AARHUS KOMMUNE JUNI Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område

Transkript

1 AARHUS KOMMUNE JUNI 2014 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk AARHUS KOMMUNE JUNI 2014 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område PROJEKTNR A DOKUMENTNR. 001 VERSION 004 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JOLN, LIKR, PETR, JAH KONTROLLERET CWN GODKENDT JAH

4

5 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 5 INDHOLD 1 Indledning Formålet med kortlægningen Afgrænsninger og forudsætninger Datanøjagtighed 8 2 Sammenfatning af resultater 9 3 Elforbrug og produktion Forbrug VE elektricitet produceret Elforbruget korrigeret for VE el 16 4 Fjernvarmeforbrug 18 5 Individuel opvarmning og procesvarme Husholdninger samt handel og service Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Individuel opvarmning landbrug og gartnerier 24 6 Trafik Vejtrafik og tog Anden trafik 26 7 Procesemissioner Industrielle processer Raffinaderier Opløsningsmidler 31

6 6 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 8 Landbruget Husdyr Landbrugsarealer 33 9 Arealanvendelsen Vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Skovrejsning Affaldsdeponering Spildevand Bilagsfortegnelse 39

7 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 7 1 Indledning Aarhus Kommune har senest kortlagt CO 2-emissionen for kommunens geografiske område for Ved geografisk område forstås kommunegrænsen. Med CO 2-kortlægningen for 2013 bliver det muligt at vurdere den seneste udvikling af CO 2-emissionen, herunder hvorledes Aarhus Kommunes CO 2-emission udvikler sig i forhold til Statens, kommunens m.fl. klimaplaner. CO 2-kortlægningen er gennemført efter de samme principper, som ved kommunens tidligere CO 2-kortlægninger, der anvender CO 2-beregneren udviklet af COWI og DCE (tidl. DMU) for Klimaministeriet og KL i Der er imidlertid i nogle tilfælde foretaget mere specifikke beregninger end dem, der kan foretages med CO 2-beregneren. Det skyldes, at emissionsfaktorerne i CO 2- beregneren trods løbende opdateringer normalt er flere år gamle (den seneste version er fra 2012 og opdateres næppe på grund af en revision). Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert sektorafsnit. 1.1 Formålet med kortlægningen Formålet med kortlægningen er at udarbejde et retvisende billede af CO 2- emissionen for Aarhus Kommune som geografisk område i 2013 efter de retningslinjer, som er anvendt ved tidligere CO 2-kortlægninger. Ved geografisk område forstås kommunegrænsen. 1.2 Afgrænsninger og forudsætninger For varmeforbrug og trafik er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre drivhusgasser såsom methan (CH 4) og lattergas (N 2O) er vanskelige at foretage for disse forbrugsområder, og det betyder erfaringsmæssigt ganske lidt i den samlede opgørelse. For affald og spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2O, er emissionen opgjort og omregnet til CO 2-ækvivalenter. CH 4 har en drivhusgasvirkning, der svarer til 23 x CO2, og N 2O har en virkning, der svarer til 296 x CO 2 [Ref.: CO 2- Beregneren].

8 8 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 1.3 Datanøjagtighed CO 2-kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der umiddelbart findes tilgængelige og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Datadetaljeringsniveauet i denne kortlægning er foretaget på samme pålidelige niveau, som ved tidligere kortlægninger. Detaljeringsniveauet eller præcisionsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer. Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Nedenfor angives definitionen og udregningsmetode på de 3 Tier niveauer, jævnfør vejledningerne om brugen CO 2-beregneren og dataindsamling til denne. Nedenfor vises tillige en grafisk illustration af de forskellige detaljeringsgrader for dataindsamling og beregninger. De enkelte Tier niveauer defineres som: Tier 1: Typisk landsemission (oplysninger fra DCE) x antal indbygger i kommunen / antal indbyggere i Danmark. Tier 2: Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor, som f.eks. antallet af boliger i kommunen med olie som energikilde og et gennemsnits varmeforbrug pr. bolig. Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder (som f.eks. trafiktællinger og kendte emissionsfaktorer for de forskellige typer af køretøjer). Tier 1 Landsgennemsnit Tier 2 Kommune niveau Tier 3 Enkeltkilder De anvendte Tier niveauer er beskrevet i hvert enkelt sektorafsnit, men er også medtaget i den sammenfattende Tabel 1over CO 2-emissionen for at belyse detaljeringsgraderne mellem de forskellige sektorer. De anvendte datakilder er medtaget i rapportens bilag 1.

9 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 9 2 Sammenfatning af resultater Den samlede CO 2-emission for Aarhus Kommune er for 2013 opgjort til tons CO 2/år, og fordelt på sektorerne som vist i Figur 1 og Tabel 1. Den samlede CO 2-emission for Aarhus Kommune som geografisk område udgør derved 6,2 tons CO 2/år per indbygger ved et indbyggertal på januar Ved opgørelsen i 2011 var den samlede emission 6,5 tons CO 2/år per indbygger. Figur 1 Fordeling af den samlede CO 2-emission på sektorer i det geografiske område, Andre Indv. 6% varme 7% El 35% Fjernvarme 19% Trafik 33% Det fremgår af Figur 1, at CO 2-emissionen fra elforbruget og trafikken ligesom i 2011 udgør de 2 største sektorer. Det bemærkes, at de 4 største sektorer tilsammen udgør 94 % af den samlede CO 2-emission for kommunen som geografisk enhed i Det ses ingen væsentligste ændringer i fordelingen af emissionen siden 2011 opgørelsen. Godskrivningen af VE el produceret (se også afsnit 3) udgjorde tons CO 2/år i 2013, hvilket svarer til ca. 17 % af den samlede CO 2-emission fra elforbruget. Hvis man godskrev for produceret VE el, og graddagekorrigerede fjernvarmeforbruget, så ville den samlede CO 2-emission i 2013 i stedet være tons CO 2/år.

10 10 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Tabel 1 CO 2-emissionen fordelt på sektorer i årene 2008, 2009, 2011 og Sektorer Tier 2013 Tons CO2/år 2008 Tons CO2/år 2009 Tons CO2/år 2011 Tons CO2/år 2013 Elforbruget 1) Fjernvarmeforbruget 2) Individuel opvarmning, (handel/service og husholdninger) Individuel opvarmning og procesvarme (industri) Individuel opvarmning (landbrug og gartnerier) Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Trafik, fiskeri Trafik, non-road haver/hushold Trafik, non-road, industri Trafik, non-road, land- og skovbrug Procesemissioner Opløsningsmidler Landbrug 3) 1/ Arealanvendelse Affaldsdeponering 3) Spildevand 3) I alt I alt, korrigeret 4) ) Ikke korrigeret for VE el produceret. 2) Ikke graddage korrigeret. 3) Ny opgørelsesmetode. 4) Korrigeret for VE el produceret og graddage korrigeret fjernvarme. Udviklingen af CO 2-emissionen fra 2008, 2009, 2011 til 2013 er illustreret i Figur 2.

11 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 11 Figur 2 Udviklingen af den samlede CO 2-emission (ikke-graddagekorrigeret og godskrevet for VE el, tons CO 2) CO 2-regnskabet for 2013 viser, at dem samlede CO 2-emission er faldet med tons per år sammenlignet med Reduktionen svarer til et fald på 12 %. De væsentligste ændringer i udviklingen og hovedårsagerne til faldet i CO 2-emissionen fra 2011 til 2013 beskrives summarisk nedenfor: CO 2-emissionen fra vejtrafikken er faldet mest fra 2011 til 2013 og til trods for en generel stigning i trafikarbejdet i hele landet. Det skyldes dels væksten i antallet af micro-biler dels en justering af beregningsmetoden siden sidste kortlægning Emissionen fra landbrugssektoren er steget en del siden 2011 og skyldes en væsentlig øgning i antallet af grise. Emissionen fra elforbruget er faldet en smule, mens forbruget næsten er uændret. Der er dog sket store ændringer inden for de enkelte sektorer. Elforbruget i kommunale og andre offentlige bygninger er faldet markant, mens forbruget i industrien en steget. CO 2-emissionen for fjernvarme er steget en smule, mens den graddag korrigere emission er faldet en smule.

12 12 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 3 Elforbrug og produktion 3.1 Forbrug Oplysninger om elforbrug og produktion i Aarhus Kommune er som tidligere år oplyst af forsyningsselskaberne i Aarhus Kommune (se bilag 1). Det samlede elforbrug i Aarhus Kommune i 2013 er sammen med elforbruget i 2009 og 2011 vist i Tabel 2 og opgjort på sektorer. Tabel 2 Det samlede elforbrug opgjort på sektorer for årene 2009, 2011 og 2013 og den tilhørende CO 2-emission (ikke korrigeret for VE el produktion i Aarhus Kommune). Forbrug af el, MWh CO2-emission, tons/år Sektorer Private husholdninger Kommunale og andre offentlige institutioner Handels- og servicevirksomheder Industri Landbrug og gartneri Hotel og restaurationer Bygge og anlæg I alt Fordelingen af CO 2-emissionen fra elforbrug på sektorer er illustreret i Figur 3..

13 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 13 Figur 3 Fordeling af CO 2-emissionen fra elforbrug i 2013 på sektorer i Aarhus Kommune (1.000 tons pr. år) Opgørelsen over elforbruget viser et marginalt faldt i forbruget på ca. 0,1 % mens der er et fald i CO 2-emissionen på ca. 1,2 %. Energinet.dk oplyser at CO 2- emissionsfaktoren, hvis den beregnes ved at anvende energikvalitetsmetoden som her (se beskrivelsen i bilag 2) er faldet fra 423 til 417 g CO 2/kWh fra 2011 til I Figur 1 vises udviklingen af emissionsfaktorerne for elproduktion ved anvendelse af energikvalitetsmetoden og korrigeret for et distributionstab på 5 % Den korrigerede emissionsfaktor er 439 g CO 2/kWh. Fra 2010 og frem er elnettet ikke opdelt på øst- og vest Danmark.

14 14 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Figur 4 Udviklingen af emissionsfaktorer ved energikvalitetsmetoden (korrigeret for et distributionstab på 5 %), kg CO 2/MWh Vest-Danmark Danmark Note til figur 4: for hele Danmark for Vest-Danmark. Fordelingen af forbruget af brændsler til produktionen af el i Danmark i 2013 er udregnet på baggrund af miljødeklarationen fra Energinet.dk og vist i Figur 5. Figur 5 Fordelingen af brændsler til elproduktion i Danmark i 2013.

15 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område VE elektricitet produceret VE elektricitet produceres ud fra en række kilde: Vindkraft Biogas Affald (kun biomassedelen kan betegnes som VE) Biomasse Vindkraft Solceller Elproduktionen fra vindmøller er opgjort ud fra data fra Energistyrelsens Stamdataregister for vindmøller og de vindmøller som er registreret hørende til Aarhus Kommune. Den samlede VE elproduktion fra vindkraft var i 2013 på 19,351 MWh, sammenlignet med MWh i Der er ikke korrigeret for el produceret fra solceller i 2013, hvilket er en metodemæssig ændring fra tidligere opgørelser. Ændringen skyldes, at de oplyste data modtaget fra elselskaberne er solgte mængder (netto forbrug) og således allerede fratrukket den producerede el fra solceller ("målerne løber baglæns"). I Aarhus var der pr 5. maj 2014 registreret 2894 solcelleanlæg hos Energinet.dk på tilsammen 17 MW. Hvis det antages, at den gennemsnitlige solcelle-elproduktion er ca. 700 kwh/kwp, så kan mængden af produceret solcelle-el i Aarhus Kommune i 2013 beregnes til 17 MW * 700 kwh/kwp = MWh. Beregningen viser, at mængden af solcelle-el i Aarhus Kommune er steget ca. 38 gange set i forhold til opgørelsesåret 2011, hvor den var 315 MWh. El fra biogas Affaldsbaseret el Der er modtaget oplysninger fra to producenter/distributører af biogas baseret el i 2013: Aarhus Vand og NRGi (Bånlev Biogas). Produktionen har ifølge disse kilder i 2013 været henholdsvis og MWh/år. Den samlede biogas baserede el i 2013 kan derfor opgøres til MWh/år. Ved godskrivningen for affaldsproduceret el medregnes kun den del af elproduktionen, der kan regnes som CO 2-neutral. Det betyder, at der ikke kan korrigeres for den del af affaldet, der er baseret på fossile brændsler, som f.eks. plastik. I praksis betyder det, at kun 67 % af elproduktionen fra affaldsforbrænding kan godskrives som VE el. AffaldVarme oplyser i Grønt regnskab 2013, at der i alt er produceret MWh affaldsbaseret el i Andelen af elproduktionen som kan godskrives bliver MWh. Biomasse Det er som første år opgivet biomassebaseret el i Aarhus Kommune. Der er i alt produceret MWh biomassebaseret el ved Studstrupsværket i 2013.

16 16 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område VE elproduktion i alt Den samlede VE-elproduktion i 2013 er vist i Tabel 3. Tabel 3 Samlet VE-elproduktion i Aarhus Kommune i Energikilde VE el produceret [MWh] Fordeling i % Vindkraft % Biogas % Affald % Biomasse % I alt % 3.3 Elforbruget korrigeret for VE el Aarhus Kommune ønsker som udgangspunkt ikke at korrigere CO 2-emissionen for den producerede vedvarende energi. Derfor er det aftalt, at der i stedet foretages en manuel beregning af godskrivningen af VE produceret i Aarhus Kommune i 2013 for at have mulighed for i CO 2-regnskabet at kunne belyse og vurdere resultaterne af brugen af ikke fossile energikilder. Opgørelsen gør det samtidig muligt at sammenligne med andre kommuner, såfremt disse kommuner foretager godskrivning. Godskrivningen sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug. Ved samtidig at trække kommunens VEelproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 1 undgås det, at VE-elproduktion i kommunen dobbeltkonteres. Dette er illustreret nedenfor. CO 2 elvekorrig = Elf DK EF DK,anforbruger [Elf AaK Vprod AaK (1 nettab)] [ Elf DK VEprod AaK (1 nettab) ] hvor CO 2el,VEkorrig er CO 2 emissionen fra elforbruget i Aarhus Kommune korrigeret for VE-elproduktion, Elf AaK er elforbruget i Aarhus Kommune, 1 For Aarhus Kommune var det omgivende elnet lig med det Vestdanske fra Fra og med 2010 findes der et samlet danske elnet, som følge af etableringen af Storebæltskablet.

17 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 17 VEprod AaK er den samlede VE-elproduktion på anlæg inden for Aarhus Kommunes grænser, Nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinet.dk (0,07 svarende til 2% transmissionstab og 5 % nettab), Elf DK er det samlede elforbrug i Danmark opgjort af Energinet.dk til GWh i 2013 og EF DK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Danmark (ved energikvalitetsmetoden). Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf AaK EF DK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen. Beregningen ved anvendelse af formlen viser at den producerede VE el, som der kan korrigeres for i 2013 udgør MWh. For året 2013 betyder det, at den ukorrigerede CO 2-emission for elforbruget kan reduceres fra tons til den korrigerede CO 2-emission på tons. I Tabel 4 vises de værdier, som er anvendt for VE-korrektionen af elforbruget for årene 2008, 2009,2011 og Den væsentligste ændring over årene ses i 2013, hvor den anvendte biomasse på Studstrupværket er medtaget i opgørelsen. Tabel 4 Oversigt over VE-korrektionen af elforbrug i 2008, 2009, 2011 og Årstal Korrektion af VEel [tons CO2]

18 18 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 4 Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforsyningen i Aarhus Kommune varetages af Affaldvarme Aarhus. Produktionen af varme sker hovedsageligt ved brug af kul på Studstrupværket, men også affald og biomasse bruges til en stor del af fjernvarmeproduktionen. Derudover produceres fjernvarme fra overskudsvarme fra industrien, fra biogas, halm og olie fra decentrale anlæg samt fra spidslastkedler med olie som brændsel. Fjernvarmen leveres til slutbrugere dels direkte fra AffaldVarme og dels via en række mindre distributionsselskaber. AffaldVarme og nogle af de mindre distributionsselskaber har leveret oplysninger om fjernvarmeforbruget, som er fordelt på sektorer. Et distributionsselskab har leveret oplysninger om det samlede fjernvarmeforbrug. Her er opdelingen af forbruget fordelt ud fra samme forholdsmæssige opdeling som i CO 2-kortlægningen for Tre distributionsselskaber har ikke leveret oplysninger om fjernvarmeforbruget i 2013, hvilket udgør ca 5 % af det samlede forbrug. Et af distributionsselskaberne har leveret data for fjernvarmeforbrug i et forskudt varmeår. Disse data er indregnet på lige fod med forbrugsdata for AffaldVarme har også leveret informationer om den samlede fjernvarmeproduktion og det samlede salg af fjernvarme. Tabel 5 viser fordelingen af fjernvarmeforbruget på sektorer baseret på de informationer distributionsselskaberne i Aarhus Kommune har leveret.

19 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 19 Tabel 5 Forbrug af fjernvarme i Aarhus Kommune fordelt på sektorer (ikke graddagekorrigeret) Forbrug 2013 inkl. nettab og værktab CO₂ udledning 2013 Fordeling Enhed [MWh] [Ton] Private husholdninger % Landbrug og gartneri % Industri % Bygge- og anlægsvirksomhed % Handel og servicevirksomheder % Kommunale og andre offentlige institutioner % Total Fordelingen af fjernvarmeproduktion på værker i Aarhus Kommune fremgår af Tabel 6. Beregningen er baseret på merbrændselsmetoden (som i store træk svarer til opgørelse af elforbrug efter energikvalitetsmetoden). Den samlede beregnede CO 2-emissionsfaktor beskriver CO 2-emissionen pr. produceret GWh. Tabel 6 CO 2-emission fra fjernvarme produceret til Aarhus Kommune i 2013 (kilde: Baseret på data fra AffaldVarme) Værk Enhed Brændsel Opgørelse efter merbrændselsmetoden [ton CO₂] Studstrupværket Kul Studstrupværket Biomasse 0 ACÅ Affald Biomasse Biomasse 0 Industri Overskudsvarme 0 Kedler VPÅ Olie Kedler lokal Olie Emission i alt Beregnet emissionsfaktor: Per solgt varme (ab værk) 122 Ton/GWh produceret Fjernvarmeforbruget er afhængigt af vejret, og en lang og kold vinter vil derfor medføre et højere fjernvarmeforbrug end en kort og mild vinter. Dette kan virke misvisende, hvis man sammenligner CO 2-kortlægninger fra forskellige år. For at gøre fjernvarmeforbruget sammenligneligt mellem årene kan varmeforbruget omregnes til et normalår. Dette gøres ved hjælp af graddagekorrektion, som er beskrevet i rapportens bilag 3.

20 20 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område CO 2-emissionen for fjernvarme i Aarhus Kommune fremgår således af Tabel 7. Tabel 7 Graddagekorrigeret CO 2-emission i 2007, 2008, 2009,2011 og 2013 År Emission Antal graddage Emission med graddagekorrektion Enhed [ton CO2/år] - [ton CO2/år]

21 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 21 5 Individuel opvarmning og procesvarme 5.1 Husholdninger samt handel og service CO 2-emissionen fra individuel opvarmning af husholdninger er opgjort efter samme metode som Tier 2 i CO 2-beregneren. Den samlede emission fra husholdninger samt handel og service er i 2013 beregnet ud fra oplysninger om opvarmningsform for boliger per januar 2014 fra Danmarks Statistik. Antallet af fjernvarmeinstallationer i husholdninger i Aarhus Kommune kombineret med det oplyste fjernvarmeforbrug i kommunen giver et enhedsvarmebehov pr. varmeinstallation. Dette enhedsvarmebehov antages at være ens uafhængigt af type af varmeinstallation. Ud fra informationer om antallet af individuelle varmeinstallationer samt virkningsgraderne for de forskellige typer af varmeinstallationer bestemmes det samlede brændselsforbrug til individuel opvarmning i Aarhus Kommune. Opvarmning i handel og service er antaget i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme i Aarhus Kommune, således at individuel opvarmning i handel og service er sat til 0. Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til handel og service i forrige afsnit. Det samlede resultat for individuel opvarmning fremgår af Tabel 8. Varmeforbruget er ikke graddagekorrigeret.

22 22 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Tabel 8 Varmeforbrug og CO 2-emissioner ved individuel opvarmning af boliger (ikke graddagekorrigeret) Opvarmningsform Antal boliger (DST) Virkningsgrad Emissionsfaktor Forbrug Beregnet emission Enhed [tons CO2/MWh] [MWh/år] [ton CO₂ /år] Fjernvarme (ekskl. 20 % nettab) Olie ,7 0, Varmepumper 700 2,5 0, Elovn/elvarme , Andre ovne (brændeovne mv.) I alt individuel opvarmning af boliger , Hvis der korrigeres for graddage for at normalisere ændringer i vejrforholdene mellem årene på samme måde som beskrevet for fjernvarme, fås de i Tabel 9 angivne graddagskorrigerede CO 2-emissioner. Tabel 9 Graddagekorrigerede CO 2-emissioner for 2007, 2008, 2009, 2011 og 2013 År Emission Antal graddage Emission med graddagekorrektion Enhed [ton CO2/år] - [ton CO2/år] Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Den samlede CO 2-emission fra individuel opvarmning og procesvarme i industrien er opgjort ud fra Tier 2 i CO 2-beregneren, dvs. ud fra faktisk brændselsforbrug. Data om brændselsforbrug i industrivirksomheder i Danmark indsamles af Danmarks Statistik hvert andet år. Dansk Statistik allokerer brændselsforbruget på baggrund af antallet og størrelsen af Aarhus Kommunes virksomheder. Tallene kan indeholde brændsler, der faktisk er brugt til køretøjer, der dels kører indenfor industriarealerne (f.eks. LPG i trucks), dvs. det der her er kaldt Non-road

23 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 23 industri, dels kører på vejene (f.eks. benzindrevne biler), dvs. det der her regnes under Trafik. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være en vis dobbeltælling af sådanne mængder. Eventuel dobbelttælling forventes dog højst at bidrage med et par procent af den samlede CO 2 udledning i kommunen. Som nævnt er der tale om virksomheder med over 20 ansatte. År 2012 var ved rapportens færdiggørelse det sidst tilgængelige datasæt. Dette er anvendt i opgørelsen. Data fra Danmarks Statistik dækker industrivirksomheder i Aarhus Kommune med mere end 20 ansatte. Virksomheder under denne størrelse er ikke registreret hos Danmarks Statistik. De mindre virksomheder er dermed kun talt med som el- og fjernvarmeforbrugere, da det øvrige energiforbrug forudsættes at være minimalt. De omfattede typer af virksomheder er medtaget i bilag 4. Af Tabel 10 vises data for 2012 (seneste opgørelse) for hvad disse virksomheder anvender af brændsel og dermed CO 2-emissionen, som stammer fra energiforbruget ud over forbruget af el og fjernvarme. Tabel 10 Brændselsforbrug, CO 2-emissionsfaktorer og CO 2-emission for industrien i Aarhus Kommune i 2012 (nyeste tilgængelige data). Indfyret mængde Emissionsfaktor CO2 emission Enhed [GJ] [kg CO2/GJ] [ton CO₂] Faste brændsler Stenkul, ekskl. kraftvarme 0 93,6 0 Træpiller og træaffald Affald i øvrigt ,0 777 Flydende brændsler Fyringsolie og spildolie , Gasolie Petroleum og benzin , Gasformige brændsler Naturgas , LPG , Biogas CO2 emission i alt På Figur 6 ses hvorledes industriens CO 2-emission fordeler sig på de enkelte brændsler. Emissionen er opgjort direkte ud fra brændselsforbruget. Der er ikke foretaget graddagekorrektion, fordi forbruget af procesvarme ikke afhænger af vejret.

24 24 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Figur 6 CO 2-emission samt fordelingen af CO 2-emissionen på brændselsniveau i industrien i Aarhus Kommune for 2009 og 2012 (nyeste data) 1000 ton CO Fjernvarme LPG Naturgas Petroleum. benzin Gasolie Fyringsolie. spildolie Affald i øvrigt Træpiller og træaffald Stenkul 5.3 Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til landbrug og gartnerier i afsnit 4. Landbrugs stuehuse, der ikke er fjernvarmeforsynede, vil være dækket under individuelt opvarmede boliger. Der er ingen oplysninger om individuelt opvarmede stalde. Dette giver formentlig en mindre fejl i beregningen af individuel opvarmning af landbrug. Opvarmning af gartnerier i Aarhus Kommune er antaget i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme. Individuel opvarmning af gartnerier er derfor sat til 0.

25 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 25 6 Trafik Trafik opgøres i bil- og bustrafik, togtrafik og anden trafik. Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. 6.1 Vejtrafik og tog Dette afsnit beskriver beregningerne af den samlede CO 2 emission fra den landbaserede trafik i Aarhus Kommune. Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler. Beregningen er udført med trafikniveauer 2013 og de gældende gods- og kollektive køreplaner. Resultaterne er opgjort med basis i bilparkens forventede sammensætning i år Udledningen af CO 2 fra biltrafik inkl. busser i rute i Aarhus kommune er med TEMA2010 i år 2013 beregnet til tons CO 2 per år (hvoraf 8,8 % stammer fra kolde emissioner). Eftersom ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje som ikke er med i modellen beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre tons CO 2 i år CO 2 bidraget for 2013 er faldet med ca. 6 % i forhold til beregningerne for Dette skyldes dels den opdaterede trafikmodel, som er blevet mere detaljeret og dels ændringen i sammensætningen af bilparken med flere minibiler. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Tabel 11 er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare, lastbiler og busser i år 2013 på modelvejnettet i Aarhus Kommune. Tabel 11 Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Aarhus Kommune fordelt på køretøjskategorier i år Personbiler [mio. km/år] Varebiler [mio. km/år] Tunge køretøjer [mio. km/år] Total [mio. km/år] År

26 26 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område I Bilag 1 er vist resultatet af beregningen for passagertog på basis af den turbaserede TEMA2010 model. I Bilag 2 er vist resultatet af beregningen for godstog på basis af den turbaserede TEMA2010 model. I Tabel 12 er vist det samlede resultatet af beregningen af CO 2 emission fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune. Tabel 12 Beregnet CO 2 emission fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune i år 2013 År 2013 CO2 [tons/år] Biltrafik Passagertog Godstog 77 I alt I Tabel 13 ses de beregnede CO 2 emissioner fra biltrafikken fordelt på køretøjskategorier. Tabel 13 Beregnet CO 2 emission fordelt på køretøjskategorier. Personbiler [tons CO2/år] Varebiler [tons CO2/år] Tunge køretøjer [tons CO2/år] Total [tons CO2/år] År Anden trafik Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. CO 2-emissionen herfra opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Aarhus Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Landsemission opgøres hvert år af DCE, men opdateres ikke hvert år i CO 2- beregneren. Data for 2010 anvendes i øjeblikket i CO 2-beregneren. De seneste data for landsemissionen er fra 2012 og de anvendes derfor til manuel beregning af emissionen i Forudsætningerne for beregningen på Tier 1 er vist i Bilag 6.

27 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 27 Landsemissionen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik og de beregnede CO 2-emissioner fremgår af figur og tabeller nedenfor. Fordelingen af CO 2-emissionen på de forskellige transportkilder fremgår af Figur 7, og den beregnede CO 2-emission fremgår ligeledes af Figur 7. Figur 7 Fordeling af CO 2-emission fra transportmidler m.m. i Aarhus Kommune i 2013 Huse og haver 2% Skib Fly 5% 1% Tog 2% Industri 8% Fiskeri 5% Landbrug 10% Vej 67% Det ses af Tabel 14, at den altovervejende del af CO 2-emissionen fra trafikken stammer fra vejtransporten (personbiler og tunge køretøjer). Non-road trafik i landbruget udgør den næstestørste CO 2-udledningskilde med 10 %. Tabel 14 CO 2-emissionen fra transportsektoren i 2009, 2011 og 2013 fordelt på transportkilder. Transportkilder CO2-emissionen i 2009, tons CO2/år CO2-emissionen i 2011, tons CO2/år CO2-emissionen i 2013, tons CO2/år Vejtransport Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Non-road, hus/have Non-road, industri Non-road, landbrug

28 28 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Total Flytrafik Emissionen fra flytrafik i Aarhus Kommune i 2013 er beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring i % % Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DCE ved beregning af flytrafik (rutetrafik) Skibstrafik Emissionen fra skibstrafik i Aarhus Kommune er i 2013 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring i % % Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DCE ved beregning af de nationale emissioner Fiskeri Emissionen fra fiskeri i Aarhus Kommune er i 2013 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring i % %

29 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Non-road hus/haver Non-road hus/have er f.eks. benzindrevne plæneklippere, kædesave, hækkeklippere etc. Opgørelsen for non-road hus/have er udført på Tier 1 ud fra en fordeling af landsemissionen opgjort af DCE, men hvor landsemissionen normalt vil blive fordelt via indbygger tal i Tier 1. Der var for opgørelsen i 2011 anvendt antal boliger med have i Aarhus i forhold til antallet af boliger med have på landsplan, men disse data er kun tilgængelige med fejl, oplyser Danmarks Statistik. Der er der i stedet anvendt data for befolkningstallet sammenholdt med data fra DCE for 2012 (se bilag 6), som er de nyeste landsemissions data. Emissionen i Aarhus Kommune kan for 2013 beregnes efter formlen: Landsemissionen i DK * N huse,ak / N huse,dk = * / = tons CO 2/år Hvor: N huse, AK = antal huse med haver i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 N huse, DK= antal huse med haver i Danmark, 1. januar 2013 Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring, % % Non-road industri Emissionen fra non-road industri i Aarhus Kommune er for 2013 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring, % % Non-road landbrug og skovbrug Emissionen fra non-road landbrug og skovbrug i Aarhus Kommune er for 2013 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2012 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Ændring, %

30 30 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 7 Procesemissioner Procesemissioner omfatter CO 2-emissioner fra Industrielle processer, såsom kalkforbruget på forbrændingsanlæg Raffinaderier og flaring Forbruger af opløsningsmidler I Tabel 15 vises den samlede emission fra processer i Tabel 15 Samlet oversigt over CO 2-emissionen fra processer i Proces Tons CO2/år Industrielle 860 Raffinaderier 0 Opløsningsmidler I alt Industrielle processer Procesemissioner omfatter de CO 2-emissioner, der fremkommer ved industrielle processer, og som ikke skyldes et brændselsforbrug. CO 2-emissionen fra industrielle processer er opgjort efter Tier 2 i CO 2-beregneren. I Aarhus Kommune er der en virksomhed med procesemission, nemlig Affaldscenter Aarhus (AffaldVarme Aarhus), som benytter kalk (CaCO 3) i røggasrensningen.

31 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 31 Kalk afspalter CO 2 under processen. Emissionen beregnes som forbrugt mængde kalk * emissionsfaktor for CO 2-afgivelse fra kalk. Emissionsfaktoren oplyses af DCE. Affaldscenter Aarhus oplyser i grønt regnskab for forbrændingsanlægget for 2013, at forbruget af kalk var tons. CO 2-emissionen for 2013 er vist i Tabel 16. Tabel 16 CO2-emission fra brug af kalk i røggasrensningen på Affaldscentret. Forbrugsstoffer Forbrug i 2013 Emissionsfaktor, tons CO2/ton kalk Emission, tons CO2/år Kalk , Raffinaderier Der findes ingen raffinaderier i Aarhus Kommune, hvorfor emissionen herfra sættes lig med Opløsningsmidler Opløsningsmidler, som også kaldes VOC-er (Volatile Organic Compounds) er opgjort på Tier 1 niveau ud fra indbyggertallet i Aarhus Kommune og antallet af indbyggere i Danmark. Emissionen i Aarhus Kommune er beregnet efter Tier 1 til tons CO 2/år. Beregningsmetoden er vist i bilag 6.

32 32 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 8 Landbruget Den samlede CO 2-emission for landbruget for 2013 beregnet ud fra 2013 data for arealanvendelse og 2012 data for dyrehold udgør i alt tons CO 2-eqv./år, hvilket er en stigning på ca. 29 % i forhold til Resultaterne af opgørelsen og sammenligningen med 2009 og 2011 vises i Tabel 17. Tabel 17 Den samlede CO 2-emission fra landbruget, tons/år. Emission Dyrehold Arealanvendelse I alt CO 2-emissionen fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH 4), fra gødningsopbevaring (især lattergas N 2O) samt CO 2 og N 2O fra markdrift, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning. Methan- og lattergas-emissionerne forbundet med husdyrproduktion mv. omregnes til CO 2-ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO 2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO 2). Emissionerne fra landbruget er i denne opgørelse beregnet i CO 2-beregneren. De seneste data er fra 2012/13. Data for anvendelsen af landbrugsarealer er hentet fra portalen Jordbrugsanalyse.dk (under Naturerhversstyrelsen), men stammer oprindeligt fra landmændenes indberetninger. Inddatering af relevante data til brug for beregninger i CO 2-beregneren er baseret på følgende forhold:

33 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 33 Antallet af husdyr i kommunen indenfor de i beregneren valgte dyrekategorier under Tier 1, se afsnit 8.1, samt De dyrkede landbrugsarealer i kommunen fordelt på antallet af hektar (ha) for forskellige typer af afgrøder, se beskrivelsen i afsnit Husdyr Opgørelsen er foretaget på Tier 1. Emissionsfaktorerne er fra CO 2-beregneren, der sidst er opdateret i Opgørelsen over antallet af dyr for 2013 er vist i bilag 7. Beregningerne i CO2-beregneren viser, at CO2-emissionen i 2013 for husdyr udgør tons CO 2-eqv/år. Det er en stigning på godt 20 % i forhold til 2011, hvilet blandt andet skyldes at antallet af søer, smågrise og slagtesvin er øget betragteligt. Stigningerne inden for disse dyrekategorier er krydstjekket med de tilsvarende oplyste dyreenheder i miljøgodkendelserne. 8.2 Landbrugsarealer Data for anvendelsen af landbrugsarealer er hentet fra portalen Jordbrugsanalyse.dk (under Naturerhversstyrelsen), men stammer oprindeligt fra landmændenes indberetninger til Plantedirektoratet. Der anvendes data fra Beregningerne af opgørelsen for landbrugsarealer og afgrøder er foretaget i CO 2- beregneren på Tier 2 for typer af landsbrugsarealer. Der er efter diskussioner med DCE besluttet ikke at anvende data for organiske jorde. Det skyldes dels at den anvendte metode anses for mest retvisende dels at organiske jorde kun udgør en begrænset andel af arealanvendelsen. De anvendte data er vist i bilag 8. Beregningen viser, at CO 2-emissionen for 2013 og baseret på 2013-data og beregnet på Tier 2 udgør CO 2-eqv./år, hvilket er et fald på ca. 13 % i forhold til 2011.

34 34 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 9 Arealanvendelsen CO 2-emissionen fra arealanvendelse opgøres for 4 delområder: Etablering af vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og sphagnum samt Skovrejsning Den samlede CO 2-emission fra arealanvendelse i 2011 er opgjort i Tabel 18. Tabel 18 Samlet CO 2-emission fra arealanvendelse i 2011 Areal Årlig CO2-emission i tons Vådområder Parker og vejtræer 0 Forbrug af handelsgødning m.v. 470 Rejsning af skove I alt Den samlede CO 2-emission fra arealanvendelse kan beregnes til ca tons CO 2/år for året Vådområder Aarhus Kommune oplyser, at der er etableret 2,5 ha vådområder fra landbrugsjord i 2012 og Vådområder, der blev etableret i 2007, bidrager fortsat til CO 2-

35 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 35 optagelsen, hvor dette bidrag fradrages som et minus i CO 2-regnskabet. Optaget blev for 2007 beregnet til tons CO 2/år. 9.2 Parker og vejtræer Der er ikke indhentet oplysninger om parker og vejtræer, idet disse bidrag vurderes at være ubetydelige. 9.3 Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Forbruget af NPK-gødning udgjorde ifølge oplysninger fra Aarhus Kommune i 2013 i alt kg. Der er ikke modtaget oplysninger om forbrug af kalk og spagnum i Data for forbruget af disse produkter uden for kommunen som virksomhed findes ikke opgjort på kommuneniveau. CO 2-emissionen fra forbruget af handelsgødning er udregnet i CO 2-Beregneren på Tier 2. Beregningerne viser, at CO 2-emissionen var ca. 470 tons/år i Skovrejsning CO 2-emissionen fra skovrejsning er beregnet i CO 2-Beregneren på Tier 2. Metoden foreskriver, at der beregnes ud fra det samlede skovareal, der er rejst indenfor skovtypens omdriftsperiode, som for løvskov er 75 år og som for nåleskov er betydelig kortere. Data til beregning af skovrejsning er fundet i Miljøportalen og ud fra oplysninger fra Aarhus Kommune om skovrejsning i kommunalt og statsligt regi. Der findes ikke umiddelbart data for private skovrejsning- projekter. I beregningerne for 2013 tillægges skovrejsningen siden sidste opgørelse, hvorved det samlede areal bliver ha. Det antages, at det 80 % af skovarealet bestod af nåletræer og 20 % af løvskov. CO 2-emission fra skovrejsning kan for 2013 beregnes til tons CO 2/år.

36 36 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 10 Affaldsdeponering CO 2-emissionen fra affaldsdeponering stammer fra nuværende og især tidligere tiders deponering af affald, herunder dagrenovation, haveaffald og slam fra renseanlæg, som ikke er deponeret siden Se beregningsforudsætningerne og den historiske redegørelse for affaldsdeponering sidst i afsnittet. Beregningen af CO 2-emissionen fra affaldsdeponering i 2013 er foretaget ved hjælp af CO 2-Beregneren (emissionsfaktorerne i den seneste version stammer fra 2012) på Tier 2. De anvendte data er leveret af AffaldVarme og er vist i bilag 9. Beregningerne viser, at den samlede emission af CO 2-eqvivalenter for 2013 udgør tons/år. De deponerede affaldsmængder anvendt i beregningerne er vist i bilag 9. Beregningsforudsætninger Deponerede affaldsmængder fra er registreret og kan derfor oplyses af AffaldVarme. Aarhus Kommune har ikke data fra før For de år (før 1995) hvor der ikke findes faktiske opgjorte affaldsmængder, er affaldsmængderne estimeret som nedenfor beskrevet. CO 2-beregneren har kun indtastningsmuligheder for årene og ikke senere, hvorfor der er anvendt et gennemsnitstal for årene For kommunalt håndteret affald i årene er der regnet med gennemsnittet af affaldsmængderne i årene AffaldVarme har oplyst, at affaldsforbrænding blev taget i brug i Som groft estimat til brug i beregningerne er det antaget, at affaldsmængderne (kommunalt) i perioden var lig gennemsnittet af de deponerede affaldsmængder i årene Idet der er regnet med en glidende bevægelse væk fra deponering mod andre behandlingsformer, er haveaffald dog regnet lig mængden deponeret i 1995, mens deponeret dagrenovation er regnet lig gennemsnittet mellem 1995 og 1996.

37 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 37 I perioden er der som groft estimat regnet med, at kommunale affaldsmængder deponeret svarer til den totale affaldsmængde genereret indenfor hver type i årene (i gennemsnit). Dvs. hele affaldsmængden af hver type er antaget deponeret. Mængderne af deponeret affald (restprodukter) fra kulfyrede værker stammer fra Studstrupværkets grønne regnskaber fra 2003 og 2007; data længere tilbage er ikke tilgængelige via Internettet. Oplyste værdier for deponerede restprodukter fra kulfyrede værker fremgår af bilag 9. For restprodukter fra kulfyrede værker er den deponerede affaldsmængde ret svingende mellem årene med kendt produktion. Værkets nuværende produktionslinjer blev opført i ; det er ikke undersøgt om der var produktionen før 1984 på stedet. Affald deponeret i årene er til beregningerne regnet som gennemsnittet af værdierne i perioden , mens deponeringen før 1984 er regnet som 0. For tiåret er der til beregningen således regnet med en gennemsnitlig årlig mængde svarende til et vægtet gennemsnit mellem årene regnet uden deponering og gennemsnitstallet for Anvendelse af sådanne estimater er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, men antages under de givne forudsætninger for at give et retvisende billede af størrelsesordenen af affaldsgenereringen i kommunen i perioden.

38 38 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område 11 Spildevand CO 2-emissionen fra spildevand er i 2013 opgjort ved anvendelse af Tier 2 i CO 2- beregneren ud fra data, som er oplyst af Aarhus Vand. Beregningsmetoden for CO 2-emissionen fra spildevand er løbende blevet forbedret og i 2011 ændrede DCE beregningsmetoden. Beregningerne for 2011 og 2013 er gennemført efter den nye beregningsmetode, som er beskrevet sidst i afsnittet. En samlet oversigt over de gennemførte beregninger ved anvendelse af CO 2- beregneren (version 2012) er vist i bilag 10. På baggrund af de modtagne oplysninger fra Aarhus Vand og de nye beregningsforudsætninger er CO 2-bidraget fra spildevand i 2013 beregnet til tons CO 2/år. DCE s nye beregningsmetode DCE har i 2010 udviklet en ny forenklet beregningsmetode for beregning af CH 4- dannelse fra spildevand. Nedenfor forklares baggrunden for beregningsforudsætningerne. I den nye metode antages det, at 90 % af den dannede CH 4 udnyttes til energiproduktion, og 10 % afdamper til luft på grund af delvist anaerobe forhold i kloaksystem og septiktanke. Ved anvendelse af den tidligere version af CO 2-beregneren skulle der indsamles specifikke data for slam mængden leveret henholdsvis til forbrænding, genbrug og biogas. Dette er ikke nødvendigt i den nye version. DCE har ligeledes udviklet en ny metode til beregning af N 2O bidraget fra renseanlæg. Tidligere blev bidraget beregnet ud fra antal indbyggere gange med en emissionsfaktor i kg N 2O pr. indbygger. Nu beregnes bidraget ud fra kvælstofindholdet i spildevandsindløbet gange en emissionsfaktor i kg N 2O pr. tons N i indløbet. DCE har desuden ændret emissionsfaktoren for CH 4-dannelse i indløb af spildevandsanlæg.

39 Kortlægning af CO2-emissionen for 2013 for det geografiske område Bilagsfortegnelse 1 Oversigt over anvendte datakilder 2 Beskrivelse af energikvalitetsmetoden 3 Beskrivelse af graddagekorrektion 4 Virksomheder medtaget under individuel opvarmning og procesvarme 5 Forudsætninger og beregningsmetode for vejtrafik og tog 6 Metode til beregning af Tier 1 efter befolkningstallet 7 Antal dyr i Aarhus Kommune i Landbrugets arealanvendelse i Deponerede affaldsmængder fra Oversigt over spildevandsdata anvendt i beregningerne

40

41 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område 41 Bilag 1 Anvendte datakilder. Data til brug for kortlægningen er indhentet fra en række forskellige kilder: Aarhus Kommune NRGi Viby Elværk Galten Elværk Brabrand Elværk Østjysk Energi AffaldVarme Aarhus Vand Danmarks Statistik DMU Miljøportalen Banedanmark

42 42 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område Bilag 2 Beskrivelse af energikvalitetsmetoden. Der er ved beregning af CO 2-emissionen for elforbruget anvendt en manuel Tier 2 beregning ud fra de seneste emissionsfaktorer for 2011 fra Energinet.dk. CO 2- beregnerens emissionsfaktorer opdateres med forsinkelse og den indeholder i dag en emissionsfaktor fra CO 2-emissionen er beregnet ved at anvende en emissionsfaktor på 423 kg CO 2/MWh, beregnet efter energikvalitetsmetoden (se nedenfor). Denne faktor er korrigeret med et distributionsnettab på 5 % jf. Energinet.dk's vejledning, således at emissionsfaktoren bliver 445 kg CO 2/MWh. Fordelingen af CO 2-emissionen fra kraftvarme på el og fjernvarme er endvidere beregnet efter den såkaldte energikvalitetsmetode 2. Energikvalitetsmetoden tager udgangspunkt i at varme er et biprodukt ved elproduktion og det brændsel, der bruges til varmeproduktion antages at udgøre det merbrændsel, der skal til for at producere varme ift. at producere elektricitet alene. Det medfører, at kun en mindre del af den samlede CO 2-emission tilskrives fjernvarme. Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af AffaldVarme i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk s hjemmeside. En alternativ opgørelsesmetode til energikvalitetsmetoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO 2-udledningen. 125 % -metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el. Valget mellem de to opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. 2 Metoden er en tilnærmelse af merbrændselsmetoden.

43 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område 43 Bilag 3 Beskrivelse af graddagekorrektion. En graddag er defineret som dage hvor døgnmiddeltemperaturen er under 17 C, målt i skyggen (skyggegraddage). På et normalår vil antallet af graddage være Antallet af skyggegraddage ifølge Teknologisk Institut fremgår af Tabel 7 i rapporten. Graddagekorrektion gennemføres kun for en del af fjernvarmeforbruget, idet varmt brugsvand og nettab ikke er følsomt for temperatursvingninger og derfor ikke graddagekorrigeres. I gennemsnit regnes der med at 70 % af fjernvarmeforbruget skal graddagekorrigeres, og dette tal er anvendt til graddagekorrektionen nedenfor. Graddagekorrektionen er udført ved formlen: Graddagekorrigeret CO 2-emission fra fjernvarme = CO 2-emission * (0,3 + 0,7 * 2906 / antal graddage i året)

44 44 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område Bilag 4 Virksomheder medtaget under individuel opvarmning og procesvarme. Type af virksomheder medtaget under individuel opvarmning og procesvarme dækker bl.a. Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forlagsvirksomhed Fremstilling af byggematerialer af metal Fremstilling af diverse metalprodukter Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af industrimaskiner Fremstilling af it-udstyr og el-motorer Fremstilling af landbrugsmaskiner Fremstilling af legetøj og smykker Fremstilling af maling og sæbe Fremstilling af medicinsk udstyr og ure Fremstilling af ovne og køleanlæg Fremstilling af skibsmotorer og pumper Fremstilling af øvrige transportmidler Glas og Keramisk industri Gummi og plastindustri Mejerier og isfabrikker Møbelindustri Papirindustri Slagterier Tegl-, cement- og betonindustri Tekstilindustri Tobaksindustri Trykkerier Træindustri Udvinding af grus og ler mv.

45 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område 45 Bilag 5 Beregningsmetode og forudsætninger for vejtrafik og tog. Biltrafik og busser i rute Grundlaget for miljøberegningen af CO 2 er den opstillede VISUM trafikmodel for Aarhus. Denne model blev grundlæggende opdateret og forbedret på bilsiden i I forbindelse med opdateringen blev modellen detaljeret i hele kommunen, hvor vejnettet bl.a. blev opdateret og trafikzoner blev opdelt, for at få en mere detaljeret model. Det generelle trafikniveau i hele kommunen blev kalibreret til 2010 niveau på baggrund af trafiktællinger. I 2010 var trafikniveauet præget af finanskrisen, hvor trafikken var faldet i et par år. I forhold til den sidste modelopdatering kunne det konstateres at trafikken er reduceret fra 2008 til En undtagelse er den gennemkørende trafik, trafik på E45, som er steget på de fleste strækninger. Dette er implementeret i trafikmodellen. For at tage højde for trafikvæksten fra 2010 til 2013 er den samlede trafikmængde fremskrevet med den generelle trafikvækst jf. VD 3. Trafikmængden er på denne baggrund fremskrevet med i alt 2,4 %. For beregningsvejnettet, som omfatter alle de overordnede veje i kommunen, er der fra modellen på strækningsniveau udtrukket data for trafikkens omfang, sammensætning og hastigheder samt længden af hver strækning. Data er derpå overført til en Access database, hvor de kombineres med data for specifikke emissioner baseret på Trafikministeriets TEMA2010 model. TEMA2010 modellen muliggør hensyntagen til de skærpede emissionsnormer, som kommer til at gælde i de kommende år, ved at gøre nogle antagelser om køretøj sammensætningen på beregningstidspunktet. Til beregningen af CO 2 for Aarhus er der taget udgangspunkt i bilsammensætningen i TEMA2010 modellen skelner mellem energiforbrug og emissioner ved kørsel med kold og varm motor, idet energiforbrug og emissioner er større mens motoren er kold. Trafikmodellen indeholder generelt kun de overordnede veje af betydning for trafikafviklingen indenfor Aarhus Kommune. Mange af de lokale veje er således ikke med. Der er derfor foretaget en supplerende vurdering af trafikmængder/emissioner på det resterende vejnet ud fra viden om vejlængder 4 og skøn over trafikmængder. Det er på den baggrund vurderet at ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje som ikke er med i modellen. Kommenterede [a1]: Mail fra COWI af 30/ vedr. gamle tal for brændstofsammensætning og betydning for CO2- beregning for vejtransport: Samlet set vil nedenstående betyde at vi overvurderer CO₂ emissionerne med 1,3 % når vi anvender emissionsfaktorerne fra TEMA2010. COWIs emissionsberegningsværktøj bygger på TEMA2010 som er udviklet i På det tidspunkt var der netop blevet besluttet at Danmark i 2020 skulle have 5,75 % vedvarende energi (bio, vind- eller solenergi) i vores brændstoffer i transportsektoren. Og der var netop blevet introduceret benzin iblandet med 5 % biobrændstof, men der var ikke konkrete planer om at iblande biobrændstof i diesel. På den baggrund blev det valgt at regne med de 5 % bio i benzin og ikke noget bio i diesel. I dag er der iblandet biobrændstoffer i både diesel og benzin. 5 % i benzin og 7 % i diesel. Iblanding af biobrændstoffer i fremtiden antages at følge VE direktivet fra EU, hvor det kræves at de enkelte lande anvender 10 % vedvarende energi i transportsektoren i Derudover er der ikke enighed om iblanding af biobrændstoffer er en fornuftig vej for at reducere CO₂ emissionerne. Dels er det ret dyrt, dels er der etiske problemer med 1. generations biodiesel og endelig er der betydelige upstream emissioner i forbindelse med fremstilling af biobrændstoffer, som betyder at en stor del af reduktionen i CO₂ emissionerne bliver spist ved produktionen af biobrændstofferne. Det kan diskuteres om vi skal justere CO₂ beregningerne. 3 Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, 4. kvartal og hele året 2013, Vejdirektoratet Længden af trafikmodellens samlede vejnetværk er bl.a. sammenlignet med et vejnet som indeholder alle veje fra Dansk Adresse og Vejnetsdatabase (DAV). Som de beregnes i TEMA2010, vil der være en 3 % reduktion af CO₂ emissionerne fra benzinbiler og ingen reduktion af CO₂ emissionerne fra dieselbilerne. Hvis der skulle regnes med de 5 hhv. 7 % iblanding ville vi med den seneste viden skulle reducere CO₂ emissionerne fra benzinbiler med 1,4 % og reducere emissionerne fra dieselbiler med 2,9 %.

46 46 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område Togtrafik Der er beregnet CO 2 emissioner ved hjælp af den turbaserede version af TEMA2010 som kan hentes på Transportministeriets hjemmeside På Figur 8 er vist et eksempel på et skærmbillede fra TEMA2010-modellen. Persontog Godstog Antal persontog og togtype (IC3 tog eller MR tog) på de enkelte delstrækninger mod hhv. Fredericia, Aalborg, Grenå og Odder, er fundet ud fra de gældende køreplaner i Antallet af kilometer er opmålt fra Aarhus H ad banen til kommunegrænsen i de enkelte retninger. De af Tema2010 foreslåede gennemsnitlige belægningsgrader i togene er anvendt. Køreplaner og materielbenyttelse for godstog er fundet via kontakt til Banedanmark. Antallet af kilometer er opmålt fra Aarhus H / Hesselager ad banen til kommunegrænsen i de enkelte retninger. De af Tema2010 foreslåede gennemsnitlige godsbelægningsgrader i ton er anvendt.

47 Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område 47 Figur 8 Eksempel på skærmbillede i den turbaserede TEMA2010 model For en mere detaljeret gennemgang af de beregningstekniske forudsætninger, der indgår i TEMA2010 modellen, henvises til modeldokumentationen under publikationer på Trafikministeriets hjemmeside.