SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring"

Transkript

1 SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN 1. udkast til høring

2 Indhold: 1. Indledning Styregruppen og arbejdsgruppens medlemmer side 3 2. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 4 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme side 5 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse side 7 Kommunalt ansat sundhedspersonale side 7 Læger side 7 Tandlæger side 7 Apoteker side 7 Redningsberedskab side 7 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt side 8 Kommunens opgaver side 8 Ansvar og kompetence side 8 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet Centrale personer i Sundhedsberedskabet er side 10 Den røde telefon side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser side Pandemisk influenza og noro-virus side Det kriseterapeutiske beredskab side Brand i bymæssig bebyggelse side Brand på plejecenter side Voldsomt snefald/isslag side 14 1

3 5.9. Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter og/eller i eget hjem side Hedebølge side Stort færdselsuheld side Samarbejdsparter regionalt Politimesteren (Fyns Politi) side 17 Region Syddanmark side 17 Atomberedskabet side Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Uddannelse side 18 Øvelser side Implementeringsplan side 18 Bilag: 1. Organisation og telefontavle sundhedsberedskabets ledelse side Telefontavle sundhedsberedskabets personale side Oversigt over plejecentre kapacitet og materiel side 22 Action card : 5.1. Generel plan for alarmering side Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus side CBNR-hændelser side Kort instruks i forhold til at afbryde smitteveje side Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier side Brandinstruks plejecenter side Voldsomt snefald/isslag side Orkan/stormflod side Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem side Anbefalede handlinger ved hedebølge side 32 2

4 1. Indledning Over sommeren 2008 blev den første foreløbige - sundhedsberedskabsplan for Nordfyns Kommune udarbejdet. Organisationen bag arbejdet var henholdsvis en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der er afholdt 2 fælles møder i styregruppen og arbejdsgruppen, 3 møder i arbejdsgruppen alene, og et afsluttende møde i styregruppen, for at få de sidste formuleringer på plads. Arbejdsgruppen holdt forud for dette møde et møde, hvor beredskabschef Johnny Lagoni og indsatsleder Jan Jessen deltog. Dette for at koordinere arbejdet med sundhedsberedskabsplanen og den overordnede beredskabsplan, som er under udarbejdelse. Styregruppen: Social- og arbejdsmarkedschef Ulla Andersen Sundhedschef Flemming Lassen Ældrechef Lis Kjelstrup-Hansen Områdeleder Elin Dalsgaard Konsulent i Myndighedsafdelingen Judith Poulsen Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg Arbejdsgruppen: Gruppeleder Käte Sindholm Gruppeleder Heidi Kirkegaard (erstattede Helle Nielsen) Gruppeleder Sonja Rasmussen Leder på Søbo Jeanie Bruun Sygeplejerske Helle Hauge Rasmussen Sygeplejerske Mitzie Pedersen Praksiskoordinator Agnete Sjøholm Ledende sygeplejerske Ruth Kellebjerg (koordinator for arbejdsgruppen) 3

5 2. Om sundhedsberedskabsplanen Lovgrundlag Nordfyns Kommune skal ifølge gældende lovgivning og bekendtgørelser udarbejde en sundhedsberedskabsplan. Regelgrundlaget for planlægningen er: Sundhedsloven (LOV nr. 546 af 24. juni 2005) Beredskabsloven (LBK nr. 137 af 1. marts 2004) Epedimiloven (LOV nr. 114 af 21. marts 1979) Lægemiddelloven (LOV nr af 12. december 2005) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale sundhedsberedskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006) Grundlaget for sundhedsberedskabsplanlægning består således af flere dele: vejledninger og retningslinier, der er udsendt fra centralt og regionalt niveau, et grundigt kendskab til de lokale forhold, herunder skabelsen af synlighed over kontakttelefonnumre, indkvarteringsmuligheder og synliggørelse af sundhedspersonalets pligter og ansvar i en katastrofesituation. Kommunens overordnede Beredskabsplan og Akut Medicinsk Koordinationscenter s (AMK) indsats i en katastrofesituation Kommunen skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering og skal beskrive kommunens målsætninger for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med region og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. For kommunens vedkommende drejer det sig bl.a. om de praktiserende læger. Aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder samarbejde med AMK i regionen. Kvalitet og kvalitetssikring. Kommunens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet. Definition Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsnets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. - udover det daglige sundhedsberedskab - såvel ved fredstidskatastrofer som under krise eller krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelsundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen er en integreret plan, som skal anvendes af sundheds- og ældreafdelingen ved løsning af de kommunale sundhedsberedskabsmæssige opgaver såvel i hverdagen ved længerevarende driftsforstyrrelser, katastrofer og under krise- eller krigssituationer. Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale sundhedsberedskabsopgaver. Formål Formålet er at skabe grundlag for en koordineret sundhedsberedskabsmæssig indsats i en ekstraordinær situation samt sikre en koordineret anvendelse af de sundhedsberedskabsmæssige ressourcer for hurtigst muligt at bringe Kommunen, og dens borgere, tilbage til en normaliseret situation. Formålet med sundhedsberedskabsplanlægningen er endvidere at sikre, at kommunen også vil være i stand til at løse sine almindelige sundhedsopgaver i en beredskabssituation. 4

6 Opgaver De overordnede opgaver for kommunens sundhedsberedskab omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning for sygehusene Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Proces Fokus for sundhedsberedskabet er borgerens sikkerhed og sundhed i en ekstraordinær situation, det være sig hvad enten der er tale om f. eks. en brand på et plejecenter i kommunen, en større trafikulykke i regionen eller en national katastrofe. Sundhedsberedskabet aktiveres normalt 3 steder fra, nemlig Kommunens egne ansatte ved f.eks. brand på plejecenter, uvejr o.l. Kommunens civile beredskab Akut Medicinsk Koordineringscenter Den overordnede aktør i sundhedsberedskabet er regionens AMK, som alarmeres når Alarmcentralen for Region Syddanmark skønner, at der er flere end 7-10 tilskadekomne ved en ulykke. Første modtager af tilskadekomne er sygehusene i regionen. AMK er sundhedsberedskabets væsentligste aktør i en større katastrofesituation, idet det er her sygehusenes beredskab koordineres, og det er herfra der evt. iværksættes ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene. AMK kan udsende læger/udrykningshold i den udstrækning, der er behov for det. Information formidles fra AMK. AMK vurderer behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og alarmerer den primære sundhedstjeneste, når det skønnes nødvendigt. AMK vil i forbindelse med alarmen tilkendegive, i hvilket omfang, der er behov for det kommunale sundhedsberedskabs indsats. I region Syddanmark skønnes det at op til de første 100 tilskadekomne vil kunne rummes på sygehusene uden at indkalde eget personale ekstraordinært. Der skal altså langt flere tilskadekomne til, inden kommunens sundhedsberedskab f.eks. liver bedt om at tage imod førudskrevne patienter. Efter alarmen er det også AMK s opgave at afvarsle beredskabet og sikre erfaringsopsamling. Såfremt der i forbindelse med en indsats i sundhedsberedskabet er brug for at rekvirere utensilier (senge, madrasser, personlige værnemidler, vejhjælp etc.) rettes henvendelse til det civile beredskabs vagttelefon. Sundhedsberedskabsplanens ramme Sundhedsberedskabsplanen er en naturlig integreret del af Nordfyns Kommunes Beredskabsplan, der dels beskriver kommunen, beskriver trusselsvurderinger m.v. samt i tilfælde af større katastrofer - tager højde for opgaver som at administrere rationeringsordninger at arrangere folkebespisning at fremskaffe og fordele arbejdskraft i samarbejde med arbejdsformidlingen at udføre ekstraordinære begravelsesforanstaltninger at sikre særlige kulturelle værdier og arkivalier at holde borgerne informeret at etablere ekstraordinær pasning af børn, hvis forældre gør tjeneste i totalforsvaret at løse opgaver i den primære sundhedstjeneste i samarbejde med amtskommunen og dens institutioner at etablere omsorgsforanstaltninger for evakuerede, husvilde og flygtninge at etablere nødundervisning med reduceret lærerstab at tilvejebringe nødforsyninger (energimidler, materialer, fødevarer m.m.) at gennemføre manuelle nødprocedurer, når Edb-systemer ikke fungerer, for de funktioner, der fortsat skal kunne gennemføres at sikre manuelle registre 5

7 at foranledige sikringsrum ryddet og klargjort Planen skal i øvrigt ses i sammenhæng med Region Syddanmarks Beredskabsplan, som blandt andet beskriver sundhedsberedskabet på sygehusene i regionen. Denne plan foreligger ikke i skrivende stund, men når den offentliggøres vil nærværende sundhedsberedskabsplan skulle justeres og tilrettes i relation dertil. Ligeså er det forudsat, at kommunernes sundhedsberedskabsplaner kan ses i sammenhæng med nabokommunernes. For Nordfyns Kommune er det sundhedsberedskabsplaner i henholdsvis Middelfart, Odense, Kerteminde og Assens kommune. 6

8 3. Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer Sundhedsberedskabets ledelse Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består af social- og arbejdsmarkedschefen, myndighedschefen, sundhedschefen, ældrechefen, områdeleder for ældreområdet og den ledende sygeplejerske. Sundhedsberedskabets ledelse på det operationelle niveau består af den ledende sygeplejerske, leder for aktivitet og træning, gruppeledere for personalet i frit-valg samt leve- /bomiljøer og plejecentre incl. aflastningspladser. Se bilag 1 for opgavefordeling, kontakttelefonnumre og adresser m.v. Kommunalt ansat sundhedspersonale: 39 sygeplejersker (incl. visitatorer og forbyggelseskonsulenter) placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø (sygeplejersker) samt på Søndersø Rådhus (visitatorer) og på Fredensbocentret (forebyggelseskonsulenter). Hertil kommer 9 sundhedsplejersker, 8 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter som udtryk for personale med mellemlang videregående uddannelse i sundhedsafdelingen, myndighedsafdelingen og i sundhedsplejen. For så vidt angår personale med erhvervsfaglig uddannelse på sundhedsområdet er ansat ca. 90 social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og 360 social- og sundhedshjælpere/ hjemmehjælpere. I den sidste gruppe indgår tillige et mindre antal ufaglærte. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Se bilag 2 for telefonnumre til personalet i sundheds- og ældreafdelingen. Læger Der er 1 lægehus og 2 enkeltmandspraksiser i Bogense, 2 lægehuse og 1 enkeltmandspraksis i Otterup samt 2 lægehuse samt 2 enkeltmandspraksiser i Søndersøområdet incl. Morud. De praktiserende lægers rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Desuden er 2 lægekonsulenter, Jan Buttrup Larsen og Jonna Hansen tilknyttet social- og arbejdsmarkedsafdelingen. Tandlæger Der er 4 kommunale tandplejere placeret i henholdsvis Bogense, Morud, Otterup og Søndersø. Hertil kommer 6 private tandlægeklinikker. Tandlægernes rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Apoteker Der er 3 apoteker i kommunen placeret i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø. Apotekernes rolle i sundhedsberedskabet mangler beskrivelse. Redningsberedskab Der er ambulancestationer i Bogense og Otterup. Der er sygehuslægebil i Odense og Brenderup. 7

9 4. Sundhedsberedskabets udfordringer Generelt Bilag 3 skitserer i skematisk form nogle af de typer af hændelser, som et sundhedsberedskab skal kunne forholde sig til som en del af et større katastrofeberedskab, eller som en intern kommunal indsats i forbindelse med ulykker af mere lokal karakter. I bilaget er angivet, hvilke hændelser, vi i Nordfyns Kommune har valgt at fokusere på i denne udgave af sundhedsberedskabsplanen og hvilke hændelser, vi umiddelbart anser for usandsynlige på Nordfyn. Skitsen opererer med begreberne varslede og uvarslede hændelser:over for uvarslede hændelser er der behov for et stående sundhedsberedskab, der hurtigt kan indsættes. Da hverken tid, sted eller øvrige forhold normalt vil være kendt på forhånd. Der er derfor behov for en sundhedsberedskabsplanlægning af generel karakter. Over for varslede hændelser kan det stående sundhedsberedskab suppleres med et sundhedsberedskab med en noget længere klargøringstid. I disse situationer har sundhedsberedskabsplanlægningen en anden karakter end ved de uvarslede hændelser. Der er på forhånd behov for planer med henblik på generel aktivering af sundhedsberedskabet, og i den konkrete situation kan planlægningen rettes direkte mod den varslede hændelse. Kommunens opgaver Det er kommunens opgave at medvirke til at begrænse de direkte skader samt afledte hændelser som er en følge af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgaverne kan opdeles i: Daglige opgaver: De opgaver, som skal sikre, at de nødvendige daglige rutiner videreføres så længe som muligt, og at ingen borgere bringes i fare på liv eller førlighed, som følge af de foretagne prioriteringer i en ekstraordinær situation. Vitale opgaver: Når de tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af daglige opgaver til fordel for vitale opgaver, for at udføre opgaverne i sundhedsberedskabet. Ekstraordinære opgaver: Ved katastrofer skal der varetages ekstraordinære opgaver som følge af forstyrrelser i samfundets funktioner. Sådanne opgaver koordineres og meddeles kommunen via regionens AMK og/eller det civile beredskab. Det skal iagttages, at det ikke kun handler om at passe de syge og tilskadekomne i f.eks. ekstraordinært oprettede pladser, men også at sørge for mad, vandforsyning, medicin, varme m.v. Ansvar og kompetence Den politiske og administrative organisationsplan har været gældende siden 1. januar Den til enhver tid gældende organisationsplan fremgår af Nordfyns Kommunes hjemmeside og intranettet. Den normale politiske og administrative organisation søges fastholdt længst muligt i en ekstraordinær situation, hvor sundhedsberedskabet aktiveres. Det kan blive nødvendigt at indsnævre beslutningsprocessen, såvel politisk som administrativt. Lov om kommunernes styrelse åbner mulighed herfor i 69, hvor kommunalbestyrelsens, økonomiudvalgets og borgmesterens ansvar og kompetence er angivet i en krise-/krigsorganisation. For så vidt angår ændrede ledelseskompetencer i den administrative organisation vil dette blive konkret meddelt i det omfang, at ansvar og kompetence ikke fremgår af sundhedsberedskabsplanen. I en situation, hvor det civile beredskab er repræsenteret på et ulykkessted ved f.eks. brandvæsen, lægeambulance og/eller redningsmandskab skal personalet i sundhedsberedskabet uophørligt følge de anvisninger, som indsatsleder, læge eller den/de 8

10 bemyndigede under indsatsen giver. AMK har det overordnede ansvar for koordineringen af sundhedsberedskabet. Se herom på side 5. De enkelte forvaltninger er forpligtiget til at kende opbygning og indhold således, at kommunen og de ansatte kan yde en maksimal indsats i en beredskabssituation, der overstiger kommunens daglige formåen. I en sundhedsberedskabssituation skal kommunens organisation omstilles til at løse de vigtigste normale opgaver samt de ekstraordinære opgaver der uvægerligt vil opstå. Denne omstilling af den kommunale organisation kan indebære, at normale kompetenceforhold ændres i et vist omfang, og at opgavernes løsning må finde sted under ændrede vilkår. Alle kommunens ansatte er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at kommunen kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation, mens sundhedspersonalet og ledere ansat i sundheds- og ældreafdeling er særligt forpligtet til at give møde på opfordring eller uopfordret. 9

11 5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer. Nedenfor er udvalgt nogle hændelser, hvor der er udarbejdet specifikke anvisninger for handlinger i sundhedsberedskabet. for hver hændelse er beskrevet hvem der (normalt) alarmerer sundhedsberedskabet erfaringer med risiko for at den givne hændelse opstår og under hvilke omstændigheder generelt om hændelsen henvisning til sundhedsberedskabets action cards : 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet 5.2. Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus 5.4. Forholdsregler i forbindelse med epidemier 5.7. Brand på plejecenter 5.8. Voldsomt snefald/isslag 5.9. Orkan og stormflod Strømsvigt på plejecenter/hos hjælpeløse i eget hjem Hedebølge 5.1. Generelt om den interne alarmering af sundhedsberedskabet. Alarmering af sundhedsberedskabet sker på beredskabstelefonen, som er hos en af kommunens sygeplejersker døgnet rundt. Alle relevante telefonnumre er kodet ind i telefonen. Centrale personer i sundhedsberedskabet: Social- og arbejdsmarkedschefen er overordnet ansvarlig på det strategiske niveau og kontakt til det politiske system og øvrige forvaltninger. Sundhedschefen og ældrechefen er overordnet ansvarlige på det taktiske niveau. Leder arbejdet i sundhedsberedskabet. Myndighedschefen, som medvirker i koordineringen af arbejdet på det strategiske og taktiske niveau. Beredskabschefen er central figur i Nordfyns Kommunes samlede civile beredskab, men ikke direkte medlem af sundhedsberedskabets ledelse. Den ledende sygeplejerske, leder af aktivitet og træning samt områdeleder for frit-valg er ansvarlige for den daglige opgaveløsning på det operationelle plan og de opgaver i sundhedsberedskabet, som de bliver bedt om at løse. Alle ansatte med sundhedsfaglig baggrund har pligt til at give møde, hvis/når det overhovedet er dem muligt, når sundhedsberedskabet er alarmeret. Den røde telefon Kommunens beredskabstelefon ( den røde telefon, mobil ) er omdrejningspunktet for sundhedsberedskabsplanen. Telefonen er alarmcentralens, AMK s, vagtlægecentralens og det civile beredskabs vej til kontakt til kommunen i en alarmsituation. Telefonen er bemandet døgnet rundt, idet den befinder sig hos sygeplejerskerne i Søndersø, hvorfra døgnberedskabet i hjemmeplejen udgår. Den røde telefon må ikke bruges til andet end som beredskabstelefon. Der udarbejdes instruks for medbringen, opladning og afprøvning af telefonen, ligesom der foreligger klar instruks for, hvad dén sygeplejerske, der tager telefonen, skal gøre. 10

12 5.2. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus Sundhedsberedskabet alarmeres via AMK. Indsatsen er varslet, men forberedelsen af indsatsen er kompleks og tiden vil normalt være/føles at være knap. Region Syddanmark skønner, at Nordfyns Kommunes andel af førudskrevne i en katastrofesituation næppe vil overstige 10 patienter. Bilag 3 viser, hvor mange førudskrevne, der kan rummes ekstraordinært på det enkelte plejecenter, idet der er tænkt på fællesarealer, træningsfaciliteter og mødelokaler, hvor patienter kan modtages uden at fortrænge de faste beboere fra deres hjem. Vi har valgt at medtage skønnet over alle muligheder for ekstraordinær indkvartering af plejekrævende patienter/borgere, idet vi medtænker den situation, som ingen har imødeset, eller hvor et helt plejecenter må evakueres og beboerne herfra genhuses lokalt. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler sygehusene patienterne i 3 grupper: 1. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. 2. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. 3. Patienter, der kan udskrives til plejeinstitution. Kommunen er udover at modtage ekstraordinært udskrevne pligtig til at medvirke til at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets indsats foregår. Vi må endvidere være forberedt på at der vil være borgere hvis behandling udskydes og som i givet fald kan have brug for en mere intensiv indsats end planlagt. Disse borgere vil evt. få behov for midlertidigt ophold på en plejeinstitution i kommunen. I daglig praksis har kommunen ikke lager af lægemidler på sygeplejedepoterne, hvorfor samarbejdet med apotekerne skal beskrives snarest. Vi har et mindre depot af forbindsstoffer og sygeplejeartikler, men vi skal snarest have beskrevet grænsedragningen mellem det civile beredskabs ydeevne og forpligelse. Evt. behov for særlige aftaler med Kirudan (forbindsstoffer m.v.) og Zealand Care (plejesenge og hjælpemidler) om levering af større mængder utensilier med kort varsel, skal ligeledes være på plads. Planlægningen for modtagelse af ekstraordinært udskrevne er beskrevet i action card Sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser. CBRN-hændelser (= hændelser forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale) i sundhedsvæsenet er den del af sundhedsberedskabet, der skal kunne begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk og nukleart materiale. Det vil altid være AMK, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser. Sådanne hændelser kan forekomme ved større ulykker, naturlige epedimier, eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Der kan være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested, eller ved terror, et gerningssted og situationer, hvor der ikke er noget skadested/gerningssted. Se Action Card 5.3. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at de praktiserende læger og evt. hjemmesygeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-disponering. Der skal opsættes skilte med adgang forbudt ved indgangsdøre til administrationsbygninger og plejecentre, såfremt selvhenvendere ville udgøre en trussel mod ansatte og beboere i en given situation. 11

13 Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og borte fra skadesstedet, indtil der formelt rettes henvendelse til beredskabstelefonen fra AMK, eller det civile beredskab med besked om, hvad vi skal gøre. Der er ikke udarbejdet action card for CBRN-hændelser, idet action card 5.1. suppleret med de konkrete anvisninger, der gives i den givne situation, formentlig er dækkende. Derudover er jævnlig obligatorisk undervisning i håndhygiejne suppleret med daglig kollegial agtpågivenhed et vigtigt instrument i den forebyggende indsats. Arbejdsgruppen bemærker, at der i kommunen findes flere virksomheder, som i en uheldig situation kan give anledning til en CBRN-hændelse, hvorfor sundhedsberedskabet når den overordnede beredskabsplan foreligger bør opdateres Pandemisk influenza og noro-virus Alarmering af sundhedsberedskabet sker fra AMK. Planlægningen af sundhedsberedskabet på CBRN-området omfatter planlægning af sundhedsberedskabets håndtering af udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen har specifikt udsendt vejledning vedrørende pandemisk influenza. Engelske skøn omsat til danske forhold indebærer for Nordfyns kommune, at der i de to uger, hvor influenzaen er på sit højeste ca. vil være knap 310 kontakter til de praktiserende læger på Nordfyn (1.000 pr borgere). Den særlige udfordring for sundhedsafdelingen og ældreafdelingen, er at personalet i denne periode også i et eller andet omfang vil være syge det er dog en situation, vi kender og er vant til at håndtere. I den mindre målestok har vi 2006 haft et mere generelt udbrud af noro-virus på et af vore plejecentre og vi støder med jævne mellemrum på borgere, som vi er, eller har, været i kontakt med og som viser sig at være inficeret. I det omfang, vi er uvidende, kan vi som plejepersonale meget let komme til at starte en epidemi. Arbejdsgruppen har derfor fundet det relevant at beskrive forholdsregler vedrørende hygiejne, desinfektion, rengøring og affald i action card 5.4. Arbejdsgruppen bemærker i øvrigt, at i fald regionen i forbindelse med en CBRN-hændelse, eller i fald en større epidemi internt i kommunen, tilsiger samling af de inficerede borgere så ville Fredensbo plejecenter i Særslev være en mulighed for at indrette en akut karantænefacilitet. Der henvises i øvrigt til bilag 31.5 i Bilag til håndbog om sundhedsberedskabsplanlægning, der indeholder Vejledning til kommunernes sundhedspersonale om håndtering af pandemisk influenza. Se action card Det kriseterapeutiske beredskab Det er en del af regionens forpligtelse at stille et kriseterapeutisk beredskab til rådighed for mennesker, der har været udsat for en voldsom hændelse. Reaktionerne kan vare i timer, dage eller uger, men uden støtte kan de hos nogle mennesker vare længere, bryde ud efter kortere eller længere tid og i værste fald blive invaliderende og livstruende. 12

14 Hjælpen kan bestå i omsorg, støtte, aflastning eller egentlig professionel intervention eller sågar terapi. Nedenfor gengives tekst fra Håndbog for sundhedsberedskabsplanlægning ud fra den betragtning, at uanset om sundhedsberedskabet er alarmeret eller ej, kan kommunens sundhedspersonale komme i situationer, hvor brandvæsen, politi eller andre myndigheder er i aktion i kommunen i forbindelse med ulykker. Der er en forventning om, at vi hjælper, hvor vi kan. Indsatslederen afgør om der er behov for hjælp udover det, der allerede er sat i værk. Omsorg består blandt andet i at hjælpe den berørte væk fra skadestedet og placere vedkommende i et sikkert, roligt område samt tilbyde tæppe, mad og drikke. Støtte ydes ved venligt og tålmodigt at lytte til den berørte, der ofte har brug for at gentage hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende, omklamrende, bebrejdende, bagatelliserende eller give urealistiske løfter, men lytte og indgive håb, samt løbende give korte beskeder om, hvad der faktuelt er sket, ex. huset er brændt og ambulancen er på vej. Aflastning ydes ved at give praktisk hjælp til den berørte f.eks. ved at hjælpe vedkommende med at komme hjem. Der kan være behov for at kontakte et familiemedlem eller en ven, som kan hjælpe den berørte hjem og efterfølgende aflaste denne ved at bistå med praktiske gøremål i hjemmet. Pårørende og/eller venner anbefales, alt efter behovet hos den berørte, at fortsætte krisestøtten i hjemmet. Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere skriftligt informationsmateriale om forventelige reaktioner, eksempelvis søvnløshed og mareridt samt om hvilke reaktioner, der bør medføre henvendelse til egen læge, eller til regionens krisestøtte, f.eks. en psykiatrisk skadestue Brand i bymæssig bebyggelse Brandvæsenet alarmeres og tager stilling til, om kommunens sundhedsberedskab skal inddrages. Det sidste eksempel på en større brand i kommunen var 2007, da Købmandsgården i Bogense brændte. Sundheds- og ældreafdelingen blev ikke involveret dengang. Men vi har i alle 3 købstæder gamle kvarterer, hvor husene er sammenbygget, eller ligger meget tæt, og hvor en ukontrollabel brand ville kunne involvere rigtig mange mennesker. Brandvæsenet er den primære aktør ved brande store såvel som små. Ved større brande kan sundhedsberedskabet alarmeres, f.eks. om hjælp i ledelsen af sundhedsberedskabetet, til førstehjælp eller med henblik på at finde husly til evakuerede/genhusning. Det sidste vil som regel være en opgave for de sociale myndigheder i kommunen Brand på plejecenter Branden vil typisk opdages af det tjenstgørende personale, der alarmerer brandvæsenet. Brand på et af vore 7 ældre-centre/leve-bo-miljøer er et muligt scenarium. I og med at disse enheder er beboet af hjælpeløse, eller delvist hjælpeløse mennesker, må beredskabet være i orden, da vi har ansvaret for at disse mennesker ikke kommer til skade eller mister livet. Hvert enkelt plejecenter og ældrevenlige boliger grupperet omkring ældrecentre, skal have en skriftlig evakueringsplan samt plan for alarmering af eksterne og interne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere sundhedsberedskabet udover det personale, som er i vagt/ansat på plejecentret. Det er derfor nærmeste leder eller hvis denne ikke kan træffes den ansvarshavende sygeplejerske, der sammen med brandvæsen og evt. politi - leder indsatsen i den akutte situation. 13

15 Efterfølgende kan sundhedsberedskabet blive involveret m.h.p. genhusning af beboere fra den ramte institution. Dette vil normalt ske på andre institutioner i kommunen. Sundhedsberedskabsledelsen træffer beslutningen. Den vigtigste indsats for sundhedsberedskabet i forebyggende øjemed, er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser/undervisning i, hvordan en brand håndteres. Se action card Voldsomt snefald/isslag. Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger i pressen om vejret. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. I Danmark drejer det sig som regel kun om en enkelt nat/et enkelt døgn, inden de offentlige veje er farbare igen. Arbejdsgruppen kan huske en enkelt uge 8 for ca. 10 år siden, hvor det tog længere tid. Hidtil har voldsomt snefald været håndteret af den enkelte leder i samarbejde med personalet og kommunens vejvæsen, hvor vagthavendes telefonnumre hvert år meldes ud, når vinteren nærmer sig. Fodtøj indgår ikke i kommunens uniforms-pakke, men den enkelte medarbejder bør tilrådes at medbringe gode støvler og evt. ekstra varmt tøj i bilen i vintermånederne, når det er frost. Det er ekstra vigtigt, at bilen er fyldt op med diesel ved vagtens start, og der er selvsagt vinterdæk på bilen. Kommunen kan derudover bidrage med, at der findes et varmt tæppe, en skovl og sække til at lægge under et fastkørt hjul i bilerne. Så vidt personalet. Vi har dog borgere, der bor langt fra offentlig vej, og som ikke har andet håb, end at der er en behjertet nabo med en traktor, der vil rydde privatvejen, eller at vente på, at tøvejr sætter ind og smelter sneen. Og vi har borgere, for hvem det vil være fatalt at undvære hjælp blot et enkelt døgn, eller endda få timer. Action card 5.8. omhandler disse borgere 5.9. Orkan/stormflod Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse i det omfang, der er nogen, der lytter til de hyppige underretninger i pressen om vejret. Således også orkan og stormflod. Den ledende sygeplejerske, områdeleder for frit-valg samt myndighedsafdelingen, er tilmeldt beredskabsstyrelsens SMS-tjeneste, som advarer med besked om, hvor og hvornår samt hvorfor en ekstraordinær indsats kan være påkrævet. Ved stormen i 1999 kunne meteorologerne helt fra morgenstunden sige ret præcist, at der kom en storm, at den ville blive med stor styrke, hvornår den kom samt hvornår den løjede af. Nordfyns Kommune har lange kyststrækninger med mange sommerhuse, som kan være udsatte over for stormflod. Desuden er der havnen i Bogense, hvor en stormflod også kan føre til voldsomme hændelser og tilskadekomst. Handlemuligheder og pligter vil være som under snestorm, d.v.s. overvej om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan klare at komme væk fra faren, 14

16 og/eller fordi de vil være i risiko, hvis personalet forhindres i at gennemføre sædvanlig pleje, omsorg og praktisk bistand. Er der tale om sommerhusgæster vil første trin i nødplanen være at opfordre dem til at tage hjem. Ved en større stormflod eller oversvømmelse vil politi, falck og det lokale beredskab være på stedet og sundhedsberedskabet alarmeres formentlig først i det øjeblik, der er behov for hjælp til førstehjælp, kriseterapeutisk indsats eller midlertidigt ophold for evakuerede. Se action card Strømsvigt på plejecenter eller i eget hjem Strømsvigt sker jævnligt, herunder også strømsvigt på ældrecentre, og i boligområder, hvor borgere afhængig af medicinsk, strømforbrugende udstyr har ophold. Normalt er strømsvigt kortvarige, men det er dog vigtigt, at sundhedsberedskabet gør sig overvejelser om, hvordan situationen gribes an. På det enkelte plejecenter, skal det beskrives om der findes nødgeneratorer, og hvordan de i givet fald startes. Ligeså skal det for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk, medicinsk udstyr være beskrevet, om, og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. Der bør være en batteridrevent transistor på plejecentrene, så det er muligt at modtage offentlig information under et længerevarende strømsvigt. Et strømsvigt vil have konsekvenser for Elektrisk medicinsk udstyr, f.eks. respiratorer, dialyseapparater, trykaflastende madrasser Elevatorer og lifte Lys TV, radioer og computere Kaffe/te og evt. madforsyning Se action card Hedebølge Den danske meteorologiske definition på en hedebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28ºC. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag, og i værste fald hedeslag. Hedeslag kan komme langsomt. For nogle er det svært at opdage i tide, at de er ved at nå en kritisk overophedning. Hedeslag er en livsfarlig tilstand. Mange af de borgere, som kommunens sundhedspersonale er i kontakt med, er udsatte: Særligt udsatte er borgere over 65 år. Borgere med en kronisk sygdom, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der ikke tåler temperaturer over 25ºC. Borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. Borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre deres symptomer. 15

17 Hvis der er temperaturer højere end sædvanligt både dag og nat, er det særligt kritisk, fordi det kan være vanskeligt at blive kølet ned om natten. Luftfugtigheden har en betydning for, hvor belastende varmen er. Jo højere luftfugtigheden er i kombination med høje lufttemperaturer, jo sværere bliver det for kroppen at komme af med varmen. Borgere, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan også have brug for ekstra opmærksomhed samt omsorg i varmt vejr og hedebølge. Det er f.eks. ældre, der bor alene, demente eller psykisk ustabile personer. Symptomer som uklarhed, konfusion, dehydrering og svag puls, er faresignaler. Se action card Stort færdselsuheld Politi, Falck og evt. det lokale beredskab vil være på stedet, og sundhedsberedskabet alarmeres først, hvor der måtte opstå behov for assistance til førstehjælp, omsorg til kriseramte, eller midlertidigt ophold til tilskadekomne/evakuerede. Procedurerne følger således de afsnit i beredskabsplanen, der beskriver disse indsatser. 16

18 6. Samarbejdsparter regionalt Politimesteren (Fyns Politi) Politiets fredsmæssige beredskabsplan omhandler politiets ansvarsområde, og har været et udgangspunkt for kommunens beredskabsplan. Politiet og AMK koordinerer den samlede indsats ved større skader. Region Syddanmark Regionen varetager den primære planlægning af sygehusberedskabet. Som et af de vigtigste områder kan nævnes sundhedsberedskabet inden for den primære sundhedstjeneste, som omfatter alt sundhedspersonale uden for sygehusene. Her er det forudsat, at Region Syddanmark varetager den overordnede planlægning, og kommuner, og herunder Nordfyns Kommune navnlig, skal planlægge for, hvordan patienter, der ekstraordinært udskrives fra sygehusene, kan blive passet af det sundhedspersonale, som kommunen har til rådighed. Atomberedskabet Varsling af befolkningen sker ved anvendelse af sirenesignalet, der betyder Vigtig meddelelse", gå inden døre og lyt til Danmarks Radio. Signalet afgives med beredskabsstyrelsens sirener i de(t) truede område(r). 17

19 7. Uddannelse af personalet i sundhedsberedskabet Én af hovedkonklusionerne i den nationale Sårbarhedsudredning fra 2004 er, at øvelsesvirksomheden indenfor sundhedsvæsnet bør intensiveres og kvalificeres, og at sundhedsberedskabet i højere grad skal betragtes, som en integreret del af sundhedsvæsenets virke. Det fremgår også, at den primære sundhedstjeneste, så vidt muligt, bør inddrages i øvelsesaktiviteten. Det anbefales således, at der i højere grad finder systematisk øvelsesaktivitet sted på tværs af sektorerne, herunder øvelser, som omfatter større og/eller flere samtidige hændelser. Uddannelse og øvelser, er samtidig et vigtigt led i kvalitetssikring og evaluering/kvalitetsforbedring af Nordfyns Kommunes sundhedsberedskab. Uddannelse 1. Kursus i førstehjælp udbydes jævnligt for kommunens ansatte, herunder de ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte i sundhedsberedskabet skal have opdateret, udvidet kursus i førstehjælp. 2. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til alle ansatte i kommunens sundheds- og ældreafdeling. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. 3. Brandøvelser afholdes jævnligt, og mindst 1 gang hvert andet år, på kommunens plejecentre. Sygeplejersker, der i en given situation kan komme til at optræde som ansvarshavende. inviteres til at deltage. Målet er, at alle ansatte på plejecentre samt de ansvarshavende sygeplejersker, er fortrolige med de korrekte handlinger under en brand. 4. Kursus i kriseterapeutisk beredskab afholdes af regionen. Nøglepersoner specielt blandt udekørende personale får tilbuddet. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. 5. Grundkursus i sundhedsberedskab for alt personale i den primære sektor. Kurset er beskrevet som lokalt og kan evt. udbydes i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. 6. Grundkursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. Lokalt evt. i samarbejde med nabokommuner. Afventer region Syddanmarks beredskabsplan. Øvelser Planlægningen af øvelsesaktivitet anbefales at være langsigtet, evt. gældende for en 5-årig periode, og skal koordineres med planerne for uddannelse af de øvrige personalegrupper, der indgår i det samlede sundhedsberedskab. En øvelse kan vare få timer, eller strække sig over længere tid, og kan tage mange forskellige former. Som eksempel nævnes (Håndbog i sundhedsberedskab) papirøvelser, kommunikationsøvelser, stabsøvelser, planspiløvelser og fuldskalaøvelser. Regionale øvelser (med kommunal deltagelse): 1. Tværsektorielle øvelser: Fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser, som fortsætter på sygehus), simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning), seminarer, workshops, planspil (f.eks. regionale samarbejdsøvelser). Kommunale øvelser: 1. Sektorøvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, planspil/dilemmaøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning). 2. Tværsektorielle øvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning) planspil, seminarer, workshops (f.eks. regionale samarbejdsøvelser) og fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser). 18

20 En øvelse bør altid følges op af en evaluering. Evalueringen holdes op mod de mål og delmål, der er sat for øvelsen. Erfaringerne kan både bruges til at planlægge fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af eksisterende (sundheds)beredskabsplaner. 8. Implementeringsplan Behandling i social- og sundhedsudvalget. Oktober 2008 Høring i nabokommuner, region, sundhedsstyrelsen og lægemiddelstyrelsen. Kommunen afgiver høringssvar på modtagede sundhedsberedskabsplaner (svarfrist 30. oktober) November 2008 Møde i arbejdsgruppe og styregruppe. Høring i Område-MED-udvalg socialog sundhed samt sundheds- MEDudvalg og sikkerhedsorganisation. December 2008 Behandling i social- og sundhedsudvalget. Januar 2009 Behandling i kommunalbestyrelsen. Beredskabstelefon tages i brug. Februar 2009 Sendes til samtlige funktionsledere i kommunen Sundhedsberedskabsplanen implementeres i den overordnede beredskabsplan, når denne foreligger. RK,

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE 1 jpf Indholdsfortegnelse: 1. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 5 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.

Læs mere

koordinering af sundhedsberedskabet

koordinering af sundhedsberedskabet Dagsordenens punkt 1: Ramme- og hensigtserklæring vedr. sundhedsberedskabet koordinering af sundhedsberedskabet Ved Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup, Viborg Kommune Og Konsulent Frede Dueholm Nørgaard,

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer

5. Beskrivelse af udvalgte konkrete handlinger i givne situationer Indhold: 1. Indledning Styregruppen og arbejdsgruppens medlemmer side 3 2. Om sundhedsberedskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 4 Opgaver side 5 Proces side 5 Akut Medicinsk Koordineringscenter

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. For. Center for social og Sundhed. Furesø Kommune

Sundhedsberedskabsplan. For. Center for social og Sundhed. Furesø Kommune Sundhedsberedskabsplan For Center for social og Sundhed Furesø Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Generelt om sundhedsberedskabsplanen side 3 Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer side

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 31. oktober 2013 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Godkendt af Sønderborg Byråd den 18. december 2013 1/34 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 OVERORDNEDE

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 21 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, GÆSTEKANTINEN Social- og Sundhedsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune 899983/12 1 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen...3 1.0 Indledning...3 1.1 Overordnede opgaver...4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...6

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Krisestøttende beredskab

Krisestøttende beredskab Krisestøttende beredskab Opgave Aalborg kommunes sundhedspersonale skal kende til krisehåndtering og kunne identificere behandlingsbehov både når det gælder psykosocial omsorg og støtte for en kollega

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser) maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige

Læs mere

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.:

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.: 1 KLU 11. juni 2019 Sundhedsberedskabsplan for 2019-2023 Side 1 2 Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) 210, stk. 1, planlægge og gennemføre foranstaltninger, der

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan SMITSOMME SYGDOMME i Handicap Situation Socialområdets tilbud adviseres om udbrud af en særlig smitsom sygdom. En særlig smitsom sygdom udgør specielt en trussel

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE November 2009 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Udarbejdelse af plan samt organisering... 3 2. AKTIVERING... 4 2.1 Hvornår aktiveres planen?...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen

Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen Bilag 1 Scenarieanalyse Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen 2017-2022 Bilag 1 Dok. nr. 78660-17 Indhold Indledning... 1 Varslede eller uvarslede scenarier... 2 Scenarie nr. 1 Modtagelse

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, Indsatsplan vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning under delplan for Center for Ejendomme maj 2018 1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning I forbindelse med større

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 27 TORSDAG DEN 12. MARTS 2009, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Social- og Sundhedsudvalget 12. marts 2009 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler. BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:

Læs mere

Vejledning til skoler, gymnasier m.m. vedr. påbegyndte livsfarlige og voldelige handlinger (PLOV)

Vejledning til skoler, gymnasier m.m. vedr. påbegyndte livsfarlige og voldelige handlinger (PLOV) UDKAST Vejledning til skoler, gymnasier m.m. vedr. påbegyndte livsfarlige og voldelige handlinger (PLOV) September 2017 Formål Formålet med denne vejledning er at sikre, at skolen kan opretholde sine funktioner

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Ekstraordinær udskrivning fra sygehus til Aalborg Kommune

Ekstraordinær udskrivning fra sygehus til Aalborg Kommune Ekstraordinær udskrivning fra sygehus til Aalborg Kommune Opgave Aalborg Kommune skal kunne modtage ekstraordinært 1 udskrevne patienter på alle tider af døgnet. Sygehusene skal ved behov for ekstraordinære

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Akutpladserne i Horsens Kommune

Akutpladserne i Horsens Kommune Akutpladserne i Horsens Kommune Velkommen til Vital Horsens Akutplads En Akutplads er et kommunalt tilbud til borgere i Horsens Kommune, med behov for høj sygeplejefaglig indsats i forbindelse med akut

Læs mere

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan 28. november 2013 1 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning

Læs mere

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks Varslingsinstruks Dato: Revideret: Tilbuddets navn og adr. Botilbuddet Bakkehuset Fuglemosevej 13-19, 8620 Kjellerup Der alarmeres automatisk til Beredskabsstationen, når alarmen går i gang. Hvordan alarmeres

Læs mere

BEREDSKABSPLANEN. Aktivitetshuset Gimle Thorsvej Bjerringbro

BEREDSKABSPLANEN. Aktivitetshuset Gimle Thorsvej Bjerringbro 1 BEREDSKABSPLANEN Thorsvej 13 8850 Bjerringbro Indhold 1. Stamoplysninger om aktivitetstilbuddet... 2 2. Ansvaret for ajourføring af denne plan... 2 3. Planens formål... 2 4. Generel instruks... 2 5.

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Sundhed og Omsorg 9.a. BILAG 1 Akut VARSLINGSINSTRUKS. Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Alarmer dine kollegaer.

Sundhed og Omsorg 9.a. BILAG 1 Akut VARSLINGSINSTRUKS. Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Alarmer dine kollegaer. 9.a. BILAG 1 Akut VARSLINGSINSTRUKS Dato: Plejecenterets navn og adr. Revideret: [Skriv tekst] 8600 Silkeborg Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Hvordan alarmeres på plejehjem/plejecenter.

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens

Læs mere

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks Varslingsinstruks Dato: 29-11-17 Revideret: Tilbuddets navn og adr. Botilbudet Hinge Tingskrivervej 37 8620 Kjellerup Hvordan alarmeres redningsberedskabet Pr. telefon. Hvordan alarmeres på tilbuddet:

Læs mere

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Bilag 2: Evakueringsplan Område SYD Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Toftevang Plejecenter, Silkeborgvej

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks Varslingsinstruks Dato: 06.11.2017 Tilbuddets navn og adr. Revideret: Botilbuddet Frydenslund Grønnegade 12 8600 Silkeborg Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) I lej 108

Læs mere

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune 1. oktober 2016 Sundhedsberedskabsplan for Sønderborg Kommune Revideret og godkendt af Sønderborg Byråd den 2. november 2016 1/37 INDHOLD Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 INDLEDNING... 3 1.1

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken Førstehjælp 1. Stands ulykken Trafikulykker - Advar trafikken Arbejdende maskiner - Stands maskinen El-ulykker - Afbryd strømmen Beredskabsplan 2. Giv livreddende førstehjælp 10. KlasseCenter Bornholm

Læs mere

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks Varslingsinstruks Dato: 8. december 2017 Revideret: Tilbuddets navn og adr. Lysbro Uddannelsescenter, Lysbrohøj 14, 8600 Silkeborg. Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Der

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks

Socialafdelingen Silkeborg kommune Varslingsinstruks Varslingsinstruks Dato: Revideret: Botilbuddet Arendalsvej, Arendalsvej 280, 8600 Silkeborg Hvordan alarmeres redningsberedskabet (alarmanlæg eller telefonisk) Der alarmeres automatisk til Beredskabsstationen,

Læs mere

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Acadre: Sagsnr. 17/7895 Godkendt i Billund Byråd d. 19.12.2017 0 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Definition... 3 1.3 Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet

Læs mere

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen og SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 20. marts 2018 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Beredskabsplan for håndtering af konkurser på hjemmehjælpsområdet

Beredskabsplan for håndtering af konkurser på hjemmehjælpsområdet Beredskabsplan for håndtering af konkurser på hjemmehjælpsområdet 26. november 2018 (UDKAST) 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål 4 2. Risici og hændelser som planen skal tage højde for 5 3. Beredskabsplan

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere