at gå foran i processen i en given krisesituation. Vi kan aldrig forberede os 100% på en ulykkelig eller tragisk hændelse, men ved at have udarbejdet en sorg- og kriseplan sikrer vi os bedst muligt imod, at vi ikke bliver handlingslammede og vælger tavsheden eller at se tiden an. Vi som personale er altid dem, der står med ansvaret for at handle. Vi skal på etisk ansvarlig måde være dem, der etablerer kontakt og får afdækket, hvilke behov børnene, forældrene, personalet eller familien har i den givne situation. Vi skal være opsøgende, ærlige og spørgende i de enkelte tilfælde. Vi forpligter os samtidig på at hjælpe og støtte den eller de kollegaer, der har det daglige ansvar for et barn i sorg. Det vil altid være ledelsen og barnets primærpædagog, der er ansvarlig for, at der sættes et handlingsforløb i gang, og det er primærpædagogen, der henvises til, i den efterfølgende handleplan. Men primærpædagogens rolle bliver i første omgang at mærke efter om, det er en situation hun/han kan håndtere, og dernæst at afdække om der er andet personale, der er tættere på barnet eller familien, og vil være mere oplagt at få tilknyttet handlingsplanen. Der skal ligeledes altid tages en vurdering af, hvorvidt der skal tilknyttes 2 personaler. Det er okay, at vi som medarbejdere er berørt af situationen, og det er okay at sige fra, hvis der er situationer, der bliver for svære. Men vi er selv ansvarlige for, at det bliver meldt ud. Da der ikke er to sorgforløb, der er ens, kan det være svært at udarbejde faste rutiner, der kan bruges i alle kriseprægede situationer. Sorg- og kriseplanens formål er at beskrive ansvarsfordeling, arbejdsopgaver og tidsforløb i store træk, så krisesituationen forløber så hensigtsmæssigt som muligt. -Et opslagsværk, hvor man kan få konkrete forslag til handling, når ulykken pludselig sker. 1 Per Bøge og Jes Dige (2009) OmSorg handleplan 0-6 år, Idékatalog Kræftens Bekæmpelse s. 13 3

4 Det er i alle tilfælde vigtigt, at vores handlinger foregår i samråd med familien, da vi er bevidste om, at ikke alle ønsker at institutionen inddrages i deres sorg, og dette ønske må efterkommes i den udstrækning, det er muligt. Implementering. Det er vigtigt, at sorg- og kriseplanen er kendt af alt personalet samt forældrebestyrelsen. Det er vigtigt, at hele personalegruppen føler sig ansvarlige for at tage del i processen i en krisesituation, så enkeltpersoner ikke kommer til at påtage sig det fulde ansvar. Det er vigtigt, at have forældrenes accept af indholdet i sorg- og kriseplanen det er trods alt deres børn, det handler om. Kvaliteten af samarbejdet med forældrene i en krisesituation er afgørende for, hvordan et barn kommer igennem sorgen. Sorg- og kriseplanen skal godkendes af Med-udvalget. Den skal herefter placeres et tilgængeligt sted, som er kendt for alle ansatte. Sorg og kriseplanen er godkendt af MED-udvalget d.5. september

5 Ulykker. 1. Ulykken standses. På ulykkesstedet: Stands ulykken Tjek barnets bevidsthed Hvis bevidstløs: Råb på hjælp Skab frie luftveje Tjek vejrtrækning Hvis ikke normal vejrtrækning: (Giv livreddende førstehjælp) Ring Giv 30 tryk og 2 pust Hvis normal vejrtrækning: (Giv almindelig førstehjælp) Læg i stabilt sideleje Ring Den, der tager ordet/ansvaret først, er den, der fordeler arbejdet. Det er vigtigt, at der bliver sat ord på arbejdsfordelingen, og at andre respekterer kommandovejen, ud fra devisen om at for mange kokke Det øvrige personale sørger for, at de øvrige børn kommer væk fra ulykkesstedet. Er det en ulykke på legepladsen afspærrer vi området, og en fra personalegruppen informerer forældrene, inden de kommer ind i børnehaven/vuggestuen. Det handler om at minimere uro og give ro til den tilskadekomne. Ved behov for ambulance er det vigtigt at huske, at informere ambulancepersonalet om, at de ikke skal komme med udrykning og blå blink idet det kan skræmme børnene. En voksen fra institutionen kører med til hospitalet enten med ambulancen, i taxa eller egen bil. Den voksne bliver på hospitalet, så længe forældrene har behov for det. På hospitalet er den voksne løbende i telefonisk kontakt med ledelsen på institutionen. Ulykke uden for huset. Er det en ulykke ude af huset tager én medarbejder ansvar for alarmering 112, og én tager sig af den tilskadekomne. Er man kun 2 afsted, tager den, der alarmerer, sig efterfølgende af de resterende børn. Det er igen vigtigt med arbejdsro dvs. den resterende børnegruppe flytter sig fra ulykkesstedet. Ledelsen underrettes hurtigst muligt med henblik på at formidle kontakt til forældrene. Det er vigtigt, at man altid sikrer sig, at man har en mobil med på tur enten Livstræets eller egen mobil. De resterende børn og voksne afventer, at den tilskadekomne er afhentet af Falck. Både for at støtte den personale, der står med den tilskadekomne, samt for den resterende børnegruppe, der skal opleve, at hjælpen er på vej. 2. Ledelsen (hvis denne ikke er til stede: en anden relevant voksen) tager kontakt til det forulykkede barns forældre. Få alle facts på hændelsen inden telefonopkaldet til forældrene. Forældrene kontaktes via telefon i hjemmet eller på arbejdspladsen. Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 5 minutters mellemrum, indtil der er kontakt. 5

6 3. Hvem skal orienteres og hvordan? Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen. Forvaltningen vil underrette kommunikationschefen, der har ansvaret for håndteringen af pressen. (I institutionen skal vi have skærpet opmærksomhed på fremmede det kan være pressefolk. Medarbejderne skal som udgangspunkt ikke udtale sig.) Ledelsen kontakter kriseberedskabet Falck Healthcare svarer døgnet rundt. Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen. Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon. Der tilrettelægges evt. et møde for personalet, med en krisepsykolog, afhængig af ulykkens karakter. Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene. Efter hvilke omstændigheder/udfald ulykken får, informeres forældregruppen i institutionen. Har Falck været tilkaldt informeres forældrene mundtligt eller via brev, når de henter deres børn. Alt efter hvilke omstændigheder/udfald ulykken får, kan vi vælge, at vi den pågældende dag holder en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. 4. De øvrige børn i institutionen. Børnene samles i deres afdelinger med deres voksne. Her afholdes der børnemøde, hvor formålet er, at børnene får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har oplevet, og hvordan de har det. Det er vigtigt, at alle børn får den samme historie, om hvad der er sket, men at der samtidig er plads til at børnene hver især kan have forskellige oplevelser af hændelsen. Som pædagog kan du styre forløbet ved at stille spørgsmål til børnene det er vigtigt at alle får mulighed for at sige noget. Forslag til spørgsmål: Hvor var du da ulykken skete? Hvad lavede du? Hvem var du sammen med? Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var kommet til skade/død? Hvordan fik du det at vide? Hvem fortalte dig det? Hvad har du lavet, siden du fik det at vide? 5. Det videre forløb hvis barnet er kvæstet. Primærpædagogen tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden bindeleddet mellem institutionen og hjemmet. Det er primærpædagogens ansvar, at få afdækket hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: Jeg ringer igen om en uge. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten. Børnene fra barnets gruppe kan lave tegninger til barnet. Hvis det er i orden med forældrene kan primærpædagogen besøge barnet på sygehuset. Personalet i afdelingen og evt. de andre afdelinger snakker med børnene på samlingerne, hver gang der opstår nye spørgsmål, så vi minimerer utryghed i børnegruppen. Primærpædagogen holder kontakten hver uge/14.dag, så længe barnet er væk fra institutionen. 6

7 6. Modtagelse af barnet efter ulykken. Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen. Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet. Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det inviter evt. venner med. Personalet giver børnegruppen omsorgstid, hvor der er mulighed for at få snakket om hændelsen i fællesskab. Hvis barnet dør som følge af ulykken følges proceduren i afsnittet: Når et barn dør i institutionen side 9. Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode. 1. Hvad gør vi nu og her? Barnets primærpædagog tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden bindeleddet mellem institutionen og hjemmet. Det er primærpædagogens ansvar, at få afdækket hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: Jeg ringer igen om en uge. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten. 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Den, der modtager beskeden, kontakter afdelingen og ledelsen. Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, hvorvidt forvaltningen kontaktes. F.eks. smitsom, farlig, pådraget i institutionen mm. Der skal her tages hensyn til forskellige etiske spørgsmål. Der er også forskel på proceduren alt afhængig af sygdommens art. I langt de fleste tilfælde inddrages forældrene til det syge barn ved at stille spørgsmål som: Hvordan vil I have, at vi informerer de andre i institutionen om, at jeres barn er syg?, Er det i orden, at vi informerer skriftligt? osv. Vi informerer hurtigst muligt børn og forældre i afdelingen til det syge barn mundtligt. Afhængig af sygdommens art kontaktes forældrene skriftligt. Hvis det er en meget alvorlig smitsom sygdom informeres de øvrige forældre ligeledes skriftligt. Vi snakker med børnene i alle afdelinger. Hvis andre forældre spørger, fortæller vi om situationen. I forhold til andre smitsomme sygdomme følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. 3. Det videre forløb. Primærpædagogen er igen tovholder og tager kontakt til familien. Personalet i afdelingen besøger barnet på sygehuset/hjemmet, hvis det er okay. Primærpædagogen får ligeledes afdækket, hvorvidt sygdommen er smitsom, om der må komme andre børn med på besøg mm. Afdelingen kan sende brev fra børn og voksne med evt. billeder og tegninger. Personalet i afdelingenen og evt. de andre afdelinger snakker med børnene på samlingerne, hver gang der opstår nye spørgsmål, så vi minimerer utryghed i børnegruppen. 7

8 Primærpædagogen holder kontakten hver uge/14.dag, så længe barnet er væk fra institutionen. 4. Modtagelse af barnet efter sygdommen. Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen. Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet. Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det inviter evt. venner med. Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen). 1. Afdelingens personale og en fra ledelsen tager straks til hjemmet for at: Aflevere en buket blomster personligt med et kort. Få facts på det skete. Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn. Flaget i institutionen hejses på halvt. 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen. Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen. Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen. Ledelsen kontakter kriseberedskabet Falck Healthcare svarer døgnet rundt. Hvis afdelingens personale er fraværende, kontaktes de straks for at have mulighed for at kunne indgå i forløbet. Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon. Der tilrettelægges evt. et møde for personalet, med en krisepsykolog, afhængig af dødfaldets karakter. Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene. Hvis de berørte forældre er indforstået med det, vil ledelsen informere de andre forældre på intra og indkalde dem til et møde næste dag, hvor børnene kan blive orienteret sammen med deres forældre. Den pågældende afdelings forældre vil derudover blive kontaktet telefonisk. Alt efter dødsfaldets karakter kan vi vælge, at vi den pågældende dag holder en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. 3. Det videre forløb i fht. børnegruppen. Vores opgave bliver primært at tage hånd om børnegruppen i børnehaven/vuggestuen, der har mistet en kammerat, samt evt. forældre til de andre børn, der er berørt af situationen. Vi laver evt. tegninger mm. til begravelsen. I dialog med forældrene forhører vi os om, det er okay, at vi f.eks. besøger gravstedet med børnene. 8

9 4. Det videre forløb ift. familien. Tilbyde forældrene hjælp og støtte. Overveje om vi kender en familie, der har oplevet noget tilsvarende, og om vi mener, de evt. magter at tale med forældrene. I så fald formidles kontakt, hvis det ønskes. Henvisning til sorggruppe: Forældreforeningen, Vi har mistet et barn tlf Tage vores materiale og pjecer omkring sorg med til besøget og fornemme, om det er nu eller senere, der kan tales om krisepsykolog og sorggrupper. Evt. skrive et brev til forældrene om barnet og dets tid i børnehaven. Ledelsen ringer til Pladsanvisningen, så pladsen kan stå tom en periode. Være opmærksomme på, om vi har tværfaglige kollegaer, der skal informeres. Bestille dødsannonce og blomster fra børnehaven. Mindst en medarbejder fra barnets afdeling samt lederen deltager, både ved afsked i hjemmet og til begravelsen, hvis det er i orden med forældrene. Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på, om det er for følelsesmæssigt belastende for nogen af de kollegaer, der støtter forældrene, og hvis det er det, skal der være en mulighed for at sige fra, hvis man ikke magter det. Følge op på kontakten til forældre den første svære tid ud fra, hvordan vi fornemmer forældrenes behov er. Det er meget vigtigt, at vi efterfølgende bruger tid på at evaluere forløbet. Når et barn dør i institutionen. 1. Hvad gør vi nu og her? Alarmer 112 Yd livreddende førstehjælp Ledelsen kontaktes 2. Ledelsen (hvis denne ikke er til stede: en anden relevant voksen) tager kontakt til det forulykkede barns forældre. Få alle facts på hændelsen inden telefonopkaldet til forældrene. Forældrene kontaktes via telefon i hjemmet eller på arbejdspladsen. Hvis der ikke straks opnås kontakt til forældrene, ringes der med 5 minutters mellemrum, indtil der er kontakt. 3. Hvem skal orienteres og hvordan? Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen. Forvaltningen vil underrette kommunikationschefen, der har ansvaret for håndteringen af pressen. (I institutionen skal vi have skærpet opmærksomhed på fremmede det kan være pressefolk. Medarbejderne skal som udgangspunkt ikke udtale sig.) Ledelsen kontakter kriseberedskabet Falck Healthcare svarer døgnet rundt. Ledelsen ringer til de øvrige ledere/børnehaver og beder dem sende personale til at passe børnene, indtil de bliver afhentet. Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene. Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon. Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen. Der tilrettelægges et møde for personalet med en krisepsykolog. 9

10 Hvis de berørte forældre er indforstået med det får alle forældre udleveret et brev om hændelsen. Brevet udleveres, når barnet bliver hentet samme dag. På afkrydsningslisterne noteres hvem, der har fået brevet. Den pågældende afdelings forældre vil derudover blive kontaktet telefonisk. Den pågældende dag holdes en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. Der udleveres et standardbrev eller en pjece til forældrene, som beskriver de reaktioner, børnene kan forventes få. Ingen går tidligt hjem. Alt hvad der kan gøres den første dag, skal gøres. 4. De øvrige børn i institutionen. Børnene samles i deres afdelinger med deres voksne. Her afholdes der børnemøde, hvor formålet er, at børnene får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har oplevet, og hvordan de har det. Det er vigtigt, at alle børn får den samme historie, om hvad der er sket, men at der samtidig er plads til at børnene hver især kan have forskellige oplevelser af hændelsen. Som pædagog kan du styre forløbet ved at stille spørgsmål til børnene det er vigtigt at alle får mulighed for at sige noget. Forslag til spørgsmål: Hvor var du da ulykken skete? Hvad lavede du? Hvem var du sammen med? Hvor var du, da du fandt ud af, at din kammerat var kommet til skade/død? Hvordan fik du det at vide? Hvem fortalte dig det? Hvad har du lavet, siden du fik det at vide? 5. Det videre forløb. Der afholdes en mindehøjtidelighed - evt. dagen efter - i institutionen. Spørg forældrene om de vil være med, og hvad de synes er ok, vi fortæller. Opstår der modstand og negative reaktioner, som angreb og kritik, gå da med modstanden og ikke imod. Derudover samme procedure, som ved dødsfald i hjemmet se forrige afsnit. Uhelbredelig sygdom hos en forælder eller søskende. 1. Hvad gør vi nu og her? Primærpædagogen tager kontakt til familien, og er i sygdomsperioden bindeleddet mellem børnehaven/vuggestuen og hjemmet. Det er primærpædagogens ansvar at få afdækket, hvad familien har behov for. Nogle familier vil måske afslå hjælp/kontakt i starten. Her er det vores ansvar at følge op ved f.eks. at sige: Jeg ringer igen om en uge. Vi er ansvarlige for at opretholde kontakten. Tag en snak med familien evt. ved hjemmebesøg hvis der ikke er daglig kontakt om handleplan (besøgsordning i hjemmet, dagbog fra institutionen, formidling af månedsplan mv.), så det bliver muligt at bevare forældrerollen og følge med i barnets hverdag. Støt familien og barnet og anerkend barnets reaktioner. 10

11 Retningslinjerne kan være forskellige fra situation til situation. Primærpædagogen må igen spørge ind til, hvad der er forældrenes behov, og være den, der ser med barnets øjne, og fortæller forældrene, hvad vi oplever deres barn har brug for. Lav en handleplan der kommer barnet til gode. Husk, ikke for mange aftaler, men få ting. 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Den, der modtager beskeden kontakter afdelingen og ledelsen. Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, om hvorvidt forvaltningen kontaktes. Vi informerer ikke skriftligt. Vi spørger den syge/forældrene til det syge barn om, der må gives besked i institutionen, hvis andre forældre spørger. Personale information: Det er vigtigt med åbenheden i dagligdagen blandt kollegaerne. Det er ens eget ansvar at melde ud, fx. Jeg kan ikke rumme det, vil du tage kontakt til mor, Jeg har overskuddet, jeg gør det. mm. Information til børnene: Det er vigtigt, vi er åbne over for børnene. Andre børn kan blive bange for, at deres mor, far eller søskende også er syg. Fortæl tingene som de er, uden detaljer og uden at skræmme. Ved alvorlig sygdom sendes en buket blomster fra huset. Barnets primærpædagog er ansvarlig. Ved dødsfald i barnets nære familie. Ved dødsfald i den nære familie mener vi far, mor, søskende eller andre pårørende, som barnet er nært knyttet til. 1. Barnets primærpædagog og en fra ledelsen tager straks til hjemmet for at: Aflevere en buket blomster. Hvis et besøg af en eller anden årsag ikke kan lade sig gøre, sender vi en buket for at vise vores deltagelse. Få facts på det skete. Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn. 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen. Ledelsen kontakter resten af personalegruppen og forvaltningen. Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon. Ledelsen orienterer de øvrige forældre om familiens situation - dog ikke uden først at have aftalt det med familien. Handlingen i den enkelte situation skal foregå i samråd med familien, da vi er bevidste om, at ikke alle ønsker at institutionen inddrages i deres sorg, og dette ønske må efterkommes i den udstrækning, det er muligt. 11

12 3. Modtagelse af barnet efter dødsfaldet. Afdelingens pædagoger tager kontakt til barnet og familien den første dag de møder i institutionen. Barnets primærpædagog er særlig opmærksom på barnet i den svære tid og giver omsorg og støtte til barnet. Primærpædagogen inviterer barnet til at snakke og giver sig tid til at tale med barnet om, hvordan det har det inviter evt. venner med. Resten af personalet tager kontakt til barnet, viser omsorg og spørger ind til barnet. 4. Det videre forløb. En medarbejder gerne barnets primærpædagog og en fra ledelsen deltager i begravelsen efter aftale med familien. Efterfølgende skal vi i dialog med den efterladte om, hvilke muligheder kommunen tilbyder, sorggruppe, legeterapi mm., og hvordan den efterladte ønsker, at vi takler barnets sorg. Vores udgangspunkt er respekt, åbenhed og ærlighed, og vores ansvar er at tage børnenes sorgproces alvorligt. I dialog med den efterladte forældre forhører vi os om, det er okay, at vi f.eks. besøger gravstedet. Det er ikke kun de første uger og måneder efter et dødsfald eller anden alvorlig krise, at barnet sørger, men ofte op til et år efter. Vi skal derfor være opmærksomme på, at barnet og barnets familie kan være i en længerevarende krise, så vi ikke stopper med at spørge ind til krisen/sorgen, men er bevidste om, at barnet og forældrene stadig har behov for ekstra omsorg. Når et barns forældre skal skilles. 1. Hvad gør vi nu og her? Primærpædagogen planlægger et møde med begge forældre, hvis det er muligt, hvis ikke med forældrene hver for sig. Der spørges ind til hvilke omstændigheder, der er omkring skilsmissen, og gøres opmærksom på, at vi kan støtte barnet i processen. Der spørges til strukturen for barnets bopæl, planlagt samvær, forældremyndighed samt hvordan relevante oplysninger fra børnehaven/vuggestuen formidles. Forældrene oplyses om, at vi viderebringer daglige beskeder til den forælder, der har omsorgen for barnet den pågældende dag. Det er vigtigt, at institutionen får alle relevante oplysninger om samkvem, forældremyndighed mm. 2. Kontakt til barnet Personalet skal: have en øget opmærksomhed på barnet være opmærksom på barnets behov for at tale om skilsmissen give barnet lov til at være ked af det vise omsorg og forståelse for barnets sorg give barnet mulighed for at tegne eller fortælle om hvad der rør sig støtte barnet i at fortælle de andre børn og kammerater hvad der er sket evt. trække paralleller til andre i samme situation undgå at presse barnet lytte når barnet har behov for at fortælle 12

13 3. Hvordan hjælper personalet hinanden? Der skal gives plads til, at den voksne barnet søger, har/får tid til at tage sig af barnet. Der formidles information om barn og forældre. Der skal være ekstra fokus på, om begge forældre får den relevante information omkring barnet. Når en kollega har fået konstateret en uhelbredelig sygdom. 1. Hvad gør vi nu og her? Den, der modtager beskeden, kontakter ledelsen, der herefter informerer den øvrige personalegruppe. Der afholdes 2 informationsmøder samme dag - ½ personalegruppe af gangen. En fra ledelsen og/eller en fra personalegruppen tager hjem til vedkommende med en buket blomster. Ledelsen er ansvarlig for, at medarbejderens behov afdækkes, og at der tilrettelægges en handleplan ud fra medarbejderens behov, da det vil være individuelt fra person til person. Skal der f.eks. laves en besøgsturnus? Sms? 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Ledelsen kontakter evt. forvaltningen. Det afhænger af sygdommens karakter, om hvorvidt forvaltningen kontaktes. I første omgang er det kun personalegruppen, der informeres. Det afhænger af sygdommens varighed og karakter, om børn og forældregruppe orienteres. Dette tilrettelægges sammen med den berørte medarbejder. Når en kollega dør. 1. Lederen samt evt. en kollega kontakter personligt de efterladte for at: Aflevere en buket blomster personligt med et kort. Få facts på det skete. Tale med familien om, hvad der skal formidles til de andre børns forældre og hvordan. Vi foreslår, at forældrene informeres via brev, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket samt om typiske sorgreaktioner hos børn. Flaget i institutionen hejses på halvt. 2. Hvem skal orienteres og hvordan? Den, der modtager beskeden kontakter ledelsen, der herefter informerer den øvrige personalegruppe. Der afholdes 2 informationsmøder samme dag - ½ personalegruppe af gangen. Ledelsen orienterer forvaltningen om hændelsen. Ledelsen tager telefonisk kontakt til bestyrelsen. Ledelsen kontakter kriseberedskabet Falck Healthcare svarer døgnet rundt. Hvis der er fraværende personale grundet ferie, orlov eller andet, kontaktes disse via telefon. Der tilrettelægges evt. et møde for personalet, med en krisepsykolog, afhængig af dødsfaldets karakter. Andre kolleger end de nærmest involverede og evt. vikarer passer børnene. 13

14 Ledelsen ringer til de øvrige ledere/børnehaver og beder dem sende personale til at passe børnene, indtil de bliver afhentet. Hvis familien er indforstået med det, vil ledelsen informere forældrene på intra og indkalde dem til et møde næste dag, hvor børnene kan blive orienteret sammen med deres forældre. Alt efter dødsfaldets karakter kan vi vælge, at vi den pågældende dag holder en stue åben for børn og forældre, hvor der vil være personale og kriseberedskab tilstede, så længe der er behov for det. 3. Det videre forløb. Ledelsen har ansvaret for kontakten til de efterladte. Der afholdes en mindehøjtidelighed evt. dagen efter i institutionen. Der bestilles bårebuket til begravelsen. Ledelsen samt det faste personale deltager i begravelsen Opgaven bliver både at tage hånd om børn og forældre i institutionen, der har mistet en voksen, samt personalet i institutionen der har mistet en kollega. Det er ledelsens opgave at sikre, at der tilrettelægges rum og tid til at bearbejde sorgen, og det er vigtigt, at der skabes plads til forskellige sorgreaktioner og behov. Hvis en kollega mister et medlem fra den nærmeste familie: Er der tale om en medarbejder, der har mistet en fra nærmeste familie, er det lederens ansvar, i fællesskab med medarbejderen at tilrettelægge en handleplan for det videre forløb mht. arbejdspladsen. Hvornår kan man vende tilbage, hvordan kan man vende tilbage, hvilke behov er der for snak om hændelsen mm. Vores etiske overvejelser går på, at vi altid vender kinden mod, og ikke fra, dem der er i sorg. En sætning som Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, give et knus, eller det gør mig ondt, eller bare være der med omsorg. 14

15 Forslag til brev Kære Børnehaven/vuggestuen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at er død. Det skete i går, dag, på grund af. Vi har brugt meget tid på, at snakke om det der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Børnehaven/Vuggestuen sender en krans til begravelsen, og der deltager personale fra afdelingen. Da det berører os alle meget, har vi besluttet, at der vil blive mulighed for at tale nærmere om dette, og andre spørgsmål, på et møde dag den kl.. Når en dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, og lader som om intet er hændt. Andre børn græder meget er rastløse eller urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får f.eks. ondt i maven eller hovedet. Vi må i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler. Vi står gerne til rådighed ved spørgsmål. MVH 15

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: - Indledning - Hændelser i institutionen: Ulykke på tur - Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen - Alvorlig sygdom i barnets nærmeste familie - Dødsfald i barnets nærmeste

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen OMSORGSPLAN Sorg og krise En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen 1 Omsorgsplan sorg og krise Indhold INDLEDNING... 3 NÅR BARNET OPLEVER FORÆLDRES SKILSMISSE... 4 ALVORLIG

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Sorg krise og omsorgsplan

Sorg krise og omsorgsplan Sorg krise og omsorgsplan Omsorgsplan for børn og voksne i sorg og krise (fysisk og psykisk) i forbindelse med skilsmisse, sygdom og dødsfald Indledning Indhold i omsorgplanen Børns forståelse af døden

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan Helsingør Byskole Om Sorgs Plan Denne plan omfatter elever og personale på Helsingør Byskole Den skal tjene som hjælp og vejledning i krisesituationer. 1 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg Indledning Ved en elevs død Ved dødsfald i personalegruppen Ved dødsfald i elevers nærmeste familie Ved ulykker Skolens møde med børn i sorg Litteraturliste

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin

Læs mere

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2 Forord Dette er Maglegårdsskolens OmSorgsplan. Det er en handleplan, der skal tydeliggøre hvem, der har hvilke opgaver og hvilket ansvar, når elever eller ansatte rammes af et dødsfald eller i forbindelse

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet Knus hinanden Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet miljø Er energisparende sparer på andre varmeressourcer Kræver ingen speciel opbevaring Kan transporteres toldfrit Forlanger

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN

UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN OMSORGSPLAN UDARBEJDET AF SORG OG KRISEGRUPPEN SLAGELSE KOMMUNE 2010 FORORD I februar 2001 blev alle medarbejdere i 0-6 års institutionerne inviteret til en aktiv temaaften om børn i sorg og krise. Tovholderen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen

Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater

Læs mere