Informationskompetence i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationskompetence i folkeskolen"

Transkript

1 Informationskompetence i folkeskolen - historien om et undervisningsforløb i uundværlige informationsdiscipliner til projektarbejde for folkeskolens afgangsklasser Erhvervsrelateret Projekt af Pernille Makholm Vejleder: Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteksskole januar 2008

2 Abstract Rapporten argumenterer, ved at koble informationskompetencebegrebet med faserne i en videnskabelig undersøgelsesproces, dels for, at undervisning i informationskompetence naturligt hører hjemme i en folkeskole, hvor afgangseleverne i deres projektopgaver i et vist omfang forventes at være videnproducerende, og dels for at informationsspecialister er selvskrevne til at varetage en del af denne undervisning. Projektets produkt er et undervisningsmateriale til folkeskolens afgangsklasser indeholdende et sæt praktiske øvelser fire lektioner med temaerne Informationskompetence og projektarbejde, Søgestrategi, Kilder og Internet en annoteret liste over Internetressourcer en lærerens værktøjskasse med informationsfaglig baggrundsviden. Materialet er dels et bud på, hvor i informationskompetenceundervisningen informationsspecialisten har sin oplagte force, dels et bud på, hvordan disse dele af informationskompetence kan formidles. Erhvervsrelateret Projekt af Pernille Makholm Vejleder: Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteksskole januar 2008 Omfang: 7489 ord. Abstract

3 Forord Forfatteren ønsker at rette en stor og varmhjertet tak til alle projektets samarbejdspartnere. Uden hver af jer havde der ikke været noget projekt. Tak til forstander Uffe Østergaard fra Dhe Efterskolen i Skjern, som lod mig låne skolens lærere og elever som forsøgskaniner til min undervisning. Tak til de deltagende dansklærere Katrine Mikkelsen, Karen Ingerslev Studstrup, Linda Stampe Eskildsen, Christina Skaaning, Karna Søgaard og Majbritt Thorstensen og deres i alt 91 elever, som hjalp med at teste de fire lektioner. Ekstra tak til Karna og Majbritt, som desuden har virket som efterskolens kontaktpersoner på projektet. Også en stor tak til Sandra, Rasmus, Louise, Trine og Line - de flittige elever, som udover undervisningen brugte et par aftener på at teste nogle af værkstedsøvelserne. Tak til EDB-administrator Claus for teknisk assistance og for spændende faglige diskussioner og til resten af skolens lærere for jeres store interesse og for alle jeres nysgerrige spørgsmål, som gav mig lejlighed til at lufte mig faglighed rigtig meget. Tak til skolebibliotekar Helge Hansen og skolekonsulent Jesper Holtoug fra Skovvangskolen, som gav mig starthjælp til SkoDa og som tog sig tid til at fortælle mig om Junior PC-kørekortet, som med succes er implementeret for nu fem årgange af Skovvangskolens elever. Tak til lærerstuderende Brian Jensen, som utrætteligt har besvaret alle mine folkeskolespørgsmål og coachet på alle mulige fronter. Tak til skrivopgave.dk, som sponserede diverse merchandise til samtlige projektdeltagere og til Hillerød Bibliotek, som ligeledes velvilligt leverede bunker af informationsmateriale om diverse biblioteksservices til projektdeltagerne. Pernille Makholm Allerød, d. 21. december 2007 Forord 1

4 Indhold 1. Indledning Problemlegitimering Problemformulering Projektpræsentation Teori og metode Fokus og afgrænsninger Metodik Empiri og dataindsamling Teoretisk fundament Operationalisering Begrebsdefinition Rapportens struktur Analyse Teoretisk og samfundsmæssig kontekst for undervisningsforløbet Indkredsning af informationskompetencebegrebet Informationskompetence i projektarbejde en operationalisering Nødvendigheden af informationskompetence Delkonklusion...17 Indholdsfortegnelse 2

5 3.2. Forslag og inspiration til undervisningen Forundersøgelse (græsning) Interview med dansklærere Delkonklusion Didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og evaluering af undervisningsforløbet Indhold Rammer Læringsforudsætninger Mål Læreprocessen Vurdering Afrunding Refleksion over det tværfaglige samarbejde Bilag 2 - Arbejdspapir: Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse...41 Bilag 3 Interview med dansklærere...43 Bilag 4 Arbejdspapir: Disposition for indhold i undervisning..45 Bilag 5 Arbejdspapir: Stikord til Den didaktiske relationsmodel...46 Bilag 6 Evaluering med kontaktpersoner...48 Bilag 7 Lektionsfordeling for undervisning på Dhe (skema)...50 Bilag 8 Projektplan (projektaftale, projektbeskrivelse og tidsplan)...51 Bilag 9 Produkt: Undervisningsforløb (lektionsplan med bilag, øvelser, værktøjskasse samt linkliste) Metodisk refleksion Konklusion Perspektivering Referencer Appendiks...35 Bilag 1 Arbejdspapir: Definition af informationskompetencebegrebet Indholdsfortegnelse 3

6 1. Indledning 1.1. Problemlegitimering Informationskompetence er blevet et hot begreb i uddannelsessystemet, hvor man på alle niveauer, fra folkeskolen til de højere uddannelser, for tiden diskuterer, hvordan man kvalificerer elever og studerende i at arbejde med information i forbindelse med studierne og i deres hverdag i det hele taget. Dette projekt udforsker, hvordan to faglige felter det pædagogiske og det informationsvidenskabelige kan samarbejde om at klæde folkeskolens afgangsklasser på til at lave projektarbejde og til at være borgere i vidensamfundet Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan giver det bedst mening at arbejde med informationskompetence i afgangsklasserne i folkeskolen? Besvares ved hjælp af følgende underspørgsmål: Hvad er informationskompetence? Hvordan er der brug for informationskompetence i forbindelse med projektarbejde? Hvorfor skal eleverne være informationskompetente? Hvor kan jeg bedst bidrage med min faglighed i forhold til undervisning i informationskompetence? 1. Indledning 4

7 Hvordan kan jeg undervise i/formidle informationskompetence (didaktiske overvejelser)? 1.3. Projektpræsentation Dette projekt er udarbejdet som Erhvervsrelateret projekt på 7. semester på Danmarks Biblioteksskole, København og består af en praktisk del i form af et produkt samt en projektrapport, som rummer teoretiske og praktiske overvejelser omkring produktet. Projektets produkt er et undervisningsforløb tilrettelagt for folkeskolens 9. og 10. klasse. Forløbet fokuserer på at kvalificere eleverne i informationssøgning og kildekritik, som er vigtige værktøjer for eleverne bl.a. i forbindelse med projektopgaverne i afgangsklasserne 1. Det konkrete materiale består af en lektionsplan for fire lektioner med tilhørende øvelser, et sæt værkstedsøvelser samt en informationsfaglig værktøjskasse til læreren med tilhørende linkliste. Projektets mål er at producere et undervisningsmateriale/-forløb, som 1) giver elever og lærere mulighed for at arbejde med og blive klogere på, hvor og hvordan man bedst søger information til projektskrivning i folkeskolens afgangsklasser samt giver redskaber til at vurdere informationen i forhold til f.eks. brugbarhed og troværdighed, og som 2) er anderledes og inspirerende i sin formidlingsform. Endvidere har projektet skulle give lejlighed for undertegnede til at prøve kræfter med at formidle informationsfagligt stof, dvs. at kombinere min erhvervede faglige viden med min undervisningserfaring. 2 Forløbet har været testet på eleverne på Dhe Efterskolen i Skjern i uge 46 og 47, To af skolens dansklærere, Karna Søgaard og Majbritt Thorstensen, har virket som kontaktpersoner for projektet. De har været praktiske koordinatorer i forhold til skolens skema og lærere men har også sammen med de øvrige dansklærere bidraget med ønsker og forslag til projektet. Det er endvidere primært kontaktpersonerne, som har stået for evalueringen af forløbet fra skolens side. Produktet vedlægges denne rapport som bilag 9. For nærmere detaljer om projektets forløb, se tidsplan for projektet i bilag 8 - Projektplan. 1 For 10. klasse DOSO (Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave) og for 9. klasse Projektopgaven i 9. klasse hhv. Undervisningsministeriet (2000) og Undervisningsministeriet (2006). 2 Målbeskrivelser fra projektplanen, se bilag 8 - Projektplan. 1. Indledning 5

8 2. Teori og metode 2.1. Fokus og afgrænsninger Projektrapporten koncentrerer sig om at dokumentere den anden og tredje projektfase 3, hvori undervisningsforløbet udvikles, samt den femte fase, hvori produktet evalueres. Evalueringen fokuserer på, hvorvidt det faglige indhold i undervisningen er velvalgt, hvorvidt formidlingen har tjent eller modarbejdet stoffet, samt om de formulerede mål for projektet er opfyldt. Fokus i projektrapporten ligger på det informationsfaglige indhold i undervisningsforløbet og på formidlingen af dette. Når informationskompetencebegrebet behandles er det for at få overblik over, hvad begrebet indeholder, og hvordan det kan udmønte sig i praktisk undervisning, ikke for at diskutere begrebet som sådan. Projektrapporten går således ikke efter at være teoretiserende, men holder fokus på det erhvervsfaglige praktiske plan. Almen didaktikken inddrages ligeledes for at få et praktisk brugbart evalueringsværktøj, og rapporten beskæftiger sig derfor ikke med teoretiske diskussioner af didaktikbegrebet 4. Dette er ikke en opgave i pædagogik eller didaktik men i informationsfaglig formidling. 3 Se projektfaserne i projektpræsentationen, afsnit 1.3 samt i projektets tidsplan (skema) i bilag 8 - Projektplan. 4 Se følgende afsnit. 2. Teori og metode 6

9 Metodisk landkort arbejdsskitse over rapportens kilder og metoder samt resultater og deres anvendelse. 2. Teori og metode 7

10 2.2. Metodik I det følgende redegøres for, hvordan faglige metoder anvendes som undersøgelsesmetoder i forhold til at udvikle og evaluere projektets produkt undervisningsforløbet. Der reflekteres over de anvendte undersøgelsesmetoders anvendelighed i afsnit 4.2. Metodisk refleksion Empiri og dataindsamling Jeg indleder projektet med en forundersøgelse med det formål at indsamle inspiration til undervisningens indhold. Søgestrategien består i at græsse 5 i forskelligt eksisterende undervisningsmateriale i trykt eller elektronisk form. Det er vigtigt i en kreativ inspirationsproces, ikke at lade sig styre for meget. Da formålet netop er kreativ inspiration og ikke f.eks. en analyse af, hvordan informationskompetence generelt formidles, eller en afsøgning af markedet efter, hvilke undervisningsmaterialer, der findes, har jeg hverken forsøgt at være struktureret eller søge udtømmende efter undervisningsmaterialer. Jeg har snuset serendipitivt 6 rundt og ladet mig inspirere af det, jeg er faldet over. For yderligere at indsamle inspiration og forslag til undervisningen har jeg fået efterskolens dansklærere til at besvare et kort interview i form af fire spørgsmål fremsendt og returneret via 7. Kontaktpersonerne har endvidere haft mulighed for at uddybe deres svar via de telefonsamtaler, hvor vi har koordineret praktiske forhold omkring projektet Teoretisk fundament Da projektet drejer sig om at undervise i informationsdiscipliner, bliver informationskompetencebegrebet projektets naturlige teoretiske omdrejningspunkt. Begrebet er oppe i tiden på alle niveauer af uddannelsessystemet, fordi nye pædagogikker og arbejdsmetoder kræver, at elever og studerende kan arbejde selvstændigt med information på mange andre måder end blot ved 5 Selv om det lyder fjollet og useriøst, så er græsning en helt legal søgemetode, hvor man leder efter information uden at vide præcist hvilket dokument man søger efter, og uden at følge en på forhånd fastlagt søgeprocedure [ ] (Informationsordbogen, 2. udg., 1996). Man opfører sig med andre ord som en ko, der driver om på en mark og græsser og gumler lidt hist og pist deraf har den omtalte søgeadfærd sit navn. 6 Serendipitet: [ ] det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer (Informationsordbogen, 2. udg., 1996) med andre ord, at man falder over brugbar information, når og hvor man ikke venter det. 7 Denne dataindsamlingsmetode ligger lidt i krydsfeltet mellem interview og survey. Når man, som her, indsamler data skriftligt, er der normalt tale om en slags spørgeskemaundersøgelse, f.eks. en survey, som dog almindeligvis anses for at være bedst til at indsamle kvantitative data, der f.eks. påtænkes anvendt til statistikker. Omvendt bruger man normalt interview (personligt eller i telefonen), når man, som her, ønsker at indsamle kvalitative data. Jeg vælger derfor her at bruge betegnelsen interview, selvom jeg både har indsamlet data mundtligt og skriftligt. Se i øvrigt nærmere detaljer om input fra dansklærerne i bilag 3 - Interview med dansklærere. 2. Teori og metode 8

11 at søge og finde. De bredeste definitioner af informationskompetence favner alle de færdigheder og kompetencer, som kræves i de forskellige faser af et projektarbejde 8 eller en undersøgelsesproces 9, og egner sig derfor bedst i denne situation, hvor projektet er meget praktisk orienteret og konkret drejer sig om at give værktøjer til projektarbejde. Dette valg tillader også, at mit undervisningsforløb kan ses i en større kontekst, selvom undervisningen ikke i sig selv dækker alle aspekter af informationskompetence. Den didaktiske relationsmodel didaktiske kategorier10 Empirien samt det teoretiske fundament og operationaliseringen heraf viser mig, hvad indholdet i undervisningen kan være. Men der er mange andre faktorer, som kan påvirke undervisningen, og som jeg har brug for at gennemtænke. Derfor inddrager jeg et didaktisk styringsredskab i form af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, som netop er et værktøj til at forstå alle aspekterne af undervisningssituationen på en systematisk måde 11. Den didaktiske relationsmodel er anvendelig som ét løbende evalueringsinstrument, hvilket jeg benytter mig af i dette projekt. Modellen bruges derfor dobbelt som analyseredskab både til at styre de didaktiske overvejelser omkring undervisningssituationen (planlægning) og til at analysere selve undervisningsforløbet og dets udførelse (evaluering). Didaktisk teori anvendes endvidere til at skitsere et portræt at udviklingstendenser i uddannelsessystemet og derigennem argumentere for nødvendigheden af at tilegne informationskompetence Operationalisering 8 Faserne i projektarbejde udtrækkes af forskellige guides til projektarbejde for folkeskolen (Nielsen (2006), EMU og skrivopgave.dk) se bilag 2 Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse. 9 Chris Atton s model af faserne i en undersøgelsesproces (Atton (1994), s. 311). 10 Efter Hiim og Hippe (2004), s. 73. Det teoretiske materiale (informationskompetencebegrebet, undersøgelsesprocessen samt faser i projektarbejdet) operationaliseres i form af en model, som synliggør koblingerne mellem teorierne. Ved at koble informationskompetence og projektarbejde kobler modellen samtidig de to fagligheder, som 11 Hiim og Hippe (2004), s Teori og metode 9

12 hhv. bibliotekaren og læreren står for. Modellen forklarer ikke kun, hvordan informationskompetence skal anvendes i en undersøgelsesproces/et projektarbejde, den giver også brugbar struktur i form af overskrifter til undervisningsforløbet. Modellen er altså på én gang strukturen i undervisningen og samtidig argument for undervisningens anvendelighed. For yderligere at validere undervisningsforløbets anvendelighed, inddrager jeg mine interviews med efterskolens dansklærere, som derved anvendes som indikator for det behov, eleverne og lærerne har, for at udvide deres informationskompetence Begrebsdefinition Denne rapport benytter den brede opfattelse af didaktik, Hiim og Hippes model 12 repræsenterer, hvor ikke kun undervisningens indhold er i fokus, men hvor alle forhold vedrørende undervisning og læring medtages, dvs. også arbejdsmetoder, undervisningsmidler, læreprocesser og forudsætninger (kulturelle og sociale), hvilket illustreres i Den didaktiske relationsmodel. Af hensyn til brugerne af projektets produkt anvendes enkelte begreber i en anden betydning, end den strengt informationsfaglige. Det gælder f.eks. søgestrategi, som har en noget bredere betydning i folkeskoleverdenen end i informationsfaglige kredse Rapportens struktur Problemformuleringens underspørgsmål besvares kronologisk gennem rapportens analyse. De didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og evaluering er struktureret efter de didaktiske kategorier i relationsmodellen og behandles under ét. Rapportens afslutning rummer udover konklusion og perspektivering refleksioner over det tværfaglige samarbejde samt en metodisk refleksion. Informationskompetence defineres nærmere i analysedelens første afsnit. 12 Se i øvrigt bilag 5 - Stikord til den didaktiske relationsmodel for en uddybning af, hvad de enkelte elementer af modellen rummer. 2. Teori og metode 10

13 3. Analyse 3.1. Teoretisk og samfundsmæssig kontekst for undervisningsforløbet Jeg begynder mit projekt med at forsøge at tegne et billede af den kontekst min undervisning skal fungere i dels en teoretisk kontekst, som tager udgangspunkt i informationskompetencebegrebet, dels en samfundsmæssig kontekst, som handler om skolen og den virkelighed skolen eksisterer i Indkredsning af informationskompetencebegrebet Der findes rigtig mange måder at definere begrebet informationskompetence på, men B!NKO 13 giver en kort og klar opsummering: [ ] de fleste definitioner af begrebet har en fælles kerne, ifølge hvilken informationskompetence er evnen til at finde, vurdere og anvende information. En del definitioner går lidt videre, idet de også omfatter fx evnen til at erkende informationsbehov og/eller evnen til at videreformidle information B!NKO står for Basismodul i InformationsKompetence. Modulet, der fungerer som online e-learning, er udviklet ved Syddansk Universitet til brug for undervisere og studerende (Hansen, Bay & Ousager (2006)). 14 Hansen, Bay & Ousager (2006) - dyb lænke: 3. Analyse 11

14 Det giver fint mening at bruge den brede definition til mit projekt, fordi både formulering af behov og formidling af resultater hører med til projektarbejde, som min undervisning jo skal kvalificere eleverne til. Jeg vil gerne operationalisere begrebet informationskompetence, så det kan omsættes til konkret undervisning. Derfor ønsker jeg at sætte lidt flere ord på begrebet i forhold til, hvad det rent praktisk indeholder. Jeg kigger ved hjælp af to artikler 15 på i alt 7 forskellige bud på, hvad man skal kunne for at være informationskompetent. Jeg sammenskriver og grupperer 16 indholdet i disse bud og opsummerer så i følgende punkter og stikord: Forarbejde information kontrollere information (gemme/organisere med genfinding som formål), bearbejde info til ny viden (vha. analyse, kritisk tænkning og intuition) Anvende information som basis for at handle, beslutte eller løse problemer Formidle/kommunikere - dokumentere (citater, referencer), formidle sin nye viden Anerkende sociale aspekter af information - se information i kontekst (info produceres/opstår, vurderes i, anvendes i forsk. kontekster); se etiske, lovgivningsmæssige, økonomiske, sociale, kulturelle, historiske aspekter af info; anvende info og viden til gavn for andre/samfundet Informationskompetence handler om at: Genkende og udtrykke informationsbehov Kende til informationssystemer/værktøjers opbygning; anerkende deres kompleksitet; kunne vælge relevante Beherske teknologi Søge - lave søgestrategi, bruge søgeteknikker, vælge søgetermer Kilder kende/bruge mange kildetyper, vælge relevante kildetyper, vurdere kritisk (autoritet, lødighed, synspunkt, grundlæggende antagelse) 15 Bjerg (2003) samt Johnston & Webber (2003).. 16 Se bilag 1 Definition af informationskompetencebegrebet for en nærmere udredning af destillationsprocessen. Med disse punkter har jeg nu et praktisk bud på, hvad man skal kunne for at være informationskompetent, hvilket giver mig et fint konkret udgangspunkt for arbejdet med at omsætte informationskompetencebegrebet til konkret undervisning Informationskompetence i projektarbejde en operationalisering Inden jeg planlægger min undervisning har jeg brug for at knytte informationskompetence begrebet sammen med projektarbejde. Det vil gøre det tydeligere både for mig og for lærere og elever, 3. Analyse 12

15 hvordan informationskompetence konkret skal bruges i forbindelse med projektarbejde. Chris Atton 17 præsenterer en model, som i seks punkter forklarer, hvordan information indgår i en videnskabelig undersøgelsesproces. Modellen kan efter min overbevisning også dække projektarbejde, fordi projektarbejdets informationsprocesser ligner undersøgelsens 18 : Stadier i undersøgelsesprocessen: 1. Identificere problem 2. Planlægge lave strategi 3. Finde information 4. Anvende kilder kritisk 5. Registrere information 6. Kommunikere videreformidle information For at operationalisere de to teorier organiserer jeg nu min liste over indholdet i informationskompetencebegrebet i forhold til Atton s model. Jeg deler Attons første punkt i to, da jeg mener, det faktisk dækker over to ret forskellige processer, nemlig at anerkende informationsbehovet for dernæst at formulere det i et spørgsmål. Resten af Attons punkter giver fint mening som 17 Atton (1994). 18 Se bilag 2 - Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse for de nærmere mellemregninger som leder mig til denne slutning. overskrifter. De sociale og samfundsmæssige aspekter af information placeres på tværs af hele processen i modellen, da de snarere knytter sig til al arbejde med information end til én bestemt fase. For yderligere at operationalisere teorierne til en praktisk anvendelig model, deler jeg modellen i to kolonner og formulerer i anden kolonne informationskompetence som henholdsvis den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er brug for i forhold til at arbejde med de forskellige informationsprocesser. Jeg laver denne skelnen af hensyn til de senere didaktiske overvejelser, idet jeg mener viden, færdigheder og kompetencer kalder på forskellige typer af formidling fra underviserens side. Lidt hårdt sat op, mener jeg man kan skelne således: Viden er ofte faktuel og kan læres ved envejskommunikation mundtligt (høre foredrag) eller skriftligt (læse tekst) Færdigheder handler om rent praktisk at kunne udføre opgaver og de indlæres ved træning dvs. prøve tingene og øve sig f.eks. ved at arbejde med opgaver og øvelser Kompetencer handler om at bruge færdigheder optimalt og de opnås ved at øve sig i at vælge færdigheder til en given opgave og reflektere over valgene og deres konsekvenser. Den færdige model ser således ud: 3. Analyse 13

16 3. Analyse 14

17 Modellen har flere fordele. Den viser mig tydeligt, hvordan informationskompetence praktisk skal sættes i spil i projektarbejde, og den fungerer dermed dels som praktisk planlægningsredskab, fordi den giver mig nogle oplagte overskrifter og dermed en struktur til mit undervisningsforløb. Men modellens kobling af informationskompetence og projektarbejde udgør samtidig en mental bro mellem lærerens og informationsspecialistens verden, og modellen kan derved fungere som fælles referenceramme i det tværfaglige samarbejde, min undervisning skal fungere i. Samfundet forandrer sig. Traditioner opløses og det religiøse, man i tidligere tider var fælles om, bliver i højere grad en personlig sag. Faktisk bliver næsten alt en personlig sag hvor man før i højere grad havde ét fælles samlingspunkt at være fælles om, sætter alle nu sig selv i centrum. Det betyder at verden ses ud fra hver enkelts synspunkt i stedet for fra ét fælles synspunkt 19. Denne individualisering gør, sammen med samfundets multikulturelle karakter, at de fælles referencerammer bliver mindre, og at mere er til debat 20. Jeg vurderer, at jeg med min faglighed har mest at byde på i forhold til det stof, der handler om informationssøgning og kildekritik, dvs. punkt 3-5 (markering). Min undervisning kommer derfor til hovedsageligt at koncentrere sig om disse punkter. Resten af stoffet er læreren med sin pædagogiske baggrund ligeså godt (eller bedre) i stand til at formidle Nødvendigheden af informationskompetence Jeg har nu overbevisende argumenter for, at informationskompetence er nødvendigt i forbindelse med projektarbejde, men jeg kunne godt tænke mig at brede perspektivet lidt ud hvad med resten af skoletiden? Og hvad med fritiden og hvad med arbejdslivet? Når der er mere, man skal tage stilling til, kræver det både analytiske og kommunikative evner, og de mange valgmuligheder kræver en veludviklet kritisk sans. De nye vilkår kalder på en ny form for dannelse for at være en god samfundsborger 21. Den nye dannelse består i højere grad af kompetencer end tidligere. Søren Langager beskriver det som udvidelse af færdighederne Læse, Skrive og Regne med kompetencerne Udveksle, Udtrykke og Udforske 22. Simon Løvind konkretiserer denne tendens, når han taler om, at tidligere tiders dannelse bestod i en slags pensum af viden, som gjorde én i stand til at føre en dannet samtale, mens det 19 Qvortrup (2003), s. 35ff. 20 Jensen (2004), s Udviklingen medfører i øvrigt et interessant paradoks for uddannelsessystemet: De mange valgmuligheder og manglen på faste holdepunkter øger usikkerheden og får os til at søge sikkerhed i ting, som kan måles og vejes, tælles og bevises og derfor ser vi en masse tests og resultatmålinger for f.eks. skolerne. Det paradoksale er bare, at de nye kompetencer samfundet kræver af os, netop ikke kan måles og vejes. 22 Langager (2004), s. 114 ff. 3. Analyse 15

18 Arbejdsskitse skematisk opstilling af udviklingstendenser i uddannelsessystemet. 3. Analyse 16

19 i nutiden er vigtigere at have kommunikative evner, f.eks. at kunne tale mange sprog (også i overført betydning) og det at kunne tilegne sig viden bliver vigtigere end viden selv 23. Et nyt dannelsesbegreb påvirker nødvendigvis uddannelsessystemet. Der forandres på både lærerens rolle og arbejdsmetoderne, fordi de skal være med til at understøtte den nye dannelse, som kalder på højere grad af selvstændighed og ansvar for egen læring 24. De nye dannelseskrav og arbejdsmetoder udfordrer også vores måder at arbejde med information på. Hvis det handler om at kunne tilegne sig viden, handler det naturligt også om at kunne opsøge information, som basis for at generere denne viden Forslag og inspiration til undervisningen Jeg har nu nogle gode overskrifter til undervisningen, men jeg kunne godt bruge noget input i forhold til, hvordan jeg kan formidle stoffet. Jeg laver en forundersøgelse af serendipitiv karakter, hvor jeg kigger på forskelligt undervisningsmateriale, som måske kan inspirere mig Forundersøgelse (græsning) Jeg når at kigge på en del undervisningsmateriale i forundersøgelsen, men ender med at bruge en ret lille del af det til noget konkret Delkonklusion Efter min teoretiske rejse, har jeg fået sat undervisningsforløbet ind i en informationsfaglig og en samfundsmæssig kontekst, og jeg synes nu, at jeg kan argumentere fuldt ud ikke kun for indholdet i men også nødvendigheden af min undervisning: Informationskompetence er nødvendigt for at lave projektarbejde men det er også en nødvendig handlekompetence for at klare sig i tilværelsen generelt, sådan som samfundet ser ud i dag. UB-testen 26 og SWIM 27 er lækre og kreative i formen og som sådan inspirerende, men jeg kan ikke bruge dem til noget konkret niveauet er for højt. Nettimen 28 er fin som træning og som en lille eksamen (quiz en Bibliotek Overalt) men der er for meget om værktøjer og for lidt om, hvordan man generelt arbejder med information. 23 Løvind (2002). 24 Bjerg (2003), s. 7f. 25 Bjerg (2003), s. 7f. 26 Moltke et.al. (u.å.). 27 Rosenstand et.al. (2006). 28 Larsen & Eriksen (2007). 3. Analyse 17

20 Målsætningerne for Bibteach 29 giver nogle fine vinkler på, hvordan informationskompetence kan omsættes til praksis, ligesom skrivopgave.dk 30 og EMUs projektguider 31 giver fif til, hvordan man arbejder med projekter de tipper mig om, hvad eleverne skal kunne, men jeg kan bedre bruge dem til min operationalisering end her. Snirklede veje fører mig til Skovvangskolens pixiudgave 32 af Junior PC-Kørekortet 33, som reelt set bygger på fællesmålene 34 og definerer, hvad eleverne skal kunne i forhold til informationskompetence. Det er dejligt klart og overskueligt materiale jeg kan bruge en smule af det, men en del af materialet er irrelevant, f.eks. kapitlerne om at betjene IT-udstyr og lave medieproduktioner. Jeg følger endnu en indskydelse og kigger på det undervisningsmateriale 35, jeg har liggende fra første semester af min uddannelse. Jeg skriver ret hurtigt en liste over emner - den kan bruges, hvis jeg ikke finder andet. Da jeg kigger på Søg og du skal finde 36, opsummerer den faktisk alle de gode forslag, jeg har fra alt det andet materiale. Den er lige, hvad jeg har brug for kort og dog fyldig, den indeholder en stor del af de ting, jeg havde overvejet at undervise i, og den er ydermere perfekt til målgruppen, jeg skal undervise, idet den er lavet til første år på ungdomsuddannelserne. Den overlapper også det meste af min emneliste. Jeg beslutter at bruge søgeguiden som elevmateriale i stedet for at lave noget nyt selv, som alligevel bare ville blive magen til 37. Lærermaterialet skal nok gå lidt ud over søgeguiden, men der kan jeg bruge min emneliste. Senere under mit ophold i Skjern støder jeg på B!NKO 38, som faktisk er et rigtig godt e-læringsmodul i informationskompetence. Desværre er min research for længst afsluttet på det tidspunkt. B!NKO får ingen indflydelse på min undervisning, men må nøjes med en varm anbefaling på linklisten 39, hvor også en del af de andre materialer ender. Min inspirationsrunde har bragt mig både ideer og et godt elevmateriale. Men derudover har jeg behov for at høre de 29 Schrøder Poulsen et.al. (2005b). 30 Høi Sørensen et.al. (2007). 31 Thostrup (2006a) og Thostrup (2006b). 32 Skovvangskolen (2006). 33 Uni-C (2007). 34 Undervisningsministeriet (2003). 35 Aurvig, Dorthe (2004/2005). 36 Fogh-Nielsen & Alsted Henrichsen (2006). 37 Biblioteksskolen er så søde at sponsorere søgeguiden i 170 eksemplarer, så alle elever og lærere på skolen kan få den. Der er dog et lille praktisk problem, idet søgeguiden senere er kommet i en lidt bedre udgave, som desværre ikke findes trykt (Alsted Henrichsen & Fogh-Nielsen (2007)). Jeg løser det ved at trykke de fire sider, som er kommet til, på et separat ark, og udlevere det sammen med søgeguiden. 38 Hansen, Bay & Ousager (2006). 39 Se bilag 9 - Produkt. 3. Analyse 18

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Projektopgaven på Forældreskolen

Projektopgaven på Forældreskolen på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

PERSONAL MEANING MAPPING

PERSONAL MEANING MAPPING PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket

Læs mere

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere