Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)"

Transkript

1 Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling ved deltagelse i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Deltagelsen har været i et samarbejde mellem Danske Regioner og en række andre kommuner forankret i Center for Folkesundhed og kvalitet (CFK) i Region Midt. Fra januar 2014 trådte de nye socialtilsyn i kraft. Formålet med de nye socialtilsyn er, at bidrage til at sikre, at borgeren ydes en indsats der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. På den baggrund trådte Randers Kommune pr. 1. januar 2014 ud af samarbejdet med CKF og de øvrige kommuner omkring Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Vi ønsker fremover selv at arbejde videre med kvalitetsarbejde igennem vores egen model for kvalitetsudviklingsarbejdet: Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet på socialområdet. (RUK) Dette arbejde vil foregå i et tæt samarbejde mellem forvaltningen og de enkelte tilbud på socialområdet. RUK tager udgangspunkt i den tidligere model for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, hvor der arbejdes med standarder, fælles kommunale retningslinjer og lokale tilføjelser således, at den sociale praksis og faglige metode beskrives. Ved at fortsætte arbejdet i RUK får tilbuddene værktøjerne til, at dokumentere hvorledes de kan leve op til socialtilsynets kvalitetsmodel med de syv temaer. Og de vil igennem den årlige audit have fokus på læring og kvalitetsudvikling af egen praksis. Med udgangspunkt i nu ti standarder har Randers Kommune udarbejdet fælles kommunale retningslinjer for, arbejdet med standarderne på tilbuddene. Efterfølgende har de enkelte tilbud udarbejdet lokale tilføjelser således, at disse er tilpasset de lokale forhold. De 10 standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område: Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer Medicinhåndtering Magtanvendelse Utilsigtede hændelser Rehabilitering Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Ledelse

2 Det sociale tilsyn har udviklet en kvalitetsmodel bestående af syv temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer. Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Ved at fortsætte arbejdet i RUK får tilbuddene værktøjerne til, at dokumentere hvorledes de kan leve op til socialtilsynets kvalitetsmodel med de syv temaer. Kvalitetscirklen Kvalitetsmål - hvad vil vi opnå? Justering - korrektion af indsatsen Data -dokumentation af det vi faktisk gør Analyse af data - når vi kvalitets målene?

3 Fælles kommunal retningslinje for standard 1.7 Rehabilitering Dokumentoversigt Dokumenttype: Fælles kommunal retningslinje. Anvendelsesområde: Alle tilbud på socialområdet i Randers Kommune der arbejder med Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Målgruppe: Alle ledere og medarbejder der arbejder på tilbud i socialområdet i Randers Kommune, hvor der arbejdes med Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Godkendt af: Styregruppen for Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Titel: Fælleskommunal retningslinje for: Randers Kommunes fælleskommunale retningslinje for 1.7 Rehabilitering Standard: 1.7 Rehabilitering Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i samarbejde mellem projektleder af Psykiatriplan 2012 og den kommunale koordinator. Gældende fra: April 2014 Revision senest: Ifølge modellen for Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde revideres de fælleskommunale retningslinjer hvert 3. år eller efter behov. Revisionsansvarlige: Den kommunale koordinator, Drift- og udviklingsafdelingen på socialområdet i Randers Kommune. Formål Recovery at komme sig er grundlæggende for arbejdet på socialområdet i Randers Kommune, der vil føre en helhedsorienteret, sammenhængende og ansvarlig socialpsykiatrisk indsats, hvorigennem psykisk sårbare borgere kan komme sig. Recovery er borgerens proces og betyder i denne sammenhæng at komme sig af psykiske vanskeligheder. Rehabilitering referer til den arbejdsmetode medarbejderne anvender, og det handler om at give borgere der har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, de bedste forudsætninger for, at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er en tværfaglig, målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og professionelle.

4 At arbejde med rehabilitering Når borgeren fremover retter henvendelse til kommunen, vil der blive udarbejdet et rehabiliteringsforløb. Det er væsentligt, at det enkelte tilbud og den enkelte medarbejder arbejder rehabiliterende i forhold til borgeren. Alle tilbud skal derfor udarbejde lokale tilføjelser, der indeholder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet arbejder med rehabilitering. Recovery referer til borgerens egen unikke proces. For borgeren handler recovery ikke om helbredelse eller om at vende tilbage til det, der var. Recovery handler derimod om, at komme videre om at bevæge sig hen imod et selvbillede, hvor borgeren ikke lader sygdommen være en altdominerende del af tilværelsen. Måden at definere at komme sig på, er delt op i to dele. Enkeltheden i denne fremstilling yder ikke kompleksiteten i disse definitioner deres fulde retfærdighed: At komme sig socialt: En måde at komme sig på er socialt. Det betyder, at borgeren godt stadig kan have kliniske tegn på en psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at borgeren deltager i det sociale liv. At komme sig helt: Borgere der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Hvad er rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. ( Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark, Marselisborg Centret, 2004) Rehabilitering på socialområdet i Randers Kommune handler kort sagt om, at: Borgerne kan bevare eller fremme sin livskvalitet Borgeren kan genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulige funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller kronisk sygdom samt at fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation Borgeren kan opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Borgeren kan få sin egen bolig, en uddannelse og beskæftigelse

5 Forudsætningerne for den gode rehabiliterende indsats kan beskrives således: 1. Rehabilitering involverer brugerens egen indsats: Det er medarbejderens opgave at lave en udredning af borgerens ønsker og behov. Der skelnes mellem: De ting borgeren selv kan gøre De ting borgeren kan gøre med støtte fra det nærmeste netværk De ting borgeren kan gøre vha. tilgængelige ressourcer i miljøet De ting borgeren kan gøre vha. de professionelle og rehabiliteringssystemet Udgangspunktet i modellen er, at hvad der kan gøres af borgeren selv med hjælp fra eget netværk eller ved hjælp af allerede eksisterende ressourcer i borgerens miljø, ikke skal gøres af professionelle. På den vis bevares fokus hele tiden på borgerens styrke og selvansvarlighed og på hvilke muligheder der er i miljøet. 2. Rehabilitering består af planlagte og målrettede processer Psykisk sårbare kan stå i en situation i tilværelsen, hvor de har mistet håbet og samtidig mistes hermed målet i tilværelsen. Håbløsheden skal her erstattes af nye mål i tilværelsen, som giver borgeren et nyt formål og ny mening i livet. Afsættet skal være i borgerens ønsker og mål, idet det samtidig er her, vi finder frem til motivationen. Rygraden i en god rehabilitering skal være udformning af håbefulde (og realistiske) mål i handleplanen. Det er medarbejdernes opgave, at inddrage de rammebetingelser, som samfundet og loven sætter. 3. Rehabilitering er en tidsafgrænset indsats Forskningen har vist, at en sindslidelse ikke er lig med en kronisk lidelse. For at rehabiliteringsindsatsen skal lykkes, skal den have et dynamisk tempo, hvor de enkelte indsatser koordineres i forhold til de øvrige indsatser. Forskningen viser os ligeledes, at manglende dynamik i indsatsen kan risikere at medføre institutionalisering og tab af kompetencer, hvilket altså direkte modarbejder borgerens recovery proces. 4. Rehabilitering kræver samarbejde og koordination Det er væsentligt, at de tilbud, som borgeren anvender eller bor i, formår at samarbejde godt med hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien, jobcenteret, uddannelsessteder, private erhvervsdrivende, sportsog kulturforeninger, frivillige m.fl. med henblik på at skabe et godt lokalt netværk. Hvis borgeren skal have den rette støtte, kræver det, at tilbuddene koordineres. 5. Rehabilitering betyder mindst mulig professionel intervention Hvis borgeren skal have mulighed for at opdage/genopdage egne ressourcer, må de professionelle væbne sig med professionel ydmyghed og lade borgeren få ordet. Den ansvarlighed, som vi stræber efter at borgeren påtager sig, kan ses som en proces, hvorigennem borgeren kan genvinde kontrollen over sit liv. Selvom ønsket om at beskytte (og blive beskyttet) kan være stærk, er det en stor gevinst, når borgeren begynder at kontrollere sit eget liv. De professionelle skal således ikke fungere som kontrollører af borgerens recovery proces, men snarere som en vejleder, som støtter borgerens proces. Som professionelle er vi ikke mere eksperter i alt, men snarere udviklings-konsulenter i rehabilitering og lyttende sparringsparter for borgeren i dennes helt unikke proces med at komme sig.

6 6. Rehabilitering kræver borgerens selvstændighed og deltagelse Samarbejdet med borgeren er et centralt aspekt ved rehabilitering. Borgeren er jo som den eneste gennemgående og altid til stede i hele rehabiliteringsprocessen. Alle vi professionelle støder jo først til forskellige steder undervejs. Som professionelle skal vi med vores faglighed fremme borgerens recovery proces. Vi skal også være bevidste om, at vi som professionelle har et fagligt ansvar for borgerens vej mod det/de fastsatte mål. 7. Vidensbaseret og kvalitetsorienteret tilgang Som professionelle skal vi anvende de metoder, der har den største effekt og arbejde ud fra den bedst faglige praksis. Der arbejdes ud fra en erfaringsbaseret tilgang, hvor indsatsen løbende evalueres og tilpasses ud fra, hvad vi erfarer, der virker. Indsatsen og virkningen af indsatsen i forhold til den enkelte borger måles med det formål, at klarlægge hvilke indsatser, der virker for hvilke målgrupper. Endelig inddrages andre kommuners erfaringer samt evt. videnskabelige evidensbaserede løsninger også i tilrettelæggelsen af indsatserne i tilbuddene. Fremgangsmåden På det enkelte tilbud udarbejdes en lokal tilføjelse til denne fælles kommunale retningslinje. Den lokale tilføjelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan der arbejde med rehabilitering og den skal leve op til kravene i den fælles kommunale retningslinje. Den lokale tilføjelse skal indeholde en beskrivelse af: 1. Hvordan indsatsen støtte den personligt definerede recovery Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan medarbejderne støtter den enkelte borger i at definere sin egen vej ud fra egne håb og drømme, i at tage beslutninger på egne vegne, løbe risici og fejle på vejen mod bedring. 2. Hvordan indsatsen støtter op om muligheden for deltagelse og medborgerskab Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der arbejdes målrettet med social inklusion og retten til meningsfuld beskæftigelse. 3. Hvordan der arbejdes med målrettede og tidsafgrænsede processer Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der sammen med borgeren fastsættes tidsafgrænsede mål for indsatsen, og hvordan der følges op på, om målene er nået. 4. Hvordan indsatsen koordineres med samarbejdsparterne Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der udarbejdes en samlet plan for indsatsen for borgeren, når borgeren har behov for indsatser fra flere forskellige instanser. Det skal beskrives, hvordan borgeren inddrages i dette arbejde. Referencer Psykiatriplan 2012 Socialstyrelsen.dk

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: 27.12.00-K09-1-14 Skrevet

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave Tilsynspolitik 2015 For Leverandører af; personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats

Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Center for Særlig Social Indsats December 2016 Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats Godkendt i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGS- PLAN

Voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGS- PLAN Voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGS- PLAN Center for børn og voksne Området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne er placeret i Center

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere