Formål Det overordnede formål med puljen er at styrke trivsel og sundhed generelt blandt mindre ressourcestærke borgere.

Transkript

1 Opslag af satspulje Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet , inviterer hermed kommuner til at ansøge om midler til forebyggelse og sundhedsfremme i nærmiljøer med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere. forestår udmøntningen af satspuljen, med en samlet bevilling på 87.6 mio. kr. Bevillingen forventes udmøntet til forebyggelsesindsatser i udvalgte nærmiljøområder, i perioden 1. november 2010 til 31. oktober j.nr /1/MJA Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post cff@sst.dk Kommunerne inviteres til at indsende ansøgninger om deltagelse i indeværende satspulje. Ansøgninger skal være i hænde senest den 31. maj 2010 kl. 12. s ansøgningsskema skal benyttes, jf. bilag 1. Formål Det overordnede formål med puljen er at styrke trivsel og sundhed generelt blandt mindre ressourcestærke borgere. Der er følgende delformål, som bidrager til at opfylde det overordnede formål: At forbedre målgruppens handlekompetencer og sundhedsadfærd gn.: o inddragelse af nærmiljøet o brug af motiverende metoder o udvikling af sunde rammer At afprøve metoder til rekruttering og fastholdelse af mindre ressourcestærke borgere i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser At udbygge kapaciteten ift. kommunens eksisterende tilbud Målgruppe og nærmiljø Målgruppen er borgere som bor i et af kommunen udvalgt nærmiljø børn, voksne og ældre. Et relevant nærmiljø i dette projekt er et geografisk afgrænset område, hvor det kan dokumenteres, at der bor og/eller befinder sig særligt mange mindre ressourcestærke borgere fx borgere på overførselsindkomst eller med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Nærmiljø kan være en bydel, en mindre by eller en samling af to-tre små landsbyer. Det er væsentligt, at der ved udvælgelsen af det enkelte nærmiljø lægges vægt på, om størstedelen af borgerne i det pågældende område defi-

2 nerer sig selv som en del af et lokalsamfund. Baggrund Nærmiljøer hvori der bor mange mindre ressourcestærke borgere, er præget af disse borgeres dårligere levekår og højere sygelighed og dødelighed, sammenlignet med bedre stillede områder, fordi mindre ressourcestærke borgere generelt er udsat for flere risikofaktorer og har en mere usund levevis. Det er derfor vigtigt, at tage højde for de særlige sundhedsproblemer og deres mulige løsninger, der eksisterer i disse nærmiljøer. En effektiv sundhedsfremmeindsats i nærmiljøer vanskeliggøres bl.a. af, at målgruppen generelt er sværere at rekruttere til og fastholde i sundhedsfremmende og forebyggende indsatser end bedre stillede grupper. Side 2 Vidensgrundlag Den internationale videnskabelige litteratur 1 og danske erfaringer 2 viser, at der er en række forhold, som er af særlig betydning, når man vil fremme sundheden blandt mindre ressourcestærke borgere gennem deres nærmiljø. Det gælder i særdeleshed: 1) inddragelse af nærmiljøet 2) brug af motiverende metoder 3) udvikling af sunde rammer Derudover viser litteraturen, at det er en afgørende forudsætning for at opnå varige resultater, at kompetenceudvikling af de involverede professionelle prioriteres, og at vidensgrundlaget styrkes gennem dokumentation og evaluering af de indsatser, der gennemføres. Både inddragelse af nærmiljø, udvikling af sunde rammer og brug af motiverende metoder har et stort potentiale for at øge rekrutteringen og fastholdelsen af mindre ressourcestærke borgere i forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. På baggrund af evidens og erfaringer har valgt at pege på én model, som kommunerne skal arbejde med. Model for rekruttering og fastholdelse af mindre ressourcestærke borgere Kommunerne kan ansøge om midler til at arbejde med én model. Modellen indeholder en række overordnede elementer (inddragelse af nærmiljø, motiverende metoder og sunde rammer) samt en række obligatoriske risikofaktorer rygning, fysisk aktivitet og mental sundhed. Herudover vælger kommunen enten risikofaktoren alkohol eller kost. Forudsætninger for at arbejde med modellen 1 1) Community engagement to improve health, NICE public health guidance 9. London ) Behaviour change at population, community and individual levels, NICE public health guidance 6. London ) Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper ) De bolignære områders betydning for sundhed. Hvordan indvirker bolignære områder på sundheden? - og hvordan kan udformningen gøres bedre? Troelsen, J. et. al., Syddansk Universitet ) Lighed i sundhed sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet

3 En forudsætning for at definere de konkrete aktiviteter og indsatser i kommunernes arbejde med modellen er, at der gennemføres en sundhedsprofil i det udvalgte nærmiljø, og at der foretages en afdækning af borgernes behov og ressourcer. Tilsammen udgør profilen og afdækningen en lokalsamfundsanalyse, som skal tilvejebringe viden, der kan danne udgangspunkt for kommunens prioritering og udvikling af indsatser og tilbud ift. modellens obligatoriske elementer og risikofaktorer. Der gennemføres således en lokalsamfundsanalyse i hvert nærmiljø (fx en bydel, en mindre by og 1-3 landsbyer) før det egentlige arbejde med modellen påbegyndes. Side 3 Indhold i modellen På baggrund af lokalsamfundsanalysen skal kommunen etablere en række nye forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og kvalificere og udbygge eksisterende indsatser i lokalområdet. Sammen med lokalsamfundsanalysens resultater anvendes metoden Borgerinddragelse løbende med det formål, at skabe indsatser, der vedvarende er meningsfulde for borgerne og derved udvikle og fastholde målgruppens engagement i gennemførslen af indsatserne. Læs mere om borgerinddragelse i bilag 3. Uanset hvilke indsatser, der defineres på baggrund af lokalsamfundsanalysen og den løbende borgerinddragelse, skal kommunerne også arbejde med at rekruttere til indsatser på følgende områder: rygestop, fysisk aktivitet, mental sundhed, sundhedssamtale/personlig sundhedsprofil. Kommunerne kan derudover vælge selv at inddrage andre indsatsområder. Ift. rygestop skal kommunerne følge en bestemt model for Pro-aktiv rekruttering i forbindelse med rygestopaktiviteter og sundhedssamtaler. Borgerne skal opsøges personligt via telefon og på gadeplan for at blive inviteret til tilbud, der er tilpasset nærmiljøet efter bestemte principper. I forbindelse med rygestop arbejdes der fx ud fra principper om fleksibilitet i forhold til mødetidspunkter, tilgængelighed i nærmiljøet, kort tid mellem rekruttering og rygestop mv. Kommunerne kan vælge også at bruge den opsøgende rekrutteringsmodel på andre indsatsområder. Læs mere om proaktiv rekruttering til rygestop i bilag 4. Herudover skal kommunen skabe nye eller styrke eksisterende sunde rammer, der understøtter alle modellens obligatoriske risikofaktorer. Modellens variation består i, at der i den ene variant også arbejdes med risikofaktoren alkohol og i den anden variant med risikofaktoren kost. Se nedenstående illustration.

4 Model for rekruttering og fastholdelse af mindre ressourcestærke borgere Blå cirkler = obligatoriske elementer og risikofaktorer Orange cirkler = kommunerne vælger enten alkohol eller kost udover de obligatoriske elementer og risikofaktorer Side 4 Sundhedsprofil og lokal afdækning af ressourcer og behov (i starten af projektperioden) Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Inddragelse i nærmiljø Motiverende metoder Sunde rammer Kost Mental sundhed Tværgående evaluering (løbende i projektperioden)

5 Beskrivelse af de tre centrale elementer i modellen Inddragelse af nærmiljøet Nærmiljøet danner rammen om en stor del af borgernes liv, herunder også deres sundhedsadfærd. Inddragelse af beboerne i beslutninger, der berører dem selv, er ikke blot en demokratisk ret og etisk mest forsvarligt, men har også vist sig at styrke kvaliteten i sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet mindre ressourcestærke borgere. Dette skyldes at: a) interventioner kan tilpasses de aktuelle behov og ønsker i lokalsamfundet; b) at barrierer identificeres, så det er muligt at tilrettelægge interventionen efter dem og c) at ressourcer i lokalmiljøet kan udnyttes, fx via etablerede netværk og centrale personer. Side 5 Inddragelse af nærmiljøet bør både ske gennem direkte involvering af den enkelte borger og gennem involvering af lokale organisationer, netværk, repræsentanter for særlige grupper mv. Inddragelse af nærmiljøet skal føre til, at der igangsættes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som giver mening for borgerne at være med til at udvikle og videreføre som en naturlig del af hverdagen, og som med tiden vil skabe større handlekompetence vedr. sundhedsfremme blandt de involverede. Derudover skal inddragelsen føre til et øget tværfagligt og tværkulturelt samarbejde mellem eksisterende organisationer, grupper mm., og derved større sammenhæng i indsatsen for fremme af sundheden i nærmiljøet. Motiverende metoder Motiverende metoder er afgørende, fordi udfordringen med at ændre og fastholde adfærd kan være yderst vanskelig uden hjælp. Motiverende metoder kan inspirere og motivere til at den enkelte kommer ud over ambivalensen i forhold til sin egen sundhedsadfærd og handler på en måde, som personen selv ønsker. De motiverende metoder kan bruges både individuelt og i grupper. Relevante motiverende metoder med dokumenteret effekt kan være: Den motiverende samtale, Den løsningsfokuserede samtale og Du bestemmer afhængigt af den konkrete problemstilling og målgruppe. Nogle mindre ressourcestærke borgere vil være karakteriseret ved at have et lille eller svagt socialt netværk. Det kan derfor være relevant at supplere de motiverende metoder til personlig støtte med netværksskabelse, fx ved at tilrettelægge de konkrete sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, så de kan understøtte socialt samvær og netværksskabelse. Der kan skabes nye netværk, og der kan bygges på eksisterende samarbejde og partnerskaber mellem forskellige organisationer, formelle og uformelle netværk, grupper mv. i nærmiljøet. Set i lyset af, at det er særligt vanskeligt at rekruttere og fastholde mindre ressourcestærke borgere i sundhedsfremmende indsatser, skal der derudover afprøves en lovende metode til opsøgende rekruttering. Borgerne skal opsøges via telefon og kontakt på gadeplan og tilbydes rygestopkurser, sundhedssamtaler og andre tilbud alt efter hvilken model, der gennemføres. Læs mere om motiverende metoder i bilag 5. Sunde rammer

6 Sunde rammer handler om at skabe et sundhedsfremmende miljø for borgerne via konkrete indsatser eller politikker. Det er veldokumenteret, at sunde rammer har stor betydning for borgernes sundhed. Det er forskellige forhold, der er med til at skabe rammer for en sund levevis, og de fleste af dem handler om meget mere end sundhed. Det gælder fx for børnene i kommunens skoler og pasningsordninger, for de voksne på kommunens arbejdspladser og for de ældre borgere, der benytter hjemmeplejen eller bor på plejehjem. Derudover kan sunde rammer også skabes i samarbejde med andre end kommunens institutioner, fx fødevarebutikker eller sportshaller, hvor tilgangen til af usunde fødevare gøres mindre. Også rammerne i borgernes fritid har stor betydning. Her kan idrætsforeninger, beboerforeningerne og andre forvaltninger være oplagte samarbejdspartnere. Nogle af de tiltag der kan arbejdes med kan fx være, hvordan grønne områder og stier skal indrettes, så de fremmer tryghed i nærmiljøet samt leg, udeliv, gang, cykling mv. En tværfaglig og tværsektoriel tilgang er derfor en stor del af arbejdet med at skabe sunde rammer. Side 6 Kommunens egne sundhedspolitikker kan være med til at understøtte en rammesættende indsats i nærmiljøet ved at prioritere arbejdet med sunde rammer inden for alle kommunens institutioner, fritidsmiljøer mm. I modellen skal kommunen arbejde med at skabe sunde rammer på baggrund af lokalsamfundsanalysen, som skal afdække behov, ressourcer og barrierer for en sundere levevis i nærmiljøet. Krav til modelkommunerne Bemanding Kommunerne forpligter til at ansætte en projektleder, der er allokeret til projektet på fuld tid og en eller flere projektmedarbejdere (evt. deltid). deltage i rækken af netværksmøder, som afholder gennem hele projektperioden. deltage i s opstartsmøde i efteråret 2010 både lederniveau og medarbejdere, som skal arbejde konkret med projektet skal være repræsenteret. Nærmiljø-sundhedsprofil Kommunerne forpligter sig til, via deres tilskud fra puljen, at finansiere en nærmiljø-sundhedsprofil, ca kr. udvikler i samarbejde med en ekstern leverandør et koncept for gennemførelse og analyse af nærmiljø-sundhedsprofiler, som anvendes i alle modelkommunerne. Den eksterne leverandør vil indgå et tæt samarbejde med modelkommunerne omkring gennemførelsen af nærmiljø-sundhedsprofilen. Dette er med til at sikre ensartethed og systematik i gennemførelsen. Herudover forpligter kommunerne sig til bistå med viden om nærmiljøet og ved indsamling af data til nærmiljø-sundhedsprofilen. Kommunerne skal benytte resultaterne af den samlede lokalsamfundsanalyse i tilrettelæggelsen af det samlede projekt. Kompetenceudvikling Kommunens projektleder og medarbejder(ere) forpligter sig til at deltage i en række kurser udviklet til satspuljen. Derudover forventes det, at kommunerne gennemfører den nødvendige kompetenceudvikling af relevante aktører tilknyttet projektet ud fra et nærmere defineret koncept.

7 Kommunikation og formidling Kommunerne forpligter sig til at sørge for, at projektet formidles til borgene i det valgte nærmiljø, og for at projektets forskellige aktører kan kommunikere med hinanden. Kommunen er forpligtet til at deltage i afvikling af den afsluttende konference, hvor hovedresultaterne for det samlede udviklingsprojekt formidles. Side 7 Evaluering og afrapportering Projekterne forpligter sig til at bidrage til den overordnede evaluering med løbende og systematisk dokumentation og andet relevant materiale, som defineres nærmere af. De enkelte projekter er forpligtede til at afrapportere om processer undervejs i projektet projektets målopfyldelse effekten af projektindsatsen Afrapporteringen skal finde sted undervejs og ved projektafslutning. udarbejder en skabelon til brug herfor. s rolle Nærmiljø-sundhedsprofil s indgår et samarbejde med en ekstern leverandør omkring udarbejdelse af et koncept for en nærmiljøsundhedsprofil. Kompetenceudvikling vil stå for at udvikle og afholde kurser i kompetenceudvikling ift. områderne inddragelse af nærmiljø, planlægning/projektstyring og motiverende metoder. Herudover skal kommunerne opkvalificeres til at kunne gennemføre en lokal analyse af behov og ressourcer i nærmiljøet. Indholdet afstemmes i øvrigt med kommunernes behov for kompetenceudvikling. Kommunikation og formidling afholder et til to netværksmøder om året gennem hele projektperioden for kommunerne med det formål at: sikre erfaringsudveksling mellem kommunerne sikre kommunikation om udfordringerne og eventuelle overordnede justeringer i projekterne sikre den løbende kommunikation mellem kommunerne og. Evaluering og afrapportering vil forestå en samlet evaluering af de iværksatte projekter. Modelkommunerne vil blive præsenteret for evalueringsdesignet tidligt i projektforløbet og vil blive tilbudt vejledning i dokumentationsopgaven. vil på baggrund af samarbejdet med modelkommunerne udarbejde et rådgivningsmateriale til inspiration for andre kommuner og aktører på området afholder en afslutningskonference, hvor projektets resultater og erfaringer formidles Kriterier for støtte Midlerne kan søges af kommuner, som i en ansøgning kan dokumentere, at

8 der er behov og potentiale for en indsats i et relevant geografisk afgrænset nærmiljø med en høj andel af mindre ressourcestærke borgere. Ansøgningen skal redegøre for, hvordan man kan anvende det udvalgte nærmiljøs eksisterende ressourcer og potentialer ved gennemførelse af modellen. Det skal beskrives, hvilke muligheder kommunen ser i arbejdet med alle modellens dele, fx hvordan man kan arbejde med mental sundhed i de eksisterende institutioner. Side 8 Kommunerne skal med udgangspunkt i deres arbejde med det valgte nærmiljø synliggøre, hvilke muligheder og barrierer de ser for arbejdet med rekruttering og fastholdelse via modellen. Finansiering af nærmiljø-sundhedsprofilen er obligatorisk og kan finansieres via de tildelte puljemidler. Kriterier for udvælgelse af modelkommuner Ved udvælgelsen af modelkommuner vil der desuden blive lagt vægt på: At der etableres en række nye forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som kvalificerer og udbygger eksisterende indsatser i lokalområdet At begge varianter af modellen er repræsenteret En geografisk spredning/ fordeling af kommunerne Områdernes modenhed. Der skal i ansøgningen redegøres for de tidligere erfaringer i lokalområdet i forhold til at arbejde med en samlet tværfaglig indsats i det pågældende område. Forankringsperspektiverne i de enkelte projekter. Der skal i ansøgningen redegøres for, i hvilket omfang, at indsatsen vil fortsætte i samme eller en revideret form efter projektets ophør. Omfanget af en eventuel kommunal medfinansiering vil også indgå i den samlede vurdering. har udarbejdet en skabelon, hvori projektet skal beskrives på s hjemmeside findes også en vejledning til udfyldes af skabelonen (se bilag 1 og 2). Økonomi Der er i perioden afsat mio. kr. til udmøntning af kommunale modelprojekter. Tidsfrister Ansøgninger med projektbeskrivelse skal være i hænde senest den 31. maj 2010 kl Forventet projektstart er 1. november Projektledere og projektmedarbejdere forventes at være ansat pr. 1. november Sluttidspunkt for projekterne er oktober Ansøgningsprocedure Ansøgningsskemaerne sendes til: Center for Forebyggelse Islands Brygge København S

9 Eller sendes elektronisk på Yderligere oplysninger Spørgsmål vedr. økonomi og administration rettes til specialkonsulent Kasper Dahl, telefon Side 9 Spørgsmål af faglig karakter rettes til specialkonsulent Malene Størup, mja@sst.dk, telefon