Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune

Transkript

1 . Rebild Kommune

2 Indholdsfortegnelse Dimensionering af Redningsberedskabet... 3 Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til Oplæg til serviceniveau... 3 Kommunens geografiske placering og assistancemuligheder... 4 Redningsberedskabet i Rebild Kommune... 5 Mission... 5 Overordnet målsætning... 5 Befolkningen og dens fordeling... 6 Responstid... 7 Kommunens Vejnet... 8 Rold Skov Større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder Brandfarlige virksomheder Indkvartering og forplejning Serviceniveau Niveaudeling Indsatsledervagten Maks. resurser i førsteudrykningen Forebyggelse Oplæg til forebyggelseskapacitet Vandforsyning Organisationsdiagram Mødeplaner Kapacitetsniveau for uddannelsesmålsætninger og øvelsesaktiviteter Resurseopgørelse Konklusion:

3 Dimensionering af Redningsberedskabet. Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til Det første oplæg til den risikobaserede dimensionering blev godkendt i kommunalbestyrelsen og ved Beredskabsstyrelsen i efteråret Siden godkendelsen i 2007 er opgaven med frigørelse af fastklemte, blevet overdraget fra de tidligere amter til det Kommunale Redningsberedskab. Opgaven blev implementeret i det Kommunale Redningsberedskab 1. juli 2008 og et tillæg til planen for den risikobaserede dimensionering blev godkendt. I denne forbindelse blev der indgået en aftale mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner, om at samarbejde på tværs af kommunegrænserne mht. redningsopgaver, således at vi i fællesskab har indgået en kontrakt med Falck om et rednings- og frigørelseskøretøj. Køretøjet er fysisk placeret i Arden og rykker ud i forbindelse med alle udkald til frigørelse af fastklemte i de to kommuner. Vi har her i indeværende år indgået aftale med redningsberedskabet i Mariagerfjord, om at de i forbindelse med højderedning, møder med et specialkøretøj og tre mand. Oplæg til serviceniveau Der har ikke været nogen væsentlige ændringer i dimensioneringen af beredskabet siden kommunesammenlægningen tilbage i Fremadrettet vil beredskabet fortsætte som hidtil. Antallet af brande er faldet de sidste 4 år fra ca. 180 brande om året til omkring 135. Umiddelbart giver dette ikke anledning til at reducere beredskabet, da det kan være en tilfældighed, at det er gået så drastisk tilbage. Det vurderes at antallet af brande vil ligge omkring 160 i gennemsnit om året i Rebild kommune. Hvis vi ser på de forskellige typer af brande i perioden, har der været et par vintre med nogle specielle indsatser. I vinteren 2010, styrtede 13 landbrugsbygninger med dyrehold sammen, som eksempel kan nævnes, at der på grund af store mængder sne, hvilket medførte store udfordringer for indsatspersonalet. Ved størstedelen af disse indsatser, var der behov for ekstern assistance fra både naboberedskaber og beredskabsstyrelsen med både mandskab og materieldel. I 2011 havde vi ligeledes meget sne - på frossen jord, hvilket medførte, at der ved tøbrud samledes store vandmængder på de lave steder, således at både veje og bygninger blev oversvømmet. I mange tilfælde måtte beredskabet træde til, og forsøge at få vandmængderne pumpet væk fra særligt sårbare områder. I enkelte af disse tilfælde, havde vi ligeledes brug for niveau 3 beredskabet i Thisted. Når disse specielle hændelser ikke medfører, at vi øger beredskabet, skyldes det - for så vidt angår de sammenstyrtede landbrugsbygninger at der historisk set ikke er fortilfælde for denne type hændelser i dette omfang og stort set samtidig med, op til 5 sammen sammenstyrtede bygninger på en dag. Det kan dog ikke udelukkes, at det vil kunne ske igen i fremtiden, men det vurderes, at der er tale om særtilfælde, der hverken kan og skal dimensioneres særskilt for. Ud over gamle og fældefærdige bygninger og det var bygninger, var det specielt to typer bygninger der styrtede sammen. Det drejer sig om bærende konstruktioner af stålspær fra før 1984, hvor disse ikke var forsynet med kropsafstivninger og nyere staldbygninger fra omkring 2004 med en speciel gitterspærkonstruktioen, der ikke kunne klare presset fra snemasserne. En ny trænorm har medført, at denne type gitterspærkonstruktioner ikke er lovlige i dag. Med hensyn til problemer med vandmasser ved tøbrud, vil vi fortsat kunne komme ud for sådanne situationer med års mellemrum. Der er også en tendens til, at der oftere end man så tidligere, vil komme store regnskyl (skybrud), hvilket kan give problemer med oversvømmede veje og kældre. Kommunes driftsafdeling har indkøbt en større pumpe, netop med henblik på at være mere selvhjulpen i disse situationer

4 Kommunens geografiske placering og assistancemuligheder Kommunen er geografisk placeret i Himmerland - Region Nordjylland. Kommunen grænser op til: - Vesthimmerlands Kommune mod vest - Aalborg Kommune mod nord - Mariagerfjord Kommune mod øst og syd Assistancemuligheder: Mulighederne for assistance er primært fra nabokommuner. Responstiderne ligger inden for min. Ved større indsatser er der muligheder for assistancer fra det statslige beredskab i Thisted. Responstiderne fra Thisted er ca. 2 timer. Naboberedskab Statslig niveau 3 beredskab (Thisted)

5 Redningsberedskabet i Rebild Kommune Med baggrund i Rebild Kommunes geografiske placering, opstilles der følgende mission og overordnet målsætning for Redningsberedskabet. Mission Skabe tryghed s borgere og de gæster der besøger Rebild Kommune. Overordnet målsætning Rebild Kommune havde ved den første dimensionering i 2007 en målsætning der gik på, at kommunen selvstændigt kunne imødegå og afhjælpe 95 % af de forekommende uheld inden for slukningsområderne under ét, samt at kunne yde en forsvarlig indsats ved de resterende 5 %, indtil assistance kan være fremme fra nabokommune eller det statslige beredskab. Der er truffet aftale om gensidig assistance med nabokommunerne inden for de resterende 5 % uden betaling. Hvis vi ser på referenceperioden fra om hvordan det er gået, kan vi konstatere vi kan leve op til denne målsætning. Målsætningen fra dimensioneringen fra 2007 er stadig kommunens overordnede målsætning

6 Befolkningen og dens fordeling Rebild Kommune er på 625 km 2, med et indbyggertal på ca indbyggere. Indbyggerne er fordelt med ca. 58 % i byzonebyerne og resten i landsbyerne og landdistrikterne. De 10 største byer i Rebild Kommune Øster Hornum 963 Indbyggere Støvring 6980 Indbyggere Suldrup 1232 Indbyggere Blenstrup 538 Indbyggere Rebild 621 Indbyggere Bælum 774 Indbyggere Haverslev 754 Indbyggere Terndrup 1583 Indbyggere Skørping 2922 Indbyggere Nørager 1060 Indbyggere Kildehenvisning: folkeregistret, taget fra den 31/

7 Responstid Fremtidigt serviceniveau Udrykningstider < 10 minutter De rødskraverede felter, angiver 10 minutters udrykningsområder. Som det fremgår, er udrykningstiderne under 10 minutter ved byerne Støvring og Terndrup. er under 10 min. Udrykningstider < 15 minutter De rødskraverede felter, angiver 15 minutters udrykningsområder. Som det fremgår, er ca. 85 % af kommunen dækket ind med udrykningstider under 15 min. Til Nørager by, hvor der er nogle store virksomheder, er der en udrykningstid på op til 18 min. Af brandrapporterne fremgår, at ca. 50 % af udrykningerne ligger på ca. 15 min. De øvrige områder af kommunen, hvor udrykningstiderne ligger mellem 15 og 20 min. er primært i slukningsområderne for stationen i Hobro, Arden og Aars. Da udrykningstiderne til slukningsområderne, der dækkes af stationerne Hobro, Arden og Aars ligger på op til 18 minutter - f. eks. til Nørager by, hvor der ligger et par store brandfarlige virksomheder kompenseres der herfor med en øget bemanding på slukningstogene i forhold til de øvrige branddistrikter, således at der køres med en bemanding på fra Aars og med fra Hobro og Arden, hvilket er standardbemandingen på 1. udrykningen fra disse stationer. Fra stationerne i Aars og Hobro indgår der ligeledes en lifttender i 1. udrykningen. Udrykningstider < 20 minutter De rødskraverede felter, angiver 20 minutters udrykningsområder. Som det fremgår vil 100 % af kommunen dækket ind med udrykningstider under 20 min

8 Kommunens Vejnet Rebild Kommune består af kommuneveje og statsveje - kommunen har en motorvej der går fra Støvring i nord til imellem Haverslev og Hobro i syd. Ifølge politiets statistik over trafikuheld i kommunen, er der i perioden fra sket i alt 258 trafikuheld i Rebild kommune fordelt som nedenfor. Der giver et gennemsnit på ca. 65 pr. år, altså et fald på ca. 35 % i forhold til gennemsnittet ved udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i Djørup Nibe Øster Hornum Godthåb Ferslev Guldbæk Ellidshøj Fjellerad Vaarst Veggerby Byrsted Dokkedal Gerding Horsens Kirketerp Sørup Vegger Skindbjerg Dollerup Gammel Skørping Askildrup Skibsted Hjedsbæk Smidie Sejlstrup Svanfolk Gravlev Lyngby Hornum Suldrup Lille Brøndum Oplev Bælum Hellum Siem Årestrup Rebild Hurup Sønderup Solbjerg Aars Terndrup Haverslev Li. Binderup Ladelund Rold Korup Arden Astrup St. Binderup Mejlby Nysum Østrup Kongens Tisted Vebbestrup Hadsund Simested Aalestrup Syd Grynderup Nørager Rørbæk Døstrup Stenild Hvilsom Hobro - 8 -

9 Kommunens vejnet Rebild Kommune udfører frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld i kommunen. Frigørelsen omfatter såvel teknisk som medicinsk fastklemte. Frigørelsesberedskabet består af den lokale sprøjte, der er forsynet med klippeudstyr og kæder til kæderedning, dog er der ikke klippeudstyr på sprøjten i Terndrup. Ved alle trafikuheld med fastklemte i kommunen afsendes endvidere en redningsvogn med svært frigørelsesudstyr. Dette køretøj er placeret på stationen i Arden. Redningsvognen er fælles for både Mariagerfjord og Rebild kommuner. Det er målsætningen at den lokale sprøjte ved 90 % af indsatserne skal være fremme på skadestedet indenfor 20 min. og redningsvognen inden for 25 min. Frigørelsesberedskabet skal være en integreret del af det præhospitale beredskab, og kan løses enten i regi af Regionen eller Kommunen. Til trafikuheld hvor der er brand eller fare for brand afsendes følgende: Niveau C Til trafikuheld hvor der er melding om fastklemte afsendes følgende: Niveau D Redningsvogn - 9 -

10 Rold Skov Rold Skov udgør et af Danmarks største samlede skovområder. Skoven er tilplantet med både løv- og nåletræ. Med jævne mellemrum er store skovområder specielt områder med nåletræ - væltet i forbindelse med stormvejr og orkaner, med det resultat, at der i den efterfølgende periode, indtil der er ryddet op i skoven, er risiko for større skovbrande. Lange tørkeperioder udgør ligeledes en brandmæssig risiko. Der afholdes en del arrangementer i skovområdet - herunder Rebildfesten og Operaen i Rebild Bakker

11 Rold Skov Der er udarbejdet en beredskabsplan for Rold Skov (foreligger ikke digital. Beredskabsplanen er fordelt efter fordelingslisten). Planen indeholder bl.a. en oversigt over niveau 3 beredskabet fra beredskabsstyrelsen i Thisted og for de omkringliggende beredskabsstationer. Derudover en telefonliste for kontaktpersoner fra de forskellige skovdistrikter i Rold skov. Ved arrangementer i Rold Skov dimensioneres beredskabet efter karakteren af arrangementet. Ved Rebildfesten fastsættes beredskabet fra gang til gang. Vejret spiller en stor rolle for beredskabets størrelse. Hvis der tale om en varm og /eller tør periode, bliver der lagt vandslanger rundt i terrænet ligesom der er brandmandskab klar til øjeblikkelig aktion. Ved meldinger om brand: Niveau E + evt specialkøretøjer og mandskab i.h.t. beredskabsplanen for Rold Skov

12 Større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder I Rebild Kommune findes der ca. 74 større landbrug med dyrehold over 250 dyreenheder. Bedrifterne er jævnt fordelt over hele kommunen og består af kvægbrug, svineavl og kyllingeproduktion, i forskellige bygningstyper både drifts- og aldersmæssigt. Aars Øster Hornum Byrsted Vegger Kirketerp Sørup Hjedsbæk Årestrup Ladelund Rold Mejlby Nysum Grynderup Stenild Veggerby Li. Binderup St. Binderup Aalestrup Syd Nibe Gistrup Dall Villaby Godthåb Guldbæk Fjellerad Gravlev Vebbestrup Hobro Horsens Fræer Sejlstrup Hellum Kongerslev Skibsted Bælum Korup Astrup Hadsund Dokkedal Lille Brøndum

13 Større landbrug over 250 dyreenheder i Rebild Kommune Alle større landbrug med over 250 dyreenheder i Rebild Kommune vil indenfor de skraverede områder på kortudsnittet (ca. 85 % ) modtage hjælp fra en niveau E førsteudrykning indenfor 15 minutter efter alarmmodtagelsen i 70 % af alle udkaldene. Niveau E

14 Brandfarlige virksomheder Ålborg Brandfarlige virksomheder Kommunens brandfarlige virksomheder er jævnt fordelt i hele kommunen, men koncentreret omkring kommunens større bysamfund. Virksomhederne spænder bredt indenfor forskellige typer af fremstillingsvirksomheder, dog med hovedvægt af træ - og plastforarbejdningsvirksomheder. Virksomhedernes alder er forskellige, og dermed også deres egensikring og forebyggelsesniveau. Hornum Østrup Djørup Nibe Sønderholm Øster Hornum Dall Villaby Godthåb Ferslev Guldbæk Ellidshøj Støvring Veggerby Byrsted Dokkedal Gerding Horsens Kirketerp Vegger Skindbjerg Dollerup Kongerslev Askildrup Fræer Skibsted Hjedsbæk Smidie Sejlstrup Svanfolk Gravlev Lyngby Oplev Rebild Lille Brøndum Bælum Hellum Årestrup Siem Solbjerg Haverslev Terndrup Li. Binderup Ladelund Rold Korup Arden Astrup St. Binderup Mejlby Nysum Kongens Tisted Aars Gug Gistrup Vaarst Fjellerad Vebbestrup Hadsund Hurup Simested Aalestrup Syd Hvilsom Rørbæk Døstrup Stenild Hobro

15 Brandfarlige virksomheder Brandfarlige virksomheder i Rebild Kommune vil indenfor de skraverede områder på kortudsnittet (ca. 85 % ) modtage hjælp fra en niveau E indenfor 15 minutter efter alarmmodtagelsen, i 80 % af alle udkaldene. Niveau E ( ) ( ) afgår med 1. udrykningen til Nørager og Haverslev by, som begge ligger udenfor det skraverede område

16 Indkvartering og forplejning I Rebild Kommune er der mange kilometer motorvej samt kommune- og statsveje, der ved ekstreme vejrforhold, som f.eks. snestorm udgør en reel risiko. Det er bevist, senest i 2007, at der er reel risiko for at borgere vil komme til at sne inde eller sidde fast på disse vejstrækninger. Det er i disse tilfælde Rebild Kommunes ansvar, jvf. beredskabsloven 1: 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte At kunne modtage og indkvartere disse borgere

17 Indkvartering og forplejning. Det skal fremgå af den kommunale beredskabsplan, at det er beredskabschefen der iværksætter indkvarterings- og forplejningsplanen. Det er ligeledes beredskabschefen, der skal være ansvarlig for den praktiske udførelse af planen. Øster Hornum hallen Mastrup hallen Blenstrup hallen Stensbo hallen Skørping hallen Terndrup hallen Der er i Rebild Kommune udpeget de indkvarteringssteder der fremgår af kortet til højre. Bemandingen af hjælpestationerne skal fremgå af kommunens beredskabsplan. Borremose ungdomsskole Haverslev hallen Sortebakke hallen

18 Serviceniveau Niveaudeling Niveau A 2 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyse Niveau B Kan afsendes til følgende: Indsatsleder eftersyn 2 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyse Ca. 10 udrykninger pr. år Kan bl.a afsendes til følgende: Mindre forurening v/ FUH Skorstensbrand - Eftersyn Niveau C 19 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyser Ca. 60 udrykninger pr. år Kan bl.a afsendes til følgende: Bilbrand i det fri Mindre naturbrand Containerbrand i det fri Niveau D 10 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyser Niveau E 35 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyser Ca. 50 udrykninger pr. år Redningsvogn

19 Niveau F Kan bl.a afsendes til følgende Bygningsbrand Markbrand Skovbrand Skorstensbrand m/ stråtag 5 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyser Mellem 1-5 udrykninger pr. år Kan afsendes til følgende Større forurening Niveau G 5 udkaldsmuligheder via scenarie/kapacitetsanalyse 0,2-0,5 udrykninger pr. år Redningsvogn Højderedningskøretøj

20 Indsatsledervagten I Rebild kommune etableres Nibe der 1 indsatsledervagt. Godthåb Øster Hornum Ferslev Guldbæk Fjellerad Vaarst Det er et mål, at Indsatslederen er fremme på skadestedet i 80 % af kommunen senest 20 min. efter alarmen er gået. Hornum Østrup Aars Veggerby Vegger Li. Binderup St. Binderup Simested Aalestrup Syd Byrsted Kirketerp Sønderup Suldrup Mejlby Kongens Tisted Nørager Hvilsom Stenild Årestrup Haverslev Ladelund Støvring Oplev Nysum Rørbæk Døstrup Gravlev Gerding Horsens Skindbjerg Rebild Rold Arden Fræer Askildrup Sejlstrup Hellum Siem Dollerup Skibsted Lyngby Terndrup Svanfolk Bælum Lille Brøndum Solbjerg Korup Signatur Hadsund Indsatsleders bopæl 10 min. køretid 15 min.. køretid Dokkedal Hurup Det er et mål at Indsatslederen er fremme på skadestedet i hele kommunen senest 20 min. efter alarmen er gået. Hobro

21 Maks. resurser i førsteudrykningen Station Aars 5 min. Udrykning placeret i Aars by Automobilsprøjte Max. bemanding Tankvogn 8000 l vand Liftvogn/tender Frigørelsesudstyr på trailer Trin II beredskab HL + 5 mand Station Hobro 5 min. Udrykning placeret i Hobro by Automobilsprøjte med klippeudstyr og kæder Tankvogn 8000 l vand Lifttender Trin II beredskab Fremtidigt serviceniveau Station Støvring 5 min. Udrykning placeret i Støvring by Automobilsprøjte med klippeudstyr og kæder Tankvogn 8000 l vand Max. bemanding Trin I beredskab HL + 5 mand 5 min. Udrykning placeret i Terndrup by Automobilsprøjte med kæder Tankvogn 8000 l vand Max. bemanding Station Terndrup Slangetender Trin I beredskab HL + 5 mand Station Arden 5 min. Udrykning placeret i Arden by Automobilsprøjte Tankvogn 8000 l vand Redningsvogn Max. Bemanding HL + 7 mand Max. Bemanding HL + 7 mand

22 Forebyggelse Det tilstræbes at der i Rebild Kommune afsættes ressourcer til afholdelse af førstehjælpskurser og kurser i elementær brandbekæmpelse s institutioner. Der skal ligeledes planlægges brand- og evakueringsøvelser for disse. Der er desuden planer om at gennemføre nedenstående forebyggende tiltag: Brandforebyggelses uge 40 s ca børnehave + børnehaveklassebørn Temaaftener for virksomheder om brand og brandforebyggelse Brandforebyggelse artikler Det er blevet belyst i scenarie/kapacitetsanalysen at der på følgende objekter skal udarbejdes mødeplaner da disse objekter ikke vil være dækket ind med en almindelig førsteudrykning i tilfælde af større hændelser. Store Ajstrup Aalestrup Syd Hvam Østrup Aars Haverslev Audio nord Nørager Mødeplaner Lindenborg slot Fræer Rebild Buderupholm Hvgd. Nørlund Slot Skørping Hospital Rold skov Ove Fruerlund Bjerget Als Odde

23 Oplæg til forebyggelseskapacitet Målgruppe Formål Tiltag Tidshorisont Brandfarlige virksomheder Gårde med dyrehold Lærere og pædagoger Pedeller, plejepersonale Forhøje den generelle brandsikkerhed At forhindre storbrande på større landbrug At skærpe opmærksomheden på brandsikkerheden på arbejdspladsen Rådgivning Tilbud om elementær brandbekæmpelse Oplysning om brandvægges betydning for at undgå brandspredning. Evt. ved orienteringsskrivelse som medsendes miljømedarbejder ved tilsynsbesøg. Deltagelse i personalemøder / Skriftlig information. Information ved brandsyn Tilbud om kursus i elementær brandbekæmpelse Gennemføres over en 4 års periode 2 år for alle landbrug over 250 dyreenheder. Mindre landbrug inden for 4 år. 2 år Børn og unge Forsamlingslokaler Hoteller Ældre At give børn og unge viden om brandsikkerhed At øge den generelle brandsikkerhed At nedsætte antallet af brande hos ældre Temamøder i skoler og daginstitutioner om brandsikkerhed i hjemmet Tilbud til personalet om elementær brandbekæmpelse Informationsmateriale om brandsikkerhed i hjemmet (Brandalarmer o.l.) 2 år 4 år 3 år Ovennævnte tiltag var med ved udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i Ikke alle tiltag er gennemført 100 % inden for den angivne tidshorisont, men det er fremadrettet stadig et mål at de angivne tiltag gennemføres og gentages inden for det angivne interval. Det er vigtigt at man ved de lovpligtige brandsyn på virksomheder og institutioner m.v., har en god dialog om det forebyggende arbejde

24 Vandforsyning I Rebild Kommune er der omkring 400 brandhaner placeret rundt omkring i byerne. Ca. halvdelen af disse brandhaner er placeret i Støvring by og langt de fleste er placeret i boligområderne. Ser tilbage siden kommunesammenlægningen i 2007, er der max. brugt vand fra 10 brandhaner af de i alt 400 haner, og det er naturligvis fra de brandhaner, der står på de største vandledninger, og dermed dem der giver mest vand. Ved en boligbrand i et af boligområderne bliver der sjældent brugt mere end 1 tankvognfuld vand, og måske lidt ekstra til efterslukning. Det er yderst sjældent at man bruger vand fra en brandhane, da mange af brandhanerne står på en for lille vandledning, således at det tager for lang tid at fylde tankvognen op. Er der risiko for at der skal bruges mere end 1 tankvognfuld vand, bliver der allerede ved fremkørslen til skadestedet rekvireret en ekstra tankvogn. De brandhaner der står på en vandledning på 90 mm vandledninger og derunder, fjernes efterhånden som de skal repareres eller hvis de af en eller anden grund skal flyttes. Dog vil brandhaner placeret i erhvervsområder blive stående og udbygget efter behov. Ud over de brandhaner der er placeret i kommunen, er der et større antal vandløb og søer som kan supplere vandforsyningen til større brande på landet

25 Organisationsdiagram Skematisk oversigt Beredskabschef ½ tids Beredskabsinspektør Indsatsleder 4 indsatsledere Entreprisebrandvæsen (Falck)

26 Mødeplaner Kapacitetsniveau for uddannelsesmålsætninger og øvelsesaktiviteter Mandskabskatagori Kompetence- og arbejdsområder Beredskabschef Daglig leder af beredskabet Sekretær for beredskabskommissionen Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Deltids Brandteknisk beredskabsmedarb byggesagsbehandling ejder Undervisning Indsatsledere Entreprisemandska b Holdledere Entreprisemandska b Brandmandskabet Uddannelsesforudsætning /status Befalingsmandsuddannelse Bestået kursus i brandteknisk byggesagsbehandling Chef og lederuddannelse Brandmandsuddannelsen Befalingsmandsuddannelse Hjælpeinstruktøruddannelse Holdlederuddannelse Indsatslederuddannelse Brandteknisk byggesagsbeh. Indsatsatsledelse Brandmandsuddannelse Holdlederuddannelse Indsatslederuddannelse Holdledere Brandmandsuddannelse Holdlederuddannelse Brandslukning Redningsopgaver Øvelser/ kurser Supplerende kurser inden for området Supplerende kurser inden for området Fuldskalaøvelser afholdes lokalt hvert andet år Relevante supplerende indsatslederkurser Deltage i del af kurser med brandmandskabet Øvelser og kurser fastsat af beredskabsstyrelsen Deltagelse i samarbejdsøvelser med beredskabsstyrelsen Brandmandsuddannelse Øvelser og kurser fastsat af beredskabsstyrelsen Personale, som foretager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling, skal have bestået kurset brandteknisk byggesagsbehandling

27 Resurseopgørelse Beskrivelse Beregningsgrundlag Resursebehov Timer/år Brandteknisk Brandteknisk byggesagsbehandling Tekniske forskrifter byggesagsbehandling Fyrværkerisager (incl. tilsyn) Brandteknisk byggesagsbehandling Bygningsreglementet Møder med virksomheder borgere og Rådgiver Rådgivere (ingeniører, arkitekter m.v.) 1 time/uge 800 Lejlighedstilladelser 70 sager á 1½ time 105 Brandsyn (lovpligtige) Gennemsnitlig 150 brandsyn/år a 5 timer 750 Planlægning Risikobaseret dimensionering Mødeplaner Beredskabsplaner Ekstern beredskabsplanlægning Planlægning, civil sektors beredskab Odin / Frida Adm. af brand og brandsynsprogrammerne ODIN og Frida Kontraktforhandling og tilsyn med brandvæsenet Kontraktforhandling og tilsyn med brandvæsenet. Vandforsyning Planlægning, ajourføring og eftersynsregistrering af vandforsyningen Indsatsledervagten Vagtplanlægning og 4 årlige møder med deltagerne i Indsatsledervagten personer (4 indsatsledere + beredskabschef ) (48) 20 Udrykninger Udrykninger indsatsledere med anden kommunal/privat ansættelse. (250) 10 Materiel og køretøjer Lovpligtigt eftersyn af materiel, syn af køretøjer. 20 Øvelser Deltagelse i 12 lovpligtige øvelser Fuldskalaøvelser med Brand redning læger politi m.v. Brand- og evakueringsøvelser på skoler (150)

28 Undervisning Undervisning i elementær brandbekæmpelse Brandforebyggende kampagner uge Diverse Mål og handleplaner 30 timer Budget og regnskabskontering, anvisning, budgetkontrol, budget- og regnskabsbemærkninger. 2 time/uge 4 Beredskabskommissionsmøder/år inkl. forberedelse, udfærdigelse af dagsordenspunkter, mødeafholdelse, opfølgning på beslutninger. 4 x 15 timer 190 (448) 2053 I alt timer ( 72 ) timeforbrug indsatsledere uden administrativ ansættelse). Beregning af årsværk (effektive timer) Ikke "salgbare" timer. Timer pr. år Uproduktive timer: 100,00 Ledelsestid, forvaltningsmøder, interne møder o.l. Ferie 6 uger x 37 timer 222,00 Søgnehelligdage 83,00 Sygdom 37,00 5 dage x 7t = 37 timer Uddannelse 4 uger x 37 timer 148,00 I alt 590,00 "Salgbare" timer Timer pr. år Bruttotimer pr. år (1. årsværk ikke salgbare timer pr. år 590 Nettotimer pr. år 1334 Redningsberedskabets ressourcebehov i Rebild Kommune med nuværende serviceniveau : 1,53 årsværk

29 Konklusion: Justeringer / tilpasninger Som det fremgår af indledningen, er der ikke med denne revision lagt op til ændringer i dimensioneringen af beredskabet i forhold til dimensioneringen på baggrund af den risikobaserede dimensionering udarbejdet i og de efterfølgende justeringer som angivet i indledningen. Der er dog sket enkelte tilpasninger ud over de nævnte. Blandt andet er udrykningssammensætningen ændret ved: Udrykninger til brande i Rold Skov Udrykningssammensætningen ændret således, at man ved udkald til brande i Rold Skov kun sender et slukningstog af sted (Autosprøjte, tankvogn og slangetender) i forhold til 2 slukningstog som det var fastlagt i den første plan. Det skyldes, at vi har en del udkald til brande i Rold skov, hvor det drejer sig om ganske små brande, hvor det er lidt for voldsomt at møde med 2 hele slukningstog. Indsatslederen vurderer så På baggrund af meldingen eller evt. først ved fremmøde om der skal tilkaldes yderligere assistance. Der har ikke siden 2007, været en større brand i Rold Skov, hvor 2 slukningstog har været nødvendig fra starten af. Udrykninger til ABA alarmer Endvidere har vi ændret lidt i udrykningssammensætningen for udkald til ABA alarmer, således at der ved udkald til ABA alarmer i de byer hvor brandstationen er beliggende (Terndrup og Støvring) afsender en reduceret udrykning (1 indsatsleder, 1 holdleder + 3 brandmænd). Baggrunden herfor er at man ved ABA - alarmer i de byer hvor stationen er beliggende, hurtigt er fremme og dermed vil en evt. brand ikke kunne nå at udvikle sig til en større brand inden brandvæsenet s ankomst - på grund af lille kørevej. Vi kan også konstatere at der stort set aldrig er tale om en reel brand, - der er enten tale om blinde eller falske alarmer, at personalet har glemt en steg i ovnen eller en dement har trykket på et brandtryk. Ved ABA alarmer i alle andre byer afsendes fuldt slukningstog. Risikoidentifikation: Når man ser på de momenter der er bestemmende for beredskabets dimensionering, er der ikke er sket væsentlige ændringer heri, når man ser på de faktuelle data i kommunen, selv om der er sket en forøgelse af antallet af store landbrug og også en forøgelse af nye virksomheder specielt i Støvring by. De nye staldbygninger der er blevet opført i den sidste tid på landbrugsejendommene er blevet væsentlig bedre brandsikret og bedre adskilt fra bygninger med brandbart oplag end de var tidligere. Heller ikke de nyopførte virksomheder der er blevet opført siden 2007 er specielt brandfarlige

30 Der er også opført nye boligområder i kommunen, herunder udvidelser af bolig- og erhvervsbebyggelse, landbrug og andre typer af virksomheder. Men heller ikke dette forhold giver anledning til et øget beredskab. indbyggertallet i kommunen er heller ikke ændret væsentligt, selvom der er der sket en lille forøgelse af befolkningstallet i kommunen. Udrykningsstatistik: Hvis man ser på udrykningsstatistikken var antallet af udrykninger i: 2009: 190 alarmer 2010: 159 alarmer 2011: 154 alarmer 2012: 131 alarmer Antallet af alarmer har således en faldende tendens. Udrykningstiderne for brandkøretøjerne har ikke ændret sig i forhold til tidligere gennemgang af dimensioneringen. Der vil på intet sted i kommunen være en udrykningstid, for brandkøretøjer, der er over 20min. Hvis man ser på antallet af udrykninger på landsbasis er antallet også faldende. Nedenstående viser antallet af udrykninger på landsbasis: 2009: alarmer 2010: alarmer 2011: alarmer 2012: alarmer Selvom antallet af udrykninger er faldende, vurderes det ikke forsvarligt at reducere vores udrykningssammensætning. Nuværende sammensætninger er 1+5, hvilket anses for at være en forsvarlig sammensætning. Den gennemsnitlige udrykningstid i Rebild kommune i 2011 og 2012 ligger på 12,45 minutter i gennemsnit for begge år. Det er i den tunge ende når vi sammenligner os med andre kommuner. Vi har forsøgt at forbedre denne tid, men den flytter sig åbenbart ikke ret meget. Umiddelbart skulle man tro at en løsning ville være at lave en ny brandstation i kommunen, men det er økonomisk og faglig set være urealistisk og uanset hvor en evt. ny station ville blive placeret ville de gennemsnitlige udryknigstider ikke ændre sig radikalt. Vi må erkende at Rebild kommune er en landkommune og her vil udrykningstiderne være lidt længere end i kommuner med større byområder