Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
|
|
- Erik Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling ved deltagelse i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Deltagelsen har været i et samarbejde mellem Danske Regioner og en række andre kommuner forankret i Center for Folkesundhed og kvalitet (CFK) i Region Midt. Fra januar 2014 trådte de nye socialtilsyn i kraft. Formålet med de nye socialtilsyn er, at bidrage til at sikre, at borgeren ydes en indsats der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. På den baggrund trådte Randers Kommune pr. 1. januar 2014 ud af samarbejdet med CKF og de øvrige kommuner omkring Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Vi ønsker fremover selv at arbejde videre med kvalitetsarbejde igennem vores egen model for kvalitetsudviklingsarbejdet: Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet på socialområdet. (RUK) Dette arbejde vil foregå i et tæt samarbejde mellem forvaltningen og de enkelte tilbud på socialområdet. RUK tager udgangspunkt i den tidligere model for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, hvor der arbejdes med standarder, fælles kommunale retningslinjer og lokale tilføjelser således, at den sociale praksis og faglige metode beskrives. Ved at fortsætte arbejdet i RUK får tilbuddene værktøjerne til, at dokumentere hvorledes de kan leve op til socialtilsynets kvalitetsmodel med de syv temaer. Og de vil igennem den årlige audit have fokus på læring og kvalitetsudvikling af egen praksis. Med udgangspunkt i nu ti standarder har Randers Kommune udarbejdet fælles kommunale retningslinjer for, arbejdet med standarderne på tilbuddene. Efterfølgende har de enkelte tilbud udarbejdet lokale tilføjelser således, at disse er tilpasset de lokale forhold. De 10 standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område: Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer Medicinhåndtering Magtanvendelse Utilsigtede hændelser Rehabilitering Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Ledelse
2 Det sociale tilsyn har udviklet en kvalitetsmodel bestående af syv temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer. Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Ved at fortsætte arbejdet i RUK får tilbuddene værktøjerne til, at dokumentere hvorledes de kan leve op til socialtilsynets kvalitetsmodel med de syv temaer. Kvalitetscirklen Kvalitetsmål - hvad vil vi opnå? Justering - korrektion af indsatsen Data -dokumentation af det vi faktisk gør Analyse af data - når vi kvalitets målene?
3 Fælles kommunal retningslinje for standard 1.7 Rehabilitering Dokumentoversigt Dokumenttype: Fælles kommunal retningslinje. Anvendelsesområde: Alle tilbud på socialområdet i Randers Kommune der arbejder med Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Målgruppe: Alle ledere og medarbejder der arbejder på tilbud i socialområdet i Randers Kommune, hvor der arbejdes med Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Godkendt af: Styregruppen for Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde. Titel: Fælleskommunal retningslinje for: Randers Kommunes fælleskommunale retningslinje for 1.7 Rehabilitering Standard: 1.7 Rehabilitering Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i samarbejde mellem projektleder af Psykiatriplan 2012 og den kommunale koordinator. Gældende fra: April 2014 Revision senest: Ifølge modellen for Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde revideres de fælleskommunale retningslinjer hvert 3. år eller efter behov. Revisionsansvarlige: Den kommunale koordinator, Drift- og udviklingsafdelingen på socialområdet i Randers Kommune. Formål Recovery at komme sig er grundlæggende for arbejdet på socialområdet i Randers Kommune, der vil føre en helhedsorienteret, sammenhængende og ansvarlig socialpsykiatrisk indsats, hvorigennem psykisk sårbare borgere kan komme sig. Recovery er borgerens proces og betyder i denne sammenhæng at komme sig af psykiske vanskeligheder. Rehabilitering referer til den arbejdsmetode medarbejderne anvender, og det handler om at give borgere der har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, de bedste forudsætninger for, at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er en tværfaglig, målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og professionelle.
4 At arbejde med rehabilitering Når borgeren fremover retter henvendelse til kommunen, vil der blive udarbejdet et rehabiliteringsforløb. Det er væsentligt, at det enkelte tilbud og den enkelte medarbejder arbejder rehabiliterende i forhold til borgeren. Alle tilbud skal derfor udarbejde lokale tilføjelser, der indeholder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet arbejder med rehabilitering. Recovery referer til borgerens egen unikke proces. For borgeren handler recovery ikke om helbredelse eller om at vende tilbage til det, der var. Recovery handler derimod om, at komme videre om at bevæge sig hen imod et selvbillede, hvor borgeren ikke lader sygdommen være en altdominerende del af tilværelsen. Måden at definere at komme sig på, er delt op i to dele. Enkeltheden i denne fremstilling yder ikke kompleksiteten i disse definitioner deres fulde retfærdighed: At komme sig socialt: En måde at komme sig på er socialt. Det betyder, at borgeren godt stadig kan have kliniske tegn på en psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at borgeren deltager i det sociale liv. At komme sig helt: Borgere der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Hvad er rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. ( Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark, Marselisborg Centret, 2004) Rehabilitering på socialområdet i Randers Kommune handler kort sagt om, at: Borgerne kan bevare eller fremme sin livskvalitet Borgeren kan genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulige funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller kronisk sygdom samt at fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation Borgeren kan opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Borgeren kan få sin egen bolig, en uddannelse og beskæftigelse
5 Forudsætningerne for den gode rehabiliterende indsats kan beskrives således: 1. Rehabilitering involverer brugerens egen indsats: Det er medarbejderens opgave at lave en udredning af borgerens ønsker og behov. Der skelnes mellem: De ting borgeren selv kan gøre De ting borgeren kan gøre med støtte fra det nærmeste netværk De ting borgeren kan gøre vha. tilgængelige ressourcer i miljøet De ting borgeren kan gøre vha. de professionelle og rehabiliteringssystemet Udgangspunktet i modellen er, at hvad der kan gøres af borgeren selv med hjælp fra eget netværk eller ved hjælp af allerede eksisterende ressourcer i borgerens miljø, ikke skal gøres af professionelle. På den vis bevares fokus hele tiden på borgerens styrke og selvansvarlighed og på hvilke muligheder der er i miljøet. 2. Rehabilitering består af planlagte og målrettede processer Psykisk sårbare kan stå i en situation i tilværelsen, hvor de har mistet håbet og samtidig mistes hermed målet i tilværelsen. Håbløsheden skal her erstattes af nye mål i tilværelsen, som giver borgeren et nyt formål og ny mening i livet. Afsættet skal være i borgerens ønsker og mål, idet det samtidig er her, vi finder frem til motivationen. Rygraden i en god rehabilitering skal være udformning af håbefulde (og realistiske) mål i handleplanen. Det er medarbejdernes opgave, at inddrage de rammebetingelser, som samfundet og loven sætter. 3. Rehabilitering er en tidsafgrænset indsats Forskningen har vist, at en sindslidelse ikke er lig med en kronisk lidelse. For at rehabiliteringsindsatsen skal lykkes, skal den have et dynamisk tempo, hvor de enkelte indsatser koordineres i forhold til de øvrige indsatser. Forskningen viser os ligeledes, at manglende dynamik i indsatsen kan risikere at medføre institutionalisering og tab af kompetencer, hvilket altså direkte modarbejder borgerens recovery proces. 4. Rehabilitering kræver samarbejde og koordination Det er væsentligt, at de tilbud, som borgeren anvender eller bor i, formår at samarbejde godt med hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien, jobcenteret, uddannelsessteder, private erhvervsdrivende, sportsog kulturforeninger, frivillige m.fl. med henblik på at skabe et godt lokalt netværk. Hvis borgeren skal have den rette støtte, kræver det, at tilbuddene koordineres. 5. Rehabilitering betyder mindst mulig professionel intervention Hvis borgeren skal have mulighed for at opdage/genopdage egne ressourcer, må de professionelle væbne sig med professionel ydmyghed og lade borgeren få ordet. Den ansvarlighed, som vi stræber efter at borgeren påtager sig, kan ses som en proces, hvorigennem borgeren kan genvinde kontrollen over sit liv. Selvom ønsket om at beskytte (og blive beskyttet) kan være stærk, er det en stor gevinst, når borgeren begynder at kontrollere sit eget liv. De professionelle skal således ikke fungere som kontrollører af borgerens recovery proces, men snarere som en vejleder, som støtter borgerens proces. Som professionelle er vi ikke mere eksperter i alt, men snarere udviklings-konsulenter i rehabilitering og lyttende sparringsparter for borgeren i dennes helt unikke proces med at komme sig.
6 6. Rehabilitering kræver borgerens selvstændighed og deltagelse Samarbejdet med borgeren er et centralt aspekt ved rehabilitering. Borgeren er jo som den eneste gennemgående og altid til stede i hele rehabiliteringsprocessen. Alle vi professionelle støder jo først til forskellige steder undervejs. Som professionelle skal vi med vores faglighed fremme borgerens recovery proces. Vi skal også være bevidste om, at vi som professionelle har et fagligt ansvar for borgerens vej mod det/de fastsatte mål. 7. Vidensbaseret og kvalitetsorienteret tilgang Som professionelle skal vi anvende de metoder, der har den største effekt og arbejde ud fra den bedst faglige praksis. Der arbejdes ud fra en erfaringsbaseret tilgang, hvor indsatsen løbende evalueres og tilpasses ud fra, hvad vi erfarer, der virker. Indsatsen og virkningen af indsatsen i forhold til den enkelte borger måles med det formål, at klarlægge hvilke indsatser, der virker for hvilke målgrupper. Endelig inddrages andre kommuners erfaringer samt evt. videnskabelige evidensbaserede løsninger også i tilrettelæggelsen af indsatserne i tilbuddene. Fremgangsmåden På det enkelte tilbud udarbejdes en lokal tilføjelse til denne fælles kommunale retningslinje. Den lokale tilføjelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan der arbejde med rehabilitering og den skal leve op til kravene i den fælles kommunale retningslinje. Den lokale tilføjelse skal indeholde en beskrivelse af: 1. Hvordan indsatsen støtte den personligt definerede recovery Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan medarbejderne støtter den enkelte borger i at definere sin egen vej ud fra egne håb og drømme, i at tage beslutninger på egne vegne, løbe risici og fejle på vejen mod bedring. 2. Hvordan indsatsen støtter op om muligheden for deltagelse og medborgerskab Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der arbejdes målrettet med social inklusion og retten til meningsfuld beskæftigelse. 3. Hvordan der arbejdes med målrettede og tidsafgrænsede processer Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der sammen med borgeren fastsættes tidsafgrænsede mål for indsatsen, og hvordan der følges op på, om målene er nået. 4. Hvordan indsatsen koordineres med samarbejdsparterne Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan der udarbejdes en samlet plan for indsatsen for borgeren, når borgeren har behov for indsatser fra flere forskellige instanser. Det skal beskrives, hvordan borgeren inddrages i dette arbejde. Referencer Psykiatriplan 2012 Socialstyrelsen.dk
Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereIndledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap
1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereDK EUROPLAN-KONFERENCE
DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereMennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen
Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereGrundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger
Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: 27.12.00-K09-1-14 Skrevet
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereVISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs merePsykiatriplan Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune
Psykiatriplan 2015-2018 Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Psykiatriplan 2015-2018 Borger- og Socialservice Forord I denne psykiatriplan vil Ishøj og Vallensbæk kommuners overordnede målsætninger for
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereEmner afasi: Når undervisningen ikke rykker
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereUdkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018
Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget Version 27. august 2018 1 Forord Det er Rådmandens forord, hvorfor dette kun er et udkast. I Ældre og Handicapforvaltningen befinder vi os ligesom
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereVORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri
VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri Indhold Forord 4 7 Ny start 9 Aktiv tilgang 10 Fællesskab 10 Trivsel og tryghed 13 Fagligt fundament 15 1. Sammen med borgeren 15 Et ligeværdigt samarbejde
Læs mereCenter for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne
Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde
Læs mereVORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri
VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri Beboer på Tranehavegård Indhold Forord 4 Grundfortælling 7 Ny start 9 Aktiv tilgang 10 Fællesskab 10 Trivsel og tryghed 13 Fagligt fundament 15 1.
Læs meregladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereBaggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereOplæg om recovery-orientering
Oplæg om recovery-orientering KommuneKontaktRådet Hovedstaden Temamøde 4.sept 2013 Udviklingskonsulent Peter Boldsen Socialforvaltningen Århus Kommune Oversigt Temaer 1. Recovery og rehabilitering. 2.
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af udgave
Tilsynspolitik 2015 For Leverandører af; personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af udgave
Tilsynspolitik 2017 For Leverandører af personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mere