Forebyggelse af magtanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af magtanvendelse"

Transkript

1 Forebyggelse af magtanvendelse FOA -Fag og Arbejde Dansk Sygeplejeråd

2 FOA Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd håber med denne publikation at inspirere til at sætte forebyggelse af magtanvendelse på dagsordenen i kommunerne. Det kunne fx være som et fast punkt på dagsordenen ved personalemøder eller på tema- og udviklingsdage, for at styrke agligheden gennem læring og refleksion. Forebyggelse af magtanvendelse Politisk ansvarlige: Karen Stæhr og Dorte Steenberg Redaktion: Ulla Rosenkvist og Bodil Ludvigsen Tryk: DSR Grafisk tilrettelæggelse/layout: Dsr. Grafisk Enhed Oplag: 1000 ekspl. ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Med respekt og omsorg 4 Den etiske tilgang 7 Beretninger fra virkeligheden 8 Historien om Lis 8 Historien om Peter 9 Historien om Irene 10 Historien om Cecilia 12 Historien om Henning 13 Fortsat historie om Henning 14 Historien om Annika 15 Historien om Marie 16 Historien om Gert 17 Etiske dilemmaer, åbenhed og læring 19 Hvor kan du få hjælp, hvis du har anvendt magt? 20 Hvis du vil vide mere 21

4 Med respekt og omsorg Det er oppe i tiden at tale om respekt og omsorg for samfundets allersvageste borgere. Den dagsorden er vi som borgere, medarbejdere og ledere i samfundet på ingen måde uenige i. Det må bare ikke blive ved snakken. Vore handlinger skal være i overensstemmelse med de gode intentioner. Ordene skal have konkret indhold og en betydning, vi kan genkende og forholde os til i vores daglige praksis. Begreberne skal have liv og mening, og det får de i samarbejdet mellem borgere, medarbejdere og ledere. Magtanvendelse inden for ældreområdet, over for borgere der har en demenssygdom, er et af de ømtålelige spørgsmål, som det kan være svært at blive stillet overfor. Ingen, der udøver omsorg, bryder sig om at anvende magt. Det forekommer ikke respektfuldt. I den ideelle verden bliver magtanvendelse forebygget og kommer kun i brug i sjældne situationer. FOA -Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd ønsker, at medarbejdere og ledere har redskaber til at sætte fokus på magtanvendelse i deres egen kommunale praksis for at kunne forebygge magtanvendelse, minimere det og lære af de situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende magt. Magtanvendelse skal ikke foregå i det skjulte, det går ikke væk, selv om vi lader som ingenting, ikke snakker om det eller ikke indberetter det. Hvis en medarbejder fastholder en borger i en plejesituation, er det ikke fordi medarbejderen ønsker at anvende magt. Det sker oftest i en uforudset og overraskende situation eller på grund af manglende kendskab til metoder, der kan forebygge magtanvendelsen. Første skridt er derfor at sætte fokus på de situationer, hvor magtanvendelse er en potentiel risiko. Det gør vi i denne publikation med en række historier, som er genkendelige fra virkelighedens praksis. Dernæst er det uhyre vigtigt at få synliggjort den magtanvendelse, der evt. er udøvet, få den frem i lyset, få den indberettet og stillet skarpt på hensigtsmæssige metoder og redskaber, der kan forebygge og ikke mindst skabe læring af situationen. Det skal ske både af hensyn til borgernes retssikkerhed og plejekvaliteten, og for at betrygge medarbejderne og lederne, så loven overholdes og arbejdsmiljøet ikke tager skade.

5 Hvad er magtanvendelse? Vi ønsker med publikationen at gøre opmærksom på nogle af de dilemmaer, som medarbejdere og ledere kan blive stillet over for, når de yder pleje til borgere med demens. Vi giver enkelte råd og anvisninger på, hvad medarbejdere og ledere kan gøre i praksis, og vi fortæller nogle patienthistorier. Vores ærinde er frem for alt at skabe debat og dialog om magtanvendelse blandt ledere, medarbejdere og borgere blandt alle, der interesserer sig for plejen af ældre demensramte, en af de allersvageste grupper i det danske samfund. Magtanvendelse er, hvis du fx: Med fysiske kræfter fastholder borgerens hænder, arme, ben, hoved eller andet for at gennemføre en handling. Gennemfører en handling, som borgeren ved kropssprog eller verbalt giver udtryk for, at vedkommende ikke ønsker. Bruger fysiske kræfter på at forhindre borgeren i at gennemføre en handling. Med fysiske kræfter fjerner genstande m.v. fra borgerens hånd Fører borgeren fra et rum til et andet mod vedkommendes vilje. Tilbageholder borgeren i eget hjem, afdeling eller plejehjem. Aflåser døre i borgerens eget hjem. Låser døre mellem afdelinger og grupper og udgange, så beboerne ikke kan færdes frit. Uden samtykke fra borgeren gennemtvinger en handling, som du begrunder med personens mangel på forståelse eller passivitet.

6 Eksempler på hvad du, dine kolleger og din leder kan gøre for at undgå magtanvendelse: Sikre borgeren anerkendelse og integration i et socialt fællesskab Tilpasse kommunikations- og samværsformen til borgeren ud fra forudsætninger, behov, muligheder og motivation Have fokus på borgerens identitet og livshistorie og bruge den sammen med pårørende-netværk. Understøtte personligheden og de ressourcer og dele af hukommelsen, som stadig er intakte hos borgeren. Ajourføre viden om forskellige demenssygdommes forskellige udtryk. Sikre at samarbejdet med personer med demens skal føre til stadig refleksion hos medarbejdere og ledere. Sikre at den enkelte medarbejder har frihed til at tilpasse sit arbejde til borgerens aktuelle situation i dag, og de muligheder der gives netop den bestemte dag, dvs. plejen afhænger af situationen og aktuelle behov. Sikre stadig refleksion over omsorgspligt og omsorgssvigt blandt leder og medarbejdere Sætte sig ind i og forstå i årsagen til, at en borger har et rastløst adfærdsmønster eller siger nej tak til tilbud om personlig hygiejne. Arbejde med egne forståelser af situationerne generelt og specifikt i forhold til den konkrete borger Sikre at viden om regler om magtanvendelse og arbejdsmiljøloven skal være til stede. Sikre konstant fokus på, at loven overholdes på vores arbejdspladser! (indberetter magtanvendelse, anmoder om tilladelser og arbejder forebyggende). Sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere. Sikre støttemuligheder hele vejen rundt, hvis situationer bliver komplekse. (Kilde: Kærhuset, Mette Borresen og Servicestyrelsen)

7 Den etiske tilgang FOA -Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd har i tidligere publikationer peget på, at mødet mellem den ældre borger og medarbejdere i den kommunale ældresektor grundlæggende er et møde mellem to ligeværdige mennesker. (publikationen For meget forlangt i dialog om ældres rettigheder ). Det gælder også, når der er tale om en borger, der har en demenssygdom. I mellemmenneskeligt samvær er det gode møde altid præget af: Interesse Respekt Ligeværd Helhed Indfølingsevne Engagement Tolerance Tillid Åbenhed Medarbejdere og ledere kommer med deres faglige og professionelle kunnen og yder den omsorg og pleje, som borgeren har behov for. På den anden side indebærer omsorg også, at den enkelte medarbejder tager ansvar for den ældre, når den ældre ikke selv magter det, f.eks. på grund af en demenssygdom. Mennesker i et afhængighedsforhold har særlig krav på solidaritet og på at få hjælp af høj faglig og moralsk standard. Medarbejdere og ledere udvikler et fagligt, menneskeligt og etisk beredskab til at kunne forebygge og bearbejde de situationer, som indebærer en potentiel risiko for magtanvendelse. Det sker fx ved på forhånd at tænke situationer igennem, stille spørgsmål, søge mulige svar og overveje alternativer. Det skaber læring, og risikoen mindskes for, at en situation optrappes. Magtanvendelse skal indberettes: Det er et lovkrav, at al magtanvendelse skal indberettes. Indberetning sker på særlige skemaer. Indberetning af magtanvendelse skal føre til refleksion, læring og hjælp til udvikling hos den enkelte medarbejder, gruppen af medarbejdere, ledere og politikere.

8 Beretninger fra virkeligheden Historier om mennesker i en situation, hvor magtanvendelse er en potentiel risiko Historien om Lis Lis pakker for 20. gang den dag sine ting sammen og går mod udgangsdøren hun siger, hun vil hjem til sine forældre. Hun kan ikke huske, hvad hun hedder, eller hvor hun bor. Lis græder, er meget urolig, og siger: Min mor og far venter mig derhjemme, og De bliver vrede, hvis jeg ikke kommer til den aftalte tid. Det er meget svært for medarbejderne at aflede Lis og få hende med tilbage til opholdsstuen eller egen bolig, hun vægrer sig kraftigt. Nogle gange er situationen kommet ud af kontrol, medarbejderne har følt det nødvendigt at føre Lis væk, og Lis er brudt sammen i gråd og afmagt. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvad kan være den egentlige årsag til Lis handlemønster? Søger Lis efter noget, eller prøver hun at komme væk fra noget? Hvilke muligheder har medarbejdere og ledelse for at forebygge, at Lis forlader plejehjemmet? Hvad kan ændres i pleje, omsorg og pædagogik, og hvad skal målet være for Lis i hendes situation?

9 Historien om Peter Peter er en kraftig og stærk mand, som tidligere har haft krævende fysisk arbejde på havnen. Han kan ikke længere klare sig selv pga. en diagnosticeret demenssygdom, som langsomt forværres. Peter har hjælp hjemme til praktisk bistand og personlig pleje men opgaverne kan ikke længere klares i hjemmet, fordi han hele tiden går hjemmefra og flakker omkring nede på havnen, hvor han tidligere arbejdede, men som nu er lukket helt ned. Førhen så hans tidligere arbejdskammerater ham, talte lidt med ham og fulgte ham hjem igen. Nu er det politiet, der må tage affære. Social- og sundhedspersonalet betragter situationen som uholdbar og mener, at Peter er til fare for sig selv. Men Peter ønsker ikke at flytte fra sin lejlighed, hvorfra der er udsigt til vandet og færgen, der sejler over til Lilleø. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvad er Peters behov? Hvilken omsorgspligt har kommunen overfor Peter? Hvordan kan medarbejderne strukturere indsatsen omkring Peter, så han kan blive boende hjemme, som han ønsker? Hvad skal der til, før det overvejes, om Peter kan flyttes imod samtykke?

10 Historien om Irene Irene er tidligere chefsekretær og havde vide beføjelser i sit job. Hun måtte fratræde sin stilling som 59-årig, fordi hun i modsætning til tidligere, over en periode, begyndte at glemme arrangementer, deadline, aftaler m.v. Hun begyndte at ændre sig, var ikke så tålmodig og hjælpsom som tidligere og kunne være direkte vredladen og nedladende over for kolleger. Irene har fået stillet diagnosen pandelapsdemens. Det var et chok for Irene, at hun blev afskediget. Irene er økonomisk velstillet, men har ingen familie, kun en niece til en tidligere kæreste, som hun knyttede sig til dengang. Hendes funktionsevne er nu meget dårlig, hun kan ikke klare nogen daglige fornødenheder selv, men hun er slet ikke indstillet på at flytte ind i en beskyttet bolig, specielt indrettet til personer med demens. Irene bliver uhyre vred på dem, der spørger hende, om ikke hun vil flytte. Hun mener, at hun sagtens kan klare sig selv og ser ingen grund til at skulle tage imod hjælp. Hun forventer og forlanger dog fortsat hjælp og støtte fra niecen, som nu ikke orker mere og helt har meldt fra. I kommunens visitationsenhed drøftes det, hvorvidt Irene vil kunne få det godt sammen med den gruppe borgere, der bor i den beskyttede bolig, som kommunen har til rådighed. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvilke særlige forhold bør man overveje, når det drejer sig om en person, der bliver diagnosticeret tidligt i livet? Hvilke krav til viden, indsigt og forståelse stiller det til Irenes hjælpere, at hun har pandelapsdemens? Hvordan kommer medarbejderne videre, så Irene fortsat kan klare sig? 10

11 11

12 Historien om Cecilia Cecilia har fået diagnosticeret Alzheimers sygdom. Hun er en fysisk velbevaret og meget aktiv ældre dame, som for nylig er flyttet ind på plejehjemmet. Hendes mand havde i mange år klaret at passe hende uden hjælp, men efter et hjertetilfælde kunne han ikke klare det længere. Han kommer nu og besøger hende hver dag. Cecilia siger venligt, men bestemt Nej tak til hjælp til personlig hygiejne, og det er endnu ikke lykkedes medarbejderne at overtale hende til at komme i bad på plejehjemmet. Badet er påkrævet, for Cecilia er inkontinent, sommetider både med urin og afføring. Hendes ægtefælle og børn føler, det er nedværdigende for hende, og personalet oplever, at familien lægger afstand, hvis hun ikke er ren og pæn, når de besøger hende. Over for lederen giver de meget tydeligt udtryk for deres forventninger til, at plejepersonalet sørger for Cecilias personlige hyggiegne hver dag, også selvom Cecilia ikke ønsker det. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvor længe kan medarbejderne vente på, at Cecilia lader sig overtale til bad? Hvilke pædagogiske initiativer kan man overveje i den situation? Hvornår kan man fastholde Cecilia fysisk for at skifte hendes ble? Hvor kan medarbejdere og ledelse hente hjælp til denne faglige opgave? Hvordan skal ledelse og medarbejdere tage hensyn til de pårørendes ønsker? 12

13 Historien om Henning Henning er en charmerende, høj og robust, lidt overvægtig mand, med en diagnosticeret mindre alkoholrelateret hjerneskade. Han har dæleme kævet rigtig mange bajere i sit liv, siger hans søster, der som den eneste i familien kommer og besøger ham hver anden måned. Hennings fraskilte kone og deres fælles børn har helt slået hånden af ham. Øretæver og det, der var værre, sad løst, når han var fuld, fortæller søsteren. Vanen med at charmere kvinder og at slå på dem, har Henning ikke lagt bag sig på det plejehjem, hvor han flyttede ind for et par år siden. Han er kæreste med en lille forsigtig kvinde, der også bor på plejehjemmet. Hun gør alt for at opfylde Hennings mindste vink, men ind imellem slår han hende, ofte uden at medarbejderne ser det, men de kan høre det og observerer, at hun har mærker efter slag. Henning bliver ude af sig selv af raseri over enhver form for indblanding, beskyttelse eller irettesættelse fra personalets side. Han bliver verbalt truende og har enkelte gange slået ud efter en medarbejder. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Har ledere og medarbejdere en fælles definition og forståelse for begrebet vold? Er arbejdsmiljøet påvirket i en sådan grad, at der bør finde registrering eller indberetning sted? Skal personalet blande sig i Hennings og hans kærestes forhold? Hvor kan medarbejdere og ledelse hente hjælp i denne situation? Hvordan skal personalet beskytte og drage omsorg for Hennings kæreste? 13

14 Fortsat historie om Henning En gang i mellem bliver Henning provokeret af en af de andre beboere på plejehjemmet. Der er især en ældre mand, som irriteres over Hennings bastante form. Ligesom der også er en meget gammel dame, der irettesætter ham, når han smasker højlydt ved måltiderne. Dette kan udløse Hennings raserianfald. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvilke pædagogiske arbejdsformer kan personalet anvende i disse situationer? Hvilke muligheder for magtanvendelse har medarbejderne, når Henning går til angreb på andre beboere? 14

15 Historien om Annika Annika er født på Grønland, men kom til Danmark som 40-årig, da hendes mand kom i fængsel. Hun kom aldrig tilbage til Grønland, da hun senere blev gift med en dansk mand. Annika har haft en hård tilværelse i det danske samfund, fik aldrig et arbejde, fordi hun taler dårligt dansk. Fik et alkoholproblem og blev hjemløs, da hendes danske mand døde. Hans familie tog sig ikke af hende, og stabile venner var der ingen af. Hendes børn bor på Grønland. Annika har mange fysiske problemer, bl.a. har hun dybe sår bagpå, som kræver skiftninger flere gange dagligt. Hjemmeplejen drager nu omsorg for Annika i en bolig for hjemløse. De har svært ved at kommunikere med hende, ikke alene sprogligt er der forståelsesproblemer, men der er også skader som følge af alkoholmisbrug. Skiftningerne af forbindingerne bagpå er smertefulde, og det bliver sværere og sværere at overtale eller aflede hende. I nogle uger har der været to medarbejdere til stede for at gennemføre skiftningerne. En uge i træk har Annika nægtet at få skiftet sine forbindinger. Lægen har været tilkaldt, men Annika nægter også at blive indlagt. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Kan medarbejderne blive nødt til at holde Annika for at få skiftet forbindingerne? Er der mulighed for det indenfor lovens rammer? Hvordan kan der arbejdes forebyggende, så magtanvendelse undgås, mens Annika får sine forbindinger skiftet? Hvilke særlige behov har Annika brug for at få opfyldt? Hvor kan der hentes faglig vejledning til denne opgave? 15

16 Historien om Marie Marie er en skrøbelig dame på 92 år, som bor i en beskyttet bolig med mange af sine smukke møbler fra villaen. Hun er over en periode på flere måneder blevet fysisk svækket, har været indlagt, men den medicinske behandling har ikke haft den ønskede effekt, og Marie bliver fortsat dårligere. Lægerne har ingen yderligere behandlingsforslag. Det er nu fysisk meget svært at passe Marie, to medarbejdere skal deltage i den personlige hygiejne, og der er ikke plads til dem omkring sengen. Familiemedlemmerne er helt uforstående over for forslag om, at deres mor enten må flytte til en mere hensigtsmæssig plejebolig, eller at nogle af møblerne må fjernes. Marie er fysisk meget svag, og har den mening, som medarbejderne har, når de er der, og som familien har, når den er der. Inden der sker ændringer i boligen, bliver Maries tilstand yderligere forværret, hun kan nu hverken spise eller drikke. Familien ønsker, at Marie skal have sonde, drop eller tvangsmades. Hun dør hvis hun ikke får mad og drikke, siger de. Familiemedlemmerne giver selv Marie mad og drikke, når de er der, mad som medarbejderne senere finder i Maries mund, fordi hun ikke kan synke den. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Hvad er din faglige vurdering af Maries tilstand? Hvordan vurderer medarbejderne Maries behov, og hvordan vurderer familien hendes behov? Kan kommunen evt. flytte Marie til et plejehjem uden familiens tilladelse? Er det magtanvendelse, når familiemedlemmerne tvinger mad og drikke i Marie? Har plejeboligens ledere og medarbejdere et plejefagligt ansvar for det? Hvordan kan denne situation løses op? 16

17 Historien om Gert Gert er en ældre mand, der bor på plejehjem. Han er ikke orienteret i tid eller sted, og han kan heller ikke huske sit eget navn, men han reagerer glad, når man bruger hans navn. Gert har været en meget fysisk aktiv mand hele sit liv, med udendørsaktiviteter og fuld fart på. Tidligere gik Gert selv rundt på hele plejehjemmet, både inde og ude. Men Gert var ikke sikker i trafikken, der har været episoder, hvor han gik direkte ud foran en bil. Derfor blev der søgt om og givet tilladelse til en alarm, som gjorde personalet opmærksom på det, hvis han forlod haven. Gert kunne sagtens selv gå rundt i den store have. Men efter en hjerneblødning kan han ikke gå mere og slet ikke uden hjælp dertil. Det medfører, at han er meget urolig og hele tiden råber Hallo hjælp mig, jeg vil ud. Han vil ud og gå, sådan som han selv plejer at gøre det. Denne råben om, at han vil ud at gå, er blevet værre, og de øvrige beboere på plejehjemmet og medarbejderne har svært ved at klare støjen. Spørgsmål til fælles drøftelse og læring Findes der nogle pædagogiske muligheder, der kan afhjælpe Gerts uhensigtsmæssige handlemønster? Kan man flytte Gert til et plejehjem, hvor der er en skærmet enhed for demensramte? Er det en arbejdsmiljøbelastning for medarbejderne? Hvor får ledelse og medarbejdere hjælp til arbejdsmiljøet? Hvordan kommer medarbejderne videre? 17

18 18

19 Etiske dilemmaer, åbenhed og læring Der er brug for, at medarbejdere og ledere får viden om de plejefaglige foranstaltninger, der kan forebygge magtanvendelse, og for at medarbejdere, der arbejder med omsorg og pleje af demensramte, får faglig supervision. Motivation, evaluering af de anvendte magtanvendelser, mere uddannelse og skærpet opmærksomhed forbedrer muligheden for at forstå årsagerne til, at et demensramt menneske råber, nægter at blive vasket eller ikke vil have skiftet sine forbindinger. Næsten alt har en årsag. Også adfærd, der for en udenforstående virker uforståelig. Den primære udfordring til at sikre nænsom omsorg og mindre brug af magt er, at få indsigt i de bagvedliggende årsager til borgerens adfærd. Det kan man ikke læse sig til, men det kræver høj faglighed, viden, tålmodighed, refleksion og personaleressourcer. Det sidste er ikke nødvendigvis til stede. Magtmidler, som fastholdelse af mennesker eller beskyttelse af den enkelte mod at gøre skade på sig selv, kan nok ikke helt undgås. Men antallet af magtanvendelser kan formindskes ved at arbejde mere aktivt og fremadrettet med mindre indgribende foranstaltninger. Uanset lovhjemmel, er det et alvorligt indgreb i menneskers grundlovssikrede ret til selvbestemmelse, at tilbageholde med magt eller at fastholde borgere. Det er et indgreb, der hele tiden skal være til diskussion. Samtidig går magtanvendelsen ikke kun ud over dem, der udsættes for det. For den medarbejder, der er nødt til at anvende magt eller tvang, kan det være en grænseoverskridende oplevelse. Derfor er det nødvendigt at arbejde målrettet for at undgå magt og tvang. Anvendelse af magt skal ifølge lovgivningen indberettes. Men det er ikke nok. Indberetningerne skal synliggøre magtanvendelsen og bruges fremadrettet af medarbejdere, ledere og politikere for at lære af det, forebygge og undgå tabuisering. Magtanvendelse sætter altid medarbejdere og ledere i et etisk dilemma, uanset hvor velbegrundet den er. Hvis der i organisationerne og samfundet som helhed, ikke er åbenhed eller forståelse for de daglige dilemmaer og overvejelser, der ligger bag, vil afvejningen ske i det skjulte. 19

20 Hvor kan du få hjælp, hvis du har anvendt magt? Den nærmeste leder Hjælp til at indberette, samtale om forebyggelse af magtanvendelse, udarbejde en handleplan, tilbud om undervisning og eller kompetent supervision. Kollega Hjælp til at udfylde indberetningsskema, dialog, udveksling af erfaring, forslag der kan forebygge magtanvendelse. Sikkerhedsrepræsentant Hjælp til at udfylde indberetningsskema, hjælp til at kortlægge påvirkninger og konsekvenser i forhold til arbejdsmiljøet. Myndighedsperson Tolkning af lovgivning i forhold til den konkrete magtanvendelse, dialog om dilemmaer og handlemuligheder indenfor loven. (Kilde: Kærhuset, Mette Borresen og Servicestyrelsen) 20

21 Hvis du vil vide mere FOA og DSR hjemmeside asp?id=103&newsid=990 Publikationer Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde af Mette Borresen m.fl. 2004: Omsorg og Magt publikation fra socialministeriet 2004: Omsorg og magt om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, Styrelsen for Social Service 2004: search.live.com/results.aspx?mkt=en-us&q =servicestyrelsen+og+magtanvendelse&f ORM=TOOLBR God Social Praksis for at forebygge magtanvendelse i arbejdet med demente, Servicestyrelsen 2007: Alderens nye sider temanummer, 2003: nye.sider/alderens-nye-sider pdf Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper (Lov om social service 67a og kapitel 21) Socialministeriets vejledning af 5. januar html Voldsforebyggelse Socialudviklingscenter (i daglig tale SUS) materialer om voldsforebyggelse og links på internettet om arbejdsmiljø: 21

22 Film Film om demens og forebyggelse af magtanvendelse, Videnscenter på ældreområdet: der/sygdom.rehab/demensvideoer.html Lovgivning Relevant lovgivning om magtanvendelse: Relevant lovgivning / vejledning om arbejdsmiljø: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr.268 af 18. marts 2005 Arbejds Tilsynets vejledning: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse Atmeddelelse nr februar 1997 Indberetning af magtanvendelse Skemaer til brug for indberetning af magtanvendelse: Debatforum: Debatside om magtanvendelse, Servicestyrelsen: howtree&fmid=262&frid= Rapporter: Rapport om Afprøvning af socialpædagogik som metode til at forebygge magtanvendelse, servicestyrelsen 2005: 22

23 23

24 FOA - Fag Og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd arbejder for at synliggøre de faglige og etiske dilemmaer som medarbejdere og ledere oplever i deres daglige arbejde Denne publikation kommer med bud på, hvordan man kan forebygge magtanvendelse i plejearbejdet med ældre med demens. Publikationen rummer både udfordringer og bud på, hvordan etiske dilemmaer kan bearbejdes og, hvordan der kan skabes læring og styrket faglighed gennem diskussioner og et fælles blik på forebyggelse af magtanvendelse. FOA- Fag Og Arbejde og Dansk Sygepleje Råd ønsker at inspirere alle medarbejdere og ledere til at sætte forebyggelse af magtanvendelse højt på dagsordenen. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax FOA - Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf: Grafisk Enhed 08-15,

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Instruks for håndtering og indberetning på voksen- og ældreområdet. Socialcenter og Sundheds- og omsorgscenter, Ringsted Kommune mab feb. 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

NOTAT Specialiserede tilbud

NOTAT Specialiserede tilbud ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sags

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af beboernes udsagn, oplysninger fra plejepersonalet og gruppeleder, samt tilsynets egne observationer. Under konklusionen

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse

Vejledning om magtanvendelse Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: 30.05.2009 Revideret: September 2010 Hold

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere