Livø Havn. Porten til Livø Naturens Stillekupé. Naturstyrelsen Aalborg. Projektansøgning. 21. november 2011

Transkript

1 Livø Havn Porten til Livø Naturens Stillekupé 21. november 2011 Naturstyrelsen Aalborg Projektansøgning 1

2 Formål og indhold Naturstyrelsen Aalborg arbejder med at renovere, modernisere og udbygge Livø Havn. Sigtet er at forbedre vilkårene for eksisterende brugere færgeselskabet (persontransport og sælsafari), lystsejlere og fastboende og for kajakroere som ny målgruppe på Livø. Vandrelaterede aktiviteter samles i og omkring havnen, herunder lystsejlere, kajak, robåde, færgepassagerer og sælsafari samt den umiddelbare servicering af disse målgrupper. Projektets formål skal nås gennem aktiviteter inden for følgende områder: Modernisere og udbygge havneanlægget Generel opgradering og forskønnelse af havnens miljø Modernisere og forbedre havneområdets formidling af de mange muligheder øen byder på Udbygge faciliteter til kajakroere I nærværende ansøgning søges om medfinansiering til modernisering og udbygning af havneanlægget (første punkt). Ansøgninger overvejes sendt til følgende puljer og fonde: Realdania LAG Jammerbugt Vesthimmeland Fiskeri LAG Midt Nord A. P. Møller Fonden Nordea Fonden F. L. Smidts Gavefond Spar Nord Fonden Vækstforum Nordjylland Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys Fond 2

3 Baggrund Naturstyrelsen som ejer og driver Livø, har i 2011, i samarbejde med Realdania og Miljøstyrelsen, påbegyndt et projektarbejde med det formål at udvikle en vision for Livøs udvikling over de kommende 5 10 år. Arbejdstitlen for udviklingsprojektet er Livø naturens stillekupé. Projektet har som ambition at Livø kan blive et flagskib for bæredygtig udvikling og forvaltning af Danmarks natur og landskab, med plads til såvel mennesker som natur. Elementerne der arbejdes med for Livøs fremtid er følgende: Livø et helt Danmark i miniformat. Velegnet til at demonstrere menneskets samspil med naturen i skala én til én og dermed et oplagt besøgssted og læringsmiljø for forståelse af naturmæssige og økologiske sammenhænge, hvor menneskets indvirkning på naturens kredsløb kan studeres fra første parket. Vedvarende energi. Øen har ingen el kabel forbindelse til fastlandet, og har derfor potentiale til om muligt at blive Danmarks første ø, som er selvforsynende med vedvarende energi. Tanken er at det skal være baseret på øens egenproduktion af biomasse fra skov og landbrug og evt. suppleret med energi fra sol, vind og jordvarme. Økologisk landbrug. Øens økologiske landbrug producerer i dag dels oksekød hvor dyrene udgør en nøje afbalanceret plejemaskine for øens naturområder dels en række gamle kornsorter, som yder lavt, men udbetales højt. I fremtiden vil denne nicheudnyttelse skulle yderligere styrkes og udvikles, og afprøvning af økologiske specialafgrøder vil blive opprioriteret, gerne på en måde så øens gæster kan nyde landbrugets produkter ved måltider serveret på øen. Resten af produktionen skal afsættes. Byens huse. Bygningerne skal gennem renovering, modernisering og udvidelse af sæsonen udnyttes endnu mere til rekreative ophold og afslapning for øens gæster. En nænsom renovering og opgradering af byens huse vil kunne imødekomme ønsker fra et stadigt stigende antal gæster, herunder ældre som gerne ser lidt mere komfort end det nuværende lejr skole niveau. Kunsten bliver stedse at finde balancen, så der er mulighed for at tilbyde billig overnatning og bespisning til store forsamlinger. Livø Havn er øens livsnerve og en stadig større attraktion for mange sejlere. Det er den eneste adgang til øen for både personer og gods. Al aktivitet for både fastboende og besøgende på øen er således afhængig af en velfungerende havn. Der er behov for renovering, modernisering og udbygning af Livø Havn. Renovering, modernisering og udbygning af Livø Havn er således et delprojekt under projektet Livø naturens stillekupé. 3

4 Livø havn i dag Livø ligger midt i Limfjorden Danmarks største fjord på 1500 kvadratkilometer. De maritime aktiviteter er en selvfølgelig del af livet på Livø. Havnen anvendes året rundt til færgefart mellem Livø og Rønbjerg. I sommerhalvåret er havnen flittigt besøgt af lystsejlere. Efterspørgslen er stor og der er ofte ikke plads nok til alle, der kommer forbi. Livø Havn består af 1 ½ havnebassin og en kaj, hvor Livøfærgen (Miniline II) lægger til. Det indre havnebassin er beskyttet mod vind og vejr, mens det ydre havnebassin ligger ubeskyttet og dermed kun er delvist anvendeligt til lystbåde. Når det blæser op fra sydøst kan det ikke anvendes. De seneste års hårde vintre, har øget farten af nedbrydningen af havneanlæggene, som derfor trænger hårdt til renovering og genopbygning. Havnens formelle kapacitet er 50 både men reelt er der plads til ca. 30 både da lystbådene er større i dag, end da havnen blev bygget. Der er mellem 900 og 1000 overnatninger i havnen pr. sæson. Areal: Længde: Bredde: Omkreds: Afstande i fugleflugtslinje Rønbjerg: 4 km 300 ha 3 km + Liv Tap 3 km 1,8 km 14 km Livø Havn anvendes alene af gæstesejlere og færgen (ingen Fur: 4 km Mors: 10 km lystbåde ligger fast i havnen). Her er de helt basale Løgstør: 12 km servicefaciliteter som toilet og bad, drikkevand, strøm, Hvalpsund: 22 km affaldsbeholdere, cykelparkering, grill plads, borde og bænke, læskur til færgens passagerer samt informationstavler med information dels om praktiske forhold i havnen og dels generelt om Livø. Inden for de seneste år er der etableret hot spot i havnen og bade og toiletforholdene er under istandsættelse og modernisering. 500 m fra havnen ligger teltpladsen med faciliteter, som kan benyttes af havnens gæster. Der er etableret en ny servicebygning med toilet og bad på teltpladsen. Det samlede indtryk er, at både havneanlægget og de tilknyttede faciliteter skal gennemgå en grundig renovering, udbygning og opdatering til tidssvarende standard, hvis det skal blive muligt at tiltrække flere lystsejlere og derudover udvide målgruppen med kajakroere. 4

5 Det indre havnebassin med toiletbygningen samt borde, bænke og grillplads bag det grønne rækværk i baggrunden. Det ydre havnebassin hvor nedslidningen er tydelig. Lystsejlere lægger vægt på at havnen har charme, hygge, kulturmiljø, gode grillpladser og om der er indkøbsmuligheder og by tæt på. Som fx i Gjøl Havn, hvor der ofte kommer gang i guitarspillet. Livø Havn har ikke hygge og charme, men det gør faktisk ikke noget for det har Livø. Der er få steder i landet om nogen, der kan matche det Livø har. Kombinationen af natur, kulturhistorie, fred og ro er et unikt sellingpoint. Der er ingen grund til at gå efter at skabe alt på havnen det er fint at en del af faciliteterne ligger inde på øen. Anders Bloksgaard Netværk Limfjorden 5

6 Havnekajen hvor færgen Mini II lægger til. 6

7 Målgruppernes behov, forventninger og adfærd Lystsejlere Der er sket en ændring i segmentet af lystsejlere inden for de seneste år. I 60 erne og 70 erne var det primært yngre mennesker herunder børnefamilier, som var lystsejlere. Der er sket et skred over mod at det i dag primært er seniorer, der sejler lystbåd. Efterspørgslen har ændret karakter. Fra at være en familiebegivenhed i 60 erne og 70 erne hvor det var meget primitivt (både lystbådehavne og både) og præget af en spejdermentalitet til i dag, hvor det overvejende er seniorer i moderne både med alle faciliteter. Komfort er således langt mere i højsædet i dag end tidligere. Der er forventninger til standarden af såvel havneanlægget som af havnens servicefaciliteter. Naturoplevelsen er dog stadig det centrale omdrejningspunkt og der er stor efterspørgsel efter gode naturoplevelser blandt lystsejlere. Derudover er et autentisk miljø også vigtigt. Livø har en force på begge disse parametre, som det er væsentligt at værne om. Det betyder meget for oplevelsen, at der er plads til lystsejlerne når de kommer til og ligger i havn. Det er frustrerende, hvis mange både ligger uden på hinanden og det er en udfordring at komme til og fra egen båd, samtidig med at det er et større logistisk projekt at komme ud af havnen igen. Plads er vigtigt!! Her har Livø en udfordring. Det indre havnebassin er lille og det ydre havnebassin er i praksis umulig at ligge i når det blæser fra syd øst. Lystsejlerne i Livø Havn kommer hovedsageligt fra Limfjorden i højsæsonen dog også længere væk fra. Lystsejlerne har typisk et lavt døgnforbrug. De er aktive i både høj og skuldersæson og har behov for at proviantere undervejs. Kajakroere Der er forskellige undergrupper inden for kajakroere, som har forskellige præferencer: I det fri overnatning i shelter eller telt, madlavning over trangia eller bål. Jeg er ude i ødemarken agtig stemning. Lejrskoleophold billig indendørs overnatning, selv lave mad i fælles køkkenfaciliteter eller købe mad, er villige til at bo sammen med andre, det må gerne være billigt, men i læ for vind og vejr. Bed & breakfast overnatning i eget værelse, spiser ude til fornuftige priser, det må gerne være bekvemt. Luksus hoteller overnatning i hotelfaciliteter med det hele, spiser ude evt. på gourmetrestaurant, det må gerne være lækkert og bekvemt. Fælles for alle grupper er, at kajakroning handler om at få frisk luft, motion samt natur og kulturoplevelser. Det er vigtigt med god formidling af de natur og kulturhistoriske oplevelser, der er tilgængelige på stedet. Der findes forskellige kajaktyper med forskellige karakteristika: Havkajak en stor og tung kajak med plads til større mængder af udstyr, kan roes i større afstand af kysten. Velegnet til længere ture. Tur og kapkajak en sportslig kajak, der især anvendes til løb og stævner Turkajak en mindre hurtig kajak, der roes kystnært. Velegnet til kortere ture, da der ikke er plads til så meget oppakning. Afstanden fra fastlandet til Livø betyder, at det primært er havkajak der er relevant, for folk der ønsker selv at ro til Livø. Hvis der er tale om en turkajak, vil det være nødvendigt at transportere den til og fra øen med færgen. Hvis færgen skal kunne transportere kajakker vil det være nødvendigt at indrette faciliteter hertil. Det kan gøres i form af ophæng/ stativer med brede snore, som kajakkerne kan ligge i. De kan ikke ligge på dækket, da roret skal beskyttes. Det er vigtigt med oplysning om eventuelle adgangsmuligheder for kajakroere via færgen. Tayo Lill Andreasen Dansk Kano og Kajak Forbund 7

8 Kajakroere oplever sjældent, at der er gode adgangsforhold for dem. Er det i et havnemiljø, er gode adgangsforhold trækanter, hvor man kan komme op med kajakken uden at grejet lider overlast. Men adgang til at gå op på stranden er at foretrække, da det er praktisk og skånsomt for grejet. Det er vigtigt at være omhyggelig med adgangsmulighederne. Læ er godt for kajakroerne, der hvor de skal gå i land. Kajakroere går op i, hvor mange turkilometer de tilbagelægger. De sætter derfor pris på, at der er mulighed for at tilrettelægge en lang tur. Turen Fur rundt er fx en attraktiv rute. Livø er noget mindre, og derfor er ruten rundt om Livø også noget kortere. Kajakroerne der kommer til lystbådehavnen vil være interesseret i at kunne benytte toilet og badefaciliteterne samt at have adgang til drikkevand. Derudover vil de være interesserede i at kunne benytte grillplads, borde og bænke eller evt. køkkenfaciliteter til madlavning. Kajakroere vil desuden være interesserede i muligheder for tørring af tøj samt i sikker opbevaringsplads til udstyr og oppakning i tilknytning til havneområdet. Kajakroere er ikke så bundet til lystbådehavnen som lystsejlere. På sin vis vil det være en fordel at adskille lystbåde og kajakker. Mindre erfarne lystsejlere kan blive usikre/ utrygge ved at skulle forholde sig til kajakker i havnebasinnet. På Livø er der gode strande på begge sider af havnen. Det vil være hensigtsmæssigt at henlægge adgangen for kajakker til den del af stranden hvor vindforholdene er mest gunstige. Fælles for alle målgrupper på tværs af øvrige særkender er at velfungerende og renholdte bade og toiletfaciliteter er vigtigt for alle. Det rygtes hurtigt, hvis der er en havn, hvor toilet og badeforholdene ikke er i orden. 8

9 Markedsgrundlaget for maritime turister på Livø Lystbåde Der er en generel stigning i antallet af overnatninger i lystbåd i Limfjorden, både i højsæsonen og i skuldersæsonen, der har oplevet en relativt stor vækst. Således var der i maj og september overnatninger mod i 2009 og et mindre fald til i Men alt i alt en stigning på 23 % på 4 år for skuldersæsonen i maj og september. Det stigende antal lystsejlere peger på et potentiale for at udvide havnen og herved øge overnatninger i lystbåd på Livø. Med et stigende antal lystsejlere i Limfjorden er der potentiale til at øge antallet af overnatninger i lystbåde på Livø både i højsæsonen og i skuldersæsonen. Det kræver en udvidelse af kapaciteten i havnen til pladser, for at potentialet kan realiseres. Det estimeres, at antallet af lystsejlere på Livø kan fordobles til 2000 både årligt: Højsæson (juli medio august, 6 uger): Før: 500 Efter: 1000 Skuldersæson (påske efterårsferie, uger): Før: 500 Efter: 1000 Kajak Med Limfjordens unikke geografi med øer, bugter, pynte, indsøer mm. på et stort areal, er der enestående muligheder for kajakroere med mod på eventyr og oplevelse. Limfjorden sikrer både trygge rammer samtidig med, at roeren oplever total frihed og selvbestemmelse. Uøvede og mindre erfarne kajakroere vil kunne få mulighed for at sejle øen rundt på en dagstur med eller uden guide. Livø kan med en opgradering af faciliteterne til kajaksejlads og den rette formidling blive en spydspids for kajaksejladsen i Limfjorden. Der er mange initiativer i gang i relation til især kajakroere i Limfjordsområdet: Rønbjerg Sejlklub har en havkajakafdeling med 2 instruktører, der jævnligt afvikler kursus i sæsonen. Rønbjerg Sejlklub er interesseret i at indgå i dialog om et muligt samarbejde omkring udlejning af havkajak samt kursus i havkajak for turister på Livø. Limfjordskonsortiet er en nyetableret almennyttig fond, der har til formål at skabe arbejdspladser i Limfjordsområdet. Limfjordskonsortiet arbejder på at planlægge/ etablere limfjordslege for forskellige grupper fx optimistjoller, windsurfere, gamle bådtyper, specialbåde, sjægte, træskibe mv. Limfjordslege for havkajak kunne således passe fint ind i Limfjordskonsortiets aktiviteter. Også andre typer af Limfjordslege med Livø som omdrejningspunkt og leverandør af overnatning, forplejning, underholdning, naturoplevelse mv. kunne være relevant. Især bådtyper som træskibe, sjægte (en gammel bådtype der især er repræsenteret i Hjarbæk fjord) Sjægt ol. er målgrupper, der er interesserede i kulturmiljø, gamle traditioner og håndværk, og som derfor vil passe godt ind i visionen for Livø. Der er en lang række DKKF klubber i Limfjordsområdet omkring Livø. I relation hertil kan Livø blive et interessant udflugtsmål for kajakroere fra lokale efterskoler og klubber. Netværk Limfjorden planlægger et EU projekt, der går ud på at åbne Frederik den 7. kanal, så både kan sejle gennem kanalen til Limfjorden som i 1860 erne. Inde i kanalen ligger en gammel tilsandet havn, som der er planer om at istandsætte og genåbne. Kanalens munding ligger lige overfor Livø. Afstanden fra kanalen til Livø er kort, så Livø vil kunne få gavn af projektet. 9

10 Idé til pakkeprodukt for kajakroere: Start på Vilsted Sø, videre gennem Bjørnholm Å, forbi Vitskøl Kloster ud i Limfjorden og over til Livø. Det er en smuk rute gennem både sø, å og fjord. Det vil være muligt at overnatte primitivt eller komfortabelt efter eget valg. De komfortable overnatningsmuligheder er Vilsted Søhus, Vitskøl Kloster og Dayz Resorts. Sælreservatet på Livø Tap er en enestående naturoplevelse, der i dag opleves på sælsafarier med Miniline. De populære sejlture vidner om en stor interesse for sælkolonien og at der er marked for at tænke i nye baner, hvad angår oplevelsesformen. I kajak kan man skabe en personlig og autentisk oplevelse af sælerne i deres rette element, hvor man kan sejle så tæt på sælerne som lovgivningen tillader. 10

11 Overordnet plan for Livø Havn Naturstyrelsen Aalborg arbejder med en række forbedringer og udbygninger af Livø Havn, som er beskrevet på de følgende sider. Som nævnt under formålet arbejder Naturstyrelsen Aalborg med følgende fire indsatsområder for Livø Havn: Modernisere og udbygge havneanlægget Generel opgradering og forskønnelse af havnens miljø Modernisere og forbedre havneområdets formidling af de mange muligheder øen byder på Udbygge faciliteter til kajakroere Indsatsområderne er beskrevet og uddybet i det følgende. Modernisere og udbygge havneanlægget 1. Renovere det eksisterende havneanlæg. Det eksisterende havneanlæg er medtaget efter mange års brug samt vind og vejr herunder ikke mindst to hårde isvintre. Som følge heraf er der behov for renovering af kajer og moler. 2. Havneudvidelse. Etablere en bølgedæmper øst om havnen, som skaber et nyt havnebassin med læ og øger kapaciteten for lystbåde til pladser. Etablere en bølgedæmper syd om havnen og dermed skabe yderligere læ i begge bassiner og udvide kapaciteten for lystbåde med yderligere ca. 20 pladser. Den sydlige bølgedæmper kan endvidere fungere som badebro. En bølgedæmper er en præfabrikeret konstruktion, som fastgøres til et fast punkt på land samt via fortøjning til betonankre på havbunden. Da bølgedæmperen ikke er et fast anlæg med kontakt til 11

12 3. Modernisere og udbygge forsyningen med strøm og drikkevand til havnens brugere. Ved udvidelse af havnens kapacitet indgår en udbygning af forsyningen med strøm og drikkevand. Derudover er der behov for renovering af de eksisterende strømforsyningsanlæg. Generel opgradering og forskønnelse af havnens miljø 4. Renovere havneområdets opholdsarealer. Havneområdets grillplads, borde, bænke, belægning, beplantning mv. trænger til renovering og fornyelse. Den primære opholdsplads med grill samt borde og bænke flyttes fra den nuværende placering vest for servicebygningen til arealet vest for det indre havnebassin. Det eksisterende område med borde og bænke syd for det indre havnebassin fastholdes og ét nyt nord for det ydre havnebassin etableres. Forskønne servicebygningens ydre fremtoning. Servicebygningen gives en ny klimaskærm så bygningens udtryk forskønnes og indpasses bedre i byggestilen på øen. Affaldsbeholderne foran servicebygningen flyttes om bag det grønne rækværk mod vest. Opvaskepladsen flyttes til servicebygningens nordlige facade, der etableres belægning og overdækning. 5. Solopvarmet vand i udebruseren. Der er en udebruser i den østlige ende af toilet og badbygningen. Bruseren forsynes med et anlæg, der kan opvarme bruservandet via solenergi. 6. Forbedre hotspot på havnen, så gæster kan koble sig på trådløst internet. Der er hotspot på Livø Havn i dag, men systemet fungerer tilsyneladende ikke tilfredsstillende. Modernisere og forbedre havneområdets formidling af de mange muligheder øen byder på 7. Nye informationstavler på havneområdet. Der etableres nye informationstavler dels om praktiske forhold i havneområdet og dels om muligheder og faciliteter på øen. Der skal være henvisning til hjemmesiden og information om, at der er adgang til trådløst netværk. Informationstavlerne placeres på den nuværende placering ved midtermolen samt på servicebygningens facade. Der etableres belysning ved begge informationstavler. 8. Opdateret hjemmeside. Der udarbejdes en ny hjemmeside, der kan supplere informationstavler og foldere om øen. Hjemmesiden samler alt information og supplerer endvidere med informationer og aktuelle begivenheder på øen. Udbygge faciliteter til kajakroere 9. Ophalingsplads på stranden i tilknytning til havnen. Strandområdet øst for læskuret forbeholdes og markeres som ophalingsplads for kajak. 10. Aflåst opbevaringsplads til udstyr og oppakning. Læskuret udbygges med et afsnit der indrettes til aflåst opbevaring af udstyr og oppakning for roere. Alternativt opføres en ny bygning til formålet. 11. Opbevaringssystem til kajak på færgen. I samarbejde med færgeselskabet skabes mulighed for transport af kajakker på færgen. 12. Øvrige tiltag med henblik på at opgradere Livø som udflugtsmål for kajakroere: Etablere samarbejde/ netværk med kajakklubber og efterskoler i området Etablere primitive lejrpladser flere steder på øen Skabe mulighed for leje af kajak Skabe mulighed for at købe instruktionskursus Formidle og markedsføre Livø som udflugtsmål for kajakroere Udvikle pakkeprodukt, hvor Livø indgår som én destination på en længere rute for kajakroere fx fra Vilsted Sø via Bjørnholm Å og til Livø Udvikle årlig tilbagevendende event for kajakroere Limfjordslege for havkajak Skabe mulighed for guideture over farvandet fra Rønbjerg til Livø af erfarne instruktører (havtaxa) 12

13 Opgradere faciliteter på teltpladsen Modernisering af køkkenfaciliteterne til selvbetjening Etablere mulighed for tørring og evt. vask af tøj Modernisering og udbygning af havneanlægget A. Renovering af Miniline molen Ophugning af eksisterende beton Opgravning af fyld ned til overkanten af vandspejl (variabel) Reparation af spuns Støbning af betonsokkel mod spuns og reparation af gammel stenmur mod øst Gammelt fyld og betonrester køres tilbage i molen, komprimeres og vandes på plads Materialer: 35 Mpa beton og armering 8 10 mm 15x15 Målforhold 1:1000 B. Renovering af østmolen forberede til udbygning med bølgedæmpere Ophugning af eksisterende beton Udbedring af molens fyld Genopbygning af betonbelægning Påmontering af en landgang i en stabil stålkonstruktion, så der skabes adgang for persontrafik til og fra bølgedæmperen C. Ny bølgedæmper 4 m bred og 35 m lang Præfabrikerede byggeelementer produceret i nærheden af Stockholm transporteres over land 13

14 med lastbil og blokvogn til Rønbjerg eller Løgstør Byggeelementerne sejles med bugsérbåd til Livø Havn Betonankre sænkes ned på havbunden Bølgedæmperne forankres hertil med kæder, reb eller seaflex Bølgedæmperne forankres til østmolen D. Renovering af azobéspuns i nordlig kaj Spuns af azobé rammes ned i havnebunden Der efterstøbes bag spunsen E. Træbro og bølgedæmper mod syd 1. Ny træbro 3 m bred og 25 m lang Konstruktion bygges på stedet Funderes på træpæle i stranden og havbunden 2. Ny bølgedæmper 3 m bred og 60 m lang Samme fremgangsmåde som punkt C F1, F2 Senere udbygningsmulighed med bølgedæmpere fordobling af det østlige havnebassin Samme fremgangsmåde som punkt C F3 Senere udbygningsmulighed med bølgedæmper i relation til F1 F2. Samme fremgangsmåde som punkt C 14

15 Budget Udgifter Del Navn kr A Miniline mole B Østmolen etape C Bølgedæmper 4 m bred øst D Azobespuns E1 Træbro E2 Bølgedæmper 3 m bred syd B Østmolen etape F1 Bølgedæmper 4 m bred øst F2 Bølgedæmper 3 m bred øst F3 Bølgedæmper 3 m bred syd Udgifter I alt Naturstyrelsen Aalborg har ca. kr. 1 mio. til finansiering af projektet og søger puljer og fonde om den resterende del af finansieringen. Tidsplan og etapeopdeling Myndighedsbehandling Kystdirektoratet December 2011 Januar 2012 Fundraising Januar 2012 April 2012 Gennemførelse af offentligt udbud Marts 2012 April 2012 Projektering og gennemførelse Etape 1 A, B (del 1), C, D, E1 og E2 Sommerhalvåret 2012 (anlægsarbejdet på Minilinemolen foretages efter sæsonafslutning) Etape 2 F, B (del 2), G1, G2, G3 Sommerhalvåret 2013 Samarbejde med andre aktører Projektets virkeliggørelse er afhængigt af et forpligtende samarbejde mellem Naturstyrelsen Aalborg og en række forskellige samarbejdsparter. Det drejer sig om følgende samarbejdsrelationer og formål: Renovering og udbygning af havneanlægget samarbejde med Færgeselskabet, Dansk Sejlunion, rådgiver med kompetencer indenfor havnebyggeri. Faciliteter og tilbud til kajakroere på havnen og andre steder på øen samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund, Færgeselskabet, Rønbjerg Sejlklub, Vesthimmerland Kommune, VisitVesthimmerland. Limfjordslege for havkajak samarbejde med ovennævnte aktører samt med netværk Limfjorden, Limfjordskonsortiet, VisitVesthimmerland, VisitNordjylland. Informationsindsatsen samarbejde med Friluftsrådet, netværk Limfjorden, VisitVesthimmerland. 15