Fødevareklyngens indspil til national handlingsplan på 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og FNs verdensmål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareklyngens indspil til national handlingsplan på 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og FNs verdensmål"

Transkript

1 Fødevareklyngens indspil til national handlingsplan på 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og FNs verdensmål

2 Fødevareklyngens indspil til den nationale handlingsplan Hvis landbrug- og fødevareproduktion udføres på en bæredygtig, produktiv og ressource-effektiv måde kan sektoren direkte eller indirekte bidrage til at opfylde alle 17 Verdensmål. Der er kolossal forskel på fødevareproduktionen på tværs af verdens lande fra Danmark i nord, til Kina i øst, Nigeria i syd og Brasilien i vest. En stigende global befolkning vil desuden sætte pres på efterspørgsel af fødevarer og dermed produktionen. En bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor står derfor helt centralt i forhold til at opnå resultater på SDG-agendaen frem mod FAO påpeger i rapporten World Livestock 2011, at en intensiv, men bæredygtig, produktion er nødvendig, så der kan produceres nok fødevarer til en voksende befolkning. Den danske landbrugs- og fødevaresektor er en af Danmarks vigtigste styrkepositioner og kan, både ude og hjemme, bidrage med sine klare styrkepositioner på 2030 dags-ordenen for bæredygtig udvikling og FN s verdensmål. Den bæredygtige og intensive produktion, hvor der produceres mere med mindre, står i centrum for fødevareklyngens arbejde med en kontinuerlig udvikling af en ressourceeffektiv landbrugs- og fødevare-sektor. Eksempelvis produceres langt flere produkter i dag til det globale marked, men med en lavere udledning af CO2, vand- og energiforbrug. Den indsats står på skuldrene af en stærk offentlig-privat samarbejdskultur, tæt integration i fødevarekæden fra jord til bord, skelsættende forsknings- og innovations-indsats, og en ressourceoptimerende tilgang til produktion. Det danske uafhængige landbrugsrådgivningssystem baseret på landmandens behov er en hjørnesten i frem-driften og innovationen. Med udgangspunkt i den danske model baseret på samarbejde, viden og kædeintegration kan vores bidrag til 2030-agendaen opsummeres som: Fødevareklyngen bidrager med sunde, sikre og bæredygtige fødevarer og løsninger til Danmark og til verden Med det udgangspunkt vælges to Verdensmål, som har den mest direkte relevans for den danske fødevareklynge både på den nationale dagsorden og den internationale indsats: 1. Verdensmål #2: End hunger, achieve food security and improved nutrition, and promote sustainable agriculture 2. Verdensmål #12: Ensure sustainable consumption and production patterns Verdensmål #2 og #12 er et tilvalg af de konkrete mål, der rammer bredest for de mange styrker, som sektoren rummer. Det skal ikke forstås som et fravalg af de øvrige 15 Verdensmål. Verdensmålene er tæt forbundne, og derfor er det relevant at se på dem i et samspil. Den danske nationale handlingsplan for 2030-dagsordenen bør inddrage et prioriteret fokus på bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Fødevareproduktion er helt centralt placeret i forhold til at sikre økonomisk udvikling, beskæftigelse, handel, ernæring og sundhed, forsyningssikkerhed og stabilitet både hjemme i Danmark, men også i fjerne egne af kloden. Det er desuden helt uomgængeligt, at der skal være mere fokus på bæredygtighed og produktivitet i den globale fødevareproduktion, hvis miljøpåvirkning og klimaforandring skal minimeres. Danmark kan tage en lederrolle i dette arbejde.

3 Hvordan kan fødevareklyngen bidrage? Bæredygtig landbrugsproduktion, bedre ernæring og fødevareforsyningssikkerhed kræver fokus på danske teknologiløsninger, forskning og innovation og offentligtprivat samarbejde På verdensplan skal der fokus på en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der har højere produktivitet og ressourceeffektivitet, så det bliver muligt at producere flere fødevarer uden at gå på kompromis med miljø og klima. I et globalt perspektiv skal fødevareproduktionen i udviklings- og vækstlande løftes markant, mens at lande som Danmark konstant er i bevægelse for at øge produktiviteten og kvaliteten i vores eget fødevareerhverv, samtidig med at miljø- og klimapåvirkningen fortsat mindskes. Den stigende befolkningstilvækst og dertilhørende efterspørgsel på fødevarer betyder, at der i højere grad skal tænkes i sammenhænge mellem produktivitet, ernæring og bæredygtighed. Det er på samme tid også en kommerciel mulighed for danske virksomheder, når bæredygtige løsninger bliver en god forretning - og muligvis et nyt eksporteventyr. Landbrug & Fødevarer foreslår: Flere danske teknologiløsninger og knowhow ud i verden: Den danske fødevare-klynge sælger bæredygtige teknologiløsninger og knowhow til landbrugs- og fødevare-produktion i hele verden. Det ses bl.a. i Kina, Rusland, Vietnam, Nigeria, Ukraine, hvor potentialet for effektiviseringer og reduktion af klimaog miljøbelastning er stort. Specialiserede og ressourceoptimerende teknologiløsninger sammen med den danske knowhow om management af fødevarekæden - på konventionel som økologisk produktion er grundlaget for den internationale vidensoverførelse. Fødevareklyngens internationale engagement står på skuldrene af et velfungerende offentligt-privat samarbejde, et uafhængigt landbrugsrådgivningssystem og progressive virksomheder, som ser forretnings- og vækstmuligheder i at styrke lokal fødevareproduktion i udlandet. Danmark skal fortsætte med at promovere danske styrkepositioner globalt på et fundament af stærkt offentligt-privat samarbejde både inden for eksportfremme og udviklingsbistand. Flere sunde og sikre fødevarer på verdensplan: Gode, sunde og sikre fødevarer er et vigtigt element i forebyggelsen af sult og fejlernæring. Samtidig kan flere sunde fødevarer spille en central rolle i at afhjælpe udvikling af livsstilssygdomme som fx diabetes, fedme og overvægt, som er i stærk stigning globalt også i fattige lande. På verdensplan er antallet af overernærede mennesker i den hastigt voksende middelklasse således ved at overhale antallet af underernærede fattige mennesker. Hertil kommer, at en stadigt stigende andel af befolkningerne bliver ældre, og der vil også i den forbindelse være behov for at sætte fokus på optimal ernæring, som kan bidrage til opretholdelsen af et godt liv og helbred. Globalt skal Danmark sætte fokus på adgangen og udbredelsen af ernæringsrigtig mad. Der skal være god balance mellem lokale og importerede fødevarer, hvilket i mange udviklingslande kræver en styrket landbrugsudvikling for at sikre kvaliteten af fødevarerne. Danmark er et fødevareland, som kan medvirke til at skabe nye løsninger i forhold til ernæringsmæssige behov i befolkningerne globalt og nationalt, herunder også i forhold til den voksende aldrende befolkning. Danske ingrediensvirksomheder arbejder med at udvikle ingredienser til forbedring af f.eks. human ernæring, og virksomhedernes viden og kompetencer bør sættes i spil i en fælles indsats med aktører inden for pharma og medicin med henblik på at finde løsninger, som afhjælper forskellige befolkningsgruppers behov for ernæring. I Danmark bør der sættes fokus på at den rigtige information er til stede for forbrugerne, så forbrugerne nemt kan træffe det sunde valg. Virksomhedernes kommunikation om ernæring, sundhed og fødevarer kan udgør et stærkt og positivt bidrag til en sund livsstil og en sund kost inden for rammerne af de eksisterende kostanbefalinger og rammer.

4 Forskning og innovation er platformen for bæredygtighed: Stærk forsknings- og innovationsindsats, med afsæt i et offentligt-privat samarbejde, er grundlaget for den ressourceeffektive og bæredygtige tilgang i dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Ny viden har konstant skubbet barren opad. Danmark skal gå forrest i forsknings-indsatsen for en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, som kan tilpasse sig nye udfordringer. Det kræver øget forskning på primærproduktion, herunder ny teknologi til husdyr - og planteproduktion, forædling og avl, monitering af emissioner og optimal udnyttelse af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer; øget forskning på udnyttelse af sidestrømme; øget forskning på sundhed, sikkerhed og kvalitet i hele kæden; øget forskning på optimering og udvikling af forarbejdningsprocesser. Danmark bør støtte stærkt op om den internationale landbrugsforskning, da det er et kernebidrag i udvikling af bæredygtig praksis. Bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug kræver fokus på mindre madspild, cirkulær økonomi, vandforbrug, klima- og energieffektive produktionsmetoder. Bæredygtigt forbrug og produktion skal ses som en samlet helhed, bestående af mange vigtige og internt forbundne fokusområder. At producere mere bæredygtigt betyder, at man tager hensyn til de afledte miljøpåvirkninger, at man tager hensyn til og minimerer påvirkningen af landressourcer, at man har stort fokus på ressourceeffektivitet og innovation for hele tiden at optimere produktionsprocesser. Et bæredygtigt forbrug handler også om, hvordan man som forbruger spiser, hvad vi spiser og hvad vi smider ud igen. Danmark er kendt for en bæredygtig intensiv produktion, hvor vi over årene har formået at producere mere med en lavere miljøbelastning. Det er blandt andet sket via markante reduktioner i vandforbrug, energiforbrug og CO2-udledning. Landbrug & Fødevarer foreslår: Styrket dansk viden i europæiske standarder: Danmark har tradition for at basere produktion på basis af et højt vidensniveau. Åbenhed og viden om produktion og miljøpåvirkningerne er med til at give forbrugerne et redskab i forhold til et mere bæredygtigt forbrug. Derfor det vigtigt, at der både fra erhvervet men også fra myndigheds side arbejdes fortsat med at levere dansk faktuel viden og input til arbejdet med udviklingen af europæiske standarder, som fokuserer på et bæredygtigt forbrug i livscyklusbetragtning (fx Product Environmental Footprint - PEF). En styrket dansk deltagelse og indsats i udviklingen af europæiske og globale standarder understøtter den ressourceeffektive produktionsform, som den danske fødevareklynge har og vil bidrage til faktuel viden om bæredygtighed og forbrug hos forbrugeren. Effektiv ressourceudnyttelse teknologiske løsninger til en cirkulær økonomi: I fødevareklyngen handler cirkulær økonomi om høj ressourceeffektivitet, recirkulering og anvendelse af fornybare bioråvarer til materialer, energi og foder samt til stadighed udvikle højværdiprodukter af ressourcerne. Bæredygtig produktion og forbrug kan effektivt understøttes ved at skifte til en mere biobaseret cirkulær økonomi, fordi det vil øge fokus på ressourceudnyttelse og produkter fremstillet af biologiske råvarer, som har et højt recirkuleringspotentiale. Effektiv ressourceudnyttelse er vigtigt i det globale land- og skovbrug, fordi jord er en begrænset ressource. Der arbejdes med teknikker og systemer, der øger udbytter i mark- og skovbrug, og minimerer tab og affalds-dannelse i alle led i produktionskæden fra mark og til forbruger. Det handler om at sikre høj udnyttelse af foderet i stalden og

5 gødningen på marken, sikrer mod tab af afgrøder fra mark til forbrugeren og anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien til høj-værdiprodukter og til energi. Danmark har en lang tradition for bæredygtig, intensiv produktion af bioråvarer til mad, foder, materialer og energi, og kan være med til at sætte den globale norm for best practise for teknologiske løsninger til en bæredygtig intensiv produktion. Mindre madspild: Danmark er langt fremme med initiativer til reduktion af madspild og skal spille en aktiv rolle i yderligere forebyggelse. I Danmark handler det både om at reducere madspild hos forbrugerne og detailhandelen, samt at anvende fødevarer og rest- og biprodukter fra fødevareproduktionen så højt oppe i fødevarehierarkiet som muligt - uden at kompromittere fødevaresikkerheden. Danske fødevarevirksomheder arbejder løbende med at optimere ressourceudnyttelsen og dermed minimere madspild. Den danske regering har gennemført lovændringer, der gør det lettere for virksomheder at donere fødevarer til velgørende formål. Ligeledes bidrager et stort antal private initiativer væsentligt til at reducere madspild. Danmark bør understøtte denne udvikling yderligere ved at prioritere arbejdet i EU- Kommissionens kommende platform for madspild, samt fjerne barrierer for den bedst mulige udnyttelse af fødevareressourcen. Madspild i et globalt perspektiv handler også om at nedbringe fødevaretab på marken og tab i forbindelse med oplagring og transport, særligt i udviklingslandene. Danmark bør gøre reduktion af madspild i fødevareproduktionen til en prioritet i udviklingssamarbejdet bakket op af dansk knowhow. Optimeret udnyttelse af vandforbrug i fødevareproduktion: Globalt er vand en knap ressource, og allerede i dag mangler over en milliard mennesker adgang til rent drikkevand. Det tal kan stige til 3 mia. mennesker om 20 år. Der skal derfor sikres en ressourceeffektiv og vandbesparende produktion, som kan udbredes globalt. Særligt i fødevareproduktionen anvendes store mængder rent vand for at sikre en god hygiejne. På trods af skrappe hygiejnekrav har den danske fødevareklynge opnået en betydelig reduktion i vandforbrug gennem effektiviseringer og fokus på at optimere vandforbruget ved genanvendelse af procesvand i forskellige dele af produktionsprocesserne. Der igangsat et større samfundspartnerskab (DRIP) med støtte fra Innovationsfonden, som arbejder på minimering af vandforbruget i fødevareproduktionen ved udvikling af nye vandbesparende teknologier og teknikker inden for en kort årrække. Disse kan bidrage til en markant reduktion af vandforbruget i fødevareproduktionen, og har potentiale til at blive udbredt globalt. Danmark som foregangsland for klimavenlig landbrugsproduktion: Når middeltemperaturen øges én grad, falder det globale kornudbytte med ca. fem procent 1 med øget risiko for endnu mere drastisk udbyttenedgang 2. Mens landbrugets klimatiske forhold i Danmark forventes gunstigere fremover, er der altså globalt stort behov for at klimatilpasse fødevareproduktionen globalt. Danske styrkepositioner på forskning og innovation - fx på planteforædling - kan give et vigtigt bidrag, hvis der investeres og fokuseres tilstrækkeligt herpå. Samtidigt risikerer øget global fødevareproduktion at øge udledningen af drivhusgasser. Bæredygtig intensiv dansk produktion samt dansk knowhow gør Danmark til et vigtigt foregangsland i forhold til at producere med lav klimabelastning. Danmark har sammen med en række andre lande tilsluttet sig den FAO-faciliterede "Global Alliance for Climate-Smart Agriculture" (GACSA), samt det fransk initierede COP21-iniativ "4 pour 1000". Danmark bør over de næste år vise lederskab inden for begge platforme, styrke den globale faglige- og organisatoriske kapacitet, samt profilere den danske fødevareklynge som verdens førende inden for klimavenlig landbrugsproduktion. 1 Challinor et al., 2014: "A meta-analysis of crop yield under climate change and adaptation" (Nature Climate Change 4, , 2014). 2 Lobell et al., 2014: "Getting caught with our plants down: The risk of global crop yield slowdown from climate trends in the next two decades" (Environmental Research Letters, 2014).

6 Kickstarte bioøkonomi og fokus på renewable energy: Biobaserede løsninger udgør rygraden i en fossilt uafhængig global økonomi, hvor de fossile kulstofforbindelser i olie, plastik og kemikalier er erstattet af kulstofforbindelser fra biomasse. Den avancerede bioøkonomi i Danmark skal derfor kickstartes med henblik på at gøre Danmark til centrum for udnyttelsen af nye muligheder. Vi skal derfor styrke dansk forskning, udvikling, demonstration og anvendelse af nye biomaterialer til foder, fibre, materialer og energi. I EU udgør energiforbruget relateret til hele værdikæden for fødevarer hele 17 pct. det samlede bruttoenergiforbrug og 26 pct. af det endelige energiforbrug (JRC, 2015) 3. Det har derfor stor indvirkning, hvis led i produktionskæderne kan flyttes i en mere energieffektiv retning, og hvis energiforbruget kan substitueres til mere klimavenlige former. Den danske fødevareklynge er foregangsland på begge områder. Der er et betydeligt, uudnyttet eksportpotentiale for danske energieffektive løsninger inden for systemrådgivning, energieffektive teknologier, biogas, biomassekedler, mv. 3 Monforti-Ferrario et al., "Energy use in the EU food sector: State of play and opportunities for improvement", Joint Research Centre, 2015

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

STRATEGI Sektor for Økologi

STRATEGI Sektor for Økologi STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2019 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 7 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi Flemming Besenbacher Formand for regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi Bestyrelsesformand, Carlsberg A/S og Carlsbergfondet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Landbrugs- og fødevaresektorens rolle i Europa 2020-strategien

Landbrugs- og fødevaresektorens rolle i Europa 2020-strategien Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 4 Offentligt Side 1 af 6 Notat Til Folketingets Europaudvalg Fra Dato 18. maj 2010 Landbrugs- og fødevaresektorens rolle i Europa 2020-strategien Med Danmarks

Læs mere

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

INSEKTER SOM PROTEINKILDE INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020. Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Landbrugets globale. Vi ser klimaet som et glo- balt anliggende, og derfor er det naturligt for os at bidrage til den globale klimadebat.

Landbrugets globale. Vi ser klimaet som et glo- balt anliggende, og derfor er det naturligt for os at bidrage til den globale klimadebat. + AF JENS ASTRUP MADSEN OG MADS HELLEBERG DORFF CHRISTIANSEN Landbrugets globale Vi ser os selv som en del af løsningen på klimaudfordringen og Landbrug & Fødevarer har igennem som et globalt fyrtårn for

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU. Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2018

GUDP Handlingsplan 2018 GUDP Handlingsplan 2018 1 INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin handlingsplan for 2018. Handlingsplanen sætter rammen for GUDP s indsats i 2018, herunder ansøgningsrunder

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014.

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. NY STRATEGI Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. INVITATION VÆR MED TIL AT PÅVIRKE GUDP S STRATEGI Siden 2010 har Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø

Læs mere