Unges livsvilkår. Muligheder, risici og professionelle udfordringer. Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen. Redigeret af AKADEMISK FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges livsvilkår. Muligheder, risici og professionelle udfordringer. Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen. Redigeret af AKADEMISK FORLAG"

Transkript

1 Unges livsvilkår Muligheder, risici og professionelle udfordringer Redigeret af Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen AKADEMISK FORLAG

2 Unges livsvilkår muligheder, risici og professionelle udfordringer Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen (red.) 2014 Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se: Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Mark Airs Layout og sats: Bjørn Ortmann Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN: Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) er resultatet af et partnerskab mellem de syv professionshøjskoler Metropol, UCC, UC Syddanmark, UC Lillebælt, VIA UC, UC Sjælland og UC Nordjylland. NUBU finansieres of professionshøjskolerne og Uddannelsesog Forskningsministeriet foreløbig frem til slutningen af NUBU vil i denne periode samarbejde med aktører i forskning, professionsuddannelser og praksis omkring produktion og omsætning af viden. Videncentret har en hjemmeside, nubu.dk, som kan bruges som et redskab i arbejdet med viden om udsatte børn og unge.

3 UNGES LIVSVILKÅR MULIGHEDER, RISICI OG PROFESSIONELLE UDFORDRINGER Redigeret af Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen AKADEMISK FORLAG

4 INDHOLD INTRODUKTION TIL UNGES LIVSVILKÅR 1. PASSAGEPROBLEMATIKKER SOM VILKÅR I EN FLYDENDE MODERNITET Af Gundi Schrötter Johannsen 2. UNGE MELLEM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Af Anette Schleicher 3. UNGDOMSKLUBBERNES OG GADEPLANSARBEJDETS HISTORIE OG AKTUALITET Af Christian Sandbjerg Hansen 4. UNGE OG MEDIALISERINGEN Af Ole Christensen og Steen Søndergaard 5. UNGES IDENTITETSSTRATEGIER Af Gundi Schrötter Johannsen 6. UNGE PIGERS SØGEN EFTER IDENTITET VEJE VÆK FRA MARGINALISERING Af Søren Bøjgård 7. UNGE FLYGTNINGES OPLEVELSER AF ANDETGØRELSE Af Mimi Petersen

5 UNDERKENDELSE, ANERKENDELSE OG UDSATTE POSITIONER I FOLKESKOLEN Af Kira Saabye Christensen, Christoffer Dejgaard & Üzeyir Tireli 9. UNGE I HANDICAPORGANISATIONER ET IDENTITETS- OG INTERESSEPOLITISK PERSPEKTIV Af Inge Storgaard Bonfils 10. MEDSKABENDE SAMARBEJDE ET SVAR PÅ DE NYE UDFORDRINGER? Af Frank Bylov og Bo Morthorst Rasmussen 11. PROFESSIONSIDENTITET I SVÆV Af Jan Jaap Rothuizen 12. DE MÅSKE KVALIFICEREDE OM UDDANNELSESPARATHED OG FRASORTERINGEN AF DE IKKE- KVALIFICEREDE Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli 13. ET JURIDISK PERSPEKTIV PÅ OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN Af Pernille Dalmar FORFATTERNE

6 INTRODUKTION TIL UNGES LIVSVILKÅR

7 Introduktion til Unges Livsvilkår Kategorien ungdom synes både indlysende og naturgiven, men er snarere en social konstruktion. Vi kan se, hvordan den bliver aktualiseret med moderniteten, og at den fortsat bliver rekonstrueret nu i det senmoderne samfund, hvor den ser ud til at brede sig aldersmæssigt til alle sider. Det giver dermed også bedre mening at se ungdom som en overgangsfase, dvs. som en periode af relativ destabilisering, der strækker sig mellem de relativt mere stabile og stabiliserede livsformer som henholdsvis barn og voksen. Med det antropologiske begreb passage kan vi skærpe opmærksomheden på det søgende, uafgjorte og risikable og dermed også zoome klarere ind på udsatheden. I de aktuelle tematiseringer af ungdomsproblematikker ses en markant polarisering, hvor passagen for nogle unge synes at udgøre en målrettet karrierebane, mens den for andre snarere ligner famlende forsøg på at finde vej i et totalt flydende landskab. Fælles vilkår for alle unge er dog, at overgangen indebærer risiko og uden risiko ingen adgang til voksenlivet. Hensigten med antologien er at rette et mere alment blik mod unges livsvilkår, således at der ikke decideret skelnes mellem etniske minoriteter, unge med handicap eller psykiske lidelser. I stedet betoner antologien netop nogle fællestræk ved de eksistentielle vilkår i et bevægeligt landskab frem for et blik på specielle typer af udsatheder. Antologien omhandler et bredt udsnit af udsatte unge. Der arbejdes både med unge i forhold til de traditionelle brugergrupper som unge med handicap, marginaliserede unge med anden etnisk baggrund og unge inden for socialpsykiatrien, men derudover rummer bogen også bidrag, der ser unges udsathed gennem generelle sociale og kulturelle analyser, og bidrag, som undersøger udsathed i felter, hvor alle unge færdes. Det er vores opfattelse, at sammenhængen i antologien kan sikres ved, at det overordnede fokus for samtlige kapitler vil være netop udsatheden som et vilkår i en bevægelig verden og denne udsathed belyses så fra forskellige vinkler: pædagogiske, sociologiske, socialpsykologiske, politologiske, juridiske mv. 7

8 UNGES LIVSVILKÅR Formål med bogen Denne antologi er tænkt som en grundbog, der henvender sig til alle, som arbejder professionelt med unge. En række forskere og undervisere på forskellige professionsuddannelser bidrager med hver deres perspektiv til en nuanceret og flerdimensionel forståelse af unges livsvilkår, muligheder og risici. Hensigten med antologien er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår. Den redaktionelle hovedide er at samle og vinkle de forskellige bidrag sådan, at de sammen kan belyse feltet og dets dilemmaer og flertydigheder fra flere vinkler. Dette gør vi ved at sam- og modstille de centrale aktørperspektiver: de unges, indsatsernes policy-mål og professionernes egne syn på, hvor netop deres bidrag sætter ind. De forskellige kapitler består af en vekslen mellem teoretiske tilgange og eksempler, cases, refleksionsopgaver, interviews mv. alle med baggrund i forfatternes praksiserfaring og forskning. Vi håber, at antologien kan være et væsentligt bidrag i forhold til at kvalificere den professionelle indsats yderligere. Da bogens forfatterpanel er tværprofessionelt sammensat og dermed har forskellige faglige tilgange til forståelsen af de unges livsvilkår, vil antologien også kunne bruges på forskellige professionsuddannelser. Den væsentlige undervisningsværdi i dette design vil ligge i, at der således skabes et refleksionsfelt snarere end et løsningskatalog eller sagt med andre ord: problematiseringer snarere end koncepter og metoder. Antologien inddrager viden fra flere perspektiver, såvel grundlagsviden som problematiseringer heraf og baseres på både forskningsviden, professionel indsatsudvikling og civile hverdagslige erfaringer. 8

9 Introduktion til Unges Livsvilkår Bogens opbygning Bogen er bygget op, således at nogle kapitler beskæftiger sig med mere generelle vilkår for ungdomsliv, og andre kapitler med mere specifikke udfordringer, som visse grupper af unge oplever. Endelig er der kapitler, der mere konkret forholder sig til professionsrelaterede forhold i arbejdet med unge. I kapitel 1, Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet, diskuterer Gundi Schrötter Johannsen, hvordan overgange forstået som passager optræder og håndteres i ungdomslivet, der som livsperiode netop er kendetegnet ved rigtig mange overgange. Kapitlet lægger op til refleksion over de professionelles indsats i forhold til disse passager. I kapitel 2, Unge mellem muligheder og begrænsninger, diskuterer Anette Schleicher danske unges kultur anno Her karakteriseres de unge som en generation af samfundsborgere, der formår at agere med en individualitet og særlig kompetence i forhold til at definere egne liv, som er i besiddelse af et bevidst forandringsparat setup, og som, når det fordres, formår at udvise socialiseringskompetencer på flere arenaer på samme tid. I kapitel 3, Ungdomsklubbernes og gadeplansarbejdernes historie og aktualitet, afdækker Christian Sandbjerg Hansen den socialhistoriske og pædagogiske spænding mellem klubberne og gadeplansarbejdet for herigennem at perspektivere nutidige selvfølgeligheder og dermed invitere til en refleksion over, hvordan fortiden er indskrevet og virker i nutiden. I kapitel 4, Unge og medialisering, belyser Ole Christensen og Steen Søndergaard, hvorledes digitale medier indgår i og præger unges hverdagsliv og identitetsdannelse. Forfatterne diskuterer, hvordan unge, som er vokset op med digitale medier, ofte har en anden forståelse og tilgang til hverdagens digitale mediebrug end voksne og ældre. I kapitel 5, Unges identitetsstrategier, bidrager Gundi Schrötter Johannsen med et overordnet blik på identitetsdannelse. Endvidere belyser kapitlet, hvordan professionelle kan forstå de unges handlinger som forsøg på at opretholde en bæredygtig identitet, såvel individuelt som kollektivt. Identitetsperspektivet relaterer 9

10 UNGES LIVSVILKÅR sig til unge generelt, men har et særligt fokus på unges fester og på unge, der befinder sig i en udsat position i forhold til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. I kapitel 6, Unge pigers søgen efter identitet veje væk fra marginalisering, beskriver Søren Bøjgaard gennem to forskellige fortællinger om henholdsvis Linda og Karen to yderpoler i nutidens pigekultur, som stiller nye krav til professionelle, der arbejder med unge. I kapitel 7, Unge flygtninges oplevelser af andetgørelse, belyser Mimi Petersen, hvordan oplevelsen af andetgørelse bliver et grundvilkår for unge migranter og flygtninge, uanset om de befinder sig i Danmark, eller om de vender tilbage til hjemlandet. Forfatteren pointerer betydningen af samspillet mellem flere forskellige sociale kategorier såsom køn og etnicitet i forhold til de unges oplevelser af såvel eksklusion som inklusion. I kapitel 8, Underkendelse, anerkendelse og udsatte positioner i folkeskolen, belyser Kira Saabye Christensen, Christoffer Dejgaard og Üzeyir Tireli, hvordan skolelivet kan opleves og forstås af unge drenge med anden etnisk baggrund, som har haft det vanskeligt i folkeskolen. Kapitlet betoner vigtigheden af, at man interesserer sig for og kan indtage de unges perspektiver for at kunne skabe meningsfulde og inkluderende læringsfællesskaber for denne gruppe unge i folkeskolen. I kapitel 9, Unge i handicaporganisattioner et identitets- og interessepolitisk perspektiv, redegør Inge Storgaard Bonfils for handicapbegrebet og identitetsmæssige dilemmaer, som unge med handicap kan befinde sig i. På den ene side kan deltagelse i diverse handicaporganisationer være med til at konstituere identiteten, på den anden side kan en sådan deltagelse opleves som en form for selvstigmatisering. I kapitel 10, Medskabende samarbejde et svar på nye udfordringer?, diskuterer Frank Bylov og Bo Morthorst Rasmussen de aktuelle vilkår for unges vej til voksenhed og myndighed som et komplekst sammensat landskab i stadig bevægelse. Kapitlet har fokus på muligheder og begrænsninger, der kan opstå i samarbejdet mellem de professionelles indsatser og de nye frivillighedsformer. 10

11 Introduktion til Unges Livsvilkår I kapitel 11, Professionsidentitet i svæv, argumenterer Jan Jaap Rothuizen både for, at den pædagogiske opgave altid er de unges egen navigationsevne, og at den professionelle ikke kan nøjes med at identificere sig med sin rolle gennem metode og målfaste projekter. Derfor konkluderer forfatteren, at identiteten er i svæv som et grundvilkår både for de unge og de professionelle. I kapitel 12, De måske kvalificerede om uddannelsesparathed og frasortering af de ikke-kvalificerede, diskuterer Vibe Larsen og Üzeyir Tireli både ungdom og uddannelse med udgangspunkt i den politiske beslutning fra 2010 om vurdering af uddannelsesparathed af unge i folkeskolens 9. og 10. klasse. Kapitlet indeholder ligeledes en diskussion af, hvilke frasorteringer og marginaliseringer denne vurdering skaber. I kapitel 13, Et juridisk perspektiv på overgangen fra barn til voksen, belyser Pernille Dalmar med udgangspunkt i en fortælling om Carsten, hvilken betydning lovgivningen har i overgangen fra barn til voksen. Derudover beskriver hun betydningen af den juridiske pligt til at klare sig selv, når man fylder 18 år. Tak De første spæde tanker om en ungeantologi fandt sted ved et seminar i Det Nationale Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU). Vi vil derfor gerne takke NUBU for troen på antologiens relevans og for økonomisk støtte. Også en tak til Vibeke Schrøder og Frank Bylov, der særligt i starten af processen ydede en meget stor indsats. En særlig tak skal lyde til forlagsredaktør Hanne Lyng Frandsen for et forrygende og dybt engageret samarbejde. Også en stor tak til forfatterne for et meget inspirerende og ukompliceret samarbejde gennem hele processen. Endelig en tak til vores familier, der tålmodigt og interesseret har fulgt antologiens tilblivelse, og til Louise Schrötter Johannsen for en løbende videreudvikling af passagebegrebet. Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen Juli

12 1 PASSAGEPROBLEMATIKKER SOM VILKÅR I EN FLYDENDE MODERNITET AF GUNDI SCHRÖTTER JOHANNSEN

13 Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, vi er både-og og hverken enten-eller. Vi er for unge til at elske og for gamle til at slås. Der er ingen, der har rigtig brug for os. Sådan beskriver børnekoret Hornum Koret på deres udgivelse Bøllebob og de andre fra 1978 overgangen fra ung til voksen. Ethvert menneske vil, uanset kulturel og historisk kontekst, opleve forskellige overgange. Det kan være livstidsovergange som f.eks. overgangen fra barn til ung, fra ung til voksen osv., men det kan også være overgange fra en virksomhed til en anden eller fra en social status til en anden som f.eks. overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, overgange i forbindelse med jobskifte eller fra et liv som single til at indgå i et fast parforhold osv. Spørgsmålet er, hvordan sådanne overgange optræder og håndteres i ungdomslivet, der som livsperiode netop er kendetegnet ved rigtig mange overgange, og hvordan de professionelle kan forstå den unge i de forskellige overgangsfaser og dermed reflektere over, hvordan de videre bedst kan støtte den unge. Centrale emner: kultur, passage, liminalitet, det flydende moderne, projektsamfundet Copyright Akademisk Forlag

14 UNGES LIVSVILKÅR Overgange forstået som passageproblematikker Det teoretiske afsæt for den følgende diskussion af, hvad der kendetegner passager, er primært baseret på den franske etnolog Arnold van Gennep ( ) og den engelske kulturantropolog Victor Turner ( ). Begrebet overgang er et commonsense-begreb, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt præcist i forhold til at indkredse og analysere de transformationer, der foregår i ungdomstiden. Den danske ordbog definerer begrebet overgang som en gradvis forandring eller udvikling fra noget til noget andet. Et gradvist skift fra en tilstand til noget andet. Begrebet bliver også brugt i forhold til, at noget blot er en overgang, dvs. en tilstand, der går over igen, hvorefter vi kan vende tilbage til en tidligere normal tilstand. I stedet for overgang vil kapitlet benytte begrebet passage. Passagebegrebet stammer oprindeligt fra antropologien, der som videnskab har sin opmærksomhed rettet mod mennesket som en del af et socialt fællesskab (Hastrup, 2010). Antropologi er optaget af at opnå en almen viden om, hvordan sociale og kulturelle selvfølgeligheder etableres og transformeres i en vekselvirkning mellem en kollektiv forventningshorisont og individuel kreativitet (Hastrup, 2010: 7). Passagebegrebet bliver i en faglig sammenhæng introduceret af den franske etnolog Arnold van Gennep i bogen Rites de passage fra 1909 (norsk udgave 1999). Det, der kendetegner passagen, er, at mennesket bevæger sig fra noget kendt til noget, der endnu ikke er, eller som endnu er ukendt for den pågældende. Den danske filosof Anders Fogh Jensen (2010) beskriver ligeledes passagen som en tilstand, hvor man ikke umiddelbart kan gøre brug af erfaringer fra en tidligere kendt tilstand, fordi der netop er tale om et skift til noget radikalt nyt. Passagen bliver på den måde en tilstand af midlertidighed en midlertidighed, der gennemløber forskellige faser, hvor den unge har sagt farvel til noget kendt. Der er altså tale om en midlertidig tilstand af både-og og hverken enten-eller med tilhørende identitetsmæssig usikkerhed. Passagen har historisk altid været betragtet som en farlig tilstand, der var præget af uvished, og hvor noget derfor kunne gå 14

15 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet galt. For at minimere konsekvenserne, hvis noget skulle gå galt, foregik f.eks. passagen fra dreng til voksen mand i tidligere tiders samfund typisk ude i skoven, altså borte fra det normale samfund. Mens de unge mænd opholdt sig i skoven, befandt de sig i en form for ingenmandsland og et identitetsmæssigt vakuum. De var ikke længere børn med tilhørende kulturelle og sociale definitioner, men de var heller ikke blevet til mænd endnu. For at guide de unge i denne passagetilstand var de sammen med ældre erfarne mænd, der kunne styre de manddomsprøver, som den unge skulle gennemgå for at komme helt igennem passagen og vende hjem til landsbyen med deres nye sociale status som mænd. I vor tid kan vi også genfinde de voksne og erfarne som hjælpere i passagen, bl.a. i form af en udpræget brug af mentorer og tutorer i såvel uddannelser som på arbejdsmarkedet. Deres opgave er at guide den unge eller nytilkomne i passagen, således at den unge ender med at blive et integreret medlem af det nye fællesskab. Den samme tendens til mentorordninger kan også iagttages i forhold til indvandrere og flygtninge og deres integration i det danske samfund, forskellige handicaporganisationers uddannelse af brugerlærere mv. Metaforisk kan passagen beskrives som en tunnel eller en viadukt, hvor man, når man går ind, forlader det trygge og kendte og endnu ikke ved præcist, hvad der venter på den anden side; specielt hvis tunnelen er mørk, er det heller ikke muligt at se, hvad der eventuelt kan ske, mens man er i tunnelen. At kunne agere i forhold til de forskellige passager i ungdomslivet får afgørende betydning for de unge, idet der for mange bliver tale om en gennemgribende identitetstransformation, hvor man skal kunne skabe sig en identitet i forhold til noget, der endnu er ukendt. Hvor vanskelig transformationsprocessen fra ung til voksen kan opleves, kan illustreres gennem følgende korte fortælling, baseret på to unge piger i begyndelsen af tyverne: Karin og Louise er vokset op i en lille jysk provinsby og er begge i forbindelse med deres uddannelse flyttet til København. Karin, der har afsluttet sin uddannelse og fået fast arbejde, har en forholdsvis stor lejlighed på Østerbro. Louise er stadig i gang med sin uddannelse og har det meste af sin studietid 15

16 UNGES LIVSVILKÅR haft korte lejemål, hvor hun har boet sammen med varierende medstuderende, typisk et halvt til et helt år ad gangen. Louises situation afspejler en boligmæssig midlertidighed, som flere unge oplever som et vilkår i deres studietid. Da Louise står i den situation, at hun ikke kan blive boende på det værelse, hun har lejet hos en anden studerende, bliver hun igen midlertidig boligløs. Karin og Louise begynder at planlægge, at Louise kan flytte ind hos Karin og leje det ekstra værelse, der er i lejligheden. De er enige om, at det både ville være praktisk og hyggeligt. Lejemålet bliver dog aldrig en realitet, for som Karin siger: Jeg føler mig faktisk ikke som voksen, men jeg ved jo godt, at jeg er det. Og så må jeg vel også hellere prøve at begynde at leve og bo som en voksen. Fortællingen afspejler Karins fornemmelse af at befinde sig i en form for mellemtilstand, en passage, hvor hun, selvom hun ikke føler sig som voksen, alligevel begynder at internalisere sociale og kulturelle normer i forhold til, hvad det indebærer at leve et voksenliv. Voksenlivet er bl.a. karakteriseret ved at have fast arbejde og egen bolig. Studietiden er derimod karakteriseret ved at være en del af ungdomslivet, hvor det kulturelt opleves som mere naturligt, at der kan være tale om forskellige mere eller mindre stabile boligforhold. Louise har stor forståelse for Karins beslutning, hvilket kan ses som en indikation på, at Louise deler den samme kulturelle opfattelse af forskellen på ungdoms- og voksenliv også selvom det betyder, at Louise må fortsætte sin boligjagt. Som faglig refleksion kunne det være interessant at vide, om lejemålet var blevet en realitet, hvis Karin stadig havde været studerende. Fortællingen om Karin og Louise illustrerer, hvordan de begge kender de kollektive forventninger, der er knyttet til voksenlivet, og hvordan denne viden afspejler sig i deres individuelle handlinger. Den kulturelle erfaring og viden, som begge piger er i besiddelse af, og som de benytter som retningsgivende for meningsfulde beslutninger og handlinger, skal inden for antropologien forstås som en viden, der ikke nødvendigvis kan omsættes i ord. Ifølge Kirsten Hastrup (1992) er kulturel viden ikke noget, man taler om, men snarere en position, man taler fra. 16

17 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet Passagen er forbundet med nye og spændende muligheder, men bestemt også med mange udfordringer og vanskelige valg (Luckow m.fl., 2013). Passagen opleves bl.a. i forbindelse med at flytte hjemmefra for første gang, passagen fra den lokale folkeskole til en efterskole eller en ungdomsuddannelse, at flytte fra hjembyen til en ny uddannelsesby osv. Ungdomstiden kan således ses som en periode i livet, der er præget af mange muligheder, udfordringer, valg og fravalg samt et konstant arbejde med at tilpasse sig og agere hensigtsmæssigt på mange forskellige arenaer for at opnå social deltagelse (Nielsen & Sørensen, 2011). De forskellige arenaer og specielt passagen imellem dem nødvendiggør en viden om og kompetencer til at opnå en social integration i nye fællesskaber fællesskaber, der alle er baseret på bestemte regler, værdier og sociale koder for deltagelse. Som professionel er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorledes den unge mestrer disse forskellige passager (Nielsen & Sørensen, 2011). Passagemodellen Set i forhold til at kultur indeholder såvel et kollektivt som et individuelt perspektiv, betyder det også, at passagen som et antropologisk begreb på samme tid skal forstås som en tilstand, der vedrører den enkelte unge og hans eller hendes håndtering af denne tilstand, og som en kulturs måde at opretholde sig selv på. Van Genneps og Turners (van Gennep, 1999; Turner, 1969; Schjødt, 1992) teoretiske tilgange formidler en model og et tankesæt, der kan medvirke til at skabe større forståelse for de vanskeligheder og muligheder, unge møder i forbindelse med passager i deres liv, således at den professionelle indsats kan tilrettelægges på en måde, der er medvirkende til, at unge får den bedst mulige hjælp og støtte. Van Gennep (1999) og siden Victor Turner (1969) opererer med tre forskellige kulturelle ordener, der kan beskrives som forskellige statustilstande, og illustrerer disse ordener ved følgende model: 17

18 UNGES LIVSVILKÅR +1 eller 0 0 eller -1 Liminalfasen Separationsfasen Initiationsfasen Reintegrationsfasen Finalfasen Den etablerede orden er en form for 0-tilstand, der repræsenterer en nutidig tilstand, som er kulturelt anerkendt og alment accepteret som den rigtige måde at leve og forvalte sit liv på. Denne orden svarer til den normale unge, og hans eller hendes måde at agere i sit liv på. I eksemplet med Karin og Louise bliver forhold angående den rigtige måde at bo på som henholdsvis studerende og voksen af begge piger opfattet som en kulturelt anerkendt 0- orden. +1-ordenen repræsenterer situationer, hvor individet skal overgå til en ny tilstand. Dette er både i forhold til mere formeltrituelle tilstande, såsom dåb, konfirmation og død, biokulturelle tilstande som puberteten, men også sociale tilstande indikeret ved studiestart, arbejdsskift, skift fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller fra ufaglært til at gå i gang med en uddannelse osv. På denne måde repræsenterer +1-ordenen erhvervelsen af en ny og højere status, en ny viden eller nye indsigter. Den unge, der bevæger sig fra en 0-orden til en +1-orden, vil således opnå en højere samfundsmæssig status. Set i forhold til, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, kan det i en passageoptik ses som en kulturel forandring, hvor at tage en uddannelse ikke længere opfattes som en +1-orden, men derimod bliver defineret som en normal tilstand, altså som en 0-orden. Det er en forandring, der stiller større krav til ungdomstiden, idet den 18

19 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet unge nu skal præstere endnu mere for at kunne opnå en +1-status. Den sidste orden er en -1-orden. Denne tilstand er en form for krisesituation, der repræsenterer en overgang fra et anormalt negativt udgangspunkt til at opnå en mere kulturelt anerkendt status. Den unge kan være arbejdsløs og på kontanthjælp, have et begyndende misbrug eller i det hele taget leve et liv, der er på kant med den almindelige kulturelle opfattelse af, hvad det rigtige, fornuftige og kulturelt anerkendte ungdomsliv indebærer. Overordnet er modellens tre faser inddelt i tre forskellige stadier. Det første stadie handler om en adskillelse fra den position, den unge aktuelt befinder sig i. I dette stadie indgår modellens to første faser: initiationsfasen og separationsfasen. Initiationsfasen handler om, at den unge enten selv ønsker at skabe en forandring i sit liv, det kan f.eks. være en beslutning om at flytte hjemmefra, men det kan også være et udefrakommende krav, f.eks. et lovpligtigt uddannelseskrav. I separationsfasen bevæger den unge sig væk fra sin hidtidige status. Den unge forlader f.eks. eksisterende venskaber for at starte på en efterskole. Separationsfasen er meget tæt forbundet med liminalfasen, idet separationen kan ses som en forberedelse til liminaliteten. Ordet liminal stammer fra latin og betyder tærskel. Den liminale fase er en form for mellemtilstand, der skal forstås som den tærskel, den unge skal overskride for at nå frem til det sidste stadie, integrationsstadiet, der består af en reintegrationsfase og en finalfase. Passagen bliver ifølge Turner (1969) specielt tydelig i den liminale fase. Den unge har forladt en kendt position, men er endnu ikke fuldt ud integreret i den nye position. Den unges tilstand repræsenteres af en dialektik mellem snart og endnu ikke. På den ene side er den unge ikke længere folkeskoleelev, men han eller hun er heller ikke en aktiv del af efterskolelivet endnu. Den liminale tilstand er uhåndgribelig, den unge befinder sig i en form for identitetsmæssigt ingenmandsland. Den liminale fase er af samme grund kendetegnet ved en form for antistruktur. Når man ikke ved, præcist hvilken personlig og kulturel position man indtager, bliver det vanskeligt at knytte an til kendte strukturer. Den unge vil i den liminale fase være ekstra sårbar, men samtidig er identiteten åben for forandring og udvikling i retning af den nye 19

20 UNGES LIVSVILKÅR position. I et mere kollektivt perspektiv vil også omverdenen have vanskeligt ved at kategorisere den unge, mens denne er i den liminale fase. Det betyder, at utrygheden og antistrukturen eksisterer på såvel et individuelt som på et kollektivt niveau, hvorfor denne utryghed også spiller en rolle i den professionelle indsats. Det sidste stadie, integrationsstadiet, består af en reintegrationsfase og en finalfase. Hvis den unge kommer godt igennem den liminale fase, sker der en begyndende reintegration, hvor den unge bevæger sig ind den nye position. Den unge begynder at forstå og internalisere de kulturelle forventninger, der knytter sig til den nye position. Den unge falder lige så stille til på eksempelvis efterskolen, kollegiet eller arbejdspladsen. For den enkelte unge begynder således en identitetsmæssig transformation, tilstanden af antistruktur ophæves gradvist, og som et mere kollektivt fænomen bliver det efterhånden muligt også at knytte bestemte kulturelle forventninger til den unges nye position. I finalfasen fremstår den nye identitet som en helt igennem integreret del af den unges nye selvopfattelse. Den unge har udviklet sig og færdes sikkert mellem de krav, forventninger og muligheder, som hører den nye orden til. Bl.a. fortæller tidligere efterskoleelever, at de, når de møder andre unge, som de ikke kender, ofte kan mærke, om disse andre unge også har gået på efterskole. Dette kunne tyde på, at der på trods af individuelle forskelligheder er blevet dannet en form for kollektiv final identitet som efterskoleelev. I det næste afsnit bliver det belyst, hvordan van Genneps model kan medvirke til en øget professionel forståelse af unges passageproproblematikker. Afsnittet tager udgangspunkt i tre meget forskellige unge og deres bestræbelser, vanskeligheder og sejre i forhold til at befinde sig i passagen. Fortællingen om Rasmus: passagen som en overgangsritualstruktur Rasmus er en helt almindelig dreng på 15 år, der i sin fritid er en meget aktiv idrætsudøver. I midten af 8. klasse begynder han at blive mere og mere træt af skolen, og han bliver sammen med sine forældre enige om at starte på efterskole. Det viser sig 20

21 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet dog hurtigt, at det er vanskeligt for Rasmus at kombinere livet på efterskolen med sin træning, og han vælger derfor at stoppe på efterskolen og vende tilbage til en ny folkeskole i sin hjemby. Skoletrætheden bliver bestemt ikke mindre, og Rasmus bliver efterhånden mere og mere usikker på, hvad han gerne vil lave, og hvordan han skal få sit liv til at hænge sammen. Det hele bliver ikke bedre af, at han efter en skade er stoppet med sin idræt. Rasmus oplever lige nu, at livet er vanskeligt, men også at han er nødt til at handle for at komme videre. Han beslutter sig for at starte på grundforløbet på teknisk skole, da han har en ide om, at han gerne vil være tømrer. Men Rasmus møder også mange usikkerhedspunkter: Rasmus første usikkerhed går på, om det nu også er godt nok at blive tømrer, da de fleste i hans familie har en uddannelse på bachelorniveau. Heldigvis har Rasmus en familie, der støtter ham i, at det er godt nok. Rasmus starter på grundforløbet, men det varer ikke længe, før den næste usikkerhed dukker op: Er det muligt at få en læreplads? Rasmus fortælling kan ses som en bevægelse fra en 0- til +1-orden. I sin vej gennem passagen opnår han ny viden og bevæger sig fra en normal tilstand til en tilstand med en højere kulturel status Separationsfasen Initiationsfasen Reintegrationsfasen Liminalfasen Finalfasen 21

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur?

Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur? Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur? Hvorfor er det så svært for skoler, daginstitutioner og børn- og familieafdelinger at samarbejde, når nu alle vil

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Hvem er de unge? Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle

Hvem er de unge? Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle Mit opdrag Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle Uddannelse til alle - Vejle Ungdomsskole 12. november 2009 Lasse Johansson EGU-leder Haderslev Målgruppe med afsæt i EGU EGU og diagnose / handicap. Forudsætninger,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere