Borgermøde om nedklassificering af kommunale veje til private fællesveje

Transkript

1 Borgermøde om nedklassificering af kommunale veje til private fællesveje Ulstrup 25. maj 2016

2 Aftenens program I kl Velkommen v. Nils Borring, borgmester kl Baggrund og proces v. Kurt Andreassen, formand for Teknik- og miljøudvalget kl Siden sidst v. Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur kl Gode råd til etablering af vejlaug/grundejerforening v. Ann Ammitzbo, teknik- og miljøchef kl Forslag til serviceordninger v. Tommy Schøler-Troelsen, Trafik og Veje kl Pause

3 Aftenens program II kl kl Debat Afrunding v. Nils Borring, borgmester Pause kl Juridiske spørgsmål v. kl Afrunding v. Claus Vind Andersen, sekretariatschef i Teknik og Kultur og René Aggersbjerg, jurist fra Landinspektørfirmaet LE 34 Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur Aftenens slides vil efterfølgende komme på kommunens hjemmeside

4 Byrådets beslutning Byrådet besluttede i 2010 at harmonisere vejene, så det bliver ensartet i hele kommunen, hvilke veje der er private fællesveje Beslutningen er truffet, og nu skal vi i gang med realiseringen

5 Omklassificering af veje Cirka 150 vejstrækninger fordelt på: 52,7 km asfaltveje 26,5 km grusveje

6 Økonomi Årlig besparelse ved nedklassificering: 2,5 mio. kr. Årlig udgift ved opklassificering: 8,5 mio. kr., hvis de nuværende private fællesveje bliver offentlige Den samlede årlige forskel for kommunens økonomi: 11,0 mio. kr.

7 Baggrund og proces Kurt Andreassen formand for Teknik- og miljøudvalget

8 Omklassificering af veje

9 Tidsplan Tilstandsrapport om vejenes tilstand bliver sendt sammen med brev i august 2016 om påtænkt nedklassificering Veje, som bliver private fællesveje, skal ifølge lovgivningen overleveres med minimum 25 procent restlevetid Byrådet har besluttet at overlevere vejene med minimum 30 procent restlevetid. Det svarer til, at der går otte år eller længere, inden asfaltbelægningen skal fornyes. Nogle veje har længere restlevetid.

10 Tidsplan II Høringsperiode for tilstandsrapporter og den påtænkte beslutning om nedklassificering af vejen er 12 uger fra modtagelse i e-boks eller som papirpost Administrativ behandling af høringssvar: Ultimo primo 2017 Administrativ afgørelse efter behandling af høringssvar udsendes primo Klagefrist til kommunen er fire uger.

11 Tidsplan III Politisk behandling og beslutning på baggrund af høringssvar: Juni/august 2017 Klagefrist til Vejdirektoratet: Fire uger

12 Efter nedklassificering af veje Grundejere og dem, som benytter vejen for at komme til deres ejendom, overtager vedligeholdelsen af vejen efter nedklassificeringen Det vil være en fordel at oprette et vejlaug, så man er fælles om at vedligeholde vejen Kommunen tilbyder vejledning i oprettelse, administration og drift af vejlaug

13 Siden sidst Jørgen Bjelskou direktør for Teknik og Kultur

14 Siden sidst set med forvaltningens briller Besvaret henvendelser fra borgere Holdt møder med borgere Opdateret spørgsmål/svar på hjemmesiden Udgivet informationsmateriale Opslået stillingen som rådgiver for nye vejlaug Arbejdet med at forenkle serviceordningen Overvejet nye informationstiltag

15 .. og efterprøvet lovgrundlaget Beslutning om omklassificering har hjemmel i den gamle vejlov Omklassificering af veje i Favrskov Kommune kan derfor også færdigbehandles efter den gamle vejlov

16 .. og efterprøvet lovgrundlaget Harmonisering af vejene er sagligt begrundet i den samlede trafikale planlægning i kommunen og ønsket om at harmonisere denne Beslutningen er saglig også selv om Favrskov Kommune forventer reducerede omkostninger

17 .. og efterprøvet lovgrundlaget Offentliggørelsen på kommunens hjemmeside 12. juli 2012 af den påtænkte beslutning opfylder lovens krav Der er ifølge loven en frist på fire år for at kunne træffe endelig beslutning om nedklassificering. Fristen løber fra 12. juli 2012 Endelig beslutning om nedklassificering skal træffes tidligst 12. juli 2016 og senest 12. juli

18

19 Klageadgang Grundlaget for kommunens beslutning om nedklassificering er indbragt for transportministeren Kommunens afgørelser efter lovgivningen kan påklages til Vejdirektoratet og prøves i retssystemet Der kan desuden klages over de endelige tilstandsrapporter først til kommunen og siden til Vejdirektoratet

20 Etablering af vejlaug Ann Ammitzbo teknik- og miljøchef

21 Hvorfor vejlaug? Skaber enighed om løsningen af opgaverne Sikrer fordeling af udgifterne Sikrer opsparing til slidlag m.v. Giver mulighed for fælles indkøb af eksempelvis snerydning Sikrer lokale løsninger på lokale udfordringer

22 Opgaver for et vejlaug I Vedligeholde kørebanen, ny asfaltering (slidlag), lappe huller, m.v. Feje asfalterede, brolagte og flisebelagte færdselsarealer Vedligeholde fortove, skifte knækkede fliser m.v. Tømme rendestensbrønde

23 Opgaver for et vejlaug II Holde grøfter, rendesten, nedløbsriste og rørgennemløb rene Rydde sne og gruse og salte færdselsarealer, herunder også fortove Beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje Fjerne affald og andet, der er til hinder for færdslen eller er særligt forurenende

24 Hvor stort er et vejlaug? Et vejlaug kan bestå af en enkelt vej eller en samling af veje Eksempelvis kan stikveje, der har udkørsel til samme fordelingsvej, gå sammen i et vejlaug

25 Hvem skal være med? De vejberettigede er grundejere med en grund op til vejen, eller som benytter vejen for at komme til deres ejendom Alle vejberettigede skal betale til vejlauget. Fordelingen bliver man enige om i vejlauget Kommunen er ikke med i vejlaug, men bidrager økonomisk til vedligeholdelsen der, hvor kommunen er vejberettiget 25

26 Bidrag til vejlaug I byen er der normalt ens bidrag pr. husstand På landet er det normalt at bidrage i forhold til antal meter vej langs med ens matrikel Nogle steder på landet bidrages i forhold til brug af vejen

27 Sådan opretter I et vejlaug I Det står ikke i loven, at man skal oprette et vejlaug En eller flere på vejen skal tage initiativ til et møde og få indkaldt alle vejberettigede, hvis de vil oprette et vejlaug

28 Sådan opretter I et vejlaug II På mødet drøfter deltagerne oprettelsen af et vejlaug, herunder en eller flere får til opgave at formulere et forslag til vedtægter for vejlauget f.eks. på baggrund af standardvedtægterne i vedtægterne indgår en rimelig fordeling af udgifterne mellem de vejberettigede Herefter indkalder initiativtagerne til en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne drøftes og godkendes Generalforsamlingen vælger en bestyrelse

29 Bestyrelse for et vejlaug Bestyrelsens opgaver vil være: Eventuel tinglysning af vedtægter og medlemskab af vejlauget Eventuel tegning af forsikring Sikre, at vejlaugets opgaver udføres Opkræve betaling fra de vejberettigede, så vejlaugets opgaver kan blive udført Indkalde til en årlig generalforsamling

30 Hjælp til at oprette vejlaug Favrskov Kommune forventer i august 2016 at ansætte en medarbejder til at hjælpe med at oprette vejlaug Medarbejderen vil kunne hjælpe med: dagsorden til det første møde udarbejde forslag til vedtægter og forslag til fordeling af udgifter dagsorden til generalforsamling vejledning til bestyrelsen i deres arbejde andre spørgsmål, der opstår undervejs

31 Uenigheder Uanset om man opretter et vejlaug eller ej, vil uenigheder om vejvedligeholdelsen kunne indbringes for vejmyndigheden (kommunen) Ved manglende enighed kan kommunen afgøre tvister om vedligeholdelse af vejen og lade arbejdet udføre for de vejberettigedes regning

32 Hvad koster det? Det er op til det enkelte vejlaug at blive enige om en årlig betaling Pengene skal bruges til f.eks. reparationer af vej og fortov, vedligeholdelse af grønne områder, snerydning og opsparing til asfaltslidlag

33 Hvad koster det? På private fællesveje i byer vil et bud på betaling pr. husstand, ved en restlevetid på otte år på en vej, kunne være: kr. årligt fordelt med: 500 kr. til opsparing til slidlag kr. til reparation af veje og fortove, vedligeholdelse af grønne områder, slamsugning af rendestensbrønde m.v. samt snerydning

34 Eksempler Favrskov øst By Kontingent Heraf vejfond Lodsejere antal Vejlængde m Højager Hinnerup Præstevangen og Søndermarken Søften Ringshøj - Bekkasinvej Hinnerup Birkhøjen Hinnerup Svalevej Hinnerup Bogfinkevej - Blåmejsevej Hinnerup Hejrevej Hinnerup Gl. Hinnerup Vejfond Hinnerup Favrskov vest By Kontingent Heraf vejfond Lodsejere antal Vejlængde meter Ryttervej Hammel

35 Ny serviceordning Tommy Schøler-Troelsen Trafik og Veje

36 Ny serviceordning for private fællesveje Tilbud til private fællesveje i hele kommunen Serviceordningen omfatter hjælp til indkøb af slidlag og vejreparationer (omfatter ikke fortove) Fordele ved, at kommunen udbyder opgaverne samlet Kommunen må gerne udbyde opgaven, så længe det foregår som særskilt udbud med minimum tre bydende

37 Slidlag I Slidlag udskiftes cirka hver år Nyt slidlag koster cirka 75 kr. pr. kvadratmeter

38 Slidlag II Eksempel: På 100 meter vej af 5 meters bredde koster slidlag kr. Hvis der bor 10 grundejere på vejen, koster slidlaget altså kr. pr. grundejer Vejen overleveres med en restlevetid på minimum 30 procent svarende til cirka 8 år. Grundejerne skal altså betale ca. 470 kr. om året til opsparing til slidlag Herefter har vejen en restlevetid på ca. 30 år. Grundejerne vil derfor fremover skulle betale ca. 125 kr. om året til slidlag

39 Udgifter til reparationer I Der kommer huller og revner i en vej, der løbende skal repareres Udgifterne vil være meget varierende og afhænger blandt andet af brugen af vejen og af vejrliget Den enkelte grundejer kan eksempelvis betale 100 kr. årligt til vejreparationer. De fleste år vil det være tilstrækkeligt

40 Udgifter til reparationer II Reparationer omfatter lapning af huller og forsegling af revner Lapning af et hul koster cirka 100 kr. og 1 meter revneforsegling koster cirka 22 kr.

41 Udgifter til reparationer III Eksempel: På en vej med 10 grundejere er der årligt cirka 5 huller og 20 meter revne, som skal repareres. Det giver en samlet udgift på cirka 100 kr. pr. grundejer pr. år.

42 Udgifter til afretning af grusvej I Grusveje Afretning af grusveje som standard to gange årligt i april/maj og oktober/november Afretningen foretages uden tilførsel af grus 42

43 Udgifter til afretning af grusvej II Grusveje skal jævnligt afrettes, for at de er til at køre på og for at sikre, at afvandingsforholdene er i orden Udgifterne vil være varierende og afhænger blandt andet af brugen af vejen og af vejrliget Udgifterne må i gennemsnit forventes at blive cirka 10 kr. pr. løbende meter vej, for to afretninger om året 43

44 Udgifter til afretning af grusvej III Eksempel En grusvej på 600 meter deles ligeligt mellem tre vejejere 200 meter pr. vejejer Den årlige udgift pr. vejejer er dermed kr.

45 Serviceordning Betaling én gang årligt Vejejerne sørger selv for at inddrive pengene For at deltage i serviceordningen skal husstande, der repræsenterer mindst 2/3 af udgifterne til vedligeholdelse, ønske at deltage

46 Beslutning om serviceordning Den politiske behandling af serviceordningen vil ske snarest efter dette møde Serviceordningen forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2017

47 Pause

48 Debat Ordstyrer Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur Svarpanel Nils Borring, borgmester Kurt Andreassen, formand for Teknik- og miljøudvalget Tommy Schøler-Troelsen, Trafik og Veje Ann Ammitzbo, teknik- og miljøchef

49 Tak for i aften Nils Borring borgmester

50 Juridiske spørgsmål i forbindelse med proceduren René Aggersbjerg Landinspektørfirmaet LE34 & Claus Vind Andersen sekretariatschef i Teknik & Kultur

51 Spørgsmål Er processen indtil nu lovlig? Hvilke regler gælder, ny eller gammel vejlov? Hvad er forskellen på en påtænkt og endelig beslutning om nedklassificering? Hvem ejer private fællesveje? Eventuelt

52 Forløbet 26. juni 2012: Byrådet træffer beslutning om påtænkt nedklassificering 12. juli 2012: Den påtænkte beslutning offentliggøres på hjemmesiden, jf. 90, stk januar 2013: Byrådet vedtager revideret liste over veje 5. februar 2013: Annonce i FavrskovPosten

53 Retsgrundlag Retsgrundlag for beslutning om påtænkt nedklassificering er lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011 (herefter vejloven) Byrådsbeslutning 26. juni 2012 om nedklassificering hjemmel i 23, stk. 1, i vejloven

54 Hvilke regler? Ny vejlov, lovbekendtgørelse nr af 27. december 2014 i kraft 1. juli 2015 Ny vejlovs 140, stk. 3, betyder, at omklassificeringssagen skal færdigbehandles efter reglerne i den gamle vejlov, lovbekendtgørelse nr. 1048

55 Offentliggørelse vs. kundgørelse Vigtig sondring ift. vejlovens 90, stk. 5 og 7: A. Offentliggørelse af plan om nedklassificering B. Kundgørelse og individuel meddelelse af de konkrete beslutninger Planlagt beslutning ok med offentliggørelse på hjemmeside Konkrete beslutninger kræver, at der skrives til de enkelte grundejere (partshøring) forud for endelig beslutning

56 Bemærkninger til 90, stk. 7 Tidsbestemmelserne i lovgivningen sikrer, at de berørte grundejere får mulighed for at indrette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat, herunder eventuelt at få oprettet vejlaug Desuden at sikre, at kommunen træffer beslutningen inden for rimelig tid

57 Beslutning hvornår? Vejlovens 90, stk. 7 Kommunen skal offentliggøre den påtænkte beslutning om nedklassificering, fire år før endelig beslutning kan træffes. Beslutningen skal træffes senest seks år efter offentliggørelsen Endelig beslutning kan træffes fra 12. juli 2016 til 12. juli 2018

58 Offentliggørelse (1) Vejlovens 90, stk. 7 Offentliggørelse på kommunens hjemmeside af beslutning om nedklassificering er tilstrækkelig Bemærkningerne til lovforslag L48, fremsat 5. november 2010, side 51: Det forudsættes, at offentliggørelsen i almindelighed sker på kommunens hjemmeside.

59 Offentliggørelse (2) Vejlov 90, stk. 5, 2. pkt., ejere (og brugere) af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, samtidig skal underrettes om denne Bestemmelsen betyder, at ejere ikke skal partshøres samtidig med kommunens offentliggørelse af, at der påtænkes nedklassificeret veje

60 Annoncering Annonceringen 5. februar 2013 indeholder oplysninger om, at Favrskov Kommune agter at nedklassificere et antal offentlige veje til private fællesveje

61 Partshøring Ikke bestemmelser om præcist, på hvilket tidspunkt partshøring af ejere og brugere skal finde sted Partshøringen kan finde sted umiddelbart inden, 4-års fristen i vejlovens 90, stk. 7 udløber Foreløbig tilstandsrapport skal medsendes partshøringen Tilstandsrapporterne skal give et aktuelt, retvisende billede af vejenes tilstand

62 Vejlovens 90, stk. 5 Vejbestyrelsens påtænkte beslutninger efter stk. 1-4 skal formelt meddeles i f.eks. lokale aviser og på kommunens hjemmeside Ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig underrettes

63 Beslutninger efter 90 stk. 1-4 Stk. 1: Privat fællesvej, privat vej eller udgå som færdselsareal Stk. 2: Krav om opretholdelse som vej Stk. 3: Evt. krav om, at ejer skal overtage privat vej Stk. 4: Hvem skal have vejret, og hvem skal eje vejen

64 Tilstandsrapport (1) Kommunen kan kun bestemme, at en vej skal nedlægges som offentlig vej og overgå til privat fællesvej eller privat vej, hvis vejen ifølge tilstandsrapporten er i god og forsvarlig stand, dvs. minimum 25 procent restlevetid

65 Tilstandsrapport (2) Vejloven 90, stk. 10 Kommunen sender tilstandsrapporter til de ejere (og brugere) af ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen om nedklassificering Frist på mindst 12 uger til at fremkomme med indsigelser mod rapporten

66 Tilstandsrapporter (3) Efter udløbet af fristen på 12 uger udarbejder kommunen den endelige tilstandsrapport, der sendes til de berørte ejere og brugere Ejere og brugere skal oplyses om klageadgangen til Vejdirektoratet Vejbestyrelsen offentliggør samtidig tilstandsrapporten

67 Tilstandsrapport (4) Vejlovens 90, stk. 12 Endelig beslutning om, at vejen nedlægges som offentlig og overgår til privat, kan tidligst træffes efter klagefristens udløb Såfremt tilstandsrapporten er påklaget, kan beslutningen tidligst træffes, når der er truffet afgørelse i klagesagen

68 Ejerskabet til vejene (1) Vejarealernes ejerforhold er uden betydning for istandsættelses- og vedligeholdelsespligten til vejene, og ejendomsretten til de private fællesveje medfører ikke i sig selv andre forpligtelser Administrative fordele

69 Ejerskabet til vejene (2) Ved nedklassificering af en udskilt offentlig vej til privat fællesvej vil det være hensigtsmæssigt, men ikke et lovkrav, at kommunen beholder ejendomsretten til vejarealet jf. punkt 8.3 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 om matrikulære arbejder

70 Det videre forløb Udarbejdelse af tilstandsrapporter Høring af grundejere/vejberettigede Eventuel klage over kommunens afgørelser (omklassificeringsbeslutning, tilstandsrapporter) til Vejdirektoratet jf. bekendtgørelse nr af 21. november 2014 Eventuel domstolsprøvelse Afgørelser, der kan påklages efter vejlovens 4 (nugældende 132, stk. 1), kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet

71 Flere spørgsmål?