Unges livsvilkår. Muligheder, risici og professionelle udfordringer. Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen. Redigeret af AKADEMISK FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges livsvilkår. Muligheder, risici og professionelle udfordringer. Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen. Redigeret af AKADEMISK FORLAG"

Transkript

1 Unges livsvilkår Muligheder, risici og professionelle udfordringer Redigeret af Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen AKADEMISK FORLAG

2 Unges livsvilkår muligheder, risici og professionelle udfordringer Gundi Schrötter Johannsen & Mimi Petersen (red.) 2014 Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se: Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Mark Airs Layout og sats: Bjørn Ortmann Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN: Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) er resultatet af et partnerskab mellem de syv professionshøjskoler Metropol, UCC, UC Syddanmark, UC Lillebælt, VIA UC, UC Sjælland og UC Nordjylland. NUBU finansieres of professionshøjskolerne og Uddannelsesog Forskningsministeriet foreløbig frem til slutningen af NUBU vil i denne periode samarbejde med aktører i forskning, professionsuddannelser og praksis omkring produktion og omsætning af viden. Videncentret har en hjemmeside, nubu.dk, som kan bruges som et redskab i arbejdet med viden om udsatte børn og unge.

3 UNGES LIVSVILKÅR MULIGHEDER, RISICI OG PROFESSIONELLE UDFORDRINGER Redigeret af Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen AKADEMISK FORLAG

4 INDHOLD INTRODUKTION TIL UNGES LIVSVILKÅR 1. PASSAGEPROBLEMATIKKER SOM VILKÅR I EN FLYDENDE MODERNITET Af Gundi Schrötter Johannsen 2. UNGE MELLEM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Af Anette Schleicher 3. UNGDOMSKLUBBERNES OG GADEPLANSARBEJDETS HISTORIE OG AKTUALITET Af Christian Sandbjerg Hansen 4. UNGE OG MEDIALISERINGEN Af Ole Christensen og Steen Søndergaard 5. UNGES IDENTITETSSTRATEGIER Af Gundi Schrötter Johannsen 6. UNGE PIGERS SØGEN EFTER IDENTITET VEJE VÆK FRA MARGINALISERING Af Søren Bøjgård 7. UNGE FLYGTNINGES OPLEVELSER AF ANDETGØRELSE Af Mimi Petersen

5 UNDERKENDELSE, ANERKENDELSE OG UDSATTE POSITIONER I FOLKESKOLEN Af Kira Saabye Christensen, Christoffer Dejgaard & Üzeyir Tireli 9. UNGE I HANDICAPORGANISATIONER ET IDENTITETS- OG INTERESSEPOLITISK PERSPEKTIV Af Inge Storgaard Bonfils 10. MEDSKABENDE SAMARBEJDE ET SVAR PÅ DE NYE UDFORDRINGER? Af Frank Bylov og Bo Morthorst Rasmussen 11. PROFESSIONSIDENTITET I SVÆV Af Jan Jaap Rothuizen 12. DE MÅSKE KVALIFICEREDE OM UDDANNELSESPARATHED OG FRASORTERINGEN AF DE IKKE- KVALIFICEREDE Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli 13. ET JURIDISK PERSPEKTIV PÅ OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN Af Pernille Dalmar FORFATTERNE

6 INTRODUKTION TIL UNGES LIVSVILKÅR

7 Introduktion til Unges Livsvilkår Kategorien ungdom synes både indlysende og naturgiven, men er snarere en social konstruktion. Vi kan se, hvordan den bliver aktualiseret med moderniteten, og at den fortsat bliver rekonstrueret nu i det senmoderne samfund, hvor den ser ud til at brede sig aldersmæssigt til alle sider. Det giver dermed også bedre mening at se ungdom som en overgangsfase, dvs. som en periode af relativ destabilisering, der strækker sig mellem de relativt mere stabile og stabiliserede livsformer som henholdsvis barn og voksen. Med det antropologiske begreb passage kan vi skærpe opmærksomheden på det søgende, uafgjorte og risikable og dermed også zoome klarere ind på udsatheden. I de aktuelle tematiseringer af ungdomsproblematikker ses en markant polarisering, hvor passagen for nogle unge synes at udgøre en målrettet karrierebane, mens den for andre snarere ligner famlende forsøg på at finde vej i et totalt flydende landskab. Fælles vilkår for alle unge er dog, at overgangen indebærer risiko og uden risiko ingen adgang til voksenlivet. Hensigten med antologien er at rette et mere alment blik mod unges livsvilkår, således at der ikke decideret skelnes mellem etniske minoriteter, unge med handicap eller psykiske lidelser. I stedet betoner antologien netop nogle fællestræk ved de eksistentielle vilkår i et bevægeligt landskab frem for et blik på specielle typer af udsatheder. Antologien omhandler et bredt udsnit af udsatte unge. Der arbejdes både med unge i forhold til de traditionelle brugergrupper som unge med handicap, marginaliserede unge med anden etnisk baggrund og unge inden for socialpsykiatrien, men derudover rummer bogen også bidrag, der ser unges udsathed gennem generelle sociale og kulturelle analyser, og bidrag, som undersøger udsathed i felter, hvor alle unge færdes. Det er vores opfattelse, at sammenhængen i antologien kan sikres ved, at det overordnede fokus for samtlige kapitler vil være netop udsatheden som et vilkår i en bevægelig verden og denne udsathed belyses så fra forskellige vinkler: pædagogiske, sociologiske, socialpsykologiske, politologiske, juridiske mv. 7

8 UNGES LIVSVILKÅR Formål med bogen Denne antologi er tænkt som en grundbog, der henvender sig til alle, som arbejder professionelt med unge. En række forskere og undervisere på forskellige professionsuddannelser bidrager med hver deres perspektiv til en nuanceret og flerdimensionel forståelse af unges livsvilkår, muligheder og risici. Hensigten med antologien er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår. Den redaktionelle hovedide er at samle og vinkle de forskellige bidrag sådan, at de sammen kan belyse feltet og dets dilemmaer og flertydigheder fra flere vinkler. Dette gør vi ved at sam- og modstille de centrale aktørperspektiver: de unges, indsatsernes policy-mål og professionernes egne syn på, hvor netop deres bidrag sætter ind. De forskellige kapitler består af en vekslen mellem teoretiske tilgange og eksempler, cases, refleksionsopgaver, interviews mv. alle med baggrund i forfatternes praksiserfaring og forskning. Vi håber, at antologien kan være et væsentligt bidrag i forhold til at kvalificere den professionelle indsats yderligere. Da bogens forfatterpanel er tværprofessionelt sammensat og dermed har forskellige faglige tilgange til forståelsen af de unges livsvilkår, vil antologien også kunne bruges på forskellige professionsuddannelser. Den væsentlige undervisningsværdi i dette design vil ligge i, at der således skabes et refleksionsfelt snarere end et løsningskatalog eller sagt med andre ord: problematiseringer snarere end koncepter og metoder. Antologien inddrager viden fra flere perspektiver, såvel grundlagsviden som problematiseringer heraf og baseres på både forskningsviden, professionel indsatsudvikling og civile hverdagslige erfaringer. 8

9 Introduktion til Unges Livsvilkår Bogens opbygning Bogen er bygget op, således at nogle kapitler beskæftiger sig med mere generelle vilkår for ungdomsliv, og andre kapitler med mere specifikke udfordringer, som visse grupper af unge oplever. Endelig er der kapitler, der mere konkret forholder sig til professionsrelaterede forhold i arbejdet med unge. I kapitel 1, Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet, diskuterer Gundi Schrötter Johannsen, hvordan overgange forstået som passager optræder og håndteres i ungdomslivet, der som livsperiode netop er kendetegnet ved rigtig mange overgange. Kapitlet lægger op til refleksion over de professionelles indsats i forhold til disse passager. I kapitel 2, Unge mellem muligheder og begrænsninger, diskuterer Anette Schleicher danske unges kultur anno Her karakteriseres de unge som en generation af samfundsborgere, der formår at agere med en individualitet og særlig kompetence i forhold til at definere egne liv, som er i besiddelse af et bevidst forandringsparat setup, og som, når det fordres, formår at udvise socialiseringskompetencer på flere arenaer på samme tid. I kapitel 3, Ungdomsklubbernes og gadeplansarbejdernes historie og aktualitet, afdækker Christian Sandbjerg Hansen den socialhistoriske og pædagogiske spænding mellem klubberne og gadeplansarbejdet for herigennem at perspektivere nutidige selvfølgeligheder og dermed invitere til en refleksion over, hvordan fortiden er indskrevet og virker i nutiden. I kapitel 4, Unge og medialisering, belyser Ole Christensen og Steen Søndergaard, hvorledes digitale medier indgår i og præger unges hverdagsliv og identitetsdannelse. Forfatterne diskuterer, hvordan unge, som er vokset op med digitale medier, ofte har en anden forståelse og tilgang til hverdagens digitale mediebrug end voksne og ældre. I kapitel 5, Unges identitetsstrategier, bidrager Gundi Schrötter Johannsen med et overordnet blik på identitetsdannelse. Endvidere belyser kapitlet, hvordan professionelle kan forstå de unges handlinger som forsøg på at opretholde en bæredygtig identitet, såvel individuelt som kollektivt. Identitetsperspektivet relaterer 9

10 UNGES LIVSVILKÅR sig til unge generelt, men har et særligt fokus på unges fester og på unge, der befinder sig i en udsat position i forhold til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. I kapitel 6, Unge pigers søgen efter identitet veje væk fra marginalisering, beskriver Søren Bøjgaard gennem to forskellige fortællinger om henholdsvis Linda og Karen to yderpoler i nutidens pigekultur, som stiller nye krav til professionelle, der arbejder med unge. I kapitel 7, Unge flygtninges oplevelser af andetgørelse, belyser Mimi Petersen, hvordan oplevelsen af andetgørelse bliver et grundvilkår for unge migranter og flygtninge, uanset om de befinder sig i Danmark, eller om de vender tilbage til hjemlandet. Forfatteren pointerer betydningen af samspillet mellem flere forskellige sociale kategorier såsom køn og etnicitet i forhold til de unges oplevelser af såvel eksklusion som inklusion. I kapitel 8, Underkendelse, anerkendelse og udsatte positioner i folkeskolen, belyser Kira Saabye Christensen, Christoffer Dejgaard og Üzeyir Tireli, hvordan skolelivet kan opleves og forstås af unge drenge med anden etnisk baggrund, som har haft det vanskeligt i folkeskolen. Kapitlet betoner vigtigheden af, at man interesserer sig for og kan indtage de unges perspektiver for at kunne skabe meningsfulde og inkluderende læringsfællesskaber for denne gruppe unge i folkeskolen. I kapitel 9, Unge i handicaporganisattioner et identitets- og interessepolitisk perspektiv, redegør Inge Storgaard Bonfils for handicapbegrebet og identitetsmæssige dilemmaer, som unge med handicap kan befinde sig i. På den ene side kan deltagelse i diverse handicaporganisationer være med til at konstituere identiteten, på den anden side kan en sådan deltagelse opleves som en form for selvstigmatisering. I kapitel 10, Medskabende samarbejde et svar på nye udfordringer?, diskuterer Frank Bylov og Bo Morthorst Rasmussen de aktuelle vilkår for unges vej til voksenhed og myndighed som et komplekst sammensat landskab i stadig bevægelse. Kapitlet har fokus på muligheder og begrænsninger, der kan opstå i samarbejdet mellem de professionelles indsatser og de nye frivillighedsformer. 10

11 Introduktion til Unges Livsvilkår I kapitel 11, Professionsidentitet i svæv, argumenterer Jan Jaap Rothuizen både for, at den pædagogiske opgave altid er de unges egen navigationsevne, og at den professionelle ikke kan nøjes med at identificere sig med sin rolle gennem metode og målfaste projekter. Derfor konkluderer forfatteren, at identiteten er i svæv som et grundvilkår både for de unge og de professionelle. I kapitel 12, De måske kvalificerede om uddannelsesparathed og frasortering af de ikke-kvalificerede, diskuterer Vibe Larsen og Üzeyir Tireli både ungdom og uddannelse med udgangspunkt i den politiske beslutning fra 2010 om vurdering af uddannelsesparathed af unge i folkeskolens 9. og 10. klasse. Kapitlet indeholder ligeledes en diskussion af, hvilke frasorteringer og marginaliseringer denne vurdering skaber. I kapitel 13, Et juridisk perspektiv på overgangen fra barn til voksen, belyser Pernille Dalmar med udgangspunkt i en fortælling om Carsten, hvilken betydning lovgivningen har i overgangen fra barn til voksen. Derudover beskriver hun betydningen af den juridiske pligt til at klare sig selv, når man fylder 18 år. Tak De første spæde tanker om en ungeantologi fandt sted ved et seminar i Det Nationale Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU). Vi vil derfor gerne takke NUBU for troen på antologiens relevans og for økonomisk støtte. Også en tak til Vibeke Schrøder og Frank Bylov, der særligt i starten af processen ydede en meget stor indsats. En særlig tak skal lyde til forlagsredaktør Hanne Lyng Frandsen for et forrygende og dybt engageret samarbejde. Også en stor tak til forfatterne for et meget inspirerende og ukompliceret samarbejde gennem hele processen. Endelig en tak til vores familier, der tålmodigt og interesseret har fulgt antologiens tilblivelse, og til Louise Schrötter Johannsen for en løbende videreudvikling af passagebegrebet. Gundi Schrötter Johannsen og Mimi Petersen Juli

12 1 PASSAGEPROBLEMATIKKER SOM VILKÅR I EN FLYDENDE MODERNITET AF GUNDI SCHRÖTTER JOHANNSEN

13 Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, vi er både-og og hverken enten-eller. Vi er for unge til at elske og for gamle til at slås. Der er ingen, der har rigtig brug for os. Sådan beskriver børnekoret Hornum Koret på deres udgivelse Bøllebob og de andre fra 1978 overgangen fra ung til voksen. Ethvert menneske vil, uanset kulturel og historisk kontekst, opleve forskellige overgange. Det kan være livstidsovergange som f.eks. overgangen fra barn til ung, fra ung til voksen osv., men det kan også være overgange fra en virksomhed til en anden eller fra en social status til en anden som f.eks. overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, overgange i forbindelse med jobskifte eller fra et liv som single til at indgå i et fast parforhold osv. Spørgsmålet er, hvordan sådanne overgange optræder og håndteres i ungdomslivet, der som livsperiode netop er kendetegnet ved rigtig mange overgange, og hvordan de professionelle kan forstå den unge i de forskellige overgangsfaser og dermed reflektere over, hvordan de videre bedst kan støtte den unge. Centrale emner: kultur, passage, liminalitet, det flydende moderne, projektsamfundet Copyright Akademisk Forlag

14 UNGES LIVSVILKÅR Overgange forstået som passageproblematikker Det teoretiske afsæt for den følgende diskussion af, hvad der kendetegner passager, er primært baseret på den franske etnolog Arnold van Gennep ( ) og den engelske kulturantropolog Victor Turner ( ). Begrebet overgang er et commonsense-begreb, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt præcist i forhold til at indkredse og analysere de transformationer, der foregår i ungdomstiden. Den danske ordbog definerer begrebet overgang som en gradvis forandring eller udvikling fra noget til noget andet. Et gradvist skift fra en tilstand til noget andet. Begrebet bliver også brugt i forhold til, at noget blot er en overgang, dvs. en tilstand, der går over igen, hvorefter vi kan vende tilbage til en tidligere normal tilstand. I stedet for overgang vil kapitlet benytte begrebet passage. Passagebegrebet stammer oprindeligt fra antropologien, der som videnskab har sin opmærksomhed rettet mod mennesket som en del af et socialt fællesskab (Hastrup, 2010). Antropologi er optaget af at opnå en almen viden om, hvordan sociale og kulturelle selvfølgeligheder etableres og transformeres i en vekselvirkning mellem en kollektiv forventningshorisont og individuel kreativitet (Hastrup, 2010: 7). Passagebegrebet bliver i en faglig sammenhæng introduceret af den franske etnolog Arnold van Gennep i bogen Rites de passage fra 1909 (norsk udgave 1999). Det, der kendetegner passagen, er, at mennesket bevæger sig fra noget kendt til noget, der endnu ikke er, eller som endnu er ukendt for den pågældende. Den danske filosof Anders Fogh Jensen (2010) beskriver ligeledes passagen som en tilstand, hvor man ikke umiddelbart kan gøre brug af erfaringer fra en tidligere kendt tilstand, fordi der netop er tale om et skift til noget radikalt nyt. Passagen bliver på den måde en tilstand af midlertidighed en midlertidighed, der gennemløber forskellige faser, hvor den unge har sagt farvel til noget kendt. Der er altså tale om en midlertidig tilstand af både-og og hverken enten-eller med tilhørende identitetsmæssig usikkerhed. Passagen har historisk altid været betragtet som en farlig tilstand, der var præget af uvished, og hvor noget derfor kunne gå 14

15 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet galt. For at minimere konsekvenserne, hvis noget skulle gå galt, foregik f.eks. passagen fra dreng til voksen mand i tidligere tiders samfund typisk ude i skoven, altså borte fra det normale samfund. Mens de unge mænd opholdt sig i skoven, befandt de sig i en form for ingenmandsland og et identitetsmæssigt vakuum. De var ikke længere børn med tilhørende kulturelle og sociale definitioner, men de var heller ikke blevet til mænd endnu. For at guide de unge i denne passagetilstand var de sammen med ældre erfarne mænd, der kunne styre de manddomsprøver, som den unge skulle gennemgå for at komme helt igennem passagen og vende hjem til landsbyen med deres nye sociale status som mænd. I vor tid kan vi også genfinde de voksne og erfarne som hjælpere i passagen, bl.a. i form af en udpræget brug af mentorer og tutorer i såvel uddannelser som på arbejdsmarkedet. Deres opgave er at guide den unge eller nytilkomne i passagen, således at den unge ender med at blive et integreret medlem af det nye fællesskab. Den samme tendens til mentorordninger kan også iagttages i forhold til indvandrere og flygtninge og deres integration i det danske samfund, forskellige handicaporganisationers uddannelse af brugerlærere mv. Metaforisk kan passagen beskrives som en tunnel eller en viadukt, hvor man, når man går ind, forlader det trygge og kendte og endnu ikke ved præcist, hvad der venter på den anden side; specielt hvis tunnelen er mørk, er det heller ikke muligt at se, hvad der eventuelt kan ske, mens man er i tunnelen. At kunne agere i forhold til de forskellige passager i ungdomslivet får afgørende betydning for de unge, idet der for mange bliver tale om en gennemgribende identitetstransformation, hvor man skal kunne skabe sig en identitet i forhold til noget, der endnu er ukendt. Hvor vanskelig transformationsprocessen fra ung til voksen kan opleves, kan illustreres gennem følgende korte fortælling, baseret på to unge piger i begyndelsen af tyverne: Karin og Louise er vokset op i en lille jysk provinsby og er begge i forbindelse med deres uddannelse flyttet til København. Karin, der har afsluttet sin uddannelse og fået fast arbejde, har en forholdsvis stor lejlighed på Østerbro. Louise er stadig i gang med sin uddannelse og har det meste af sin studietid 15

16 UNGES LIVSVILKÅR haft korte lejemål, hvor hun har boet sammen med varierende medstuderende, typisk et halvt til et helt år ad gangen. Louises situation afspejler en boligmæssig midlertidighed, som flere unge oplever som et vilkår i deres studietid. Da Louise står i den situation, at hun ikke kan blive boende på det værelse, hun har lejet hos en anden studerende, bliver hun igen midlertidig boligløs. Karin og Louise begynder at planlægge, at Louise kan flytte ind hos Karin og leje det ekstra værelse, der er i lejligheden. De er enige om, at det både ville være praktisk og hyggeligt. Lejemålet bliver dog aldrig en realitet, for som Karin siger: Jeg føler mig faktisk ikke som voksen, men jeg ved jo godt, at jeg er det. Og så må jeg vel også hellere prøve at begynde at leve og bo som en voksen. Fortællingen afspejler Karins fornemmelse af at befinde sig i en form for mellemtilstand, en passage, hvor hun, selvom hun ikke føler sig som voksen, alligevel begynder at internalisere sociale og kulturelle normer i forhold til, hvad det indebærer at leve et voksenliv. Voksenlivet er bl.a. karakteriseret ved at have fast arbejde og egen bolig. Studietiden er derimod karakteriseret ved at være en del af ungdomslivet, hvor det kulturelt opleves som mere naturligt, at der kan være tale om forskellige mere eller mindre stabile boligforhold. Louise har stor forståelse for Karins beslutning, hvilket kan ses som en indikation på, at Louise deler den samme kulturelle opfattelse af forskellen på ungdoms- og voksenliv også selvom det betyder, at Louise må fortsætte sin boligjagt. Som faglig refleksion kunne det være interessant at vide, om lejemålet var blevet en realitet, hvis Karin stadig havde været studerende. Fortællingen om Karin og Louise illustrerer, hvordan de begge kender de kollektive forventninger, der er knyttet til voksenlivet, og hvordan denne viden afspejler sig i deres individuelle handlinger. Den kulturelle erfaring og viden, som begge piger er i besiddelse af, og som de benytter som retningsgivende for meningsfulde beslutninger og handlinger, skal inden for antropologien forstås som en viden, der ikke nødvendigvis kan omsættes i ord. Ifølge Kirsten Hastrup (1992) er kulturel viden ikke noget, man taler om, men snarere en position, man taler fra. 16

17 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet Passagen er forbundet med nye og spændende muligheder, men bestemt også med mange udfordringer og vanskelige valg (Luckow m.fl., 2013). Passagen opleves bl.a. i forbindelse med at flytte hjemmefra for første gang, passagen fra den lokale folkeskole til en efterskole eller en ungdomsuddannelse, at flytte fra hjembyen til en ny uddannelsesby osv. Ungdomstiden kan således ses som en periode i livet, der er præget af mange muligheder, udfordringer, valg og fravalg samt et konstant arbejde med at tilpasse sig og agere hensigtsmæssigt på mange forskellige arenaer for at opnå social deltagelse (Nielsen & Sørensen, 2011). De forskellige arenaer og specielt passagen imellem dem nødvendiggør en viden om og kompetencer til at opnå en social integration i nye fællesskaber fællesskaber, der alle er baseret på bestemte regler, værdier og sociale koder for deltagelse. Som professionel er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorledes den unge mestrer disse forskellige passager (Nielsen & Sørensen, 2011). Passagemodellen Set i forhold til at kultur indeholder såvel et kollektivt som et individuelt perspektiv, betyder det også, at passagen som et antropologisk begreb på samme tid skal forstås som en tilstand, der vedrører den enkelte unge og hans eller hendes håndtering af denne tilstand, og som en kulturs måde at opretholde sig selv på. Van Genneps og Turners (van Gennep, 1999; Turner, 1969; Schjødt, 1992) teoretiske tilgange formidler en model og et tankesæt, der kan medvirke til at skabe større forståelse for de vanskeligheder og muligheder, unge møder i forbindelse med passager i deres liv, således at den professionelle indsats kan tilrettelægges på en måde, der er medvirkende til, at unge får den bedst mulige hjælp og støtte. Van Gennep (1999) og siden Victor Turner (1969) opererer med tre forskellige kulturelle ordener, der kan beskrives som forskellige statustilstande, og illustrerer disse ordener ved følgende model: 17

18 UNGES LIVSVILKÅR +1 eller 0 0 eller -1 Liminalfasen Separationsfasen Initiationsfasen Reintegrationsfasen Finalfasen Den etablerede orden er en form for 0-tilstand, der repræsenterer en nutidig tilstand, som er kulturelt anerkendt og alment accepteret som den rigtige måde at leve og forvalte sit liv på. Denne orden svarer til den normale unge, og hans eller hendes måde at agere i sit liv på. I eksemplet med Karin og Louise bliver forhold angående den rigtige måde at bo på som henholdsvis studerende og voksen af begge piger opfattet som en kulturelt anerkendt 0- orden. +1-ordenen repræsenterer situationer, hvor individet skal overgå til en ny tilstand. Dette er både i forhold til mere formeltrituelle tilstande, såsom dåb, konfirmation og død, biokulturelle tilstande som puberteten, men også sociale tilstande indikeret ved studiestart, arbejdsskift, skift fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller fra ufaglært til at gå i gang med en uddannelse osv. På denne måde repræsenterer +1-ordenen erhvervelsen af en ny og højere status, en ny viden eller nye indsigter. Den unge, der bevæger sig fra en 0-orden til en +1-orden, vil således opnå en højere samfundsmæssig status. Set i forhold til, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, kan det i en passageoptik ses som en kulturel forandring, hvor at tage en uddannelse ikke længere opfattes som en +1-orden, men derimod bliver defineret som en normal tilstand, altså som en 0-orden. Det er en forandring, der stiller større krav til ungdomstiden, idet den 18

19 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet unge nu skal præstere endnu mere for at kunne opnå en +1-status. Den sidste orden er en -1-orden. Denne tilstand er en form for krisesituation, der repræsenterer en overgang fra et anormalt negativt udgangspunkt til at opnå en mere kulturelt anerkendt status. Den unge kan være arbejdsløs og på kontanthjælp, have et begyndende misbrug eller i det hele taget leve et liv, der er på kant med den almindelige kulturelle opfattelse af, hvad det rigtige, fornuftige og kulturelt anerkendte ungdomsliv indebærer. Overordnet er modellens tre faser inddelt i tre forskellige stadier. Det første stadie handler om en adskillelse fra den position, den unge aktuelt befinder sig i. I dette stadie indgår modellens to første faser: initiationsfasen og separationsfasen. Initiationsfasen handler om, at den unge enten selv ønsker at skabe en forandring i sit liv, det kan f.eks. være en beslutning om at flytte hjemmefra, men det kan også være et udefrakommende krav, f.eks. et lovpligtigt uddannelseskrav. I separationsfasen bevæger den unge sig væk fra sin hidtidige status. Den unge forlader f.eks. eksisterende venskaber for at starte på en efterskole. Separationsfasen er meget tæt forbundet med liminalfasen, idet separationen kan ses som en forberedelse til liminaliteten. Ordet liminal stammer fra latin og betyder tærskel. Den liminale fase er en form for mellemtilstand, der skal forstås som den tærskel, den unge skal overskride for at nå frem til det sidste stadie, integrationsstadiet, der består af en reintegrationsfase og en finalfase. Passagen bliver ifølge Turner (1969) specielt tydelig i den liminale fase. Den unge har forladt en kendt position, men er endnu ikke fuldt ud integreret i den nye position. Den unges tilstand repræsenteres af en dialektik mellem snart og endnu ikke. På den ene side er den unge ikke længere folkeskoleelev, men han eller hun er heller ikke en aktiv del af efterskolelivet endnu. Den liminale tilstand er uhåndgribelig, den unge befinder sig i en form for identitetsmæssigt ingenmandsland. Den liminale fase er af samme grund kendetegnet ved en form for antistruktur. Når man ikke ved, præcist hvilken personlig og kulturel position man indtager, bliver det vanskeligt at knytte an til kendte strukturer. Den unge vil i den liminale fase være ekstra sårbar, men samtidig er identiteten åben for forandring og udvikling i retning af den nye 19

20 UNGES LIVSVILKÅR position. I et mere kollektivt perspektiv vil også omverdenen have vanskeligt ved at kategorisere den unge, mens denne er i den liminale fase. Det betyder, at utrygheden og antistrukturen eksisterer på såvel et individuelt som på et kollektivt niveau, hvorfor denne utryghed også spiller en rolle i den professionelle indsats. Det sidste stadie, integrationsstadiet, består af en reintegrationsfase og en finalfase. Hvis den unge kommer godt igennem den liminale fase, sker der en begyndende reintegration, hvor den unge bevæger sig ind den nye position. Den unge begynder at forstå og internalisere de kulturelle forventninger, der knytter sig til den nye position. Den unge falder lige så stille til på eksempelvis efterskolen, kollegiet eller arbejdspladsen. For den enkelte unge begynder således en identitetsmæssig transformation, tilstanden af antistruktur ophæves gradvist, og som et mere kollektivt fænomen bliver det efterhånden muligt også at knytte bestemte kulturelle forventninger til den unges nye position. I finalfasen fremstår den nye identitet som en helt igennem integreret del af den unges nye selvopfattelse. Den unge har udviklet sig og færdes sikkert mellem de krav, forventninger og muligheder, som hører den nye orden til. Bl.a. fortæller tidligere efterskoleelever, at de, når de møder andre unge, som de ikke kender, ofte kan mærke, om disse andre unge også har gået på efterskole. Dette kunne tyde på, at der på trods af individuelle forskelligheder er blevet dannet en form for kollektiv final identitet som efterskoleelev. I det næste afsnit bliver det belyst, hvordan van Genneps model kan medvirke til en øget professionel forståelse af unges passageproproblematikker. Afsnittet tager udgangspunkt i tre meget forskellige unge og deres bestræbelser, vanskeligheder og sejre i forhold til at befinde sig i passagen. Fortællingen om Rasmus: passagen som en overgangsritualstruktur Rasmus er en helt almindelig dreng på 15 år, der i sin fritid er en meget aktiv idrætsudøver. I midten af 8. klasse begynder han at blive mere og mere træt af skolen, og han bliver sammen med sine forældre enige om at starte på efterskole. Det viser sig 20

21 Passageproblematikker som vilkår i en flydende modernitet dog hurtigt, at det er vanskeligt for Rasmus at kombinere livet på efterskolen med sin træning, og han vælger derfor at stoppe på efterskolen og vende tilbage til en ny folkeskole i sin hjemby. Skoletrætheden bliver bestemt ikke mindre, og Rasmus bliver efterhånden mere og mere usikker på, hvad han gerne vil lave, og hvordan han skal få sit liv til at hænge sammen. Det hele bliver ikke bedre af, at han efter en skade er stoppet med sin idræt. Rasmus oplever lige nu, at livet er vanskeligt, men også at han er nødt til at handle for at komme videre. Han beslutter sig for at starte på grundforløbet på teknisk skole, da han har en ide om, at han gerne vil være tømrer. Men Rasmus møder også mange usikkerhedspunkter: Rasmus første usikkerhed går på, om det nu også er godt nok at blive tømrer, da de fleste i hans familie har en uddannelse på bachelorniveau. Heldigvis har Rasmus en familie, der støtter ham i, at det er godt nok. Rasmus starter på grundforløbet, men det varer ikke længe, før den næste usikkerhed dukker op: Er det muligt at få en læreplads? Rasmus fortælling kan ses som en bevægelse fra en 0- til +1-orden. I sin vej gennem passagen opnår han ny viden og bevæger sig fra en normal tilstand til en tilstand med en højere kulturel status Separationsfasen Initiationsfasen Reintegrationsfasen Liminalfasen Finalfasen 21

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 ODENSE 29.01. 2015 ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) PRIVILEGERET? Er majoriteten af min generation ganske

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik Bjørg Kjær Inkluderende pædagogik God praksis og gode praktikere professions serien akademisk forlag INKLUDERENDE PÆDAGOGIK. God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær 2010 Akademisk

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere