Informationskompetence i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationskompetence i folkeskolen"

Transkript

1 Informationskompetence i folkeskolen - historien om et undervisningsforløb i uundværlige informationsdiscipliner til projektarbejde for folkeskolens afgangsklasser Erhvervsrelateret Projekt af Pernille Makholm Vejleder: Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteksskole januar 2008

2 Abstract Rapporten argumenterer, ved at koble informationskompetencebegrebet med faserne i en videnskabelig undersøgelsesproces, dels for, at undervisning i informationskompetence naturligt hører hjemme i en folkeskole, hvor afgangseleverne i deres projektopgaver i et vist omfang forventes at være videnproducerende, og dels for at informationsspecialister er selvskrevne til at varetage en del af denne undervisning. Projektets produkt er et undervisningsmateriale til folkeskolens afgangsklasser indeholdende et sæt praktiske øvelser fire lektioner med temaerne Informationskompetence og projektarbejde, Søgestrategi, Kilder og Internet en annoteret liste over Internetressourcer en lærerens værktøjskasse med informationsfaglig baggrundsviden. Materialet er dels et bud på, hvor i informationskompetenceundervisningen informationsspecialisten har sin oplagte force, dels et bud på, hvordan disse dele af informationskompetence kan formidles. Erhvervsrelateret Projekt af Pernille Makholm Vejleder: Casper Hvenegaard Rasmussen Danmarks Biblioteksskole januar 2008 Omfang: 7489 ord. Abstract

3 Forord Forfatteren ønsker at rette en stor og varmhjertet tak til alle projektets samarbejdspartnere. Uden hver af jer havde der ikke været noget projekt. Tak til forstander Uffe Østergaard fra Dhe Efterskolen i Skjern, som lod mig låne skolens lærere og elever som forsøgskaniner til min undervisning. Tak til de deltagende dansklærere Katrine Mikkelsen, Karen Ingerslev Studstrup, Linda Stampe Eskildsen, Christina Skaaning, Karna Søgaard og Majbritt Thorstensen og deres i alt 91 elever, som hjalp med at teste de fire lektioner. Ekstra tak til Karna og Majbritt, som desuden har virket som efterskolens kontaktpersoner på projektet. Også en stor tak til Sandra, Rasmus, Louise, Trine og Line - de flittige elever, som udover undervisningen brugte et par aftener på at teste nogle af værkstedsøvelserne. Tak til EDB-administrator Claus for teknisk assistance og for spændende faglige diskussioner og til resten af skolens lærere for jeres store interesse og for alle jeres nysgerrige spørgsmål, som gav mig lejlighed til at lufte mig faglighed rigtig meget. Tak til skolebibliotekar Helge Hansen og skolekonsulent Jesper Holtoug fra Skovvangskolen, som gav mig starthjælp til SkoDa og som tog sig tid til at fortælle mig om Junior PC-kørekortet, som med succes er implementeret for nu fem årgange af Skovvangskolens elever. Tak til lærerstuderende Brian Jensen, som utrætteligt har besvaret alle mine folkeskolespørgsmål og coachet på alle mulige fronter. Tak til skrivopgave.dk, som sponserede diverse merchandise til samtlige projektdeltagere og til Hillerød Bibliotek, som ligeledes velvilligt leverede bunker af informationsmateriale om diverse biblioteksservices til projektdeltagerne. Pernille Makholm Allerød, d. 21. december 2007 Forord 1

4 Indhold 1. Indledning Problemlegitimering Problemformulering Projektpræsentation Teori og metode Fokus og afgrænsninger Metodik Empiri og dataindsamling Teoretisk fundament Operationalisering Begrebsdefinition Rapportens struktur Analyse Teoretisk og samfundsmæssig kontekst for undervisningsforløbet Indkredsning af informationskompetencebegrebet Informationskompetence i projektarbejde en operationalisering Nødvendigheden af informationskompetence Delkonklusion...17 Indholdsfortegnelse 2

5 3.2. Forslag og inspiration til undervisningen Forundersøgelse (græsning) Interview med dansklærere Delkonklusion Didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og evaluering af undervisningsforløbet Indhold Rammer Læringsforudsætninger Mål Læreprocessen Vurdering Afrunding Refleksion over det tværfaglige samarbejde Bilag 2 - Arbejdspapir: Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse...41 Bilag 3 Interview med dansklærere...43 Bilag 4 Arbejdspapir: Disposition for indhold i undervisning..45 Bilag 5 Arbejdspapir: Stikord til Den didaktiske relationsmodel...46 Bilag 6 Evaluering med kontaktpersoner...48 Bilag 7 Lektionsfordeling for undervisning på Dhe (skema)...50 Bilag 8 Projektplan (projektaftale, projektbeskrivelse og tidsplan)...51 Bilag 9 Produkt: Undervisningsforløb (lektionsplan med bilag, øvelser, værktøjskasse samt linkliste) Metodisk refleksion Konklusion Perspektivering Referencer Appendiks...35 Bilag 1 Arbejdspapir: Definition af informationskompetencebegrebet Indholdsfortegnelse 3

6 1. Indledning 1.1. Problemlegitimering Informationskompetence er blevet et hot begreb i uddannelsessystemet, hvor man på alle niveauer, fra folkeskolen til de højere uddannelser, for tiden diskuterer, hvordan man kvalificerer elever og studerende i at arbejde med information i forbindelse med studierne og i deres hverdag i det hele taget. Dette projekt udforsker, hvordan to faglige felter det pædagogiske og det informationsvidenskabelige kan samarbejde om at klæde folkeskolens afgangsklasser på til at lave projektarbejde og til at være borgere i vidensamfundet Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan giver det bedst mening at arbejde med informationskompetence i afgangsklasserne i folkeskolen? Besvares ved hjælp af følgende underspørgsmål: Hvad er informationskompetence? Hvordan er der brug for informationskompetence i forbindelse med projektarbejde? Hvorfor skal eleverne være informationskompetente? Hvor kan jeg bedst bidrage med min faglighed i forhold til undervisning i informationskompetence? 1. Indledning 4

7 Hvordan kan jeg undervise i/formidle informationskompetence (didaktiske overvejelser)? 1.3. Projektpræsentation Dette projekt er udarbejdet som Erhvervsrelateret projekt på 7. semester på Danmarks Biblioteksskole, København og består af en praktisk del i form af et produkt samt en projektrapport, som rummer teoretiske og praktiske overvejelser omkring produktet. Projektets produkt er et undervisningsforløb tilrettelagt for folkeskolens 9. og 10. klasse. Forløbet fokuserer på at kvalificere eleverne i informationssøgning og kildekritik, som er vigtige værktøjer for eleverne bl.a. i forbindelse med projektopgaverne i afgangsklasserne 1. Det konkrete materiale består af en lektionsplan for fire lektioner med tilhørende øvelser, et sæt værkstedsøvelser samt en informationsfaglig værktøjskasse til læreren med tilhørende linkliste. Projektets mål er at producere et undervisningsmateriale/-forløb, som 1) giver elever og lærere mulighed for at arbejde med og blive klogere på, hvor og hvordan man bedst søger information til projektskrivning i folkeskolens afgangsklasser samt giver redskaber til at vurdere informationen i forhold til f.eks. brugbarhed og troværdighed, og som 2) er anderledes og inspirerende i sin formidlingsform. Endvidere har projektet skulle give lejlighed for undertegnede til at prøve kræfter med at formidle informationsfagligt stof, dvs. at kombinere min erhvervede faglige viden med min undervisningserfaring. 2 Forløbet har været testet på eleverne på Dhe Efterskolen i Skjern i uge 46 og 47, To af skolens dansklærere, Karna Søgaard og Majbritt Thorstensen, har virket som kontaktpersoner for projektet. De har været praktiske koordinatorer i forhold til skolens skema og lærere men har også sammen med de øvrige dansklærere bidraget med ønsker og forslag til projektet. Det er endvidere primært kontaktpersonerne, som har stået for evalueringen af forløbet fra skolens side. Produktet vedlægges denne rapport som bilag 9. For nærmere detaljer om projektets forløb, se tidsplan for projektet i bilag 8 - Projektplan. 1 For 10. klasse DOSO (Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave) og for 9. klasse Projektopgaven i 9. klasse hhv. Undervisningsministeriet (2000) og Undervisningsministeriet (2006). 2 Målbeskrivelser fra projektplanen, se bilag 8 - Projektplan. 1. Indledning 5

8 2. Teori og metode 2.1. Fokus og afgrænsninger Projektrapporten koncentrerer sig om at dokumentere den anden og tredje projektfase 3, hvori undervisningsforløbet udvikles, samt den femte fase, hvori produktet evalueres. Evalueringen fokuserer på, hvorvidt det faglige indhold i undervisningen er velvalgt, hvorvidt formidlingen har tjent eller modarbejdet stoffet, samt om de formulerede mål for projektet er opfyldt. Fokus i projektrapporten ligger på det informationsfaglige indhold i undervisningsforløbet og på formidlingen af dette. Når informationskompetencebegrebet behandles er det for at få overblik over, hvad begrebet indeholder, og hvordan det kan udmønte sig i praktisk undervisning, ikke for at diskutere begrebet som sådan. Projektrapporten går således ikke efter at være teoretiserende, men holder fokus på det erhvervsfaglige praktiske plan. Almen didaktikken inddrages ligeledes for at få et praktisk brugbart evalueringsværktøj, og rapporten beskæftiger sig derfor ikke med teoretiske diskussioner af didaktikbegrebet 4. Dette er ikke en opgave i pædagogik eller didaktik men i informationsfaglig formidling. 3 Se projektfaserne i projektpræsentationen, afsnit 1.3 samt i projektets tidsplan (skema) i bilag 8 - Projektplan. 4 Se følgende afsnit. 2. Teori og metode 6

9 Metodisk landkort arbejdsskitse over rapportens kilder og metoder samt resultater og deres anvendelse. 2. Teori og metode 7

10 2.2. Metodik I det følgende redegøres for, hvordan faglige metoder anvendes som undersøgelsesmetoder i forhold til at udvikle og evaluere projektets produkt undervisningsforløbet. Der reflekteres over de anvendte undersøgelsesmetoders anvendelighed i afsnit 4.2. Metodisk refleksion Empiri og dataindsamling Jeg indleder projektet med en forundersøgelse med det formål at indsamle inspiration til undervisningens indhold. Søgestrategien består i at græsse 5 i forskelligt eksisterende undervisningsmateriale i trykt eller elektronisk form. Det er vigtigt i en kreativ inspirationsproces, ikke at lade sig styre for meget. Da formålet netop er kreativ inspiration og ikke f.eks. en analyse af, hvordan informationskompetence generelt formidles, eller en afsøgning af markedet efter, hvilke undervisningsmaterialer, der findes, har jeg hverken forsøgt at være struktureret eller søge udtømmende efter undervisningsmaterialer. Jeg har snuset serendipitivt 6 rundt og ladet mig inspirere af det, jeg er faldet over. For yderligere at indsamle inspiration og forslag til undervisningen har jeg fået efterskolens dansklærere til at besvare et kort interview i form af fire spørgsmål fremsendt og returneret via 7. Kontaktpersonerne har endvidere haft mulighed for at uddybe deres svar via de telefonsamtaler, hvor vi har koordineret praktiske forhold omkring projektet Teoretisk fundament Da projektet drejer sig om at undervise i informationsdiscipliner, bliver informationskompetencebegrebet projektets naturlige teoretiske omdrejningspunkt. Begrebet er oppe i tiden på alle niveauer af uddannelsessystemet, fordi nye pædagogikker og arbejdsmetoder kræver, at elever og studerende kan arbejde selvstændigt med information på mange andre måder end blot ved 5 Selv om det lyder fjollet og useriøst, så er græsning en helt legal søgemetode, hvor man leder efter information uden at vide præcist hvilket dokument man søger efter, og uden at følge en på forhånd fastlagt søgeprocedure [ ] (Informationsordbogen, 2. udg., 1996). Man opfører sig med andre ord som en ko, der driver om på en mark og græsser og gumler lidt hist og pist deraf har den omtalte søgeadfærd sit navn. 6 Serendipitet: [ ] det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer (Informationsordbogen, 2. udg., 1996) med andre ord, at man falder over brugbar information, når og hvor man ikke venter det. 7 Denne dataindsamlingsmetode ligger lidt i krydsfeltet mellem interview og survey. Når man, som her, indsamler data skriftligt, er der normalt tale om en slags spørgeskemaundersøgelse, f.eks. en survey, som dog almindeligvis anses for at være bedst til at indsamle kvantitative data, der f.eks. påtænkes anvendt til statistikker. Omvendt bruger man normalt interview (personligt eller i telefonen), når man, som her, ønsker at indsamle kvalitative data. Jeg vælger derfor her at bruge betegnelsen interview, selvom jeg både har indsamlet data mundtligt og skriftligt. Se i øvrigt nærmere detaljer om input fra dansklærerne i bilag 3 - Interview med dansklærere. 2. Teori og metode 8

11 at søge og finde. De bredeste definitioner af informationskompetence favner alle de færdigheder og kompetencer, som kræves i de forskellige faser af et projektarbejde 8 eller en undersøgelsesproces 9, og egner sig derfor bedst i denne situation, hvor projektet er meget praktisk orienteret og konkret drejer sig om at give værktøjer til projektarbejde. Dette valg tillader også, at mit undervisningsforløb kan ses i en større kontekst, selvom undervisningen ikke i sig selv dækker alle aspekter af informationskompetence. Den didaktiske relationsmodel didaktiske kategorier10 Empirien samt det teoretiske fundament og operationaliseringen heraf viser mig, hvad indholdet i undervisningen kan være. Men der er mange andre faktorer, som kan påvirke undervisningen, og som jeg har brug for at gennemtænke. Derfor inddrager jeg et didaktisk styringsredskab i form af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, som netop er et værktøj til at forstå alle aspekterne af undervisningssituationen på en systematisk måde 11. Den didaktiske relationsmodel er anvendelig som ét løbende evalueringsinstrument, hvilket jeg benytter mig af i dette projekt. Modellen bruges derfor dobbelt som analyseredskab både til at styre de didaktiske overvejelser omkring undervisningssituationen (planlægning) og til at analysere selve undervisningsforløbet og dets udførelse (evaluering). Didaktisk teori anvendes endvidere til at skitsere et portræt at udviklingstendenser i uddannelsessystemet og derigennem argumentere for nødvendigheden af at tilegne informationskompetence Operationalisering 8 Faserne i projektarbejde udtrækkes af forskellige guides til projektarbejde for folkeskolen (Nielsen (2006), EMU og skrivopgave.dk) se bilag 2 Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse. 9 Chris Atton s model af faserne i en undersøgelsesproces (Atton (1994), s. 311). 10 Efter Hiim og Hippe (2004), s. 73. Det teoretiske materiale (informationskompetencebegrebet, undersøgelsesprocessen samt faser i projektarbejdet) operationaliseres i form af en model, som synliggør koblingerne mellem teorierne. Ved at koble informationskompetence og projektarbejde kobler modellen samtidig de to fagligheder, som 11 Hiim og Hippe (2004), s Teori og metode 9

12 hhv. bibliotekaren og læreren står for. Modellen forklarer ikke kun, hvordan informationskompetence skal anvendes i en undersøgelsesproces/et projektarbejde, den giver også brugbar struktur i form af overskrifter til undervisningsforløbet. Modellen er altså på én gang strukturen i undervisningen og samtidig argument for undervisningens anvendelighed. For yderligere at validere undervisningsforløbets anvendelighed, inddrager jeg mine interviews med efterskolens dansklærere, som derved anvendes som indikator for det behov, eleverne og lærerne har, for at udvide deres informationskompetence Begrebsdefinition Denne rapport benytter den brede opfattelse af didaktik, Hiim og Hippes model 12 repræsenterer, hvor ikke kun undervisningens indhold er i fokus, men hvor alle forhold vedrørende undervisning og læring medtages, dvs. også arbejdsmetoder, undervisningsmidler, læreprocesser og forudsætninger (kulturelle og sociale), hvilket illustreres i Den didaktiske relationsmodel. Af hensyn til brugerne af projektets produkt anvendes enkelte begreber i en anden betydning, end den strengt informationsfaglige. Det gælder f.eks. søgestrategi, som har en noget bredere betydning i folkeskoleverdenen end i informationsfaglige kredse Rapportens struktur Problemformuleringens underspørgsmål besvares kronologisk gennem rapportens analyse. De didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og evaluering er struktureret efter de didaktiske kategorier i relationsmodellen og behandles under ét. Rapportens afslutning rummer udover konklusion og perspektivering refleksioner over det tværfaglige samarbejde samt en metodisk refleksion. Informationskompetence defineres nærmere i analysedelens første afsnit. 12 Se i øvrigt bilag 5 - Stikord til den didaktiske relationsmodel for en uddybning af, hvad de enkelte elementer af modellen rummer. 2. Teori og metode 10

13 3. Analyse 3.1. Teoretisk og samfundsmæssig kontekst for undervisningsforløbet Jeg begynder mit projekt med at forsøge at tegne et billede af den kontekst min undervisning skal fungere i dels en teoretisk kontekst, som tager udgangspunkt i informationskompetencebegrebet, dels en samfundsmæssig kontekst, som handler om skolen og den virkelighed skolen eksisterer i Indkredsning af informationskompetencebegrebet Der findes rigtig mange måder at definere begrebet informationskompetence på, men B!NKO 13 giver en kort og klar opsummering: [ ] de fleste definitioner af begrebet har en fælles kerne, ifølge hvilken informationskompetence er evnen til at finde, vurdere og anvende information. En del definitioner går lidt videre, idet de også omfatter fx evnen til at erkende informationsbehov og/eller evnen til at videreformidle information B!NKO står for Basismodul i InformationsKompetence. Modulet, der fungerer som online e-learning, er udviklet ved Syddansk Universitet til brug for undervisere og studerende (Hansen, Bay & Ousager (2006)). 14 Hansen, Bay & Ousager (2006) - dyb lænke: 3. Analyse 11

14 Det giver fint mening at bruge den brede definition til mit projekt, fordi både formulering af behov og formidling af resultater hører med til projektarbejde, som min undervisning jo skal kvalificere eleverne til. Jeg vil gerne operationalisere begrebet informationskompetence, så det kan omsættes til konkret undervisning. Derfor ønsker jeg at sætte lidt flere ord på begrebet i forhold til, hvad det rent praktisk indeholder. Jeg kigger ved hjælp af to artikler 15 på i alt 7 forskellige bud på, hvad man skal kunne for at være informationskompetent. Jeg sammenskriver og grupperer 16 indholdet i disse bud og opsummerer så i følgende punkter og stikord: Forarbejde information kontrollere information (gemme/organisere med genfinding som formål), bearbejde info til ny viden (vha. analyse, kritisk tænkning og intuition) Anvende information som basis for at handle, beslutte eller løse problemer Formidle/kommunikere - dokumentere (citater, referencer), formidle sin nye viden Anerkende sociale aspekter af information - se information i kontekst (info produceres/opstår, vurderes i, anvendes i forsk. kontekster); se etiske, lovgivningsmæssige, økonomiske, sociale, kulturelle, historiske aspekter af info; anvende info og viden til gavn for andre/samfundet Informationskompetence handler om at: Genkende og udtrykke informationsbehov Kende til informationssystemer/værktøjers opbygning; anerkende deres kompleksitet; kunne vælge relevante Beherske teknologi Søge - lave søgestrategi, bruge søgeteknikker, vælge søgetermer Kilder kende/bruge mange kildetyper, vælge relevante kildetyper, vurdere kritisk (autoritet, lødighed, synspunkt, grundlæggende antagelse) 15 Bjerg (2003) samt Johnston & Webber (2003).. 16 Se bilag 1 Definition af informationskompetencebegrebet for en nærmere udredning af destillationsprocessen. Med disse punkter har jeg nu et praktisk bud på, hvad man skal kunne for at være informationskompetent, hvilket giver mig et fint konkret udgangspunkt for arbejdet med at omsætte informationskompetencebegrebet til konkret undervisning Informationskompetence i projektarbejde en operationalisering Inden jeg planlægger min undervisning har jeg brug for at knytte informationskompetence begrebet sammen med projektarbejde. Det vil gøre det tydeligere både for mig og for lærere og elever, 3. Analyse 12

15 hvordan informationskompetence konkret skal bruges i forbindelse med projektarbejde. Chris Atton 17 præsenterer en model, som i seks punkter forklarer, hvordan information indgår i en videnskabelig undersøgelsesproces. Modellen kan efter min overbevisning også dække projektarbejde, fordi projektarbejdets informationsprocesser ligner undersøgelsens 18 : Stadier i undersøgelsesprocessen: 1. Identificere problem 2. Planlægge lave strategi 3. Finde information 4. Anvende kilder kritisk 5. Registrere information 6. Kommunikere videreformidle information For at operationalisere de to teorier organiserer jeg nu min liste over indholdet i informationskompetencebegrebet i forhold til Atton s model. Jeg deler Attons første punkt i to, da jeg mener, det faktisk dækker over to ret forskellige processer, nemlig at anerkende informationsbehovet for dernæst at formulere det i et spørgsmål. Resten af Attons punkter giver fint mening som 17 Atton (1994). 18 Se bilag 2 - Faser i projektarbejde, faser i en videnskabelig undersøgelse for de nærmere mellemregninger som leder mig til denne slutning. overskrifter. De sociale og samfundsmæssige aspekter af information placeres på tværs af hele processen i modellen, da de snarere knytter sig til al arbejde med information end til én bestemt fase. For yderligere at operationalisere teorierne til en praktisk anvendelig model, deler jeg modellen i to kolonner og formulerer i anden kolonne informationskompetence som henholdsvis den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er brug for i forhold til at arbejde med de forskellige informationsprocesser. Jeg laver denne skelnen af hensyn til de senere didaktiske overvejelser, idet jeg mener viden, færdigheder og kompetencer kalder på forskellige typer af formidling fra underviserens side. Lidt hårdt sat op, mener jeg man kan skelne således: Viden er ofte faktuel og kan læres ved envejskommunikation mundtligt (høre foredrag) eller skriftligt (læse tekst) Færdigheder handler om rent praktisk at kunne udføre opgaver og de indlæres ved træning dvs. prøve tingene og øve sig f.eks. ved at arbejde med opgaver og øvelser Kompetencer handler om at bruge færdigheder optimalt og de opnås ved at øve sig i at vælge færdigheder til en given opgave og reflektere over valgene og deres konsekvenser. Den færdige model ser således ud: 3. Analyse 13

16 3. Analyse 14

17 Modellen har flere fordele. Den viser mig tydeligt, hvordan informationskompetence praktisk skal sættes i spil i projektarbejde, og den fungerer dermed dels som praktisk planlægningsredskab, fordi den giver mig nogle oplagte overskrifter og dermed en struktur til mit undervisningsforløb. Men modellens kobling af informationskompetence og projektarbejde udgør samtidig en mental bro mellem lærerens og informationsspecialistens verden, og modellen kan derved fungere som fælles referenceramme i det tværfaglige samarbejde, min undervisning skal fungere i. Samfundet forandrer sig. Traditioner opløses og det religiøse, man i tidligere tider var fælles om, bliver i højere grad en personlig sag. Faktisk bliver næsten alt en personlig sag hvor man før i højere grad havde ét fælles samlingspunkt at være fælles om, sætter alle nu sig selv i centrum. Det betyder at verden ses ud fra hver enkelts synspunkt i stedet for fra ét fælles synspunkt 19. Denne individualisering gør, sammen med samfundets multikulturelle karakter, at de fælles referencerammer bliver mindre, og at mere er til debat 20. Jeg vurderer, at jeg med min faglighed har mest at byde på i forhold til det stof, der handler om informationssøgning og kildekritik, dvs. punkt 3-5 (markering). Min undervisning kommer derfor til hovedsageligt at koncentrere sig om disse punkter. Resten af stoffet er læreren med sin pædagogiske baggrund ligeså godt (eller bedre) i stand til at formidle Nødvendigheden af informationskompetence Jeg har nu overbevisende argumenter for, at informationskompetence er nødvendigt i forbindelse med projektarbejde, men jeg kunne godt tænke mig at brede perspektivet lidt ud hvad med resten af skoletiden? Og hvad med fritiden og hvad med arbejdslivet? Når der er mere, man skal tage stilling til, kræver det både analytiske og kommunikative evner, og de mange valgmuligheder kræver en veludviklet kritisk sans. De nye vilkår kalder på en ny form for dannelse for at være en god samfundsborger 21. Den nye dannelse består i højere grad af kompetencer end tidligere. Søren Langager beskriver det som udvidelse af færdighederne Læse, Skrive og Regne med kompetencerne Udveksle, Udtrykke og Udforske 22. Simon Løvind konkretiserer denne tendens, når han taler om, at tidligere tiders dannelse bestod i en slags pensum af viden, som gjorde én i stand til at føre en dannet samtale, mens det 19 Qvortrup (2003), s. 35ff. 20 Jensen (2004), s Udviklingen medfører i øvrigt et interessant paradoks for uddannelsessystemet: De mange valgmuligheder og manglen på faste holdepunkter øger usikkerheden og får os til at søge sikkerhed i ting, som kan måles og vejes, tælles og bevises og derfor ser vi en masse tests og resultatmålinger for f.eks. skolerne. Det paradoksale er bare, at de nye kompetencer samfundet kræver af os, netop ikke kan måles og vejes. 22 Langager (2004), s. 114 ff. 3. Analyse 15

18 Arbejdsskitse skematisk opstilling af udviklingstendenser i uddannelsessystemet. 3. Analyse 16

19 i nutiden er vigtigere at have kommunikative evner, f.eks. at kunne tale mange sprog (også i overført betydning) og det at kunne tilegne sig viden bliver vigtigere end viden selv 23. Et nyt dannelsesbegreb påvirker nødvendigvis uddannelsessystemet. Der forandres på både lærerens rolle og arbejdsmetoderne, fordi de skal være med til at understøtte den nye dannelse, som kalder på højere grad af selvstændighed og ansvar for egen læring 24. De nye dannelseskrav og arbejdsmetoder udfordrer også vores måder at arbejde med information på. Hvis det handler om at kunne tilegne sig viden, handler det naturligt også om at kunne opsøge information, som basis for at generere denne viden Forslag og inspiration til undervisningen Jeg har nu nogle gode overskrifter til undervisningen, men jeg kunne godt bruge noget input i forhold til, hvordan jeg kan formidle stoffet. Jeg laver en forundersøgelse af serendipitiv karakter, hvor jeg kigger på forskelligt undervisningsmateriale, som måske kan inspirere mig Forundersøgelse (græsning) Jeg når at kigge på en del undervisningsmateriale i forundersøgelsen, men ender med at bruge en ret lille del af det til noget konkret Delkonklusion Efter min teoretiske rejse, har jeg fået sat undervisningsforløbet ind i en informationsfaglig og en samfundsmæssig kontekst, og jeg synes nu, at jeg kan argumentere fuldt ud ikke kun for indholdet i men også nødvendigheden af min undervisning: Informationskompetence er nødvendigt for at lave projektarbejde men det er også en nødvendig handlekompetence for at klare sig i tilværelsen generelt, sådan som samfundet ser ud i dag. UB-testen 26 og SWIM 27 er lækre og kreative i formen og som sådan inspirerende, men jeg kan ikke bruge dem til noget konkret niveauet er for højt. Nettimen 28 er fin som træning og som en lille eksamen (quiz en Bibliotek Overalt) men der er for meget om værktøjer og for lidt om, hvordan man generelt arbejder med information. 23 Løvind (2002). 24 Bjerg (2003), s. 7f. 25 Bjerg (2003), s. 7f. 26 Moltke et.al. (u.å.). 27 Rosenstand et.al. (2006). 28 Larsen & Eriksen (2007). 3. Analyse 17

20 Målsætningerne for Bibteach 29 giver nogle fine vinkler på, hvordan informationskompetence kan omsættes til praksis, ligesom skrivopgave.dk 30 og EMUs projektguider 31 giver fif til, hvordan man arbejder med projekter de tipper mig om, hvad eleverne skal kunne, men jeg kan bedre bruge dem til min operationalisering end her. Snirklede veje fører mig til Skovvangskolens pixiudgave 32 af Junior PC-Kørekortet 33, som reelt set bygger på fællesmålene 34 og definerer, hvad eleverne skal kunne i forhold til informationskompetence. Det er dejligt klart og overskueligt materiale jeg kan bruge en smule af det, men en del af materialet er irrelevant, f.eks. kapitlerne om at betjene IT-udstyr og lave medieproduktioner. Jeg følger endnu en indskydelse og kigger på det undervisningsmateriale 35, jeg har liggende fra første semester af min uddannelse. Jeg skriver ret hurtigt en liste over emner - den kan bruges, hvis jeg ikke finder andet. Da jeg kigger på Søg og du skal finde 36, opsummerer den faktisk alle de gode forslag, jeg har fra alt det andet materiale. Den er lige, hvad jeg har brug for kort og dog fyldig, den indeholder en stor del af de ting, jeg havde overvejet at undervise i, og den er ydermere perfekt til målgruppen, jeg skal undervise, idet den er lavet til første år på ungdomsuddannelserne. Den overlapper også det meste af min emneliste. Jeg beslutter at bruge søgeguiden som elevmateriale i stedet for at lave noget nyt selv, som alligevel bare ville blive magen til 37. Lærermaterialet skal nok gå lidt ud over søgeguiden, men der kan jeg bruge min emneliste. Senere under mit ophold i Skjern støder jeg på B!NKO 38, som faktisk er et rigtig godt e-læringsmodul i informationskompetence. Desværre er min research for længst afsluttet på det tidspunkt. B!NKO får ingen indflydelse på min undervisning, men må nøjes med en varm anbefaling på linklisten 39, hvor også en del af de andre materialer ender. Min inspirationsrunde har bragt mig både ideer og et godt elevmateriale. Men derudover har jeg behov for at høre de 29 Schrøder Poulsen et.al. (2005b). 30 Høi Sørensen et.al. (2007). 31 Thostrup (2006a) og Thostrup (2006b). 32 Skovvangskolen (2006). 33 Uni-C (2007). 34 Undervisningsministeriet (2003). 35 Aurvig, Dorthe (2004/2005). 36 Fogh-Nielsen & Alsted Henrichsen (2006). 37 Biblioteksskolen er så søde at sponsorere søgeguiden i 170 eksemplarer, så alle elever og lærere på skolen kan få den. Der er dog et lille praktisk problem, idet søgeguiden senere er kommet i en lidt bedre udgave, som desværre ikke findes trykt (Alsted Henrichsen & Fogh-Nielsen (2007)). Jeg løser det ved at trykke de fire sider, som er kommet til, på et separat ark, og udlevere det sammen med søgeguiden. 38 Hansen, Bay & Ousager (2006). 39 Se bilag 9 - Produkt. 3. Analyse 18

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere