DUBORG-SKOLE-ELEVER I KRIGENS ÅR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUBORG-SKOLE-ELEVER I KRIGENS ÅR"

Transkript

1

2 DUBORG-SKOLE-ELEVER I KRIGENS ÅR

3 Duborg-Skolell set fra skolegården. Postkort fra 1930'el'lle. I taknemmelighed tilegnes denne bog Duborg-Skolen og dens medarbejdere, der i høj grad bidrog til, at skolens elever fandt deres danske ståsted. Bogen tilegnes også mindet om dem, vi mistede under krigen.

4 DUBORG-SKOLE-ELEVER o I KRIGENS AR På korsvejen mellem nødvendighed og frivillighed Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg 1990

5 Mindetavler i Dl/borg-Skolens forhal. - I, (" vi 9 1(. C, ),) V I ) DUBORG-SKOLE-ELEVER I KRIGENS AR På korsvejen mellem nødvendighed og frivillighed Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 1990 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, Haderslev Bogbinderarbejde: J. P. Møller Bogbinderi, Haderslev Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg 1990 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Redaktion Franz Wingender, Hans M. Futlrup og Harald Duggen bistået af Lars N. Henningsen og Johann Runge

6 Indhold Franz Wingender: Baggrund Inger Margrethe Ottosen: Kære gamle elever 10 Hans M. Futtrup: Korsvej mellem nødvendighed og frivillighed Søren Andresen: Landsbydreng og byskole Christian Petersen: Ikke alt var trist og gråt 25 Harald Duggen: Harreslevmark - Duborg-banke Gerhard Ernst: Digte og erindringer Martin Trans: Dansk statsborger Sonja Meyer (gift Lehfeldt): En bevæget skoletid 57 Kaj Munk: 15 smaa Kister 63 Herbert Maas: Da jeg blev»dygtiggjort« Anders Busk Petersen: Æselspark og myggestik Anni Hiipfel (gift Hi.ibner): Den 19. maj Jens Andresen: Duborg-Skolen. Min skole 85 Hanna Petersen: Anderledes hverdag Wilhelm Dierking: På helsehjemmet o. 92 Hans Heinrich Nissen: Til og fra skole Johann Nissen: Fra kommuneskole til Duborg-banke 100 Johannes Busk Petersen Fra nogle af mine enemærker i Flensborg og Harreslev Hugo Halvas: Med Duborg-Skolen som hverdagsstøtte 112 Karl Otto Meyer: Fællesskab - sammenhold - meningsforskelle 130»Jugenddienstverordnung«og»Hitler-Jugend«- nogle aktstykker. 134 Duborg-Skolen nogle billeder Lidt om de enkelte bidragydere 141 Personregister 147 5

7

8 Baggrund Franz Wingender Som det så ofte går, når venner mødes, kommer samtalen tilfældigt til at berøre en eller anden begivenhed eller oplevelse. Kan du huske? Sådan skete det sidst på året Harald Duggen nedfældede en oplevelse og sendte mig den. Dermed begyndte en tanke at gro frem, og vi talte lidt om den et par gange, når vi mødtes. Men da vi i begyndelsen af det følgende år blev mindet om, at 1990 var 70-året for afstemningen i1920, for Sydslesvigsk forenings (Den slesvigske Forening) start, for Duborg-Skolens oprettelse og 50-året for Danmarks besættelse, 45-året for nazismens fald, flere mere eller mindre runde tal, der alle vakte minder og erindringer om oplevelser, gode og sorgfulde kunne nævnes, kom tanken frem om, at en bestemt tidsperiode i Duborg-Skolens 70 år burde søges fastholdt, nemlig årene under krigens kår Vi kontaktede en del kammerater og et par lærere, og resultatet blevet ja til at komme med et bidrag, som vi nu har samlet i denne bog. Duborg-skolens virke gennem 70 år har i den mere end brogede tid efter grænsedragningen i 1920 haft en afgørende betydning for den danske folkedels udvikling og overlevelse. Vor skole har været med til at skabe grundlaget: for et liv præget ikke af et "mod hinanden", men et "med hinanden", af respekt for medmennesket i Sydslesvig. Duborg-Skolen har igennem sit virke, sin skoleform, været i stand til at 7

9 give sine elever et ståsted, en livsholdning, under skiftende ydre forhold, der gav styrke og vilje til at leve som dansk i hjemstavnen. Oprettelsen kom kort efter afstemningen under beskedne rammer i HJEMMET. Den 24. juni 1924 kunne den fine nye skolebygning på Duborg-banke indvies. Bygningen står på en del af det oprindelige Duborg slots grund. Men hverdagslivet efter den 1. verdenskrig og de følgende års kaotiske inflation satte også sit præg indenfor skolens mure. Efter disse år fulgte et par år med en langsom og beskeden bedring af familiernes levevilkår. Derpå kom en ny stigende arbejdsløshed med politisk uro. Herefter den bratte overgang til nazismens diktatur. Et system, der ikke blot ramte familielivet, men også i høj grad vort skolearbejde og folkelige virke. Kravene til den opvoksende slægt blev hårde, ikke mindst da arbejdstjeneste- og militærpligt blev indført midt i 30erne. Debatten mellem den ældre og den yngre slægt blev til tider hård: - Rejse eller blive -. "Blive", for at bevare retten til vor hjemstavn, blev for de allerfleste den afgørende beslutning. Og blot nogle år senere brød krigen ud, og problemet for mange blev atter - rejse eller blive. I disse år var det folkelige arbejde, herunder også vort mangesidede ungdomsarbejde, styrket af skolen og dens læreres bistand, af afgørende betydning for den enkelte elev. Iøvrigt var det ikke blot drengene, der måtte underkaste sig pligttjenester, men også pigerne måtte leve op til skrappe forordninger. Ikke mindst i krigens sidste år. Krigen stillede ikke blot hver enkelt over for et fysisk, men også et psykisk problem i hjem, skole, på arbejdspladsen, og hvor ellers hver enkelt stod over for dagens krav. Der blev bitre tab for familier og for vor folkedel med de mange faldne, bombedræbte og savnede. Det blev uden tvivl de sværeste år, også for den skole, mange holdt af, og som også under disse forhold gav mod og styrke. Efter krigen og nazismens fald brød en ny tid frem. Hjemmene, skolen og vore organisationer blev stillet over for helt nye opgaver. Først nogle socialt svære og forvirrede år. Et nyt politisk billede tegnede sig med stærke nationale modsætninger. Dog afløstes disse af en begyndende indre afspænding med Kiel-erklæringen af 26. september 1949 og en voksende gensidig forståelse mellem dansk og tysk efter Bonn - København - erklæringerne fra marts Det var år, der stillede sine specielle krav til vor skole og til hverdagslivet i hjem og samfund. Den almene holdning skiftede fra efterkrigstidens "mod hinanden" til den nye tids "med hinanden". Det var en holdningsændring, der prægede hele vort folkelige arbejde og dermed også vor skole. Vi har ønsket gennem beretninger fra en række lærere og elever at 8

10 fortælle om de umenneskelige livsvilkår under det nazistiske diktatur. Det var nok de sværeste år i Duborg-Skolens 70-årige historie. Det har været en vanskelig opgave at nedfælde oplevelser fra år, som mange gerne vil fortrænge. Vi har derfor forståelse for, at adskillige af skolens elever fra de år har meldt fra. Vi vil sige tak til alle, som alligevel har skrevet en beretning. Vi håber med denne bog at have fastholdt noget af den stærkeste udfordring, Duborg-Skolen har stået over for og evnet at klare. I de gode og de mindre gode år har skolen formået at give eleverne et ståsted for livet. Denne bog er en tak og en lykønskning til skolen på Duborg- banke. Må Duborg-Skolen også i den kommende tid være et vigtigt led i vort danske liv i Sydslesvig. 9

11 Kære gamle elever Inger Margrethe Ottosen De 56 år, jeg har levet i Sydslesvig, er et lige så langt åremål som det, der ligger mellem tabet af Sønderjylland og Genforeningen. De er myldrende fulde af minder, og her i denne hilsen til jer skal jeg så forsøge at fortælle nogle glimt fra det relativt korte afsnit fra Jeg er taknemmelig for, at jeg får mulighed for at skrive til jer ad denne vej. Tanker, der ofte er dukket op i mit sind, kan jeg nu give form. Den 18. april 1940 skulle koret have været til København for at synge i Odd-Fellow-Palæets store sal i anledning af Dybbøl-dagen. Så kom besættelsen, og vi kom ikke afsted, skønt alt var i orden: Pas og billetter og indkvartering i København ved hjælp af Hejmdalstudenter. Det var tredie gang i det decennium, vi var indbudte, og vi havde øvet flittigt i flere uger. Det kan synes så lidt.i sammenligning med det, der skete den 9. april, men for et barnesind var det meget. Det blev en krævende tid for os alle. På grund af det spredte område, I kom fra, måtte I oftere end tyske elever søge ly i beskyttelsesrummet under luftangreb. De fleste af jer kunne ikke nå hjem i pausen mellem forvarsel, et muligt angreb eller afblæsning. Skolens kælder var vores beskyttelsesrum. Den var til det formål blevet forstærket med støttestolper og udstyret med borde og bænke. Her har vi siddet sammen i mange timer. I arbejdede oftest med jeres hjemmearbejder. Jeg mener, jeg undertiden fortalte en 10

12 Undervisning i kælderen linder lu/talarm med Inger Ottosen historie. Både I og vi var naturligt nok ofte nervenedslidte, trætte og pirrelige. Det kunne have ført til episoder, der nu ville ligge som et tungt minde i sindet. Lykkeligvis føler jeg ikke noget sådant. Jeg har blot en god fornemmelse af tryghed og samhørighed med jer og jeres hjem. Under min første samtale med rektor Andreas Hanssen i 1927 fik jeg at vide, at en af mine pligter var at besøge de hjem, hvorfra de elever, jeg skulle være klasselærer for, kom. Under krigen fik jeg den opgave at gå ud til hjem, der havde mistet en søn, med en af de gavepakker, rektor Bernhard Hansen var en mester i at smugle over grænsen. Det var svært for mig. Helst var jeg gået udenom. Der sidder i mig en dyb respekt for de mennesker, jeg mødte. Oftest var det en mor. 11

13 Vi oplevede den 19. maj 1943 sammen. Hvordan mon I husker den? Jeg tror, at min beskrivelse af dagen ligger tæt op ad virkeligheden, fordi jeg ligesom min gode ven Helmut Leckband erindrer i billeder. Midt på formiddagen lød sirenen. Vi skyndte os ned i beskyttelsesrummet. Nogle af os blev i kælderen. Andre gik ind i gymnastiksalen, hvor der var stillet bænke op, og hvor Bernhard Hansen læste noget højt i håb om at berolige. Pludselig blev det bælgmørkt. Vi tumlede rundt mellem hinanden for at komme hurtigt hen til trappen og op i lyset. Straks efter kom afblæsningen, og vi kunne gå hjem. Min bedste ven i Flensborg, skolens fransklærer, Eli Jessen, gift med redaktør Tage Jessen, Flensborg Avis, blev dræbt af en bombe, der gik skråt ned gennem hendes hjem. En anden bombe ramte vores børnehave, Ingridhjemmet i Batterigade. Ligesom ved tidligere luftalarmer søgtes ophold i tilflugtsrummet lige over for børnehaven, byens sikreste tilflugtsrum. Og her var det så, det skete, dette forfærdelige, at af 18 børn mistede de 15 samt deres 2 voksne hjælpere livet. En fuldtræffer gik ned og udslettede den lille fremtidsflok på kortest mulig tid fik I og vi en ny udfordring. Vore halvtomme klasser blev fyldte af nye elever, hvoraf mange kom fra de tyske skoler. Der skal ikke megen fantasi til for at forstå, hvad det indebar af problemer. Jeg synes, at det hold, jeg havde, der tog eksamen i 1948, klarede sammensmeltningen fint. Dertil bidrog i høj grad et vellykket lejrskoleophold på Graasten Landbrugsskole. Disse år er kun et kort afsnit i mit lange liv. Kort og dog så rigt. I får have tak for, at det gik, som det gik. Mit ønske for fremtiden for jer og for mig får I gennem disse to bønner, som jeg holder meget af. De er taget ud af en bordbøn med 25 led af Thomas More ( ). Han blev henrettet af Henrik den VIII, fordi han holdt fast på det, han troede på: "Herre, giv os sans for humor. Giv os den nåde at forstå en spøg. Giv lykken en rimelig plads i livet." 12

14 Korsvej mellem nødvendighed og frivillighed Hans M. Futtrup Titlen er tyvstjålet uden anelse om fra hvem. Men den rammer ganske godt tidsafsnittet for dansk liv i Sydslesvig. Nødvendigheden kunne være barsk, men endnu værre kunne frivilligheden være. Og alligevel var det nok denne korsvej, som var med til at give livet fylde - også på Duborg-Skolen. Nødvendigheden: ikke opgive, hverken derhjemme i et tilsyneladende håbløst dansk arbejde eller under indkaldelserne til militærtjeneste. Frivilligheden: arbejdets nødvendige fortsættelse i skole og dansk samfund eller dette at skulle bøje sig for det urimelige i at gå i tysk militærtjeneste. Målt med nutidens alen var det en streng skole, Duborg-Skolen. Disciplin i dagligdagen med en styrke, som vil få nutidens elever og lærere til at ryste på hovedet. Stærke krav til indlæring. Begge dele var kraftigt understreget. Og så en lille historie, som befriende kæntrer alt dette som ideologi: Skolens inspektør, D. Dirks, var korrektheden selv, venlig korrekthed. Der var taget et billede af alle ansatte under skoleforeningen under krigen. Bernhard Hansen bad Dirks om med sin pertentlige og smukke skrift at 13

15 skrive under billedet "Skoleforeningens Lærere og Funktionærer". Det var under et lærermøde, og Dirks gav sig straks i gang med arbejdet, hvorefter han lukkede rammen forsvarligt med lim. Sådan. Billedet gik rundt. Og hvad var sket? K'et i funktionærer var, i iver efter at skrive smukt, blevet glemt. Det kunne Dirks ikke have siddende på sig, men Bernhard Hansen sagde nej - elever og andre har godt af at se, at også en lærer kan fejle. Da jeg for nogle år siden ledte efter billedet, hang det der med Dirks' dejlige fejl. Den afslappede indstilling var nu ikke gængs. Vi havde den regel, at hvis der kom forvarsel til luftalarm, skulle elever, som boede i en overkommelig afstand fra skolen, skynde sig hjem. Netop som det ringede til frikvarter, kom forvarslet. En af realklasserne skulle have matematik hos den noget krævende Peder Jensen, og Anders var ikke rigtig forberedt. Hans jubel var stor, og i begejstring over at undslippe fra fortjent møgfald kastede han sine sammenbundne gummistøvler i vejret. De tog en tur ned gennem trappegangen og landede om halsen på busten af Thorvaldsen, som noget chokeret gav sig til at vakle med "laurbærkransen". I et spring for Anders ned og nåede lige akkurat at gribe salig Thorvaldsen. Som knægtens gymnastiklærer kunne jeg ikke lade være med dels at more mig, dels at beundre springet - indtil Bernhard stod der: hvid i ansigtet af vrede. Ind på kontoret og bortvisning i nogle dage. Jeg unge, naive lærer prøvede at lægge mig imellem, hvilket afstedkom endnu et vredesanfald - men truslen om total bortvisning fra skolen blev dog trukket tilbage. Siden den dag hed Anders ikke andet end "Ridder Thorvaldsen" - når Bernhard vel at mærke ikke hørte det. Dette med at få et fur af Bernhard - vi kaldte ham aldrig andet i omtale- i tiltale rektor. Men altså et fur af ham. Det skete ikke ofte, men eet af disse overgik mig lige efter krigen. Under så at sige hele min tid under krigen trodsede jeg med sjælekval budet om ikke at lave illegalt arbejde (vi var nogle stykker). I de omgivelser var tilsløring og hemmeligholdelse endnu mere påkrævet end nord for grænsen. Men lige efter krigen fik Bernhard nys om mine aktiviteter. Jeg blev "venligst" kaldt ind på kontoret, og så fik jeg en omgang, som jeg ikke har oplevet hverken før eller siden. Her havde mindretallets ledelse med fuld tilslutning fra foreningernes ledelse vedtaget, at man trods modsat indstilling skulle optræde loyalt overfor "herbergsstaten" for at sikre hjemstavnsretten, og så har sådan en ung fusentast o.s.v. Og hvilke konsekvenser ville det ikke kunne have udløst for skolen, familier o.s.v.? Han havde jo ret, og vi - jeg- vidste det, men havde altså gjort op med vores samvittighed. Luften var ikke sort, men den forekom mig meget tåget. Og så var det, at det skete: pludselig stod jeg 14

16 med et glas portvin - oh, sjælden vare - og en ægte cigar i hånden, rigtig tobak. Og så kom det som et stort varmt lysglimt fra Bernhard: "Skål, Hans!" Han kaldte mig ved fornavn. Vi sagde ikke mere. Dirks om igen, bag strengheden den varme medmenneskelighed. Konsekvenser for skolen... Det var trods alt noget med, som Bøgh siger, at lykken er større end forstanden for det danske. PrØv at se på skolevæsenets situation i dag i Danmark i nærsamfundet: de "små" skoler har meget ringe overlevelsesvilkår. I dag er en skole med 200 elever en lille skole, og dermed er den for dyr at fortsætte med: nedlæggelse. Den øjeblikkelige økonomiske situation tillader ikke fortsættelse - som så meget i vor tid, der er under øjeblikkets dom. De kortsigtede løsninger er in. Politik var i sin tid det muliges kunst. I dag nok så meget øjeblikkets kunst. De langsigtede løsninger er sjældne foreteelser. Men eet sted lader det sig gøre: de ofte meget små skoler i Sydslesvig fortsætter. Det er en overlevelsesbetingelse for det danske i Sydslesvig, men hvad endnu mere er, det er tillige et spørgsmål om det enkelte menneskes mulighed for livsudfoldelse. Havde disse nedskæringer været fremme for 45 år siden, så havde Duborg-Skolen ikke været. Knap 200 elever var der i et mindretal, der, som en dansk politiker udtalte dengang, i fremtiden af pietetshensyn skulle klare sig ved ambulancehjælp! r I rr Dl/borg-Skolen set hen olier Nørregades tage i midten af /920'erne. 15

17 Bidrag fra gamle elever under krigen fortæller noget andet. Fortæller noget om, hvad folkelig kraft kan give af styrke til den enkelte. I Salman Rushdies bog "De Sataniske Vers" siger han et sted: "At ville er at være uenig, ikke at underkaste sig, at sige fra". Det var de kræfter, en forældrekreds gav Duborg-Skolen og de få andre mindre skoler i Sydslesvig under krigen. Ikke blot at være uenig, ikke blot ikke at ville underkaste sig, ikke blot kun at sige fra. Men at være i overensstemmelse med sig selv og de værdier, der er væsentlige for det enkelte menneske og for fællesskabet omkring værdierne. Men som sagt, på mange måder var Duborg-Skolen en streng skole målt med nutidens opfattelse. Så streng, så en ung lærer, der kom fra et frisindet grundtvigsk skolemiljø, ofte havde svært ved at acceptere strengheden og ind imellem næsten ikke kunne bære det. Eftertiden kan have svært ved at forstå den form for skole. Selvom man ved, at omgivelsernes skole var endnu mere streng, ja til tider endda grusom. I min tid som lærer på skolen under krigen, og også i årene derefter, har jeg ikke rigtig kunnet fatte, hvordan det kunne gå godt. Tiden har lært mig noget om dette, uden derfor at give ubetinget bifald. De gamle elever, der har skrevet i denne bog, vil, uden at tilsigte noget, også give et indblik for nutiden, som ingen ideer eller -ismer kan lade hånt om. Måske er een af forklaringerne på, at det gik godt, for det gik virkelig godt trods alle odds imod, at vi lærere og vores rektor trods vore strenge opdragelsesmetoder og indlæringskrav lærte een ting: respekt for eleverne og deres hjem. Skolen krævede meget streng respekt, men ikke kun den ene vej fra elev til lærer/skole, også den anden vej. Når det strenge nævnes, så viste det sig bl.a. i et ret kraftigt udbygget ordenssystem. Da jeg kom på skolen som ny, var noget af det første, jeg blev bedt om at sætte mig ind i skolens ordensregler. Med beskæmmelse må jeg indrømme, at jeg aldrig nåede -- orkede? - at få læst alle disse regler, men hverdagen belærte een om dem.disse regler var trykt bag på alle kladdehefter, så der var ingen undskyldninger for ikke at kende dem. Blev alle disse paragraffer fulgt, så ville der garanteret aldrig opstå problemer med opførsel. Bagefter må jeg erkende, at ordensregler, disciplin og respekt var med til at give hverdagen en form for tryghed. Ingen kunne være i tvivl om, hvordan man skulle forholde sig. Det har sikkert hjulpet mange, selvom det forekom, at det føltes som lidt af et bånd. Når sandheden skal frem - så nødigt jeg vil erkende den - var denne orden betydelig mere tryg end den mangel på samme, der kan ses eksempler på i vore dages skole. Når man om morgenen mødte op på lærerværelset, var det skik og god tone, at man gik rundt og gav hånd til kollegerne. Nu var der - i denne 16

18 forbindelse lykkeligvis - ikke så stor en lærerflok. Det blev dog alligevel til ikke så få håndtryk i løbet af formiddagen. Det tog lidt tid at vænne sig til det, og glemte man, så skulle der nok være et par kolleger, som på en eller anden måde mere eller mindre diskret vækkede een. Når eleverne kom om morgenen, og der var ringet første gang, stillede de op i rækker klassevis. Og så skulle der være ro. Peder Jensen, blandt kolleger kaldet hr. Peder, helmede ikke, før stilheden var indtrådt. Efter et slag på klokken fik klasserne så efter tur med et strengt nik ordre til at gå. Rundt på alle afsatser stod de ældste elever og sørgede for, at rækkerne blev holdt, og at færdselen forløb stilfærdigt - så nogenlunde da. Realisterne var trods alt ikke helt uimodtagelige for små narrestreger. Kommet ind i klassen stod man selvfølgelig op, til læreren kom og hilste. Indlæringen var nok i høj grad præget af systemet, som min gamle engelsklærer på seminariet kunne tordne: "Dette skal katten knurreme ka ku's". Hvilket ikke betød, at der hos mange kolleger manglede forståelse for den elev, som kunne have svært ved at klare et og andet, ligesom forståelsen for lange veje til skole, luftalarmers indvirken og ringe ernæring var forhold, som blev tilgodeset. Der kunne til tider synes langt mellem forholdene på en skole i Danmark og Duborg-Skolen. Men det var en god skole og en rar skole at være på for en ung lærer. Man gik aldrig forgæves til Bernhard Hansen, til Dirks eller til kolleger, når man havde behov for hjælp. Så at sige alle elever var på en eller anden måde engageret i foreningsarbejde eller spejdersport. Det blev værdsat højt af skolen, men var absolut ingen undskyldning for ikke at passe skolearbejdet. Een af mine ældre kolleger så dog med nogen skepsis og uvilje på spejderarbejdet, hvilket jeg ofte måtte høre for, når en matematikelev ikke helt var på højde med hjemmearbejdet - det kunne til tider give ret skarpe diskussioner. Bedre blev det ikke, at spejderne, piger som drenge, sagde du til mig. Det gaven næse på et lærermøde, hvorefter jeg måtte bede disse elever tiltale mig med De i skoletiden. Mærkeligt nok mødte jeg kun forståelse fra spejdernes side, og det blev - stort set - holdt. Skolens argument var, at en lærer ikke måtte indynde sig hos eleverne eller på den måde gøre sig populær. I dag forstår jeg det, men absolut ikke dengang. Jeg tror ikke, at Duborg-Skolens elever blev skolemæssigt dygtigere end elever på skoler i Danmark eller på tyske skoler. Men på een eller anden måde fik de en modning, som satte dem i stand til at klare mere, end man ellers ville kunne forlange. Den efter nutidens bedømmelse strenge disciplin var ikke anderledes, end den fremmede evnen til selv at tage et standpunkt. Her var skolens bidrag den menneskelige ballast. En ballast, 2 Duborg-Skole-elever 17

19 Rektor Bernhard Hansens Sydslesvigdata: Lærer ved Duborg-Skolen Skolens inspektøl: Skolens rektor og skolevæsenets konsulent Skoledirektør for det danske skolevæsen. Aktiv med i spejderarbejdet i 20'erne og korpsråd5jonnand for Dansk Spejderkorps i Sydslesvig Bernhard Hansen døde i som blev givet i timerne og ved morgensangen og givet også ved de alt for mange sørgehøjtideligheder, der fandt sted, når dødsfald eller ordet "savnet" blev meddelt. Morgensangen var en daglig vitaminpille. Jeg tvivler på, om flertallet af eleverne syntes det dengang - vi lærere gjorde - men uden tvivl fik de noget med, som kunne hjælpe dem senere, ikke mindst under krigen. Det var dybt tragiske år, hvor sorg ikke var sjælden gæst, men det var også livsfyldte år, som midt i tragedien blev til lykkelige år. Skabt af en forældrekreds og dens børn i harmoni med et uforglemmeligt lærerteam og dets rorgænger, Bernhard Hansen. Manden, man kunne blive rasende på, og som man aldrig tvivlede på. Alt kunne synes fortvivlende og nærmest umuligt. Bernhard var der - gad vide, om den mand nogen sinde svigtede det, han stod for, og det var blandt andet sine elever og kolleger. Nutiden vil afgjort - og dels med rette - kalde ham for diktatorisk. Vi følte det ikke. Af den simple grund, at mennesket, det enkelte, altid stod som det største for Bernhard. En mand, man ikke sådan kunne blive dus med i tiltaleform og alligevel. Som ung hedspore oplevedes, at han kunne høre på kritik med forståelse, men nok lidt sjældnere rettede sig efter den. Når man så havde trukket sin bet hjem, oplevedes yderligere varme og endda respekt. Også når vi begik dumheder. Sagt lidt frimodigt på tillempet Benny Andersen facon: Det kunne være besværligt med ham, men uden gik det ikke. Heller ikke i det arbejde, som hver af os enten blev sat til eller tog op af os 18

20 selv. Det sidste: Skolens kor og orkester med jordens dejligste lærerinde, Inger Margrethe Ottosen, bistået af Inger Oxenvad, senere Futtrup. Trods krig og alarmer, trods lange skoleveje, trods for lidt mad, trods meget ringe inspiration fra musikkredse: aldrig har korsang gået så langt ind under huden, aldrig har et sølle amatørorkester - trods min bratsch - spillet saligere. Hvem kan glemme, da vi uropførte Oluf Rings "Kirsten Pihl" og selveste Oluf Ring - skaffet herned på uforklarlig vis af Bernhard - med glade, våde øjne bagefter omfavnede Inger Margrethe og til vores salige gys minsandten gav hende et kys. Det kunne man altså ikke i 1943, men Inger Margrethe gjorde det nødvendigt. Eller spejderarbejdet. Om det var muligt at sige noget om den dybde og den kraft, der for pigerne og drengene lå i dette, og som skolen helt stod bag - den danske kommuneskole også - selv, når enkelte lærere nu og da kunne mene, at det røvede for megen tid, så lektier og andet skolearbejde blev sat i anden række - vel nok ikke helt med urette? Men også her oplevedes den respekt, som både gik den ene og den anden vej: fra skole til spejder og omvendt. Det oplevedes meget stærkt, da vi efter den frygtelige bombeangrebsdag den 19. maj 1943 skulle klare begravelsen af de 15 omkomne børnehavebørn og deres 2 ledere. Flere af de gamle elever kommer ind på tragedien den 19. maj. Både katastrofen og den efterfølgende sørgehøjtid involverede skolens elever, men nok spejderne i særlig høj grad. Af en eller anden grund havde jeg den dag tidligt fri og var på vej hjem, da forvarslet kom. I porten til Duborggade mødte jeg Eli Jessen, som også var på vej hjem. Her fortalte hun mig om sin fransktime med 2. real. Man havde sammen læst stykket fra Elsass om den sidste time i modersmålet. Eli Jessen fortalte, hvilket stærkt indtryk det havde gjort på eleverne, men også på hende selv. Så skiltes vi. Hun skulle hjem til sit barn i Højgade, jeg hjem til Flensborg Avis. Og så kom luftalarmen. Jeg husker det, som kom bomberne lige efter. I hvert fald nåede jeg ikke i beskyttelsesrum. Om virkningerne for os, der ikke blev ramt, fortælles der andetsteds. Allerede inden alarmen blev afblæst, skyndte jeg mig op på Duborg Skolen. Det var naturligt at søge derhen. Uden at vide, hvad der var sket, vidste man, at nu kunne der blive brug for hjælp. Hvem andre end Bernhard kunne organisere dette? Ret snart fik vi at vide, at Thomas Madsens hjem var bombet, men fru Madsen ikke kommet til skade. Og så kom beskeden, at fru Jessen var ramt og død. Den unge pige var kommet løbend~ ned på avisen for at give Tage Jessen besked. Hun - Lotte Bartelsen, en af vore spejdere - så forfærdelig ud: iturevet tøj, blod og de mest bange øjne, jeg i mit liv har set, og der skulle gå meget lang tid, før hun 2' 19

21 forvandt sin angst. Jeg synes i dag, at beskeden om børnehaven i Batterigade kom næsten samtidigt. Og så visheden: 15 børnehavebørn omkomne sammen med de to hjælpere. BØrnehavens leder, Alberta Nielsen, havde fået fri en time for at gå til tandlæge. Bernhard gav sig straks af sted, men gav mig kort besked på at passe telefonen og få fat på nogle store spejderdrenge. Timerne derefter står som eet stort virvar, selvom der blev foretaget slet ikke så lidt. Næste dag bød nødvendigheden, at begravelsen skulle klares. Det skulle være en fællesbegravelse. Bernhard Hansen og grosserer Le. Møller gik til de nazistiske myndigheder for at udvirke, at vore egne præster kunne forestå den tragiske højtidelighed. Det blev til pure afvisning. Men nede i Berlin sad Jacob Kronika, og gennem hans forbindelser til de højeste myndigheder blev de lokale nazisters forbud ændret til en tilladelse. Når man ved lidt om, hvordan nazisterne foretog deres fælles sørgehøjtidelighed, forstår man vores lettelse. Vores højtidelighed skulle foregå i det fri ude på Fredshøjens kirkegård. Fællesgraven lå temmelig langt fra pladsen, vi fik overladt. Hvad nu med at få kisterne båret? Vi drøftede det. Der var så få voksne hjemme, at det var et problem. Bernhard Hansen, L.P. Christensen og Le. Møller henvendte sig til mig for at prøve muligheden af spejdernes hjælp. Hvordan havde man reageret i dag?: Nej, ikke børn! Nødvendigheden sagde noget andet. Da jeg talte med spejderne om det, også pigespejderne, som skulle gå ved siden af, sagde en af drengene: "De er vores. Vi kendte dem. De skal ikke bæres af nogen andre, og i hvert fald ikke af nazisterne." Spejderne fuldførte opgaven, tage kisterne, mens enkelte mødre hagede sig fast, gå den lange vej for til sidst at gå ned i fællesgraven og anbringe kisterne i en bestemt orden. Vi måtte gå mere end een gang. Nødvendigheden og frivilligheden havde igen krydset spor, - og der sidder mærker i os alle. På mystisk vis var sangeren Aksel Schiøtz kommet til stede. Den mand, som under krigen kunne samle ved sin smukke og indtrængende fortolkning af danske sange. Denne sangens mester brød sammen i "Sov sødt barnlille". Han og vi glemte det aldrig. Nogle år efter fortalte han, at det var den stærkeste oplevelse, han havde været ude for. Det var han ikke ene om. Eller -lad mig springe til tiden kort efter krigens afslutning. Et ammunitionslager sprang i luften, og skaderne var formidable i det meste af Flensborg. Under hele krigen var det lykkedes at friholde vore spejdere fra deltagelse i myndighedernes "Luftschutz"-kurser under henvisning til, at det kunne vi gøre mindst lige så godt - et par ledende "nazister" holdt hånden over os, Dr. Sass og Hans Hermannsen, gestapochef! Jeg stod den 20

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere