Sundhedsafdelingens årsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsafdelingens årsrapport"

Transkript

1 Sundhedsafdelingens årsrapport

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning side 05 Direktionens strategiplan side 07 Tandplejen side 09 Sundhedsplejen side 21 Seniorhuset Korsagergård side 27 Demenskoordinatoren side 35 De forebyggende sygeplejersker side 45 Hjemmeplejen side 57 Vallensbæk Familierådgivning side 69 Diætisten side 83 Sundhedskonsulenterne side 91 Bilag 3

4 4

5 Indledning Kære læser, Sundhedsafdelingens forskellige fagområder og afdelinger har siden 2007 udarbejdet en fælles årsrapport med det formål at sikre en kontinuerlig opfølgning på mål og indsatser med mulighed for tilpasning og udvikling af de enkelte områder. Vi glæder os altid til at præsentere årsrapporten for borgerne i Vallensbæk Kommune, politikere og alle vores samarbejdspartnere for at give et billede af alt det, der sker i Sundhedsafdelingen. Denne årsrapport indeholder følgende delrapporter: Tandplejen Sundhedsplejen Seniorhuset Korsagergård Demenskoordinatoren De forebyggende sygeplejersker Hjemmeplejen Familierådgivningen Forebyggelse og sundhedsfremmetiltag o Diætisten o Sundhedskonsulenterne Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Annette Hein-Sørensen Sundhedschef 5

6 6

7 Sundhedsafdelingens arbejde med Direktionens strategiplan Sundhedsafdelingens medarbejdere sætter borgerne i centrum med følgende strategier: Beslutninger træffes på det bedste grundlag Sundhedsafdelingen træffer beslutninger og justerer dem løbende efter, hvilke behov kommunens borgere har. Behovene vurderes ud fra bl.a. Sundhedsprofilen, der publiceres hvert fjerde år samt nationale evidensbaserede forskningsresultater. Vi leverer den bedste service for pengene Sundhedsafdelingen arbejder for at prioritere anvendelse af kommunens ressourcer, dér hvor borgernes behov er størst. Vi vurderer behovene ud fra Sundhedsprofilen, evidensbaserede forskningsresultater, undersøgelser af borgernes behov og ønsker samt evalueringer af gennemførte tiltag. Vi har attraktive arbejdspladser Vallensbæk Kommune bliver anset for at være en attraktiv arbejdsplads. I Sundhedsafdelingen arbejder vi for at vedligeholde det positive omdømme. Medarbejderne har mulighed for faglige udfordringer og et positivt socialt kollegialt netværk. Medarbejderne opfordres til at deltage i vidensdelingsmøder og indgå i mindre temagrupper. Således sikres vidensdeling på tværs, fælles fodslag hvad angår holdninger på sundhedsområdet samt god mulighed for sparring. Ledelsen samarbejder tæt med medarbejderne, der herved har stor mulighed for indflydelse. Vallensbæk er et godt sted at bo Sundhedsafdelingen træffer beslutninger og justerer dem løbende efter hvilke forventninger, behov og ønsker kommunens borgere har, så de synes, at Vallensbæk er et godt sted at bo. Forventningerne, behovene og ønskerne klarlægges løbende og vurderes ud fra evalueringer af eksisterende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Vi samarbejder og tænker på tværs Vi kan blive endnu bedre i Sundhedsafdelingen. Derfor samarbejder vi med mange af kommunens andre afdelinger, med Vestegnens andre kommuner og medarbejdere. Vi deltager bl.a. i sundhedsfaglige netværk. Målet er at tænke innovativt og opspore, hvordan vi får den bedste kvalitet for pengene kombineret med mest mulig sundhed. 7

8 8

9 Tandplejen Før tandbørstning Efter tandbørstning Indholdsfortegnelse Mål- og rammestyringsaftalen Evaluering af strategi Indfarvning af tænder Problematisk forældrekontakt Samarbejde med hjemmeplejen Faglige mål på tandsundheden Tandsundheds mål for småbørn (mælketænder) Tandsundhed for skolebørn Andre fokusområder i 2009 Økonomi 9

10 10

11 Mål og rammestyringsaftale Mål og rammestyringsaftalen er fortsat gældende og er sammen med Direktionens strategiplan den agenda og det styringsredskab, som Tandplejen arbejder med og har fokus på i de daglige aktiviteter og initiativer. Mål og rammestyringsaftalen har følgende indhold: Mission Lov om tandpleje tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling, kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand hele livet. Vision Vallensbæk kommunale Tandpleje skal levere et tandplejetilbud, der ansporer til at tage ansvar for, at egne eller egne børns tænder forbliver sunde. Tilbuddet skal samtidigt have for øje at være afsmittende på borgernes generelle sundhed. Strategi Forældre til risiko-småbørn (børn med øget risiko for at få huller i tænderne) skal forstå og i praksis tage ansvar for børnenes tandpleje. Det skal ske ved direkte involvering og inddragelse af forældrene i tandbørstning på klinikken. Hyppig tilbagemelding til forældre om tab af skoletid ved passiv profylakse på risikoskolebørn (disse børn får hjælp til at børste tænderne rene hver 14. dag på tandklinikken i løbet af skoledagen). Øget inddragelse af plejepersonale i samarbejdet om tandpleje til omsorgspatienter. Evaluering af strategi I Tandplejen er det overordnede sigte at forebygge, at tandsygdomme opstår, og vi har gennem et langt forløb og en målrettet proces haft stor succes med at nedbringe antallet af huller på børn og unge i Vallensbæk. Erfaringerne bruger vi aktivt i forhold til, at Tandplejen får nye og flere patienter med anden kulturel baggrund, i hvilken der ikke er tradition for at børste børnenes tænder. Erfaringerne har ikke umiddelbart slået til, og vi har været nødt til at tænke innovativt og søge inspiration blandt fagfællers andre måder at forebygge tandsygdomme. 11

12 Vores mål med forebyggelsen er at give ansvaret for at tænderne forbliver sunde, tilbage til tændernes ejermænd og/eller deres forældre. Vi har valgt at sætte ind med flere modeller, hvor patienter og forældre gøres bevidste om deres ansvar. Indfarvning af tænder Før patienter skal undersøges eller behandles, farves alles tænder ind med en rød farve, der afslører skidt på tænderne. Hvis tænderne ikke er rene, udleveres en tandbørste, og forældrene eller barnet selv instrueres i metoden og børster herefter selv tænderne rene før de kan undersøges eller behandles. Der har i det forløbne år været rigtig mange lærerige ahaoplevelser hos både klinikpersonale og forældre til nogle af børnene med meget røde tænder. Problematisk forældrekontakt Der bruges meget tid på passivt at holde mange børns tænder rene - børn som ikke får børstet tænderne rene derhjemme. De hentes i klasserne hver 14. dag, og deres tænder børstes rene af klinikassistenter. Den nye strategi-satsning er at gøre forældrene opmærksomme herpå ved at give dem et brev efter hver børstning. I brevet vil der indgå oplysninger om, hvor meget skoletid børnene spilder ved at skulle hentes ud af klassen for at få børstet tænder rene på tandklinikken. Det har indtil videre givet meget lidt respons og en ny satsning er sat ind for, at børnene selv må overtage børstning, selvom de ikke alle har alder og motorik hertil. Det gøres ved, at der på forældrebrevene sættes et klistermærke med en glad eller sur smiley på. Dette pointsystem går børnene meget op i, og det har fået flere af de yngre børn til at både at huske og forsøge at svinge børsten hyppigere og bedre. Samarbejde med hjemmeplejen En klinikassistent børster tænder hver 14. dag på de ældre borgere, der er omfattet af Omsorgstandplejen og bor i plejeboligerne Rønnebo og Højstrupshave. Det sker, fordi vi må 12

13 konstatere, at det er en meget vanskelig opgave, som kræver tid, motivation og faglig indsigt. Tandbørstningen er en støtte til både de ældre og de ansatte i plejeboligerne. De ansatte tilbydes hver gang at deltage i børstningen og får her vejledning og instruktion i tandpleje til de ældre på den mest hensigtsmæssige måde. Tandplejen forsøger at være på forkant med denne opgave, der forventes at blive større, fordi der dels bliver flere ældre, og at disse i langt højere grad end tidligere bevarer egne tænder og har brug for hjælp til tandpleje. Faglige mål på tandsundheden Tandsundheds mål for småbørn (mælketænder) Data for tandsundhed er udtræk fra årlig indrapportering til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), som først udsender tallene fra 2010 i februar eller marts måned. I denne årsrapport fremlægges derfor data fra

14 Vores mål i gældende Mål- og rammestyringsaftale er følgende: 83 % af 5-årige har ikke caries i mælketænderne Højst 5 % af 5-årige har over fire cariesangreb i mælketænderne I 2009 havde 87 % af de 5-årige ikke caries i mælketænderne. Det er stort set en fastholdelse af niveauet fra 2008, hvor tallet var 88 %. Børnenes mælketænder i Vallensbæk er forsat lidt sundere end i både Region Hovedstaden og landet generelt, hvor 82 % af børnene ikke har caries i mælketænderne. Vi satser forsat på, at vores strategi med højere grad af patientansvar på sigt vil kunne fastholde og bevare mælketænderne sunde på de yngre børn. Kun 2,7 % af de 5-årige har over fire cariesangreb i mælketænder, som er en let forbedring i forhold til 2008, hvor andelen var 4 %. Igen en lille fremgang også i forhold til Region Hovedstaden, hvor andelen lå på 6 %. Tandsundhed for skolebørn Vores måltal fra Mål- og rammestyringsaftalen er følgende: 99 % af 7-årige har ikke caries i de blivende tænder 50 % af 15-årige har ikke caries i de blivende tænder 99,4 % af 7-årige har ikke caries i blivende tænder - stort set svarende til både måltal og sidste års niveau som lå på rent 99 %. Til sammenligning har 96 % af de 7-årige børn i Region Hovedstaden cariesfrie tænder. Selvom Tandplejens hovedfokus i målsætningen har hovedsigte på generel indfarvning og børsteinstruktioner, holder vi fast i hidtidige rutiner med at følge børnene omkring frembrudstidspunkt af deres blivende kindtænder. Kindtænderne er særligt udsatte, mens de bryder frem, og hvis de ikke kan holdes rene, lakeres deres overflade-relief med en lak, der forhindrer bakterier at trænge ned i tandens furer. 71 % af de 15-årige har ikke caries i blivende tænder, modsvarende sidste års tal, der var 63 %. Vi er i Vallensbæk tilbage på overhalingsbanen efter en let tilbagegang sidste år, og vi har et stort forspring i forhold til de 15-årige i Region Hovedstaden, hvor kun 50 % har tænder uden huller. 14

15 Andre fokusområder i 2009 Kvalitetskontrakt Tandplejen har udarbejdet kvalitetssikringsstandarder på fokusområder i et tværfagligt samarbejde med andre institutioner i Vallensbæk. Arbejdet med kvalitetssikring i kommunal tandpleje er i sin spæde begyndelse. Den har dog haft stor gavn af tage afsæt i det kommunale institutionsfællesskab, hvor der er blevet diskuteret og anvendt samme referencer, sprog og metoder. Kvalitetssikringsstandarderne skal på sigt danne grundlag for at træffe beslutninger på det bedste grundlag. Fokus p å borgerens behov Input Proces / aktivitet Output Outcome Tandplejen har valgt at sætte kvalitetsstandarder på fokusområder ud fra de mål, vi i forvejen arbejder hen imod set i forhold til Mål- og rammestyringsaftalen. Fokusområderne er igen de samme temaer, som er udmeldt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), at den kommunale tandpleje skal akkrediteres på. Ovennævnte aktiviteter er et udtryk for, at kvalitetssikring er et krav og en udfordring, vi skal arbejde med at gøre til en naturlig del af alle vores daglige og faglige aktiviteter. Således kan vi til stadighed udvikle vores procedurer og service på det bedst tilgængelige grundlag, hvad enten det er nyeste faglige dokumentation eller best practises. Tværfagligt samarbejde Samarbejde med hjemmeplejen Vi har i Tandplejen sat mange kræfter ind på samarbejdet med hjemmeplejen. Først er henvisningsprocedure og -skema til omsorgtandpleje blevet revideret med hjælp fra alle samarbejdspartnere, dvs. lederne fra plejeboligerne, den udkørende hjemmepleje, Kløvereng og distriktspsykiatrien. 15

16 Alle ansatte i hjemmeplejen tilbydes årligt et kursus og opdatering i tandpleje til plejekrævende borgere. Der er tilbydes også undervisning for elever, som er ansat i hjemmeplejen i Vallensbæk. I kølvandet på at arbejde med kvalitetssikring foretages nu evaluering af samtlige kurser og undervisningsforløb for disse grupper for kontinuerligt at have fokus på, om modtagerne af undervisningen vurderer, at den gør en forskel og ruster dem bedre til tandplejeopgaven. Vi har også haft fælles kursus med hjemmeplejen om god kommunikation til ældre om hvordan vi kan blive bedre til at motivere de ældre til et sundere liv gennem en fælles kommunikationsretorik og metoder. Det er vores fælles mål i tand- og hjemmepleje, og sammen blev vi inspireret af en specialist i gerontologi fra Videnscenter på ældreområdet. Det er et emne, vi vil arbejde videre på med og dygtiggøre os i. Samarbejde med Korsagergård I efteråret 2010 har Tandplejen holdt foredrag om sunde tænder i ældrelivet for brugerne på Korsagergård. Det var ikke umiddelbart et af de største ønsker fra brugernes side, men endte med at blive en meget stor succes. Vi har lovet at gentage seancen igen til foråret Der var stor interesse og spørgelyst fra tilhørerne, og både de og oplægsholderne her fra Tandplejen lærte meget denne dag. 16

17 Samarbejde med skolerne ny undervisning om erosioner i 5. klasser Der har i 2010 været samarbejde med skolerne om undervisning, som fast foregår i 0., 4. og 9.klasser især undervisning i børnehaveklasser, som sker som led i et forløb om generel sundhed. Årets nye tiltag har været undervisning i 5. klasse om erosioner, dvs. tab af tandemalje på pga. indtag af almindelige drikkevarer som sodavand, juice og saft, der indeholder meget syre. Undervisningen sker i samarbejde med lærerne i natur- og teknik, som i forvejen har undervist i ph-værdier og syre-basebalance. Erosioner er et stigende problem, som vi ser hyppigere end tidligere på unge, hvor allerede megen emalje mangler på tænder, der skal holde et langt liv. For at sætte fokus på de gode drikkevaner samarbejder vi med skoler om uddeling af vand og frugt til Motionsdagen i efteråret, hvor vi i Tandplejen uddeler vandflasker på alle løberuter. Det er meget populært og bliver taget godt imod af alle løberne og de andre sportsudøvende elever og lærere. 17

18 Tandbørsteprojekt i plejeenhederne Rønnebo og Højstruphave Tandplejen har i efteråret 2010 kørt et tandbørsteprojekt på plejeenhederne Rønnebo og Højstruphave. Tanken bag projektet var at undersøge, om brugerinddragelse i valg af tandbørste og børstemetode havde betydning for bedre mundhygiejne på de plejekrævende borgere. Således blev 20 beboere på de to plejeenheder, i samråd med deres faste kontaktpersoner, tilbudt at afprøve tre modeller tandbørster - en elektrisk tandbørste, en handicaptandbørste og en almindelig tandbørste. Sammen valgte beboer og plejer den type tandbørste, de syntes fungerede bedst. Mundhygiejnen blev målt i form af plakmængde og tandkødsblødning. Resultatet var desværre ikke helt så positivt som forventet, men alligevel var der flere læringspunkter, som vi blev klogere på og kan arbejde videre om. Handicaptandbørsten viste sig på kort sigt at være for stor og svær at manøvrere med. Den elektriske tandbørste kunne ikke afsættes til borgere med svær demens, men godt til de beboere hvor demenssygdommen er i sin begyndelse. Plejepersonalet troede i starten, at beboere, der fik elektriske tandbørster kunne klare opgaven selv, hvilket ikke fungerede. Efter, at personalet er blevet bevidst om dette forhold, viser det sig, at beboere med elektriske tandbørster nu har forbedret mundhygiejnen. I Tandplejen lærte vi, at den elektriske tandbørste skal introduceres til borgere, der har begyndende demens. 18

19 En anden tilbagevendende konklusion er, at børstning af de plejekrævende ældres tænder er en så vanskelig opgave, at selvom det er synligt, at der børstes, så bliver tænderne ikke tilstrækkelig rene. Vi overvejer at afsætte flere klinikassistenttimer til at løfte opgaven. Tandbehandling i fuld narkose Tandplejen i Vallensbæk har i 14 år tilbudt tandbehandling i fuld narkose til egne og især henviste patienter fra andre kommuner det sidste i et regi som indtægtsdækket virksomhed. Vi har gennem de fleste år brugt det samme narkoseteam til meget stor tilfredsstillelse for patienter og pårørende, men i lige så høj grad i et særdeles godt samarbejde med Tandplejens medarbejdere. Desværre gør nye, faglige anbefalinger for narkoselæger, vedrørende antal narkoser på især børnepatienter, at vi desværre måtte sige farvel til dette velfungerende samarbejde. Tandplejen fortsætter med at tilbyde narkoser, men vil i 2011 satse på at indrette vores egen narkosefunktion, hvor vi selv vælger og tilknytter en narkoselæge og sygeplejerske. Vi har allerede investeret i dele af udstyr til denne funktion. For at udbygge en fuldt ud rustet narkoseklinik regner vi med at skulle investere ca kr., som vi vil forsøge at finde i de kommende års budgetter. Tandlægekonsulenten Tandplejen yder konsulentbistand til sagsbehandlerne i Borgerservice vedrørende ansøgninger om tilskud til tandbehandlinger. Det er et samarbejde, der gennem de sidste 3 år er udbygget og forbedret gennem en ydelsesoverenskomst med de tandlæger, der søger om tilskud for deres patienter i Vallensbæk Kommune. Konsulentfunktionen sikrer en mere ensartet og faglig funderet afgørelse på ansøgningerne og sparer i øvrigt Vallensbæk Kommune for mange udgifter til ikke nødvendige tandbehandlinger. I 2007 blev der fra Tandplejen ydet konsulentbistand til 13 sager, mens der i 2010 har været givet bistand til 43 sager. Tandregulering Vallensbæk Kommune og Albertslund Kommune har en fælleskommunal aftale vedrørende tandregulering. De børn, der har behov for tandregulering, visiteres på klinikkerne i Vallensbæk Kommune, og tandreguleringsbehandlingerne foretages i Albertslund Kommune. Børn visiteres til tandregulering indenfor de af Sundhedsstyrelsen fastsatte rammer. I 2010 er der blevet foretaget tandregulering på 32 % af de 15-årige, mens der i 2009 blev foretaget tandregulering på 23 % af de 15-årige. Udgifterne i 2010 beløber sig til kr., svarende til 25 % af samlet budget. 19

20 Fælles tandreguleringscenter på Vestegnen I 2010 blev det politisk vedtaget af fem Vestegnskommuner og Tårnby Kommune at etablere et fælles tandreguleringscenter beliggende på to lokaliteter på Vestegnen. Tandplejen er i dette projekt repræsenteret i Styregruppen med Socialdirektøren og Sundhedschefen. Tandplejen har været direkte involveret i at udarbejde fælles servicemål og kvalitetsstandarder med kolleger fra de andre fem kommuner. Dette sker for at sikre vores patienter et forsat velfungerende tilbud om tandregulering med samme høje kvalitet og driftsikkerhed som det nuværende. Tandlægerepræsentanten fra Vallensbæk kommunale Tandpleje arbejder i 2011 videre med at konkretisere og sikre, at standarderne forbliver på samme niveau. Økonomi Prognosetallet for antallet af de 0-17-årige i Vallensbæk Kommune i 2010 er 3295 børn. Indskrevet i Tandplejen i december 2010 er 3412 børn og unge i alderen 0-17 år. Visiteret til Omsorgstandplejen er 86 borgere. Tandplejens budget er baseret på antallet af børn i alderen 1-17 år, antallet af børn i tandreguleringsgruppen - de årige, som i 2010 udgør 948 børn og antallet af omsorgspatienter. Der er budgetteret i forhold til 3106 børn og 63 omsorgpatienter. Ved årets slutning foretages en regulering svarende til det faktiske antal børn, 3239, og antal af omsorgspatienter, 86. Tandplejen har i 2010 haft indtægter ved at behandle børn i narkose, i alt 53 behandlinger med en nettoindtægt på kr. Det frie tandlægevalg har betydet, at 55 børn fra andre kommuner har valgt Vallensbæk kommunale Tandpleje, mens 35 børn fra Vallensbæk behandles i andre kommuner. Dette har givet en indtægt på kr. I aldersgruppen af de 0-16-årige behandles fem børn i privat praksis. 25 børn i aldersgruppen år har valgt behandling i privat praksis. 20

21 Sundhedsplejen Indholdsfortegnelse Indledning Evaluering af målsætninger for 2010 Mål for 2011 Sundhedsplejens arbejde i forhold til Direktionens strategiplan Digitalisering på området 21

22 22

23 Indledning Året 2010 har atter været et travlt år i sundhedsplejen. De sidste fem års stigning i børnetallet for såvel små- som skolebørn, er fortsat i år. I sommeren 2008 valgte vi derfor at se på serviceniveauet i sundhedsplejen, og det resulterede i, at vi er gået fra en mere fast ramme, hvor stort set alle fik det samme tilbud, til en mere behovsorienteret sundhedspleje. Nogle faste tilbud som fx graviditetsbesøg udgik, og der er ikke længere en fast besøgsrate til alle småbørnsforældre. Desuden blev der ændret i antallet af sundhedssamtaler på skolerne. Den nye måde at arbejde på kræver, at vi med færre kontakter er gode til at opspore de familier eller børn, der har behov for ekstra støtte, vejledning og undersøgelser. Samarbejdet med forældrene til både store og små børn er derfor fortsat utroligt vigtigt. Ved at skabe tillid og anerkende forældrene, håber vi at fremme samarbejdet og give forældrene lyst og mulighed for selv at henvende sig, hvis de er bekymrede for deres børns udvikling og trivsel. Desuden stiller den behovsorienteret måde at arbejde på endnu større krav til et tæt tværfagligt samarbejde med de personer, som er omkring børnene i hverdagen. Denne måde at arbejde behovsorienteret på, er nu i 2010 fuldt implementeret, og det er vores vurdering, at det fungerer godt. Den nye behovsorinterede måde at arbejde på skabte allerede i 2008 plads til nye tiltag. Vi etablerede en Sundhedsbutik i Syd og senere en i Nord. Endvidere overtog skolesundhedsplejerskerne i samme periode ind- og udskolingsundersøgelserne, ligesom der blev tilført ressourcer til at udføre hygiejnebesøg i samtlige daginstitutioner i kommunen. Også disse arbejdsgange er nu i 2010 fuldt implementeret. Udover hjemmebesøg, sundhedssamtaler, sundhedsundervisning og Sundhedsbutikken, tilbyder vi fortsat Åbent-Hus til vores familier med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden tilbydes alle nybagte mødre at komme i mødregruppe, ligesom vi på skolerne fortsat tilbyder, de børn/unge, der har behov for at arbejde med de sunde vaner, at deltage i KICK- START. Det tværfaglige samarbejde vægtes fortsat højt, og vi har et tæt samarbejde med Familierådgivningen, tandplejen, daginstitutioner, dagplejen, SFO, SSP, skolens lærere, psykologer og sagsbehandlere. 23

24 Sundhedsplejen er til rådighed alle hverdage, også på indeklemte dage som mellem jul og nytår, før påske og andre fridage. Vi er til rådighed i dagtimerne med faste telefontider og alle sundhedsplejersker har en mobiltelefon samt en -adresse, de kan kontaktes på. Det tilstræbes, at alle henvendelser besvares samme dag. Dette gør sundhedsplejen særdeles tilgængelig og giver borgerne en god service. Årsrapporten giver mulighed for kontinuerligt at følge udviklingen i egne rækker, men giver også mulighed for at følge med i de andre fagområder i Sundhedsafdelingen. Den giver mulighed for at holde fast i målsætninger, arbejde efter dem og kontinuerligt evaluere dem. Bagerst er bilag med skemaer over arbejdsfordeling, mål, målemetode, resultater, justering og mål for Evaluering af målsætninger for 2010 I 2010 har fire timer ugentlig været øremærket til projekter, udvikling og nye tværfaglige tiltag. I 2010 har timerne blandt andet været brugt til at udbygge Sundhedsplejens hjemmeside samt udvikle og opdatere pjecer og informationsmateriale i skolesundhedsplejen. Der er også blevet udarbejdet en amme-politik, og vi har efterfølgende tilsluttet os Herlev Hospitals amme-strategi, som er fælles for Rødovre, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Furesø, Egedal, Brønshøj-Husum/Vanløse og nu også Vallensbæk Kommune. I det kommende år, vil der være fokus på det tværfaglige arbejde med skoler og dagsinstitutioner. Et af vores mål for 2010 var at skabe tid til at bidrage med vores sundhedsfaglige kompetencer til sundhedsprojekter og nye sundhedstiltag på skolerne. Skolerne i Vallensbæk er nu tilmeldt `SundSkoleNet` og hver skole har en sundhedsgruppe. Derudover er der en fælles koordinator, så viden mellem de tre skoler kan udveksles. En skolesundhedsplejerske er med i sundhedsgruppen på Pilehaveskolen og bidrager her med sundhedsplejefaglig viden. Der har i år været fokus på bevægelse. 24

25 I 2010 havde vi et håb om igen at sætte fokus på førstehjælp og hygiejne med klasseundervisning, men dette har ikke været tidsmæssigt muligt at genoptage i år. Mål for 2011 I 2011 vil vi fortsat arbejde for at fremme børn og unges sundhed og trivsel. Udover de tiltag og arbejdsgange/metoder vi hidtil har benyttet os af, er vores mål at deltage i følgende: Vi vil medvirke til at udarbejde en strategi for forebyggelse af overvægt. Der planlægges et tværfagligt samarbejde omkring forebyggelse af rygning og alkohol hos børn og unge. Vi vil deltage i sundhedsgrupperne på de 3 skoler og således bidrage til mere fokus på sundhed i hverdagen på skolerne. En sundhedsplejerske deltager i Kostgruppen, hvis formål blandt andet er, at de medarbejdere der arbejder på kostområdet, løbende opdateres med den nyeste evidensbaserede viden på området. En sundhedsplejerske har etableret en præmatur-café, og vil sammen med en kollega fra Ishøj tilbyde forældre til for tidligt fødte børn i Vallensbæk og Ishøj Kommune at mødes her. Det er et tiltag, vi først lige har etableret og som løbende vil blive evalueret. Sundhedsplejens arbejde i forhold til Direktionens strategiplan Borgeren i centrum Der tages altid udgangspunkt i den enkelte families eller barns ressourcer og behov, og vi tilrettelægger vores undersøgelser og vejledning efter dette. Beslutninger træffes på bedst mulige grundlag Som sundhedsplejersker har vi en bred faglig viden om børn, forebyggelse og sundhedsfremme. Vi sørger for at holde os opdateret med ny viden og ud fra vores viden forsøger vi at træffe de bedste beslutninger. Vi leverer den bedste service for pengene Sundhedsplejerskerne i Vallensbæk Kommune er meget tilgængelige og bliver brugt meget. Vi har trods omstrukturering fortsat et højt serviceniveau. 25

26 Vi arbejder på tværs Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, og alle sundhedsplejersker sidder i tværfaglige teams, hvilket gør det muligt at drøfte problematikker på tværs af fagområder. Digitalisering på området I sundhedsplejen arbejder vi med elektroniske journaler. Der udvikles kontinuerligt, og vi vil fremadrettet se på muligheden for en udbygning, så vores arbejdsgange lettes til gavn for både borgere og ansatte. Desuden er vi blevet tilkoblet Danmarks børn - en database, der gør det muligt hurtigt og nemt at trække diverse statistikker. Muligheden for at arbejde med vores statistiske data, har givet vores arbejde et stort kvalitetsløft. I løbet af 2011 forventes databasen også, at gøre det muligt at sammenligne os med andre kommuner. På skolerne er vi desuden blevet tilkoblet personale- elev- og forældreintra, som betyder, at vi har en nemmere og tættere kontakt med forældre og elever. Intranettet er en nem kommunikationsvej, og det sparer både tid og penge. Tidligere lavede vi en masse informationer på papir, som skulle deles ud i klasserne. Vi har endnu ikke udnyttet mulighederne fuldt ud, men vi ønsker at bruge systemerne langt mere i fremtiden. Det er langt bedre og billigere at forebygge end at helbrede, og det forsøger vi på i Sundhedsplejen. 26

27 Seniorhuset Korsagergård Stedet hvor aktive seniorer mødes Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af Seniorhuset Korsagergård Mål Formålet med Seniorhuset Korsagergård Målgruppen Brugerbestyrelsen sammensætning, formål og opgaver Fokusområder 2010 Målopfyldelse for fokusområder 2010 Implementering af Direktionens strategiplan Tanker om digitalisering og velfærdsteknologi Ressourceforbrug og effekt Fokusområder i

28 28

29 Indledning I maj 2009 blev det vedtaget at udvikle aktivitetscentret Korsagergård til et brugerstyret Seniorhus. Primo 2010 blev denne spændende proces igangsat. Nærværende årsrapport bliver indledt med Seniorhuset Korsagergårds mål, formål, målgruppe samt Brugerbestyrelsen sammensætning samt formål og opgaver for at give et indblik i den udvikling som Seniorhuset gennemgår. Præsentation af Seniorhuset Korsagergård Mål Et brugerstyret Seniorhus, hvor brugerne har indflydelse, tager ejerskab og ansvar for aktivitetstilbuddene, der tager udgangspunkt i brugernes interesser og ønsker for aktiviteter. Formålet med Seniorhuset Korsagergård At fremme ældres trivsel og sundhed At få ældres egne ideer og behov til at blomstre via medbestemmelse og ansvar At udvide ældres muligheder for at få et større netværk At gøre socialt samvær til en naturlig, positiv og styrkende ingrediens i de ældres liv At give større mulighed for oplevelser (natur, kultur, sport aktiviteter med videre) At udvikle Seniorhuset til et sted, der afspejler de behov, som tidens ældre har og får i fremtiden og dermed styrke lysten til samvær, aktiviteter og fælles interesser At være på forkant med de kommende års ændring af aldersfordelingen blandt kommunens ældre, så Seniorhuset kommer til at afspejle den nuværende og kommende målgruppe bedst mulig. Målgruppen Målgruppen er seniorer på 60 år eller derover samt førtidspensionister i Vallensbæk Kommune. Brugerne skal være selvhjulpne. Seniorhuset er et åbent tilbud, som ikke kræver visitation og brugerne kan benytte huset i det omfang, som den enkelte ønsker. Brugerbestyrelsen sammensætning, formål og opgaver I Februar 2010 blev det tidligere Brugerråd nedlagt og en ny Brugerbestyrelse blev valgt. 29

30 Brugerbestyrelsens hovedopgave er at repræsentere brugernes interesser i sager eller forhold, der vedrører Seniorhusets fællesskab. Brugerbestyrelsen er sammensat af 11 medlemmer: 6 medlemmer valgt af og blandt brugerne i Seniorhuset 3 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen 1 medlem udpeget af Ældrerådet 1 medlem udpeget af de frivillige organisationer Brugerne udgør flertallet i bestyrelsen. Den daglige leder af Seniorhuset deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Brugerbestyrelsen afholder ét møde om måneden. Brugerbestyrelsen administrerer og bevilger penge fra aktivitetspuljen ud fra brugernes indkomne forslag, hvor aktivitetsgrupper, enkeltpersoner og frivillige organisationer i Seniorhuset kan søge penge til aktiviteter. Brugerbestyrelsens opgaver er: At være med til at sætte fokus på Seniorhusets miljø, brugernes trivsel og den almindelige hverdag At medvirke til at koordinere de gensidige ideér og forslag fra brugerne, de frivillige organisationer, den daglige leder og personalet omkring aktiviteter med videre At medvirke til gensidig information om sager af interesse for alle parter. Fokusområder 2010 Den brugerstyrede proces. Fremme trivsel og sundhed. Øge kendskabet til Seniorhuset hos målgruppen 60+ samt førtidspensionister. Udbyde et så bredt og varieret aktivitetstilbud, så udbuddet af aktiviteter afspejler de behov, som tidens ældre har og får i fremtiden. 30

31 Målopfyldelse for fokusområder 2010 Processen mod et brugerstyret Seniorhus er godt i gang har været et spændende år med mange nye udfordringer. Brugerstyring er en proces og kræver omstilling samt forandringsparathed. Der er arbejdet med Brugerbestyrelsen og brugerne, så de kender og oplever deres kompetenceområde og tager ansvar og aktivt deltager i processen. Der afholdes brugermøder, hvor nye ideer og forslag til aktiviteter og arrangementer præsenteres og drøftes. Brugermøderne har til formål at sikre brugerinddragelse og tovholderfunktioner, når nye aktiviteter iværksættes. Endvidere har brugermøderne til formål at nye brugere får kendskab til og oplever deres kompetenceområder i praksis. Forslagene fra brugerne om nye aktiviteter bliver efterfølgende realiseret. Alle nyiværksatte aktiviteter har en bruger som tovholder. Der er behov for at modne og arbejde videre med den brugerstyrede proces. Et af formålene med Seniorhuset er at fremme trivsel og sundhed. Når mange mennesker med forskellige forudsætninger og behov mødes, er det vigtigt at have en fælles referenceramme - der er behov for at arbejde videre med de fælles værdier, så brugerne tager ejerskab og inddrager værdierne i dagligdagen. Der er arrangeret foredrag, hvor temaet er sundhed. Der udbydes motion alle dage. Dertil er der Forkanten, som er et nyt tilbud, hvor det er muligt at få generel rådgivning og vejledning i sundhedsfaglige og forebyggende spørgsmål. Der er efterspørgsel på mere differentieret motion. Derfor arbejdes der videre med at udvide med flere differentierede motionsaktiviteter. Der er fokus på at øge kendskabet til Seniorhuset hos målgruppen 60+ samt førtidspensionister med henblik på, at få flere seniorer til at bruge stedet. Der er ingen tvivl om, at positiv omtale har en stor betydning for den voksende interesse for Seniorhuset. I oktober måned blev der udarbejdet en folder, som blev udsendt til samtlige i målgruppen sammen med valgmaterialet til Ældrerådet. Folderen har haft god effekt - der er stor tilgang af nye borgere til Seniorhuset. Der arbejdes videre med at kunne tilbyde nye aktiviteter, så udbuddet af aktiviteter rammer nuværende og potentielle brugeres behov bedst muligt. Der arbejdes ligeledes med, at udbuddet af aktiviteter er så varieret som muligt. Nye aktiviteter annonceres på hjemmesiden og i Vallensbæk NU. 31

32 Implementering af Direktionens strategiplan Borgeren i centrum Målet er, at brugerne af Seniorhuset Korsagergård sættes i centrum og har indflydelse i forbindelse med nuværende og nye aktiviteter. Der tages udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. Beslutninger træffes på det bedste grundlag Målet er, at personalet kender til kommunens potentiale og viden samt ved hvem, der er i besiddelse af hvilke kompetencer. Vi leverer den bedste service for pengene Målet er at tænke den bedste service ind i forhold til de mål og rammer, der er sat for Seniorhuset. Vallensbæk er et godt sted at bo Personalet tænker Seniorhuset ind som den del af det, der gør Vallensbæk til en attraktiv kommune. Vi samarbejder og tænker på tværs Målet er, at personalet tænker Vallensbæk som en virksomhed, hvor vi deler viden og samarbejder og udnytter hinandens ressourcer. Tanker om digitalisering og velfærdsteknologi Vi bevæger os ind i en stigende digitaliseringsproces i samfundet. Det er vigtigt at have fokus på de seniorer, som på grund af manglende it-kendskab, ikke har de nødvendige ressourcer til at opfylde de krav, der stilles for at kunne anvende internettet til at løse de administrative opgaver, der er forbundet med at være senior samt at være i stand til at kunne modtage relevant information. Dette kunne være i form af at udbyde kurser, der øger seniorernes kompetencer i forhold til den fremtidige digitalisering. Primo 2011 installeres nyt AV-udstyr på Korsagergård, som giver mulighed for at gennemføre ovennævnte kurser. 32

33 Ressourceforbrug og effekt Seniorhuset Korsagergård er et visionært, sundhedsfremmende og forebyggende tilbud for Vallensbæk Kommunes seniorer. Der er fokus på brugernes ressourcer og handlemuligheder. Der sigtes efter at mobilisere det overskud, der gør brugerne robuste overfor dagligdagens og livets vanskeligheder og udfordringer. Dette gøres ved at skabe netværk, fællesskab, aktivitet, trivsel, medindflydelse, samvær, fælles oplevelser og anerkendelse. En tidlig indsats hos seniorer kan være med til at mindske behovet for social og sundhedsydelser eller udskyde afhængigheden af andres hjælp. Fokusområder i 2011 Udvikle og modne den brugerstyrede proces. Udbyde flere differentierede motionsaktiviteter. Fremme trivsel med fokus på integration af nye brugere. Fremme sundhed med fokus på sund livsstil. Øge kendskabet til Seniorhuset med fokus på ensomme seniorer. Udbyde aktiviteter som har til formål at øge seniorernes kompetencer i forhold til den fremtidige digitalisering.. 33

34 34

35 Demenskoordinatoren Indholdsfortegnelse Indledning Arbejdsopgaver i 2010 Demenskoordinatorens besøg i borgernes hjem Pårørendegrupper Magtanvendelse Nationalt, regionalt og tværsektorielt samarbejde på demensområdet Samarbejdet omkring borgere med demens Velfærdsteknologi og demens Fokuspunkter i demensarbejdet i

36 36

37 Indledning Denne årsrapport er en beskrivelse af nogle af hovedpunkterne omkring arbejdet med demente borgere, hvordan det er gået med de planlagte fokuspunkter for arbejdet i 2010 samt fokuspunkter for demensarbejdet i også i relation til Direktionens strategiplan. Arbejdsopgaver i 2010 Tilpasning af daglig praksis til den nye lovgivning omkring magtanvendelse og plan for udbredelse af kendskabet til loven, hos både kommunale og private leverandører af hjemmepleje. Tilpasning og justering af praksis, så Vallensbæk Kommune fortsat yder en god omsorg til mennesker med demens og deres familier ud fra aftalerne i forløbsprogrammet. Sikring af et fortsat godt samarbejde med de praktiserende læger i kommunen og udredningsenheden, når organisationsplanen ændres, som beskrevet i hospitalsplanen. Udbygning af samarbejdet mellem hjemmeplejegrupperne omkring borgere med demens. Etablering af et særligt tilbud om motion til borgere med demens. Deltagelse i tværsektorielle arbejdsgrupper om demens i Region Hovedstaden. Demenskoordinatorens besøg i borgernes hjem Der er forskellige formål med, at demenskoordinatoren besøger borgerne i deres hjem. Det er bl.a. ofte værdifuldt at møde borgeren og vurdere det psykiske funktionsniveau i kendte, trygge omgivelser. I 2010 har demenskoordinatoren aflagt besøg hos 43 forskellige borgere, der bor i eget hjem. De fleste har fået 1-3 besøg, og enkelte borgere har fået op til 11 besøg. Der er flere typer af besøg. Følgende er de hyppigst forekommende: Hos borgere, som ikke er udredt for demens, kan nedsat hukommelse eller nedsat evne til at udføre kendte opgaver, få dem til at kontakte demenskoordinatoren, fordi de overvejer om de er ved at udvikle en demenssygdom. Det er dog mere almindeligt, at det er et familiemedlem, de forebyggende sygeplejersker, visitatorerne eller hjemmeplejens personale, der oplever adfærdsændringer og med borgerens tilladelse kontakter demenskoordinatoren. Under det første besøg vil demenskoordinatoren sammen med borgeren og gerne et familiemedlem eller en anden person, der kender borgeren godt, undersøge om borgeren har demenssymptomer. 37

38 Hvis der er ændringer, som kunne tyde på en demenssygdom, opfordres borgeren til at kontakte egen læge og blive undersøgt. I enkelte tilfælde tilbyder demenskoordinatoren at formidle kontakt til lægen. Hos borgere, med en diagnosticeret demenssygdom, vil besøget ofte dreje sig om at orientere om kommunens tilbud til demente og deres familier. Et tilbud om at blive knyttet til et af kommunens dagtilbud gives til alle borgere med demens. At komme regelmæssigt i et dagtilbud modvirker symptomer, som nedsat aktivitet og initiativ og vedligeholder sociale færdigheder og handleevner. Personalet har mulighed for hurtigt at opdage udvikling af sygdommen og om behovet for hjælp ændrer sig. Samtidig kan opholdet i daghjemmet aflaste en eventuel ægtefælle eller øge trygheden for familien, hvis borgeren bor alene. I øjeblikket modtager 14 demente borgere et dagtilbud - de fleste i Højstruphaves daghjem. Borgeren og familien orienteres om muligheden for at få hjælp fra hjemmeplejen, efterhånden som behovet opstår. Eventuelt formidles kontakt til visitationen. Demenskoordinatoren orienterer om Ældresagens tilbud om frivillig hjælp og aflastning i hjemmet. Der er stadig kun få borgere der har taget imod tilbuddet. Vi har i øjeblikket kun kendskab til tre hjem, som har brugt en frivillig demenshjælper. Erfaringer fra andre kommuner viser, at de positive erfaringer formidles bedst fra den ene familie til den anden. En tredje type besøg er, når demenskoordinatoren tilkaldes af familie eller hjemmeplejens personale for at vejlede om demenssymptomer og adfærd, der gør det vanskeligt at yde den nødvendige hjælp. Nogle af de problemer, der medvirker til at belaste mange demente borgere og deres pårørende, er små episoder eller konflikter, der kan opstå i dagligdagen. Undersøgelser har dokumenteret, at målrettet information om emner relateret til demenssygdommen er en stor hjælp for demente og deres familier og kan forebygge problemer. Emner kan for eksempel være: Sygdommen og dens udvikling For de tidligt diagnosticerede: job, pension mv. Varetagelse af økonomien i fremtiden Varetagelse af personlige forhold i fremtiden Kommunens tilbud om hjælp og støtte nu og i fremtiden Hvordan et selvstændigt og aktivt liv længst muligt sikres Plejetestamente og livstestamente mv. 38

39 Pårørendegrupper I forbindelse med åbningen af Højstruphave, blev der etableret to støttegrupper for pårørende - en på hver af etagerne for borgere med demens. Møderne blev holdt ca. 6 x årligt kl Teamlederen på 1. sal og 2. sal deltog i de første møder. På de sidste møder har der været annonceret et emne, og demenskoordinatoren har forberedt undervisning til mødet. Fremover vil demenskoordinatoren arbejde struktureret med undervisning, så spørgsmål kan tages i opløbet og problemer forebygges. For ægtefæller til hjemmeboende demente er der igen etableret en pårørendegruppe. Gruppen mødes 1 x månedligt kl Ægtefæller til hjemmeboende demente er ofte de vigtigste omsorgsgivere, og de har behov for støtte til at træffe mange beslutninger for sig selv og deres ægtefælle. Pårørendegrupperne kan være gode til at afdække ønsker og behov. Et andet formål med en støttegruppe er at give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med andre pårørende. Deltagelse i en gruppe for pårørende er et tilbud og naturligvis helt frivilligt. Pårørende til 17 beboer og 7 hjemmeboende borgere har deltaget i et eller flere møder. Magtanvendelse Et afsnit i Serviceloven handler om de tydeligt afgrænsede områder, hvor Kommunalbestyrelsen må iværksætte foranstaltninger, der kan virke indgribende i forhold til den demente borgers selvbestemmelsesret. For at tilgodese retssikkerheden overfor borgere med demens, medfører loven en pligt til indberetning. I Vallensbæk Kommune er opgaven uddelegeret til demenskoordinatoren, der behandler indberetninger fra hjemmeplejen og rapporterer en gang årligt til Kommunalbestyrelsen. I 2009 var der 10 indberetninger. Loven er medio 2010 ændret således, at adgangen til at tildele borgeren en personlig alarm er lempet. Hvis den demente borger frivilligt medvirker til, eller ikke aktivt modsætter sig at benytte en alarm, kan borgeren få en alarm som led i den almindelige pleje og omsorg. Kun hvis borgeren modsætter sig at anvende alarmen, skal beslutningen træffes af forvaltningen. I Vallensbæk Kommune benytters GPS er, der kan forbedre muligheden for at finde demente borgere, der har forladt eget hjem. Derudover er Højstruphave forberedt til installering af automatiske tilkalde alarmer for borgere, der har brug for det og positionsmeldere, der kan 39

40 fortælle hvis en borger, der ikke er i stand til at færdes sikkert, vil forlade plejeboligen. Disse alarmer advarer personalet der kan komme til stedet og hjælpe borgeren. Lovens øvrige muligheder, fx at personalet i særlige tilfælde kan fastholde borgeren, er ikke ændret. Nøglepersoner på demensområdet har medvirket til at udarbejde nye retningslinjer, så administrationen bliver så smidig og nem som muligt. I 2010 har der været 13 indberetninger, heraf 11 omhandlende personlig alarm. Nationalt, regionalt og tværsektorielt samarbejde på demensområdet Den nationale handlingsplan for demensindsatsen er i december 2010 fremlagt af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra Socialministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner. Arbejdsgruppen peger på i alt syv områder hvor demensindsatsen med fordel kan udvikles: 1. Organisering og samarbejde: det anbefales at tilslutte sig forløbsprogram for demens, der beskriver samarbejdet mellem kommunen, hospitalet og lægen. 2. Diagnosticering: Det anbefales at udarbejde retningslinjer for udredning, behandling og kontrol. Vallensbæk Kommunes borgere undersøges på Glostrup hospital. 3. Den socialfaglige indsats: Det anbefales, at erfaringer med socialfaglig indsats, herunder velfærdsteknologi, indsamles og deles på landsplan. 4. Jura og demens: Der anbefales mere information om plejetestamente og mulighed for at yde pleje og behandling til demente, som ikke forstår nødvendigheden. 5. Pårørendesamarbejde: Det anbefales at undersøge pårørendes behov for aflastning og fremme partnerskabet mellem kommuner og frivillige organisationer. 6. Uddannelse: Det anbefales at sikre en målrettet efter- og videreuddannelserne på demensområdet. 7. Forskning og oplysning: Det anbefales at videreføre Nationalt Videnscenter for Demens og iværksætte en national oplysningsindsats om demens. Vallensbæk Kommune har allerede implementeret mange af de beskrevne kommunale tiltag. Hospitalsplanen for Region Hovedstaden har reduceret antallet af afdelinger, der undersøger patienter for demenssygdomme til fem enheder i alt. Borgere fra Vallensbæk Kommune skal stadig undersøges på Glostrup Hospital. 40

41 En god kontakt mellem demenskoordinatoren og hospitalet er skabt gennem årene 2009 og Demenskoordinatoren forventer, at det gode samarbejde fortsætter i I har et udvalg, nedsat af Region Hovedstaden, udarbejdet et Forløbsprogram for Demens i lighed med de forløbsprogrammer, der kendes fra Diabetes II, KOL og hjertekarsygdomme. Vallensbæk Kommune har løbende haft indflydelse på udarbejdelsen af dette og forventer at kunne implementere det i Forløbsprogrammet beskriver samarbejdet og opgavefordelingen mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne og skal afløse samarbejdsaftalen omkring demens. En væsentlig fornyelse er, at det forudsættes, at demente borgere tildeles en forløbskoordinator. Forløbskoordinatoren kan være en ansat fra hospitalet, fra praktiserende læges konsultation eller fra kommunen. Forløbskoordinatorens opgave er at sikre, at den demente borger får hjælp til den bedste behandling af sygdommen og symptomerne samt tildeling af nødvendig hjælp i takt med at sygdommen udvikler sig. I Vallensbæk Kommune er vi forberedt på opgaven, idet vi i 2010 har valgt, at fem personer fordelt i hjemmeplejens grupper har en særlig funktion som demensnøglepersoner. I samarbejde med demenskoordinatoren kan nøglepersonerne fungere som forløbskoordinatorer for nogle borgere. Samarbejdet omkring borgere med demens Hjemmeplejens demensnøglepersoners opgaver er blandt andet, i samarbejde med demenskoordinatoren, at sikre at hjemmeplejens personale tilrettelægger hjælpen i overensstemmelse med den nyeste viden om demens. Hjemmeplejens personale fik i 2008 og 2009 en grundlæggende undervisning om demenssygdommenes symptomer. En del af personalet fik yderligere undervisning om støtte til pårørende og aktivering af demente. Sundhedsafdelingen besluttede at uddanne demensnøglepersonerne i voksenpædagogik for at sikre at de, på en anerkendende måde, kan varetage den daglige situationsbestemte vejledning af borgere, pårørende og kolleger, der fx udfører personlig pleje hos demente. Uddannelsen afholdes i Demenskoordinatoren afholdt i efteråret to kurser for interesserede blandt hjemmeplejens og Korsagergårds personale. Det første kursus omhandlede hjernens funktion. Det andet kursus omhandlede meningsfulde aktiviteter til demente, hvor målrettet arbejde med 41

42 identitetsbevarelse har været en del af undervisningen. Manglende erindringer om egen fortid undergraver især demente personers identitet. I forbindelse med kurset er der anskaffet en række spil, bøger og reminiscensværktøj om bl.a. barndom, leg og skolegang til at vække bevarede erindringerne til live. Der er købt en Herregårdsgynge til anlægget omkring Højstruphave. Det er en solid dobbelt hængesofa i træ med tag. Den er særligt velegnet til demente, idet gulvet gynger med, når sofaen gynger. Den hyggelige, intime og beroligende stemning, som kendes fra almindelige hængesofaer, fungerer uden den demente er nødt til at miste jordforbindelsen. Formålet er at tilskynde beboer og personale til at benytte anlægget og give udflugten et mål. Også 2010 har vist, at hjemmeplejens teams i høj grad evner at arbejde selvstændigt med dagligdagsopgaverne hos demente borgere. Der er flere eksempler på, at en tæt kontakt mellem grupperne om at løse opgaverne er til gavn for den demente borger. Et eksempel er, når borgeren behøver hjælp for at komme ud af døren og deltage i et dagtilbud. I 2010 blev der, i samarbejde med sundhedskonsulenterne, etableret et tilbud om motion to gang ugentligt for borgere i de fire plejeboligenheder. Derudover har Unge Motionsvenner et tilbud om gymnastik en gang ugentlig i Højstruphave. Tilbuddet er tilrettelagt ud fra deltagernes fysiske og mentale evner og er populært blandt de deltagende. Der er et ønske blandt nogle hjemmeboende demente om deltagelse i et motionstilbud tilpasset deres funktionsniveau. Deres fysiske formåen er generelt bedre end tilfældet er for beboerne i Højstruphave. Arbejdet med at sikre samarbejdet på tværs i Sundhedsafdelingen er siden november 2010 blandt andet beskrevet gennem demensnøglepersonernes funktionsbeskrivelse. Den vigtigste opgave for gruppen i slutningen af 2010 har været beskrivelse af reglerne omkring magtanvendelse. Der vil i 2011 være brug for at sikre den fortsatte udvikling af dette samarbejde. Velfærdsteknologi og demens For de fleste mennesker med demenssygdomme er der en særlig udfordring i at lære nyt. For mange af de borgere der i øjeblikket bliver ramt af en demenssygdom, er brug af almindelige 42

43 teknologiske hjælpemidler som PC, mobiltelefon eller GPS i bilen en færdighed, som er sent tillært og derfor hurtigt aflæres. Brug af teknologiske hjælpemidler kan være vanskeligt i forhold til borgere med demens. Automatisk lystænding, toiletter med vaskefunktion og robotstøvsugere vil for mange demente virke skræmmende, fordi de ikke kan passe det ind i en sammenhæng de genkender. Af moderne teknologi har Højstruphave, til stor glæde for nogle af beboerne, fået en robot sæl. Den er designet så den både ligner, reagerer og bevæger sig på samme måde som en rigtig sælunge. Det er dokumenteret at kæledyr har en positiv effekt på psyke. Meningen er, at sælen kan fungerer som kæledyr for beboerne, uden alle de forpligtigelser kæledyr fører med sig. De hjælpemidler, det i øvrigt tænkes mulige at anvende er GPS, elektronisk husketavle og elektroniske medicinæsker. GPS kræver ingen indsats af borgeren selv, men forbedre muligheden for at finde en borger, der bliver væk. Husketavlen vil med lyd og lys kan minde en dement borger om opgaver eller indgåede aftaler. Det kan støtte selvstændigheden og evnen til at handle og måske aflaste nære pårørende. Medicin doseringsæsken minder borgeren om at tage medicin og forebygger, at der tages flere doser end ordineret. I 2010 har udelukkende GPS været anvendt. Fokuspunkter i demensarbejdet i 2011 I 2011 vil der være fokus på nedenstående punkter i arbejdet med kommunens demente borgere: 1. At sikre oplysning om demenssygdomme og undervisning til demente og til de pårørende, der ikke deltager i en af pårørendegrupperne. 2. At fastholde kendskabet til lov om magtanvendelse, hos både kommunale og private leverandører af hjemmepleje. 3. At tilpasse og justere praksis, så Vallensbæk Kommune fortsat yder en god omsorg til mennesker med demens og deres familier ud fra aftalerne i forløbsprogrammet. 4. At sikre og koordinere et fortsat godt samarbejde med de praktiserende læger i Vallensbæk Kommune, nabokommunerne og udredningsenheden, når aftalerne i forløbsprogrammet skal gennemføres i praksis. 5. At samarbejde med hjemmeplejens ledere og personale om, hvordan personalets viden om demens vedligeholdes. 6. At undersøge muligheden for at udbygge tilbuddet om motion til at omfatte hjemmeboende dement 43

44 44

45 De forebyggende sygeplejersker Forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år 45

46 46

47 Indholdsfortegnelse Formål Indhold i forebyggende samtaler Målgruppen Hvem er de ældre over 75 år? Året der gik Lovændringer og implementering af disse Tilslutning Indsatsområder Forkanten Blodtrykspatruljen Samarbejde på tværs Kostgruppen Rambøll Care Tab af syn og hørelse Mål for 2011 Nye fokusområder borgerkontakt Nye fokusområder administrativt Tværfagligt samarbejde om projekter o Projekt 1: Hjælp til selvhjælp o Projekt 2: Måltider og ernæring o Projekt 3: Sansetab (syn og hørelse) 47

48 Formål Formålet med forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor kommunens ældre borgere over 75 år. Dette sker ved at skabe tryghed og trivsel hos de ældre samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Herudover oplyses de ældre om relevante hjælpeforanstaltninger, der kan forebygge eller løse problemer i opløbet. Hjemmebesøgene skal endvidere bidrage og støtte den ældres evne til at klare sig selv og støtte den ældres muligheder for at bevare eller øge sit sociale netværk. Tilbuddet kan sammenlignes med sundhedsplejerskernes tilbud til børnefamilierne, og vi opfatter da også os selv som en slags seniorsundhedsplejersker. Indhold i forebyggende samtaler Når en ældre borger oplever svækkelse eller mister en ægtefælle vedkommende har delt et langt liv med, måske inden for kort tid, er det begivenheder, som kræver store ressourcer, nye kompetencer og omlægning af tilværelsen. Vi tager udgangspunkt i livshistorien, der danner baggrund for borgerens forforståelse af sig selv. Det støtter borgerens identitet og hukommelse og kan være med til at bearbejde livets kriser og sorger. Ofte er det meget andet end helbredsmæssige spørgsmål, der bliver drøftet under besøgene. Dette betyder, at overordnede emner som mobilisering, netværk, tryghed og aktiviteter er højt prioriteret i samtalen. At de helbredsmæssige forhold kan have betydning for netop disse emner er det, der binder helheden sammen og er med til at nuancere det samlede billede. Vi hjælper borgeren med at se muligheder, han/hun måske ikke selv havde tænkt over og synliggør, hvilke ressourcer vi ser borgeren har og hjælper med at styrke dem enten ved konkrete tiltag (fx træning), eller ved at få ham/hende til at reflektere over oplevelse af egen situation. Det drejer sig om at se handlemuligheder, og det er vi med til at sætte fokus på. Vi hjælper den enkelte med selv at definere og bevare det gode hverdagsliv og tage medansvar for, at det gode hverdagsliv kan leves. 48

49 Målgruppen Hvem er de ældre over 75 år? Gruppen af borgere dækker aldersmæssigt stort set et kvart århundrede. De yngste er 75 år, de ældste er i slutningen af 90 erne. Dette betyder, at de yngste i vores målgruppe var ca. 5 år, da 2. Verdenskrig begyndte og 10 år, da den sluttede. De levede deres ungdom og begyndende voksenliv i de gode op gangstider, hvorimod de allerældste i gruppen er født i slutningen af 1. Verdenskrig og levede i 2. Verdenskrig i deres ungdom eller begyndende voksenalder. Det er ikke muligt at tegne et entydigt billede af målgruppen. Der er tale om pensionister, der for nogles vedkommende har rejst meget, andre mindre, men nu fylder nærheden og hjemmet mere. Andre har stadig travlt med et rigt foreningsliv og andre gøremål. En stor del af vores borgere er heldigvis raske og rørige, færre lever med skavanker eller kroniske sygdomme, som kan give begrænsninger. Året der gik Lovændringer og implementering af disse Frem til januar 2010 har alle borgere over 75 år i Vallensbæk Kommune, modtaget to tilbud om året om forebyggende og sundhedsfremmende samtaler i hjemmet. I mange undersøgelser angives det at det, for langt den overvejende del af borgerne i målgruppen, fortsat er rigtig betydningsfuldt at bevare evnen til at forblive selvhjulpen, selvbestemmende og uafhængig. (Kilde: Svækket men stærk, Annette Johannesen, Gerontologisk Institut 2006). I 2005 blev loven ændret således, at kommunerne kunne vælge at undtage de ældre, som modtog både personlig og praktisk hjælp, fra ordningen. Det blev 6/ vedtaget i Kommunalbestyrelsen at ændre tilbuddet i forhold til dette. I alt 93 borgere var omfattet af ændringen og modtog i starten af året brev om, at de ikke længere automatisk ville modtage tilbud om forebyggende hjemmebesøg på baggrund af, at de modtog hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp. Der blev givet mulighed for, at borgeren 49

50 fortsat kunne benytte tilbuddet om samtaler i hjemmet, såfremt de måtte ønske det. Vi fik efterfølgende henvendelser fra både borgere og pårørende, i alt 13 borgere, som fortsat ønsker at modtage tilbuddet. Disse borgere er nu igen aktivt med i ordningen. Fra 1/ er loven igen ændret, så der nu kun stilles krav om, at kommunen tilbyder èt årligt forebyggende hjemmebesøg til kommunens borgere over 75 år. På Kommunalbestyrelsesmødet 5/1 2011, blev det vedtaget, at tilbuddet i Vallensbæk Kommune igen ændres svarende til den gældende lovgivning. Tilslutning Talmaterialet i forhold til tilslutning til ordningen i 2010, er forbundet med stor usikkerhed da flere borgere er henholdsvis afsluttet og genhenvist i løbet af året. Det fremgår af vores registreringer og fra Rambøll Care (elektronisk journaliseringssystem), at der igen i år har været en stor tilslutning til tilbuddet. Per 31/ var der i alt 616 borgere over 75 år i målgruppen. De første henvendelser til borgerne sker ved at sende et brev med angivelse af et tidspunkt for, hvornår vi tilbyder besøg. Ved gentagne afbud ændres kontaktformen til, at borgeren selv skal henvende sig, hvis samtalen ønskes gennemført. Knapt 24 % af borgerne har i 2010 modtaget passivt tilbud. Vi tilbyder fortsat ekstra samtaler på baggrund af vurdering af særlige behov. Dette kan fx være tab af ægtefælle i forbindelse med flytning, sygdom eller evt. faldende funktionsniveau (fysisk og/eller mentalt). Indsatsområder Forkanten I foråret 2010 fortsatte vi samarbejdet med Korsagergård og holdt flere oplæg for brugerne. Forkanten, der er et nyt forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere over 60 år i Vallensbæk Kommune, blev præsenteret for Brugerbestyrelsen på Korsagergård i juni

51 I Forkanten, der åbnede i august måned, kan borgerne få målt blodtryk og blodsukker, og vi giver forebyggende og sundhedsfremmende vejledning på baggrund af målingerne. Flere har fået målt et forhøjet blodtryk og er blevet anbefalet at konsultere egen læge. Derudover har vi haft samtaler omkring emner som rygning, vægt, medicinbivirkninger, familiære problemers indvirkning på trivsel i hverdagen, løsning af transportproblem mm. Vi har udarbejdet en flyer om tilbuddet Forkanten. Flyeren uddeles blandt andet under besøgene i hjemmene samt til vores mange samarbejdspartnere. I de forløbne 4-5 måneder har Forkanten haft åben ni gange. Borgere har taget vel imod os, og tilbuddet bliver benyttet af både borgere, der i forvejen benytter Korsagergård fast og borgere, som ikke kommer der men har hørt om tilbuddet. Det er endnu for tidligt at konkludere noget i forhold til den forebyggende og sundhedsfremmende effekt af tilbuddet. Blodtrykspatruljen Kommunen har en aktiv Blodtrykspatrulje af frivillige fra Ældresagen, som tilbyder at måle blodtryk flere steder i kommunen i løbet af året. I forbindelse med gratis influenzavaccination på Rådhuset, deltog de forebyggende sygeplejersker i blodtryksmålingerne sammen med Blodtrykspatruljen. Samarbejde på tværs I dagligdagen samarbejder vi tæt med demenskoordinatoren og visitatorerne om aktuelle borgerforløb. De mange forskellige faggrupper i Sundhedsafdelingen sikrer os en god tværfaglig sparring. Kostgruppen I vores samtaler oplever vi af og til uhensigtsmæssige kostændringer i forbindelse med ændringer i borgerens sociale situation samt i forbindelse med sygdom. Kost har stor betydning for de ældres velbefindende, og da vi ønsker at starte et projekt op omkring kost og ældre, kan Kostgruppen blive et godt forum at hente inspiration fra og samtidig udbrede viden om de ældres behov og ønsker. Rambøll Care Hjemmeplejen, visitationen, demenskoordinatoren og de forebyggende sygeplejersker benytter det samme elektroniske journalsystem, Rambøll Care, til planlægning, kommunikation og dokumentation af det daglige arbejde. For at sikre en hensigtsmæssig opbygning, udvikling og 51

52 brug af systemet har en styregruppe, sammensat på tværs i Sundhedsafdelingen, arbejdet med systemet i 2010, hvor der også er sket en opgradering til en nyere version. Tab af syn og hørelse I årsrapporten 2009 beskrev vi, at vi i samtalerne, over en periode på ½ år, ville sætte ekstra fokus på betydningen af reduceret syn og/eller hørelse i borgerens dagligdag, samt hvordan det forholdt sig med hensyn til bevilgede hjælpemidler og brugen af disse. I samtalerne benyttede vi et spørgeskema udviklet til formålet. Den endelige optælling viste, at vi havde anvendt spørgeskemaet i forbindelse med samtaler med 210 borgere. Heraf havde 66 borgere (31 %) et eller to høreapparater. I forbindelse med samtalerne blev der, hvor det blev vurderet relevant, vejledt i forhold til: Øre-næsehals læge Øjenlæge/optiker Talehøreinstituttet Hørepædagog Døvblindekonsulent 44 % 12 % 14 % 1 % 7 % Som tallene angiver, var det primært problemer med hørelsen, der gav anledning til videre drøftelse og vejledning. Vi vurderer, at borgerne i større udstrækning får taget hånd om problemer med synet og får tilpasset hjælpemidlerne og/eller følges hos øjenlæge. Hos 144 ud af 210 borgere (69 %) blev der ikke registreret sansetab, der medførte vejledning. Forløbet har gjort, at vi generelt har fået skærpet vores opmærksomhed vedr. sansetab hos borgerne. Skemaet benyttes fortsat i samtalerne, men kun i de tilfælde, hvor der er en særlig anledning til at spørge uddybende ind til eventuelle problemer på området. I foråret 2010 præsenterede vi resultatet for en gruppe borgere på Korsagergård som oplæg til en debat om deres egne erfaringer med sansetab. Gennem de mange samtaler i vores daglige arbejde har vi erfaret, at borgerne er meget opmærksomme på den massive reklame i medier, hvor høreapparater er gratis, fordi de kan få dem uden egenbetaling (borgeren får pt. ca. 6000,- kr. i tilskud pr apparat ved køb via private). Mange beskriver også, at det ofte er kommentarer fra personer i deres netværk, der medfører, at de anskaffer sig et høreapparat. De får ret, og jeg får fred!. 52

53 Vi spurgte derfor også de borgere, som havde høreapparat, hvorfra de havde fået de/det aktuelle apparat/apparater og sammenholdt det med, om der var forskel i forhold til, om de så anvendte det eller ej. Benyttes altid Benyttes af og til Benyttes stort set aldrig Anskaffet fra privat leverandør 13 % 16 % 3 % Anskaffet via det offentlige 21 % 7 % 6 % Ialt 34 (51,5 %) 23 (34,8 %) 9 (13,6 %) Med forbehold for, at det er et meget lille talmateriale at konkludere noget på, så viser det dog en tendens til, at borgere, der har anskaffet hjælpemidlet via det offentlige, i større udstrækning benytter det konsekvent. Generelt har borgerne gavn af hjælpemidlet og godt halvdelen oplyser, at de altid benytter det. I de tilfælde, hvor borgeren ikke benyttede de bevilgede hjælpemidler, spurgte vi ind til årsagen og vejledte ud fra det. Nogle borgere angav, at de i dagligdagen ikke oplevede behov for at anvende dem. Andre havde svært ved at vænne sig til dem, og derfor undlod de at benytte dem. Vejledningen gik her på, at det netop er vigtigt at benytte dem konsekvent for at vænne sig til den nye lyd. Mål for 2011 Nye fokusområder - borgerkontakt Implementeringen af den seneste ændring af loven om forebyggende hjemmebesøg, åbner mulighed for at udvide gruppen af ældre, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg til også at omfatte: Efterladte over 60 år, med særligt fokus på enkemænd Borgere over 70 år, der udskrives fra hospital og ikke modtager hjælp fra Hjemmeplejen 53

54 Borgere over 60 år, der har isoleret sig/er ensomme Borgere med KOL og type 2-diabetes samt borgere der er omfattet af de kommende forløbsprogrammer (hjertekarsygdomme og lændelidelser). Indholdet i samtalerne i hjemmebesøgene til de nye grupper af ældre borgere skal også have fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, som beskrevet for hjemmebesøg for borgere over 75 år, men skal desuden have fokus på de specielle problemstillinger, der er aktuelle for disse borgere. Formålet er at støtte og vejlede borgeren til at opretholde en aktiv og indholdsrig hverdag. Borgerne i de nye grupper tilbydes som udgangspunkt 1-3 hjemmebesøg, hvorefter de afsluttes. De vil derefter have mulighed for at kontakte os telefonisk eller i Forkanten. Forebyggende hjemmebesøg tilbydes fortsat til alle borgere over 75 år, der ikke modtager personlig pleje og praktisk hjælp, ved at sende et brev med tid for besøget til den enkelte én gang pr år. Vores forventning er, at vi fortsætter med at have en stor tilslutning til kerneopgaven, som er samtalerne med de 75+ årige, og vi glæder os til at tage de nye grupper af borgere ind. Nye fokusområder - administrativt I forhold til det administrative arbejde er det planlagt, at der i 2011 skal udarbejdes beskrivelser af: Indholdet af de forbyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år (Kvalitetsstandard) Indhold og succeskriterier for forbyggende hjemmebesøg til nye borgergrupper under 75 år Retningslinjer for dokumentation/journalisering Tværfagligt samarbejde om projekter Vi arbejder tværfagligt og har kontinuerlig kontakt med mange af kommunens ældre borgere. Det er derfor relevant og vigtigt, at vi deltager i tværfaglige projekter i Sundhedsafdelingen og kan bidrage med vores erfaring og faglighed i disse projekter. Projekt 1: Hjælp til selvhjælp Screening af borgere, der kan blive en del af projektet i samarbejde med Socialsekretariatet. Projekt 2: Måltider og ernæring Samarbejde med Sundhedsafdelingens diætist i forhold til specielt uønskede vægttab/undervægt hos ældre samt madlavningskursus for enlige mænd i samarbejde med Korsagergård. 54

55 Projekt 3: Sansetab (syn og hørelse) Fortsat ajourføre og anvende viden på området under samtale i hjemmet. Desuden formidle viden på området til visitatorer og hjemmepleje i forhold til deres målgruppe af borgere, som modtager personlig og praktisk hjælp samt til personalet på Korsagergård i forhold til kontakten med brugerne dèr. 55

56 56

57 Hjemmeplejen Indholdsfortegnelse Indledning Pleje- og aktivitetsområdet Fokusområder i årets arbejde Fokuspunkter og mål 2011 Frit valg og hjemmesygepleje Fokuspunkter og mål 2011 Tværgående områder Uddannelsesområdet IT-/kommunikations- og projektområdet Organisation og ressourcestyring Fokuspunkter og mål

58 58

59 Indledning Denne årsrapport for hjemmeplejen beskriver hjemmeplejens organisering - arbejdet i som i høj grad har båret præg af fortsatte omstruktureringer, fokus på effektiv drift og et stort fald i antallet af visiterede timer. Dertil er der løbende arbejdet med implementeringen af Direktionens strategiplan. Herudover indeholder rapporten de primære fokuspunkter og mål for arbejdet i Hjemmeplejen arbejder overordnet ud fra følgende af Kommunalbestyrelsens fastlagte målsætning: At yde alle borgere individuel behovsorienteret døgnpleje i borgernes eget miljø. At sikre, at de ældre, syge og handicappede, hvis de ønsker det, kan blive længst muligt i eget hjem i den udstrækning det fagligt og økonomisk er forsvarligt. At støtte og motivere den ældre til en fortsat aktiv tilværelse, bl.a. ved at bevare det hidtidige netværk. At sikre plejekrævende borgere tilbud om målrettet træning. At yde pleje og omsorg til døende og deres pårørende, såfremt pågældende ønsker at forblive i hjemmet trods alvorlig sygdom, og såfremt de pårørende er indforstået med dette. At kunne yde bistand i sygdomstilfælde til mennesker, der har akut behov for hjemmepleje, så disse opnår tryghed og sikkerhed ved pleje i hjemmet. Arbejdet i hjemmeplejen er organiseret i tre hovedområder: a) Pleje- og aktivitetsområdet Højstruphave med 24 demensboliger, 6 plejeboliger og 6 midlertidige boliger Rønnebo med 10 plejeboliger Daghjemmet i Højstruphave med plads til 14 borgere Aktivitetscentret i Rønnebækhus med plads til ca. 30 borgere b) Frit valg og hjemmesygeplejen Tre hjemmepleje-grupper, der yder hjemmehjælp omfattet af frit valg: o Nordgruppen i Pilehavehus, Sydgruppen i Rønnebækhus og Aften/nat i Rønnebækhus samt hjemmesygeplejen i Pilehavehus. Fra 2011 nedlægges aften/nat-gruppen, mens sygeplejen vil være et selvstændigt område, der 59

60 organisatorisk vil være en del af det tværgående område. Aftenvagterne lægges ind i henholdsvis nord- og sydgruppen, mens de udekørende nattevagter lægges ind under ledelsen i Højstruphave, hvor nattevagterne har base. c) Tværgående område (fællessekretariatet på Rådhuset) Varetager alle tværgående opgaver omkring økonomi, ressourcestyring, personaleadministration, diverse generelle aftaler, koordinering af elev-uddannelse, drift og udvikling af hjemmeplejens IT-værktøjer, koordination omkring drift af ældrebyggerierne samt projekt- og kommunikationsopgaver. Pleje- og aktivitetsområdet Ud over Rønnebo består området af to meget nye tilbud, det sammenlagte aktivitetscenter i Rønnebækhus samt Højstruphave. Året har derfor været præget af arbejde med diverse rutiner, retningslinier, ny kultur, samarbejdsrelationer m.v. samtidig med at der er udført højt kvalificeret pleje. Det er et stort arbejde at etablere nye tilbud og det tager tid at få etableret sig ordentligt, men alle involverede bidrager meget positivt. Alle plejeboliger både i Højstruphave og Rønnebo har i 2010 været udlejet, og der er en øget søgning til de midlertidige boliger. Beboerne, både i plejeboliger, demensboliger og midlertidige boliger, er meget fysisk og psykisk plejekrævende, hvilket stiller store krav til personalets kompetencer og de samlede ressourcer. Hjemmeboende dementes søgning til daghjemmet i Højstruphave har i 2010 fortsat været mindre end forudset. Søgningen til aktivitetscenteret i Rønnebækhus har ligeledes været mindre end forudset ved sammenlægningen af de to dagtilbud (dagcenter i Pilehavehus og daghjem i Rønnebækhus). 60

61 Fokusområder i årets arbejde 1) Særlige indsatsområder for borgerne 2) Velfærdsteknologi på plejeområdet 3) Aktiviteter til beboerne både individuelt og i grupper 4) Beboerdemokrati og indflydelse via bruger- pårørenderåd. Ad 1) Særlige indsatsområder for borgerne Det langsigtede mål er tilfredse borgere med høj grad af livskvalitet og tilfredse pårørende. Personalet yder individuel behovsorienteret pleje, omsorg og aktivitetstilbud med fokus på dialog og forventningsafstemning med beboerne og de pårørende. Personalet har et tæt tværfagligt samarbejde for at kvalificere kerneydelserne til beboerne. De pårørende tilbydes møder med beboernes kontaktpersoner, som er et forum for dialog og samarbejde, hvor tilrettelæggelse af hverdagen drøftes og personalet informerer om handleog døgnrytmeplaner. Der arbejdes med processer omkring målsætning, handling og evaluering på de ugentlige teammøder og på personalemøder. Der arbejdes løbende med særlige indsatsområder for borgerne i de midlertidige boliger. Det er borgere med meget forskellige og individuelle behov for behandling, pleje og omsorg, der stiller store krav til medarbejdernes faglige kompetencer. Der skal udarbejdes en plan for hver enkelt borgers ophold med beskrivelse af mål, handling og daglig evaluering. Ad 2) Velfærdsteknologi på plejeområdet Robot-sælen er allerede flyttet ind på Højstruphave. Ved kontakt med sælen bliver nogle demente beboere mere rolige, hvilket giver frie hænder hos personalet til andre beboere. Der findes elektriske vendelagner og robotlifte, som i høj grad aflaster personalet og forebygger arbejdsskader. Robotbade og vasketoiletter kan måske gøre nogle beboere mere selvhjulpne og en spiserobot vil måske kunne fremme, at flere beboere spiser sammen. Indenfor serviceområdet vil indkøb af robotstøvsugere og gulvvaskemaskiner betyde, at servicemedarbejderne i højere grad kan medvirke i aktiveringen af beboerne med almindelige daglige gøremål. Ernæringsassistenterne kan aflastes med køkkenmaskiner og i højere grad inddrage beboerne i forberedelse af måltider, bagning m.m. 61

62 Brug af digitalisering i forbindelse med sikkerhed omkring medicinhåndtering og elektroniske journaler vil i høj grad kvalificere og kvalitetssikre den behandling og pleje vi tilbyder beboerne. Ad 3) Aktiviteter for beboerne både individuelt og i grupper Der er nedsat en aktivitetsgruppe for plejeområdet som planlægger busture, sommerferie, udflugter, grillfester, fejring af mærkedage m.m. Beboerne er generelt meget glade for at komme ud af huset og trives med at deltage i de planlagte festligheder. De udendørs aktiviteter med ture i haven, strandture og indkøbsture er en del af de daglige aktiviteter, især når vejret tillader det. Ellers bliver altanerne og terrassen på Højstruphave benyttet til fulde. Beboerne i Rønnebo og Højstruphave tilbydes motion og bevægelse 2-3 gange om ugen ved en sundhedskonsulent. Unge motionsvenner tilbyder ligeledes motion en gang om ugen til en gruppe beboere i daghjemslokalet på Højstruphave. Det kan være lege med fokus på at have det sjovt, bold- eller ballonspil. Det sociale samvær styrkes, og beboerne er stolte af deres præstationer. Der er indkøbt el-motionscykler til Rønnebo og Højstruphave og forskellige andre træningsredskaber. Der samarbejdes desuden med skolerne i Vallensbæk omkring et projekt, hvor de unge skal højtlæse for de ældre beboere i Rønnebo og på Højstruphave. Ad 4) Beboerdemokrati og indflydelse via bruger- og pårørenderåd Beboerne medinddrages i så høj grad som muligt i de daglige gøremål og fælles beslutningstagen i forbindelse med det sociale liv i fællesskabet. Bruger-pårørende rådet for Rønnebo og Højstruphave fungerer som et forum for dialog og samarbejde mellem personalet i plejeboligerne, beboere og pårørende om tilrettelæggelse af hverdagen for beboerne i plejeboligerne. Formålet er, at rådet repræsenterer og varetager interesser for beboerne i plejeboligerne, inddrager pårørende og andre frivillige i aktiviteter og engagementer til gavn og glæde for beboerne, fremmer trivsel og velvære for beboerne og styrkelse af den gensidige information. 62

63 Fokuspunkter og mål ) Udarbejde kvartalsvis statistik for brugen af de midlertidige boliger samt udarbejde planer indeholdende mål, handling og daglig evaluering for hver enkelt borger. 2) Forsøgsvis anvendelse af minimum to nye former for velfærdsteknologi. 3) Færdiggøre projektet omkring forventningsafstemning med pårørende. 4) Arbejde systematiseret med dokumentation i henhold til de nedskrevne retningslinier, herunder sørge for løbende månedlige kontroller og opfølgning på medarbejdernes kompetencer på området. 5) Sammen med sygeplejen sørge for, at sygeplejerskernes rolle og opgaveudførelse i området er præciseret, beskrevet og kendt af alle medarbejdere. 6) Sammen med sygeplejen udarbejde en plan for en kompetenceudvikling, der understøtter den beskrevne udførelse af sygeplejeopgaver. 7) Vurdere alle beboeres træningsbehov og sikre at vurderingerne dokumenteres med handlingerne og evalueringerne i dokumentationssystemet. Frit valg og hjemmesygepleje Området er igennem de seneste to år reorganiseret og har i den anledning arbejdet med gruppesammenlægninger, gruppeprocesser, personale- og lederudvikling, lokaleændringer, ændrede administrative rutiner, udvikling af områdets elektroniske styreredskaber, implementering af ny sygeplejeprofil, tilpasset strukturer omkring fagspecifikke områder som forflytninger (tunge løft), inkontinens, demens og praktikvejledning. Ibrugtagningen af hjemmeplejens nye plejecenter Højstruphave har udvidet kommunens plejeboligtilbud væsentligt. Dette har helt naturligt afledte konsekvenser for den øvrige hjemmepleje. Der er arbejdet med snitfladerne i samarbejdet mellem alle områder for at sikre sammenhæng i de tilbud kommunens borgere modtager. Relevante retningslinjer er udarbejdet, og en tværgående mødestruktur er implementeret. Fokusområder i årets arbejde og fremadrettet: 1) Tilpasse og optimere af ressourceforbruget 2) Fastholde og udvikle kvaliteten i kerneydelserne 63

64 Ad 1) Tilpasning og optimering af ressourceforbruget Områdets nye organisering vurderes nu at være mere rodfæstet. Processerne omkring gruppesammenlægning er fulgt tæt, og året afsluttes med en temadag over emnet teambuilding i den sammenlagte sydgruppe. Vi har igennem de sidste to år set et fortsat fald i fritvalgsområdets visitationer, og området har løbende måttet tilpasse antallet af ansatte i forhold til områdets opgaveløsning. I forbindelse med justeringer i personalenormeringen er der til stadighed fokus på personalets faglige sammensætning, så kravene til områdets opgaveløsning både aktuelt og fremadrettet kan imødekommes. Det vurderes, at åbningen af Højstruphave med 30 plejeboliger og et nu næsten fuldt udnyttet tilbud om ophold i de seks nye midlertidige boliger har flyttet behovet for pleje fra fritvalgsområdet og ind til plejepersonalet i Højstruphave. Desuden opleves en forskel i plejebehov hos den nye generation af ældre, som ses at være mere selvhjulpne højere op i alderen. Fritvalgsområdet gennemgik et grundigt kvalitetstjek henover sommerperioden som følge af en kritisk pressesag fra Københavns Kommune, som påvirkede hjemmeplejen i alle kommuner. Kvalitetskontrollen viste, at der leveres en god service med høj faglighed, som sikrer kvaliteten i kerneydelserne at levere behovsbestemt pleje og omsorg samt praktisk hjælp til kommunens borgere. Efter de sidste års reorganiseringer og medfølgende tilpasninger af strukturer og arbejdsgange vil der fremover være fokus på den faglige udvikling, så kvaliteten i opgaveløsningen bevares og udvikles i forhold til fremtidens krav. Sygeplejegruppen har en meget central og tværgående opgave både internt i hjemmeplejen og i forhold til det øvrige sundhedsområde. Det er derfor fra 2011 valgt at udskille sygeplejen som et selvstændigt område med ny leder, hvor målet vil være yderligere at kvalificere dokumentationen af sygeplejeydelser, udvikle samarbejdet med relevante aktører og dermed skabe sammenhæng på tværs både internt i hjemmeplejen og i forhold til det samlede sundhedsområde. Sygeplejen vil organisatorisk blive underlagt det tværgående område og den nye leder vil desuden blive ansvarlig for uddannelsen af sosu-elever og sygeplejestuderende. Ad 2) Fastholde og udvikle kvaliteten i kerneydelserne Der er arbejdet målrettet med snitfladerne i det tværfaglige samarbejde, og et af resultaterne er en fastere tilknytning af områdets sygeplejersker til hjælpergrupperne. Desuden er der 64

65 indført faste mødestrukturer mellem områdets sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Formålet er at sikre en kvalificeret planlægning og arbejdstilrettelæggelse af ydelser visiteret efter såvel Serviceloven som Sundhedsloven. Sygeplejeopgaver visiteret efter sundhedsloven løses af hjemmeplejens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Samarbejdet mellem de to faggrupper skal fortsat udvikles i det kommende år, hvor formålet er at skabe klarhed over faggruppernes kompetencefelter. Målet er, at borgerne til enhver tid modtager kvalificeret hjælp på et højt fagligt niveau i forhold til afdækkede sygeplejebehov. Fokuspunkter og mål ) I samarbejde med socialsekretariatet udvikle arbejdet omkring projektet Hjælp til selvhjælp og herunder sikre udvikling og produktion af minimum fire relevante nøgletal for området og projektet. 2) Forsøgsvis anvendelse af minimum to nye former for velfærdsteknologi. 3) Arbejde systematiseret med dokumentation i henhold til de nedskrevne retningslinier, herunder sørge for løbende månedlige kontroller og opfølgning på medarbejdernes kompetencer på området. 4) Sammen med sygeplejen sørge for, at sygeplejerskernes rolle og opgaveudførelse i området er præciseret, beskrevet og kendt af alle medarbejdere. 5) Sammen med sygeplejen udarbejde en plan for kompetenceudvikling, der understøtter den beskrevne udførelse af sygeplejeopgaver. Tværgående områder Hjemmeplejens sekretariat på rådhuset varetager alle hjemmeplejens tværgående arbejdsopgaver. Området kan overordnet inddeles i henholdsvis et uddannelsesområde, et IT- /kommunikations- og projektområde samt et område for organisation og ressourcestyring har generelt været præget af fortsatte organisatoriske tilpasninger samt ressourcestyring bredt set. Året har derfor primært været anvendt til at få afdækket forbruget i de mange enheder, at få den overordnede organisering på plads, at få ny MED- og sikkerhedsorganisation implementeret samt at få afdækket og tilpasset udviklingsbehovet for brugen af IT-værktøjer, herunder især Omsorgssystemet, hvor plejepersonalet dokumenterer 65

66 plejen af borgerne samt Vagtplan, som styrer tjenesteplanlægning og lønforbruget i alle plejegrupper. Fra 2011 omorganiseres der personalemæssigt således, at den nye leder af sygeplejen tilknyttes dette område. Samtidig er uddannelseskonsulentstillingen blevet ledig og genbesættes ikke, da den nye leder af sygeplejen vil få ansvaret for dette område. Uddannelsesområdet Hjemmeplejen uddanner, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, elever på social- og sundhedsuddannelserne og på sygeplejerske-uddannelsen. Herudover tilbyder hjemmeplejen i nødvendigt omfang praktikplads til herboende borgere, der ønsker at kvalificere sig til sosuuddannelserne. Området er blevet varetaget af en uddannelseskonsulent med bistand fra den administrative medarbejder. Det tilstræbes, i muligt omfang og i samarbejde med jobcentret, også at ansætte kvalificerede herboende borgere til sosu-uddannelserne. Vallensbæk Kommune vurderes i elevernes evalueringer og på skolen som en kommune med fokus på den enkelte elev og med et individuelt og højt læringsniveau. IT-/kommunikations- og projektområdet Overordnet skal arbejdsområdet sikre projektmæssig bistand efter behov, drift og udvikling af plejens IT-værktøjer, opdatering og viderudvikling af hjemmeside, pjecer, foldere m.v. Arbejdet varetages af en projektkonsulent med bistand fra den administrative medarbejder. Der har projektmæssigt i 2010 været meget fokus på IT og kommunikation. Hjemmeplejens store IT-værktøjer, omsorgssystemet og vagtplan, udvikler sig fortsat og især stiger kravene til dokumentation og behovet for stadigt bedre ananlysemateriale og ledelsesinformation fra systemerne. Dette stiller store krav til specialiseret viden samt fortsat kompetenceudvikling på dette felt. Især hvad angår omsorgssystemet, som samtlige plejeansatte anvender, kræves der både en hensigtsmæssig opbygning af systemet tilpasset kommunens behov samt en planlagt og målrettet indsats vedrørende fortsat uddannelse af de mange brugere. I 2010 har der i den nyetablerede styregruppe, med deltagere fra alle enheder på sundhedsområdet der benytter vores omsorgssystem, været arbejdet intensivt med fastlæggelse af rutiner og arbejdsgange. Disse er nu nedskrevet i en instruksfil og fremadrettet skal der arbejdes med uddannelse af personale og etablering af en superbruger-organisatering. 66

67 Kommunikationsmæssigt er der i 2010, i samarbejde med socialsekretariatet, arbejdet med et eftersyn af hjemmesiden hvad angår ældre- og plejeområdet. Dette skyldes især åbningen af Højstruphave, men flere andre organisatoriske ændringer har medført behovet for ændringer af diverse oplysninger. Herudover tænkes det sikret, at der er den fornødne information præsenteres nemt og overskueligt, så vi i højere grad kan imødekomme det forventede stigende behov for at kunne anvende hjemmesiden mere aktivt på ældre- og plejeområdet. Arbejdet fortsætter i 2011 og vil løbende være en del af den fortsatte udvikling af området med fokus på øget elektronisk kommunikation og flere muligheder på dette område for borgerne. Organisation og ressourcestyring Dette område er koncentreret om økonomi i bred forstand, samarbejdet med de faglige organisationer, snitflader til især resten af sundhedsafdelingen, ØC og JUR, MED- og sikkerhedsorganisationen, drift af ældrebyggerierne samt diverse samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet varetages af ledelsen på rådhuset med bistand fra den administrative medarbejder. Arbejdet i 2010 har fortsat været koncentreret om at få hele organiseringen af hjemmeplejen på plads. Der har sideløbende været stor fokus på at få et detaljeret overblik over det økonomiske forbrug og få sat den økonomiske styring i system i overensstemmelse med den nye organisering og tilføjelsen af Højstruphave. Arbejdet har generelt også i 2010 været omfattende på mange fronter, bl.a. grundet et kraftigt fald i efterspørgslen efter hjemmehjælp, men alle involverede har bidraget positivt. Det forventes derfor, at hjemmeplejen fra 2011, når alle iværksatte tiltag over de seneste to år får fuld effekt, ressourcemæssigt vil fremstå blandt de bedst drevne i landet. Herudover har der været fokus på indkøring af samarbejdet med ny administrator for ældrebyggerierne og især omkring den løbende økonomistyring og den planlagte vedligeholdelse af ejendommene. Fokuspunkter og mål ) Udarbejde nye pjecer/materialer for de tre ældrebyggerier samt opdatere hjemmesiden og forsøgsvis indføre minimum to nye former for digitalisering af arbejdsgange. 2) Overholde budgettet og understøtte områderne omkring arbejdet med ressourcestyring, projekter, velfærdsteknologi, dokumentation og kompetenceudvikling. 3) Implementering af en øget decentralisering på uddannelsesområdet samt elektronisk godkendelsesprocedure i økonomisystemet. 67

68 68

69 Vallensbæk Familierådgivning Indholdsfortegnelse Indledning Statistisk opgørelse: Figur 1: Antal familier, der benytter Vallensbæk Familierådgivning Figur 2: Familiernes kendskab til Vallensbæk Familierådgivning Figur 3: Hvem formidler kontakten til Vallensbæk Familierådgivning? Figur 4: Varighed af forløb Opsummering Opfølgning på målsætningerne for 2010 Opfølgning på sidste års tema Årets Tema - Familier med anden etnisk baggrund i Vallensbæk Familierådgivning På hvilke måder kan etnicitet spille en rolle for forståelsen af opdragelses- og familierelaterede problematikker? Hvad skal vi så være særlig opmærksomme på i arbejdet med nydanske familier? Mål for 2011 Digitalisering Ressourceforbrug og effekt Tværfagligt samarbejde/brobygning Direktionens strategiplan Afslutning 69

70 70

71 Indledning I 2010 har Vallensbæk Familierådgivning igen oplevet et travlt år med mange spændende udfordringer. Vi har fortsat stigning i antal henvendelser fra Vallensbæks borgere (Figur 1). Vi er stolte af, at stadig flere benytter sig af vores tilbud og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe de familier, som henvender sig. Sundhedsafdelingen, som vi er en del af, er præget af stort engagement og hastig udvikling. I årets løb har vi haft glæde af at samarbejde med såvel Sundhedsplejen, Sundhedskonsulenterne, Hjemmeplejen og Jobcentret omkring konkrete projekter. Statistisk opgørelse Figur 1 Antal familier, der benytter Vallensbæk Familierådgivning Tabellen viser, at antallet af familier, som finder vej til Vallensbæk Familierådgivning igen i år er steget, fra 136 familier i 2009 til 146 i 2010, dvs. en stigning på 7 %. 71

72 Figur 2 Familiernes kendskab til Vallensbæk Familierådgivning venner/familie 9% daginstitutioner 9% sundhedsplejen 21% mødregruppe 2% skoler 5% Vallenbæk NU 2% Vallensbæk hjemmeside 9% tidligere forløb 18% Ishøj sagsbeh. børn 12% Borgerservice 1% PPR 7% læge 3% Jobcenter 2% Figuren viser, at der er mange forskellige kanaler, som viser vej til Vallensbæk Familierådgivning, hvilket vidner om bredt kendskab til tilbuddet i kommunen. Igen i år har vi udsendt brochurer til Familierådgivningens samarbejdspartnere, således at de holdes opmærksomme på tilbuddet. Fordelingen ligner fordelingen fra sidste år, dog med undtagelse af PPR, hvor det kun var 3 %, der havde hørt om os fra PPR dvs. mere end en fordobling til i år. 72

73 Figur 3 Hvem formidler kontakten til Vallensbæk Familierådgivning? sundhedsplejen 13% Ishøj sagsbeh. børn 8% diætist 1% daginstitution 3% skole 1% Jobcenter 1% læge 1% selvhenvendelser 72% Figuren viser nogenlunde samme fordeling som sidste år. Det er glædeligt, at hovedparten af familierne fortsat henvender sig direkte til Vallensbæk Familierådgivning. Det betyder, at henvendelsen kommer, når motivationen er størst. Muligheden for at henvende sig direkte til os udtrykker borgere ofte stor tilfredshed med. Som det ses af figur 2 (forrige side), er der mange kanaler, hvorfra familierne hører om Vallensbæk Familierådgivning, inden de selv vælger at tage kontakten. Figur 4 Varighed af forløb mdr. 1-3 mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr. >12 mrd. 73

74 Figur 4 viser, at vi har næsten 30 meget korte forløb, dvs. under en måneds varighed, svarende til ca. 20% af henvendelserne en stigning på næsten 100% fra sidste år. Den øvrige fordeling af forløbsvarighed er ikke væsentlig forskellig fra sidste år. Nogle familier har vi kun en enkelt samtale med - med mulighed for at kontakte os igen, såfremt de føler behov for det. Vi foreslår stadig oftere denne løsning til familier, hvor vi vurderer, at én samtale kan være tilstrækkelig. Derved lykkes det samtidig at holde ventelisten kortest mulig. Opsummering Vallensbæk Familierådgivning har igen i 2010 haft en stigning i antal henvendelser, og det er vi rigtig glade for. Det viser, at kendskabet til Familierådgivningen når ud til familierne, hvilket vi i høj grad kan takke vores samarbejdspartnere for - det er jo dem der har fingeren på pulsen. Som nævnt under figur 4, at der er sket en ændring i varigheden af forløb, idet der er mange som kun får en enkelt samtale og må henvende sig igen, hvis de har behov. En anden gruppe kortvarige forløb er nye henvendelser, hvor familien synes, at den indledende samtale allerede har givet noget at arbejde med. Her er aftalen, at de selvfølgelig er velkomne til at tage kontakt igen. I opgørelserne er telefonrådgivninger ikke medregnet. En forælder, som kender os i forvejen, behøver ikke nødvendigvis et personligt møde for at få greb om det videre arbejde med en problemstilling. Det hænder også, at den første telefoniske henvendelse fra en borger bliver til en egentlig telefonrådgivning, hvor borgeren gerne selv vil arbejde videre med problemstillingen og henvende sig igen, hvis der stadig er behov. Opfølgning på målsætningerne for 2010 Sidste års målsætninger er markeret med punkter At yde en tidlig forebyggende indsats med fokus på hele familien, med det formål at styrke familiens ressourcer. Tidlig indsats betyder, at vi møder familien, inden problemerne vokser sig store og hvor motivationen er i top. Derved er familiens ressourcer lettere tilgængelige end når først en problemstilling har bidt sig fast. 74

75 At familien er medansvarlig for løsningen af deres problemer og skal stå på egne ben så hurtigt som muligt hjælp til selvhjælp. Medansvarligheden varetages bl.a. gennem de mange selvhenvendelser og ved familiens aktive deltagelse og engagement i problemløsningssamtalerne. Vi vurderer sammen med familien fra gang til gang, om yderligere samtaler er nødvendige. At yde en så målrettet indsats, som muligt. Dvs. at tale med den eller de familiemedlemmer, som er mest hensigtsmæssigt. Vi tilpasser aftaleintervaller og hvem i familien, som skal deltage efter den konkrete families ønsker og behov, samt en faglig vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. At inddrage relevante samarbejdspartnere, når det er nødvendigt. Ikke ofte, men når det er relevant, aftaler vi med familien, at vi kontakter en relevant samarbejdspartner, fx en sundhedsplejerske. At være fleksible med samtaletidspunkter for de travle familier. Vi er meget fleksible og lægger eksempelvis mange af samtalerne efter kl. 15. Vi bruger endvidere, så vidt muligt, SMS når det er nødvendigt at rykke og tilpasse aftaletidspunkter. Derved lykkes det at få kalenderpuslespillet til at gå op, så flest mulige er tilfredse, og vi udnytter vores tid bedst muligt. At borgerne skal føle sig velkomne og hjulpet videre, uanset om de hører til i Vallensbæk Familierådgivning ej. Enhver kontakt ved opringning eller mail til os behandler vi med stor respekt også de henvendelser, som hører hjemme et andet sted, fx Familieafdelingen i Ishøj. Her guider vi borgeren bedst muligt videre. At vores mål er at undgå venteliste således, at vi møder familierne, når de er mest motiverede. Selvom det er lidt af et puslespil, er det indtil nu lykkedes at tilbyde den første samtale senest 1½ måned efter en henvendelse ofte meget hurtigere, afhængig af familiens fleksibilitet og af problemstillingen. 75

76 At arbejde forebyggende, som er det mindst indgribende i familien, men ofte det mest virksomme for familien og dermed det mest tidsbesparende. Netop den tidlige indsat er vigtig, og derfor er vi både opmærksomme og imødekommende, når samarbejdspartnere kontakter os vedrørende en familie. Samarbejdspartneren har ofte lavet et godt motivationsarbejde for at få familien til at benytte Vallensbæk Familierådgivning, og vi tilstræber at smede imens jernet er varmt. Opfølgning på sidste års tema Sidste år valgte vi at have fokus på efterfødselsreaktioner ligesom sundhedsplejen. I den forbindelse redegjorde vi for det tætte samarbejde, vi har med sundhedsplejen, som spotter de familier, hvor der er risiko for en efterfødselsreaktion hos en af forældrene. Sundhedsplejen sørger for, at der bliver formidlet kontakt imellem familierne og Vallensbæk Familierådgivning. I 2010 har vi hjulpet 15 familier med efterfødselsreaktioner, hvilket svarer til ca. hver 10. af de familier, vi taler med. I forbindelse med efterfødselsreaktioner er den tidlige indsats vigtig for at undgå, at det udvikler sig til en egentlig fødselsdepression, og derfor er både Sundhedsplejen og vi opmærksomme på, at der skal en hurtig indsats til. Vi er i løbende dialog med sundhedsplejerskerne og ved, at de altid er opmærksomme på, om det vil være relevant for en familie at få kontakt med Vallensbæk Familierådgivning. Årets tema Familier med anden etnisk baggrund i Vallensbæk Familierådgivning I Vallensbæk Familierådgivning møder vi familier fra mange steder i verden. De fleste forældre er gode forældre og velintegrerede i det danske samfund. Nogle forældre også danske har imidlertid vanskeligt ved at finde sig til rette i den del af forældrerollen, som handler om at opdrage og vejlede børnene. Det betyder, at børnene ikke lærer at indgå i samvær med andre på en konstruktiv måde og dermed har vanskeligt ved at begå sig med såvel andre børn som voksne. 76

77 Indvandrere og flygtninge fra lande udenfor den vestlige del af verden, har fået megen omtale i medierne de seneste år. Deres børn ligeså. At flytte til et nyt land og forholde sig til et nyt sprog stiller store krav til den enkelte. Hvis kulturen i landet opleves anderledes og mærkværdig stiller det yderligere krav til personers orienteringsevne 1. At vokse op med blandet kulturel identitet stiller igen andre krav. Når de nye danskere stadig oftere henvender sig i Vallensbæk Familierådgivning stilles derfor også særlige krav til, hvad vi skal være opmærksomme på. I 2002 havde vi kontakt med 8 familier, hvor mindst én forælder var født udenfor Danmark, hvilket dengang svarede til ca. 10 % af henvendelserne. I år har vi haft kontakt til 33 familier, hvor én eller begge forældre har udenlandsk baggrund, hvilket giver en andel på ca. 22 %. Denne udvikling følger i tråd med den demografiske udvikling i Danmark og har givet anledning til fornyet fokus på arbejdet med udenlandske familier generelt og etniske familier i særdeleshed. Vallensbæk Familierådgivning er i denne forbindelse også involveret i arbejdet med at etablere en platform for vidensdeling på området i kommunen. I Vallensbæk Familierådgivning har vi tradition for hvert år at fordybe os i et emne, vi ønsker at blive klogere på, til gavn for de familier vi har kontakt med. I år har vi valgt at sætte fokus på spørgsmålene: Er der særlige udfordringer nydanske familier står overfor i forhold til at opdrage og vejlede børn? Kan man sige noget generelt om, hvad vi skal være opmærksomme på i kontakten med nydanske forældre og deres børn? Enhver families situation er unik. En given families situation, eksempelvis et barn der ikke trives, handler ikke nødvendigvis primært om familiens etnicitet, men den vil ofte spille en rolle i forståelsen af, hvad der står på spil for familien og barnet. På hvilke måder kan etnicitet spille en rolle for forståelsen af opdragelses- og familierelaterede problematikker? Det har ikke kunnet undgå vores opmærksomhed, at ligegyldig hvor specifikke og særegne den enkelte families problemer er, så går mange temaer og problematikker igen i nydanske familier. Paradoksalt nok har eksempelvis mange lidt under den samme oplevelse af at være de eneste med disse problematikker; og denne isolation har bibragt familien endnu mere lidelse, blandt andet i form af skam. 1 Den interesserede læser kan fra trygfonden.dk, uden beregning, få tilsendt et eksemplar af den nye bog I Danmark Er Jeg Født der beskriver livet i Danmark for indvandrere, flygtninge og deres efterkommende. 77

78 Vores erfaring er, at nydanskere og deres børn fra ikke-vestlige lande især, ofte lever i et spændingsfelt af modsatrettede forventninger til, hvordan de skal leve deres liv med respekt for danske normer og regler såvel som deres egen kulturelle baggrund. Indvandrerpigerne har eksempelvis taget til sig, hvad vi anser for værende typisk danske pigeværdier : at se godt ud, være slank, få en god uddannelse etc. Samtidig foreskriver forældrenes kultur, at pigerne skal vise respekt for familiens værdier, være ydmyge, være dydige, etc. Disse ofte modsatrettede forventninger kan være med til at forklare avisoverskrifter som Indvandrerpiger sulter sig i stilhed (Berlinske 13/8 2010) de gør ikke opmærksomme på sig selv og ingen i netværket; vennerne, familien eller skolen opdager, hvor dårligt de trives. Modsat indvandrerpigerne, hører vi ofte om utilpassede drenge med anden etnisk baggrund. Vi hører til gengæld mindre om, hvad der er gået forud for, at drengene er kommet ind på et uheldigt spor. At opfostre børn i en kultur, hvor man ikke er velbevandret sprogligt og kulturelt, samt at vokse op med en blandet kulturel identitet giver mange udfordringer, som kan være svære at få øje på med danske briller. Nogle finder det svært at lære danske værdier og omgangsformer at kende og efterfølge disse værdier, samtidig med at mange af ens egne værdier opleves at blive overtrådt med den største selvfølgelighed. Eksempelvis er der i ikke-vestlige lande en tradition for at vise en anden form for respekt/lydighed overfor autoriteter, end der udvises i nutidens danske kultur. Den danske model kan være svær at afkode for nydanskere og deres efterkommere, hvilket kan medvirke til at skabe kløfter og i nogle tilfælde konflikter. Blandingsidentitet og 2-sprogethed giver både fordele og ulemper. I Vallensbæk Familierådgivning bliver vi oftest konfronteret med ulemperne. Vi er i særdeleshed blevet opmærksomme på, at forældre nogle gange er i tvivl om, hvem der har ansvar for at opdrage børnene. I en dansk familie kan en ikke ualmindelig opfattelse være, at det er daginstitutionens og skolens opgave at opdrage børnene til gode samfundsborgere. Forældrene synes de har for lidt tid sammen med børnene. De mangler tid og energi til at håndtere konflikter og lader derfor være med at stille krav til børnene. I familier med udenlandsk baggrund er der af gode grunde en endnu større usikkerhed om, hvad der forventes af dem i det danske samfund. Som et eksempel - hvad betyder det konkret, når den velmenende pædagog opfordrer forældrene til i højere grad at guide børnene? Hvad vil det sige at være en god far og en rollemodel for sine børn i Danmark? Hvad skal man gøre når familien forventer, at man forbliver boende sammen med en mand der slår? 78

79 Hvad skal vi så være særlig opmærksomme på i arbejdet med nydanske familier? I Vallensbæk Familierådgivning har vi især opmærksomhed på 3 områder i mødet med familier og i særdeleshed med nydanskere og deres børn. Vi forsøger at: 1. Bevare nysgerrighed på, hvad der står på spil for den enkelte person og familie, vi taler med. Vi er opmærksomme på, at nogle af de antagelser vi normalt tager for givet, kan risikere at spænde ben for forståelsen af det særlige i familiens situation og dermed mulighederne for at hjælpe. 2. Være opmærksomme, når vi hører tegn på forvirring omkring normer og forventninger, især hvis folk oplever sig i klemme mellem forskellige værdisystemer. Ved at sætte ord på de oplevede forskelle og dermed synliggøre hvilket spændingsfelt af forventninger personen står i, kan personen forholde sig til forventningerne og nemmere tage stilling til, hvilke handlinger der har de mest lovende fremtidsudsigter. 3. Vejlede dér, hvor vi hører om manglende viden om danske forhold. Her tænker vi især på børneopdragelse. Vores erfaringer er, at de mennesker vi taler med - danskere som nydanskere, unge som gamle - tenderer til at træffe valg, der er hjælpsomme for dem selv, familien og samfundet de lever i, når forventninger og valgmuligheder tydeliggøres, med deres respektive fordele og ulemper. Arbejdet med at afdække de forskelligartede og ofte modsatrettede forventninger og normer, der skaber usikkerhed for den enkelte, kan sammenlignes med et detektivarbejde: Nysgerrighed og åbenhed kan lede til hjælpsomme spor med nye handlemuligheder, mens hurtige konklusioner ofte leder til blindgyder. Dette gælder ikke mindst i arbejdet med nydanskere med blandede identiteter. De fleste møder, vi har med nydanske familier, er et resultat af et tæt og godt samarbejde med Sundhedsplejen. Gennem Sundhedsplejen får vi kontakt med nybagte familier, når de er mest sårbare, men også meget modtagelige for hjælp. At hjælpe den nybagte familie til en bedre start i det danske samfund, oplever vi som meget meningsfyldt og af stor betydning. Mål for 2011 Vi forventer, at den øgede tilstrømning til Vallensbæk Familierådgivning fortsætter, og vores mål er fortsat, så vidt muligt, at give familierne den hjælp og sparring som de har behov for. Vores mål bliver derfor igen at effektivisere vore rutiner fx med et SMS - computerprogram, der påminder borgeren om aftalen. 79

80 Et andet mål, som vil blive ved med at være en stor udfordring, er at møde den problemramte familie så tidligt som muligt, dvs. inden problemerne er blevet så store, at den indsats vi kan tilbyde i Vallensbæk Familierådgivning ikke længere er tilstrækkelig. Tidlig indsats er utvivlsomt det mest ønskværdige for familien og samtidig mindst ressourcekrævende for såvel familie som samfund, men kræver vedvarende stor smidighed fra vores side. Digitalisering Digitaliseringen af samfundet er også en realitet i Vallensbæk Familierådgivning. Vi modtager stadig flere henvendelser gennem s fra familier der har læst om os på kommunens hjemmeside. Sms bruger vi dagligt og fungerer som et effektivt redskab til at kommunikere omkring aftaler og til de der ønsker det at påmindes om aftaler. De fleste borgere vi snakker med arbejder fuldtid i tillæg til et travlt familieliv. Sms og frigør både os og familierne for besværet med telefontider. Ressourceforbrug og effekt I Vallensbæk Familierådgivning beskæftiger vi os med de såkaldte bløde værdier. Vi er dog overbeviste om, at borgerne får en rigtig god service for pengene. En del familier giver direkte udtryk for, at de er meget tilfredse med, at der findes et sådan tilbud, og med den hjælp vi yder. Såvel den øgede efterspørgsel som det faktum, at vores samarbejdspartnere anbefaler stadig flere borgere at kontakte os, vidner om, at tilbuddet opfattes som hjælpsomt. Dette er sammen med familiernes feedback det bedste bevis vi har på, at tilbuddet er virkningsfuldt. Vores udgangspunkt er, at borgerne skal have hjælp til selvhjælp, eller sagt på en anden måde vi hjælper borgerne med at finde vej, når de faret vild eller er kørt fast i en problemstilling i familielivet, og vi slipper familierne så snart de kan stå på egne ben. Vi lytter altid til familiens forståelse af den konkrete problemstilling, og vi sørger også for at have fokus på, hvilke ressourcer der er i familien og hvad de har gode erfaringer med. Ved at fokusere på det familierne lykkes med, viser det sig ofte, at familien har flere ressourcer, end de var opmærksomme på i den konkrete problemstilling. Når det lykkes en familie at blive opmærksom på ressourcerne, er vejen til løsning af problemerne ofte meget kortere, end når 80

81 fokus er overbelastet sløret af problemer. Som allerede nævnt er tidlig indsats mest virksom for familien, og utvivlsomt også det mest samfundsøkonomiske, både på kort sigt og lang sigt. Tværfagligt samarbejde/brobygning Vi arbejder ofte tværfagligt og har kontakter på kryds og tværs såvel på Rådhuset, som eksternt i kommunen. Vores primære samarbejdspartnere er Sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler og sagsbehandlerne. Vi har opbygget et godt samarbejde med børne-sagsbehandlerne i Familiecentret i Ishøj, især akutteamet, som er de sagsbehandlere, der har fingeren på pulsen og som kommer på skoler og i daginstitutioner til regelmæssige tværfaglige møder. Vi har målrettet arbejdet på at skabe en samarbejdsplatform med børne-sagsbehandlerne i Ishøj, og som led i dette havde Vallensbæk Familierådgivning et samarbejdsmøde med akutteamet i efteråret. Her udtrykte begge parter tilfredshed med udviklingen i samarbejdet. Der var enighed om, at vi kan bruge hinanden mere, hvilket er et gensidigt mål. Personligt kendskab gør vejen kortere til samarbejde noget vi også har erfaret, idet vi har fået flere henvendelser fra akutteamet i Ishøj efter mødet. Direktionens strategiplan I Direktionens Strategiplan er målet at sætte Borgerne i centrum. Dette er stadig og har i Familierådgivningens 20 år været et centralt mål. Vi er rigtig glade for, at Direktionen netop har fokus på dette. De fem konkrete punkter for Direktionens strategiplan, som ligger til grund for den overordnede målsætning om at have Borgerne i centrum, er velintegreret i vores daglige arbejde. Vi håber, at dette har været synligt i læsningen af årsrapporten. 81

82 Afslutning På trods af tidspres har det igen i år været en fornøjelse at skrive årsrapporten, for den giver mulighed for refleksion og status. Samtidig har Direktionens strategiplan gjort os i godt humør, for den udtrykker mange af de værdier, som vi lægger så stor vægt på i Vallensbæk Familierådgivning. 82

83 Diætisten Indholdsfortegnelse Diætistens arbejdsopgaver Forløbsprogrammer Diabetesskolen Individuel kostvejledning Diabetes Caféen Foredrag og undervisning rundt omkring i kommunen Samarbejde om caféerne i Rønnebækhus og Pilehavehus Salg af kurser i andre kommuner Tværfagligt samarbejde i kommunen Kostgruppen Lægehenviste borgere Borgernes oplevelse af kostvejledning ved klinisk diætist 2010 Afslutning Mål for 2011 Ventetid Foredrag og undervisning Efterspørgsel fra andre kommuner Perspektiver på digitalisering 83

84 Diætistens arbejdsopgaver Vallensbæk Kommunes kliniske diætist er uddannet til i samarbejde med læger, sygeplejersker og andre faggrupper, at planlægge forebyggelses- og behandlingsforløb for den enkelte borger. Sammen med borgeren udarbejder diætisten mål for vejledningsforløbet. Forløbsprogrammer Et forløbsprogram er en tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats mellem hospitaler, praktiserende læger og kommunen og er målrettet borgere med kroniske sygdomme. Siden 2009 har Vallensbæk Kommune tilbudt forløbsprogrammer til borgere med type 2-diabetes og KOL. Det betyder, at kommunen også i 2010 har tilbudt en samlet række sundhedsfremmende tilbud til disse borgere. Diætvejledning og Diabetesskolen er en del heraf. Diætisten er ansvarlig for diætvejledningen og underviser på Diabetesskolen. Diabetesskolen Diabetesskolen foregår i samarbejde med Ishøj Kommune, hvor diætisten fra Vallensbæk underviser i kost og ernæring. Borgere fra både Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune deltager på undervisningsholdene. I 2010 er der blevet afviklet fire hold på Diabetesskolen. Undervisningen forløber over fire gange en gang om ugen i 3 timer pr. gang. Der har igen i 2010 været stor tilslutning til Diabetesskolen. Det forventes, at der fortsat er behov for fire hold pr. år. Som noget nyt har der, efter kursisternes ønske, været en opfølgende mødegang efter afslutningen af holdene. Individuel kostvejledning Sundhedsafdelingen tilbyder også individuel kostvejledning hos den kliniske diætist til borgere med en kronisk sygdom enten type 2-diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk eller KOL. Tilbuddet består af tre individuelle vejledninger og supplerende opfølgende vejledninger efter behov. Borgerne skal være henvist via egen læge. Diabetes Caféen Som noget nyt er der, som opfølgning af Diabetesskolen oprettet Diabetes Caféen, som har arrangementer den første mandag i hver måned i Ishøj Sundhedscenter. Caféen fungerer i samarbejde med Ishøj Kommune. Første cafemøde fandt sted d. 4. oktober 2010 med et flot fremmøde på ca. 30 diabetikere. I Diabetes Caféen vil der hver gang være et fagligt oplæg på 84

85 ca. 20 min. efterfulgt af mulighed for spørgsmål og dialog. Formålet er bl.a., at tilbyde et samlingssted for tidligere kursister samt give mulighed for opfølgning og fastholdelse af nye vaner efter Diabetesskolen. Foredrag og undervisning rundt omkring i kommunen Diætisten har igen i 2010 undervist andre fagpersoner i kommunen, fx personalet i Højstruphave og personalet i caféerne i Pilehavehus og Rønnebækhus. I samarbejde med den lokale Diabetesforening har diætisten gennemført et kostkursus i 2010 for borgere med type 2-diabetes. Kurset bestod af seks undervisningsgange, hvor både madlavning og teori var i centrum. Samarbejdet fortsætter i Endelig holdt diætisten et foredrag i lokalafdelingen af Diabetesforeningen i Vallensbæk Kommune om julemad og diabetes. I januar 2011 holdt diætisten foredrag på Korsagergård om sund mad til ældre. Samarbejde om caféerne i Rønnebækhus og Pilehavehus I 2010 blev det politisk prioriteret at tilbyde et sundt og varieret udbud af mad i caféerne i Pilehavehus og Rønnebækhus, for at tilgodese brugernes forskellige ernæringsbehov. Projektet startede med temadage for cafépersonalet, og her holdt diætisten oplæg om kost til de forskellige brugeres behov. Korte foredrag om de nye valgmuligheder i caféerne på Rønnebækhus og Pilehavehus gav brugerne mulighed for at høre, hvordan de selv kan sammensætte deres frokost. Salg af kurser i andre kommuner I 2010 afholdt diætisten to diabeteskurser i Albertslund Kommune. Kurserne bestod af fire mødegange med møder enten hver uge eller hver anden uge samt 1-2 opfølgningsgange. Varigheden var 1½ time pr gang. Kursernes formål var at motivere borgerne til livsstilsændringer enten som opfølgning på Diabetesskole eller som indledning til denne. Der har været stor tilfredshed blandt borgerne på begge hold. 85

86 Diabeteskurserne er evalueret af kursisterne med anonymiserede spørgerskemaer. Evalueringerne omfatter følgende parametre: - Kursets rammer - Kursets indhold og form - Udbytte af undervisningen - Ændringer - Tilfredshed I forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet for type 2-diabetes i 2011 ønsker Glostrup Kommune hjælp til udvikling af en undervisningsmodel med holdundervisning kombineret med praktisk madlavning. Diætisten i Vallensbæk Kommune skal stå for udvikling og undervisning. Kurserne starter i marts Tværfagligt samarbejde i kommunen Det tværfaglige samarbejde i Sundhedsafdelingen er videreudviklet i 2010, idet sundhedsplejerskerne, Familierådgivningen, de forebyggende sygeplejersker og sundhedskonsulenterne har henvist borgere til diætisten med henblik på en hurtig indsats. Det har i denne sammenhæng været muligt for kommunens svageste borgere hurtigt at få hjemmebesøg af diætisten. Kostgruppen Som noget helt nyt er Kostgruppen etableret i Kost er et område i løbende udvikling, hvor der hele tiden kommer ny viden til. Samtidig er det et område, hvor der ofte er modsatrettede budskaber. Derfor kan det være svært for både borgere og medarbejdere at orientere sig om, hvad der er rigtigt eller forkert. Kostgruppen er et forum, hvor evidensbaseret viden og holdninger indenfor kostområdet diskuteres, og hvor formålet er, at der etableres en fælles evidensbaseret viden og holdning til kostområdet hos kommunens medarbejdere. Diætisten er et vigtigt medlem af kostgruppen. 86

87 Lægehenviste borgere I 2010 blev 84 borgere henvist til diætvejledning fra egen læge, heraf er de 32 borgere nu afsluttede. 9 borgere lev henvist fra sundhedsplejen, de forebyggende sygeplejersker og Familierådgivningen. Diætisten har vejledt 3 borgere i borgerens egne hjem. Borgernes oplevelse af kostvejledning ved klinisk diætist 2010 De borgere, der er henvist fra egen læge, og har afsluttet diætvejledning hos kommunens kliniske diætist, har fået tilsendt et anonymt evalueringsskema med fokus på: - Kostvejledningens rammer - Kostvejledningens indhold og form - Udbytte af vejledningen - Ændringer - Tilfredshed Da antallet af evalueringsskemaer er begrænset, beskrives her kort enkelte temaer på baggrund af de modtagne spørgerskemaer: Ventetiden for borgere, der var henvist fra egen læge, til de fik tid hos diætisten, har i 2010 været 3-8 uger. En stor del af de borgere, der har besvaret spørgerskemaet mener at ventetiden var kort. Kostvejledningen har levet op til hovedparten af borgernes forventninger. Længden af den enkelte kostvejledning har været passende. Samtalerne hos diætisten har været med til at ændre borgernes livsstil. De allerfleste borgere er godt tilfredse med diætistens vejledning. Næsten alle borgere har fået ny viden om, hvordan kosten kan sammensættes i forhold til den enkeltes diagnose/mål. De fleste har fået inspiration til sundere rettere og har fået en større viden, der gør, at de nu er i stand til at læse og bruge informationerne på varedeklarationerne. Over halvdelen af borgerne har fået større viden om fysisk aktivitets indflydelse på deres helbred. De fleste borgere har ændret deres kostvaner. Flere borgere spiser nu flere og mindre måltider i løbet af dagen, og de er begyndt at spise morgenmad. Dertil har flere end halvdelen af borgerne fået det bedre fysisk. De fleste borgere har tabt sig 87

88 Udvalgte kommenterer fra spørgerskemaerne: For mig har det været rigtig godt at få at vide, hvad jeg skal spise mindre af i hverdagen. Der har ikke været så meget ny viden, men mere en aha-oplevelse der har været guld værd. Skulle tabe mig 5 kg. Det er nu nået. Det har været et fantastisk godt tilbud, som jeg er glad for tilbydes her i kommunen. Jeg vil gerne fremhæve den positive og imødekommende atmosfære, som samtalerne havde i forløbet. Jeg har fået mange gode og nyttige råd, så jeg er bedre i stand til at styre min diabetes. Jeg håber tilbuddet fortsætter jeg har anbefalet det til andre. Det har været en god oplevelse. TAK! Afslutning Antallet af henvisninger fra de praktiserende læger i 2010 har været lidt lavere end i 2009, 84 mod 99. Heraf er 32 borgere afsluttet. I 2010 har der været flere ud af huset-arrangementer med salg af ydelser til andre kommuner i forhold til Mål for 2011 Ventetid Ifølge evalueringsskemaerne vil alle borgere, med en enkelt undtagelse (borgeren skrev ved ikke ), gerne anbefale kommunens tilbud om vejledning hos klinisk diætist. Derfor fortsætter tilbuddet i år Dog har der i andet halvår af 2010 været længere ventetid end første halvår, bl.a. pga. fx foredrag og diabetesskoler. Målet er fortsat, at borgeren maksimalt skal vente 3 uger, dog undtagelsesvis lidt længere i ferieperioder. Foredrag og undervisning Diætisten vil også i 2011 holde foredrag og undervise kommunens forskellige faggrupper, der arbejder med kost og ernæring. 88

89 Efterspørgsel fra andre kommuner Der har i Albertslund, Hvidovre og Glostrup været efterspørgsel på en klinisk diætist til at varetage forskellige opgaver i forbindelse med undervisning og vejledning i forhold til implementering af forløbsprogrammet for type 2 diabetes. Sundhedsafdelingen ser muligheder i at kunne tilbyde undervisning og kurser til andre kommuner. Perspektiver på digitalisering I forbindelse med de individuelle aftaler med borgerne, kan der være en fordel i at kunne sende en sms som påmindelse til de borgere, der ønsker dette. Elektronisk kommunikation med de henvisende praktiserende læger er et af fokusområderne i Sundhedsaftale II og vil, når den er implementeret, være en stor gevinst i diætistens arbejde. 89

90 90

91 Sundhedskonsulenterne 91

92 92

93 Indholdsfortegnelse Indledning Projekter i 2010 KICK-START et sundhedstilbud til børn i klasse Rygestopkurser Sommergymnastik Ung Motionsven et nyskabende motionstilbud til ældre Fod på Livsstilen KUN for mænd Blodtrykspatruljen Den gode hverdag vejen til et sundt hverdagsliv Sund mad i caféerne Rønnebækhus og Pilehavehus Sund mad på folkeskolerne i Vallensbæk Åben hal et pilotprojekt i samarbejde med Kultur & Fritid Aktivitetskalender for børnefamilier et projekt i samarbejde med Kultur & Fritid Kostgruppen - tværfaglig gruppe med fokus på bedre kost Ønsker til nye projekter i 2011 Sundhedsindspark til barerne i Ungdomsklubberne Bedre trivsel blandt eleverne på folkeskolerne i Vallensbæk Etablering af nye løbehold i Vallensbæk i samarbejde med DGI Roskilde og interesserede borgere Men s Health Week 2011 Nyt indsatsområde Rusmidler og alkohol Sundhedsafdelingens Borgerpanel 93

94 Indledning I sundhedskonsulenternes årsrapport fremgår beskrivelse og evaluering af borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende projekter der, efter politisk prioritering, er afviklet i Vallensbæk Kommune i Projekterne er beskrevet og evalueret ud fra følgende overskrifter: formål, mål, målgruppe, indhold, arbejdsgruppe, evalueringsmetode, resultater samt forslag til justeringer. Rapporten afsluttes med en opsamling af, hvilke af projekterne fra 2010 vi ønsker at arbejde videre med i 2011 og de nye projekter, vi ønsker at igangsætte i Digitalisering Under nogle af afsnittene vil der blive givet forslag til, hvordan digitalisering kan tænkes anvendt, således at det er brugervenligt, giver borgerne bedre redskaber, fx til at kommunikere med hinanden, og kan være økonomisk besparende for kommunen. 94

95 KICK-START et sundhedstilbud til børn i klasse Formål Formålet med KICK-START er, at børn, der er overvægtige eller i risiko for at blive det, og deres familier får nødvendig viden, støtte og redskaber til at ændre mad- og motionsvaner i sundere retning. Mål At børnene og deres forældre opnår sundere mad- og motionsvaner. Målgruppe - Børn i 4.-6.klasse, der er overvægtige eller i risiko for at blive det (omkring eller over 90-percentilen) og deres familier, primært forældrene. - Børn i 4.-6.klasse, der har en usund livsstil, og som kommunens sundhedsplejersker har vurderet har behov for at deltage i projektet. 95

96 Indhold KICK-START er et springbræt for børn og familier til at komme i gang med en sundere livsstil. I november 2009 startede KICK-START med 14 deltagende børn. KICK-START varede seks måneder og bestod af følgende aktiviteter: Introaften for børnene og deres forældre og søskende Introtur for børnene Individuelle samtaler med hvert barn og barnets forældre om deres livsstil samt ønsker til og muligheder for ændringer af vaner Motionsaktiviteter for børnene med introduktion til idrætsaktiviteter i lokalområdet Madlavningsaftener for alle familierne Bevægelsesaften for alle familierne Café-aften, hvor forældrene debatterer forskellige problemstillinger med en psykolog fra Familierådgivningen, og hvor børnene laver aftensmad Gruppesamtaler med børnene om forskellige problemstillinger KICK-START fik i 2010 sin egen hjemmeside der giver forældre og børn mulighed for at finde informationer om aktiviteter, downloade materialer og se billeder. Arbejdsgruppe Sundhedsplejerske Maria Balsløv og sundhedskonsulenterne Helena Jørgensen og Mette Bøgebjerg Jørgensen samt studentermedhjælper Marie-Louise Lindblad Nielsen. Derudover har psykolog Tore Brekke været tovholder ved café-aftenen for forældrene. Evalueringsmetode Hver familie har udfyldt kvalitative spørgeskemaer efter endt forløb og deltaget i et semistruktureret individuelt interview, hvor de har givet deres vurdering af, hvilken betydning og effekt tiltaget har haft på deres motions- og madvaner. 96

97 Resultater Samtlige 14 deltagere blev rekrutteret via skolesundhedsplejerskerne. Tre børn faldt fra - en pga. manglende opbakning fra familien, en anden pga. nyopdaget ADHD og en tredje pga. manglende lyst. Alle 11 familier vurderer, at der er sket sunde ændringer derhjemme - både hvad angår mad- og motionsvaner: Sundere madvaner Mere motion Vægttab Nye venner gladere børn KICK-STARTklubben Generelt spiser familierne mindre portioner samt færre sukker- og fedtholdige produkter. Dertil indtager de flere fuldkornsprodukter, mere vand samt mere frugt og grønt. Flere af børnene dyrker motion, men ud af de 11 børn dyrkede seks ikke nogen form for motion i deres fritid inden deltagelse i KICK- START. Efterfølgende er fire af dem kommet i gang med hhv. fodbold, air-track og tennis. Det er ikke et decideret mål, at børnene taber sig til KICK-START. Det er derfor frivilligt, om børnene vil vejes til samrådene ved start og slut. Flere af børnene fortæller, at de gennem KICK-START har lært andre børn at kende og fået nye venner. Fire forældrepar fortæller, at de har fået gladere børn. KICK_START-Klubben er tænkt som et netværk for familierne efter endt forløb. Klubben blev ikke iværksat pga. for få tilmeldinger til første arrangement. Justeringer for år 2011 Fokus på fastholdelse af netværk med henblik på varig vaneændring Næste sæson vil familierne blive inddraget til etableringen af KICK-START-klubben - mht. hvor ofte, hvor og hvad der skal ske. Formålet er at hjælpe familierne til at bruge hinanden med henblik på at forankre de redskaber, som de har fået i løbet af KICK-START og dermed opnå varige vaneændringer. Digitalisering Hjemmesiden har været en succes og skal derfor opdateres og udvikles yderligere i

98 98

99 Rygestopkurser Formål Formålet med rygestopkurserne er at give borgere, der ønsker at blive røgfrie, den nødvendige støtte og vejledning i processen med at blive røgfri. Mål Målet er at opnå flere røgfrie borgere i Vallensbæk Kommune. Målgruppe Rygestopkurserne henvender sig til alle borgere i Vallensbæk, der ønsker at blive røgfrie. Indhold Sundhedsafdelingen tilbyder både gruppeforløb og individuelle forløb med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses kursuskoncept (www.cancer.dk). Som udgangspunkt indgår der fem mødegange samt et opfølgningsmøde både i gruppeforløbet og i det individuelle forløb. Rygestoprådgiveren vurderer sammen med deltagerne, om der er behov for ekstra opfølgningsmøder, hvilket betyder, at nogle kurser forløber over en længere tidsperiode. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulenterne Mette Bøgebjerg Jørgensen og Lotte Ernst har varetaget koordinering og gennemførsel af tre gruppekurser. 99

100 Evalueringsmetode Vallensbæk Kommune er registreret i Rygestopbasen, som er en database, der måler effekten af rygestopkurser afviklet i hele Danmark. Deltagerne udfylder et spørgeskema ved kursusstart og giver her deres tilsagn til at blive ringet op seks måneder efter deres rygestop. Til den telefoniske opfølgning spørges bl.a. ind til, hvad deltagerne syntes om kurset, gruppens dynamik, instruktørens indsats samt om de er røgfrie eller ej. Sundhedskonsulenterne indtaster data i Rygestopbasen. Resultater fra kurser gennemført i 2010 bliver først udgivet af Rygestopbasen i slutningen af Nedenfor fremgår derfor kun resultater fra kurser i 2009, der er indtastet i Rygestopbasen i Der fremgår ikke resultater over, hvor mange af deltagerne, der var røgfrie seks måneder senere eller over deltagernes tilfredshed med kurserne. Dette skyldes, at indtastningerne ikke er foretaget præcist 14 dage før eller efter seks måneder. Vi har dog suppeleret med resultater fra egne registreringer både for 2009 og for de hold, der har været mulige at evaluere på i Resultater fra Sundhedsprofilen 2010 er medtaget for at kunne vurdere, om der er sket et fald i andelen af rygere i Vallensbæk Kommune Resultater Resultater fra Rygestopbasen (hold i 2009, der er registreret i 2010) I 2009 gennemførte 74 % af 44 deltagere fra Vallensbæk et rygestopkursus. 96 % af dem var røgfrie ved kursets afslutning. Til sammenligning gennemførte 59 % kurset på landsplan og 70 % af dem var røgfrie ved kursets afslutning ( Rygestopbasens Årsrapport 2009 med opfølgning 2010). Resultater fra egne registreringer År 2009: Egne registreringer viser, at 43 % af deltagerne i 2009 stadig var røgfrie seks måneder senere. År 2010: I 2010 er der kun foretaget seks måneders opfølgning på to ud af tre hold, da det sidste lå i efteråret og først kan følges op på i marts Ud af de borgere, som har været mulige at lave opfølgning på, er 12 % fortsat røgfrie. Den lavere succesrate i 2010 i forhold til 2009 kan skyldes, at der i 2010 evt. er tale om borgere, der har røget flere år og mere tobak 100

101 dagligt, og derfor har sværere ved at stoppe. Størstedelen udtrykker dog ønske om et nyt rygestopkursus og arbejder dermed stadig hen imod at blive røgfri. Resultater fra Sundhedsprofilen Fald i andelen af dagligrygere og borgere, der dagligt udsættes for passiv rygning Sundhedsprofilen 2010 viser, at der i Vallensbæk er 19 % af borgerne i alderen år, der ryger dagligt imod 20 % i Region Hovedstaden. I 2006 lå tallene på 24 % både i Vallensbæk og i Region Hovedstaden. I 2010 blev 9 % af ikke-rygerne i Vallensbæk dagligt udsat for passiv rygning imod 21 % i For Region Hovedstaden lå tallet på 10 % i 2010 og 15 % i % af dagligrygerne i Vallensbæk ønsker at holde op med at ryge. Der er fortsat incitament for at tilbyde rygestopkurser, da 50 % af dem ønsker hjælp dertil. Mere detaljerede data om specifikt hvilke Vallensbæk-borgere der ryger, er endnu ikke publiceret. Justeringer for år 2011 Eventuelt nye tilbud og supplering til evaluering Da 50 % af dagligrygerne i Vallensbæk ønsker hjælp til rygestop, udbydes der fortsat rygestopkurser 3-4 gange om året. Når flere specifikke resultater bliver publiceret i forbindelse med den nye sundhedsprofil, om hvilke borgere, der er dagligrygere, vil det blive overvejet, om der skal igangsættes nye former for rygestoptiltag. Et eksempel kunne være Kræftens Bekæmpelses nye rygestopkursus Kom og kvit, der er et fleksibelt rygestopprogram, der tiltrækker nye grupper, fx mænd og rygere med kort uddannelse. Forslag til eventuelle justeringer skyldes færre tilmeldinger til rygestopkurserne i 2010 i forhold til Den mindre tilslutning kan skyldes, at det evt. primært er de rygere, der har røget længst tid og mest tobak dagligt, der er tilbage, og derfor har sværest ved at stoppe. For de fleste kræver et varigt rygestop flere forsøg. Derfor vil sundhedskonsulenterne fremover supplere den telefoniske opfølgning med spørgsmål, der kan give et billede af, om dem, som ikke er røgfri efter seks måneder, føler sig motiverede til fortsat at arbejde mod at blive røgfri. 101

102 Succeskriterierne i 2011 er følgende: Røgfri ved kursusafslutning 70 % Røgfri efter seks måneder 30 % Motivation for at blive røgfri, hvis ikke røgfri efter seks måneder 40 % Tilfredshed med kurset 70 % Digitalisering På kommunens hjemmeside vil vi fremover henvise til stopprogrammet Det Digitale Stop Program og SMS-service under informationen om rygestopkurser. Det Digitale Stop Program Deltagerne på rygestopkurserne vil blive anbefalet at bruge Det Digitale Stop Program (http://ddsp.dk/), hvor de kan få hjælp til rygestop og til at nedtrappe forbrug af nikotinpræparater. Når deltagerne tilmelder sig, vil hver af dem løbende få støtte via eller SMS. De vil også kunne se videoer med andres erfaringer samt få tips og hjælp til at gennemføre rygestoppet. SMS-service som hjælp til rygestop Deltagerne vil også blive anbefalet at benytte SMS-service (http://www.stoplinien.dk/stop/metoder/sms-service.aspx) som hjælp til rygestop. SMSservicen fungerer i to måneder og har til formål at fastholde rygeren i forsøget på at stoppe med at ryge. Hvis tilmelding sker inden stopdagen, får rygeren SMS er i dagene inden rygestoppet som hjælp til motivation og forberedelse. Kursisternes indbyrdes støtte til hinanden via SMS og telefonopkald I 2011 vil vi opfordre kursisterne til at sende SMS er eller ringe til hinanden med henblik på at påminde og støtte hinanden i at gennemføre ugentlige handleplaner. Det kan måske hjælpe flere til at opnå et vedvarende rygestop. 102

103 Sommergymnastik Formål Formålet med Sommergymnastik er at give alle borgere i Vallensbæk Kommune et gratis, udendørs og lettilgængeligt motionstilbud i sommerperioden. Mål At borgerne oplever gratis motion som et godt tilbud. Målgruppe Sommergymnastik er målrettet borgere i alle aldre. Indhold Sommergymnastik er et samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Fitness dk, som har stået for afvikling af motionen 14 søndage formiddage i juni, juli og august ved Vallensbæk Mose. 103

104 Arbejdsgruppe Sundhedskonsulenterne Mette Bøgebjerg Jørgensen og Lotte Ernst. Evalueringsmetode Sommergymnastik er blevet evalueret, dels ved brug af evalueringsskemaer, som borgerne har udfyldt efter hver motionsgang, dels ved tilbagemeldinger fra instruktørerne til den daglige leder af Fitness dk. Når borgerne udfylder skemaerne, deltager de i en konkurrence med præmier fra Fitness dk. Resultater Hvor mange og hvilke borgere, der deltager Der er mødt mellem 6-45 borgere op hver gang (6-22 borgere mødte op i 2009), dvs. i gennemsnit 24 borgere pr. gang. Det er borgere i alle aldre (7-73 år), som møder op til Sommergymnastik børn, unge voksne og pensionister. Der er flest borgere mellem år, og langt størstedelen er kvinder. Enkelte borgere fra andre kommuner, fx Brøndby, Taastrup, Brønshøj og Valby deltager også. Instruktørernes evaluering Instruktørerne er positive overfor tiltaget. De er motiverede for at instruere, synes det sjovt, hyggeligt og sætter pris på at lave noget anderledes, fx på det at være ude i naturen. Instruktørerne fortæller, at borgerne er glade for tilbuddet. Borgernes evaluering Sundhedsafdelingen har modtaget 110 evalueringsskemaer fra 12 af de 14 gange, Sommergymnastik er blevet afviklet. Mange af deltagerne skriver, at de plejer at røre sig i løbet af en ugen ved at svømme cykle, lave yoga, danse eller gå til aerobic. Flere går i Fitness dk. Enkelte skriver, at de normalt ikke får rørt sig. De fleste borgere skriver, at de har fundet årets program godt og varierede. Der har været specifikke ønsker til mere body wive, løb og konditionstræning, yoga/udstræk, cirkeltræning, puls og styrke, sjipning, dans (fx zumba), stavgang, body attack og fodbold. 104

105 Det er hovedsageligt i Vallensbæk NU, at borgerne får øje på tilbuddet, men også familie og venner, hjemmesiden, skiltning og banneret ved mosen er med til at formidle tilbuddet. Dette viser, at vi skal fortsætte med at reklamere for tilbuddet gennem de samme kommunikationskanaler. Justeringer for år 2011 På baggrund af borgernes tilbagemeldinger ønskes antallet af søndage øget således, at Sommergymnastik forløber over 18 søndage i stedet for 14. Som hidtil vil deltagernes ideer til motionsformene blive inddraget i planlægningen af programmet. Trods udvidelse af antal dage er målet, at minimum 20 borgere i gennemsnit deltager per gang. Dertil er målet, at min. 40 % af de deltagere, der besvarer spøgeskemaet, mener at Sommergymnastik inspirerer dem til at dyrke mere motion i hverdagen. 105

106 106

107 Ung Motionsven et nyskabende motionstilbud til ældre Formål Formålet med Ung Motionsven er at skabe samvær og positive oplevelser mellem unge og ældre i Vallensbæk Kommune gennem fælles motion. Formålet er ligeledes at skabe meningsfulde kompetencegivende praktikforløb til unge i Vallensbæk Kommune samt at tilbyde ældre borgere et anderledes motionstilbud. Vallensbæk er stadig den eneste kommune i landet, der har dette motionstilbud til ældre. Mål Målet er, at de unge oplever deres praktikforløb som meningsfyldt og kompetencegivende, og at de ældre oplever motionstilbuddet som positivt. Målgruppe Målgruppen er dels unge, som omfatter elever fra folkeskolens klasse, dels ældre, som omfatter pensionister. 107

108 Indhold Projektet består af et kursus og et motionstilbud (for de unge omtales motionstilbuddet praktikforløbet ). Kurset for de unge foregår over seks mødegange á 2,5 time og afholdes skiftevis på Vallensbæk Ungdomsskole og på Korsagergård. Selve motionstilbuddet foregår i hold, hvor to unge motionsvenner motionerer med flere ældre ca. en time om ugen. Arbejdsgruppe Projektet er et samarbejde mellem Vallensbæk Ungdomsskole og Sundhedsafdelingen. Sundhedskonsulent Mette Bøgebjerg Jørgensen er tovholder på projektet. Evalueringsmetode Tilbuddet evalueres vha. sundhedskonsulentens løbende samtaler med de ældre og lederne på de to steder samt et semistruktureret gruppeinterview med de unge efter endt forløb. Resultater Seks unge gennemførte kurset i starten af 2010 og i februar startede holdmotion en gang om ugen på hhv. Korsagergård og Højstruphave. Her deltog ca. otte ældre fra Korsagergård og ca. 10 ældre fra Højstruphave. De ældre på Korsagergård har fundet tilbuddet sjovt, hyggeligt og som et friskt pust, at det er unge på 15 år, som er instruktører. På Højstruphave bidrager de unge motionsvenner til et bedre humør med bevægelsestilbudet. Det friske pust fra de unge påvirker de ældre i en positiv retning og det at være sammen med andre ældre stimulerer den ældres identitet (Kilde: lederne og deltagerne på stederne). De unge fortæller, at de er glade for samværet med de ældre. 108

109 Justeringer for år 2011 Ung motionsven på besøg i ældres eget hjem I år 2011 vil vi arbejde på at afholde et nyt kursus, hvor de unge primært bliver uddannet i at motionere med ældre i eget hjem. Vi vil således have fokus på motionstilbuddet en-til-en, hvor ældre borgere kan få en ung motionsven på besøg en gang om ugen. For at rekruttere nok unge til formålet vil annoncering af muligheden ske på skolerne. Digitalisering De unge instruktører vil blive opfordret til at benytte hjemmesiden (lukket gruppe) til at holde kontakt med hinanden efter kurset. 109

110 110

111 Fod på livsstilen KUN for mænd Fod på Livsstilen Formål Fod på Livsstilen er et livsstilskursus, der har til formål at hjælpe overvægtige borgere med at ændre livsstilsvaner med henblik på at få et varigt vægttab. Mål De kvantitative At 70 % af deltagerne gennemfører kurset. At 50 % af de deltagere, som gennemfører kurset, i løbet af kurset opnår sundere mad- og motionsvaner, der har givet eller på sigt vil give dem vægttab. De kvalitative At deltagerne, efter endt kursus, føler sig i stand til at arbejde videre med deres livsstil på egen hånd. At deltagerne har oplevet kursets emner relevante og meningsfulde. At deltagerne har oplevet kursets vejleder som støttende og fagligt kompetent. 111

112 Målgruppe Fod på Livsstilen henvender sig til både mænd og kvinder med et BMI over 25, og som ønsker og har behov for hjælp til vægttab. I 2010 har den specifikke målgruppe været mænd og derfor er kursets titel Fod på Livsstilen KUN for mænd. Årsagen er, at mænd er dårligere til at tage vare på deres sundhed og har behov for tiltag, der er målrettet deres køn (Kilde: Selskab for mænds sundhed). Mange af mændene. der deltager på Fod på Livsstilen, fortæller, at det tiltrak dem, at kurset kun var målrettet mænd. Indhold Fod på Livsstilen blev udviklet og gennemført for første gang i Vallensbæk Kommune i foråret 2009 for både mænd og kvinder. Kurset tager udgangspunkt i konceptet om små skridt, hvor deltagerne løbende vælger, hvilke små livsstilsændringer, de selv mener, er realistiske, effektive og som de er motiverede for at foretage. De små ændringer bliver i løbet af kurset til mange små ændringer og dermed til en sundere livsstil. Fod på livsstilen adskiller sig fra slankekure og vægttabsprogrammer, der bygger på fastlagte principper, forbud og regler. Kursets form har ændret sig siden Det strækker sig nu over 15 mødegange á ca. 2 timer i løbet et 15 mdr. sammenlignet med 4 mdr. i Kursets længde er blevet udvidet pga. vores erfaringer med og viden om, at det tager lang tid at ændre vaner, og at de fleste har brug for hjælp til at blive fastholdt i de nye vaner. Der er 9-12 gruppedeltagere herudover er der enkelte individuelle vejledninger, hvor hver deltager har mulighed for at blive vejet. Hver mødegang har et tema, som fx drikkevarer, bevægelse, varedeklarationer, motivation og madinspiration (fælles madlavning). Kursudundervisningen bygger på dialog, øvelser og konkurrencer, og lægger således op til, at deltagerne er aktive. 112

113 Billede fra madinspiration på Pilehaveskolen november 2010 Arbejdsgruppe Sundhedskonsulent Mette Bøgebjerg Jørgensen. Evalueringsmetode Deltageraktivitet og udvikling af fysiske målinger (vægt og talje omkreds) registreres. Deltagernes opnåelse af ændrede mad- og motionsvaner og oplevelse af kurset undersøges vha. en spørgeskemaundersøgelse. Dertil interviewes deltagerne om ændring af mad- og motionsvaner og motivation for at arbejde videre med livsstilsændring på egen hånd. 113

114 Resultater Resultater fra kurset To hold startede i Hold 1 startede i april 2010 med ni mænd. Efter de første to måneder havde mændene tilsammen tabt 30,5 kg 3,9 kg i gennemsnit. Dette er fastholdt. Evalueringen af holdet foretages i april Deltagerne vil blive indkaldt til et interview 1½ og 2 år efter kursusstart for at undersøge, om vaner og vægttab fastholdes. Hold 2 startede i oktober 2010 med 12 mænd. Deltagerne møder talstærkt op, og efter to måneder havde de tilsammen tabt 33, 6 kg 2,8 kg pr. deltager i gennemsnit. Evalueringen af holdet foretages i oktober 2011 også vha. en spørgeskemaundersøgelse, fysiske målinger (vægt og taljemål) og interviews. Derudover har Sundhedsafdelingen etableret et samarbejde med en ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Maja Schøler, som skriver sin ph.d. om hvorvidt og hvordan kurset er med til at ændre deltagernes livsstil i en sundere retning. Derfor følger Maja Schøler holdet samt interviewer deltagerne løbende og ½ år efter endt kursus. Resultater fra Sundhedsprofilen Der er god grund til at tilbyde kurset, når man ser på Sundhedsprofilens tal for overvægt og svært overvægt i Vallensbæk Kommune særligt til mænd. Moderat overvægt I 2006 var 50 % af mændene og 29 % af kvinderne moderat overvægtige, svarende til ca. 40 % i alt for begge køn. Også i Region Hovedstaden var andelen størst blandt mændene, mens den samlede andel for både mænd og kvinder var på 33 % - altså væsentligt lavere i forhold til i Vallensbæk Kommune. Der fremgår ingen data for forskellen mellem mænd og kvinder i Sundhedsprofilen Det ses dog, at andelen af den samlede andel moderat overvægtige er faldet fra knap 39 % til 36 %. Svært overvægt Andelen af svært overvægtige i Vallensbæk Kommune i 2010 ligger på 13 % og i Region Hovedstaden på 11 %. Der er ikke sket nogen ændring siden

115 Men s Health Week 2010 For at få større fokus på mænds sundhed, har Sundhedsafdelingen, udover Fod på Livsstilen KUN for mænd støttet op om den internationale kampagne for mænds sundhed Men s Health Week (juni 2010). Vi arrangerede en dagsevent, Slå et slag for din sundhed mand!, på Vallensbæk Stationstorv. Formålet med eventen var at: Sætte fokus på mænds sundhed vise at de er vigtige Reklamere for kommunens sundhedstilbud - være synlige Få mandlige borgere i kommunen i tale, når det omhandler deres sundhed og blive klogere på deres ønsker, behov, muligheder og barrierer Give de mandlige borgere en sjov oplevelse Omdrejningspunktet var en stand og en grill, hvor der blev grillet sundere pølser end traditionelle pølser, som mændene kunne vinde ved at slå et slag for deres sundhed ved en Kraftprøve (en forlystelse, hvor mændene slog med en hammer og fik en klokke til at ringe). Mændene kunne også deltage i konkurrencer og prøve andre aktiviteter. Udover Sundhedsafdelingens medarbejdere deltog FDB og Fitness dk med stande og aktiviteter på pladsen. I løbet af dagen kom der ca. 150 mænd, og eventen blev omtalt i både Folkebladet, på kommunens hjemmeside og i Vallensbæk NU. På grund af den store interesse, vil vi støtte op om Men s Health Week

116 Justeringer for år 2011 Vi ønsker at: Fastholde vores fokus på mænd og udbyde to nye kurser (Fod på Livsstilen) for mænd med start i foråret og efteråret 2011 Udvikle en model for, hvordan vi kan hjælpe deltagerne til at danne et netværk, hvor de kan støtte hinanden i fastholdelsen af deres livsstilsændring Inddrage de nuværende deltageres ideer og ressourcer i forhold til planlægning og afholdelse af Men s Health Week

117 Blodtrykspatruljen Formål Formålet med Blodtrykspatruljen er at screene borgere med et forhøjet blodtryk, således at de kan nedsætte det, enten ved hjælp af kost, motion eller medicinsk behandling. Mål At nedsætte andelen af borgere med forhøjet blodtryk og blodpropper. Målgruppe Alle borgere men den primære målgruppe er borgere over 50 år. Indhold danskere har et forhøjet blodtryk uden at vide det. Tallet for borgere med forhøjet boldtryk i Region Hovedstaden var, ifølge Sundhedsprofilen 2006, 20 % og 24 % i Vallensbæk. På den baggrund har Blodtrykspatruljen foretaget løbende gratis blodtryksmålinger i Vallensbæk Kommune på offentlige steder. Ved en blodtryksmåling får hver borger udleveret 117

118 et postkort, hvor tal for blodtryksmålingen fremgår, samt om vedkommende fik målt et normalt, moderat forhøjet, middelsvært forhøjet eller svært forhøjet blodtryk. Arbejdsgruppe Blodtrykspatruljen er et samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Ældre Sagen. Fire pensionerede sygeplejersker fra Ældre Sagen og to forebyggende sygeplejersker fra Sundhedsafdelingen har foretaget målingerne. I år 2009 modtog de undervisning af privat praktiserende læge Gitte Sofsrud i proceduren for blodtryksmåling. Koordinering af Blodtrykspatruljen er blevet foretaget af sundhedskonsulent Lotte Ernst. Evalueringsmetode Ved en blodtryksmåling er følgende oplysninger om borgeren registreret: alder, køn samt om borgeren er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk, og om borgeren er blevet henvist til læge af Blodtrykspatruljen. Registreringerne er blevet brugt til at give et billede af tilslutningen til tilbuddet, andelen af borgere med forhøjet blodtryk samt antallet af borgere, Blodtrykspatruljen henviser til egen læge fra år til år. Resultater Resultater fra Blodtrykspatruljens registreringer I år 2010 blev der fra medio september til og med medio oktober gennemført blodtryksmålinger fem steder på i alt 182 borgere (100 kvinder og 82 mænd), i gennemsnit 36 målinger per gang. Til sammenligning blev der i år 2009 fra ultimo januar til og med ultimo november foretaget blodtryksmålinger på syv steder på i alt 164 borgere (104 kvinder og 60 mænd), i gennemsnit 23 borgere per gang. Der var særlig tilslutning til målingerne foretaget på Vaccinationsdagen på Rådhuset. Samme strategi vil derfor blive anvendt igen. Ligesom i 2009 var langt de fleste over 50 år gamle. 14 borgere blev i 2010 sendt videre til egen læge efter at de havde fået målt er forhøjet blodtryk. 118

119 Resultater fra Sundhedsprofilen Af nedenstående tabel fremgår andelen af borgere, der har haft forhøjet blodtryk i hhv og 2010 i Vallensbæk og i Region Hovedstaden. FORHØJET BLODTRYK Vallensbæk 24 % 19 % Region Hovedstaden 20 % 16 % Andelen af borgere med en hjerneblødning/blodprop i hjernen er faldet i løbet af de fire år både i Vallensbæk og i Region Hovedstaden. Justeringer for 2011 Borgere, der har fået målt deres blodtryk får fortsat et postkort med deres målte blodtryk. Hidtil er borgere, som har fået målt et forhøjet blodtryk, blevet opfordret til at vise postkortet til praktiserende læge og også få målt blodtrykket her. I år 2009 blev det forsøgt at evaluere indsatsen med tilbagemeldinger fra praktiserende læger. Der har ingen tilbagemeldinger været fra lægerne. Dette kan evt. skyldes en for tidskrævende evalueringsmetode. Fremover vil borgeren i stedet få et brev med til lægen, hvor informationerne fremgår. Hos lægen smider borgeren brevet i en kurv/kasse. Sundhedsafdelingen afhenter brevene, registrerer antal og får således et billede af, om borgeren opsøger lægehjælp til eventuelt behandling af forhøjet blodtryk. Samme strategi for PR vil blive anvendt, da strategien for 2010 ser ud til at have tiltrukket flere borgere trods færre målingssteder i forhold til i Der vil blive foretaget målinger i foråret og efteråret, herunder på Vaccinationsdagen pga. stor succes herved. 119

120 120

121 Den gode hverdag - vejen til et sundt hverdagsliv Formål Formålet er at danne en aktivitetsgruppe i Højstrupparken, der selv arbejder for at iværksætte aktiviteter for beboerne. Mål At beboerne deltager i gruppens aktiviteter og oplever, at det er med til at skabe en bedre og sundere hverdag i Højstrupparken. Målgruppe Pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, der bor i Højstrupparken. Indhold I 2009 startede Sundhedsafdelingen med at fokusere på, hvordan borgernes hverdagsliv kan forenes med en sund livsstil Den gode hverdag. I marts 2010 startede et projekt om Den gode hverdag i beboerforeningen Højstrupparken. Sammen med en professionsbachelorstuderende fra Metropol inviterede Sundhedsafdelingen alle 121

122 beboerforeningens pensionister, førtidspensionister og efterlønnere til et beboermøde med frokost og debat. Sundhedsafdelingen deltog med en repræsentant, der var ordstyrer og referent. 32 beboere deltog og kom med forslag til aktiviteter og fokuspunkter i arbejdet med at skabe en bedre hverdag i Højstrupparken. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med seks beboere, som har arbejdet med at iværksætte nogle af de ideer, som kom frem til beboermødet. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulent Mette Bøgebjerg Jørgensen, sundhedschef Annette Hein-Sørensen og professionsbachelorstuderende ved Metropol Anne Naya Ryberg Johansen. Evalueringsmetode Registrering af antal deltagere under de afviklede aktiviteter. Resultater Aktivitetsgruppen afholdte fire møder, der har resulteret i en sommerfest (25 deltagere), en café-aften (13 deltagere) og en gåtur (6 deltagere). Sundhedsafdelingen har således sat rammerne for aktivitetsgruppens arbejde og har givet gruppen mulighed for at fortsætte med at planlægge flere arrangementer i det nye år. Beboerne i aktivitetsgruppen synes ikke, at opbakningen fra de øvrige beboere er stor nok til, at de ville lægge mere arbejde i aktivitetsgruppen. Aktivitetsgruppen arbejder derfor ikke videre i Justeringer for år 2011 I 2010 har Sundhedsafdelingen arbejdet videre med temaet Den gode hverdag. Det har vi gjort - både som overordnet tema i vores tilgang til sundhedsfremmearbejdet og som et konkret projekt ved at inddrage borgernes ideer, muligheder, ressourcer og tanker om, hvordan vejen til et sundt hverdagsliv kan skabes. Arbejdet med at skabe en bedre hverdag for andre grupper i kommunen vil fortsætte i

123 Digitalisering Som et led i arbejdet vil vi bl.a. undersøge, hvordan vi kan få borgernes ideer til Den gode hverdag gennem deres deltagelse i konkurrencer, som kommer frem på hjemmesiden i form af et pop-up-vindue. 123

124 124

125 Sund mad i caféerne - Rønnebækhus og Pilehavehus Formål Formålet er at gøre udbuddet af maden i caféerne Rønnebækhus og Pilehavehus mere varieret, således at alle brugere kan få ernæringsmæssig gavn heraf. Mål At cafépersonalet formår at lave mad, der tilfredsstiller alle brugernes ernæringsmæssige behov, og at brugerne formår at vælge efter deres behov. Målgruppe Brugere af caféerne Rønnebækhus og Pilehavehus. 125

126 Indhold I starten af 2009 blev maden i caféerne næringsberegnet. Resultatet viste, at maden var meget energitæt og hovedsageligt henvendte sig til småtspisende. Det betød, at besøgende med diabetes eller overvægtige ikke kunne få dækket deres ernæringsmæssige behov. I efteråret 2010 blev der arbejdet for et varieret udbud af smørrebrød og tilbehør. Køkkenpersonalet kom på kursus i, hvordan de kan sammensætte tilbud, der tilgodeser alle brugernes behov, og brugerne fik råd og vejledning i at bruge de nye tilbud. Personalet har udtrykt, at de ønsker mere inspiration. Arbejdsgruppe Ekstern sundhedskonsulent Louise Hedegaard Pedersen og diætist Lis Kristoffersen. Evalueringsmetode Personalet er blevet spurgt til, hvordan de nye tiltag fungerer, om de er nemme at bruge, og om de besøgende formår at bruge dem. Resultater I caféerne sælges både lune retter og smørrebrød. Det er nu muligt at vælge smørrebrød med højere eller lavere energiindhold, og smørrebrødet er fordelt på grønne og røde bakker, så det er let at skelne mellem de to typer mad. På de røde bakker ligger smørrebrød egnet til den småtspisende eller den borger, der skal tage på i vægt med mulighed for at supplere yderligere med tilbehør. På de grønne bakker ligger smørrebrød, som er til borgere med overvægt, diabetes eller de, der ikke ønsker at tage yderligere på i vægt. Brugere, der er normalvægtige, diabetikere eller overvægtige anbefales at supplere maden med en portion grønt og brød. 126

127 Justeringer og mål for 2011 Sundhedskonsulent Lotte Ernst vil fremover besøge caféerne to gange om måneden og fungere som faglig konsulent for personalet og sætte fokus på den nyeste viden om kost og ernæring, opskrifter mv. Digitalisering Udover at give cafépersonalet trykt materiale, vil Sundhedsafdelingen sende dem et elektronisk nyhedsbrev fire gange om året, hvor status, viden og ideer til at lave varieret mad til ældre vil indgå. 127

128 128

129 Sund mad på folkeskolerne i Vallensbæk Formål Afdække hvilke ønsker og behov, der er for sundere frokostordninger på Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler. Mål At skabe sundere og mere attraktive frokostordninger på Vallensbæk Kommunes folkeskoler. Målgruppe Folkeskoleelever. Indhold Sundhedsafdelingen har siden 2008 ønsket et arbejde med ændring af de strukturelle rammer på skolerne med henblik på at gøre det nemmere for børnene at spise sundere. Det har resulteret i frokostordninger. I 2009 undersøgte Sundhedsafdelingen effekten af frokostordningerne, herunder behov og ønsker for en anden form for frokostordning og 129

130 mulighederne for at etablere en sådan. Undersøgelsen viste, at der var behov for at arbejde videre med frokostordningerne. Arbejdsgruppe Sundhedschef Annette Hein-Sørensen og sundhedskonsulenterne Mette Bøgebjerg Jørgensen og Lotte Ernst. Evalueringsmetode Samtale med relevante aktører fra folkeskolerne. Resultater I 2010 er Sundhedsafdelingen blevet bekendt med, at sigtet på sundhed skal være bredere end alene fokus på frokostordningerne. Justeringer for år 2011 Sundhedsafdelingen ønsker at arbejde videre med at afdække de bedste muligheder for sund skolemad i samarbejde med Børne- & Kulturafdelingen. Der i sætter fokus på det brede sundhedsbegreb: skoleelevernes trivsel, bevægelse på skolerne, og nedbringelse af antallet af overvægtige skolelever. Der er de sidste år sket en stigning i andelen af overvægtige børn (BMI over 90-percentilen) på alle tre skoler (tabel 1). Tabel 1: Udviklingen af overvægt blandt folkeskolebørn i Vallensbæk Egholmskolen 16 % 22 % Pilehaveskolen 16 % 22 % Vallensbæk skole 24 % 27 % Sundhedsafdelingen ser frem til samarbejdet med skolernes Sundhedsgrupper med vidensdeling som omdrejningspunkt. 130

131 Åben hal et pilotprojekt i samarbejde med Kultur & Fritid Formål Formålet med Åben hal er, at give travle børnefamilier et fleksibelt og gratis tilbud om at lege, bevæge sig og lave sjov motion sammen med andre børnefamilier. Mål Målet med Åben hal er, at børnefamilierne tilslutter sig tilbuddet. Målgruppe Alle børnefamilier i Vallensbæk Kommune med børn op til ca. 10 år. 131

132 Indhold Baggrunden for projektet er, at sundhedsplejerskerne og medarbejderne i Familierådgivningen i Vallensbæk Kommune har oplevet, at det er en udfordring for kommunens travle børnefamilier at få tid til sundhed i hverdagen. Derfor udarbejdede to praktikanter fra SUHR S Seminarium rapporten Tid til Sundhed i Rapporten bygger på fokusgruppeinterview med fem erhvervsaktive mødre. Interviewene viste, at mødrene ønsker mere familiesamvær, hvor de og deres partner kan være aktive med deres børn uden samtidigt at være travlt optaget af andre gøremål som arbejde og huslige pligter. De foreslog muligheden for at oprette en Åben hal. I samarbejde med fem instruktører fra VI39 Gymnastik, blev tilbuddet om Åben hal etableret som et pilotprojekt i perioden oktober 2010 til februar Til Åben hal kan børnefamilier komme og have det sjovt sammen via bevægelse. Hallen er fyldt med sjove redskaber bl.a. en airtrack, og to instruktører fra VI39 sætter gang i aktiviteterne. Åben hal finder sted på Egholmskolen lørdag formiddage kl Familierne skal ikke tilmelde sig til Åben hal de skal bare møde op. Arbejdsgruppe Sundhedschef Annette Hein-Sørensen, sundhedskonsulenterne Mette Bøgebjerg Jørgensen og Ditte Østergaard i samarbejde med Kultur & Fritid og VI39 Gymnastik. Evalueringsmetode Der er for projektet opstillet følgende succeskriterier, som en kommende evaluering vil bygge på: At gennemsnitligt 20 personer pr gang benytter sig af tilbuddet i løbet af projektperioden At vi rammer en bred målgruppe i forhold til alder, køn og etnicitet At familier, der ellers ikke dyrker motion, benytter sig af tilbuddet 132

133 Det er vanskeligt at foretage en fuldstændig registrering af deltagere til Åben hal, da der er lagt op til, at deltagere kan komme og gå, som det passer i deres program. Registreringen af antal, aldersgruppe og køn vil derfor være et gennemsnitligt skøn fra instruktørerne. Udover ovenstående er der blevet afholdt et evalueringsmøde med instruktørerne fra VI39 Gymnastik. Derudover er nogle af de deltagende familier fra Åben hal blevet interviewet. Evalueringen blev anvendt til at målrette den fremtidige mulige forankring af projektet. Resultater Succes Instruktørerne oplever, at Åben hal har været en stor succes. De finder konceptet godt, og har registreret fremmødet som stort. Den første gang kom 80 børn og voksne, og siden har der gennemsnitlig været 50 børn og voksne pr. gang. Det er langt flere end forventet. Vi nåede ud til den ønskede målgruppe, herunder deltagere fra familier med anden etnisk baggrund end dansk, familier med handicappede børn samt fædre, der ellers ikke laver fysisk aktivitet med deres børn. Fakta om deltagerne I starten kom der børn fra 0 til 10 år. Derefter forsvandt de ældste - de 7-10-årige. Instruktørerne mener, at det skyldes, at aktiviteterne ikke er vilde nok. De vilde aktiviteter blev nedprioriteret, fordi instruktørerne fandt det svært at lave aktiviteter for både de store og de små på én gang. Hver gang kom der både nye børn til og gengangere, men det er instruktørernes indtryk, at der kommer flest børn fra Vallensbæk syd, hvilket formentlig skyldes placeringen af Åben hal. Placering Åben hal foregår på Egholmskolen. Fordelen er, at skolen ligger tæt på indkøbsmuligheder, og at de der bor i Vallensbæk Syd kan komme dertil til fods. Instruktører Instruktørerne har været glade for at være med. Det har dog krævet tre instruktører for at kunne nå at opstille baner og udtage rekvisitter. Hver instruktør har derfor været nødsaget til at deltage hver anden lørdag. 133

134 Justeringer for 2011 Åben hal fortsætter indtil videre som et gratis tilbud på Egholmskolen indtil 26. marts Sundhedsafdelingen foreslår at Kultur & Fritid overtager Åben hal, så tilbuddet kan fortsætte. Ambitionsniveauet i forhold til opstilling af baner og udtagning af rekvisitter nedsættes lidt, så det kan klares af to instruktører pr. gang i stedet for tre. Det tilstræbes fortsat at lade tilbuddet være gratis. Brugerbetaling, vil måske udelukke nogle familier, og andre vil måske vælge at tage andre steder hen som fx i svømmehallen. 134

135 Aktivitetskalender for børnefamilier et projekt i samarbejde med Kultur & Fritid Formål Formålet med aktivitetskalenderen er at give børnefamilier kendskab til tilbud og aktiviteter for børn i Vallensbæk Kommune på en nem måde. Mål Målet med aktivitetskalenderen er, at børnefamilier bruger aktivitetskalenderen. Målgruppe Børnefamilier i Vallensbæk Kommune. Indhold Der er i Vallensbæk Kommune en række eksisterende tiltag, som henvender sig til børnefamilier. Problemet er, at mange familier ikke har kendskab til disse. Der er derfor et behov for bedre formidling. Et forslag fra de en gruppe kvinder, der blev interviewet i projektet: Tid til Sundhed var etablering af en aktivitetskalender for børn. 135

136 Aktivitetskalenderen for børn indeholder gratis aktiviteter for børn i Vallensbæk Kommune. Kalenderen findes på Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Prøveperioden strækker siig over et år. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulent Ditte Østergaard. Evalueringsmetode Det tælles løbende elektronisk, hvor mange der bruger kalenderen. Resultater Der har været 301 visninger i oktober og 237 i november Justeringer for 2011 Aktivitetskalenderen skal forblive på forsiden af kommunens hjemmeside. Der skal gøres mere reklame for kalenderen ved bl.a. at sende postkort ud til daginstitutioner mm. foruden endnu et notits i Vallensbæk NU. 136

137 Kostgruppen tværfaglig gruppe med fokus på bedre kost Formål Formålet er at etablere en kostgruppe, hvor kommunens medarbejdere, der formidler viden til borgerne om mad og laver mad til borgerne, opnår fælles fodslag om, hvordan vi formidler og bruger vores viden opnået via Kostgruppen. Mål At få etableret Kostgruppen og gennemføre to møder. Målgruppe De af kommunens medarbejdere, der formidler viden til borgerne om sund mad og laver mad til borgerne. 137

138 Indhold I Kostgruppen får medlemmerne mulighed for at få den nyeste viden indenfor forskellige områder om kost, at vidensdele med andre samt at få inspiration til arbejdet med sund mad til borgerne. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulenterne Lotte Ernst, Mette Bøgebjerg Jørgensen, Ditte Østergaard samt klinisk diætist Lis Kristoffersen. Evalueringsmetode Årligt semistruktureret gruppeinterview med medlemmer af Kostgruppen. Resultater Kostgruppen er blevet etableret med et bredt udsnit af ca. i alt 25 medarbejdere fra daginstitutioner, Vallensbæks SFO er, rådhusets kantine, Sundhedsplejen, Korsagergård, caféerne i Rønnebækhus og Pilehavehus, Højstruphave, Rønnebo, Dagplejen, Tandplejen, De forebyggende sundhedsplejersker, diætisten og sundhedskonsulenterne. 138

139 I december 2010 blev kostgruppen en realitet med det første møde, som vi kaldte Kostgruppens grønne KICK-OFF. Der var bred tilslutning af deltagere fra alle afdelingerne repræsenteret i Kostgruppen. Tilbagemeldingerne har kun været positive; det giver mening for deltagerne at mødes, at finde fælles holdning til, hvad der serveres og formidles om kost og at have et forum, hvor man kan inspirere og blive inspireret. Justeringer for 2011 I år 2011 bliver der afholdt fire møder med Kostgruppen, datoerne for møderne er fastlagt. Digitalisering Fire gange om året vil medlemmerne af Kostgruppen modtage et nyhedsbrev med opsamling på det sidst afholdte arrangement og om Kostgruppens fælles fodslag på et specifikt emne. Dertil vil invitation og program for hvert arrangement blive sendt ud. De der ikke har adgang til en PC, får nyhedsbrevet tilsendt. 139

140 Sundhedskonsulenternes ønsker til borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende projekter i 2011 Sundhedskonsulenterne ønsker fortsat at arbejde med følgende projekter KICK-START et sundhedstilbud til børn i klasse Rygestopkurser Sommergymnastik Ung Motionsven et nyskabende motionstilbud til ældre Fod på Livsstilen KUN for mænd Blodtrykspatruljen Den gode hverdag vejen til et sundt hverdagsliv Sund mad i caféerne Rønnebækhus og Pilehavehus Aktivitetskalender for børnefamilier et projekt i samarbejde med Kultur & Fritid Kostgruppen - tværfaglig gruppe med fokus på bedre kost Ønsker til nye projekter i 2011 Sundhedsindspark til barerne i Ungdomsklubberne Bedre trivsel blandt eleverne på folkeskolerne i Vallensbæk Etablering af nye løbehold i Vallensbæk i samarbejde med DGI Roskilde og interesserede borgere Men s Health Week 2011 Sundhedsafdelingens Borgerpanel Nyt indsatsområde - Rusmidler og Alkohol Beskrivelse af projekterne fremgår af de kommende sider. 140

141 Sundhedsindspark til barerne i Ungdomsklubberne Formål Formålet er at inspirere Ungdomsklubberne til at tilbyde de unge et sundere udbud i barerne. Mål Målet er, at udbuddene i barerne i Ungdomsklubberne bliver sundere. Målgruppe Brugere af Ungdomsklubberne Drop In og Drivhuset. Indhold Sundhedsafdelingen ønsker, i samarbejde med Ungdomsskolen og Ungdomsklubberne, at gøre en indsats for at fremme Den gode hverdag for de unge i Vallensbæk Kommune. Den gode hverdag handler om at være glad, have en sund krop og gode relationer, fx til venner og familiemedlemmer. I Ungdomsklubbernes barer er der potentiale for at skabe endnu bedre rammer for det sociale samvær og sikre sunde tilbud. I en prøveperiode på en måned (medio marts til medio april 2011) ønsker Sundhedsafdelingen at udskifte barernes nuværende udbud, bestående af slik og sodavand, med brødstænger og bægre, der indeholder frugt udskåret i mundrette stykker. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulenterne Mette Bøgebjerg Jørgensen, Ditte Østergaard og Sundhedschef Annette Hein-Sørensen 141

142 Evalueringsmetode Indsatsen evalueres løbende gennem samtaler med klubleder og personale. Efter forsøgsperioden interviewes nogle af medarbejderne og en gruppe af de unge om tilbuddet og deres ideer til forankring. Evalueringen laves med henblik på at undersøge, om ordningen kræver justeringer, således at den evt. kan forankres. 142

143 Bedre trivsel blandt eleverne på folkeskolerne i Vallensbæk Formål Projektet har til formål at støtte op om sundheden på skolerne, herunder arbejde med fokus på kost og bevægelse. Mål Målet tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb - at øge trivslen blandt eleverne og reducere antallet af overvægtige elever. Målgruppe Folkeskoleelever. Indhold Sundhedsafdelingen vil i samarbejde med Børn & Kultur og forskellige aktører fra folkeskolerne implementere med en samarbejdsmodel, der kan skabe de bedste betingelser for et styrket samarbejde imellem skolernes sundhedsgrupper og Sundhedsafdelingens medarbejdere. Centrale fokuspunkter i samarbejdet er vidensdeling og vidensformidling. Arbejdsgruppe Sundhedschef Annette Hein-Sørensen, sundhedskonsulenterne Lotte Ernst og Mette Bøgebjerg Jørgensen, skolesundhedsplejersker Maria Balsløv, lærere fra sundhedsgrupperne i de tre folkeskoler, repræsentanter fra Børn & Kultur m.fl. 143

144 Evalueringsmetode Vurderes undervejs i forløbet. 144

145 Etablering af fælles løbetræning i Vallensbæk i samarbejde med DGI Roskilde og interesserede borgere Formål På baggrund af en henvendelse fra en gruppe løbeinteresserede borgere, som gerne vil have hjælp til opstart af løbehold, ønsker Sundhedsafdelingen at etablere et samarbejde mellem borgerne, DGI Roskilde og Sundhedsafdelingen. Formålet med samarbejdet er at etablere fælles løbetræning for borgere, der gerne vil i gang med at løbe eller som i forvejen løber og gerne vil løbe sammen med andre. Den fælles løbetræning vil således være et nyt motionstilbud for borgerne i Vallensbæk. Vi ønsker at inddrage DGI som samarbejdspartner, da de kører et landsdækkende projekt Løb med DGI, der har til formål at få flest mulige mennesker i gang med vedvarende løbemotion på en måde, der er både seriøs, social og sjov. Konceptet bygger på løbetræning for alle - fra begyndere til rutinerede løbere guidet af vidende hjælpetrænere i grupper tilpasset løbernes forudsætninger. Løb med DGI varer i 30 uger, hvor der løbes en gang om ugen. Vi ønsker at etablere Løb med DGI i Vallensbæk sammen med de løbeinteresserede borgere, som skal være hjælpeløbetrænere. Sundhedsprofilen fra 2010 viser, at 36 % af borgerne i Vallensbæk dyrker moderat til hård fysisk aktivitet mindre end 30 minutter om dagen i fritiden imod regionsgennemsnittet på 31 %. Mål At give borgere i Vallensbæk tilbud om fælles løbetræning. At undersøge muligheder for, hvordan løbetræningen kan forankres efter de 30 ugers Løb med DGI. 145

146 Målgruppe Alle borgere over 15 år. Indhold Sundhedsafdelingen vil koordinere samarbejdet mellem parterne omkring opstart af fælles løbetræning i foråret Sundhedsafdelingen vil stå for PR for tilbuddet, sørge for faciliteter til afholdelse af hjælpetrænerkursus, infomøde for løbere m.m. Arbejdsgruppe Sundhedskonsulent Mette Bøgebjerg Jørgensen, Sundhedschef Annette Hein-Sørensen, DGI Roskilde og en gruppe borgere. Evalueringsmetode Antal deltagere vil blive registreret. Dertil vil vi løbende have fokus på at udvikle ideer og muligheder til, hvordan løbetræningen kan forankres. 146

147 Men s Health Week 2011 Formål På baggrund af sidste års gode erfaringer med at afholde en event i forbindelse Men s Health Week, som satte fokus på mænds sundhed, ønsker vi igen i år at støtte op om den internationale kampagne. Indsatsen har til formål at skabe opmærksomhed om vigtigheden af mænds sundhed. Mål Give de mandlige borgere i kommunen mulighed for at tale om sundhed og blive klogere på deres ønsker, behov, muligheder og barrierer. Give de mandlige borgere en sjov oplevelse om sundhed. Gøre borgerne opmærksomme på de sundhedstilbud, som Sundhedsafdelingen har. Målgruppe Alle mandlige borgere i Vallensbæk Kommune. Indhold I år vil vi invitere flere mænd til at være med til planlægningen af de aktiviteter, der skal foregå i ugen, fx de mænd der deltager på kurset Fod på Livsstilen. Derudover ønsker vi, at 147

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 I Vallensbæk Kommune ser vi sundhed som en ressource i hverdagen, der kan være med til at højne livskvaliteten

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 DET GODE LIV Sundhedstilbud i Vallensbæk 2015-2016 I Vallensbæk Kommune ser vi sundhed som en ressource i hverdagen, der kan være med til at højne livskvaliteten

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen

16. april 2012. Sundheds- og Socialforvaltningen. Tandplejen 16. april 2012 Sundheds- og Socialforvaltningen Tandplejen SIDE 2 Indhold Indledning... 5 Indsatsområder... 7 1. Nedbringe kariesforekomsten hos børn og unge... 7 2. Dækning af brugergruppen børn og unge...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Indhold 4.85 Kommunal tandpleje... 2 4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4.89 Sundhedstjenesten... 7 5.33 Forebyggende hjemmebesøg... 9 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner...

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere